Tillæg til 12 Miljøgodkendelse kvægproduktionen på Pittevej 18, 8881 Thorsø Godkendelsesdato den 7. august 2013

Transkript

1 Tillæg til 12 Miljøgodkendelse af kvægproduktionen på Pittevej 18, 8881 Thorsø Godkendelsesdato den 7. august 2013

2 Registreringsblad Landbrugets navn og beliggenhed Mosegård Pittevej Thorsø Matrikel nr. CVR. nr. P-nr. 4c, Astrup By, Aidt m.fl Ejendoms nr Ejer af ejendommen, dyreholdet og arealerne Flemming Sørensen Forpagter og driftsansvarlig Samme CHR nr Brugstype Kvæg Skema nummer og versionsnummer Godkendelsesbetegnelse Tillæg til 12 Husdyrbrug for mere end 250 DE Tilsynsmyndighed Favrskov Kommune Sagsbehandler Anders-Ole Gjerløff Godkendelsens dato 7. august 2013 Næste revurdering 2021 Luftfotos Danmarks Digitale Ortofoto er gengivet af Favrskov Kommune med tilladelse fra Cowi. DDO, Copyright COWI." Baggrundskortet er ophavsretsbeskyttet. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for tillæg til godkendelsen Indledning Ikke teknisk resumé Vilkår for afgørelsen Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Husdyrholdet og staldindretning Fodring og foderopbevaring Energi- og vandforbrug Spildevand og regnvand Affald, olie og brændstof Gødningsproduktion og håndtering Forurening og gener fra husdyrbruget Påvirkning fra arealerne og udbringning af husdyrgødning Driftsforstyrrelser og uheld Egenkontrol Ændringer til miljøgodkendelsen af 15. august Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger, afstandskrav m.v Placering i landskabet Husdyrhold, staldanlæg og drift Husdyrhold og staldindretning Ventilation Fodring Energi- og vandforbrug Spildevand og regnvand Affald, olie, og kemikalier Egenkontrol og dokumentation Driftsforstyrrelser eller uheld Husdyrbrugets ophør Gødningsproduktion og - håndtering Gødningstyper og mængder Flydende husdyrgødning Forurening og gener fra husdyrbruget Lugt Fluer og skadedyr Støj fra anlæg og maskiner Transport Støv Lys Bedriftens påvirkning af natur og miljø Oversigt over bedriftens udbringningsarealer Grundvand Vandløb og søer Fjord og Hav Ammoniak og natur Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV arter m.m.)

4 7.7 Fredede fortidsminder m.v Konsekvensvurdering Bedste tilgængelige teknik Alternative løsninger og 0-alternativet Alternative løsninger alternativet Generelle forhold Meddelelse af tillæg til miljøgodkendelse af husdyrbruget Pittevej Meddelelsespligt - arealer og ejerforhold Tilsyn og retsbeskyttelse og retsbeskyttelse Revurdering af miljøgodkendelse Gyldighed Offentliggørelse Klagevejledning Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 84: Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 85: Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 86 lokale foreninger: Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 87 landsdækkende foreninger: Lovgrundlag og vejledninger Bilag 1: Fosforrisikovurdering Bilag 2: Etablering af anlæg (olie/diesel tank med tilhørende rørsystem) Bilag 3: Placering af anlægget Bilag 5: Ny placering af gyllebeholder, plansilo samt udspredningsareal for overfladevand Bilag 6: Placering af udspredningsarealer og transportruter Bilag 7: Ansøgers BAT-beregning (4 sider) Bilag 8: Ansøgers beredskabsplan

5 1. Baggrund for tillæg til godkendelsen 1.1 Indledning Dette tillæg til miljøgodkendelse af 15. august 2012 fastsætter de supplerende vilkår, der skal gælde for kvægbruget på landbrugsejendommen matr. nr. 4c, Astrup By, Adit m.fl., Pittevej 18, 8881 Thorsø. Tillægsgodkendelsen omfatter de ansøgte ændringer af placering af gyllebeholder og ensilageopbevaring, samt de vilkår, kommunen har vurderet, skal ændres på baggrund af ansøgningen om tillægsgodkendelse samt de vilkår, inden for grundvandsområdet, der ønskes ændret på grund af kommunens ændrede praksis på området. Alle øvrige vilkår fastlagt i miljøgodkendelse af anlægget på Pittevej 18 og produktionen med CHR nr samt alle ejede og forpagtede arealer under den samlede bedrifts CVR nr , er fortsat gældende, og findes i tillægget. 1.2 Ikke teknisk resumé Favrskov Kommune har den 22. april 2013 modtaget en ansøgning om tillæg til miljøgodkendelsen meddelt 15. august 2012, da der sker bygningsmæssige ændringer. Der sker ingen ændringer af dyreholdet eller arealdelen og det vurderes at ændringerne generelt er af mindre betydning. Der er ansøgt om følgende ændringer: 1. Plansilo: Der er meddelt miljøgodkendelse til plansilo beliggende øst-vest. Pga. terrænforholdene ønskes plansiloen ændret til en beliggenhed nord-syd. Samtidig hermed ønskes der etableret udsprinkling af overfladevandet fra plansiloen. 2. Gyllebeholder: I forbindelse med at plansiloen flyttes ønskes gyllebeholderne ligeledes flyttet for at samle byggeriet. 3. Forlængelse af eksisterende stald og ny fortank: Der er meddelt miljøgodkendelse til forlængelse af den eksisterende kostald med 20 m. Denne forlængelse bliver i stedet en forlængelse med 5 m i halvdelen af staldens bredde. Samtidig etableres en fortank på ca 20 m3 i staldens nordvestlige hjørne. Samlet vurdering Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at tillægsgodkendelsen, med de pågældende vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske ændringer i dyreholdet, stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udspredningsarealer, aftalearealer eller lignende før ændringen er anmeldt og godkendt af tilsynsmyndigheden. 5

6 2 Vilkår for afgørelsen Supplerende vilkår er skrevet med fed. Gyldighed Byggeriet skal være påbegyndt inden 2 år efter godkendelsens dato. Udvidelsen skal være gennemført inden 5 år fra godkendelsens ikrafttræden. Er etableringen ikke fuldt gennemført indenfor de 5 år, vil godkendelsen kun gælde for den produktion, der ved udløbet af de 5 år eller i løbet af de 5 år er registreret på ejendommen, under forudsætning af, at byggeriet er opført. Ejeren skal underrette tilsynsmyndigheden, såfremt besætningen 5 år efter godkendelsesdatoen ikke har nået den godkendte størrelse Etableringen og udvidelsen af bedriften skal foregå i overensstemmelse med det ansøgte. 2.2 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Placering og udformning af de nye bygninger: kostald på ca m2, stald til småkalve på ca 600 m2, forlængelse af kostalden med ca 5 m (ca 80 m2), en mellembygning på ca 20 m2, en gyllebeholder på m3, en møddingsplads på ca 450 m2 og plansiloer på i alt ca m2 (inkl forplads) skal være som angivet i bilag 4, 5 og 5a Nybyggeriet skal være af samme materialer som på det eksisterende anlæg. Der skal udarbejdes en beplantningsplan i forbindelse med udvidelsen. Beplantnigsplanen skal indsendes og godkendes af kommunen. 2.3 Husdyrholdet og staldindretning Årsproduktion Godkendelsen omfatter en årsproduktion på 225 køer, 124 tyrekalve fra 40 til 50 kg, 62 småkalve fra 0 til 6 mdr. og 206 opdræt fra 6 til 26 mdr. samt 2 heste. Ved en mælkeydelse på EKM svarer det til 453 DE Ved stigende mælkeydelse hos køerne øges antal DE for det samme antal dyr. Hvis antallet af DE stiger over harmonikravet på udspredningsarealet, skal der findes yderligere afsætning for husdyrgødningen. Dette skal anmeldes til kommunen Inden for antal, alder og vægt tillades afvigelser i DE på +/- 5 % på årsplan, så længe det maksimale antal DE overholdes. Staldindretning Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretning m.v. skal være i overensstemmelse med oversigten nedenfor: 6

7 2.5 Fodring og foderopbevaring Fodereffektiviteten skal løbende forbedres, således der til enhver tid anvendes de bedst mulige foderblandinger (BAT) til begrænsning af N og P udskillelsen ab dyr Foderplaner skal udarbejdes af en konsulent således at fodringen optimeres og næringsstofindholdet i husdyrgødningen nedsættes. Foderplaner skal indeholde oplysninger om indholdet af protein i foderet. Endagsfoderkontrol (EFK) skal foretages minimum 2 gange om året. I forbindelse med endagsfoderkontrollen skal indholdet af protein, AAT og PBV beregnes for alle fodermidler. Foderplanen afpasses efter grovfoderets sammensætning og kvalitet Foderplaner, analyser, resultater fra endagsfoderkontrollen samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på kommunens forlangende. 2.6 Energi og vandforbrug Energiforbrug Der skal foretages aflæsning af el mindst en gang om måneden (BAT). 7

8 2.6.2 Der skal på ejendommen foretages et energieftersyn af et energiselskab eller konsulent, hvor de energiforbrugende processer i bedriften gennemgås. Der skal udarbejdes en rapport som indeholder resultater og eventuelle konkrete energispareforslag. Rapporten skal udarbejdes inden ½ år efter udvidelsen, dvs. senest 5½ år efter godkendelsen. Kopi indsendes til kommunen (BAT). Vandforbrug Vandforbruget skal løbende overvåges ved aflæsning af vandmåleren minimum en gang om måneden. Aflæsningsresultaterne skal fremgå af driftsjournalen. Alle årsager til et markant stigende forbrug skal fremgå af driftsjournalen (BAT) Såfremt der konstateres et stigende forbrug af vand, der ikke kan forklares på baggrund af hændelser i driften, skal årsagen findes og evt. utætheder eller skader udbedres (BAT) Vandet der bruges til køling af mælken skal opsamles og genbruges til drikkevand til køerne. 2.7 Spildevand og regnvand Afløbsbrønde, tagnedløbsbrønde og lignende skal sikres, så der ikke ved eventuelt uheld kan ledes gylle eller forurenet regnvand til dræn og vandløb. Dæksler skal være tætte. Brønde skal være hævet over terræn Al vask af traktorer, maskiner, redskaber og dyretransportvogne skal foregå på en befæstet, tæt plads med bortledning af spildevandet til gyllebeholder eller særskilt opsamlingsbeholder Som udgangspunkt skal alt tagvand nedsives. I forbindelse med byggeanmeldelsen skal der søges om nedsivning af tagvand på ejendommen eller om udledningstilladelse til søen ved ejendommen. 2.8 Affald, olie og brændstof Affald Anlægget skal være tilmeldt de relevante kommunale ordninger for afhentning af affald, og virksomheden skal følge de til enhver tid gældende regulativer og anvisningsordninger for bortskaffelse og sortering af affald i Favrskov Kommune. Ejeren er forpligtiget til selv at holde sig ajour om eventuelle ændringer i affaldsregulativerne Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Ved tilsyn skal der kunne fremvises en samlet dokumentation i form af en opgørelse af affaldsmængderne fordelt på affaldstyper og kvitteringer fra aftagende firmaer. 8

9 Olie og brændstof Opbevaring af spildolie skal ske i egnede beholdere med tætsluttende låg, som står overdækket på fast og tæt bund, således at spild kan opsamles, og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Beholderne skal være tydeligt mærket med angivelse af indhold. Desuden skal der ved spildolien forefindes oplag af kattegrus til opsug af evt. oliespild Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller eller, således at spild kan opsamles og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 2.9 Gødningsproduktion og håndtering Flydende gødning Der skal anvendes gyllevogne med påmonteret pumpe og returløb, således at spild af flydende husdyrgødning undgås. Alternativt kan der ved hver gylletank, hvor der sker påfyldning af gyllevogn, anlægges en læsseplads, således at spild kan opsamles. Pladsen skal etableres i henhold til Landbrugets Byggeblad for læsseplads for gyllevogne, nr Afløbet/pumpebrønden skal dimensioneres således, at også et større spild kan opsamles. Pladsen skal være etableret senest ½ år efter godkendelsesdatoen Beholdere for husdyrgødning og ensilagesaft skal mindst én gang om året tømmes helt, og der skal ske indvendig og udvendig inspektion med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektion og evt. tiltag skal noteres i logbogen (BAT) Pumper og maskiner til transport og håndtering af gylle skal altid være under opsyn, når de er i brug Til opsamling af overfladevand fra ensilagepladsen skal der etableres en opsamlingsbeholder på mindst 22 m Opsamlingsbeholderen skal udstyres med en automatisk udsprinklingspumpe med en pumpekapacitet på mindst 16 m 3 /t I de perioder på året hvor det ikke er muligt at udbringe overfladevand fra ensilagepladsen, skal vandet pumpes til gylletanken. Overpumpningen skal foregå i dykket indløb og uden mulighed for tilbageløb Forurening og gener fra husdyrbruget Støj fra anlæg og maskiner Husdyrbrugets bidrag til støjniveauet må i intet punkt uden for eget skel overskride følgende grænseværdier, markarbejdet er ikke omfattet: 9

10 Tidsinterval Grænseværdi Midlingstid Mandag fredag Kl db(a) ref. tid 8 timer Lørdage Kl db(a) ref. tid 7 timer Lørdage Kl db(a) ref. tid 4 timer Søn- og helligdage Kl db(a) ref. tid 8 timer Aften Kl db(a) ref. tid 1 time Nat Kl db(a) ref. tid ½ time Støjens maksimalværdi må om natten ikke overstige ovenstående grænseværdier med mere end 15 db(a) ved alle beboelser. Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) målt eller beregnet i punkter 1,5 m over terræn. Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden Hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at bedriften giver anledning til støjgener, skal bedriften lade udarbejde en handlingsplan og derefter gennemføre denne. Handlingsplanen skal godkendes af tilsynsmyndigheden. Alternativt kan bedriften for egen regning eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt Støjmåling kan maksimalt kræves 1 gang årligt på tilsynsmyndighedens forlangende. Målingerne skal udføres i overensstemmelse med miljøstyrelsens vejledninger herom. Transport Transport til og fra husdyrbruget skal fortrinsvis foregå i dagtimerne. I forbindelse med kortvarige sæsonbetonede arbejder som fx høst og gødningsudbringning samt afhentning af dyr til slagt tillades dog kørsel udenfor dagtimerne. Fluer, skadedyr og døde dyr Der skal overalt på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinierne fra Skadedyrslaboratoriet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Støv Fodersiloer skal indrettes således, at støvgener i forbindelse med indblæsning af foder undgås, f.eks. med cykloner eller anden støvbegrænsende foranstaltning. Lys Udendørs pladsbelysning skal være forsynet med bevægelsessensorer, der sikrer, at lyset kun er tændt i op til en halv time ad gangen både ved nye og eksisterende staldanlæg (BAT) Der skal anvendes lavenergi belysning (BAT) Belysning ud over vågelys i stalde skal være slukket mellem kl. 23 og 04 (da malkningen starter der), med mindre menneskelig aktivitet er påkrævet i stalden. 10

11 Lugt Husdyrbruget skal i øvrigt indrettes og drives således, at der ikke opstår væsentlige lugtgener for omkringliggende nabobeboelser, som ikke kunne forventes ud fra grundlaget for miljøgodkendelsen Tilsynsmyndigheden vurderer i forbindelse med en eventuel klage, om generne er væsentlige Såfremt der opstår væsentlige lugtgener fra anlægget, kan tilsynsmyndigheden forlange, at der skal foretages en nærmere undersøgelse mulighederne for at begrænse generne. Undersøgelsens omfang vil blive fastsat af tilsynsmyndigheden ud fra en konkret vurdering af, hvad der er relevant for det pågældende anlæg. Lugtundersøgelsen kan maksimalt kræves én gang pr. år. Ejeren af anlægget afholder selv omkostningerne til dokumentation, undersøgelse og målinger Påvirkning fra arealerne og udbringning af husdyrgødning Mark- og gødningsplan, samt gødningsregnskab Der må kun udbringes husdyrgødning på de udbringningsarealer, der er angivet i bilag Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens egne og forpagtede arealer svarende til i alt 284,50 DE eller maksimalt 1,6 DE/ha Der skal afsættes kvæggylle fra 397,58 DE til biogasanlæg og der må importeres 236,4 DE i biogasgylle, hvoraf 6,6 DE skal afsættes til gylleaftale. Der skal til stadighed forefindes en skriftlig aftale herom Biogasanlægget skal afsætte den overskydende husdyrgødning til tredjemandsarealer Der må ikke modtages anden husdyrgødning, anden organisk gødning eller affald fra andre bedrifter til udbringning på arealerne På ejendommens afgræsningsareal (se Bilag 6) må græsningen maksimalt svare til 1,7 DE/ha. Kvælstof Der stilles vilkår om 8,5% ekstra efterafgrøder for ingen merbelastning af grundvand ud over ovenstående og max 1,6 DE pr ha. Fosfor Bedriftens gennemsnitlige markoverskud af fosfor må maksimalt være 2,5 kg total P/år/ha. Dokumentation og beregning af markoverskud skal forevises ved tilsyn. 11

12 2.12 Driftsforstyrrelser og uheld Der skal foreligge en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan Der skal reageres ved uheld. Af beredskabsplanen skal telefonnumre til kontaktpersoner og offentlige kontaktinstanser i forbindelse med eventuelle uheld være nedskrevet. Beredskabsplanen skal indeholde forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier, gylle, driftsmateriel og brand Beredskabsplanens indhold skal være kendt af gårdens ansatte og øvrige som arbejder på ejendommen og udleveres til evt. indsatsleder og miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende. Ved anvendelse af udenlandsk arbejdskraft skal personalet have udleveret en oversat udgave af beredskabsplanen I tilfælde af uheld skal disse noteres i særskilt logbog, jf. vilkår for egenkontrol, og der skal udarbejdes en procedure med henblik på at forebygge situationen fremover Beredskabsplanen skal revideres/kontrolleres sammen med de ansatte mindst 1 gang om året Egenkontrol Til dokumentation for, at vilkår vedr. ejendommens produktionsniveauer er overholdt, skal der benyttes elektronisk dyreregistrering Til dokumentation for, at vilkår vedr. grundvandssædskifte og maksimal udvaskning af fosfor er overholdt, skal opbevares sædskifteplan, mark- og gødningsplan, gødningsregnskaber og ansøgninger om støtte efter enkeltbetalingsordningen m.v. Heraf skal også fremgå fraførselen af husdyrgødning til biogasanlægget Følgende skal registreres i en driftsjournal, der skal opbevares på bedriften: Forbruget af råvarer og hjælpestoffer skal registreres i driftsjournalen (foder, kemikalier, diesel, olie, m.v.). Hvornår der er foretaget fluebekæmpelse, med hvad og hvordan. Hvornår, der har været udført autoriseret kontrol af rørsamlinger og rørføringer af gylle, dræn, samlebrønde og nedløbsbrønde, samt de fejl og mangler, der måtte være konstateret og udbedret. Hvornår der er foretaget rengøring / desinfektion af de enkelte staldafsnit, med hvilke midler, mængder og hvordan. Hvornår der er foretaget aflæsning af el-forbrug / vandforbrug samt aflæsningsværdier og hvad evt. der er foretaget for at reducere forbruget Driftsjournalen skal fremvises til tilsynsmyndigheden på forlangende, f.eks. ved tilsyn. Den nævnte dokumentation skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i godkendelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg. 12

13 Et eksemplar af godkendelsen skal til en hver tid være tilgængelig på landbruget, og driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold og vilkår Dokumentation i tilknytning til egenkontrollen skal opbevares i minimum 5 år og skal kunne fremvises ved forespørgsel fra tilsynsmyndigheden. 3. Ændringer til miljøgodkendelsen af 15. august 2012 Plansilo - placering Der er meddelt miljøgodkendelse til plansilo beliggende øst-vest. Pga. terrænforholdene ønskes plansiloen ændret til en beliggenhed nord-syd. Samtidig hermed ønskes der etableret udsprinkling af overfladevandet fra plansiloen. Plansiloen bliver ca 30*70 m. I alt ca m2. Plansilo - udsprinkling Overfladevandet fra plansiloen på ca m2 ønskes udsprinklet på nærtliggende dyrkede arealer. Se bilag 5a. Der ønskes udsprinklet ca m3 vand. Vandet er i langt overvejende grad rent regnvand og indeholder minimalt saftafløb fra ensilagen i plansiloen. Udsprinklingen sker på dyrkede arealer med N-kvote. Hermed opfyldes 27 i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Udsprinkling af overfladevand vil ske på en sådan måde, at der ikke er fare for at overfladevandet strømmer til søer eller vandløb ved tøbrud eller regnskyl. Desuden vil udsprinklingen af overfladevand ikke ske på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord jvf 30 stk 2. Det fulde areal, hvorpå der kan ske udsprinkling, er ca m2, hvorved udsprinklingsarealet er ca 1,3 gange større end plansiloens areal. Dimensioneringen af udsprinklingsanlægget følger Landbrugets Byggeblad nr , udgivet Landbrugets Byggeblad : Opsamlingsbrønd med bufferkapacitet: 60 m3 Pumpe: 6 m3/t Faktiske forhold: Pumpe: 16 m3/t Opsamlingsbrønd inkl bufferkapacitet*: 222 m3. * Opsamlingsbeholder på ca 22 m3 + min 200 m3 overløb til gyllesystem. Der er meget stor opbevaringskapacitet i gyllebeholderne, hvorfor det vurderes realistisk at vand fra plansiloerne i særlige perioder, hvor det ikke kan udsprinkles, løber til gyllesystem. 13

14 Gyllebeholder I forbindelsee med at plansiloen flyttes ønskes gyllebeholderne ligeledes flyttet f for at samle byggeriet. Se bi- lag 5a. Forlængelse af eksisterende kostald og ny fortank Der er meddelt miljøgodkendelse til forlængelse af den eksisterende kostald med 20 m. Denne forlængelsee bliver i stedet en forlængelse med 5 m i halvdelen af staldens bredde, hvorved forlængelsen bliver et halvtag til foder. Som beskrevet i miljøgodkendelsen sker der ændringer i den eksisterende stald til flere sengebåse i den nuværende foderlade i den vestlige ende af stalden. Desuden ændres et nuværende dybstrøelsesareal til flere senge og til t areal med dybstrøelsee med køer i kælvningsafdeling og/eller aflastningsafdeling. Samtidig hermed etableres en fortank på ca 20 m3 i staldenss nordvestlige hjørne. I miljøgodkendelsen er der meddelt godkendelsee til følgendee dyrehold, der ikke ændres ved de mindre bygningsmæssige ændringer: Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretning m.v. skal være i overensstemmelsee med oversigten nedenfor: 14

15 Kommunens bemærkninger og vurdering Det er Favrskov Kommunes vurdering at den ændrede placering af plansilo og gyllebeholder ikke har nogen miljømæssig betydning. Omkring opsamling og udsprinkling af overfladevand fra ensilagepladsen er der stillet vilkår til opsamlingsbeholderens kapacitet, pumpens kapacitet samt overpumpningsrørets udformning. Med de stillede vilkår vurderes der ikke at være risiko for nogen miljømæssig skadevirkning. 4. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold 4.1 Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger, afstandskrav m.v. Miljøteknisk redegørelse Afstandskrav efter Husdyrgodkendelseslovens 6 og 8, samt husdyrgødningsbekendtgørelsens 16 Krav i meter Målt i meter Ikke-almene vandforsyningsanlæg m (markvandsboring ) Almene vandforsyningsanlæg 50 Over 50 m Vandløb/dræn/sø m Offentlig og privat fællesvej m Levnedsmiddelvirksomhed 25 Over 25 m Beboelse på samme ejendom Nabo-skel Eksisterende eller fremtidigt byzone eller sommerhusområde Nabobeboelse naturtyper, ny gylletank 300 2,5 km Kommunens bemærkninger og vurdering Ejendommen får vand fra Aidt Vandværk.Dyr og gødningsopbevaring flyttes længere væk fra den eksisterende markvandsboring. På den baggrund vurderes det, at udvidelsen af dyreholdet ikke vil være til risiko for forurening af grundvandet via boringer. Der er kun 17 m fra eksisterende stald til nærmeste sø. Nye stalde og gyllebeholder er imidlertid planlagt opført syd og vest for eksisterede anlæg, i en afstand på ca. 130 m til søen. Derfor vurderes det, at udvidelsen af dyreholdet ikke vil være til væsentlig risiko for forurening af søen. Gyllebeholderen er ikke omfattet af det almindelige krav om gyllealarm. De lovpligtige afstandskrav jf. 6 og 8 er overholdt, og derfor vurderes det generelt at en udvidelse af dyreholdet og anlæg ikke vil påvirke omgivelserne. Nærmere vurderinger følger i afsnittene neden for. 4.2 Placering i landskabet Miljøteknisk redegørelse Byggeriet vil blive opført i samme materialer som den eksisterende kostald og i sammenhæng med det eksisterende anlæg, hvilket betyder at ejendommen fortsat er sammenhængende. 15

16 Det udvidede produktionsanlæg er beliggende i det åbne land ca m vest for Aidt, der er den nærmeste by i området. Det nye staldanlæg og de nye plansiloer placeres sammenhængende med de eksisterende bygninger. Gyllebeholderen placeres bag bygningerne, hvor den ikke er synlig fra adgangsvejen. Udvidelsen af anlægget sker mod syd og vest, væk fra den nærliggende sø mod øst. Ejendommen ligger i et landbrugsområde domineret af landbrugsarealer, spredte beplantninger, spredt bebyggelse og landsbyer/mindre byer. Ejendommen og arealerne ligger i et forholdsvis fladt område med 0-6 graders terrænhældning og med spredte områder med 6-12 graders hældning. Ejendommens bygninger ligger ca 65 m fra asfaltvejen Pittevej. Ejendommen ligger udenfor beskyttelsesværdige kulturmiljøer, kulturhistoriske interessepunkter, bevaringsværdige landsbyer og kirkeomgivelser. Nærmeste nabo uden landbrugspligt ligger ca. 150 m fra staldene, nærmeste nabo med landbrugspligt ligger ca 590 m fra staldene, samlet bebyggelse ca 4 km og byzone / sommerhusområde ca 780 m fra staldene (afstandene er målt fra eksisterende kostald/lugtcentrum). Der er ikke planlagt etablering af læhegn rundt om de nye stalde, da dette forringe den naturlige ventilation, hvorved der er risiko for dårligt indeklima pga manglende luftgennemstrømning. Samtidig vurderer ansøger at staldanlægget kommer til at ligge godt sammen med det eksisterende anlæg og at det vil se pænt ud fra adgangsvejen at den nye stald ligger åbent i landskabet. Kommunens bemærkninger og vurdering Da ejendommen overholder lovpligtige afstandskrav, udvidelsen sker i tilknytning til eksisterende byggeri, og nye bygninger opføres i samme materiale som eksisterende bygninger, vurderes det at udvidelsen på Pittevej 18 ikke vil påvirke landskabet væsentligt. Der stilles vilkår om at der skal udarbejdes en beplantningsplan, som skal indsendes og godkendes af kommunen hvor der tages stilling til, om der fx skal plantes afskærmende beplantning lags vejen mod syd. Se tidligere kommentar herom. 16

17 5. Husdyrhold, staldanlæg og drift 5.1 Husdyrhold og staldindretning Miljøteknisk redegørelse Produktionens størrelse Nuværende husdyrproduktion på 292,51 DE består af: 148 køer 31 småkalve fra 0-6 mdr 114 opdræt fra 6-28 mdr 75 tyrekalve fra 0-6 mdr 75 tyrekalve fra 6 mdr til slagt 2 heste Fremtidig husdyrproduktion på 452,82 DE bestående af: 225 køer, 62 småkalve fra 0-6 mdr 206 opdræt fra 6-26 mdr 124 tyrekalve fra kg til salg 2 heste. Staldindretning Fordeling af dyr på stalde i ansøgt drift 17

18 Ansøger ønsker at gennemføre ændringerne iht. denne plan: År 1: Endelig projektering at byggeri. Udbud/licitering og påbegyndelse af byggeri. År 2: Byggeriet af stalden til opdræt og plansiloer gennemføres. Gyllebeholderen og møddingspladsen etableres. Koantallet forøges. År 3: Forlængelsen af kostalden gennemføres. Koantallet forøges. År 4: Koantallet forøges. År 5: Produktionen er på fuld drift. Kommunens bemærkninger og vurdering Produktion Ansøger har søgt om en højere mælkeproduktionsydelse end normen for at tage højde for effektivitetsforbedring. Antallet af dyreenheder er således beregnet ud fra en højere mælkeydelse. Fordeling af dyr på stalde Med henblik på overholdelse af forudsætningerne for BAT- og lugtberegningerne er der stillet vilkår om, at dyreholdet på ejendommen skal placeres i de stalde og med de vægtintervaller og pladser, som er angivet i den miljøtekniske redegørelse. 18

19 5.2 Ventilation Miljøteknisk redegørelse Tabel beskrivelse af ventilationssystem. Kommunens bemærkninger og vurdering Da bedriften har naturlig ventilation stilles der ikke vilkår til ventilationen i form af drift og kontrol. 5.3 Fodring Miljøteknisk redegørelse Foderforbrug og opbevaring Foderforbruget på ejendommen er i nudriften ca 1,3 mio FE og efter ændringen ca 2 mio FE. Foder opbevares i de nye plansiloer, i eksisterende foderlade og i de eksisterende fodersiloer. Fodring Foderet er, ved hjælp af foderplaner, tilpasset de enkelte dyrgruppers aktuelle behov. Derved undgås overforsyning med næringsstoffer, der vil ende som uudnyttet næringsstoffer i gyllen. På ejendommen anvendes der grovfoder, kraftfoder og mineraler. Grovfoderet består primært af majs-, helsæds- og græsensilage samt halm. Der er på ansøgningstidspunktet ikke pålagt ejendommen restriktioner i forhold til indholdet af råprotein og fosfor i foderet, hvilket der heller ikke er regnet med i ansøgt drift. Proteinindholdet i foderet søges hele tiden reduceret og optimeret. Når proteinindholdet reduceres, vil mængden af overskudsprotein i gyllen reduceres og dermed vil der være en lavere N-udledning. Reduktion af protein i foderet sker primært ved forbedring af ensileringen og dermed ensilagekvaliteten, hvilket betyder at dyrene kan udnytte foderet bedre. Kommunens bemærkninger og vurdering Opbevaring og fodring Der anvendes tidssvarende foderplanlægning og teknikker, der er med til at begrænse spild og tab af næringsstoffer til miljøet. Kommunen vurderer, at der med de nuværende og planlagte tiltag til opbevaring og håndtering af foder ikke sker en væsentlig øget påvirkning af omgivelserne. Kommunens vurdering i forhold til BAT Ansøgers valg af fodringsteknik er sammenlignet med BREF-dokumentet og Miljøstyrelsens teknologiblade og vurderes at opfylde BAT-kravene heri. 19

20 Favrskov Kommune stiller ikke yderligere vilkår, da ammoniakemissionen og fosforoverskudet fra anlægget er under det niveau, som Favrskov har fastsat som BAT for ejendommen. 5.4 Energi- og vandforbrug Miljøteknisk redegørelse Energiforbrug Energi anvendes primært til lys, malkeanlæg, skraberanlæg og udpumpning af gylle. Energibesparende foranstaltning Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Der anvendes for så vidt muligt lavenergi lysstofrør i stalden. Skærmene rengøres ved udskiftning af pærer, så lysstyrken er optimal. Udendørslyset er kun tændt efter behov. Lyset i staldene vil kun være tændt efter behov. Der vil være lys i staldene ca. 12 timer i døgnet i vinterhalvåret og ca. 8 timer i døgnet i sommerhalvåret. Tidsrummet vil kunne variere mellem Herudover er der vågelys i staldene om natten, så dyrene kan orientere sig. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder er indrettet så afstanden giver færrest mulige driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Gyllepumperne kører på timer, så de ikke kører unødvendigt og derved forbruger energi. Der genindvendes varme fra køling af mælken og fra jordvarme (slanger nedstøbt under sengebåsene i eksisterende kostald) til opvarmning af stuehuset. Vandforbrug Vand anvendes til drikkevand samt rengøring af stalde. Vandet leveres fra Aidt Vandværk. Malkestalden rengøres 2 gange dagligt og gulvet i tankrummet spules 1 gang dagligt. Herudover vaskes malkestalden i bund 3 gange årligt og kalveafdelingen 1-2 gange årligt. Der benyttes 20

21 ikke desinficeringsmidler til vask af staldene. Der er foretaget følgende vandbesparende foranstaltninger: Der er opsat flydere i vandkarrene, der sikrer at vandkarrerne ikke flyder over. Vandet fra mælkekølingen genbruges til drikkevand til køerne, hvorved vandforbruget minimeres. Vandet fra rengøring af malkeanlægget genbruges til vask af malkestalden, hvorved vandforbruget minimeres. Ejendommens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Evt lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Vandforbruget registreres, så der kan reageres på unormalt vandforbrug. Kommunens bemærkninger og vurdering Det er Favrskov Kommunes vurdering, at regelmæssig aflæsning af forbruget hurtigt vil kunne afdække eventuelle lækager eller andre uregelmæssigheder, og der stilles vilkår om det. Desuden vil en gennemgang af en energikonsulent muligvis afdække besparelses-idéer, især i den ældre del af produktionsanlægget. Der stilles derfor vilkår om en sådan gennemgang efter ibrugtagning af den nye stald. Kommunens BAT-niveau opfyldes hermed. 5.5 Spildevand og regnvand Miljøteknisk redegørelse Type Anslået m 3 Afledes til Spildevand fra drikkevandsspild og rengøring af malkeanlæg 1500 Gyllebeholder Sanitært spildevand fra stuehus og stald 150 Trixtank Overfladevand fra plansilo og møddingsplads 600 Gyllebeholder Tagvand fra stalde 3500 Sø Der udledes ikke spildevand, der kræver myndighedernes tilladelse. Vaskevand fra staldinventar og andet udstyr Spildevand fra produktionen udgøres primært af vand fra rengøring af stalde og malkeanlæg og fra drikkevandsspild. I alt anslået til m 3. Spildevandet ledes til gyllebeholder. Tagvand fra gamle stalde føres til sø i lukkede ledninger. Tagvand fra maskinhus løber ud på jorden. Sprøjtemidler og vask af maskiner Påfyldning af marksprøjten og vask af maskiner sker i dag på den eksisterende møddingsplads med afløb til gyllebeholder. Fremover vil det ske på den nye møddingsplads med afløb til gyllebeholder. Sanitært spildevand Der bliver ikke etableret nyt anlæg til husspildevand eller til sanitærspildevand fra stalden, da det allerede er etableret til den eksisterende produktion. 21

22 Kommunens bemærkninger og vurdering Tagvand og andet regnvand Al vask af traktorer, maskiner, redskaber og dyretransportvogne skal foregå på befæstet, tæt plads med bortledning af spildevandet til gyllebeholder eller særskilt opsamlingsbeholder. Vaskepladsen forefindes. Almindelige mængder af drikkevandsspild, vaskevand fra stalde og regnvand i gyllebeholder er indregnet i den samlede gødningsmængde og indgår i opbevaringskapaciteten. Kommunen vurderer, at kapaciteten i gyllebeholderen er tilstrækkelig til at rumme også vaskevand fra maskiner. Som udgangspunkt sætter kommunen krav om at alt tagvand skal nedsives. Der sættes vilkår om, at i forbindelse med byggeanmeldelsen skal der søges om nedsivning af tagvand på ejendommen eller om udledning til søen. Kommunen vurderer, at den samlede håndtering af spildevand sker på forsvarlig vis. 22

23 4.6 Affald, olie, og kemikalier Miljøteknisk redegørelse Opbevaring Fast affald Brændbart affald i form af papirsække, aftørringspapir og tom rengjort emballage fra f.eks. pesticider bliver opsamlet i maskinhuset, hvorfra det bortskaffes via en indsamlingsordning for erhvervsvirksomheder en gang årligt (EAK-kode: 19.00). Genanvendeligt affald Jern og metal (EAK-kode: 23.00) afhændes til produkthandler og glas, plastik m.m. (EAK-kode: / / 52.06) afhændes til kommunal genbrugsplads eller bortskaffes via indsamlingsordning for erhvervsvirksomheder en gang årligt. Spildolie Motorolie skiftes ved mekaniker, hvorved der ikke findes spildolie på ejendommen (EAK-kode: / ). Dieselolie På ejendommen er der en tank til dieselolie på placeret på betongulv i den vestlige ende af maskinhuset. Dieseltanken er hævet over jorden og placeret hvor der er minimal risiko for påkørsel. Tanken udskiftes i overensstemmelse med olietankbekendtgørelsens sløjfningsterminer. Fyringsolie Stuehuset opvarmes af eksisterende varmegenindvinding fra mælkekøling og eksisterende jordvarme fra varmeslanger nedstøbt under sengebåsene Kemikalier og kemikalie affald Kemikalier, til rengøring af malkeanlægget, opbevares efter gældende regler i malkerummet på betongulv. Pesticider er opbevaret i fryser med hængelås i de oprindelige bygninger ved gårdspladsen. På bilag er kemikalierummet afmærket. Klinisk risikoaffald (EAK-kode: 18.00) i form af medicin glas og rester samt kanyler tager dyrlægen med retur efter endt medicinering. Hvis der foretages efterbehandlinger af dyr udleveres kun den dosis medicin der er brug for og emballage sendes retur til apotek. Affald fra ejendommens husholdning er tilsluttet kommunal affaldsordning. Døde dyr Døde dyr (EAK-kode: ) afhentes af DAKA ca 20 gange om året. De døde dyr opbevares indtil afhentning i kadaverkapsler udviklet til formålet. Opbevaring og bortskaffelse af dyr døde dyr sker i henhold til BEK nr. 439: Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr. Opbevaringspladsen kan se på bilag. Kommunens bemærkninger og vurdering 23

24 Anlægget skal være tilmeldt de kommunale ordninger for afhentning af affald, og virksomheden skal følge de til enhver tid gældende regulativer for bortskaffelse af affald i Favrskov Kommune. Virksomheden er forpligtiget til selv at holde sig ajour med eventuelle ændringer i de gældende regulativer for bortskaffelse af affald i Favrskov Kommune. Se evt. kommunens hjemmeside eller kontakt forvaltningen. Aflevering til rette modtager skal kunne dokumenteres overfor kommunen, i form af kvitteringer og vil blive kontrolleret ved de regelmæssige tilsyn på ejendommen. Fyrings- og dieselolie skal opbevares og håndteres efter den til enhver tid gældende lovgivning. Uddrag af nugældende regler er vedlagt i bilag 3. Kommunen vurderer, at affaldet opbevares og afhændes på forsvarlig vis. Kommunens vurdering i forhold til BAT Det er BAT at registrere affaldsproduktionen og herved skaffe sig et overblik over eventuelle indsatsområder, hvor man kan minimere affaldsproduktionen. 4.7 Egenkontrol og dokumentation Miljøteknisk redegørelse På ejendommen er der løbende egenkontrol af produktionen, da der benyttes foderplaner og mark- og gødningsplaner samt sprøjteplaner. Herudover føres der logbog over flydelaget på gyllebeholderen. Produktionens størrelse, fordeling af næringsstoffer på harmoniarealet og andelen af efterafgrøder fremgår af gødningsregnskabet, og af driftsregnskabet fremgår råvareforbruget samt producerede liter mælk i staldanlægget. Af EU ansøgningen fremgår det samlede dyrkede areal på bedriften. Mosegård leverer mælk til Mammen Mejeri og opfylder dermed leverandørkravene i Gården, der er et kvalitetsstyringsprogram for sikring af sunde fødevarer. Derudover søges den daglige drift tilrettelagt ud fra principperne om godt landmandskab og ansvarlig driftsledelse, således staldanlægget og arealdelen giver anledning til mindst mulig miljøbelastning og færrest mulige gener for omgivelserne. Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse, og medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt og hvilket vilkår, der er stillet til driften i den forbindelse. Alle medarbejdere er instrueret i forsvarlig håndtering af forurenende stoffer herunder gylle, kemikalier og brændstof. Al produktion tilrettelægges således at belastning af den enkelte medarbejder mindskes i henhold til APV. Der er løbende sparring med faglige konsulenter, hvor driften af husdyrbruget og markbruget gennemgås og diskuteres. Gældende krav til dyrevelfærd er opfyldt og medarbejdere holdes ajour med nye krav og regler på regelmæssige personalemøder. Rengøring i og omkring bygningerne og siloer, foretages jævnligt, med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Den jævnlige rengøring og visuelle kontrol sikrer bl.a. at der ikke opstår uhygiejniske forhold, ressourcespild eller punktforurening. Der foretages daglige tjek og løbende vedligeholdelse af anlægget. Der er lavet beredskabsplan, så forholdsreglerne i forbindelse med uheld med gylle eller brand 24

25 er beskrevet og medarbejderne er orienteret om indholdet i beredskabsplanen, der ajourføres årligt, eller når vigtige telefonnumre ændres. Der er leverandør service på malkeanlægget, varmegenindvindingen til stuehuset og på elportene. Herudover er der løbende vedligehold af ejendommens maskiner og løbende service på traktor og minilæsser ved mekaniker. Ca 11 gange pr år udføres der mælkekontrol, hvor hver enkelt ko kontrolleres for mælkeydelse og kvalitet. Medicinforbruget søges minimeret ved systematisk sundhedsrådgivning med dyrlæge. Der er ugentligt besøg af dyrlægen, hvor besætningens generelle sundhed vurderes og hvor det enkelte dyr behandles efter behov. Markdriften tilrettelægges således den giver anledning til mindst mulig udvaskning af næringsstoffer og så overfladisk afstrømning undgås. Kommunens bemærkninger og vurdering Vilkår for egenkontrol understøtter primært andre stillede vilkår i godkendelsen. Vilkårene for egenkontrollen skal primært sikre, at der føres logbog med alle relevante parametre af betydning for overholdelse af de forudsætninger, der ligger til grund for godkendelsen, tilsynsmyndighedens kontrol af godkendelsens vilkår samt ejers forpligtigelse til løbende at indføre BAT i driften. Egenkontrol og overvågning af miljøparametre og emissioner indgår som en del af IPPC-direktivets krav til IPPC-pligtige virksomheder. Egenkontrolvilkårene er derfor en vigtig del af godkendelsen. 4.8 Driftsforstyrrelser eller uheld Miljøteknisk redegørelse Beredskabsplan På ejendommen er der udarbejdet en beredskabsplan der beskriver hvilke forholdsregler medarbejder og ejer skal tage ved brand, udslip af gylle eller ved andre uheld og kritiske situationer. Beredskabsplanen er vedlagt som bilag. Beredskabsplanen er udarbejdet på dansk. Da ansøger ikke forventer at ansætte medarbejdere, der ikke taler og læser dansk, er det ikke relevant at beredskabsplanen findes på andre sprog. Redegørelse for uheld Driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift, kan ske i forbindelse med håndtering og opbevaring af husdyrgødning, ved strømsvigt samt udslip af pesticider samt dieselolie. I tilfælde af mindre gylleudslip vil gyllen samle sig om lækagestedet. Herfra kan det suges op og fjernes. Da gyllen kan suges op, vurderes det at der ikke er fare for forurening af grundvandet. Springer gyllebeholderen læk, vil gyllen fordele sig rundt om beholderen, i lavningen mellem gyllebeholderne og ved bygningerne, hvorfra det kan suges op. Det vurderes, at der ikke er fare for forurening af grundvandet. Al omlastning af gylle sker med gyllevogn med fastmonteret kran, hvor pumpen sidder på gyllevognen, og der sker en automatisk tømning af pumperøret. Omlastning sker altid under opsyn, derfor vurderes det, at der ikke er større risiko for uheld i forbindelse med utilsigtet igangsætning af pumper, spild mm. Minimering af risiko for uheld Anlæg og tekniske foranstaltninger renses, vedligeholdes og udskiftes i en sådan grad, at det sikrer en korrekt brug og effekt. Medarbejderne er grundigt introducerede til opgaverne, hvilket 25

26 er med til at sikre at disse bliver udført korrekt, og med minimal risiko for uheld som følge af forkert håndtering af kemikalier, gylle, olie mv. Medarbejdere, ejer og andre med fast adgang til bedriften er vejledt i beredskabsplanen, hvilken har en fast plads på staldkontoret og i stuehuset. Der er ikke stationære gyllepumper på gyllebeholderne, hvilket fjerner risikoen for punktforurening ved tab af gylle eller ved sabotage. Der er desuden timer på pumpningen af gylle fra stalde og fortank til gyllebeholderne, hvilket minimer risikoen for overløb af gylle og menneskelige fejl. Al omlastning af gylle sker med gyllevogn med fastmonteret kran, hvor pumpen sidder på gyllevognen, og der sker en automatisk tømning af pumperøret. Omlastning sker altid under opsyn, derfor vurderes det, at der ikke er større risiko for uheld i forbindelse med utilsigtet igangsætning af pumper, spild mm. Desuden er gyllebeholderne omfattet af den 10-årige beholderkontrol. Dieseltanken er hævet over jorden og placeret hvor der er minimal risiko for påkørsel. Tanken udskiftes i overensstemmelse med olietankbekendtgørelsens sløjfningsterminer. I tilfælde af strømsvigt kan der tilsluttes en nødstrømsgenerator, så f.eks. malkningen kan gennemføres rutinemæssigt. Der er naturlig ventilation, så der altid vil være frisk luft i staldene til dyr og medarbejdere i tilfælde af strømsvigt. Minimering af skadevirkninger af evt uheld Ved at følge de retningslinjer der er anført i beredskabsplanen forventes skadevirkninger ved evt uheld minimeret, da der vil ske forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af inddæmning, oppumpning m.v. Kommunens bemærkninger og vurdering Grundvand Der ligger en markvandsboring ved ejendommen, men da udvidelsen og opførelsen af nyt byggeri i princippet flytter produktionen længere væk fra boringen end eksisterende produktion, vurderes det, at der ikke er øget risiko for forurening af boringen ved en udvidelse af dyreholdet. Beredskabsplan Bedriften skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. Ved uheld der afstedkommer risiko for forurening af miljøet skal beredskabet straks orienteres via tlf Der skal foreligge en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan er skal reageres ved uheld, der kan medfører konsekvenser for det eksterne miljø. Af beredskabsplanen skal telefonnumre til kontaktpersoner og offentlige kontaktinstanser i forbindelse med eventuelle uheld være nedskrevet. Beredskabsplanen skal indeholde forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier, driftsmateriel, gylle, brand m.v. Beredskabsplanens indhold skal være kendt af gårdens ansatte m.m. og udleveres til evt. indsatsleder og miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende. Beredskabsplanen skal være lettilgængelig og synlig for ansatte og øvrige der færdes på ejendommen. Ved anvendelse af udenlandsk arbejdskraft skal personalet have udleveret en oversat udgave af beredskabsplanen, og vilkårene i godkendelsen skal forklares. 26

27 I tilfælde af uheld skal disse noteres i særskilt logbog, jf. vilkår for egenkontrol, og der skal udarbejdes en procedure med henblik på at forebygge situationen fremover. Beredskabsplanen skal revideres/kontrolleres sammen med de ansatte mindst 1 gang om året. Ansøger har udarbejdet en sådan beredskabsplan. Kommunens vurdering i forhold til BAT Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at der er taget højde for mulige driftsforstyrrelser og uheld på anlægget. 4.9 Husdyrbrugets ophør Miljøteknisk redegørelse Ved virksomhedens ophør, rengøres stalde- og gødningsopbevaringsanlæg. Evt. nedbrydning af bygninger, ensilagepladser og gyllebeholdere vil foregå i henhold til gældende regler. Der er ikke truffet foranstaltninger for forebyggelse af forurening ved virksomhedens ophør, da virksomheden ikke forventes lukket. Desuden vil en evt forurening kun kunne stamme fra håndtering af gylle. Eftersom dette er lagt i faste rammer, anses det ikke for hensigtsmæssigt at foretage yderlige. Kommunens bemærkninger og vurdering Ved ophør af driften på ejendommen skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og uhygiejniske forhold og for at bringe stedet tilbage til en miljømæssigt tilfredsstillende tilstand. Der skal som minimum foretages følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger: Gyllekanaler, fortanke og gyllebeholdere skal tømmes og rengøres for rester af husdyrgødning. Husdyrgødning og rengøringsvand skal udspredes på markerne i overensstemmelse med Plantedirektoratets regler. Alle oplag af diesel, olie og kemikalier skal tømmes og bortskaffes efter gældende regler eller affaldsregulativer for Favrskov Kommune. Alt animalsk affald skal sikres afhentet til destruktion efter gældende regler. Alt olie- og kemikalieaffald, medicinrester, samt fast affald skal bortskaffes efter gældende affaldsregulativer for Favrskov Kommune. 27

28 5. Gødningsproduktion og - håndtering 5.1 Gødningstyper og mængder Miljøteknisk redegørelse I den ansøgte produktion produceres ca m 3 gylle inkl drikkevandsspild, vaskevand, regnvand til gyllebeholderne og vand fra møddingspladsen og plansiloerne. Herudover produceres der ca 330 t dybstrøelse. I nudrift udbringes der ca 1,62 DE pr ha på egne og forpagtede arealer inkl afgasset biomasse fra Thorsø Miljø- og biogasanlæg og det husdyrgødning, som tidligere forpagter har udbragt på markerne N1-7, svarende til 277,9 DE. Der afsættes 6,6 DE på aftalearealer, til Kjeld Bo Andersen, Klepgabsvej 22, 8881 Thorsø og 45,9 DE til Thorsø Miljø- og Biogasanlæg. Den ekstra mængde husdyrgødning afsættes til Thorsø Miljø- og biogasanlæg, hvorefter Thorsø Miljø- og biogasanlæg er ansvarlig for den videre afsætning af husdyrgødningen. I ansøgt drift udbringes der 1,6 DE pr ha på egne og forpagtede arealer, svarende til 284,5 DE. Der afsættes 6,6 DE på aftalearealer til Kjeld Bo Andersen, Klepgabsvej 22, 8881 Thorsø og 161,18 DE til Thorsø Milj- og Biogasanlæg Nudrift Produceret husdyrgødning Tilført Afsat 28

29 Ansøgt drift 29

30 Fast gødning og dybstrøelse Ifølge den indsendte kapacitetserklæring, er den årlige produktion af dybstrøelse ca. 329 t eller ca. 559 m³. Dybstrøelsen opbevares på møddingspladsen. Møddingen er ca. 450 m² og kan lagre op til ca. 675 m³. Der er afløb til gyllebeholderen med møddingssaft og regnvand. Der er overdækning af møddingen. Der er en samlet opbevaringskapacitet for ejendommen på ca. 675 m³, hvilket svarer til ca. 14 måneders opbevaring. I ansøgt drift vil der primært blive benyttet møddingsplads til opbevaring af dybstrøelse, hvilket betyder der fremover kun i mindre grad vil blive benyttet markstakke. Dyretryk: Kommunens bemærkninger og vurdering Gylle Der stilles vilkår til at 161,18 DE afsættes til biogasanlæg og 6,6 DE til gylleaftalearealer. Der er ikke krav i husdyrloven om, at biogasanlæggets udbringningsarealer skal fremgå af denne godkendelse, i modsætning til, hvis afsætningen skete til et andet landbrug. Ansøger har en skriftlig aftale med Thorsø Miljø- og Biogasanlæg a.m.b.a. dateret den om at afsætte kvæggylle fra min 161,18 DE om året. Fast gødning og dybstrøelse Det er oplyst, at dybstrøelse opbevares på den nye møddingsplads med overdækning, hvilket må vurderes at være en forbedring af forholdene i nudriften. Anden organisk gødning Der må ikke udspredes anden organisk gødning på ejendommen end der er givet godkendelse til, hvis der alligevel ønskes udbringning af anden organisk gødning, skal der søges en tillægsgodkendelse. 5.2 Flydende husdyrgødning Opbevaringskapacitet Ifølge ansøgningsmaterialet er der en samlet opbevaringskapacitet for ejendommen på