ANDELSKARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND A.M.B.A. Herningvej Brande. 11. september 2018

Transkript

1 ANDELSKARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND A.M.B.A. Herningvej Brande 11. september 2018 Tilladelse til 2-årigt forsøg med nedsivning af kondensatvand Ejstrupholmvej 11a og 11b, 7330 Brande Ikast-Brande Kommune giver hermed tilladelse til at nedsive m 3 kondensatvand pr. år fordelt i 2 nedsivningsbassiner. Tilladelsen gælder i 2 år (kartoffelkampagnen 2018 og 2019). Tilladelsen gives på betingelse af, at vilkårene i afsnittet Vilkår for tilladelsen bliver overholdt. Vilkår for tilladelsen 1. Bassinerne placeres og opbygges som beskrevet i kapitel 4 i ansøgningen af og kapitel i tillægget til ansøgningen af Den ekstra udsivning af grundvand til MES sø, som vil forekomme, må ikke forhindre opfyldelsen af miljømålene for MES Sø, Skjern Å og Ringkøbing Fjord. 3. Som dokumentation på at MES Sø, Skjern Å og Ringkøbing Fjord ikke bliver påvirket af nedsivningen, skal der foretages monitering. Moniteringen skal ske i 3 boringer og 8 piezometerrør, som skal placeres og udføres som beskrevet i kapitel 7 i ansøgningen af Moniteringsprogrammet skal indeholde målinger for følgende parametre: Ledningsevne, ph, COD, Klorid, Total-N, Nitrat, Nitrit, NH4, Total- P og Sulfat. 5. Inden nedsivningen må påbegyndes, skal der tages vandprøver i alle 3 boringer og 8 piezometerrør, og disse skal analyseres for samtlige parametre. 6. Det efterfølgende moniteringsprogram skal sendes til og godkendes af Ikast-Brande Kommune, hurtigst muligt og senest samtidig med at nedsivningsbassinerne tages i brug. 7. Kopi af alle analyseresultater skal løbende sendes til Ikast-Brande Kommune, og ved tilladelsens afslutning skal der indsendes en samlet moniteringsrapport. 8. Ikast-Brande Kommune kan til enhver tid på baggrund af data fra monitoreringen kræve, at nedsivningen stoppes. Bygge- og Miljøafdelingen Centerparken Brande Tlf.: Sagsbehandler: Heidi Hinge Krogsgaard [email protected] Direkte telefon: Tlf.: Sagsnr.: P

2 9. Der skal opsættes en vandmåler eller lignende på hvert bassin for at kunne måle hvor meget kondensatvand, der er ledt til hvert nedsivningsbassin. 10. Der må ikke være risiko for spild eller overdossering af NaOH, når dette tilsættes kondensatvandet i det østlige bassin. NaOH skal tilsættes vandet, inden vandet risler ud over stenene. 11. Der må ikke forekomme lugt- eller støjgener fra nedsivningsbassinerne. 12. Der må aldrig forekomme overløb fra bassinerne. 13. Når bassinerne er etableret skal der indsendes en målfast tegning af bassinerne, deres placering og opbygning 14. Der skal søges om en ny tilladelse til nedsivning inden 2020, hvis nedsivningen ønskes bibeholdt efter kartoffelkampagnen Ikast- Brande Kommune kan i den forbindelse beslutte, at moniteringen skal fortsætte eller udvides. Miljøscreening I bilag 1 har Ikast-Brande Kommune vurderet, at nedsivningen ikke vil have en væsentlig påvirkning på forureninger, vandløb, søer eller natur. Desuden har kommunen vurderet, at driften af bassinerne hverken vil give anledning til væsentlige støj- eller lugtgener. Vurderingen har inddraget de relevante punkter i en miljøscreening. På baggrund heraf vurderer Ikast-Brande Kommune, at nedsivningen ikke kræver en miljøvurdering 1. Klagevejledning Hvis du vil klage over denne tilladelse eller afgørelsen om, at der ikke er krav om miljøvurdering, skal du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Sådan gør du, hvis du vil klage: Gå på naevneneshus.dk. Find Miljø- og Fødevareklagenævnet, og følg vejledningen på skærmen. Du skal logge ind med NemId Du skal indgive din klage på klageportalen inden den Miljø- og Fødevareklagenævnet opkræver et gebyr på 900 kr. (privatperson) eller kr. (virksomhed) + indeksregulering for at behandle klagen. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Du får pengene tilbage, hvis du får medhold i klagen i "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" (LBK nr. 448 af ). 2

3 Hvis du har særlige grunde til ikke at klage via Klageportalen, skal du sende en begrundet ansøgning om fritagelse til Ikast-Brande Kommune. Kommunen sender din ansøgning videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er Miljø- og Fødevareklagenævnet, der afgør, om du kan blive fritaget fra at bruge Klageportalen. Tilladelsen offentliggøres på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside. Du får besked, hvis andre klager over tilladelsen eller afgørelsen om, at der ikke er krav om en miljøvurdering. Du har desuden mulighed for aktindsigt. Lovgrundlag Tilladelsen er givet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 19 (LBK 966 af ) og 40 i Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr af ). Spørgsmål Har du spørgsmål til tilladelsen er du velkommen til at kontakte mig. Med venlig hilsen Heidi Hinge Krogsgaard Grundvand & Spildevand Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Redegørelse Oversigtskort med natur, vandløb og potentialekurver Tværsnit af nedsivningsbassinerne Kopi til: Rådgiver, Christian Thirup, NIRAS ([email protected]) Museum Midtjylland ([email protected]) Embedslægeinstitutionen ([email protected]) Danmarks Fiskeriforening ([email protected]) Ferskvandsfiskeriforeningen ([email protected]) DN-Lokal ([email protected]) Danmarks Sportsfiskerforbund ([email protected]) Friluftsrådet ([email protected]) Friluftsrådet Midtvestjylland ([email protected]) 3

4 Bilag 1 Redegørelse Baggrund for ansøgningen AKM udvider produktionen af kartoffelmel, og derfor produceres der mere kartoffelfrugtvand. Det er ikke længere miljømæssigt fornuftigt eller praktisk rentabelt at bruge kartoffelfrugtvandet som gødning på de nærliggende marker, da vandet efterhånden skal transporteres for langt væk fra kilden. AKM har derfor etableret et kondenseringsanlæg, som omdanner kartoffelfrugtvand til kondensatvand og et gødningsprodukt af god kvalitet (protamylasse), som er lettere at transportere. AKM har således brug for at komme af med sit kondensatvand. Kondensatvandet produceres fra ca. 1. september til ca. 1 januar. Ansøgningens indhold Kondensatvandet forventes bl.a. at indeholde ca. 0,2 mg/l fosfor og ca. 8 mg/l kvælstof (hvilket svarer til 35 mg/l nitrat). Kondensatvandets temperatur vil afhænge af vejret, men der forventes en temperatur på mellem 5-25 C når det nedsives. AKM ønsker at undersøge, under hvilke forhold næringsstofferne i kondensatvandet omsættes bedst. Derfor er der søgt om nedsivning i 2 bassiner. I det østlige bassin tilsættes der NaOH for at hæve ph fra ca. 5 til ca. 7,5, mens der ikke tilsættes NaOH i det andet bassin. Nedsivningsbassinerne bliver 50 m lange og opbygges som vist i bilag 3. Hvert nedsivningsbassin har et nedsivningsareal på 300 m 2 og et volumen på 335 m 3. Der er udtaget jordprøver til kornstørrelsesfordeling og lavet en kortlægning af jordens elektriske modstand i forskellige dybder med DualEM. Begge undersøgelser viser, at området er velegnet til nedsivning. Sammenfattende vurdering Ikast-Brande Kommune har nedenfor vurderet, at de ansøgte nedsivningsbassiner og den tilhørende nedsivning ikke vil give anledning til væsentlig påvirkning af grundvand, søer, vandløb, natur eller Natura områder. Ikast-Brande Kommune har ligeledes vurderet, at bassinerne og deres drift ikke vil give anledning til væsentlige støj- eller lugtgener. Geologi Ifølge Per Smeds kort og jordartskort, skal nedsivningsbassinerne ligge på en smeltevandsslette med grovsandet jord i den øverste meter. Dette stemmer godt overens med begge de undersøgelser, som AKM har fået foretaget. De 4 korte boringer (ca. 0,7-2,1 m under terræn), der er udført i forbindelse med analysen af kornstørrelsesfordelingen, viser muld og herunder sand. DualEM undersøgelsen viser høje modstande ned til ca. 5 4

5 m under terræn i de 2 områder, hvor nedsivningsanlæggene skal placeres. Den høje modstand tolkes som umættede sandaflejringer. Området vurderes derfor at kunne nedsive kondensatvandet uden risiko for overløb. Grundvand og boringer Nedsivningsområdet ligger lige uden for Brande Vandværks indvindingsområde, og uden for område med særlige drikkevandsinteresser. Der er derfor ikke særskilte krav til grundvandsbeskyttelse ud over den generelle beskyttelse. Nedsivningsanlæggene etableres i kote ca. 54 (øst) og kote ca. 53 (vest). Ikast-Brande Kommunes potentialekort for det terrænnære grundvand (se bilag 2) viser et potentiale på mellem 45 og 47,5 m. Det betyder, at den umættede zone mindst forventes at være 5,5 m og højst 9 m. Dette stemmer overens med DualEM-undersøgelsen. Potentialekortet viser, at kondensatvandet principielt både kan strømme mod MES Sø og Goldbækken. Men ansøger har med Scalgo-værktøj beregnet, at vandstandskoten i Goldbækken er 1,25 m højere end i MES Sø, hvorfor vandskellet mellem de 2 vandløb må ligge længere mod syd, end potentialekurverne antyder. Ligeledes indikerer terrænkurverne, at det terrænnære grundvand sandsynligvis vil løbe mod nord mod MES Sø. Der er ikke ret mange boringer i området. Den nærmeste er en markvandsboring, som ligger ca. 500 m øst for det østlige nedsivningsbassin. Nærmeste husholdningsboring ligger ca. 1,5 km syd for det østlige bassin. Der er således ikke risiko for at nedsivningen kan påvirke eksisterende drikkevandsboringer, og der er kun meget ringe sandsynlighed for at påvirke andre boringer. I 2004 er grundvandet undersøgt på Ejstrupholmvej 11A. Her blev der hverken påvist nitrat eller fosfor over detektionsgrænsen. Ikast-Brande Kommune har ikke kendskab til andre vandanalyser i området mellem MES Sø og Goldbækken. På baggrund af denne ene analyse uden fund af nitrat og fosfor, vurderer Ikast-Brande Kommune, at nedsivningsbassinerne sandsynligvis lokalt vil påvirke det terrænnære grundvand med et forøget nitrat- og fosforindhold. Da indholdet af kvælstof i kondensatvandet er under grænseværdien for drikkevand, og da der ikke længere er en grænseværdi for fosfor i drikkevand, vurderer Ikast-Brande Kommune, at nedsivningen ikke vil udgøre en trussel over for grundvandet. Desuden argumenterer ansøger (AKM/NIRAS) for, at opbygningen af nedsivningsanlæggene gør, at kvælstoffet vil blive omsat til frit N og fosfor vil blive bundet i jorden tæt på nedsivningsanlægget. Påvirkningen af grundvandet vil således være meget lokal. 5

6 Natur og Natura 2000-områder Der er flere 3 naturområder omkring nedsvingsbassinerne. Da både ansøger og Ikast-Brande Kommune vurderer, at vandet fra nedsivningsbassinerne vil løbe mod nord mod MES Sø, er der alene kigget på naturen nord for nedsivningsbassinerne. Nærmeste 3 område er MES Sø ca. 200 m nord for nedsivningsbassinerne samt nogle moseområder langs MES Sø i samme afstand. Disse områder vil få tilført mere vand som følge af større udsivning af grundvand. Ikast-Brande Kommune vurderer, at den øgede vandmængde ikke vil påvirke naturtyperne, idet vandet tilføres langsomt, og den øgede mængde er forsvindende lille i forhold til de vandmængder, der i forvejen passerer MES Sø. Ansøger har redegjort for, hvordan kondensatvandets indhold af kvælstof vil blive omsat til frit N og indhold af fosfor vil blive bundet i jorden. For at dokumentere, at disse processer sker, skal der løbende moniteres i naturområderne. Nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 4,5 km nord for nedsivningsbassinerne. Området kan ikke blive påvirket af nedsivningen, idet der ligger flere vandløb mellem nedsivningsbassinerne og Natura 2000-området. Men Natura 2000-områder langs Skjern Å, som ligger nedstrøms nedsivningsbassinerne, kan potentielt blive påvirket, hvis MES Sø bliver påvirket. Da ansøger har redegjort for, at MES Sø ikke bliver påvirket, og da der foretages monitering for at dokumentere, at MES Sø ikke bliver påvirket, vurderer Ikast-Brande Kommune, at Natura 2000-områder, som ligger nedstrøms MES Sø heller ikke vil blive påvirket. Vandløb Ligesom den nærliggende 3 natur, vil vandløbene nedstrøms MES Sø modtage en øget vandtilførsel fra grundvandet omkring MES Sø. Ikast- Brande Kommune vurderer dog, at vandløbene ikke vil blive påvirket af den øgede vandtilførsel, fordi tilførslen vil ske langsomt og være uafhængig af regnhændelser, og samtidig vil den øgede mængde være forsvindende lille i forhold til den vandmængde, der allerede løber i vandløbene. Bilag IV arter Der er registreret følgende bilag IV arter inden for DCE s 10 * 10 km kvadrant: damflagermus, vandflagermus, brun flagermus, sydflagermus, troldflagermus, pipistrelflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø, grøn kølleguldsmed og ulv. Ikast-Brande Kommune har ikke detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst umiddelbart omkring de 2 nedsivningsbassiner. Ved opslag på naturdata på miljøportalen, samt databasen på kan 6

7 det oplyses, at der ikke er registreret bilag IV-arter i nærheden af projektområdet. Kommunen har endvidere vurderet de oplistede arter enkeltvis, og på den baggrund fundet, at en realisering af projektet ikke vil medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. Nedsivningsbassinerne skal placeres på landbrugsjord, der på nuværende tidspunkt er intensivt dyrket. Nedsivningen sker under terræn, og anlæggene er pakket med singles (32-64 mm), og der er således ikke fare for, at dyr kan blive fanget i anlæggets konstruktion. Anlæggene placeres på åbne marker og vil således ikke påvirke flagermusenes ledelinjer i landskabet. Jordforurening Der er registreret mulig jordforurening (V1) ca. 330 m sydvest for det vestlige nedsivningsbassin. Den mulige jordforurening ligger tæt op ad Goldbækken og forventes dermed at ligge på den modsatte side af vandskellet mellem MES Sø og Goldbækken, end nedsivningsbassinet. Den store nedsivning kan evt. forrykke vandskellet en smule, men Ikast-Brande Kommune vurderer, at uanset forureningens art, vil nedsivningen hverken kunne påvirke den mulige forurening eller dennes mobilitet. Støj og lugt Anlæggelse af nedsivningsbassinerne vil medføre en vis støj. Anlægsperioden forventes at blive kort, hvorfor det ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af omgivelserne. Kartoffelfrugtvand lugter, men AKM har ved et møde i 2017 oplyst, at langt hovedparten af lugten bliver fjernet ved kondenseringsprocessen. Kondensatvandet fordeles ud over nedsivningsbassinerne ved overrisling på sten. Denne proces må forventes at medføre en mindre pumpestøj og evt. en vandlyd. Nærmeste bebyggelse ligger ca. 100 m nordøst for det østlige bassin. På grund af afstanden vurderer Ikast-Brande Kommune, at der ikke vil være væsentlige støj- og lugtgener forbundet med driften af bassinerne. Ejendommen er desuden ejet af AKM. Skulle det alligevel vise sig, at anlægget generer naboer, må dette håndteres efterfølgende. 7

8 Bilag 2 Oversigtskort med natur, vandløb og potentialekurver Bilag 3 Tværsnit af nedsivningsbassinerne (fra ansøgning) 8