Nr November - December årgang

Transkript

1 Nr November - December årgang 145

2 146 Sneglerup Møllevej 6-10 B 4571 Grevinge Tlf Fax Mobil

3 Møllen er medlemsblad for Dansk Møllerforening og udsendes seks gange om året i midten af månederne: januar, marts, maj, juli, september, november. Dansk Møllerforening Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Bestyrelse Jens Søndergaard (formand), Knudsvej 14, 4623 Ll. Skensved tlf jensmsj@mail.dk Søren Hansen, (næstformand) Louisevej 5, Lumby, 5270 Odense tlf shh.louisevej@hansen.mail.dk Per Gliese (sekretær), Næstvedvej 241E, 4100 Ringsted, tlf pergliese@gmail.com Kirsten Jervelund (kasserer) Grubbe Mølle, Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg Tlf grubbemoelle@gmail.com Susanne Jervelund Grubbemøllegyden 8A, 5600 Faaborg tlf jervelund@gmail.com Peter Castberg Tvedevej 10, Tybjerglille 4160 Herlufmagle tlf k_pcastberg@hotmail.com Niels Christoffersen, Lumsås Mølle, Oddenvej 188,Lumsås, 4500 Nykøbing Sj, Tlf: , mail: lumbsaas@teliamail.dk Tidsskriftet Møllen Ansvarshavende Redaktør: Susanne Jervelund Redaktionsudvalget: Per Gliese og Kirsten Jervelund Abonnement og medlemskab: Enhver mølleinteresseret kan optages som medlem. Årskontingent 350 kr. Henvendelse til Kasserer Kirsten Jervelund Grubbe Mølle, Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg, Tlf grubbemoelle@gmail.com Jyske Bank, SE nr.: SWIFT-BIC: JYBADKKK IBAN. NR: DK Annoncer: Henvendelse til redaktionen. Annoncepriser pr. nummer ekskl. moms: 1/1 side: 900 kr. 3/4 side: 650 kr. 1/2 side: 500 kr. 1/4 side: 300 kr. 1/8 side: 200 kr. + evt. farvetillæg websideannonce 500,- kr. /år-i forbindelse med bladannonce 250,- kr. /år Bestilling af ekstra blade. Medlemmer/ møllelaug kan bestille ekstra numre af Møllen hos kassereren. Prisen er 200 kr/ år pr. ekstra bladsæt. Tryk: Trundholm Tryk Oplag: Bladets indhold er ikke nødvendigvis udtryk for bestyrelsen/bladets holdning. Deadline på indsendelse af stof til Møllen er den 20. i måneden forud for udgivelse Fra formanden En sommer er gået, og vil nok blive husket som den vådeste sommer i mange år, og et efterår med sine mange farver er begyndt. Når I nu får dette blad er vi ved at gå ind i vintermånederne, og året er snart forbi. Men inden dette sker, er der mange ting vi skal nå her i Dansk Møllerforening. Vi skal for det første have næste års generalforsamling op og stå, og som det blev besluttet på mødet på Højmølle Kro i sommer, skal næste årsmøde holdes i Djursland - Århus området. Det kræver en hel del tilrettelæggelse, både med hensyn til hvor vi skal bo og busturen om lørdagen. Vi har også den årlige mølledag, og her er der også en del og gøre. Både med hensyn til deltagerlister samt trykning af plakater og indkøb af forsendelsesmateriale, ligesom vi må sende nogle ansøgninger, og så håbe at nogen vil sponsere næste års mølledag. En efterårstur i 2012 er også i støbeskeen. Vi har planer om en tur til Norge i august-september måned, hvor der vil blive besøg på vandmøller, møllestensbrud og sejltur i landets smukke natur. Vi vil i den forbindelse gerne høre om der er interesse blandt vores medlemmer til en sådan tur. Så giv os en melding på redaktionen, så vi kan arbejde videre med denne tur. Vi har tillige et hængeparti, vi skal have bearbejdet, det er de af ministeriet udarbejdede vandplaner, som har noget med bevaring af vore vandmøller at gøre. Her tror jeg vi skal bruge meget tid og energi, for at overbevise dem om, at der er flere ting, der skal ændres i disse planer. Så der er også rigeligt at tage fat på. I dette blad anmeldes bogen Træk af dansk møllebyggeris Nye medlemmer Vi siger velkommen til: Gunnar Møller Sørensen 9800 Hjørring. historie af Lise Andersen. Forarbejdet til en sådan bog blev udarbejdet af Jens Kongsted Lampe for Dansk Møllerforening. Citat fra Møllen, nr fra 2002: Gennem mange år samlede Jens Lampe et uvurderligt kartotek over danske møllebyggere fra de ældste tider til i dag. Af helbredsmæssige grunde først og fremmest p.g.a. et svigtende syn, har Jens Lampe måttet opgive selv at få dette materiale udgivet i bogform, sådan som det først var hensigten. Han har dog sørget for, at dette store og tidskrævende arbejde ikke er spildt, idet det er givet videre til Møllen s redaktør, der har lovet at arbejde videre med projektet. Redaktøren for Møllen var på det tidspunkt Lise Andersen, og vi kan hermed konstatere at gåden om Lampes store materiale er løst. Da det er det sidste blad af Møllen i 2011, vil jeg her ønske alle medlemmer, annoncører, sponsorer og i øvrigt alle som læser vores blad, en rigtig Glædelig Jul samt et Godt og Lykkebringende Nytår. Jens Søndergård Indholdsfortegnelse Fra formanden TIMS s 13. symposium afholdt i Danmark mølleentusiaster på besøg i Danmark Den digitale ressource Mølleordbog.dk er i luften Den Møllehistoriske Samling Møllehistorisk Samling Så er der vinger på Fra handlingslammet museumsgenstand til arbejdende mølle Ulbølle Mølle er køreklar St. Jyndevad Mølle Lise Andersen: Træk af dansk møllebyggeris historie Skovsgaard Mølle og Bageri Museum Møllenoter Mærkedage Dødsfald Billederne på for- og bagside: Forsidefoto: Vennebjerg Mølle i Nordjylland, har fået nye vinger og holdt genindvielse. Læs mere om arbejdet med de nye vinger og genindvielsen inde i bladet. Foto: Bente Andersen Bagsidefoto: Kastelmøllen midt i København. Den eneste tilbageværende af byens voldmøller, på sin oprindelige plads. Her omkranset af efterårets mange farver. Foto: Per Gliese 147

4 Billede af gruppen på 50 deltagere i forbindelse med TIMS`s symposium på Bornholm, ved besøget på Egeby Stubmølle. Foto: Finn Hansen TIMS s 13. symposium afholdt i Danmark 2011 Af Lise Andersen I 1965 inviterede João Miguel dos Santos Simões ( ) til det første internationale møllesymposium, der blev afholdt i Portugal. Det var også Simões, der ved den lejlighed lancerede begrebet molinologi som»videnskaben om møller og møllebygning«. Fire år senere tog ingeniør Anders Jespersen stafetten op og arrangerede det andet symposium, der med 38 deltagere afholdtes i København. Her opstod ideen om at stifte The International Molinological Society (TIMS), hvis formål er at befordre den internationale interesse og forståelse for vind-, vand- og dyretrukne møller. Siden sin stiftelse har TIMS hvert 148 fjerde år afholdt symposier skiftende steder i Europa og Amerika, og under symposiet i Holland 2007 besluttedes det, at i 2011 skulle Danmark være værtsland. Bistået af Torben Olesen, Niels-Holger Larsen, Rolf Kjær-Hansen og Peder Iversen fra Møllepuljen og med Søren Hansen fra Dansk Møllerforening som fynsk ankermand startede jeg dengang fire års planlægningsarbejde der skulle findes indkvartering og bespisning af ca. 100 mennesker, foredrags faciliteter, besøgsmøller, rejsemuligheder til og fra etc. Og der skulle indkaldes, redigeres og trykkes indlæg og programmer til symposiet. Vi valgte Aalborg Kongrescenter som symposiets hjemsted, og det viste sig at være et rigtig godt valg, for Aalborg Kongrescenter har stor erfaring med sådanne arrangementer og taklede alle opgaver med stor professionalisme. TIMS s symposier er altid indrettet med en symposieuge, hvor der holdes foredrag og mere uformelle indlæg, og hvor man besøger nogle af værtslandets møller. Herudover tilbydes der en mølletur forud for symposiet og en tur efter symposiet. Vi havde valgt, at den første tur skulle gå til Bornholm og Skåne og den sidste til Sønderjylland. For de ægtefæller, der fulgte med, havde mine museumskolleger og min mand, Heino Wessel Hansen, sammensat et program med byvandringer, museumsbesøg og en heldagstur til Skagen.

5 Gæsterne blev modtaget med lurmusik. Til højre for lurblæseren står museumsdirektør Lars Chr. Nørbach og museumsinspektør Lise Andersen parate til at byde velkommen til museet og til symposiet. Mølletur til Bornholm og Skåne 52 deltagere mødtes i Københavns Lufthavn den 30. august og drog så med bus via Skåne til Rønne. I løbet af de næste to dage så vi 2 vandmøller, 3 stubmøller og 6 hollandske møller. Herudover fik vi da også set en rundkirke, Hammerhus samt museet på Melstedgård alt på to dage! Det lod sig kun gøre, fordi vi havde Niels-Holger Larsen med som indfødt guide og døråbner. Alle steder blev vi modtaget med stor gæstfrihed flere steder med vin eller kaffe og wienerbrød, som for de fleste udlændinge er noget helt specielt dansk. I Vang ventede en helt særlig modtagelse, idet man her havde valgt at fejre møllens 200 års jubilæum sammen med os. Vi blev budt på honningsyppa (snaps) og bornholmsk kage, og så blev der ellers talt og råbt hurra for den smukt (ny)restaurerede vandmølle. På tredjedagen gik turen op gennem Skåne med besøg på Övraby, Kronetorps og Kulla Gunnarstorp Kvarn og til Gøteborg, hvor vi overnattede. Symposieugen i Aalborg Den 3. september ankom bussen til Aalborg, hvor flere symposiedeltagere allerede var blevet indkvarteret. I alt var vi nu 102 deltagere fra 20 forskellige lande og 4 kontinenter. Aldrig har så mange nationer været repræsenteret ved et TIMS symposium især var der mange nye deltagere fra Østeuropa og Baltikum. Aldersmæssigt var spredningen fra 27 til 88 år. I anledning af symposiet havde Aalborg Kommune bekostet en festlig flagallé gennem byen og en meget smuk blomsterudsmykning af vores foredragssal, ligesom kommunen sponserede alle drikkevarer ved den velkomst reception, der afholdtes på Lindholm Høje Museet, hvor gæsterne blev modtaget med lurmusik, taler, mjød og vikingemad. Vi havde på forhånd meldt ud, at vi gerne så indlæg om emnet den korrekte restaurering af møller. Emnet må have fænget, for aldrig har der været så mange indlæg ved noget TIMS symposium. På 5 dage blev der afholdt 42 indlæg i form af foredrag, powerpoint shows eller filmforevisninger. Især schweizeren Heinz Schulers foredrag Better than the original (bedre end originalen) gjorde indtryk på mig ikke mindst de mange billeder af totalt overrestaurerede møller med udskæringer og gesvejsninger. Det var svært at vide, om man skulle le eller græde. For få midler til restaurering er galt, men for mange penge er heller ikke godt! Overraskende for de danske deltagere var, at holdningen til brug af moderne materialer i møller i mange lande er meget mere liberal, end vi er vant til. I virkeligheden er der nok få lande, hvor Venezia Charteret tages så alvorligt som hos os. Nogen fandt det for restriktivt jeg mener derimod, at vi generelt kan være stolte af vores restaureringspraksis. Under symposiet blev også udarbejdet en erklæring vedr. de problemer som EU s direktiver skaber for de europæiske vandmøller. Erklæringen blev underskrevet og vil blive sendt til EU og alle relevante ministerier i EU s medlemslande. Mellem foredragene blev der tid til at se på møller både i Vendsyssel og Himmerland, ligesom gæsterne fik set den nye møllebygger-udstilling i Hadsund. Under besøget i Hadsund var Mariagerfjord Kommune vært ved en drink. I alt 5 nordjyske vind- og 3 vandmøller fik besøg af de mange udlændinge. Det var meget lærerigt for os danskere at være rundt med gæsterne. Bemærkelsesværdig var deres store interesse for vores skallekværne. I de fleste lande har gryn været forarbejdet i særlige møller, mens vi 149

6 herhjemme har kunnet lave gryn i langt de fleste melmøller vi har derfor flere bevarede skallekværne end f.eks. hollænderne. Og så er vores skallekværne anderledes indrettet end normalt. Hvor vi i danske skallekværne har en jernplade liggende i bunden, har man andre steder en nedslidt skallesten (sandsten) som bund i kværnen. Helt overraskende for mig var en bemærkning, der faldt under besøg på min Havnø Mølle. Den hollandske møllebygger Paul Groen udbrød: Hvorfor er tømmerkonstruktionen her samlet helt efter frisisk mønster? Han forklarede så, at den frisiske form for samling, som er brugt i Havnø Mølle, er stærkere end den almindeligt brugte i Holland (og Danmark). Jeg har med skam at melde aldrig før lagt mærke til, at tømmeret er tappet i på en særlig måde! Og møllen er, efter alt hvad vi ved, bygget af en lokal møllebygger og hvor han har luret friserne kunsten efter er mig en gåde. Fredag den 9. september brød vi op fra Aalborg og tog med færgen fra Århus til Odden. I Sneglerup besøgte vi Møllebygger John Jensen Aps s værksted, hvor vi bl.a. kunne se på delene til Brundby Mølle. Der var arrangeret filmfremvisning på en stor fladskærm og diasshow fra nedtagningen af Brundby Mølle. Møllebygger Michael Jensen og hans kone, Aneta havde sponseret og arrangeret et lækkert dansk frokostbord. Fra Sneglerup gik turen til Tadre Vandmølle og Ringsted Vindmølle, før vi krydsede Storebæltsbroen og kørte til Lillemølle, som for tre af deltagerne var et kært gensyn. De havde alle været her med Anders Jespersen under det 2. TIMS symposium i Vi endte dagen på Christiansminde i Svendborg, hvor vi overnattede. Lørdag den 10. september var vi på tur i det sydfynske med start på Ulbølle Mølle og Rødkilde Mølle, hvor man i dagens anledning havde shinet møllen gevaldigt op. Møllerenden var renset op, og der var gjort så pænt rent, som der vist ikke har Flotte folkedansere serverede champagne ved Dansk Møllerforenings arrangement på Grubbe Mølle. været siden Poul Rasmussens dage. På Grubbe Mølle ventede den store overraskelse. Vi blev modtaget af familien Jervelund, medlemmer af Dansk Møllerforenings bestyrelse og folk i egnsdragter, der serverede champagne. På Grubbe Mølle var Dansk Møllerforening værter ved en formidabel frokost med typiske fynske retter, som sent vil blive glemt. Næste programpunkt var Kaleko Mølle, der gjorde et stort indtryk på alle. Som en japaner sagde her er tiden da gået i stå. På programmet var også Ventepose Mølle, men den måtte vi opgive, da de havde svære problemer med iltsvind og lugtgener fra mølledammen. Deltagerne fik derfor lejlighed til en lille spadseretur i Troense, før vi kørte til Valdemar Slot. Her ventede nok en overraskelse. Overraskelsen var Helge en skib fra 1924, som sejlede os fra Valdemar Slot og tilbage til Christiansminde. Ud for Ventepose Mølle ville skipper sejle så tæt som muligt på kysten, så vi kunne fotografere møllen fra vandsiden. Desværre kom han lidt for tæt på land, så vi gik på grund! Skipper fik dog skibet fri ved egen hjælp, og der blev grinet en del over overraskelsen på vej hjem til Christiansminde, hvor der blev afholdt afskedsmiddag med 18 takketaler - Tak til arrangørerne, men også til alle de danske møllefolk rundt omkring, der havde taget gæstfrit imod os. Sønderjyllandsturen Søndag morgen kørte den ene bus til Københavns lufthavn med dem, der skulle hjem, mens den anden bus med undertegnede som guide stilede mod Bøjden, hvorfra vi sejlede til Als. På Als så vi Elstrup, Havnbjerg og Vibæk Møller, før vi via Dybbøl Mølle kørte til vores hotel i Haderslev. Den næste dag så vi vadehavets møller: Mandø Mølle, de to små Ballum Pumpemøller og Højer Mølle. På Mandø oplevede vi, hvordan det er at bo på en ø, hvor man er så afhængige af tidevandet. Frokosten, som vi skulle have haft på kroen, tog vi med til fastlandet, for på grund af stærk blæst kom højvandet langt før end beregnet, og vi måtte haste tilbage. Den sidste dag besøgte vi først Børkop og Gammelby Møller. Efter en spadseretur i den smukke Christiansfeldt gik turen til Sillerup, hvor møllevennerne modtog os med et 150

7 Gruppebillede taget ved Kaleko vandmølle, hvor det lykkedes at samle næsten alle deltagere. frokostbord, der bugnede af sønderjyske specialiteter og ikke mindst: det lækreste brød og kringle, som bager-lorenz havde fremtryllet i møllens murede ovn. Om eftermiddagen så vi Damgård Boghvedemølle og Aabenraa Slotsmølle. Om aftenen den 13. september var der afskedsmiddag på Hotel Harmonien, og den 14. hjemrejse. Nu forestår så arbejdet med redigering af den bog ( Transactions ), som bliver det håndgribelige resultat af nogle intense og spændende symposiedage. Og ja, - så er vi alle begyndt at glæde os til symposiet 2015 i Rumænien, hvor vi skal møde gamle og nye møllevenner. TADRE MØLLE Tadre Mølle drives i dag som 1800-tals møllegårdsmuseum og naturcenter under Roskilde Museum med fokus på Elverdamsdalens spændende kulturmiljøer (masser af møllehistorie, Sjællands største kilder og herregården Aastrup i nærområdet). På møllegården kan man bl.a. x se udstillingen Elverdamsdalen og møllerne og opleve 1800-tals møllen i funktion x nyde lægeplantehaven og kålgården og vandre ad de smukt anlagte trampestier x bestille en omvisning med fortælling om dalen og demonstration af vandmøllen x bestille undervisning med temaer bl.a. omkring 1800-tals gården og vandenergi x overnatte på naturlejrpladsen (større grupper skal forudbestille) x forfriske sig med kaffe og kage m.m. i møllecaféen (større grupper skal forudbestille) Åbningstider 2011: april, påskeåbent. 1/5-30/6: Lørdage, søn,- og helligdage. 1/7-31/7: Alle dage. 1/8-31/10: Lørdage og søndage, samt /10 (efterårsferie): Alle dage. Åbningstider på alle åbningsdage: Entrépriser: 25 kr., gruppebillet fra 10 pers., samt pensionister og uddannelsessøgende 15 kr. Unge under 18 år gratis. Læs mere om møllens historie, undervisningstemaer, særarrangementer, aktuelt nyt, priser, mølleforening m.m. på Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø. Tlf. : / tadre@lejre.dk 151

8 Ringsted Mølle viste sig fra sin pæne side ved de næsten 100 mølleentusiasters besøg. Foto: Per Gliese 100 mølleentusiaster på besøg i Danmark Af: Per Gliese I September måned 2011 stod Danmark i møllernes tegn. Næsten 100 mølleentusiaster fra det meste af verden deltog i TIMS 13. internationale symposium i dagene fra den 30. august til 14. september. De første 3 dage foregik på Bornholm og i det sydlige Skåne. Hovedforløbet fra den 3. til 11. september foregik i Nordjylland, samt dels på Sjælland og dels på Fyn. Fredag den 9. september var selskabet på Sjælland og besøgte bl.a. møllebygger Michael Jensens værksted, Tadre Mølle og herefter Ringsted Vindmølle. På Ringsted Vindmølle tog undertegnede et smut forbi efter mit job for at hilse på nogle af deltagerne. Vindstyrken var ikke særlig kraftig her sidst på eftermiddagen, så der var kun lige vind til at vingerne kunne dreje sagte rundt uden at kværnen var slået til. Morten Møller tog alene imod hele selskabet, 95 deltagere i alt, så der var nogle at holde styr 152 på. Møllens indre med det komplette gangtøj, blev iagttaget og fotograferet fra alle vinkler og udsigten gennem de drejende vinger på omgangen, ud over Ringsted by, var også et hit i det flotte og klare solskinsvejr. Efter en lille en til halsen, og handel af bøger og postkort i møllens sidebygning, drog selskabet efter en times ophold videre mod Fyn for at besøge Lille Mølle ved Nyborg. Dagen efter, lørdag den 10. september, var Dansk Møllerforening samt ejerne af Grubbe Mølle ved Faaborg, Kirsten og Niels Erik Jervelund, vært for hele selskabet ved et tre timers arrangement på Grubbe Mølle. Arrangementet startede officielt kl , men de to busser ankom allerede kl med de 97 deltagere som alle blev sat af foran møllegården, hvor mølleejer Niels Erik Jervelund tog imod selskabet og kort fortalte om Grubbe Mølles historie og om hvordan arrangementet skulle forløbe. Deltagere fik ved ankomsten det nyeste nr. af bladet Møllen i hånden, Lisa Riggs bor i USA, hvor hun passer møllen i Elk Horn. Her får hun lov at prøve kræfter med Ringsted Vindmølle. Foto: Per Gliese

9 Deltagerne ankommer til Grubbe Mølle. Foto: Per Gliese som en lille gave fra foreningen. Først gik deltagerne til vand- og vindmøllen. Vinden var denne dag også svag, så vindmøllen var ikke i gang. Vandmøllen derimod var sat i gang og her fik deltagerne syn for sagen, da kværnen var i gang med korn på. Kværnloftet var tæt pakket med de mange deltagere som ivrigt fulgte Niels Erik Jervelund hejse sækken op, fylde kornet i kværnen og starte hele processen. Spørgelysten var stor og alle fik svar på de mange spørgsmål om møllens virke, drift og vedligeholdelse. Der blev taget en masse foto af denne fynske perle af en vand- og vindmølle og folk hyggede sig med at gå rundt og udforske de mange spændende hjørner og kroge som disse to møller, møllegård og have indeholder. Efter en halvanden times tid var der dækket op til frokost i en af møllegårdens smukke gamle staldbygninger som er indrettet til festlokale. Sammen med et telt bag bygningen var der indendørs pladser til hele selskabet. Heldigvis var det tørvejr netop denne dag, men det havde regnet usædvanligt meget i de foregående dage. Mange lokale hjælpere supplerede nogle af foreningens medlemmer med at servicere de mange deltagere, Vind- og vandmøllen, et af turens mange højdepunkter. Foto: Lilly Hansen Møller Niels Erik Jervelund fortæller levende om vandmøllens funktion, her til et medlem fra Cypern. Foto: Per Gliese 153

10 Der spises og skåles. Foto: Per Gliese Vinden svigtede, men møllen var i alle linsers søgelys. Foto: Per Gliese som fik ægte fynsk landkylling med brun sovs og tilbehør. Herefter serveredes lokal fynsk rygeost med efterfølgende kaffe og hjemmebagt kage til. Efter dette traktement udtrykte deltagerne deres glæde over det interessante besøg, som gav et indtryk af noget ægte dansk, hvor møllerne, deres beliggenhed, ejerne, maden, og naturen gav den helt rette atmosfære. Vi i Dansk Møllerforening syntes også at besøget af disse mange mølleentusiaster fra store dele af verden, var en spændende og inspirerende oplevelse. Selvom ikke alle kunne kommunikere med hinanden på engelsk, så blev der snakket og udvekslet synspunkter og detaljer om møllers indretning fra hver vores respektive lande. De sidste fire dage af symposiet foregik i Sønderjylland, hvor et bredt udsnit af egnens vand- og vindmøller blev besøgt. På websiden findes 11 små indslag i form af korte videooptagelser og faste billeder fra en del af symposiets ture og besøg. Søg på TIMS Denmark Mølleejer Niels Erik Jervelund og køkkenholdet. Foto: Benny Winther En glad men sikkert også lidt træt værtinde. Foto: Lilly Hansen 154

11 155

12 Et udvalg af de mange illustrationer mølleordbogen på nettet indeholder. Den digitale ressource Mølleordbog.dk er i luften Det er en stor glæde for Øhavsmuseet, at vi nu kan lancere den digitale ressource dk. Realdania har støttet digitaliseringsprojektet med kr. Ordbogen indeholder knap 700 opslag med forklaringer på begreber, der knytter sig til de danske vind- og vandmøller. Hvis man har stået i en af de gamle danske møller og kigget sig omkring, vil man vide at der er utrolig mange tandhjul, aksler og tapper for ikke at nævne alle de mange kværndele! Hver enkelt af disse dele har et navn, lige som vingestillinger, vejrforhold og f.eks. vandmøllens vand har det. Alt dette giver samlet set ordbogen en volumen på knap 700 opslag. Hvert af disse opslag oplyser samtidig, hvilke udtryk, møllere anvendte i forskellige egne landet over. Disse mange egnsudtryk eller synonymer bevirker, at ordbogen rummer over ord. Idéen til ordbogen fik Susanne Jervelund tilbage i Hun er med i bestyrelsen for Dansk Møllerforening og er opvokset på Grubbe 156 Mølle lidt uden for Faaborg. Etnolog og museumsinspektør Mette Broch Jacobsen har systematiseret og udarbejdet ordbogen med konsulentbistand fra Susanne Jervelund. Mølleordbog.dk er blevet muliggjort takket være økonomisk støtte fra Realdania. Projektleder Eske Møller siger om den digitale ordbog: Det er vigtigt, at den eksisterende viden om vindmøller bevares for eftertiden. Vindmøller er en vigtig del af vores fælles kulturarv. Med den nye, digitale ordbog bliver dén viden samtidig gjort tilgængelig for alle, og det synes vi er meget positivt. Ordbogen er en kildeudgivelse af 21 såkaldte spørgelister, besvaret af møllere i første halvdel af 1900-tallet, da møllerne stadig var i brug. Spørgelisterne blev udarbejdet og rundsendt af det daværende Institut for Jysk Sprog- og Kulturforskning, der i dag har ændret navn til Peter Skautrup Centret under Århus Universitet. De 21 originale kilder er tilgængelige på hjemmesiden. Ordbogen kan enten bruges ved at søge på et ord, eller der kan søges visuelt via illustrationer af henholdsvis hollandsk mølle, stubmølle eller vandmølle. Opslagene, der knytter sig til hver enkelt begreb, har alle unikke illustrationer, som understøtter teksten. For at vise den dynamiske proces, der ellers er usynlig for tilskueren, er der blevet lavet 3D animationer af kværnens funktion. Med ordbogen er der blevet digitaliseret endnu en brik af vores fælles kulturarv. Det er museets håb, at ordbogen kan være med til at bakke op om det arbejde, der foregår på de gamle møller, enten på museerne eller i de mange frivillige møllelaug. Derudover er der mulighed for at anvende den til forskning eller undervisning. Endelig er det museets håb, at øvrige interesserede vil bruge ordbogen. Ordbogen giver et samlet, systematisk overblik ud fra en hidtil upåagtet, men enestående historisk kilde. Det er museets og Susanne Jervelunds håb, at ordbogen vil inspirere til perspektiverende detail-

13 studier. For eksempel at sammenligne med udtryk fra endnu ældre kilder eller udenlandske kilder. Pressemeddelelsen er udsendt af Øhavsmuseet i Faaborg. 26. september Kilde: Tak Tak til de mange, hvis indsats har været afgørende for at projektet har kunnet realiseres. Det gælder først og fremmest realdania som venligt har bevilget midler, så projektet kunne igangsættes. Herudover tak til Peter Thor Andersen, Øhavsmuseet samt - møller Verner Nielsen, Faaborg - Bertil Larsen, Den Møllehistoriske Samling - Asgerd Gudiksen fra Københavns Universitet - Viggo Sørensen, Århus Universitet - Anne Marie Lindgren Petersen, Nationalmuseet - Boum Pyndiah, Frilandsmuseet. Endelig tak til alle øvrige der har bidraget med oplysninger, herunder flere lokalhistoriske arkiver som har fremsendt oplysninger om de enkelte møller. Mølleordbogen må i den nuværende form ikke betragtes som en fuldstændig dansk mølleordbog. Det præsenterede er alene en kildeudgivelse af møllespørgelisterne. Men projektet kan forhåbentligt danne grundlag for en senere udbygning med flere kilder. Susanne Jervelund Den Møllehistoriske Samling Af Lars Rigborg I forbindelse med det igangværende projekt, at udbygge Thingbæk Kalkminer til Rebildcentret - Kalk, Kilder & Kunst, var det naturligt at den historiske interesse for den gamle vandmølle i Thingbæk blev øget.. Dette ledte til en afdækning af de tidligere vandmøller i området omkring Rebildcentret/Thingbæk Kalkminer som således øgede interessen for både vand- og vindmøller generelt, hvorfor ejeren af Rebildcentret, Niels Moes i 2009 erhvervede Den Møllehistoriske Samling. Den Møllehistoriske Samling er en registrering af ca vand- og vindmøller i Danmark. Samlingen, som er en privat museal samling, er opbygget gennem godt 40 år af mølleentusiasten Bertil Larsen, Skanderborg. Samlingen er købt med det formål at digitalisere denne, således den kan formidles på Internettet og på Rebildcentret. Vi har her et stykke unik kulturhistorie da samlingens antal af registrerede, ikke mere eksisterende, møller er enestående. Overdragelsen af Den Møllehistoriske Samling fra Bertil Larsen til Niels Moes i Foto: Ukendt fotograf Ud over den store værdi som samlingen måtte have for landets mange mølleentusiaster, vil samlingen også være særdeles velegnet til både forsknings- og undervisningsmæssige formål. Det der specielt bevirker at samlingen har sin store formidlingsmæssige berettigelse, er de mange historiske data samlingen indeholder. Ikke kun faktuelle data om den enkelte mølle, men også om det erhverv som mølleren havde, samt beskrivelser af lokale personer med relationer til den pågældende mølle. Desuden indeholder arkivet en række fotos, avisudklip samt i mange tilfælde opmålte tegninger af møllerne. Samlingen, som består af 82 ringbind, 50 arkivbokse og sagsmapper, indeholder data om ca danske møller fordelt på ca dokumenter. Det er hensigten med erhvervelsen af samlingen, at denne skal scannes ind, således den kan blive formidlet via Internettet med det formål at gøre samlingen tilgængelig for alle interesserede. Da scanning og digital registrering med efterfølgende programmering af database imidlertid anslås at vil tage min. et mandeår er projektet afhængig af økonomisk støtte fra fonde etc. En fuldstændig digitalisering af Den Møllehistoriske Samling med en brugervenlig grænseflade som kan håndtere søgning på en række forskellige parametre vil, når denne bliver tilgængelig på Internettet, være et rigtigt spændende og historisk lærerigt formidlingskoncept, som vi glæder os meget til at kunne realisere. Rebildcentret Røde Møllevej 4, 9520 Skørping, tlf: , niels@moes.dk Se mere på: 157

14 Den Møllehistoriske Samling på Rebildcentret Historien om Den Møllehistoriske Samling har fået et nyt kapitel. Gennem mere end 40 år har Bertil Larsen utrætteligt indsamlet materiale om danske møller til Den Møllehistoriske Samling. Imidlertid ønskede Bertil Larsen at afhænde sin samling og det er nu sket til Rebildcentret, som er beliggende centralt i Himmerland i et af Danmarks største og fineste naturområder. Centret ligger i et område hvor der gennem årtier har været kalkindvinding fra åbent brud samt i en menneskealder kalkfabrikation fra Thingbæk Kalkværk. Rebildcentret er et projekt baseret på samarbejde mellem samarbejdspartnere som Rold Skov Natur- og Kulturcenter, Rebild Kommune, Region Nordjylland, SNS - Himmerland, Rebild Turistkontor, Jagt- og Skovbrugsmuseet i Rebild, Dansk Akvakultur, Økologisk Landsforening, DN s Rebildafdeling, lokale sportsfiskere og kanosejler-grupper, lokale kunstnere samt lokale jordbrugere. Rebildcentret vil blive realiseret gennem Den Selvejende Institution Rebildcentret. Red. Vandmøllen ved Thinbæk Kalkminer omkring århundredskiftet. Efter anden Verdenskrig opladede møllen 270 akkumulatorer og forsynede Gravlev med strøm. Privatfoto Møllehistorisk Samling Af: Susanne Jervelund Det var en festdag med omkring 30 indbudte gæster på Hadsund Egns Museum lørdag den 27. august 2011, hvor Nordjyllands Historiske Museums afdeling indviede en mølleudstilling. Ved arrangementet var Mariagerfjord Kommune repræsenteret ved kulturudvalgsmedlem Ronni Thomsen, og desuden var museumsdirektør Lars Nørbach fra Nordjyllands Historiske Museum mødt op for at holde tale. Udstillingen er placeret i en bygning, som sidste år blev gennemgribende renoveret for midler bevilget af Mariagerfjord Kommune. Selve 158 udstillingen er muliggjort via en donation på kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc Kinney Møllers Fond til Almene Formaal. Stærkere end 100 mænd er udstillingens navn. Ordene stammer fra et citat af den italienske metalekspert Vannocio Biringuccio ( ) fra året 1540: Af alle ulemper er knaphed på vand den, der mest bør undgås, for vandhjulets løftekraft er langt stærkere og mere pålidelig end hundrede mænds I dag konstaterer Lise Andersen, at mekanikken for mange i dag helt har mistet sin betydning. Nu skal tingene fungere digitalt og ved hjælp af chips osv. Mekanikkens tandhjulsudvekslinger og gear kendes snart kun fra cykler. Engang var det anderledes. I perioden frem til midten af tallet var vand og vind drivkraften for alle tænkelige mekaniske værker. Der var stor respekt om viden om at tandhjul, der sindrigt greb ind i hinanden, kunne flytte kraft fra et sted til et andet, og ved at lade tandhjulene have forskellig størrelse kunne man styre hastigheder. Det var en viden, som var nedarvet gennem århundreder blandt møllebyggere et fag som de færreste i dag kender, og hvis udøvere i Danmark kan tælles på én hånd. I udstillingen er der valgt at fokusere på denne basale mekaniske viden, som de gamle møllebyggere

15 Møllestenen viser vej ind til det nye møllemuseum i Hadsund. Foto: Susanne Jervelund Lise Andersen præsenterer samtidig med åbningen af møllemuseet, sin nye bog. Foto: Susanne Jervelund besad. I en udstilling, der gør flittigt brug af alle de digitale medier, fortælles historien om de mekaniske vand- og vindmøller og deres udvikling fra middelalderen og frem til Poul la Cours revolutionerende eksperimenter, der førte til den viden om aerodynamik, som er grundlaget for den moderne vindmølleindustri. Klima- og miljøproblemer samt vedvarende energi contra konventionelle energikilder er emner, der fylder meget i den moderne samfundsdebat; og derfor er vand- og vindkraft atter blevet aktuelle emner. Museet vil gerne tilføje den aktuelle debat en historisk dimension, og sætte fokus på de vedvarende energikilder og menneskets udnyttelse af dem i et teknologihistorisk perspektiv. Tandhjul og mekaniske indretninger er beregnet til at bevæge sig, dreje og arbejde. Derfor er der i udstillingen også gjort meget ud af bevægelsen enten ved at tingene reelt fungerer, eller ved at funktionen anskueliggøres i animationer eller video, som man kan se på skærme, der står rundt om i udstillingen. Med indvielsen af møllemuseet i bygningen er arbejdet med den nye udstilling dog langt fra slut. Lise Andersen har planer om at udbygge Hadsund Egns Museums Møllehistoriske Samling med en undervisningsdel. I 2012 går man i gang med at udvikle undervisningsforløb til folkeskoler og gymnasier. Møllehistorisk Samling Hadsund Egns Museum Rosendals Alle Hadsund En af det nye museums mange vægillustrationer. Foto: Susanne Jervelund 159

16 Møllen med sine nye vinger for fulde sejl på genindvielsesdagen. Foto: Vennebjerg Mølles Venner Så er der vinger på Af: Gunnar Sørensen To års arbejde for at få møllevingerne til at snurre igen har båret frugt. Nu er det sikkert og vist, der er vinger på møllen. Det og møllens 150 års fødselsdag blev fejret søndag d. 23. oktober 2011, hvor der blev holdt åben mølle fra kl Bageri Aurion leverede boller, der var kaffe, kage, øl og vand og ca. 400 besøgende havde fundet vej til møllen. Solen skinnede, vejret var herligt og udsigten fra møllen var betagende. Det eneste der manglede var vind, så det blev ikke denne dag vi malede mel med korn fra Aurion. Vi havde poserne klar og der var kunder i butikken, men det vender vi stærkt tilbage med. Formanden for Fonden til Vennebjergs Mølles bevarelse Svenning Christensen blev efter 22 års 160 mølle-engagement endelig udlært møllersvend med en tur hele vejen rundt, bundet fast på den ene møllevinge. Det indebragte stort bifald fra de mange gæster. Der blev holdt taler og delt gaver ud til møllebygger Erik Andreasen og hans makker Henrik Christiansen fra Hammer Byg, Vodskov og der blev tegnet nye medlemskaber. Helt igennem en fantastisk dag hvor vi alle var glade og så resultatet af det store arbejde. Lidt historie: I efteråret 2009 inviterede Hjørring Kommune til orientering om Leveby 2010, hvis formål var at sikre udvikling, der understøtter landdistriktet som et attraktivt bosætningssted, medvirkende til at sikre det lokale initiativ gennem et udbygget netværk mellem lokalområderne og samspil mellem lokalområderne og Hjørring Kommune. Tre byer var udvalgt til projektet : Astrup, Tversted og Lønstrup. På en efterfølgende work-shop hvor en af opgaverne var at kortlægge aktiviteterne og kulturelle steder i Skallerup-Vennebjerg og Lønstrup, kom ønsket frem om og sætte fokus på renovering af Vennebjerg Mølle. På et møde i maj 2010 kom vi et skridt videre, da landsbyrådet Havtornens Rige Skallerup-Vennebjerg- Lønstrup udtrykte ønske om at støtte formanden til Vennebjerg Mølles Bevarelse Svenning Christensen i arbejdet med at få møllevingerne til at snurre igen. En arbejdsgruppe blev nedsat og i juni holdtes det første byggemøde af mange. Ansøgninger blev sendt til diverse fonde, kommunen med flere. I september 2010 gav LAG Vendsyssel tilsagn om kr under søjlen Attraktive levevilkår i landdistrikterne. D. 31. oktober 2010 indtrådte ar-

17 bejdsgruppen i bestyrelsen for Fonden til Vennebjerg Mølles Bevarelse hvis formål er at vedligeholde og bevare Vennebjerg Mølle for offentligheden og at yde støtte til foreninger, institutioner eller enkeltpersoner med henblik på at udbrede kendskabet til Vennebjerg Mølle og dens historie. Siden fik vi støtte fra Hjørring Kommunes Matchingsmidler kr , Sparekassen Vendsyssel kr , Forsikringsselskabet Vendsyssel kr og Inge og Asker Larsen Fond kr Nu var økonomien på plads og Peter Berg fra Hammer Byg i Vodskov, der havde givet tilbud på projektet, fik i foråret 2011 grønt lys til at gå i gang. Træet blev fældet på Sjælland, hvor Michael Jensen fra Møllerbygger John Jensen Aps., lavede det indledende arbejde, inden vingerne blev fragtet til Vodskov, hvor det store præcisionsarbejde skulle udføres. Medlemmerne fra begge møllebestyrelser samt flere frivillige drog i flere dage til Vodskov for at male vingerne og Krone Vinduer i Harken malede hækværket for os uden beregning. D. 5. oktober gik møllebygger Erik Andreasen, hans hjælpere og frivillige Møllersvende i gang med opsætning af vingerne, og d. 14. oktober stod møllen færdig. En markant bygning er igen kommet til ære og værdighed. Anden møllevinge er på plads. Foto: Vennebjerg Mølles Venner Det næste der står for tur er udskiftning af krøjeværk og reparation af kælder. D. 23. maj 2011 blev støtteforeningen Vennebjerg Mølles Venner stiftet ved et offentligt møde på Skallerup Skole. Der var mødt 40 personer op, et deltagerantal, der viste stor interesse for at bevare møllen. I dag er vi ca. 125 medlemmer og der er plads til flere, og har flere ideer om aktiviteter fremover, så vi holder liv i møllen Vi har ønsket om et madpakkehus ved møllen og der er sendt ansøgning ind om midler hertil. Inden længe er vores hjemmeside færdig se Opsætning af vingerne den 5. oktober Foto: Vennebjerg Mølles Venner Den 22. august 2011 er der besigtigelse af de nye vinger som nu har fået monteret hækværk. Foto: Vennebjerg Mølles Venner På genindvielsesdagen blev formanden for Fonden til Vennebjergs Mølles bevarelse Svenning Christensen, efter 22 års mølle-engagement endelig udlært møllersvend, med en tur hele vejen rundt, bundet fast til den ene møllevinge. Foto: Vennebjerg Mølles Venner 161

18 Fra handlingslammet museumsgenstand til arbejdende mølle Af: Per Gliese Den gamle Vesterby Stubmølle fra Fejø blev genindviet på Frilandsmuseet i Maribo søndag den 11. september 2011, og den betegnes nu som landets ældst bevarede vindmølle. (Tidligere var det Bechs Mølle i Svaneke på Bornholm, der havde titlen som Danmarks ældste bevarede vindmølle. Bechs Mølle er opført i 1629) Vesterby Mølle stod indtil 1927 på Fejø ved Dalsmosevej, ikke langt fra Busse Mose. Oprindelig havde øen to vindmøller, en i Østerby og en i Vesterby, men i 1924 blev Vesterbys Mølle købt og flyttet til Frilandsmuseet i Maribo. Ved flytningen manglede møllen imidlertid den ene vinge. Det lykkedes dog daværende formand for Lolland-Falsters Stiftsmuseum (nu Museum Lolland-Falster) Alex Holch at skaffe en erstatningsvinge fra en anden lollandsk vindmølle, der skulle rives ned. Da møllen blev erhvervet til Frilandsmuseet, havde den været ejet af den samme slægt i tre generationer - helt tilbage til Møllen var i brug helt frem til Ved genindvielsen fik vi resultatet af den årringsdatering, der er foretaget. Nogle af de store dele af træet, som stadig er i god form, blev testet, og om et af stykkerne kunne det siges, at træet var fældet i 1594! Nu har træet jo nok ligget nogle år, før der blev bygget mølle af det, men det kan have været kort efter år Så nu kan museet fortælle at de har en mølle fra Christian den fjerdes tid! Den gamle mølle fra Fejø har stået i Maribo siden museets indvielse i 1927 og de første spæde skridt til en restaurering blev først taget i 1980, hvor den fik følgende karakteristik: Møllen er mest at ligne med en bil, der har været ude i et alvorligt trafikuheld. Denne omtalte restaurering var kun nødtørftig og møllen blev aldrig gjort færdig så den kunne male mel. Tak for møllen, hr. Møller Der blev sendt mange venlige tanker Fra De Gode Gamle Dage på Fejø, hvor møllen var i drift. Foto fra før flytningen til museet i Maribo. Foto & copyright: Frilandsmuseet Maribo til hr. Møller i København, da Vesterby Stubmølle på Frilandsmuseet i Maribo blev genindviet, for uden en donation på 4,7 millioner kroner til restaureringen fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål, havde museet aldrig turdet binde an med den omfattende restaurering - Så tak for møllen, hr. Møller - kunne formanden for Museums Lolland-Falsters bestyrelse, Michael Fagerlund sagtens sig. Folkedansere og gamle møller hører sammen, og dansen den gik også under møllevingerne, og hvad var mere passende end at indvie møllen på den store håndværkerweekend. I dag ligner den mere en Rolls Royce, der er rullet ud fra fabrikken efter den omfattende restaurering, der har stået på gennem to år. Den gamle Fejø Mølle har altid været et smukt vartegn for Frilandsmuseet i Maribo, men nu står den endnu smukkere og frem for alt funktionsdygtig. Møllen blev under restaureringen skilt fuldstændig ad, og delene blev kørt til møllebygger Michael Jensens værksted, hvor de dele af møllen som ikke kunne reddes, blev udskiftet med nye. Møllen var i rigtig dårlig forfatning og meget er fornyet. Ved 162

19 genindvielsen kunne man besigtige møllens indre dele og de nye vinger som desværre på grund af manglende vind ikke var i funktion. Møllen blev også i forbindelse med restaureringen flyttet fra en placering mellem flere af museets øvrige bygninger, til et åbent område i museets vestlige ende. Her ligger møllen frit og kan få vind så den kan male mel. Museets plan er at køre med møllen ved forskellige lejligheder og de besøgende på museet kan derved opleve at se museets gamle stubmølle i funktion og male korn til mel, som den gjorde indtil 1921 på Fejø. Museet har nu fået en levende og arbejdende mølle i stedet for en handlingslammet genstand i form af en mølle uden nogen egentlig funktion, som kun fungerede som pynt og vartegn for museet. Tillykke med den, - Maribo. Kilder: Lollands - Posten den 13.september Frilandsmuseet Maribo Møllen ses her på sin nye placering på museet, hvor der er mere åbent så vinden forhåbentlig snart kan få møllens nye vinger i gang. Foto: Per Gliese Møllens gangtøj er nu intakt og køreklart. Foto: Per Gliese Leveringsdygtige i træ af høj kvalitet til blandt andet byggeri, møller, skibs- og bådebygning, og havnebyggeri. Opskæring af stammer i ønskede kvalitet og dimmensioner, i længder op til 25,5 meter. Vores speciale er træ og tømmer hvor der stilles specifikke krav til trækvalitet og besavning, f.eks. svært tømmer i specielle dimensioner. Savværket har mere en 75 års erfaring og vi kan også tilbyde os som sparringspartner til såvel rådgivere, projekterende og udførende og er til rådighed med tekniske informationer og vejledning. Foto: Baunehøj Mølle i Grenaa. Følgende til møllen er leveret af Hans Larsens Savværk & Trælast: Egetræs tagspån, møllevinger i lærk samt lærkestolper til rundgang og de bærende konstruktioner. Hans Larsens Savværk & Trælast A/S Grundlagt 1931 Lillevang 3, 3650 Ølstykke Tlf Fax post@savvaerket.dk 163

20 Ulbølle Mølle er køreklar Af Susanne Jervelund Milepæle skal fejres. Det gælder også når et langt projekt på en mølle er nået et vigtigt mål. Det var det der skete på Ulbølle Mølle lørdag den 1. oktober Møllen er nemlig ved at være køreklar efter over 12 års restaurerings- og genopbygningsarbejde. Ulbølle Mølle er opført i 1862 af Rasmus Pedersen Skov, som byggede møllen til sin svigersøn, Peder Larsen, der fik skøde på møllen i Møllen er en hollandsk mølle og møllekroppen er bygget af mursten, en særlig hårdtbrændt type sten, der kaldes Flensborg-sten. Det vides ikke, hvor længe Peder Larsen havde møllen - det er noteret, at møllen har været handlet i tidsrummet I 1884 købes Ulbølle Mølle af skibsfører Rasmus Larsen. I slutningen af 1890 erne opføres bageri og beboelse (nuværende Møllevej 5). Bageri og mølle blev drevet sammen indtil 1922, hvor bageriet overtages af sønnen Simon Larsen, der var uddannet bager sælges møllen til Rasmus Larsens svigersøn, Rasmus Møller Christensen gift med Rigmor Larsen. Rasmus Møller driver møllen Ulbølle Mølle en flot sommerdag. Foto: Møllens arkiv med hjælp fra svogeren Kaj Larsen frem til Under 1. verdenskrig var der varemangel, også på olie til at drive de nye elværker, så Ulbølle Mølle begyndte at producere elektricitet til el-værket i V. Skerninge, dog først efter at mølleriarbejdet var gjort. Efter krigen blev der indlagt el-kraft i møllen og installeret en petroleumsmotor. I 1926 var der havari på møllen, vinger og møllehat blæste ned og gik i stykker. Man fandt en egnet møllehat i Sønderborg og fik den påmonteret. På grund af den verdensomspændende landbrugskrise i 30 erne omdannes Ulbølle Mølle til et aktieselskab omkring Rasmus Møller Christensen fortsætter som direktør i Ulbølle Mølle A/S. I 1952 køber Verner Nielsen Ulbølle Mølle. Verner Nielsen stammer fra Stenbjerge Mølle v. Tommerup. Tiden efter 2. verdenskrig giver mulighed for større landbrugsproduktion, 164

21 og der sker i de følgende år mange udvidelser med nye driftsbygninger ved møllen, som efterhånden er en virksomhed med 16 ansatte. I 1959 får møllen nye vinger i forbindelse med overgangen til vekselstrøm. På dette tidspunkt var der endnu lokale møllebyggere både i Ulbølle og V. Åby. I 1970 omdannes Ulbølle Mølle igen til et aktieselskab med Verner Nielsen som hovedaktionær. I 1989 sælger Verner Nielsen sin aktiebeholdning til Fynbo Olie A/S. Virksomheden drives videre under navnet Ulbølle Mølle som en moderne grovvareforretning. I 1992 fusioneres Fynbo Olie med Fyns Andels Foderstofforretning og virksomheden hedder nu FAF. Ulbølle Mølles Venner I 1998 overtages møllebygningen af den selvejende institution Ulbølle Mølles Venner; skødet underskrives den 2. februar. Formålet for Ulbølle Mølles Venner er at bevare møllen, og vi har konstateret, at stort set hele sognets befolkning støtter dette ved at være medlem. Konkret udmønter dette arbejde sig i almindelig vedligeholdelse, som at male og lave mindre reparationer - samt større udskiftningsopgaver. Den overvejende del af dette arbejde udføres af frivillige, og pengene til materialer søger vi hos fonde. Møllen var i november 1997 blevet forsynet med nye jernvinger. I sommeren 1999 fik møllen ny svikstilling. Arbejdet blev udført af tømrerlærlinge fra Svendborg Tekniske Skole. Materialekøbet blev støttet af Fynbo Fonden. I 2002 skete der en gennemgribende renovering af det udvendige murværk. Overfladebehandlingen (tjære og glasfiber) blev hugget af, herefter blev alt murværk over svikstillingen sandblæst, dårligt mørtel kradset ud og ny oppudsning foretaget. Møllebygningen skulle herefter males hvid, vi regnede med, at det var den oprindelige farve. Samme år blev der lavet ny tagdækning på møllehatten. Disse to projekter blev overvejende finansieret af fondsmidler fra EU s regionalfond (Mål 2 midler) samt Skov - og Naturstyrelsen. Kamme i hattehjul og stjernehjul er fornyet, ligesom møllens træperse er fornyet med nye klodser af birketræ og nyt belægningstræ. I 2009 fik møllen installeret møllerimaskiner, idet Ulbølle Mølles Venner havde fremskaffet en kværn og en valse. Møllebygger Jens Jørgensen byggede transmissionen op, så der igen kan males og valses korn. Projektet blev finansieret med EU midler, midler fra Augustinus - Fonden, Friluftrådet, Fonden til Fynske Kulturminders Bevaring, Svendborg Kommune og private sponsorer. En af de særlige elementer på Ulbølle Mølle er lyset på vingerne. I Verner Nielsens tid blev der sat elektrisk lys på vingerne i anledning af datterens barnedåb. Det var fremstillet med en speciel konstruktion, så vingerne kunne køre rundt med lyset tændt. Lyset var tændt fra 1. søndag i Advent til Hellig tre Konger og har lige siden været en fast og helt nødvendig del af julestemningen i Ulbølle. Kilde: Nye kamme i hathjulet er en af de ting som er med til at gøre møllen fuldt funktionsdygtig. Foto: Susanne Jervelund Møller Verner Nielsen til venstre, samt to af møllevennerne, Bodil Kjærgaard og Ole Petersen, Bagenbjerg Mølle. Foto: Susanne Jervelund RABATTILBUD på BØGER 165

22 St. Jyndevad Mølle som den har set ud siden Den første mølle i St. Jyndevad blev bygget af munkene fra klostret i Løgum i Foto: Home - Åbenrå St. Jyndevad Mølle Af Michael Mathiesen, St. Jyndevad Mølle St. Jyndevad Mølle blev bygget af munkene fra klostret i Løgum i Munkene havde på det tidspunkt mange besiddelser i Slogs Herred. I 1357, under Valdemar Atterdag, blev mølledammen anlagt. Munkene oprettede fiskebrug, idet fisk var det eneste kød, de måtte spise. Fæstebønderne skulle vedligeholde mølledammen og servere under møllens jagtgilder fik Erik Krummendiek, en betydende hærfører og drost fra Slesvig, hele Jyndevads jord, som len. I Slesvigskrigen trådte han i 1414 over på kongens side og tabte alle sine besiddelser, herunder også Jyndevad. Nis Schrøder nævnes, som den første møller i Jyndevad omkring Omkring Jyndevad Mølle kan vi især komme ind på mølletvangen, hvor amtsundersåtterne blev tvunget til at være tilknyttet en bestemt mølle. Denne tvang blev indført Men det var utroligt vanskeligt at få bønderne til at overholde denne regel, som det fremgår af adskillige skrivelser. Bl.a. fremgår det, at i Slogs Herred kunne de der boede længst væk, få lov til at benytte en anden mølle, mod at betale en årlig mølleskyld, f.eks. 4,5 tønde rug. I en skrivelse fra 1673 ses, at benyttelse af en håndkværn forbydes. Kun boghvede måtte bønderne selv male. Endnu i 1687 er problemet ikke løst. Det fremgår, at de bønder som der ikke er indgået tilladelse med, skal betale en Rigsdaler for hver plov til den daværende møller Chr. Gørrisen. Pengene skulle inddrages af sognefogeden. Til Jyndevad Mølle havde følgende byer møllepligt: Rørkær, Lyderholm, Jejsing, Hostrup, Solderup, Stemmild, Nolde, Burkal, Rens, Jyndevad, Hajstrup, Bylderup, Lendemark, Lund, Sottrup, Holme, Ø. Højst, Smedeager, Terkelsbøl, Tinglev, Lovtrup, Eggebæk, Broderup og syd for grænsen, Medelby, Bøgelhus, Weesby, Jardelund, Holt og Osterby. Grunden hertil var, at der ikke lå nogen hertugelig mølle i nærheden. Jyndevad Mølle var på dette tidspunkt kongelig korn og valsemølle. Efter at Chr. Gørrisen - familien uddør, overtager Andreas Kühl fra Schafflund, som arveforpagter møllen i 1749 og opretter i 1750 tillige en stampemølle. Andreas Kühl dør Enken gifter sig i 1758 med Johann Sönnichsen fra Krusmølle.

23 I 1866 overtager familien Beeken Møllen i Jyndevad. Beeken kom fra Vejle Amt og var værnemager og ret militant. Hans indstilling var, at det skulle være stort og flot, og han byggede derfor den nuværende mølle. Moderen var betænkelige herved og opsatte derfor en plade på møllens mur hvorpå der stod: Wird dir dein Tagewerk zur Last, bist du es nicht wert das du es hast. Beeken havde forinden nybyggeriet opholdt sig nogle år i England. Herfra havde han fået inspirationer til hvordan møllen skulle bygges og indrettes. Beeken byggede den nyværende mølle i 1896 og indlagte en Francis turbine. Ligeledes blev opsat diverse koppeelevator, sækkehejs, siloanlæg, blandekar osv. Efter tiden meget moderne blev mølledriften udvidet, med en jævnstrømsgenerator, som forsynede hele Jyndevad og omegn med el. Beeken døde 1905, ved en arbejdsulykke i møllen. Enken giftede sig med Ernst Rulau. Omkring starten af 1. verdenskrig var møllen dog imidlertid gået konkurs og stod nu tom og forladt. Tilfældigheder gjorde at vores familie i 1917 overtog møllen og stadig ejer og driver møllen. Chr. Mathiesen, min oldefar, havde forinden haft en ejendom ved Kruså. Et landbrug med dengang 24 køer, samt opdræt. Efter tiden en meget stor ejendom. Denne ejendom blev solgt i 1915 og familien flyttede til Stade. I mellem tiden var 1. verdenskrig brudt ud og min oldefar blev, som mange andre rekrutteret. Pengene fra ejendomssalget blev placeret i banken. Dog var min oldefar ikke trygt ved at have pengene placeret her og ønskede derfor at investere, så pengene ikke var spildt. Han søgte derfor om orlov under tjenesten og fik en uge til at finde den rette investering. Møllen ligger smukt med egen mølledam. Foto: Home - Åbenrå Jyndevad mølle føres videre i familien Mathiesens regi. I 1938 overtager Lorenz Mathiesen, min bedstefar fornyes turbinen med en ny Francisturbine fra De Smitske i Ålborg. El-produktionen forsatte indtil 1960, hvor energibehovet blev for stort til at møllen kunne levere nok. Og det selv om man havde monteret en 1 cylindre dieselmotor til at hjælpe til i spidsbelastninger. Jævnstrømsdynamoen forsatte dog med at producere strøm til opvarmning og belysning til møllen, indtil I 1982 overtog Heinrich Mathiesen, min far, møllen og erstattede dynamoen med et vekselstrømanlæg. Anlægget leverede strøm til eget forbrug og overskydende produktion til det offentlige elnet overtog jeg så møllen og driver den i fjerde generation fornyede jeg generator og gearkasse. Turbinen er stadig den samme franchisturbine, som blev indlagt i Desværre er jeg p.g.a. helbredsmæssige grunde, nødsaget til at sælge denne dejlige ejendom, som vi i de sidste generationer har udviklet til det den er i dag. Jeg håber derfor at der kan findes en entusiast, som kan videreføre møllen i samme ånd. 167

24 Lise Andersen: Træk af dansk møllebyggeris historie Niels-Holger Larsen Tømrer, arkitekt og molinolog på Bornholm Lise Andersen har skrevet en stor, tyk og vægtig bog, ikke kun i hånden, - også i ånden. Det er et meget væsentligt, gennembearbejdet og sobert bidrag til historien om og forståelse af dansk molinologi. Forfatteren er museumsinspektør ved Nordjyllands Historiske Museum, der driver en gammel hollandsk mølle, og har netop åbnet en møllehistorisk udstilling i Hadsund. Hun er en kendt og respekteret person i danske møllekredse, men også internationalt som TIMS danske repræsentant. Hvorfor kaster en museumsinspektør i det nordjyske sig over et så stort emne, som at skrive om dansk møllebyggeris historie? Det fortælles der om i forordet. Som leder af det lille museum i Hadsund overtog hun i 1994 en nedrivningstruet, men dog fredet, mølle den skulle flyttes. Lise Andersen protesterede og fik så møllen tilknyttet museet. Og her startede forfatterens Don Quixote-ridt - ikke kampen mod vindmøller, men for vindmøller. Kampen har været - og er - ivrig, engageret, stædig og vedholdende kombineret med en sjælden faglighed. Nu har vi fået tre meget flotte resultater en restaureret vindmølle, en møllehistorisk udstilling, og ikke mindst denne store bog om det danske møllebyggeri. Den kan vi være meget glade for! Lise Andersen har ikke gjort det alene. Hun tilegner sin bog til afdøde møllebygger John Jensen, som åbenlyst har lært hende meget, men John Jensen har uden tvivl også lært meget af hende. I et tæt samarbejde om restaureringen af Havnø mølle, gennemførelsen af møllepasserkur- 168 ser og senest et registreringsprojekt for møllerne i Nordjylland, har de to været mange af molinologiens problematikker igennem. John Jensen døde alt for tidligt. Han var, som mange møllebyggere før ham, vidensøgende, eftertænksom og arbejdsom med udpræget håndværkerære, men arbejdet sled ham op. John Jensen var ordblind et handicap han ikke skiltede med, men nok kæmpede med. Men Lise Andersen kunne både læse og skrive! hun kunne finde og læse de gamle håndskrifter, men ét er at kunne læse dem, et andet er at forstå dem og der kunne John Jensen hjælpe. De to havde mange projekter sammen de stod midt i dem, da John Jensen døde i Med sin stædighed, og ikke mindst sin ansvarsfølelse overfor at videregive det, som de i fællesskab havde opsamlet af viden, fortsatte Lise Andersen arbejdet. Hun er en sjælden flittig person, og hun kan som akademiker og som professionel museumsformidler sit kram. Lise Andersen bruger i titlen til sin bog ordene træk af hun ved godt, at bogen ikke er endegyldig man bliver aldrig færdig. En god og frugtbar holdning. Bogen indledes med en oversigt over dansk molinologi hvem har været betydelige bidragydere til det danske mølleris historie. Det er ikke blot en opremsning, men tillige en kritisk præsentation af de personer, der har arbejdet med emnet. Herefter er bogen disponeret i historiske perioder fra den tidlige middelalder, hvor møller gjorde sit indtog i Danmark, og frem til i dag, hvor møllebyggere ikke mere bygger nye møller, men bevarer og restaurerer dem, vi har tilbage. I den sammenhæng gøres der opmærksom på, at vi har glemt at bevare valsemølleriet, højmølleriet, i al iveren for at bevare de gamle møller det er synd, og det vil om nogle år være et stigende savn ikke have dette udviklingsforløb repræsenteret. Perioderne er afgrænset ud fra de skiftende vilkår som møllere og møllebyggerne måtte virke under. Bogen afsluttes med kapitler om, hvordan industrialiseringen ændrede mølleriet, og samtidig vilkårene for møllebyggerne, også i dag, hvor de traditionelle møllebyggere er blevet restaureringshåndværkere. For hver periode beskrives de vilkår, møllebyggerne arbejdede under, hvilke typer af møller de byggede både kornmøller og industrimøller, og hvor inspirationen kom fra - ofte udefra, som regel Holland, Tyskland og England. I hvert afsnit er der biografier fortællinger om samtidige møllebyggere, deres virke og deres innovationer. Det er en anden måde at skrive møllehistorie, på end vi sædvanligvis ser det. Grundtanken og budskabet er, at kulturhistorie, teknologi og håndværk går op i en højere enhed. Lise Andersen har det anerkendte og vedtagne regelsæt for bygningsbevaring,venezia Chartret, som sin bibel. Den bibel burde flere kende og leve efter. Bogen er ikke en håndbog for møllebyggere, men både møllebyggere

25 og vi andre, der arbejder med molinologi, har god gavn af at læse den, og forfatteren har givet alle sine oplysninger kildehenvisninger, ligesom der er en fyldig litteraturliste, samt en ordliste. Enkelte gange kan bogen dog have karakter af en lærebog, som f.eks. når kammenes stil og vingernes stigning forklares, og skulle man komme med en kritik, så mangler der af og til en understøttende tegning til de detaljerede forklaringer. En del af det, Lise Andersen skriver om, er selvfølgelig kendt viden, men her er det struktureret i en udpræget kulturhistorisk sammenhæng. Møllebyggerbiografierne er spændende læsning, også Poul la Cours internationale betydning for vore dages vindmølleteknologi og beskrivelsen af dagens vilkår for møllebyggerfaget, beskrevet med møllebyggerfirmaet John Jensen Aps som eksempel - forfatterens tro samarbejdspartner. Møllebyggerfaget har i århundreder været tilknyttet tømrerfaget. Det er tankevækkende, at faget først blev anerkendt som selvstændigt håndværksfag i 1948! Den sidste møllebyggersvend fik sit svendebrev i 1970, men som Lise Andersen skriver, så var møllebyggerarbejdet efterhånden blevet mere klejnsmedearbejde end træhåndværk. John Jensen lærte faget som hustømrer med en supplerende læretid hos et møllebyggerfirma. Det samme gjorde hans søn Michael. Det bliver næppe anderledes fremover, men at holde traditionen i live kræver, at møllebyggerne bliver brugt og får udfordringer. Meget kan måske tegnes og beskrives, men et kendetegn ved møllebyggerfaget er betydningen af erfaring og specialviden, der skal vedligeholdes det har både mølleejerne og fredningsmyndigheden ansvar for kan fortsætte. Dette har forfatteren med tydelighed anskueliggjort med sin bog tak for det. Bogen er ikke læst på få timer, men man bliver fanget af det velskrevne og interessante indhold god fornøjelse! Lise Andersen: Træk af dansk møllebyggeris historie Nordjyllands Historiske Museum, sider rigt illustreret, firefarvetryk, indbundet. Engelsk resume. ISBN: Pris: 398 kr. Kan købes ved henvendelse til Nordjyllands Historiske Museum, ila-kultur@ aalborg.dk eller tlf

26 Bagerimuseet Skovsgaard mellem Slagelse og Fuglebjerg. Foto: Per Gliese Skovsgaard Mølle og Bageri Museum Af Susanne Jervelund Skovsgård (Kirkerup Sogn, Vester Flakkebjerg Herred) var oprindeligt en hovedgård med højtliggende middelalderlig hovedbygning omgivet af grave og en lavere liggende avlsgård nær den middelalderlige kornvandmølle, Snogemølle. Skovsgård blev i 1670 opkøbt af kronen og sammen med det øvrige Antvorskovske ryttergods solgt på auktion i 1775 og indgik herefter i det nye Gyldenholm, hvorfra Skovsgård blev solgt i I året 1813 nedbrød man Skovsgårds gamle hovedbygning og opførte på voldstedet en anseelig hollandsk vindmølle (gallerihollænder) med underdel af grundmur og overdel af træ, tækket med spån. Møllen blev bygningsfredet i Den anvendes af Bagerimuseet til udstillingsformål og står overfor en omfattende restaurering i de kommende år. 170 En ny hovedbygning til Skovsgård blev i 1820 opført nær avlsgården. Møllen er opført i 1817 af major Jens Peter von Jensen. Skovsgaard Bageri fik den 24. januar 1851 kongelig bevilling af Frederik den 7. til at fremstille hvedebrød. Derfor byggede man mod øst en bageribygning med stenovn, som har været rammen om en blomstrende virksomhed. Efter bageriets nedlæggelse i 1973 blev bygningen istandsat af Bagerimuseet, der siden 2003 er en del af det statsanerkendte Sydvestsjællands Museum. Bageri Museet tæller mere end 500 klenodier og udstillingsgenstande fra hele Danmark. Foruden det oprindelige bageri kan besøgende også opleve en rekonstruktion af Vemmetofte Klosters Bageri fra Museet har samlinger af håndværktøj, maskiner, brødvogne og kaner. Der udstilles desuden effekter med tilknytning til bager- og konditorfaget. Museet dækker perioden fra og har et righoldig arkiv med historie og billeder fra bagerier - konditorier og møller. Tilsammen udgør alt dette museets permanente udstilling. Gæster kan på egen hånd udforske museets mange attraktioner og bliver hjulpet gennem udstillingsrummene af skrevne guideark. Bageri Museet er rammen om en omfattende formidlingsaktivitet omkring emnet bageri; det være sig indsamling af arkivalier, registrering, bevaring og formidling af bageriet kulturhistorie. Bageri Museet har en venneforening, som har til formål at sikre at museet kan trives og udvikles som et aktiv for egnen. Ved medlemsskab støttes egnens kulturhistorie og medlemmerne er med til at bevare et fungerende kulturmiljø. På museet er der et stort ønske om at restaurere den hollandske vindmølle; Skovsgård Mølle, som ligger tæt på Bageri Museet. Møllen blev

27 bygningsfredet i 1964 og var i funktion helt frem til Vindmøllen er således en af de ældste bevarede vindmøller og samtidigt den største herregårdsmølle i landet. Møllen er i tiltagende forfald og står i dag uden hat og vinger og skal i øvrigt gennemgå en omfattende restaurering, hvis den skal sikres for eftertiden. Af konkrete handlinger for møllens restaurering kan nævnes følgende; fremstilling af nye møllevinger, nedtagning af krondrev, fremstilling/ reparation af ny aksel, krøjedrev og krondrev, udskiftning af vejrbjørn og pude, reparation af møllehattens underklædning, fremstilling af egespån og ca rustfri søm og så skal både spåner og møllehat naturligvis monteres. Den samlede pris for mølleprojektet er på næsten 3,8 mio. kr., så der er stor fokus på fundraising og vi må ønske held og lykke med projektet. Skovgaard Mølle trænger til en kærlig hånd. Foto: Per Gliese Adresse: Skovsgård Bagerimuseum Fladholtevej 6, Esholte, 4200 Slagelse, Tlf.: (+45) / Kilde: Projektbeskrivelse for Skovsgaard Mølle og Bageri Museum En flot bevaret Kringle, oprindelig fra en butik i København. Foto: Poul Werner Andersen En flot Dodge fra 1925, fungerede som bagerbil. Foto: Poul Werner Andersen PRESENNING FABRIK OG SEJLMAGERI SKRIFT PÅ PRESENNINGER EGET SKILTEVÆRKSTED a.g. poulsens eftf. I/S Havnø Mølle GRØNTTORVET VALBY TLF FAX Vi har 25 års erfaring i sejlmageri og har blandt andet leveret over 60 sejl til følgende møller: Fuglevad Havnø Mølle Holbæk Stubmølle Karlstrup Stubmølle Kolby Kås Lindau, Tyskland Lumsås Maderup Nr. Jernløse Peine, Tyskland Sillerup Trente Mølle Vennebjerg Øster Klit Stokmølle Pibe Stubmølle Ulsted mølle m. fl. 171

28 Møllenoter Nr. Jernløse Møllelaug starter ny aktivitet Vi er i den indledende fase vedrørende et motorlaug, der skal fungere som en underafdeling af Nr. Jernløse Møllelaug. Indtil videre er det kun John B. Jensen, der er primus motor i motorlauget. He Ping Christensen, der er enke efter Henrik Flyver Christiansen på Holløse Mølle, har doneret denne gamle motor til Nr. Jernløse Mølle. Det drejer sig om en 24 liters Deutz dieselmotor med ca. 40 hk. Desværre er krumtappen knækket på grund af et dårligt centreret leje, da fundamentet har sat sig.holløse Mølle blev opført i 1870 og i 1906 blev der installeret bageri i tilknytning til møllen. I 1926 indlagde man den omtalte dieselmotor, men møllen har ikke været i drift siden 1970erne. Den 30. maj var dagen, hvor motoren skulle flyttes til Nr. Jernløse Mølle. En lastbil med kran og fem af laugets friske medlemmer klarede operationen, og nu står motoren i kælderen under magasinet, hvor det er meningen dels at restaurere motoren, dels at lave en lille udstilling. Men det kræver nok temmelig mange penge, så vi må ty til nogle venligtsindede fonde. Kilde: Møllebladet, Nr. Jernløse Møllelaug, nr. 29. oktober 2011 Vang Vandmølle har 200 års jubilæum. Den lille overfaldsvandmølle på Nordbornholm ved Vang fiskerleje fylder i år 200 år. Den er netop blevet istandsat med nyt langhalmstag, og flere andre istandsættelser udvendig og indvendig. Jubilæet blev fejret da 50 TIMS- medlemmer var på en mølletur til Bornholm og Skåne. Det kan man læse mere om på Kilde: Niels-Holger Larsen Egeby Stubmølle har fået nye koller På Dansk Mølledag 2010 knækkede en af kollerne og en vinge faldt ned. Gudskelov skete der ikke nogen personskade. Nu er der kommet nye koller og de beskadige vinger er genopsat. Ved de 50 TIMS-medlemmers ekskursion i slutningen af september drejede vingerne fint igen. Det kan man læse mere om på Kilde: Niels-Holger Larsen PS: Koller er det bornholmske ord for hovedstykker.(red.) Tadre Mølle bliver nu renoveret Mandag den 24. oktober begyndte arbejdet med at sikre Tadre Mølle imod yderligere forfald- og fald. For problemet er nemlig, at møllebygningen med den sammenbyggede lade hælder mere og mere faretruende. Og det skal rettes op så hurtigt som muligt, nu hvor pengene og en løsning er fundet. - Vi søgte egentlig om at måtte fælde det meget gamle kastanjetræ, som står i vejen og meget tæt på møllebygningen. Men nu har vi fundet en løsning, hvor vi forsøger at bevare kastanjetræet. Det fortæller skovridder Jens Peter Simonsen fra Naturstyrelsen Vestsjælland, da staten ejer møllegården efter en overdragelse for mange år siden af Mølle Marie, der selv drev møllegården med hjælp fra en karl i mange år. Efter overdragelsen blev møllen sat i stand af eksperter fra Nationalmuseet, men siden er der kun restaureret i det omfang, som man har kunnet finde penge til hos fonde og lokale velgørere. Tadre Mølles Venner har for eksempel spenderet en del på møllen, ligesom foreningen bidrager med en stribe frivillige møllere, havefolk, byggefolk m.m. Men nu spenderer staten altså pengene til genopretning af møllebygningen med laden. - Vi har hyret et firma til at fundere under møllebygningen og laden. Samtidig skal bygningerne afstives og endelig skal der sættes nye spær op, fortæller skovrideren. Han regner med, at håndværkerne kan nå en del her i vinter, men ikke det hele. - Folk vil nok opleve, at der er en periode, hvor møllen ikke har 172 Bundsbæk Mølle Skjern Vindmølle På Bundsbæk Mølle kan du nyde hjemmebagt kringle i de hyggelige møllestuer, hilse på møllelauget, se udstillinger og husflidsdemonstrationer. Mange aktiviteter for store og små året rundt. Både Bundsbæk Mølle og Skjern Vindmølle er åbne på Dansk Mølledag. Læs mere, se åbningstider og download møllehistorie som mp3 fil på: RINGKØBING-SKJERN MUSEUM levendehistorie.dk

29 åben. Den kan i hvert fald ikke male korn i den periode, fortæller skovrider Jens Peter Simonsen. Hele stabiliseringen af møllebygning og lade er beregnet til at koste 2,6 millioner kroner, og de er bevilget af Naturstyrelsen. - Vi er utroligt glade for, at det er lykkedes at finde pengene og for, at vi formodentlig også kan bevare det karakteristiske kastanjetræ, fortæller skovrideren. Det gamle kastanjetræ er fredet, og derfor havde Naturstyrelsen for Vestsjælland søgt fredningsmyndighederne om tilladelse til at fjerne det, men det bliver formentlig ikke nødvendigt nu. Der er heller ikke kommet svar på ansøgningen. Kilde: Dagbladet den 18. oktober 2011 Vinteråbent på Vestermølle i Skanderborg Efter en god sommersæson går Møllemuseet og Virtuelt Museum på Vestermølle ved Skanderborg Sø fra 1. november over til vinteråbningstid: Onsdag 15-18, fredag og søndag Også i vinterhalvåret vil der efter aftale være åbent for grupper syv dage om ugen fra 08 til 22. Når der til foråret igen holdes åbent hver dag, vil møllemuseet være opgraderet. Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup åbner da på Vestermølle en udstilling om korn dels om planternes udvikling gennem år og dels om anvendelse af korn i vore husholdninger gennem 500 år til grød, brød, øl og kornbrændevin. Møllelauget har lavet en aftale med Øhavsmuseet i Fåborg om på fingertouchskærm at vise dette museums netop lavede virtuelle mølleordbog. Den beskriver i tekster, illustrationer og animationer 700 ord og begreber fra vand- og vindmølleverdenen gennem tiderne. Møllehusets kværn- og trapperum får samtidig et løft med en række illustrative plancher. Allerede nu er der i Virtuelt Museum indrettet en storskærmsbiograf med plads til otte gæster. Her kan den besøgende selv vælge mellem en række film, hhv om livet på Vestermølle i sidste århundrede, om Riddersalen og om mulighederne for, at vi på kloden både kan producere fødevarer til en fortsat stigende befolkning og CO2-neutral energi på grundlag af markens og skovens afgrøder. Kilde: Jørgen Lund Christiansen Mærkedage Niels Erik Jervelund, Grubbe Mølle 80 år den 2. oktober 2011 Dagen blev fejret med gæster på Grubbe Mølle, hvor han har levet og virket stor set hele sit liv. I 1960 overtog han landbrug og mølleri efter sin far Viggo Jervelund. Landbruget var dengang et traditionelt alsidigt brug med malkekøer, søer, slagtesvin, fjerkræ og et lige så alsidigt markbrug med blandt andet en stor aspargesproduktion. Gennem årene er landbrugsdriften forenklet og husdyrbesætningen består i dag af ammekøer, der afgræssser de tilhørende engarealer. Niels Erik Jervelund står også selv for markdriften, som i år bød på en vanskelig høst på grund af den våde sommer. Mølleriet blev indstillet ved overtagelsen i 1960, men begge møller har været holdt i funktion helt frem til i dag. Både den hollandske vindmølle og vandmøllen har været scene for omfattende restaureringsprojekter, og begge møller fremstår i dag som flotte repræsentanter for mølleriets kulturarv. I 2010 blev vandmøllen på Grubbe Mølle nævnt på Kulturarvsstyrelsen liste over årets restaureringer. Niels Erik Jervelund har gennem årene fremvist møllerne og fortalt utallige besøgende om sit liv på Grubbe Mølle og vist og forklaret hvordan møllernes teknik er indrettet. Også mange møllelaug har nydt godt at Niels Erik Jevelunds viden og gæstfrihed, når de har lagt vejen forbi på udflugter. Dansk Møllerforening ønsker Niels Erik Jervelund hjerteligt tillykke med den runde dag og held og lykke med møllerne fremover. Red. Dansk Møllerforenings kalender 2012 Vi gentager succesen med møllekalenderen igen i 2012 Kalenderen indeholder bl.a. billeder af: Kastelmøllen, Nybjerg Mølle, Agersø Mølle og Solevad Mølle m.fl. Kalenderen er i foldet A3 format i farver samt omslag. Prisen er kr. 100 inklusiv porto og forsendelse. Bestilles hos Per Gliese Kalenderen er klar til levering omkring 1. december

30 Dødsfald Kolby Mølles ellers utrættelige ildsjæl og formand, Christian Mejer er gået bort. Christian Mejer, som i daglig tale aldrig hed andet end Busser kommer ikke mere på bakken ved Kolby Mølle. Vi har så meget at sige ham tak for. Det var ham, der sørgede for, at Møllen blev holdt åben for besøgende. Det var også ham, der hvert eneste forår kørte rundt til medlemmerne af møllelauget og opkrævede medlemskontingenterne, som skulle være med til at holde liv i møllen. Samtidig fik han mangen god snak med medlemmerne om, hvordan det gik med arbejdet og alt andet omkring møllen og Busser s tilværelse. Således holdt han med sit venlige og imødekommende væsen sammen på det hele. Sidste forår var han mærket af kræften, men nåede alligevel turen rundt. Busser boede tæt på Kolby Mølle,og havde fra sit hus udsigt til den nyrestaurerede mølle, hvis restaurering og daglige vé og vel han lagde at stort engagement i. Nu har han forladt os og efterladt en gabende tom plads, som vi nu skal i gang med at udfylde. Det bliver svært, men den smukke mølle, der stadig står på bakken, minder os om, at det kan lade sig gøre, hvis man vil det nok. Vi i Kolby Møllelaug sender vore tanker til Bussers hustru, Mie og til deres 2 sønner, som nu må undvære og savne deres mand og far. Æret være hans minde. John Drejer Nielsen Kasserer Kolby Mølle Redaktionen ønsker læserne Glædelig Jul og godt nytår

31 Familie virksomhed gennem 180 år - vi hjælper med din restaurering Fa. Karl D. Petersen Aps er en familievirksomhed som har eksisteret i mere end 180 år. Firmaet spænder over 6 generationer. Fa Karl D. Petersen har i alle årene udført restaureringsopgaver på bevaringsværdige bygninger og møller for private, amt, kommune og stat. Referencer inden for de sidste 3 år: Dybbøl mølle i Sønderborg, restaurering af svikstilling, møllehat og vinger. Nybøl mølle, vinger og ny svikstilling. Slotsmøllen i Sønderborg, ny svikstilling og tandkrans. KDP forestår også den løbende vedligeholdelse af møllen. KDP har udviklet et centralsmørrings system samt en beredskabsplan i forbindelse med brand. Vi hjælper gerne med at udarbejde materiale til ansøgning af midler til en eventuel restaurering af din mølle. Desuden vil vi gerne uforpligtende fremvise nogle udvalgte projekter hvor vi har udført noget af det håndværk som er vigtigt når der udføres restaureringsarbejde på gamle møller. Kontakt os og aftal et tidspunkt for en fremvisning. 175

32 Returneres Returneres ved varig ved adresseændring varig adresseændring B Dansk Møllerforening Kirsten Jervelund Grubbemøllegyden Faaborg 176