1. Københavns Universitet. Virksomhed og struktur

Transkript

1 Indledning

2

3 1.. Virksomhed og struktur er en af landets største arbejdspladser, hvor lidt over 2000 videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter, stipendiater m.v.), lige så mange tekniske og administrative medarbejdere og over studerende har deres daglige gang. Universitets formål er, med styrelseslovens ord»... at drive forskning og give videregående uddannelser indtil det højeste videnskabelige niveau...«virkefeltet er bredt: Teologi, samfundsvidenskaber som jura, økonomi, sociologi, samfundsfag og flere andre, de lægevidenskabelige specialer samt psykologi og en lang række humanistiske og naturvidenskabelige fag. Universitetets undervisning og forskning finder sted på de forskellige institutter, hvoraf der ved udgangen af 1984 var ialt 124. Hvert institut danner rammen omkring et enkelt fag eller et større fagligt speciale, f.eks. Institut for Bibelsk Eksegese, Engelsk Institut eller Geofysisk Isotoplaboratorium. Om man bruger betegnelsen»institut«,»laboratorium«,»samling«eller andet, beror på historisk betingede tilfældigheder; der er i alle tilfælde tale om institutter i styrelseslovens forstand. Ved siden af institutterne er der i de seneste år oprettet en række centre. Centrene er rammen omkring en række mere løst organiserede aktiviteter, baseret på samarbejde mellem en række forskellige fag; i visse tilfælde fra forskellige fakulteter. Modsat institutterne er centrene ikke rammen omkring egentlige kandidatuddannelser, men nok om uddannelsestilbud, der også kan indgå i forskellige af de eksisterende uddannelser, ligesom der finder forskningsaktivitet sted ved centrene. Ved hvert institut er der ansat et antal lærere og tekniske og administrative medarbejdere, som sammen har ansvaret for den forskningsog undervisningsvirksomhed, der finder sted på instituttet. Institutterne er samlet i fem fakulteter: Det teologiske, Det samfundsvidenskabelige, Det lægevidenskabelige. Det humanistiske og Det naturvidenskabelige Fakultet. Af disse er Det teologiske Fakultet med kun tre institutter klart det mindste, medens de fire øvrige er af nogenlunde samme størrelse. Opdelingen i institutter og fakulteter er illustreret i figur 1. Fakulteterne udgør den overordnede ramme enten for en enkelt uddannelse, som tilfældet er ved Det teologiske og Det lægevidenskabelige Fakultet, institutterne varetager her undervisningen og forskningen i de enkelte specialer; eller de er rammen omkring en række beslægtede uddannelser. Hver af disse finder så sted på et enkelt institut, som f.eks. kandidateksamen i engelsk, der varetages af Engelsk Institut, eller på nogle få af fakultetets institutter, som f.eks. kandidateksamen i kemi, der varetages af Kemisk Laboratorium I-V. Endelig kan et enkelt institut varetage fiere uddannelser, som f.eks. Romansk Institut, der er hjemsted for de forskellige kandidateksaminer i romanske sprog (fransk, spansk, italiensk o.s.v.). Forholdene på er reguleret af bestemmelserne i styrelsesloven for de højere læreanstalter fra 1973, der indeholder de overordnede regler om universitetets virksomhed og styrelse. Styreformen er udpræget decentral, således at ansvaret for afgørelserne i videst muligt omfang er placeret lokalt. Der findes to forskellige slags styrende organer, nemlig på den ene side studienævnene og på den anden Konsistorium, fakultetsråd og institutråd. Studienævnene har ansvaret for den nærmere udformning af de enkelte uddannelser, d.v.s. pensumbestemmelser, eksamensordninger m.v.

4 4 Universitetets årbog 1984 Teologiske fakultet Samfundsvidensk. fakultet Lægevidenskabelige fakultet Humanistiske fakultet Naturvidenskabelige fakultet 3 institutter 1 fag 10 institutter 6 fag 34 institutter 1 fag 36 institutter 6 centre 82 fag 41 institutter 9 fag Figur 1. Skematisk oversigt over universitetets opdeling i fakulteter, institutter og fag. samt for den forsvarlige tilrettelæggelse og afvikling af undervisning og eksamen. Der findes et studienævn for hver enkelt uddannelse, f.eks. er der i de romanske sprog studienævn for hvert af fagene fransk, spansk, italiensk o.s.v. Studienævnene er sammensat af lærere og studerende, lige mange af hver og består normalt af 4-6 personer. I de fire store fakulteter er der tillige valgt fakultetsstudienævn, sammensat efter samme retningslinier. De har ansvaret for overordnede forhold omkring fakulteternes uddannelser, og fungerer tillige i et vist omfang som ankeinstans for afgørelser truffet af de enkelte fagstudienævn. Det andet sæt styrende organer har ansvaret for universitetets økonomiske forvaltning, d.v.s. for at de midler, som universitetet får tildelt, anvendes forsvarligt og efter hensigten. De har tillige ansvaret for, at universitetets virksomhed er i overensstemmelse med såvel styrelsesloven som lovgivningen iøvrigt. Disse organer findes på tre niveauer, men er på hvert niveau sammensat efter samme model, nemlig med 50 % lærere, 25 % studerende og 25 % TAP'er (TAP = teknisk og administrativt personale). På det mest decentrale niveau findes institutrådene, et for hvert institut. De består af samtlige instituttets lærere og så mange studenter og TAP'er, som hver for sig udgør halvdelen af antallet af lærere. Institutrådet vælger en af lærerne som bestyrer, for et år ad gangen, til at stå for den daglige drift af instituttet. Ved store institutter kan der tillige vælges en bestyrelse bestående af lærere, studenter og TAP'er i forholdet 2:1:1. Næste niveau er fakulteterne, der bestyres af fakultetsråd, sammensat 2:1:1. Størrelsen af fakultetsrådene varierer fra fakultet til fakultet, fra 16 til 40 medlemmer. Ved Det samfundsvidenskabelige Fakultet har man tillige, blandt andet fordi fakultetets fagområder indbyrdes er relativt forskellige, mellem institut- og fakultetsråd indskudt 4 fagråd, sammensat 2:1:1, der varetager en del af fakultetsrådets funktioner. Fakultetsrådet vælger til formand en dekan blandt de heltidsansatte lærermedlemmer, og en prodekan blandt samtlige medlemmer. Dekanen og prodekanen vælges for et år ad gangen. Universitetets øverste styrende organ er

5 Indledning 5 rektor konsistorium administration fakultetsråd fakultetsstudienævn institutråd fagstudienævn lærere TAP'er studenter Figur 2. Skematisk oversigt over opbygningen af universitetets styrende organer. Konsistorium. Dets formand er rektor og næstformanden prorektor. Rektor vælges for 3 år og prorektor for 2 år ad gangen blandt universitetets heltidsansatte lærere. Konsistorium består af rektor, prorektor og de fem dekaner. Hertil kommer yderligere 13 lærere, 10 studerende og 10 TAP'er, således at der ialt er 40 medlemmer. Rektor er universitetets øverste daglige leder, og repræsenterer universitetet udadtil. Konsistorium har ansvaret for de forhold, der vedrører universitetet som helhed, og som ikke er henlagt til andre organer. Universitetets styrelse er illustreret i figur 2. er en stor "virksomhed, og, hvad der ikke kan undre, en kostbar virksomhed at holde i gang. Det årlige driftsbudget er på ca. 1 mia.kr. I afsnittet om universitetets økonomiske forhold s. 48 findes der nærmere oplysninger om anvendelsen af pengene, men en grov oversigt er givet her med figurerne 3 og 4. Figur 3. Oversigt over fordelingen af universitetets budget 1984 mellem lønninger, bygninger og materialer. Figur 4. Oversigt over fordelingen af universitetets budget 1984 mellem de fem fakulteter og fællesområdet.

6 6 Universitetets årbog 1984 Hvis man vil i kontakt med Københavns Universitet: Universitetet er en offentlig institution, og står til rådighed for alle, ikke bare for de studerende. Har man brug for at komme i kontakt med universitetet eller en af dets ansatte er der flere muligheder; Kender man navnet på det institut, der arbejder med de emner, man ønsker oplysninger om, eller hvor den medarbejder, man ønsker at tale med, er ansat, kan man benytte adresselisten på s. 7, hvor alle institutternes adresser og telefonnumre er opført. Er man i tvivl om, hvor man skal henvende sig, kan man skrive til: Nørregade 10 Telegramadresse: UN1VCOP Telex: unicop dk eller man kan ringe til: Henvendelsen vil så blive dirigeret til den rette modtager.

7 2.. Adresser Rektor, universitetsdirektøren og den trale administration: Rektor Frue Plads/Nørregade 10 Tlf; Telegramadr; UNIVCOP Telex: unicop dk Universitetsdirektøren Nørregade 10 Tlf: Konsistorialkontoret Frue Plads/Nørregade 10 Tlf: ADB-kontoret Nørregade 10 Tlf: Personalekontoret Nørregade 10 Tlf: Regnskabskontoret Nørregade 10 Tlf: Fakultetskontorer: Det teologiske Fakultet Købmagergade København K Tlf: Det samfundsvidenskabelige Fakultet Nørregade 10 Tlf: Budget- og planlægningsafdelingen Tlf: Fællessekretariatet Fiolstræde København K Tlf: Det lægevidenskabelige Fakultet Tlf: Det humanistiske Fakultet Njalsgade 80 Tlf:

8 8 Universitetets årbog 1984 Det naturvidenskabelige Fakultet Tlf: Arvebiologisk Institut Institutter m.v.: Afrikaområdestudier, Center for Kejsergade 2, København K Almen Geologi, Institut for Øster Voldgade København K Almen Medicin, Institut for Juliane Maries Vej 18, villaen Antropologisk Laboratorium Anvendt og Matematisk Lingvistik, Institut for Njalsgade 96 Arbejderkulturstudier, Center for c/o Institut for Europæisk Folkelivsfor; Brede Alle Lyngby Arktisk Station, Disko Institut for Planteanatomi og Cytologi Sølvgade København K Arnamagnæanske Institut, Det Njalsgade 76 Astronomisk Laboratorium Øster Voldgade København K Astronomisk Observatorium i Brorfelde 4340 Tølløse Audiologopædi, Center for Njalsgade 86 August Krogh Instituttet Universitetsparken Bibelsk Eksegese, Institut for Købmagergade København K Biofysik, Institut for Biokemisk Institut A, B og C Biologisk Kemi A, Institut for Universitetsparken Biologisk Kemi B, Institut for Sølvgade København K

9 Adresser 9 Botanisk Centralbibliotek Sølvgade 83, opg. S 1307 København K Botanisk Have Øster Farimagsgade 2 B Botanisk Museum Gothersgade København K Carsten Niebuhr Instituttet Kejsergade København K Cellebiologi og Anatomi, Institut for Universitetsparken II Dansk Dialektforskning, Institut for Njalsgade 98 Datalogisk Institut Sigurdsgade Dermatologiske Samling, Den Rigshospitalet Blegdamsvej 9 Eksperimentel Hormonforskning, Institut for Nørre Alle Eksperimentel Immunologi, Institut for Nørre Alle Eksperimentel Kirurgisk Forskning, Institut for Nørre Alle Eksperimentel Medicin, Institut for Nørre Alle Engelsk Institut Njalsgade 98 Eskimologi, Institut for Fiolstræde København K Etnologi og Antropologi, Institut for Frederiksholms Kanal København K Europæisk Folkelivsforskning, Institut for Brede Alle Lyngby Europæiske Middelalderstudier, Center for Njalsgade 90 Farmakologisk Institut Juliane Maries Vej Ferskvandsbiologisk Laboratorium Helsingørsgade Hillerød Filmvidenskab, Institut for Njalsgade 78 Filosofisk Institut Købmagergade København K

10 10 Universitetets årbog 1984 Folkemindevidenskab, Institut for Njalsgade 76 Københavns Amts sygehus i Glostrup Nordre Ringvej Glostrup Fonetik, Institut for Njalsgade 96, trp. 6 Geologisk Museum Øster Voldgade København K Forhistorisk-Arkæologisk Institut Vandkunsten 5, København K Germansk Filologi, Institut for Njalsgade 80 Forsikringsmatematisk Laboratorium H. C. Ørsted Instituttet Universitetsparken Græsk og Latinsk Middelalderfilologi, Institut for Njalsgade 92 Fysisk Laboratorium 1 og 2 H. C. Ørsted Instituttet Universitetsparken Gymnastikteoretisk Laboratorium A & B August Krogh Instituttet Universitetsparken Genetisk Institut A Øster Farimagsgade 2 A Københavns Amts Sygehus i Herlev Herlev Ringvej Herlev Genetisk Institut B (Institut for Biokemisk Genetik) Øster Farimagsgade 2 A Københavns Amts sygehus i Gentofte Niels Andersens Vej Hellerup Geofysisk Institut Haraldsgade H. C. Ørsted Instituttet Universitetsparken Historisk Geologi og Palæontologi, Institut for Øster Voldgade København K Historisk Institut Njalsgade 92 Geografisk Institut Øster Voldgade København K Humanistiske Fakultets AV/ITV-afdeling Njalsgade 102, trp. 14

11 Adresser 1 1 Københavns Kommunes Hospital i Hvidovre Kettegårds Allé Hvidovre Kunsthistorie, Institut for Esplanaden 34 B 1263 København K Hygiejnisk Institut og Budde Laboratoriet Blegdamsvej Kvindeforskning og -undervisning. Center for Njalsgade 84 Kemisk Laboratorium 1, 2, 3, 4 og 5 H. C. Ørsted Instituttet Universitetsparken Kirkehistorie, Institut for Købmagergade København K Klassisk Arkæologi, Institut for Vandkunsten 5, København K Klassisk Filologi, Institut for Njalsgade 94 Klinisk Psykologi, Institut for Njalsgade 90 Kommunehospitalet Øster Farimagsgade Kriminalistisk Institut Sankt Peders Stræde København K Kultursociologi, Institut for Rosenborggade København K Lingvistik, Institut for Njalsgade 96, trp. 6, 3. Litteraturvidenskab, Institut for Njalsgade 80 A, trp. 9 Marinbiologisk Laboratorium Strandpromenaden 3000 Helsingør Massekommunikation, Center for Njalsgade 80 A Matematisk Institut H. C. Ørsted Instituttet Universitetsparken Matematisk Statistik, Institut for H. C. Ørsted Instituttet Universitetsparken Medicinsk-anatomisk Institut A, B og C C Medicinsk-fysiologisk Institut A og C

12 12 Universitetets årbog 1984 Medicinsk-fysiologisk Institut B, Bygn. 18 C Neurofysiologisk Institut Medicinsk-fysiologisk Institut B, afdeling Henrik Harpenstrengsvej 4 /Juliane Maries Vej 30 Neuropatologisk Institut Frederik den V's Vej Medicinsk-historisk Museum Bredgade København K Niels Bohr Instituttet Blegdamsvej Medicinsk-kemisk Institut Medicinsk Mikrobiologi, Institut for Juliane Maries Vej Metrik og Foredragslære, Institut for Klerkegade København K Mikrobiologisk Institut Øster Farimagsgade 2 A Mineralogi, Institut for Øster Voldgade København K Musikvidenskabeligt Institut Klerkegade København K Navneforskning, Institut for Njalsgade 98 Nordisk Filologi, Institut for Njalsgade 80 Amtssygehuset Nordvang Nordre Ringvej Glostrup Nygræsk og Balkanistik, Institut for Njalsgade 92 Orientalsk Filologi, Institut for Njalsgade 92 Patologisk-Anatomisk Institut Frederik den V's Vej Petrologi, Institut for Øster Voldgade København K

13 Adresser 13 Planteanatomi og Cytologi, Institut for Sølvgade København K Retskemisk Institut Frederik den V's Vej Plantefysiologisk Institut Øster Farimagsgade 2 A Retsmedicinsk Centralinstitut Frederik den V's Vej Populationsbiologi, Institut for Universitetsparken Retspatologisk Institut Frederik den V's Vej Proteinlaboratoriet Sigurdsgade 34 Retsvidenskabeligt Institut A, B og C Studiestræde København K Psykokemisk Institut Rigshospitalet Blegdamsvej Psykologisk Laboratorium Njalsgade Pædagogik, Institut for St. Kannikestræde 18, st København K Religionshistorie, Institut for Købmagergade 44-46, København K Religionshistorie, Institut for Indianske sprog og kulturer, Afd. for St. Kannikestræde 11, København K Retsgenetisk Institut Frederik den V's Vej Rigshospitalet Blegdamsvej / Rockefeller-Komplekset Juliane Maries Vej Romansk Institut Njalsgade Samfundsfag og Forvaltning, Institut for Rosenborggade 15, København K Sammenlignende Kulturforskning, Center for Kejsergade København K Samtidshistorie, Institut for Njalsgade 104

14 14 Universitetets årbog 1984 Slavisk Institut Njalsgade 80 Teatervidenskabeligt Institut Fredericiagade København K Socialmedicin, Institut for Juliane Maries Vej Teologisk Fællesafdeling Købmagergade København K Sociologisk Institut Linnésgade København K Zoofysiologisk Laboratorium A og B Universitetsparken Sporeplanter, Institut for Øster Farimagsgade 2 D Zoologisk Museum Universitetsparken Statistisk Forskningsenhed Statistisk Institut Studiestræde 6, København K Systematisk Botanik, Institut for Gothersgade København K Systematisk Teologi, Institut for Købmagergade 44-46, København K Tandem Accelerator Laboratoriet Risø 4000 Roskilde Øjenpatologisk Institut Frederik den V's Vej Økologisk Botanik, Institut for Øster Farimagsgade 2 D Økonomisk Institut Studiestræde København K Økonomisk Historie, Institut for Njalsgade 102 Østasiatisk Institut Kejsergade 2, København K