Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet af Karen V. Thomasen, uddannet agronom og miljørådgiver i SAGRO.

Transkript

1 Ikke teknisk resumé Der ansøges om en udvidelse af produktionsarealet Sundsvej 22-24, 7430 Ikast-Brande Kommune. Udvidelsen sker i eksisterende bygninger og vurderes derfor ikke at have en ændret betydning for de landskabelige forhold. BAT overholdes. Lugtgener er overholdt. Basisoplysninger Ansøger Kjargaarden I/S, Sundsvej 22-24, 7430 Ikast-Brande Kommune. Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet af Karen V. Thomasen, uddannet agronom og miljørådgiver i SAGRO. Ejendommen har en tidligere miljøgodkendelse fra maj Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet af Karen V. Thomasen agronom og miljørådgiver i SAGRO. 1

2 Indretning og drift Oversigt over husdyrbrugets bygninger fremgår af figur 1. Figur 1 - Oversigt over husdyrbrugets bygninger, Sundsvej C12 Kalvestald med et areal på ca m 2 og et produktionsareal på ca. 875 m 2 dybstrøelse. Stalden har naturlig ventilation. C10 Stald med et areal på ca. 605 m 2 og et samlet produktionsareal på ca. 295 m 2, fordelt på henholdsvis ca. 220 m 2 sengestald med spalter og ca. 75 m 2 dybstrøelse. Stalden har naturlig ventilation. D4 Staldbygning med et areal på ca m 2 og et produktionsareal på ca m 2 dybstrøelse. Stalden har naturlig ventilation. 2

3 B9 II Stald med et areal på ca m 2 og et produktionsareal på ca m 2 sengestald med spalter. Stalden har naturlig ventilation. B9 I Stald med et areal på ca m 2 og et produktionsareal på ca. 875 m 2 dybstrøelse. Stalden har naturlig ventilation. B10 Staldbygning med et areal på ca m 2 og et produktionsareal på ca m 2 sengestald med spalter. Stalden har naturlig ventilation. A5 Kalvestald med et areal på ca m 2 og et produktionsareal på ca. 650 m 2. Stalden har naturlig ventilation. B5 Stald med et areal på ca. 785 m 2 og et produktionsareal på ca. 325 m 2 dybstrøelse. Stalden har naturlig ventilation. C4 Stald på ca m 2 og et produktionsareal på ca m 2 sengestald med spalter. Stalden har naturlig ventilation. C3 Staldbygning på ca m 2 og et produktionsareal på ca. 550 m 2 sengestald med spalter. Stalden har naturlig ventilation. Gylletank (Ny) Gyllebeholder fra 2009 med en størrelse på ca m 3. Gyllebeholder 1 Gyllebeholder fra 1979 med en størrelse på ca. 600 m 3. Gyllebeholder 2 Gyllebeholder fra 1971 med en størrelse på ca m 3. Gylletank 3 Gyllebeholder fra 2009 med en størrelse på ca m 3. Opbevaringsanlæg Før udvidelsen (m 3 ) Efter udvidelsen (m 3 ) Byggeår/10 år beholderkontrol Gyllebeholder (Ny) /2015 Gyllebeholder /2008 Gyllebeholder /2010 Gyllebeholder /---- I alt:

4 Beliggenhed og landskabelige hensyn Husdyrbruget ligger på adressen Sundsvej 22-24, 7430 Ikast. Nærmeste byzone er Sunds By, der ligger ca. 4 km sydøst for husdyrbruget. Nærmeste samlede bebyggelse er Faurholt, der ligger ca. 2 km vest for husdyrbruget. Nærmeste nabobeboelse, Sundsvej 26, ligger ca. 260 m. for husdyrbruget. Nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt, Sundsvej 25, 7430 Ikast, ligger ca. 350 m. syd for ejendommen. Afstandskrav Afstandene afsættes som punkter i husdyrgodkendelse.dk Afstandskravene i henhold til 6 i Husdyrbrugloven er overholdt, da husdyrbrugets anlæg ikke er beliggende: - Indenfor et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde - I et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign., - I en afstand minde en 50 m fra ovennævnte områder eller - I en afstand mindre end 50 m fra nabobeboelse. Følgende afstandskrav i henhold til 8 i Husdyrbrugloven er overholdt: - Ikke almene vandforsyningsanlæg (25 m) - Almene vandforsyningsanlæg (25 m) - Vandløb, dræn og søer (15 m) - Offentlig vej og privat fællesvej (15 m) - Levnedsmiddelvirksomhed (25 m) - Beboelse på samme ejendom (15 m) - Naboskel (30 m) Landskab og kulturmiljø I forbindelse med sagsbehandlingen er husdyrbrugets beliggenhed i forhold til udpegningerne i Ikast- Brande Kommunes kommuneplan 2017 samt fredninger blevet gennemgået. Husdyrbrugets anlæg er ikke beliggende indenfor: - Fredede fortidsminder - Beskyttede sten- og jorddiger - Fredede områder/fredninger 4

5 Ammoniakfordampning På et husdyrbrug er det stalde og husdyrgødningslagre, der er hovedkilden til udledning af luftbåret kvælstof (ammoniakfordampning). Der er foretaget beregninger i husdyrgodkendelse.dk Beregninger i husdyrgodkendelse.dk viser, at det generelle beskyttelsesniveau er overholdt. Forudsætningerne for ammoniakemissionen i ansøgt drift er følgende: Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura2000) Der er ca. 10 km fra husdyrbrugets bygninger til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde, som er Natura 2000-område nr. 225 bestående af Habitatområde H249 Oustrup Hede og Røjen Bæk. Det vurderes, at på grund af afstanden, vil merfordampningen fra stalde og lagre ikke kunne give anledning til en målbar merbelastning af dette område, og der er således ikke grund til at foretage konsekvensvurdering efter 7 i bekendtgørelsen. Kategori 1-natur (Nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende indenfor internationale naturbeskyttelsesområder) Anlægget ligger ca. 10 km fra det nærmeste naturområde, der er omfattet af 7 stk. 1 nr. 1 i Husdyrbrugloven, og beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder. Kategori 2-natur (Nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper, der er beliggende udenfor internationale naturbeskyttelsesområder) Anlægget er beliggende ca. 2,5 km fra det nærmeste naturområde, der er omfattet af 7 stk. 1 nr. 2 i Husdyrbrugloven, som omfatter nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper, der er beliggende udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. Kategori 3-natur (ammoniakfølsomme naturtyper, som ikke er omfattet af ovenstående Kategori 1 og 2) Nærmeste kategori 3-natur er et moseområde der ligger ca. 820 meter nord, samt et potentielt ammoniakfølsomt skovområde, der ligger ca. 390 meter sydvest for husdyrbruget, se figur 2. 3 områder Af figur 2 fremgår de områder, der indenfor en afstand af m fra anlægget er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Ansøger har i husdyrgodkendelse.dk foretaget beregninger over ammoniakdepositionen på de nærmest liggende naturområder. 5

6 Beregningerne ses i husdyrgodkendelse.dk. Figur 2-3-beskyttede naturtyper indenfor en radius af 1000 meter fra husdyrbruget Sundsvej Lugt Lugtgener i forbindelse med et husdyrbrug stammer hovedsageligt fra staldene, samt opbevaring, transport og udbringning af husdyrgødning. Lugtberegningen er baseret på lugt fra staldene og ses i Husdyrgodkendels.dk. Kravene er overholdt. Gener Støv Støvgener forekommer lokalt på ejendommen og regnes ikke med at være til gene for nabobeboelser. Støj Udvidelsen af dyreholdet forventes ikke, at medføre mere støj udenfor ejendommen, da der er tale om en mindre udvidelse i eksisterende bygninger. 6

7 Fluer og skadedyr I forbindelse med dyreholdet, kan der forekomme gener fra skadedyr. Fluer bekæmpes med Neporex samt gyllefluer. Ved observation af rotter, kontaktes Ikast-Brande Kommune straks. Transport Transport til og fra ejendommen foregår via Sundsvej. Egenkontrol - Der føre logbog over gyllebeholdernes flydelag. - Alle gyllebeholdere er tilmeldt de lovpligtige 10-årige beholderkontrol. Følgevirkninger Døde dyr Døde dyr anmeldes og afhentes af DAKA hurtigst muligt. Indtil afhentning opbevares de døde dyr på dertil indrettet plads. Medicinrester Medicinrester og tom medicinemballage håndteres og opbevares efter kommunens affaldsregulativ. Erhvervsaffald Håndteres efter kommunens affaldsregulativ. Olie- og kemikalieaffald Smøreolie og spildolie opbevares i værkstedet på fast gulv i beholdere. Restbeholdninger af kemikalier opbevares i originaldunke og anvendes i den følgende vækstsæson. Kemikalier opbevares i aflåst rum med fast gulv uden afløb. Bortskaffelse af sker ved aflevering til Kommunal modtagestation. Oplag af diesel- og fyringsolie Dieselolie opbevares i to liters olietanke, placeret i det nye maskinhus Sundsvej 22. Der er en dieseltank til biler på Sundsvej 24. Brugen af naturressourcer Udvidelsen af husdyrbruget sker i eksisterende bygninger, og forventes ikke at øge forbruget af el, vand og olie væsentligt. Tabel 1 - Ejendommens forbrug af el, vand og olie. Værdier er hentet fra tidligere miljøgodkendelse Før udvidelsen (årstal) (mængde/år) Ansøgt (mængde/år) Ændring (mængde/år) Elforbrug (kwh) Vandforbrug (m 3, stalde) Olieforbrug (l) Ændring % 7

8 Bedste tilgængelige teknik (BAT) BAT ammoniak Beregninger efter Miljøstyrelsens Vejledende emissionsgrænseværdier, 2011 giver et emissionsniveau på kg NH3-N, som beregnet i husdyrgodkendelse.dk. I husdyrgodkendelse.dk er der med det ønskede dyrehold opnået en emission på kg NH3-N. BAT er således overholdt og der behøves ikke yderligere tiltag. Staldtyper Slagtekalvene er opstaldet i sengestald med spalter samt på dybstrøelse. Lager Naturligt flydelag på gylletank minimerer fordampning. Der er låg på den største gylletank til at minimere fordampningen. Dybstrøelsesstaldene strøs grundigt med halm, så ammoniakfordampningen kan minimeres. Fravalg af BAT-virkemidler Låg/teltdug på gylletank Kvæggylle danner naturligt et godt flydelag, som forhindrer ammoniakfordampning. Teknologibladet, Fast overdækning af gyllebeholder, 2010 viser i beregningerne at teltoverdækning koster ca. 195 kr. pr. kg reduceret N inklusiv værdien af sparet handelsgødning ved 250 DE.. Teltdug er derfor ikke BAT for de ældre tanke. Forsuring Forsuring giver store praktiske udfordringer med for tyk gylle, der ikke kan pumpes ud fra gyllekanalerne. Skrabere i sengebåsestalde Pga. økonomi og dyrevelfærd ønskes der ikke skrabere i staldene. BAT Nitrat Miljøstyrelsen har i Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik for husdyrbrug fra maj 2011 redegjort for, hvorfor de vurderer, at det niveau, som er opnåeligt ved anvendelse af BAT i relation til udvaskning af nitrat ved anvendelse af husdyrgødning i marken allerede er opnået via krav, som er fastsat i lovgivningen. Ansøger tilslutter sig Miljøstyrelsens vurdering. BAT Fosfor Miljøstyrelsen har i Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik for husdyrbrug fra maj 2011 redegjort for at ophobning af fosfor i landbrugsjord er nedbragt i forbindelse med gennemførelsen af vandmiljøplanerne, og at fosforoverskuddet i marken er reduceret væsentligt siden 80 erne. Hertil kommer, at der er mulighed for at regulere udledningen af fosfor til de udbringningsarealer, der afvander til særligt fosforfølsomme naturområder. 8

9 Miljøstyrelsen vurderer derudover, at der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier, der kan anvendes til at fastlægge emissionsgrænseværdier for fosforudledningen fra malkekvægsbesætninger. Ansøger tilslutter sig Miljøstyrelsens vurdering. BAT Fodringsstrategi Ansøgers redegørelse - Foderplan udarbejdes med anvendelse af nyeste viden indenfor kvægfodring. Foderplanen justeres jævnligt. - Der udtages analyser af alt grovfoder og foderplanen BAT Management Ansøgers redegørelse - Der er udarbejdet APV - Beredskabsplan - Der føres logbog over gyllebeholdere - Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på, at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold og dermed risiko for skadedyr såsom fluer, rotter og mus. - Der udarbejdes sprøjteplaner. - Dyr og stalde er under dagligt opsyn, så evt. fejl og mangler vedr. el, vand m.m. hurtigt kan udarbejdes. BAT forbrug af vand og energi Ansøgers redegørelse - Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på, at undgå spild. - Vandforbruget registreres. - Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. - Staldene er med naturlig ventilation og er der er derfor ikke energiforbrug til dette. - Der er etableret dæmpet natbelysning. - Udendørs belysning er dagslysstyret og med timer, så det ikke lyser hele natten for at spare på energien. - Der er jordvarme i stuehusene. - Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til dyrene er indrettet, så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. - 9

10 BAT Opbevaring af husdyrgødning Ansøgers redegørelse - Gylletankene tømmes ca. én gang årligt så vidt som muligt for årlig inspektion og vedligeholdelse. - Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. - Der er konstant flydelag på gyllen, og efter omrøring/udkørsel kontrolleres det, at der senest 14 dage efter, at der igen er gylle i tanken, er etableret flydelag. - Den nye gylletank bygges med overdækning, hvilket minimerer ammoniakfordampningen og samtidigt giver mindre vand i gyllen og dermed mindre energiforbrug til udkørsel. Der bygges en vold ved den nye gylletank ned mod bækken, for at forhindre udslip ved evt. lækage eller uheld. - Dybstrøelse opbevares i møddingshus. En opbevaring i møddingshus forhindrer nedsivning i jorden og er derfor miljørigtig. - Der føres logbog over flydelaget på gyllen, så der er fokus på, at flydelaget lever op til kravene. - Tankene er tilmeldt de lovpligtige regelmæssige eftersyn, hvilket betyder at tankene hvert 10. år bliver kontrolleret for, om der skulle være tegn på begyndende utætheder. BAT Udbringning af husdyrgødning Ansøgers redegørelse - Udbringning af husdyrgødning afpasses afgrødernes behov samt eventuel tilførsel af handelsgødning. - Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. - Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandsskab, hvilket vil sige, at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Alternative løsninger Alternativet til udvidelse af produktionen på husdyrbruget Sundsvej er status quo, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i et erhverv i udvikling. Referencer *Bekendtgørelse nr. 916 af 23. juni 2017 om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug *Bekendtgørelse nr. 256 af 21. marts 2017 af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. 10