Ringsted Kommune Teknik- og Miljøcenter. Team Natur og Land Rønnedevej 9, 4100 Ringsted Kommune. Att. Beth Søeborg Lundholm

Transkript

1 Ringsted Kommune Teknik- og Miljøcenter Team Natur og Land Rønnedevej 9, 4100 Ringsted Kommune Att. Beth Søeborg Lundholm Dato: 18.august 2015 Godkendelse efter vandløbsloven og dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3, til retablering af Flæbækkens udløb i Gyrstinge Sø. Indledning Ringsted Kommune ønsker at gennemføre en retablering af Flæbækkens udløb til Gyrstinge Sø. Reguleringen ved Flæbækken udgør én af 3 planlagte reguleringer, idet behovet for pumpedrift ved Flæbækken og Kyringegrøften, samt slusedrift ved afløbet til Ringsted Å, er ophørt som følge af sænket vandstand i Gyrstinge Sø. Reguleringen ved Flæbækken, omfatter etablering af et åbent å- forløb tværs gennem dige, samt etablering af vadested og spang/gangbro, så adgangsforholdene langs diget opretholdes. Ringsted Kommune Teknik- og Miljøcenter Rønnedevej Ringsted Tel.: Dir.: Mail.: BSL@RINGSTED.DK Sag: 15/3337 teknikogmiljo@ringsted.dk EAN: CVR-nr.: Afgørelse og vilkår Ringsted Kommune meddeler hermed i henhold til vandløbslovens 17, 47 og 48, samt og naturbeskyttelseslovens 3 godkendelse og dispensation til at gennemføre retablering af Flæbækkens udløb til Gyrstinge sø på matrikel. nr. 54, Gyrstinge By, Gyrstinge, som ansøgt. Godkendelser og dispensationer der berører afgravning af dige på matr. nr. 52, Kyringe By, St. Tåstrup, behandles af Holbæk Kommune. Åbningstid: Man.-Torsdag Fredag Telefontid: Man.-Torsdag Fredag Der meddeles godkendelse og dispensation til: Regulering/forlægning af Flæbækken fra station 2372 til det nye slutpunkt i ny st. 2400, samt yderligere afgravning af et slynget forløb på ca. 120 meter, så der etableres et åbent vandløb med udløb til Gyrstinge Sø, beliggende på matr. 54, Gyrstinge By, Gyrstinge. Afgravning af dige over ca. 90 meter, som muliggør forlægning af Flæbækken, beliggende på matr. 54, Gyrstinge By, Gyrstinge. Etablering af 2 vandhuller og en død vandløbsarm på den vandløbsstrækning der nedlægges, fra station 2372 til 2431, beliggende på matr. 54, Gyrstinge By, Gyrstinge. Etablering sker ved punktvis undladelse af opfyldning af den nedlagte vandløbsstrækning med overskudsjord fra afgravning af dige. Etablering af vadested gennem Flæbækken i station ca , beliggende på matr. på matr. 54, Gyrstinge By, Gyrstinge Etablering af spang over vandløbet i st. ca. 2380, beliggende på matr. 54, Gyrstinge By, Gyrstinge.

2 Ophør med pumpedrift ved pumpestationen, beliggende på matr. 54, Gyrstinge By, Gyrstinge. Godkendelse og dispensation er meddelt på følgende vilkår: Arbejdet udføres, så det eksisterende vandløb opstrøms bliver påvirket mindst muligt. Vandløbsbund og brinker på blivende opstrøms strækning, må så vidt muligt ikke påvirkes, og de retableres, såfremt der sker skader. Det skal generelt sikres, at udvaskning af sand og jord begrænses mest muligt i forbindelse med etableringen. Vandløbet må ikke tilføres miljøfremmede stoffer eller fremmedlegemer. Opstrøms liggende bredejere holdes skadesløse i forbindelse med reguleringen. HOFOR skal udrede evt. erstatning, der måtte komme i forbindelse med reguleringssagens gennemførelse. Bundkoter for vandløbet skal opmåles på den berørte strækning fra st efter udførelse af omlægningen. Opmålingsresultaterne skal efterfølgende fremsendes til vandløbsmyndigheden i Sorø og Holbæk Kommune i digitalt format. Vandløbsbunden skal være ubrudt. Der må ikke være bratte niveauforskelle, der fungerer som spærring. Dimensioner på den retablerede vandløbsstrækning, vadested, spang, afgravning af dige, og øvrige jordarbejder, skal etableres i overensstemmelse med ansøgningsmaterialet, som er nærmere beskrevet under ansøgning/redegørelse. Hvis der forefindes tilsluttede dræn på den strækning, der bliver berørt af reguleringen, skal disse tilsluttes det omlagte vandløb, samt sikres frit udløb efter endt anlægsarbejde. Sådanne dræn skal registreres. Arbejdet afsluttes senest 4 uger efter, at det er påbegyndt Tilladelsen efter vandløbsloven gives med forbehold for opnåelse af tilladelser efter planlovens 35 og dispensationer efter naturbeskyttelseslovens 16 og 18, samt afgørelse om ikke VVM-pligt. Der er en klagefrist på 4 uger fra modtagelsen af dette brev. Denne godkendelse og dispensation, træder først i kraft, når klagefristen er udløbet. Klagevejledninger fremgår af bilag 1. Hvis der bliver klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over afgørelsen, skal nævnet tage stilling i sagen, før tilladelsen/dispensationen kan udnyttes, jf. naturbeskyttelseslovens 87. Tilladelsen/dispensationen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen af dette brev, jævnfør 66 i naturbeskyttelsesloven. Godkendelsen erstatter regulativet for Flæbækken, Kommunevandløb nr. 15, Stenlille Kommune 1997, fra st til vandløbets nye slutpunkt i st ved udløb i Gyrstinge Sø. Ringsted Kommune har efter aftale med Holbæk og Sorø Kommune, indhentet og indarbejdet udtalelser for de forhold der berører 3 i oplandet til Flæbækken i hhv. Sorø og Holbæk Kommuner. Godkendelse forudsætter at Landvæsenskommisionskendelse af 4. august 1966 i Regulativet for Gyrstinge Sø, Amtsvandløb nr. 31, Vestsjællands Amt 2. april 1998, aflyses i forbindelse med godkendelse af retablering af afløb fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å, for de forhold der berører vandspejlet i Gyrstinge Sø, idet vandstanden ikke længere reguleres af stemmeværket. Side 2 af 18

3 Baggrund og grundlag for afgørelsen Projektet er opstået på baggrund af Ringsted Kommunens køb af søerne, hvor Ringsted Kommune i 2014 overtog Gyrstinge og Haraldsted Sø fra HOFOR, grundet HOFORs manglende behov for søerne som vandreservoir. Som led i retableringen af søen blev det aftalt, at HOFOR sænkede vandstanden i Gyrstinge Sø med ca. 2 meter til det niveau, der var naturligt i Gyrstinge Sø inden opdæmningen. Med retableringen af den oprindelige vandstand i søen, ophører behovet for pumpe- og slusedrift der har været ved hhv. Flæbækken, Kyringegrøften og Ringsted Å. Figur 1. Oversigtskort med angivelse af de 3 projektområder. Denne afgørelse vedrører projektområde ved Flæbækken Med det ophørte behov for pumpedrift ved Flæbækkens udløb til Gyrstinge Sø omlægges vandløbet så der etableres et mere naturligt forløb med faunapassage, hvilket vil muliggøre spredning af især fisk og smådyr i vandsystemet. Tilsvarende retableringer af vandløb med etablering af faunapassage og ophør af pumpe- eller slusedrift, skal foretages ved hhv. Kyringegrøften der ligesom Flæbækken i dag, styres ved pumpedrift og ved afløbet fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å der styres ved slusedrift. Se oversigtskort figur 1. Projektet ved Flæbækkens udløb til Gyrstinge Sø planlægges udført på matrikel. nr. 54, Gyrstinge By, Gyrstinge, Ringsted Kommune og matrikel nr.52, Kyringe By, St. Tåstrup, Holbæk Kommune, der begge ejes af Ringsted Kommune. Tilladelse og dispensation er nødvendig, fordi dele af projektområdet og berørte opstrøms liggende områder, er beliggende indenfor naturbeskyttelseslovens 3. Side 3 af 18

4 Ansøgning/redegørelse Det beskrives i ansøgningsmaterialet at retablering af Flæbækkens udløb, omfatter følgende: Udgravning af nyt vandløb fra st til station 2400 meter (ny) Afgravning af dige over ca. 90 meter, så åbent vandløbstrace kan etableres Retablering af vej/sti på den del af diget der afgraves Etablering af vadested gennem vandløbet i st meter (ny) Etablering af spang over vandløbet i st meter (ny) Placering af overskudsjord og etablering af paddehuller mm. Retablering af areal Skitse af projektområde fremgår af figur 2. Figur 2. Oversigtskort med skitse af nuværende og kommende vandløb med stationer i meter mm, samt angivelse af strækning på dige der berøres. Skitse til udgravning af vandløbstrace nedstrøms det nye slutpunkt af Flæbækken i st. 2400, er angivet med stiplet linje Udgravning af nyt vandløb Vandløbet etableres ved nedgravning i diget, så vandløbet løber tværs gennem diget og derfra videre over søbredden til søen i et forløb med mindre snoninger. Vandløbet er et offentligt vandløb, der under de nuværende forhold har sit slutpunkt i station meter. Det omlagte forløb tager udgangspunkt i vandløbets station meter og slutter i ny station meter i stryget ved udløb i Gyrstinge Sø. Ved reguleringen fastholdes de gældende regulativbundkoter. Bundbredden i det omlagte forløb vil være 60 cm svarende til regulativbredden i station 2372, undtagen i vadestedet i station , hvor Side 4 af 18

5 bundbredden øges til 100 cm i kote 22,00. Vadestedet kommer således også til at udgøre en tærskel, der kan bidrage til at sikre vandstanden i mosen. Vandløbet vil fortsat være offentligt og den fremtidige vedligeholdelse på den retablerede strækning nedstrøms station 2372 meter udføres som beskrevet i regulativet for station Det videre vandløbstrace ud i søen vil periodevis være vanddækket og ikke udgøre en del af det offentlige vandløb. For at styre dette forløb, graves der, fra det nye slutpunkt for Flæbækken i st. 2400, et ca. 120 meter langt slynget forløb gennem den eksisterende søbred med en bundbredde på ca. 1,5 meter. Station, meter Bundkote, DVR 90 Fald, Bundbredde, cm Anlæg Bemærkning , :1 Svarer til nuværende regulativkote ,00-36, :1 Vadested start , :1 Vadested slut , : ,90 8,3 60 1:1 Stryg Tabel 1 Regulativmæssige dimensioner for det omlagte vandløb. Koter er i DVR 90, der er 8 cm lavere end DNN Den eksisterende vandløbsstrækning fra st til st ved indløbet til pumpestationen, nedlægges som angivet under Placering af overskudsjord og etablering af paddehuller mm.. Afgravning af dige Diget afrettes i hele digets bredde. Afretningen begyndes umiddelbart nord for det eksisterende bygværk ved pumpestationen. Fra pumpeværket foretages udretningen af vejen over en strækning af 50 meter, svarende til et fald på ca. 5 %. Efter krydsning af det kommende vandløb foretages udretningen af vejen over en strækning på ca. 30 meter, svarende til et fald på ca. 8 %. Hvor vandløbet krydser vejen er der sammenlagt et hul i diget på 10 meter. Diget afgraves mod søen således at der ikke efterlades jord på denne side. Retablering af vej/sti Ændring af vej etableres ved en gradvis afgravning af diget over en strækning på i alt ca. 90 meter. Vejen etableres med en bredde på 4,0 meter. Side 5 af 18

6 Etablering af vadested Adgangsvejen langs dige sikres ved at etablere et vadested, der muliggør kørsel med bil og traktor. Den motoriserede færdsel består i al væsentlighed af kommunale køretøjer, der skal bruge vejen i forbindelse med tilsyn og vedligeholdelse. Meter fra start Kote 22,60 22,00 22,00 22,60 Tabel 2 Koter for vadested Bundkoten ved overkørslen/vadestedet station meter kommer til at ligge i kote 22,00 meter, og kommer til at have en bundbredde på 100 cm. Vejens hældning tilpasses over en samlet strækning på 11 meter, jf. tabel 3. Ved krydsningen af vandløbet sker der en befæstelse af kørearealet der komprimeres. Etablering af spang Der etableres en spang umiddelbart opstrøms vadestedet i station meter. Terrænet ved spangen tilpasses, så terrænkoten er 23,00 meter. Vandløbets bundkote skal ved spangen være kote 22,00 meter med en bundbredde på 0,60 meter og anlæg 1:1. Spangen etableres med dæk i hårdt træ i kote 23,00 meter og med en længde på 400 cm og en bredde på cm. Placering af overskudsjord og etablering af paddehuller mm. Overskudsjord fra afgravning af dige, placeres fortrinsvis på landsiden af diget. Den største del af jorden placeres nær pumpestationen mod syd, så det eksisterende vandløb st til st nedlægges. Placering af overskudsjord fremgår af figur 3. Side 6 af 18

7 Figur 3. Principskitse for placering af overskudsjord og etablering af vandhuller. Derudover angivelse af placering af spang vej og vadested. Med det nye forløb af vandløbet, genetableres så vidt muligt Flæbækkens tidligere forløb fra før opdæmningen. Den nuværende strækning der løber parallelt med søbredden bag diget fra st til pumpestationen i st. 2431, nedlægges ved tilkastning med overskudsjord, samtidig med at der efterlades huller til 2 paddehuller og et potentielt yngleområde for fisk, se markering på figur 3. Lovgrundlag og regulativer Vandløbsloven: Godkendelse af regulering af vandløb meddeles i henhold til reguleringsbekendtgørelsens 19 jf.g 3, jf. Vandløbslovens 17. Godkendelse af ændring af opstemning meddeles i henhold til reguleringsbekendtgørelsens 19, jf 10, jf. vandløbslovens 48. Godkendelse af ny spang meddeles i henhold til reguleringsbekendtgørelsens 19, jf. 9, jf. vandløbslovens 47. Naturbeskyttelsesloven 3: Søen, mosen og åen er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Det betyder, at tilstanden ikke må ændres. Efter naturbeskyttelseslovens 65 kan kommunen, i særlige tilfælde, meddele dispensation fra denne bestemmelse. Der er 3 beskyttet natur beliggende på matrikel nr. 54, Gyrstinge By, Gyrstinge, i Ringsted Kommune og på matrikel. nr.52, Kyringe By, St. Tåstrup i Holbæk Kommune. Derudover findes der 3 natur beliggende opstrøms projektområdet i Sorø Kommune, se figur 3. Regulativ for Gyrstinge Sø: Godkendelse forudsætter at Landvæsenskommisionskendelse af 4. august 1966 i Regulativet for Gyrstinge Sø, Amtsvandløb nr. 31, Vestsjællands Amt 2. april 1998, aflyses i forbindelse med godkendelse af retablering af afløb fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å, for de forhold der berører vandspejlet i Gyrstinge Sø, idet vandstanden ikke længere reguleres ved stemmeværket. Side 7 af 18

8 Regulativ for Flæbækken: Godkendelsen erstatter regulativet for Flæbækken, hvad angår beskrivelsen af vandløbet fra st til vandløbets nye slutpunkt i st med udløb i Gyrstinge Sø. Nærværende godkendelse er betinget af at der gives de fornødne tilladelser og dispensationer ifølge planloven og naturbeskyttelsesloven 16 og 18. Offentlighedsfase Som led i behandlingen ifølge vandløbsloven og bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering mv., har projektforslaget været i 4 ugers offentlighedsfase hos klageberettigede og berørte lodsejere i hhv. Ringsted, Sorø og Holbæk Kommuner, ligesom der er indhentet udtalelser fra interesserede myndigheder. Bemærkning fra Museum Vestsjælland Der er indkommet følgende bemærkning fra Museum Vestsjælland. De bemærker at anlægsarealet ligger inden for beskyttelseszonen af 2 fredede fortidsminder, samt i umiddelbar nærhed af et skeletfund. Da der yderligere findes mange fortidsminder i området, anbefaler museet, at der indhentes en udtalelse efter museumslovens 25 inden arbejdet sættes i gang. Vurdering Inden- og under HOFOR igangsatte vandstandssænkningen i Gyrstinge Sø, blev der foretaget en række undersøgelser til belysning af de afvandingsmæssige konsekvenser ved afbrydelse af pumper og ændret drift af Gyrstinge Sø samt vurderinger af vegetationen for områderne langs Flæbækken og Kyringegrøften. Derudover udgør besigtigelser og lodsejermøder grundlaget for vurderingen. Vurdering efter naturbeskyttelsesloven 3 Søen, mosen og åen er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, se figur 4. Det betyder, at tilstanden ikke må ændres. Efter naturbeskyttelseslovens 65 kan kommunen, i særlige tilfælde, meddele dispensation fra denne bestemmelse. Der er 3 beskyttet natur beliggende på matrikel nr. 54, Gyrstinge By, Gyrstinge, i Ringsted Kommune og på matrikel. nr.52, Kyringe By, St. Tåstrup i Holbæk Kommune. Derudover findes der 3 natur beliggende opstrøms projektområdet i Sorø Kommune. Det centrale indgreb er, at der igen skabes biologisk forbindelse mellem naturområderne bag diget og naturområderne på søsiden. Fisk og smådyr vil igen kunne vandre mellem sø og vandløb og padderne vil ligeledes kunne vandre frit og får bedre forhold ved etablering af 2 vandhuller i den gamle pumpekanal. Side 8 af 18

9 Figur 4. Angivelse af beskyttet natur i- og opstrøms projektområdet Naturforholdene i Flædemosen i Sorø Kommune er blevet analyseret af konsulent. Cowi-consult har efter en grundig undersøgelse konkluderet: Standsning af pumpen og sænkning af vandstanden i Gyrstinge sø vil i perioder med stor afstrømning hæve vandstanden i Flædemosen. Dette kan påvirke den eksisterende vegetation i området, der vil opleve større konkurrence fra arter, der er tilpasset en vådere bund. Ændringerne betyder, at der kan ske tilstandsændringer i nogle af de eksisterende 3-beskyttede moser og enge. Det vurderes dog, at der ikke sker væsentlige tab, da arterne i de påvirkede områder er almindeligt forekommende og da vandstandsstigningen er af midlertidig karakter og begrænset til få dage om året. I bestemte områder kan tilstandsændringerne tværtimod medføre et højere naturindhold. Der er ikke fundet arter, omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, men det vurderes generelt, at der ikke vil ske negativ påvirkning af disse arter. Dispensationen efter Naturbeskyttelsesloven 3, gives med den begrundelse, at nedgravning i dige og etablering af spang/gangbro, ingen negativ effekt har på området som landskabselement. Side 9 af 18

10 Der retableres et vandløb nedstrøms diget på ca. 120 m. gennem en søbred registreret som mose. Mosen har på stedet, hvor vandløbet føres ud i søen, fast sandet og stenet bund med nyopvækst af pil og tagrør. Det nye vandløbstrace vil blive anlagt under mest mulig hensyn til sårbar vegetation på stedet. Vedrørende Flæbækkens ændrede udløb i Gyrstinge Sø, har Holbæk Kommune meddelt, at de ingen kommentarer har til, at der graves et nyt forløb gennem det beskyttede naturareal mellem dæmningen og søen. Det vurderes, at det samlede naturindhold forbliver uændret, og at der er mulighed for at foretage forbedringer. Det nye forløb vil være beliggende på grænsen mellem Ringsted Kommune og Holbæk Kommune. Vi vil anmode om, at Ringsted Kommune foretager den nødvendige sagsbehandling i henhold til naturbeskyttelsesloven. Vedrørende vurdering af 3 området opstrøms projektområdet, som er beliggende i Sorø Kommune, har Sorø Kommune meddelt: I forbindelse med etablering af nyt udløb til Gyrstinge sø vil Sorø Kommune dispensere fra naturbeskyttelseslovens 3. Der er udarbejdet en teknisk vurdering af vegetationsændringerne i Flædemosen i forbindelse med projektets gennemførelse, som ligger til grund for kommunens beslutning. Ved at standse pumpen og sænke vandstanden i Gyrstinge Sø, vil der i perioder være stor afstrømning og hævet vandstand i Flædemosen. Dette kan påvirke den eksisterende vegetation i området, der vil opleve større konkurrence fra arter, der er tilpasset en vådere bund. Den følgende vurdering af påvirkningen af vegetationen i Flædemosen er foretaget ud fra, hvor højt lokaliteterne ligger i forhold til en vandstand i Flædemose å. Ved en påvirkning af vegetationen ved den kortvarige men høje vandstand, i kote +22,61m i Flædemose Å, vurderes det at der sker tilstandsændringer i nogle af de eksisterende 3-beskyttede moser og enge. Det vurderes dog, at der ikke sker væsentlige tab, da arterne i de påvirkede områder er almindeligt forekommende og da vandstandsstigningen er af midlertidig karakter og begrænset til få dage om året. I bestemte områder kan tilstandsændringerne tværtimod medføre et højere naturindhold. Vandhullerne i området vil ikke påvirkes negativt af en midlertidig øget vandstand. Bredvegetationen kan få lidt større udbredelse end i dag, da den fugtige zone omkring vandhullerne øges en smule. En Elle- og askesump med arter, der også er tilpasset våde forhold kan der i perioder med en væsentlig højere vandstand, ske en ændring i vegetationen, så skovbundsarter som bingelurt, steffenurt, storkenæb, mangeløv og birk går tilbage. En høj vandstand vil til gengæld øge den naturlige dynamik i området og skabe flere lysbrønde. Dermed fremmes rød-el, star-arter og kærplanter. Ved en påvirkning af vegetationen ved den lave vandstand i Flæbækken, vurderes en minimal påvirkning Side 10 af 18

11 i nogle af de eksisterende 3-beskyttede moser og enge. Det vurderes, at påvirkningen i områderne er uden betydning for vegetationens sammensætning og udvikling. Sorø Kommune har ikke registreret bilag IV arter i området men vurderer, at det kan have positiv betydning som yngle- og/eller rasteområde for f. eks. de forholdsvis udbredte arter som, stor vandsalamander, springfrø, spidssnudet frø. Ringsted Kommune anmodes om at foretage det nødvendige i sagens videre forløb! Vurdering efter vandløbsloven Vandløbsmyndigheden har vurderet, at projektet er omfattet af vandløbslovens bestemmelser om regulering. I henhold til vandløbslovgivningen, skal der ved godkendelse af et reguleringsprojekt tages hensyn til samtlige afvandingsinteresser ved vandløbet samt sikres, at projektet er foreneligt med hensynet til den miljømæssige målsætning der er fastlagt for vandløbet. Det planlagte projekt indebærer regulering af Flæbækken, herunder ophør med pumpedrift, nedlæggelse af delstrækning og omlægning af Flæbækkens udløb til Gyrstinge Sø. Desuden anlægges vadested og spang over Flæbækken. Regulering af vandløb, ændring af opstemning, anlæg af nye vandløb og anlæg af nye broer over vandløb skal godkendes af vandløbsmyndigheden, jf. vandløbslovens 17, 21, 47 og 48. Idet vandløbets dimensioner bibeholdes eller forstørres, er det vurderingen, at der ikke vil ske forringelse af afvandingen for de opstrøms liggende ejendomme. Med ophør af pumpedrift vil projektet medføre at Flæbækken bliver et fritløbende åbent vandløb med ubrudt vandløbsbund. Det vil give forbedrede miljøforhold med frit løb fra vandløb til sø og faunapassage for de vandlevende dyr, ligesom vandløbsbunden på den nedre strækning vurderes at blive bedre som følge af ophør af pumpedrift der kunne resultere i periodevis stillestående vand opstrøms pumpestationen, med sedimentation og aflejringer til følge. Med etablering af vadested hvor vandløbet løber gennem diget med større bredde og højere kote, end umiddelbart opstrøms vandestedet vurderes vadestedet til at kunne udgøre en tærskel, der kan bidrage til at sikre vandstanden i mosen. Kommunen vurderer, at anlæggelsen af spang/gangbro over det åbne vandløb, ikke har betydning for vandløbets vandføringsevne eller miljømæssige forhold. Ligeledes vurderes det, at en nedlæggelse af vandløbsstrækningen fra st til indløbet ved pumpestationen, vil bidrage til forbedrede miljøforholdene, idet der efterlades et par vandhuller og en død vandløbsarm, der giver mulighed for levesteder for padder, og et potentielt yngleområde for fisk. Side 11 af 18

12 På baggrund af ovenstående er det vandløbsmyndighedens vurdering, at projektet med retableringen af Flæbækken, ikke får væsentlige konsekvenser for afvandingsforholdene og at projektet vil forbedre natur- og miljøforholdene i området og dermed kan godkendes. Begrundelse for afgørelsen Ringsted Kommune har i sin behandling af sagen, lagt vægt på, at det ansøgte ikke tilsidesætter de landskabelige og naturbeskyttelsesmæssige hensyn som byrådet skal varetage i medfør af naturbeskyttelsesloven. Der er ligeledes lagt vægt på, at det ansøgte vil have en positiv virkning på det omgivende landskab og miljø, samt vil styrke den biologiske mangfoldighed i området. Økonomiske forhold og tidsplan I forbindelse med projektet, er der udarbejdet et økonomisk overslag som viser, at de samlede udgifter kan holdes indenfor den afsatte ramme. Ringsted Kommune står for alle omkostningerne omkring reguleringerne, som ud over regulering ved Flæbækkens udløb også omfatter retablering af Kyringegrøftens udløb til søen og afløbet fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å. Omkostninger til eventuelle erstatninger til opstrøms lodsejere til Flæbækken i Flædemosen, som følge af vandstandssænkningen i søen og ophør af pumpedrift ved Flæbækkens udløb, forhandles og afholdes af HOFOR. Det er aftalt mellem Ringsted Kommune og HOFOR, at HOFOR fortsætter driften med pumpestationerne efter den 1. juli 2015, indtil Ringsted Kommune får etableret/genskabt de naturlige tilløb til Gyrstinge Sø. Anlægsarbejdet forventes udført i august-oktober 2015 og forventes at vare ca. 2-4 uger. Yderligere information Godkendelsen kræver også tilladelse efter Planlovens 35 og Naturbeskyttelseslovens 16 og 18, samt afgørelse om ikke VVM-pligt. Dette vil blive meddelt i separate afgørelser. Kommunens afgørelse annonceres på kommunens hjemmeside under Høringer Ringsted Kommune fra den 18. august Nedenstående kopimodtagere underrettes om afgørelsen. Side 12 af 18

13 Klagevejledning fremgår af bilag 1. Forhold til anden lovgivning og myndigheder fremgår af bilag 2 og information vedr. Før De graver, fremgår af bilag 3. Venlig hilsen Beth Søeborg Lundholm Biolog, vandløb og spildevand Eilif Byrnak Biolog, natur Kopi til: Hørte parter der har indgivet bemærkninger: Sorø Kommune vandloeb@soroe.dk Holbæk Kommune post@holbaek.dk Sydvestsjællands Museum plan@vestmuseum.dk Foreninger og organisationer: Fiskeridirektoratet ros@fd.dk Naturstyrelsen nst@nst.dk Danmarks Naturfredningsforening, dnringsted-sager@dn.dk og dn@dn.dk DN-Lokalkomité v. Hannah Ørnsholt Ring, ringsted@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk DOF-Vestsjælland ringsted@dof.dk Friluftsrådet v. Inger Nielsen, inger.ml@nielsen.mail.dk EVT. Danmarks Sportsfiskerforbund jkt@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Miljøkoordinator Knud Nielsen, knud.lis@mail.dk Side 13 af 18

14 Bilag 1. Klagevejledninger Afgørelse efter vandløbsloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: Ansøger Enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i afgørelsen Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund En berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker Dispensation i henhold til naturbeskyttelsesloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: Ansøger Offentlige myndigheder Lokale foreninger og organisationer, som har væsentlig interesse i afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer, som har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Det er en betingelse for behandling af klagen, at der til Natur- og Miljøklagenævnet indbetales et gebyr på 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage. Det er obligatorisk for borgere, virksomheder og organisationer, som ønsker at klage til Natur- og Miljøklagenævnet, at klage via Klageportalen via borger.dk eller virk.dk. Du finder links til Klageportalen på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside på Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra, du har modtaget dette brev. Side 14 af 18

15 Bilag 2. Forhold til anden lovgivning og myndigheder Nærværende tilladelse omfatter alene forholdet til vandløbsloven og NBL 3. Tilladelsen er desuden betinget af, at forhold til anden lovgivning er overholdt (PL 35 og NBL 16 og 18). Derudover gøres der opmærksom på følgende: Museumsloven: Hvis der bliver fundet arkæologisk materiale ved bygge- eller anlægsarbejdet, skal arbejdet standses jævnfør 27, stk. 2 i museumsloven. Fundet skal straks anmeldes til Sydvestsjællands Museum, Storgade 17, 4180 Sorø, tlf.: Kommunen har orienteret museet om tilladelsen ved kopi af dette brev. Til orientering, se bilag med indhold fra Sydvestsjællands Museum hjemmeside om Før De graver og Jeg har fundet noget. Miljøbeskyttelsesloven: Ejere og brugere af fast ejendom skal straks underrette kommunen, hvis de forårsager eller konstaterer forurening af ejendommens jord eller undergrund jævnfør 21 i miljøbeskyttelsesloven. Jordforureningsloven: Såfremt der under bygge- og jordarbejde på et areal, der ikke er kortlagt, konstateres en forurening af jorden skal arbejdet standses, jævnfør 71 i lov om forurenet jord. Tilsvarende gælder på et kortlagt areal, såfremt den konstaterede forurening ikke er beskrevet i kortlægningen. Forpligtelsen påhviler ejendommens ejer og den, der udfører eller lader udføre det pågældende arbejde. Side 15 af 18

16 Bilag 3. Før De graver, fra Sydvestsjællands Museums hjemmeside Museumsloven (lov nr. 473 af 7. juni 2001) bestemmer i 25, at kommunerne er forpligtiget til at give meddelelse om byggearbejder til de kulturhistoriske museer, senest når der gives byggetilladelse, nedrivningstilladelse og lignende. Sydvestsjællands Museum eller et af de øvrige kulturhistoriske museer i Vestsjællands Amt vil altså blive orienteret om Deres ansøgning. Dette skal ske for at give museerne mulighed for at undersøge og dokumentere kulturhistoriske værdier, inden de forsvinder for altid. Det kan dreje sig om arkæologiske anlæg som gravhøje, gravpladser, bopladser, voldsteder, køkkenmøddinger og lignende, der skal udgraves, inden de ødelægges ved anlægsarbejde. Eller det kan dreje sig om ældre boliger, værksteder, landbrugsbygninger, industrianlæg og lignende, der skal fotograferes og dokumenteres på anden vis, inden de ødelægges ved nedrivning eller større ombygningsarbejder. Samtidigt er kommunerne efter den samme paragraf forpligtiget til at oplyse Dem som ansøger/bygherre om indholdet af museumslovens 25-27, der udelukkende handler om beskyttelsen af arkæologiske anlæg. Årsagen hertil er, at alle arkæologiske fortidsminder er beskyttede, enten ved at være fredede i henhold til naturbeskyttelseslovens 12 eller ved at være omfattet af Museumsloven. 27 stk. 2 i denne lov bestemmer, at hvis man under jordarbejde støder på spor af fortidsminder, skal man straks standse arbejdet i det omfang, det berører fortidsmindet, og hidkalde det nærmeste museum. Herefter vil der blive taget stilling til, om fundet er så velbevaret og har en karakter, der gør, at det skal udgraves ( 27 stk. 3). Er det ikke tilfældet, kan arbejdet fortsættes. Men skal det undersøges, vil udgravningen skulle ske for bygherres regning (. 27 stk. 4). For at forhindre den slags ubehagelige og dyre overraskelser, giver lovens 25 Dem som bygherre en mulighed for, i god tid inden jordarbejderne skal starte, at spørge museet, om der på det stykke jord, hvor Deres arbejde skal foregå, er en risiko for at støde på fortidsminder. Museet skal udtale sig hurtigst muligt (normalt inden for fire uger). I nogle tilfælde vil museet blive nødsaget til at foretage en prøvegravning for at kunne udtale sig herom. Denne forundersøgelse betales af Dem, hvis den skal foregå indenfor de middelalderlige købstadsområder, eller hvis det berørte areal overstiger 5000 m2. Men De skal naturligvis give deres samtykke hertil.( 26 stk.2) Prøvegravning på arealer mindre end 5000 m2 betales af museet selv ( 26 stk.1 ). Hvis museet mener, at der er risiko for at støde på fortidsminder ved Deres Side 16 af 18

17 anlægsarbejde, har De som bygherre her en chance for at ændre på byggeplanerne, så fortidsmindet ikke berøres. Derved sparer De udgiften til en arkæologisk undersøgelse. Eller De kan få en udgravning foretaget så hurtigt, at Deres byggeri ikke generes heraf. Har museet derimod udtalt, at der ikke er risiko for at støde på fortidsminder på deres areal, og der alligevel dukker sådanne op under jordarbejderne, vil De ikke skulle betale for en eventuel udgravning ( 27 stk. 5). Der er både i forbindelse med prøvegravninger og egentlige udgravninger mulighed for - i visse tilfælde - at få tilskud fra Kulturministeriet ( 26 stk. 2 og 27 stk. 5 og 6). De bedes i øvrigt være opmærksom på følgende: 1. Museet vil ofte have udtalt sig om risikoen for at støde på fortidsminder i forbindelse med den eventuelle lokalplan, der dækker Deres område. Udtalelsen vil i så fald være at finde heri. 2. Ved mindre anlægsarbejder som små tilbygninger, carporte, udestuer og lignende vil der kun i ekstremt sjældne tilfælde (f.eks. urnegravpladser) være risiko for at støde på fortidsminder, der skal udgraves. I sådanne tilfælde vil De heller ikke skulle betale for en udgravning. Jeg har fundet noget, fra Sydvestsjællands Museums hjemmeside Danefæ og danekræ (Museumslovens Kapitel 9) 30. Genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, og hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, er danefæ, såfremt de er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi. Stk. 2. Danefæ tilhører staten. Den, der finder danefæ, og den, der får danefæ i sin besiddelse, skal straks aflevere det til Nationalmuseet. Stk. 3. Nationalmuseet udbetaler en godtgørelse til finderen. Godtgørelsen fastsættes af Nationalmuseet under hensyn til det fundnes materialeværdi og sjældenhed samt til den omhu, hvormed finderen har sikret fundet. Stk. 4. Såfremt danefæ findes ved en arkæologisk undersøgelse, der forestås af et statsligt eller statsanerkendt museum eller i øvrigt finansieres helt eller delvis af offentlige midler, udbetales der ikke danefægodtgørelse til finderen. Nationalmuseet kan dog i særlige tilfælde udbetale godtgørelse til ejer eller bruger af det areal, hvor undersøgelsen finder sted. Stk. 5. Danefæ indgår i Nationalmuseets samlinger og kan af museet deponeres på andre statslige eller statsanerkendte museer efter anmodning fra disse. I tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed mellem Nationalmuseet og et andet Side 17 af 18

18 museum om deponering af et nyt danefæfund, træffer kulturministeren afgørelse herom. 31. En geologisk genstand eller en botanisk eller zoologisk genstand af fossil eller subfossil karakter eller en meteorit, der er fundet i Danmark, er danekræ, såfremt genstanden er af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi. Stk. 2. Danekræ tilhører staten. Den, der finder danekræ, og den, der får danekræ i sin besiddelse, skal straks aflevere det til Statens Naturhistoriske Museum, jf. 9. Stk. 3. Statens Naturhistoriske Museum udbetaler en godtgørelse til finderen. Godtgørelsen fastsættes af Statens Naturhistoriske Museum under hensyn til det fundnes materialeværdi og sjældenhed samt til den omhu, hvormed finderen har sikret fundet. Stk. 4. Såfremt danekræ findes ved en videnskabelig undersøgelse, der forestås af et statsligt eller statsanerkendt museum eller i øvrigt finansieres helt eller delvis af offentlige midler, udbetales der ikke danekrægodtgørelse til finderen. Statens Naturhistoriske Museum kan dog i særlige tilfælde udbetale godtgørelse til ejer eller bruger af det areal, hvor undersøgelsen finder sted. Stk. 5. Genstanden indgår i Statens Naturhistoriske Museums samlinger og kan af museet deponeres på andre statslige eller statsanerkendte museer efter anmodning fra disse. I tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed mellem Statens Naturhistoriske Museum og et andet museum om deponering af et nyt danekræfund, træffer kulturministeren afgørelse herom efter forhandling med undervisningsministeren. Stk. 6. Bestemmelserne gælder ikke genstande, der er indført i området ved menneskers hjælp. Side 18 af 18