Bemærkninger til brev af 16. august 2017 fra Marie og Annika Bayskov om solcelleplaner ved Stenseby

Transkript

1 «FORVNAVN» «AFDADR1» «AFDADR2» «AFDADR4» Tlf.: «AFDTLF» Fax: «AFDFAX» «AFDMAIL» Notat CVR: Bemærkninger til brev af 16. august 2017 fra Marie og Annika Bayskov om solcelleplaner ved Stenseby Modtagere: Teknik- og Miljøudvalget 28. august 2017 Marie og Annika Bayskov, som ejer ejendommen Mejerigaden 3, 3730 Nexø (matr. nr. 64b Bodilsker), har i brev af 16. august 2017 sendt Bornholms Regionskommune en række bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg nr. 025 og forslag til lokalplan nr I det følgende er brevets hovedpunkter resumeret og kommenteret af Center for Teknik og Miljø. A. Bornholms Regionskommune anmodes om straks at tilkendegive sin stilling til Marie og Annika Bayskovs ønske om at få partstatus i sagen. Det er ikke i forvaltningsloven eller i andre love nærmere defineret, hvad det vil sige at være part i en sag. Udgangspunktet er, at der skal være tale om en væsentlig, individuel og direkte interesse i sagens udfald. Marie og Annika Bayskov anses af Center for Teknik og Miljø for at være parter i sagen. De har dermed de partsrettigheder, som oplistes i forvaltningsloven. Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Alt materiale vedr. den påtænkte solcellepark sendes til Marie og Annika Bayskov med mulighed for udtalelse, inden der træffes afgørelser i sagen. J.nr.:«JNR»

2 Side 2/3 B. Marie og Annika Bayskov mener, at den påtænkte solcellepark vil påføre en direkte og mærkbar forringelse af deres ejendom. Naboretten er et ulovreguleret retsområde. Hvorvidt en kommende solcellepark vil påføre en naboejendom ulemper, som er udover den naboretlige tålegrænse, er et privatretligt spørgsmål mellem forulemper og nabo. Hvis der er grundlag for at tilkende erstatning til en ulemperamt nabo, påhviler erstatningspligten forulemper. Sådanne spørgsmål afgøres af domstolene. Højesteret har formuleret den almindelige naboregel om objektivt naboretligt ansvar således: Naboen tilkendes erstatning fra forulemperen, hvis ulemperne overstiger, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den almindelige samfundsudvikling. C. Marie og Annika Bayskov anmoder Bornholms Regionskommune om at tilkendegive sin opfattelse af projektets forenelighed med VVM-reglerne. Det foreslåede projekt er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), bilag 2, punkt 3 a. Projekter i denne kategori skal screenes for eventuel VVMpligt. Kommunen har dog endnu ikke modtaget en VVM-anmeldelse fra bygherren, og der er derfor ikke truffet afgørelse om, hvorvidt projektet er VVM-pligtigt. Inden der bliver truffet afgørelse, vil Marie og Annika Bayskov få tilsendt det relevante materiale med mulighed for udtalelse. Når afgørelsen måtte blive truffet, vil den blive offentliggjort inkl. en klagevejledning. D. Marie og Annika Bayskov spørger om Bornholms Regionskommune har inddraget lokale og nationale museumsmyndigheder i planlægningen. Center for Teknik og Miljø har i brev af 17. marts 2017 foretaget høring af Bornholms Museum om eventuelle bemærkninger til den forestående planlægning og den miljørapport, som skal ledsage forslagene til lokalplan og kommuneplantillæg. Museet har ikke haft bemærkninger i den anledning.

3 Side 3/3 I den miljørapport, som efterfølgende er udarbejdet, og som har været i høring sammen med forslag til lokalplan nr. 095 og kommuneplantillæg nr. 025 fremgår dette: En mindre del af lokalplanområdets nordøstlige hjørne overlapper et kulturarvsareal. Udpegning af kulturarvsarealer er foretaget på baggrund af museumslovens kapitel 8 23 stk. 4, der forpligter Kulturministeren til at underrette planmyndighederne om forekomsten af væsentlige bevaringsværdier, der har betydning for planlægningen. Et kulturarvsareal er et kulturhistorisk interesseområde med skjulte fortidsminder. Kulturarvsarealerne har som funktion at advare potentielle bygherrer om, at der er væsentlige fortidsminder i et område, og at det kan være hensigtsmæssigt at revurdere anlægsarbejdet, så fortidsminderne bevares på stedet. Derved kan bygherrens omkostninger til de arkæologiske undersøgelser reduceres. Arealet er udpeget på baggrund af en stor tæthed af arkæologiske fund i området. E. Marie og Annika Bayskov gør gældende, at kommunen er forpligtet til at foretage en fuldstændig undersøgelse af, hvilken betydning og hvilke konsekvenser henholdsvis etablering af solcelleparker og vindmølleparker har for Bornholms kystzoner, landbrug, kulturarv og den visuelle påvirkning som helhed, jf. også deres bemærkninger omkring forpligtelsen til VVM-undersøgelse af projektet. Kommunens pligt til at foretage miljøvurderinger m.m. er fastlagt i LBK nr 448 af 10/05/2017, Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Heri fremgår både de krav, som kommunen skal opfylde når myndigheden udarbejder planer og programmer, der sætter rammer for arealanvendelsen, - og de forhold, som der skal redegøres for, når myndigheden træffer afgørelse om tilladelse til konkrete projekter omfattet af krav om miljøvurdering. Det er et retligt spørgsmål, som kan påklages til Planklagenævnet, om kommunen har truffet afgørelse i overensstemmelse med Miljøvurderingsloven.

4 Side 4/3 F. Marie og Annika Bayskov kan ikke ud fra det udsendte materiale se, at der er særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for etablering af 20 hektar solcellepark i kystnærhedszonen. En overordnet, grundig scenarieplan kunne have peget på andre velegnede områder. Uden en overordnet og veldokumenteret kommunal plan for vedvarende energi på Bornholm frygter de, at solcelleanlæg kan spredes tilfældigt ud i øens landskab og i kystnære områder For planlægningen i kystnærhedszonen gælder, at der kun må planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. (Planloven, 5b, stk. 1, nr. 1). Kystnærhedszonen strækker sig fra kysten og 3 km ind i landet. Området, som er omfattet af forslag til kommuneplantillæg nr. 025 og forslag til lokalplan nr. 095, er beliggende ca. 2,5 km fra kysten. Området, som er omfattet af forslag til lokalplan nr. 095 og kommuneplantillæg nr. 025 ét ud af to områder, hvortil Bornholms Regionskommune har modtaget ansøgning om planlægning for solcelleparker hver på 20 ha. I begge områder (ved henholdsvis Stenseby og ved Aakirkeby) har ansøgeren forinden indgået aftale med lodsejeren. Kommunen har ikke i kommuneplanen udlagt områder til solcelleparker. De to områder er derfor efter modtagelsen af ansøgningerne blevet vurderet af Center for Teknik og Miljø, der har fundet at begge områder er velegnede til formålet. Bornholms Regionskommunes planlægningsmæssige begrundelse for planforslagene er et generelt ønske om at samle større vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller i områder, hvor landskaberne vurderes at have en lav sårbarhed. Dermed begrænses den visuelle påvirkning fra denne type anlæg til få afgrænsede områder i det bornholmske landskab, så andre, mere sårbare områder friholdes. Fra det aktuelle planområde er der allerede udsyn mod vindmølleparker og større landbrugsbygninger. Visualiseringerne i miljørapporten, som er tilknyttet forslag til lokalplan nr. 095 og kommuneplantillæg nr. 025, viser påvirkningen af nærområdet. Der er i planområdet og dets nære omgivelser ikke visuel kontakt til kysten, hvorfor der ikke vil være en direkte visuel påvirkning af kysten. Samtidig fremstår landskabet i og omkring

5 Side 5/3 planområdet som et dyrket landbrugslandskab, der i forvejen har et teknisk præg fra flere vindmølleparker. Det er vurderet, at der i planområdet ikke er nogen væsentlig værdifuld oplevelse af kystlandskabet, hvorfor det er oplagt at bruge dette relativt robuste landskabsområde til pladskrævende tekniske anlæg for vedvarende energi, og herved friholde andre, mere sårbare landskaber og kystlandskaber. En lidt vestligere placering op til Mejeribakken umiddelbart uden for kystnærhedszonen har været undersøgt, men det er vurderet, at anlægget med den foreslåede placering i det meget ensartede og næsten plane terræn, fremstår mere diskret i landskabet end på den vestligere placering. Den funktionelle begrundelse for placeringen er nærheden til det overordnede el-transmissionsnet. Anlægget kan tilsluttes den eksisterende transformerstation ved Bodilsker. Det er ligeledes af betydning for Bornholms Regionskommunes vurdering, at solcelleanlægget skal betragtes som værende af midlertidig karakter, idet arealerne skal tilbageføres til jordbrugsformål efter ophør af formålet, jf. lokalplanens bestemmelse nr Det er et retligt spørgsmål, som kan påklages til Planklagenævnet, om den krævede særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse for planlægning i kystområderne foreligger, og om lokalplanen og kommuneplantillægget er tilvejebragt i overensstemmelse med kapitel 6 i planloven. G. Marie og Annika Bayskov mener, at det er uklart, hvorvidt de vil komme til at opleve en konstant summende støj fra invertere og transformatorstationer samt vindstøj fra solcelleparken, når vinden rammer solpanelerne i bestemte vinkler. Samtidig anmoder de om indsigt i de tekniske specifikationer omkring støj- og synsgener, som anlægget måtte påføre de umiddelbare omgivelser. Når et konkret projekt bliver anmeldt til Bornholms Regionskommune, skal bygherren i den forbindelse redegøre for projektets potentielle indvirkning på miljøet, jf. miljøvurderingslovens bilag 5, herunder bl.a. beskrive de miljøaspekter, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad af projektet. Det påtænkte projekt er endnu

6 Side 6/3 ikke VVM-anmeldt. Når anlægget bliver anmeldt til Bornholms Regionskommune vil Marie og Annika Bayskov få tilsendt bygherrens oplysninger med mulighed for at udtale sig inden kommunen træffer afgørelse om eventuel VVM-pligt. H. Marie og Annika Bayskov mener, at der under alle omstændigheder bør tages særligt hensyn til dem som ejere og umiddelbare naboer ved projektets eventuelle gennemførelse. De bemærker særligt, at den afskærmende beplantning først vil vokse til efter flere vækstsæsoner, og at anlægget derfor vil være meget synligt de første år. De ønsker i så fald et bredere bælte af beplantning, end de foreslåede 5-rækkede levende hegn, dette for at skærme mod et dominerende teknisk og futuristisk præg, som de frygter, vil være synligt i specielt løvfalds- og vinterperioder. De ønsker ligeledes ikke, at indkørslen samt skiltningen til anlægget placeres i retningen mod deres ejendom. Bygherren har oplyst, at man for at imødekomme indsigeren er indstillet på at placere solcelleanlægget så langt fra indsigerens og fra en anden nær nabos beboelser som muligt inden for det areal, der er omhandlet i lokalplanforslaget. Det kan gøres ved at flytte solcelleanlægget længst muligt mod nord og mod øst. Center Teknik og Miljø foreslår på den baggrund, at lokalplanens areal indskrænkes, således at den sydlige afgrænsning flyttes ca. 68 meter mod nord, og den vestlige afgrænsning ca. 35 meter mod øst, hvorved afstanden mellem lokalplanens sydgrænse og indsigernes beboelse øges fra 100 meter til ca. 168 meter. Bygherren er indforstået med dette. Center for Teknik og Miljø foreslår endvidere, at der i den endelige lokalplan indføjes krav om at den afskærmende beplantning mod vest og mod syd skal være et 8-rækket levende hegn. Bygherren er indforstået med dette. Erik Schjeldal arkitekt M.A.A.