Vi har indtil nu manglet politiske vedtagne visioner og retninger inden for friluftsområdet.

Transkript

1 Bilag 1. Oplæg til Næstved Kommunes arbejde med at formulerer en Friluftsstrategi og uddybning af de nationale pejlemærker samt konkrete tiltag i Næstved Kommune. FRILUFTSSTRATEGI

2 Hvorfor skal vi have en friluftsstrategi? En friluftsstrategi vil være et vigtigt grundlag for at udvikle og understøtte kommunens visioner om at øge turisme og bosætning samt fremme borgernes sundhed og livskvalitet. En friluftsstrategi er en samlet prioriteret plan for, fremtidens friluftsliv. Vi har indtil nu manglet politiske vedtagne visioner og retninger inden for friluftsområdet. Gennem strategien kan vi også koordinerer og målrette de mange projekter som vi gerne vil løfte f.eks. Fishing Zealand, ferie kolonien på Enø, kano sejlads på Susåen og den grønne ring omkring Næstved. Vi har mange projekter og gode tilbud, men vi har også langt igen, hvis vi skal leve op til befolkningens forventninger og udnytte det potentiale som friluftslivet kan have for kommunen. Nye tider kræver at vi kan skille os ud fra mængden i forhold til de andre kommuner - så man netop vælger Næstved enten som bopælskommune eller som turist. En samlet plan som udgøre en grundstruktur, der kan være med til at løse nogle af fremtidens udfordringerne f.eks. afvejningen mellem beskyttelse og benyttelse. En nytænkning af kommunens "Grønne plan" som Næstveds "Fingerplan" kan igen sætte naturen og friluftslivet på dagsordenen så vi bl.a. kan skabe nye friluftsområder og afmærkede vandrer- cykel- og kano/kajakruter. Tanken er at Kommune leverer grundstrukturen f.eks. i from af det overordnede stinet, offentlige grønne områder eller rammer for sejlads på Susåen. Lokalt kan man så koble sig på grundstrukturen i forskellige lokale borgerprojekter.

3 En plan for grundstrukturen kan både være grundlaget for at skabe forbindelser mellem Susåen, vores fjorde, skove og naturområder, men også indeholde ønsket om digitale løsninger så borgere og turister let kan se og finde mulighederne samt skabe et grundlag for lokale friluftstiltag, f.eks. omkring centerbyerne. Nye erhvervsmuligheder kan skabes for private virksomheder, der gerne vil udbyde overnatning, mad, udstyr eller pakkeløsninger. Ved at Kommunen planlægger og gennemtænkte helheder kan der f.eks. opstå nye muligheder for ture, hvor familier kan ro på Susåen fra Vangstrup til Hørhaven, hvor de overnatter i shelter. Dagen efter cykler de langs Susåens blå bånd til Næstveds grønne ring, hvor de bor på hotel og besøger BonBon land, Kehlers eller Ny Holmegaard. Strategiens opbygning Strategien kunne opbygges således: Baggrundsinformation kort opsummering af forskning og viden på området samt en kort status over eksisterende arealer, stier, faciliteter, aktiviteter, formidling mv. Overordnet politisk vision og sammenhæng til kommuneplan og øvrige politikker/visioner Temaopdelte mål Temaerne kunne tage afsæt i Danmarks nationale friluftspolitiks otte pejlemærker (uddybes senere): 1. Friluftsliv er for alle 2. Vi skal lære i naturen 3. Friluftsliv skaber engagement og fællesskab 4. Friluftsliv giver sundhed og livskvalitet 5. Friluftsliv skaber vækst og arbejdspladser 6. Vores byer skal indbyde til friluftsliv 7. Vi skal bruge naturen som social løftestang 8. Nytænkning giver mere friluftsliv Under hvert tema/pejlemærke opstilles forslag til konkrete tiltag som underbygger de opstillede mål. Årlige handleplaner En kort oversigt over de forslag/handlinger som politikerne årligt prioriterer, afsætter økonomi til og som skal realiseres (f.eks. x-stiforbindelse, stimarkering på xx eller xx shelter). Forslag til de årlige handleplaner laves af Centret bl.a. på baggrund af opbakning fra lokale borgere og foreninger og mulighederne for medfinansiering og støtte.

4 Proces og organisering En Friluftsstrategi kan laves efter flere modeller afhængigt af ressourcer, ambitioner og tid. Friluftsstrategien kan enten udarbejdes som et internt arbejdsdokument til brug i kommunen. Strategien laves med en politisk vedtaget strategi med overordnede visioner og mål, hvor man efterfølgende inddrager borgere, interesseorganisationer, erhvervsliv og foreninger til implementering af konkrete, lokale, fysiske tiltag. Eller strategien kan være en synlig strategi, som kommunen kan profilerer sig på, og som borgerne føler medejerskab til. Arbejdet tilrettelægges med en omfattende borger- og foreningsinddragelse med en tidshorisont på et til to år. Friluftsrådes erfaringer med at udarbejde en Friluftsstrategi er at der typisk går mellem et 1/2 til 1½ halvt år fra arbejdet bliver igangsat til strategien bliver endelig vedtaget og at man typisk bruger 1/2 til 1 årsværk på processen. Administrationen vil foreslå at man kan lave strategien med en politisk del med de overordnede politiske visioner og mål kombineret med en borgerinddragelsesdel, hvor borgere og foreninger kan komme på banen med ideer til konkrete tiltag, men det skal være muligt for borgere og organisationer at komme med synspunkter på begge dele. Friluftsstrategien skal ikke kun bruges til anlægsprojekter, men også i forbindelse med projekter på fx naturpleje-, skole- eller sundhedsområdet. Derfor kræver udarbejdelse af en Friluftsstrategi en koordineret indsats på tværs af Centre, og administrationen foreslår derfor at der nedsættes en tværgående styre- og arbejdsgruppe Maj Projektbeskrivelse forelægges udvalget til orientering den 7. maj, og der tages politisk stilling til indhold, retning, orientering af øvrige relevante udvalg (fx Plan- og Erhvervsudvalget) Direktionsgodkendelse, nedsættelse af administrativ styregruppe i NK Juni Projektbeskrivelse og prioritering af opgaven forelægges TU til godkendelse den 4. juni Nedsættelse af arbejdsgruppe med relevante personer fra Center for Plan og Miljø Juni-oktober

5 Skrivefase Oktober Godkendelse af den politiske del af strategien på TU den 29. oktober Ultimo Etablering af fysiske tiltag i marken som markering af starten på borgerinddragelsesdelen sti pæle mv Primo Borger-/organisationsforankring af friluftsstrategien, workshops i centerbyerne og deltagelse af Teknisk Udvalg m.fl. Marts-april Skrivefase Maj Godkendelse af friluftsstrategien Kort: Kommunen sikre grundstrukturen for friluftsliv. Næstved kommune har skabt en grøn ring af rekreative skov og naturområder (grøn) omkring byen. Fjordene, Susåen og Tystrup-Bavelse søerne (blå) danner et blåt bånd fra nord til syd skaber en lang række muligheder for friluftsliv på og ved vandet. Gennem friluftsstrategien kan kommunen etablere en grundstruktur som man lokalt kan bygge vider på.

6 En del af grundstrukturen, f.eks. skovene i den grønne ring, er etableret - men kommunen mangler den af grundstrukturen som skaber forbindelse mellem skovene i ringen samt fra skovene og ind til centrum. Lokalt kan man bygge videre på den grundstruktur som Kommunen stiller til rådighed, f.eks. kan man lave lokale områder, projekter eller ruter som hægter sig op på grundstrukturen. En anden del af grundstrukturen er en række eksisterende og kommende regionale ruter (rød) som skaber forbindelse med nabobyer og naturområder. I friluftsstrategien kan politikerne fastlægge retningen for nye friluftslivs tiltag i grundstrukturen, f.eks. placering af nye regionale ruter, bynære skov- og naturområder omkring udviklingscenter (gul), nye aktiviteter i de eksisterende områder eller forbedret adgang til områderne. Ved at kommunen laver grundstrukturen sikres en lang række hensyn på tværes af hele kommunen f.eks. sammenhæng med stier i nabokommunerne. Hvis man lokalt lave forskellige friluftsprojekter der har ophæng i grundstrukturen sikres at projektet understøtter og bliver integreret i de overordnede tanker for hele kommunen. Ny lokal sti ved Holmegaardsmose?

7 Nedenfor er givet et eksempel på, hvordan man lokalt kunne forbedre adgangen til naturområderne omkring Fensmark udviklingscenter markeret med firkant på nedenstående kort. Ved lokalt at etablere nye stier der bindes sammen med de eksisterende, er det muligt at skabe en bedre adgang til og sammenhæng med de lokale naturområder. kort: Eksempel på lokalt etablerede ruter der kan udbygge den Kommunale grundstruktur. I eksemplet er vist, hvordan borgergrupper kunne forbedre adgangen til naturområderne (grøn) og fokuspunkter (her Herregårde, lilla) omkring Fensmark udviklingscenter (gul), gennem nye stier (rød stiplet) som bindes sammen med de eksisterende stier (rød).

8 Uddybning af de nationale pejlemærker i kursiv samt konkrete tiltag: 1. Friluftsliv er for alle Alle både på landet og i byen skal have friluftslivet tæt på. Naturen tilbyder noget til alle: Et sted, hvor man kan få mange gratis oplevelser, nyde roen eller udfordre sig selv hver eneste dag, både til lands, til vands og i luften. Uanset hvor man bor, eller hvor gammel man er, så er mulighederne for at dyrke friluftsliv sjældent langt væk og de kan findes med et klik med musen eller en hurtig søgning på mobiltelefonen. Friluftslivet er ikke kun noget, der begynder, når skoledagen eller arbejdsugen slutter. Det er også et grønt frirum, hvor du kan spise din madpakke i fred og ro, eller du kan cykle igennem for at hente børnene i børnehaven. Vi skal alle have let adgang til friluftsliv, oplevelser, motion og grønne øjeblikke. Vi vil forbedre formidling af eksisterende stiruter v. opsætning af skilte og stimarkering for cykelog vandrerruter, f.eks. en rute om året. Vi vil styrke eksisterende stier og etablere nye sammenhængende stier langs kysterne, Susåen og de store søer, f.eks. ved at etablere nye stier væk fra de store veje og gennem naturområderne hvor det er muligt. Nye friluftsområder Vi vil etablere nye grønne områder (parker, skove og naturområder m.v.) i de centerbyer som mangler grønne områder, således at borgerne kan nå dem ved at cykle 10 minutter Faciliteter Vi vil etablere mindre faciliteter som gør det muligt for alle at bruge eksisterende områder, f.eks. bænke midtvejs mellem Sundhedscenteret og Åsen, så syge borgere kan tage et hvil på vej op til Vandtårnet.

9 2. Vi skal lære i naturen Både børn og voksne skal have naturen ind under huden. Alle skal opdage den, glæde sig over den og lære at passe på den. Et aktivt friluftsliv giver en masse oplevelser og erfaringer, som er værdifulde for både børn og voksne. Vi skal lære af naturen og lære i den. For når vi først får naturen ind på kroppen, bliver vi samtidig bedre til at passe på den, så også de kommende generationer kan få glæde af den. Naturens grønne klasseværelse, fitnessrum og legeplads ligger lige uden for døren. Det skal vi benytte os af. Vi skal skabe friluftsmuligheder, der vækker nysgerrighed og lyst til at lære. Vi vil lave korte lokale temaruter i alle udviklingscentrene (historie, sundhed, natur, arkitektur mv.), f.eks. Kehler rute i Næstved, Glas/moserute i Fensmark, Trolderute ect. Info og formidling Vi vil udvikle udstillinger om mennesket i naturen, f.eks. udvikling af Det Nye Holmegaard i samspil med naturværdierne i Holmegårds Mose Støttepunkter/naturbaser Vi vil øge skoler, daginstitutioner og Sundhedscentrets muligheder for aktiviteter i det fri gennem formidling og udvikling af støttepunkter/naturbaser i nærmiljøet, f.eks. nyt grej til de eksisterende naturbaser.

10 3. Friluftsliv skaber engagement og fællesskab Friluftslivet er med til at skabe aktive borgere, der på frivillig basis og i fællesskab engagerer sig og tager ansvar for det, de brænder for. Foreninger, fællesskaber og frivillige gør en kæmpe forskel i naturen og i friluftslivet. Mountainbike-ruter bliver anlagt, hølaug slår græsset på enge og volde, og naturlegepladser bliver vedligeholdt og udbygget af frivillige over hele landet. Det giver mennesker mulighed for at engagere sig og tage ansvar for lige netop det, de brænder for. De muligheder skal vi skabe flere af med nye partnerskaber og samarbejdsformer. I samarbejde med foreninger vil vi etablere ruter og stier som er målrettet forskellige interesser, f.eks. etablering af rideruter i samarbejde med Islansk Hesteforening eller Naturrytterne. Nye friluftsområder Vi vil pleje særlige bynære naturområder i samarbejde med foreninger, Bylaug m.fl. således at lokale kan tage ansvar for bestemte plante- eller dyrearter som vi gerne vi beskytte, f.eks. samarbejde med DN om høslet på Åsen Faciliteter Vi vil fortsætte det gode samarbejde med lokalråd og bylaug ift. udvikling af nye friluftsmuligheder i eksisterende grønne områder, f.eks. opsætning af bænke og infotavler om lokalområdets kultur- og naturhistorie.

11 4. Friluftsliv giver sundhed og livskvalitet Et aktivt friluftsliv styrker både den mentale og den fysiske folkesundhed, for i naturen er der plads til både løb, leg og afslapning. Med vores moderne livsstil bliver flere og flere ramt af livsstilssygdomme og psykiske lidelser. Naturen og friluftslivet giver plads til motion, meditation og inspiration, og er derfor en vigtig kilde til bedre trivsel og bedre livskvalitet for hele befolkningen. Så når vi skaber gode muligheder for friluftsliv, er vi også med til at forebygge og behandle livsstilssygdomme og psykiske lidelser. Det skal vi have særligt øje for. Nye friluftsområder Info og formidling Faciliteter Støttepunkter/naturbaser

12 5. Friluftsliv skaber vækst og arbejdspladser Naturoplevelser og friluftsliv kan være afsæt for iværksætteri og nye arbejdspladser. Muligheden for at komme ud i naturen for at røre sig eller for at få særlige naturoplevelser er i høj kurs. Det har flere iværksættere set, og de har skabt initiativer med afsæt i friluftsliv og natur, hvor nye arbejdspladser følger med. Mødre med barnevogne bliver til motionsforeningen PushyMums, der ruller gennem københavnske parker, surfere fra hele verden sætter surfboardet i sandet ved Cold Hawaii i Klitmøller ved Vesterhavet, og turister kommer til Vadehavet for at se sort sol. Når ildsjæle sætter handling bag tanken, kan det skabe vækst og velfærd for hele samfundet. Det skal vi bakke op om, og vi skal blive bedre til at udvikle og bruge det potentiale, som friluftsliv og naturoplevelser giver for at skabe arbejdspladser og turisme. Nye friluftsområder Info og formidling Styrke turisme, sundhed og bosætning i kommunens landdistrikter via udvikling og formidling af ruter i landskabet som kombinerer naturoplevelser, kulturmiljøer og lokale attraktioner Faciliteter Etablering af nye overnatningssteder, der understøtter blå/grøn turisme f.eks. flydende shelter Bedre adgang til kysten og kano/kajak-isætningspladser. Støttepunkter/naturbaser

13 6. Vores byer skal indbyde til friluftsliv Vi skal skabe spændende og attraktive byer, hvor der er plads til friluftsliv. De fleste danskere bor i byerne, og de bliver hele tiden flere. Derfor skal vores gader, pladser og parker indbyde til friluftsliv og give frirum i hverdagen. Her kan man gå en tur, lege og motionere og opleve, at friluftsliv ikke kun behøver foregå i skoven eller ved stranden. Vi skal gøre byrummet til et aktivt rum, der inviterer til udfoldelse og oplevelser der, hvor man er til daglig. Fra centrum af Næstved markeres forskellige ruter ud til den grønne ring omkring byen. Udvikling af interne stiruter fra centerbyerne til nærliggende naturområder/skove. Korte lokale temaruter (historie, sundhed, natur, arkitektur mv., f.eks. Kehler rute i Næstved, Trolderute eller overnatning i træer). Fodsporet, etablering af lokale stisløjfer samt sammenhæng med forbindelse ind og ud af Næstved. Nye friluftsområder Fortsætte det gode samarbejde med lokalråd og bylaug ift. Udvikling af nye friluftsmuligheder i eksisterende og nye grønne områder Nye grønne områder (parker, skove og naturområder m.v.) skal etableres i de centerbyer som mangler grønne områder, således at borgerne kan nå dem ved at cykle 10 minutter Info og formidling Kortlægge og synliggøre en række skønne naturperler og friluftsmuligheder Øge skoler, daginstitutioner og Sundhedscentrets muligheder for aktiviteter i det fri gennem formidling udvikling af naturområder i nærmiljøet Faciliteter Opstilling af redskaber til pacure, klatrevægge, udsigtsbænke mv. Støttepunkter/naturbaser Vores grønne områder og parker i byen skal kunne bruges som frirum, hvor man i en travl hverdag nemt kan komme til og fra og bruge området til f.eks. at dyrke blomster, spise aftensmad og grille, spille vikingespil.

14 7. Vi skal bruge naturen som social løftestang Friluftslivet og naturen giver gode muligheder for at hjælpe sårbare og socialt udsatte grupper i samfundet. Naturen giver særligt gode muligheder for at invitere alle grupper i samfundet til at være en del af fællesskabet, fordi naturen har højt til loftet og kan rumme alle. Udviklingshæmmede kan blive skovhjælpere og få et meningsfuldt arbejdsliv i trygge omgivelser. Udsatte børn og familier kan få positive oplevelser sammen med andre i samme situation og få styrket deres sociale relationer. Vi skal sprede de gode eksempler og tænke nyt, så vi kan hjælpe endnu flere socialt udsatte med at få en bedre hverdag. Alle skal ud i naturen særlige tiltag for forskellige målgrupper (handicappede, etniske unge ect.) Nye friluftsområder Styrke turisme, sundhed og bosætning i kommunens landdistrikter via udvikling og formidling af ruter i landskabet som kombinerer naturoplevelser, kulturmiljøer og lokale attraktioner Info og formidling f.eks. udlægning af gydegrus med flygtninge, Faciliteter Støttepunkter/naturbaser

15 8. Nytænkning giver mere friluftsliv Fremtidens friluftsliv skal tænkes ind i nye sammenhænge, så vi kan nå flere mål på én gang. Når vi skal løse samfundsmæssige problemer som klimaforandringer og støj, kan der opstå nye muligheder for friluftsliv. Et opbevaringsbassin for vandmængderne fra skybrud kan også fungere som skaterbane, når det ikke regner. En støjvold, der skærmer boliger for motorvejsstøj, kan bruges til udfordrende motion. Og på toppen af et stort forbrændingsanlæg kan der skabes en skibakke. Vi skal have flere af den slags løsninger, hvor man får mere friluftsliv ved at tænke nyt. Samarbejde med lokale borgere om at skabe let adgang til naturen og medvirke til at kortlægge nye naturstier. Borgerne har ofte et stort lokalkendskab og kontakter i nærområdet og dette kan virke som løftestang for nye stiprojekter f.eks. ridestier, aftenturssti, hundesti Nye friluftsområder Klimasøer og opbevaringsbassinger for vand skaber nye grønne områder tæt på byerne som kan bruges til forskellige former for friluftsliv f.eks. som badesø. Info og formidling Videreudvikle den eksisterende elektronisk platform Friluftsguiden, så man via apps, og tablets synliggøre alle mulighederne for friluftslivsaktiviteter herunder stier, faciliteter, naturområder, overnatning, transport mv. Faciliteter Etablering af nye overnatningssteder, der understøtter blå/grøn turisme f.eks. flydende shelter, overnatning i trætoppe. Støttepunkter/naturbaser Udvikling af Enø Lejren bl.a. ved etablering af et primitivt overnatningssted der kan være udgangspunkt for aftenture, hvor man lytter til klokkefrøernes sang og ser en klokkefrø.