på matr. ej 148C, 4100 Ringsted Ringsted Kommune Vej og Park fra Ringsted Afgørelsee nr. 1r Haraldsted meter. På Der meddeles

Transkript

1 Ringsted Kommune Vej og Park Veje og Parker Anlæg Att. Charlotte Brenneke Larsen Dato: marts 2015 Landzonetilladelse samt dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 166 til handicaprampe på matr. nr. 1r Haraldsted By, Haraldsted, beliggende Holbækve ej 148C, 4100 Ringsted samt flydeplatform påå Haraldsted Lillesøø Ringsted Kommune har modtaget din ansøgning om etablering af publikumsfaciliteter ved den offentlige badestrand ved Haraldsted Lillesø. Del af ejendommen (sø-arealet) ligger i landzone. Der kræves derfor en landzonetilladelse i medfør af reglerne i planlovens 35 til det ansøgte. Haraldsted Lillesø er beskyttet iht. naturbeskyttelseslovenss 3. Etablering af handicaprampe samt flydeplatform forudsætter derfor en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Desuden ligger en del af ejendommen indenfor søbeskyttelseslinjen, hvilket forudsætter en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16. Ringsted Kommune har truffet afgørelse i sagen. Afgørelsee Ringsted Kommune meddeler hermed tilladelse til etablering af handicaprampe på matr. nr. 1r Haraldstedd By, Haraldsted samt flydeplatform på Haraldsted Lillesø. Handicaprampen placeres på græsset og ud i Haraldsted Lillesø. Rampen er udført i kompositmaterialer i en længde af 25 meter og med en bredde på 1,5 meter. På søen forankres en flydeplatform på 3 x 3 meter i samme materialer. Ringsted Kommune Teknik- og Miljøcenter Rønnedevej Ringsted Tel.: Dir.: Fax.: Mail.: fni@ringsted.dkf Sag: teknikogmiljo@ringsted.dk CVR-nr.: Åbningstid Man.-Torsdag Fredagg Telefontid: Man.-Torsdag Fredagg Denne tilladelse meddeles i medfør af følgende lovgivning: Der meddeles landzonetilladelse iht. planlovens 35, stk. 1, Dispensation iht. naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, jf. naturbeskyttelseslovens 3, Dispensation iht. naturbeskyttelseslovens 65, stk. 2, jf. naturbeskyttelseslovens 16. Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: At handicaprampe og flydeplatform måå anvendes af offentligheden, At flydeplatform placeres ud for ejendommen matr. nr. 1r Haraldsted By, Haraldsted i en maksimal afstand på 20 meter fra søbredden,

2 At der opstilles skilte på ejendommen,, der sikrer, at gæsterne ikke betræder anden mands ejendom samtt at der kun må ske fiskeri fra badestrandenn og ikke fra flydeplatformf m eller handicaprampe. Landzonetilladelsen skal iht. planloven offentliggøres i Lokalbladet. I henhold til planloven er der en klagefrist på 4 uger fra offentliggørelsen af tilladelsen. Afgørelsen efter naturbeskyttelseslovens offentliggøres ikke. I henhold til naturbeskyttelsesloven er der en klagefrist på 4 uger fra modtagelsen af a brevet. Tilladelsen træder først i kraft, nårr klagefristenn for både landzonetilladelse og tilladelse efter naturbeskyttelsesloven er udløbet. Hvis der bliver klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over tilladelsen, har klagen opsættende virkning, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Det betyder, jævnfør 60 i planloven og 87 i naturbeskyttelsesloven,, at tilladelsen ikke kan udnyttes før Natur- og Miljøklagenævnet har taget stilling s til sagen. Du vil få besked, hvis kommunen modtager klage over afgørelsen. Landzonetilladelsen og dispensationer iht. naturbeskyttelsesloven falder bort, hvis de ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen af dette brev, jævnfør 56, stk. 1 i planloven samt 66 i naturbeskyttelsesloven. Ansøgning Du har ansøgt om tilladelse til etablering af publikumsfaciliteter ved denn offentlige badestrand ved Haraldsted Lillesø. Der ansøges om tilladelse til etablering af handicaprampe på matr. nr. 1r Haraldsted By, Haraldsted. Rampen udføres i kompositmaterialer i en længde aff 25 meter ogg med en bredde på 1,5 meter. m Der ansøges desuden om tilladelse til etablering aff en flydeflatform på 3 x 3 meter i samme materialer. Platformen forankres på søen. Handicaprampe og flydeplatform placeres i princippet som vist med rød farve på luftfotoet nedenfor. Side 2 af 11

3 Baggrund Ejendommen er omfattet af lokalplan nr Matr. nr. 1r og 1s begge Haraldsted By, Haraldsted ligger indenfor lokalplanens delområde C, der må anvendes til offentlig badestrand med tilhørende faciliteter. Med lokalplanens vedtagelse er arealet overført til sommerhusområde. Det vurderes, at etablering af handicaprampe samt flydeplatform er i overensstemmelse med lokalplanen for området. Haraldsted Lillesø er ikke medtaget i lokalplanafgrænsningen. Søen ligger udenfor kommuneplanens rammeinddeling og ligger i landzone. Haraldsted Lillesø er beskyttet iht. naturbeskyttelseslovens 3. Haraldsted Lillesø er desuden pålagt en beskyttelseslinje, jf. naturbeskyttelseslovens 16. I forbindelse med lokalplanlægning for området er søbeskyttelseslinjen ophævet for dele af lokalplanområdet. Lokalplanen fastlægger dog en zone på 20 meter langs søbredden, hvor bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 16 fortsat gælder. Ejendommen ligger indenfor områder, der i kommuneplanen er udpeget som beskyttelsesområde. Området ved Haraldsted Lillesø ligger indenfor landskabskarakterområdet Haraldsted Sø- og tunneldallandskab, der er karakteriseret af tunneldalen med sø, skov- og naturområder med landsbyer på kanten af dalsiderne og spredt bebyggelse. Desuden ligger ejendommen indenfor et område med særligt mange eller betydningsfulde fund og bevaringsværdige arkæologiske levn fra oldtiden eller middelalderen (kulturarvsareal). Haraldsted Lillesø har et rigt fiske og fugleliv og der er tilknyttet store naturværdier og rekreative interesser til søerne. Kommunen ønsker at sikre såvel benyttelse som beskyttelse af søen. Kommunen har igangsat en større planlægning for området ved søerne, der skal munde ud i en ny helhedsplan for området. Ejendommen er ikke omfattet af andre særlige natur-, landskabs- eller kulturudpegninger. Lovgrundlag Planloven Haraldsted Lillesø ligger i landzone, hvorfor en ændret anvendelse, herunder etablering af handicaprampe og flydeplatform, kræver landzonetilladelse i medfør af reglerne i planlovens 35, stk.1. Formålet med landzonebestemmelserne er at beskytte landzonen mod uplanlagt og spredt bebyggelse. Side 3 af 11

4 Ringsted Kommunes byråd har den 24. juni 2009 vedtaget et Administrationsgrundlag for landzone. Det ansøgte er i overensstemmelse med administrationsgrundlaget. Naturbeskyttelsesloven Haraldsted Lillesø er beskyttet iht. naturbeskyttelseslovens 3. Etablering af handicaprampe samt flydeplatform på søen forudsætter en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Naturbeskyttelseslovens 3 er en forbudsbestemmelse, der omfatter et forbud mod alle fysiske tilstandsændringer af naturtypen, herunder også gravning og terrænregulering. Efter lovens 65, stk. 3 kan der kun i ganske særlige tilfælde gives dispensation fra beskyttelsesbestemmelsen. For at kunne give dispensation er det en betingelse, at området ud fra naturbeskyttelseshensyn vurderes som uden særlig interesse, eller at indgrebet i sig selv ikke skønnes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området. Iht. naturbeskyttelseslovens 16 må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet indenfor en afstand af 150 meter fra søer med en vandflade på mindst 3 ha. I forbindelse med lokalplanlægning for området er søbeskyttelseslinjen ophævet for dele af lokalplanområdet. Lokalplanen fastlægger dog en zone på 20 meter langs søbredden, hvor bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 16 fortsat gælder. Etablering af handicaprampe indenfor denne zone forudsætter en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16. Formålet med naturbeskyttelseslovens 16 er at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for planter og dyr. Nabo-orientering Ringsted Kommune har i forbindelse med ansøgningen foretaget en naboorientering. Der er i høringsfasen modtaget en enkelt bemærkning. Naboer til den offentlige badestrand ønsker, at der opsættes skilte i området, således for at undgå at de besøgende badegæster trænger ind på anden ejendom samt at der kun fiskes fra badestranden. Bemærkninger er indarbejdet som vilkår i tilladelsen. Vurdering Ringsted Kommune vurderer, at etablering af handicaprampe og flydeplatform på ejendommen matr. nr. 1r Haraldsted By, Haraldsted, ikke vil være i strid med de landskabelige og naturmæssige interesser, kommunen skal varetage i henhold til planloven og naturbeskyttelsesloven. Der er tale om et mindre anlæg, der sikrer offentlighedens adgang til det rekreative område. Inden for beskyttelsesområderne udpeget i kommuneplanen skal de naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier prioriteres højst. Der kan kun etableres anlæg der har til formål at fremme formidlingen af områdets kvaliteter, uden at disse tilsidesættes. Indenfor områder, der skal beskyttes, må der ikke etableres anlæg, der svækker eller slører områdets kvaliteter og anlæggene skal tilpasses landskabets særlige karakter. Det vurderes, Side 4 af 11

5 at etablering af flydeplatform og handicaprampe er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinje. Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af handicaprampe og flydeplatform på Haraldsted Lillesø vurderes ikke at være i strid med lovens formål. Det vurderes, at indgrebet i sig selv ikke vil medføre nogen afgørende ændring af naturtilstanden i søen. Etablering af rampe og platform vil sikre offentlighedens adgang til det rekreative område. Etablering af anlægget indenfor søbeskyttelseslinjen vurderes ikke at være i strid med formålet med naturbeskyttelseslovens 16. Der er tale om en søbred, der fremstår med eksisterende bebyggelse og anlæg. Haraldsted Lillesø er omgivet af et eksisterende sommerhusområde med bebyggelse mod nord og mod vest. Der findes flere bade- og bådebroer på søen. Søbeskyttelseslinjen er desuden ophævet for dele af lokalplanområdet. Ejendommen ligger indenfor udbredelsesområdet for en række arter opført på Habitatdirektivets bilag IV, herunder vandflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, hasselmus, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø og springfrø. Ringsted Kommune har dog ingen konkret viden om bilag IV arter på arealet. I overensstemmelse med 7 i ovenstående lov, vurderes det, at etablering af handicaprampe og flydeplatform ikke beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller ødelægger de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier. Ringsted Kommune har i henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretaget en vurdering af, om projektet kan påvirke et Natura område væsentligt. Nærmeste Natura2000 område finder man ca. 3,5 km nord for ejendommen - Allindelille Fredskov. Alene pga. afstanden vurderes, at etablering af handicaprampe og flydeplatform på ejendommen ikke vil påvirke Natura2000 området. Kommunen har i sin behandling af sagen især lagt vægt på, at etablering af handicaprampe og flydeflatform er i overensstemmelse med kommunens ønsker om at sikre såvel benyttelse som beskyttelse af Haraldsted Lillesø samt at det ansøgte ikke tilsidesætter de landskabelige og naturmæssige hensyn, som byrådet skal varetage i medfør af planloven og naturbeskyttelsesloven. Side 5 af 11

6 Offentliggørelse I medfør af planlovens 35, stk. 9 skal tilladelsen offentliggøres. Det sker ved annoncering i Lokalbladet den 30. marts Venlig hilsen Frank Nielsen planlægger Bilag Klagevejledning Forhold til andre myndigheder Før De graver, fra Sydvestsjællandsmuseums hjemmeside Jeg har fundet noget, fra Sydvestsjællandsmuseums hjemmeside Kopi til: Naturstyrelsen Nykøbing F, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F, sto@nst.dk Sydvestsjællands Museum, Storgade 17, 4180 Sorø plan@vestmuseum.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø dn@dn.dk DN-Lokalkomité v. Hannah Ørnsholt Ring, Hellehusene 32, 4174 Jystrup ringsted@dn.dk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade , 1620 København V, natur@dof.dk DOF-Vestsjælland, ringsted@dof.dk Friluftsrådet, v/inger Nielsen, Roskildevej 66, 4100 Ringsted, inger.ml@nielsen.mail.dk Dansk Botanisk Forening, v/per Hartvig, Gothersgade 130, 1123 København K, perh@snm.ku.dk Byg, Ringsted Kommune, byggesager@ringsted.dk Klagevejledning iht. planloven Der kan klages til Natur- og Miljøklagenævnet over tilladelsen og de vilkår, der evt. er knyttet til den. Klageberettiget er du selv som ansøger, miljøministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald, samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen. Det er en betingelse, at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer. Side 6 af 11

7 Hvis der klages vil du blive underrettet. En klage skal være skriftlig. Den skal sendes elektronisk og være modtaget af Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra den dag, hvor tilladelsen annonceres. Du kan klage på to forskellige måder: a. Gennem Klageportalen, som du finder på borger.dk eller virk.dk - søg efter 'Klageportal'. b. Send en mail eller et brev. Vær opmærksom på, at du som hovedregel skal sende mail/brev til Ringsted Kommune, Teknisk Forvaltning, Rønnedevej 9, 4100 Ringsted, teknikogmiljo@ringsted.dk Hvordan klager man gennem Klageportalen? Du opretter en klage i Klageportalen. Her bliver du guidet gennem en række trin, hvor du udfylder oplysninger om: Hvem der klager Den afgørelse som du klager over Den lokalitet/sted som klagen drejer sig om Hvad din klage går ud på Betaling af gebyr for at klage, der pt. er 500 kr. Godkende og afslutte oprettelsen af klage Du kan uploade dokumenter undervejs. Der er korte hjælpetekster i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis man får helt eller delvis medhold i klagen. Yderligere vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside på Hvis du ønsker at indbringe denne afgørelse for en domstol, skal retssagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelse er annonceret. Har du påklaget sagen til Natur- og Miljøklagenævnet, regnes fristen fra Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er meddelt. Klagevejledning iht. naturbeskyttelsesloven Der kan klages til Natur- og Miljøklagenævnet over dispensation og de betingelser, der evt. er knyttet til den. Følgende har jf. naturbeskyttelsesloven 86, ret til at klage: Ansøgeren, Ejeren af ejendommen, Miljøministeriets Miljøcenter og offentlige myndigheder, der må antages at have interesse i sagen, Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Side 7 af 11

8 En klage skal være skriftlig. Den skal sendes elektronisk og være modtaget af Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra den dag, hvor tilladelsen annonceres. Du kan klage på to forskellige måder: c. Gennem Klageportalen, som du finder på borger.dk eller virk.dk - søg efter 'Klageportal'. d. Send en mail eller et brev. Vær opmærksom på, at du som hovedregel skal sende mail/brev til Ringsted Kommune, Teknisk Forvaltning, Rønnedevej 9, 4100 Ringsted, teknikogmiljo@ringsted.dk Hvordan klager man gennem Klageportalen? Du opretter en klage i Klageportalen. Her bliver du guidet gennem en række trin, hvor du udfylder oplysninger om: Hvem der klager Den afgørelse som du klager over Den lokalitet/sted som klagen drejer sig om Hvad din klage går ud på Betaling af gebyr for at klage, der pt. er 500 kr. Godkende og afslutte oprettelsen af klage Du kan uploade dokumenter undervejs. Der er korte hjælpetekster i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis man får helt eller delvis medhold i klagen. Yderligere vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside på Hvis du ønsker at indbringe denne afgørelse for en domstol, skal retssagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelse er annonceret. Har du påklaget sagen til Natur- og Miljøklagenævnet, regnes fristen fra Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er meddelt. Forhold til andre myndigheder Museumsloven: Hvis der bliver fundet arkæologisk materiale ved bygge- eller anlægsarbejdet, skal arbejdet standses jævnfør 27, stk. 2 i museumsloven. Fundet skal straks anmeldes til Sydvestsjællands Museum, Storgade 17, 4180 Sorø, tlf.: Kommunen har orienteret museet om tilladelsen. Miljøbeskyttelsesloven: Ejere og brugere af fast ejendom skal straks underrette kommunen, hvis de forårsager eller konstaterer forurening af ejendommens jord eller undergrund jævnfør 21 i miljøbeskyttelsesloven. Jordforureningsloven: Såfremt der under bygge- og jordarbejde på et areal, der ikke er kortlagt, konstateres en forurening af jorden skal arbejdet standses, jævnfør 71 i lov om forurenet jord. Tilsvarende gælder på et kortlagt areal, såfremt den konstaterede forurening ikke er beskrevet i kortlægningen. Forpligtelsen påhviler ejendommens ejer og den, der udfører eller lader udføre det pågældende arbejde. Side 8 af 11

9 Før De graver, fra Sydvestsjællands Museums hjemmeside Museumsloven (lov nr. 473 af 7. juni 2001) bestemmer i 25, at kommunerne er forpligtiget til at give meddelelse om byggearbejder til de kulturhistoriske museer, senest når der gives byggetilladelse, nedrivningstilladelse og lignende. Sydvestsjællands Museum eller et af de øvrige kulturhistoriske museer i Vestsjællands Amt vil altså blive orienteret om Deres ansøgning. Dette skal ske for at give museerne mulighed for at undersøge og dokumentere kulturhistoriske værdier, inden de forsvinder for altid. Det kan dreje sig om arkæologiske anlæg som gravhøje, gravpladser, bopladser, voldsteder, køkkenmøddinger og lignende, der skal udgraves, inden de ødelægges ved anlægsarbejde. Eller det kan dreje sig om ældre boliger, værksteder, landbrugsbygninger, industrianlæg og lignende, der skal fotograferes og dokumenteres på anden vis, inden de ødelægges ved nedrivning eller større ombygningsarbejder. Samtidigt er kommunerne efter den samme paragraf forpligtiget til at oplyse Dem som ansøger/bygherre om indholdet af museumslovens 25-27, der udelukkende handler om beskyttelsen af arkæologiske anlæg. Årsagen hertil er, at alle arkæologiske fortidsminder er beskyttede, enten ved at være fredede i henhold til naturbeskyttelseslovens 12 eller ved at være omfattet af Museumsloven. 27 stk. 2 i denne lov bestemmer, at hvis man under jordarbejde støder på spor af fortidsminder, skal man straks standse arbejdet i det omfang, det berører fortidsmindet, og hidkalde det nærmeste museum. Herefter vil der blive taget stilling til, om fundet er så velbevaret og har en karakter, der gør, at det skal udgraves ( 27 stk. 3). Er det ikke tilfældet, kan arbejdet fortsættes. Men skal det undersøges, vil udgravningen skulle ske for bygherres regning (. 27 stk. 4). For at forhindre den slags ubehagelige og dyre overraskelser, giver lovens 25 Dem som bygherre en mulighed for, i god tid inden jordarbejderne skal starte, at spørge museet, om der på det stykke jord, hvor Deres arbejde skal foregå, er en risiko for at støde på fortidsminder. Museet skal udtale sig hurtigst muligt (normalt inden for fire uger). I nogle tilfælde vil museet blive nødsaget til at foretage en prøvegravning for at kunne udtale sig herom. Denne forundersøgelse betales af Dem, hvis den skal foregå indenfor de middelalderlige købstadsområder, eller hvis det berørte areal overstiger 5000 m2. Men De skal naturligvis give deres samtykke hertil.( 26 stk.2) Prøvegravning på arealer mindre end 5000 m2 betales af museet selv ( 26 stk.1 ). Hvis museet mener, at der er risiko for at støde på fortidsminder ved Deres anlægsarbejde, har De som bygherre her en chance for at ændre på byggeplanerne, så fortidsmindet ikke berøres. Side 9 af 11

10 Derved sparer De udgiften til en arkæologisk undersøgelse. Eller De kan få en udgravning foretaget så hurtigt, at Deres byggeri ikke generes heraf. Har museet derimod udtalt, at der ikke er risiko for at støde på fortidsminder på deres areal, og der alligevel dukker sådanne op under jordarbejderne, vil De ikke skulle betale for en eventuel udgravning ( 27 stk. 5). Der er både i forbindelse med prøvegravninger og egentlige udgravninger mulighed for - i visse tilfælde - at få tilskud fra Kulturministeriet ( 26 stk. 2 og 27 stk. 5 og 6). De bedes i øvrigt være opmærksom på følgende: 1. Museet vil ofte have udtalt sig om risikoen for at støde på fortidsminder i forbindelse med den eventuelle lokalplan, der dækker Deres område. Udtalelsen vil i så fald være at finde heri. 2. Ved mindre anlægsarbejder som små tilbygninger, carporte, udestuer og lignende vil der kun i ekstremt sjældne tilfælde (f.eks. urnegravpladser) være risiko for at støde på fortidsminder, der skal udgraves. I sådanne tilfælde vil De heller ikke skulle betale for en udgravning. Jeg har fundet noget, fra Sydvestsjællands Museums hjemmeside Danefæ og danekræ (Museumslovens Kapitel 9) 30. Genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, og hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, er danefæ, såfremt de er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi. Stk. 2. Danefæ tilhører staten. Den, der finder danefæ, og den, der får danefæ i sin besiddelse, skal straks aflevere det til Nationalmuseet. Stk. 3. Nationalmuseet udbetaler en godtgørelse til finderen. Godtgørelsen fastsættes af Nationalmuseet under hensyn til det fundnes materialeværdi og sjældenhed samt til den omhu, hvormed finderen har sikret fundet. Stk. 4. Såfremt danefæ findes ved en arkæologisk undersøgelse, der forestås af et statsligt eller statsanerkendt museum eller i øvrigt finansieres helt eller delvis af offentlige midler, udbetales der ikke danefægodtgørelse til finderen. Nationalmuseet kan dog i særlige tilfælde udbetale godtgørelse til ejer eller bruger af det areal, hvor undersøgelsen finder sted. Stk. 5. Danefæ indgår i Nationalmuseets samlinger og kan af museet deponeres på andre statslige eller statsanerkendte museer efter anmodning fra disse. I tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed mellem Nationalmuseet og et andet museum om deponering af et nyt danefæfund, træffer kulturministeren afgørelse herom. 31. En geologisk genstand eller en botanisk eller zoologisk genstand af fossil eller subfossil karakter eller en meteorit, der er fundet i Danmark, er danekræ, såfremt genstanden er af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi. Stk. 2. Danekræ tilhører staten. Den, der finder danekræ, og den, der får danekræ i sin besiddelse, skal straks aflevere det til Statens Naturhistoriske Museum, jf. 9. Stk. 3. Statens Naturhistoriske Museum udbetaler en godtgørelse til finderen. Side 10 af 11

11 Godtgørelsen fastsættes af Statens Naturhistoriske Museum under hensyn til det fundnes materialeværdi og sjældenhed samt til den omhu, hvormed finderen har sikret fundet. Stk. 4. Såfremt danekræ findes ved en videnskabelig undersøgelse, der forestås af et statsligt eller statsanerkendt museum eller i øvrigt finansieres helt eller delvis af offentlige midler, udbetales der ikke danekrægodtgørelse til finderen. Statens Naturhistoriske Museum kan dog i særlige tilfælde udbetale godtgørelse til ejer eller bruger af det areal, hvor undersøgelsen finder sted. Stk. 5. Genstanden indgår i Statens Naturhistoriske Museums samlinger og kan af museet deponeres på andre statslige eller statsanerkendte museer efter anmodning fra disse. I tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed mellem Statens Naturhistoriske Museum og et andet museum om deponering af et nyt danekræfund, træffer kulturministeren afgørelse herom efter forhandling med undervisningsministeren. Stk. 6. Bestemmelserne gælder ikke genstande, der er indført i området ved menneskers hjælp. Side 11 af 11