1. tillæg til miljøgodkendelse af kvægbruget

Transkript

1 Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf tillæg til miljøgodkendelse af kvægbruget Bjerregård V/Niels Erik Nilsson Bjerrevej Herning Afgørelsesdato: X. XX 2014 Sags nr.: P

2 Registreringsblad Overordnet lovgrundlag Dato for godkendelse: DD. MM., 2013 Ejendommens navn Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Bjerregård CVR-nr CHR nr Ejendomsnummer Matr. nr. (ejerlav) Adresse Ansøgers navn og adresse Konsulent Tilsynsmyndighed Miljøsagsbehandler Kvalitetssikring 1b, 1cc, 1cg, 1d, 1p Bjerregård, Studsgård Bjerrevej 69, 7400 Herning Niels Erik Nilsson Bjerrevej Herning Tlf: Mobil: Heden og Fjorden Nupark Holstebro v/ Karen Thomasen Tlf: Herning Kommune Rådhuset Torvet 7400 Herning Kirsten Brødbæk Niels O. Jensen Copyright Kortmateriale er gengivet af Herning Kommune med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen /2000 Luftfotos Danmarks Digitale Ortofoto - er gengivet af Herning Kommune med tilladelse fra Cowi. DDO, Copyright COWI. Miljø og Klima, Landbrugsteam 2

3 Indholdsfortegnelse REGISTRERINGSBLAD...2 INDLEDNING...4 INTERESSENTLISTE FOR HØRINGSPERIODE OG OFFENTLIGGØRELSE...7 VILKÅR FOR HUSDYRPRODUKTION PÅ BJERREVEJ 69, 7400 HERNING...9 DRIFT OG INDRETNING...9 DYREHOLD OG STALDINDRETNING...9 UDBRINGNINGSAREALER...10 EGENKONTROLVILKÅR...11 MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG HERNING KOMMUNES SAMLEDE VURDERING...12 KOMMENTARER VED HØRING TIL UDVIDELSEN...12 UDTALELSE FRA ANDRE MYNDIGHEDER...12 AREALER I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE...12 AFTALEAREALER...13 VURDERINGSGRUNDLAG...13 PÅVIRKNING AF GRUNDVAND...13 PÅVIRKNING AF OVERFLADEVAND...17 PÅVIRKNING AF NATURA 2000-VANDOMRÅDER...20 FOSFORPÅVIRKNINGEN AF RINGKØBING FJORD...22 PÅVIRKNING AF NATUR...24 PÅVIRKNING AF BILAG IV-ARTER, RØDLISTEARTER, ANSVARSARTER MV PÅVIRKNING AF KULTURMILJØ...26 OVERSIGT OVER BILAG...27 Miljø og Klima, Landbrugsteam 3

4 Indledning Ikke-teknisk resumé Niels Erik Nilsson har søgt Herning Kommune om et tillæg til 12 miljøgodkendelse jf. Husdyrloven af husdyrbruget, Bjerrevej 69, 7400 Herning. Husdyrbruget blev den 20. august 2012 miljøgodkendt efter 12 i Husdyrloven. Godkendelsen omfatter 210 jerseykøer med opdræt. Ejendommen drives økologisk. I godkendelsen anvendes 162,38 ha egne/forpagtede arealer og 215,47 ha aftalearealer. Der søges om ændring i arealer, således at der fremover kan anvendes 296,03 ha egne/forpagtede arealer og 215,47 ha aftalearealer. Alle arealer i Herning Kommune er ejede og forpagtede. Der sker ingen ændringer i aftalearealerne. Der søges om større mælkeydelse, hvilket medfører at DE stiger. Ellers sker der ingen ændringer i dyreholdet eller driften på anlægget. Der foretages derfor ikke nye vurderinger på anlægget i dette tillæg. Nogle af udbringningsarealerne ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune, derfor er der indkommet en 46 udtalelse fra denne kommune. Da ansøgningssystemet ikke opdeler udbringningsarealerne på kommuneniveau, er det aftalt med Ringkøbing-Skjern Kommune, at Herning kommune står for at vurdere og beregne påvirkningen af Ringkøbing Fjord med kvælstof og fosfor fra udbringningsarealerne beliggende i begge kommuner. Tillægget til miljøgodkendelsen er udarbejdet af Herning Kommune. Meddelelse om miljøgodkendelse På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Herning Kommune 1. tillæg til miljøgodkendelse til ejendommen beliggende på Bjerrevej 69, 7400 Herning med de stillede vilkår. Det er Herning Kommunes vurdering, at tillægget, med de stillede vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Det er Herning Kommunes vurdering, at ændringen på Bjerrevej 69, 7400 Herning, der behandles efter 12 stk. 3 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug ikke vil medføre en væsentlig påvirkning på miljøet. Derfor er offentligheden ikke informeret tidligt i beslutningsprocessen ved offentlig annoncering. Ligeledes har naboer og andre berørte ikke 6 ugers høring jf. 55 stk. 4, men 3 ugers høring jf. 56. Naboer høres ikke om dette tillæg, idet det kun vedrører arealer og naboer berøres derved ikke, jvf: 56 stk. 2. Tillægget gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske udvidelse eller ændring i dyreholdet, herunder stalde, plansiloanlæg, gødningsopbevaringsanlæg, udbringningsarealer og lignende, før ændringen er anmeldt og godkendt af Herning Kommune. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne miljøgodkendelse. Der gøres endvidere opmærksom på, at et tillæg efter reglerne i Husdyrloven ikke fritager fra krav om tilladelse, godkendelse, dispensation m.v. efter anden lovgivning. Vilkårene i tillægget skal, jf. 40 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet otte år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i Miljø og Klima, Landbrugsteam 4

5 Sagens grundlag Følgende oplysninger er indgået i behandling af sagen: Tidligere miljøgodkendelse af 20. august 2012 Ansøgning nr version 4 af 6. februar 2014 Arealudtalelse ( 46) Ringkøbing-Skjern Kommune Supplerende oplysninger frem til 8. juli 2014 Lovgrundlag Ansøgningen er behandlet i henhold til kravene i Husdyrloven 1 med tilhørende Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 2, Husdyrgødningsbekendtgørelsen 3 samt Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning 4. Tillægget til miljøgodkendelsen meddeles efter Husdyrlovens 12 stk. 3, da ejendommen har en miljøgodkendelse efter 12 i Husdyrloven meddelt 12. august Miljøgodkendelsen har været i høring fra X til X. IE-husdyrbrug I forbindelse med implementering EU-direktivet om industrielle emissioner, er der sket ændringer i husdyrbekendtgørelsen. Disse ændringer kan påvirke visse typer husdyrbrug, de såkaldte IE-husdyrbrug. IE-husdyrbrug er defineret som husdyrbrug, der har aktiviteter omfattet af 12, stk. 1, nr. 1-3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, som angivet nedenfor. Da denne godkendelse/dette tillæg omhandler et kvægbrug, som ikke går ind under 12 stk. 1, nr. 1-3, er kvægbruget ikke omfattet af IE-Direktivet. Klagevejledning og offentliggørelse Herning Kommune har meddelt 1. tillæg til miljøgodkendelsen til ændring af husdyrbruget på Bjerrevej 69, 7400 Herning. Tillægget er givet i medfør af 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 04/ Tillægget bliver offentliggjort på Herning Kommunes hjemmeside under Offentliggørelser og høringer og Landbrug den X. X. 201x. Det er muligt at klage over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen. Man kan klage inden fire uger efter afgørelsens offentliggørelse, det vil sige senest den X. X Klagen skal rettes til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, dog skal klagen sendes skriftligt til Herning Kommune, Miljø og Klima, Rådhuset, Torvet, 7400 Herning eller på [email protected]. Herefter videresendes klagen med tilhørende bilag til Natur- og Miljøklagenævnet. Herning Kommune skal have klagen senest den X. X indenfor rådhusets åbningstid. For at få behandlet en klage, koster det et gebyr på 500 kr., som skal betales til Natur- og Miljøklagenævnet. Se vejledning om klagegebyr og procedurer omkring dette på: 1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 04/ med efterfølgende ændringer 2 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 08/11/2013 med efterfølgende ændringer 3 Bekendtgørelse om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 915 af 27/ med efterfølgende ændringer 4 Miljø og Klima, Landbrugsteam 5

6 En eventuel klage har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, hvorfor miljøgodkendelsen på eget ansvar kan udnyttes før klagefristen er udløbet i henhold til Husdyrlovens 81, stk. 1. Hvis afgørelsen påklages, bliver det meddelt ansøger. Denne afgørelse kan også indbringes for domstolene, jf. Husdyrlovens 90. Det skal ske indenfor seks måneder efter offentliggørelsen. Med venlig hilsen Kirsten Brødbæk Fagkoordinator Miljømedarbejder, Herning Kommune Miljø og Klima, Landbrugsteam Miljø og Klima, Landbrugsteam 6

7 Interessentliste for høringsperiode og offentliggørelse Nedenstående er orienteret om udkast til miljøgodkendelsen: Niels Erik Nielsen, Bjerrevej 69, 7400 Herning Ejere af aftalearealer: Karl Martin Jensen, Hjølletvej 7, 6920 Videbæk Børge Gjaldbæk-Nielsen, Bækdalvej 23, 6920 Videbæk Ejere af forpagtningsaftaler: Svend Pedersen, Nordgaden 64, 7400 Herning (ejer Stormosevej 39) Esben Jørgensen, Tanderupkærvej 63, 7400 Herning Bjarne Vestergaard, Bjerrevej 55, 7400 Herning Jens Enevold Østergaard, Damslundvej 14, 6900 Skjern Ninna Sørine Vestergaard, Gl Skolevej 1, 6920 Videbæk Ruth Johanne Vistesen Bendtsen, St Fjelstervangvej 14, 6920 Videbæk Bjarne Nørgaard Graversen, Kibækvej 10, 6933 Kibæk Henrik Bjørn Kristensen, Kibækvej 7, 6933 Kibæk Ejvind Graversen, Langgade 2, 6933 Kibæk Finn Nørgaard Rasmussen, Skolestræde 3, 6933 Kibæk Heden og Fjorden, v/karen Thomasen, Ringkøbing-Skjern Kommune, Vandværker Fjelstervang Vandværk, V/Niels Erik Andersen, Nørrevænget 18, 6933 Kibæk Troldhede Mejeri, Industrivej 1, 6920 Videbæk Kibæk Vandværk, Kastaniealle 10, 6933 Kibæk, E-post Miljø og Klima, Landbrugsteam 7

8 Nedenstående er orienteret om miljøgodkendelsen: Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Midtjylland, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 85: Ferskvandsfiskeriforeningen, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup. [email protected] Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, 3, Postboks 2188, 1017 København K. [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1, 1651 København V. [email protected] Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 86 lokale foreninger: Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdeling Herning, [email protected] Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling Herning. [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund. Lokalafd. [email protected] Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 87 landsdækkende foreninger: Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. [email protected] Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV, Att.: Karsten Johansen. [email protected] Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. [email protected] Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4 B, 2200 København N. [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten. [email protected] og [email protected] Andre: Herning Museum, Museumsgade 32, 7400 Herning. [email protected] Heden og Fjorden, v/karen Thomasen, [email protected] Ringkøbing-Skjern Kommune, [email protected] Vandværker Fjelstervang Vandværk, V/Niels Erik Andersen, Nørrevænget 18, 6933 Kibæk Troldhede Mejeri, Industrivej 1, 6920 Videbæk Kibæk Vandværk, Kastaniealle 10, 6933 Kibæk, E-post [email protected] Miljø og Klima, Landbrugsteam 8

9 Vilkår for husdyrproduktion på Bjerrevej 69, 7400 Herning I vilkårsdelen fremgår de betingelser, hvorunder husdyrbruget skal drives. Grundlaget for miljøgodkendelsen fremgår af ansøgningen og kvægbruget skal drives i overensstemmelse hermed. Der gøres opmærksom på at eventuelle lovkrav fra andre love skal overholdes, selvom disse ikke er medtaget her. Drift og indretning 1. Vilkårene i dette tillæg skal, hvis andet ikke er anført, være opfyldt når de nye arealer tages i brug. 2. Der skal til enhver tid være et eksemplar af tillægget på husdyrbruget. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med relevante vilkår. 3. Bedriften og de ejede og forpagtede arealer skal drives økologisk. 4. Når dette tillæg tages i brug, så ophæves vilkår 4, 32, 33, 34, 35, 36, 41, 42 og 53 i miljøgodkendelsen af 20. august 2012 Den ansvarlige for overholdelse af vilkårene er ejer af ejendommen. Dyrehold og staldindretning 5. Tilladt årsproduktion: 210 malkekøer, jersey, max. mælkeydelse kg/år 5 kvier, jersey (23-24 mdr.) 9 kvier, jersey (6-7 mdr.) 35 småkalve, jersey (0-4 mdr.) 18 småkalve, jersey (4-6 mdr.) 105 tyrekalve, jersey (25 35 kg) Nedgang i mælkeydelsen eller opdræt må ikke konverteres til flere dyr af en anden type. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretning m.v. skal være i overensstemmelse med oversigten nedenfor: Stald ID. Dyrehold og staldtype Vægt/ Antal dyr Antal DE Aldersgrænser kostald Malkekøer, sengestald med fast gulv, 2% hældning, Jersey ,54 skrabning hver 2. time kostald Malkekøer, dybstrøelse (hele arealet) Jersey 10 12,36 kostald Kvier, dybstrøelse (hele arealet) Jersey (23 24 mdr.) 5 2,38 kalvestald Småkalve, dybstrøelse (hele arealet) Jersey (0-4 mdr.) 25 4,68 kalvestald Tyrekalve, dybstrøelse (hele arealet) Jersey (25 35 kg) 105 0,76 kalvehytter Småkalve, dybstrøelse (hele arealet) Jersey (0-4 mdr.) 10 1,87 kviestald Kvier, dybstrøelse, kort ædeplads med fast gulv Jersey (6-7 mdr.) 9 2,27 kviestald Småkalve, dybstrøelse (hele arealet) Jersey (4-6 mdr.) 18 4,06 kostald med spalter Malkekøer, sengestald med spalter og skraber (kanal, bagskyl eller ringkanal) Jersey 79 97,63 I alt ,55 6. Nedgang i mælkeydelsen må ikke konverteres til flere dyr Miljø og Klima, Landbrugsteam 9

10 7. Beregningen af dyreenheder for køerne er sket med baggrund i mælkeydelsen på kg mælk. Såfremt mælkeydelsen overstiger dette, a. Skal der ske en tilsvarende reduktion i antallet af køer, kvier eller kalve, så den tilladte husdyrproduktion på 275,55 DE ikke overstiges eller b. Skal ejer anmelde og Herning Kommune skal godkende en forøgelse af harmoniarealet og / eller c. Skal der ske en anden afsætning af de ekstra DE husdyrgødning. Modtager af husdyrgødningen skal godkendes af Herning Kommune Udbringningsarealer 8. Udbringningsarealet (296,03 ha) må tilføres husdyrgødning svarende til 1,53 DE/ha. Der må maksimalt tilføres ,40 kg N og 6.839,21 kg P. 9. Der må modtages kg N og kg P fra svinegylle 10. Fraført husdyrgødning Aftalearealer a. Der skal foreligge dokumentation for fraførelse af husdyrgødning. b. Der må kun ske afsætning af husdyrgødning til udbringning på de i ansøgning angivne aftalearealer. Bedrift Antal ha DE Børge Gjaldbæk- Nielsen, Bækdalvej 183,7 ha 92,40 DE 23, 6920 Videbæk Karl Martin Jensen, Hølletvej 7, 6920 Videbæk 31,8 ha 33,60 DE 11. Alle aftalearealer skal drives økologisk Overholdelse af beskyttelsesniveauerne er under den forudsætning, at de standardsædskifter og gødningstiltag, som ansøger oplyser, ligger til grund for beregningen af fosfor- og kvælstofbelastningen fra husdyrbruget, overholdes. For at sikre, at dette er overholdt, er der stillet vilkår til dokumentation af sædskifte og gødningsplaner på alle ejede og forpagtede udbringningsarealer. Ændring af udbringningsarealer: Såfremt der sker ændringer med hensyn til udbringningsarealernes omfang og placering i forhold til det, der indgår i miljøgodkendelsen jf. bilag og kortbilag - skal dette anmeldes til Herning Kommune efter bestemmelserne i i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Kommunen skal derefter vurdere om udbringning af husdyrgødning på de anmeldte arealer kan påvirke miljøet væsentligt jf. 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Nye arealer kan erstatte arealer i den allerede meddelte miljøgodkendelse, hvis disse som minimum dækker samme areal, og at disse ikke er mere sårbare. Der skal i den forbindelse skelnes mellem ejendommens arealer (ejede og forpagtede arealer) og arealer, hvor der indgås aftale om overførsel af husdyrgødning, idet nye arealer kun kan erstatte arealer inden for tilsvarende kategori. Kommunens vurdering af sårbarheden af de anmeldte arealer foretages som udgangspunkt ud fra de generelle beskyttelsesniveauer i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, som er gældende på anmeldelsestidspunktet. Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal senest fremsendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august via IT-ansøgningssystemet på eller tilsvarende system. Kommunen skal inden 1. oktober tilkendegive, om de anmeldte arealer kan betragtes som mere sårbare end de udbringningsarealer, der ønskes udskiftet. Hvis arealerne bedømmes mere sårbare, kan anmeldelsen trækkes tilbage, og der kan anmeldes nye arealer senest den 15. oktober. Hvis Kommunen har indsigelser imod de anmeldte arealer, skal dette meddeles anmelder senest den 31. december. Miljø og Klima, Landbrugsteam 10

11 Udskiftning til arealer, som er mere sårbare end allerede godkendte arealer, kan kun ske efter forudgående miljøgodkendelse efter 11, 12 eller 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Egenkontrolvilkår 12. Tilført husdyrgødning - udbringningsarealer a. Der skal forelægge dokumentation for tilført mængde husdyrgødning fra andre. 13. Fraført husdyrgødning Aftalearealer a. Aftaler om udbringning af husdyrgødning fra bedriften skal fremgå af gødningsregnskabets Skema B1. Miljø og Klima, Landbrugsteam 11

12 Miljøteknisk beskrivelse og Herning Kommunes samlede vurdering På baggrund af ansøgningsmaterialet, supplerende oplysninger, og Herning Kommunes registreringer af områdets grundvands-, vandløbs- og naturforhold, har Herning Kommune vurderet, at tillægget, med de stillede vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Det er derfor Herning Kommunes opfattelse: at ændringen kan ske under hensyntagen til de landskabelige værdier at driften kan ske uden væsentlige gener for naboer (lugt-, støj-, støv-, flue- og lysgener, affaldsproduktion m.v.) at husdyrbruget drives under anvendelse af den bedste tilgængelige teknik at der er sikret en tilfredsstillende beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer, fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særlig sårbart over for næringsstofpåvirkning På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger overholder ændringen afskæringskriterierne, hvorfor Herning Kommune meddeler tillægget til miljøgodkendelsen på en række vilkår. I det følgende uddybes den samlede vurdering af det ansøgte. Kommentarer ved høring til udvidelsen Udkast til miljøgodkendelsen har været i høring i 3 uger fra DATO til DATO 201x Der er ikke indkommet bemærkninger i høringsfasen. Udtalelse fra andre myndigheder Arealer i Ringkøbing-Skjern Kommune Da mange af udbringningsarealerne ligger udenfor Herning Kommune, er Ringkøbing-Skjern Kommune blevet bedt om en udtalelse jf. 46 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Udtalelsen er vedlagt som bilag. Ringkøbing-Skjern kommune ønsker følgende vilkår indarbejdet i tillægget til godkendelsen: 1. Ønskes udbringningsarealet ændret, skal det anmeldes til kommunen, jf. kapitel 7 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 8. november Kommunen vurderer herefter, hvorvidt de nye arealer er mere sårbare. 2. Udbringning af husdyrgødning må ikke foretages, når jorden er mættet med vand, oversvømmet, frossen, eller dækket af sne, eller forud for varslede kraftige regnskyl/store nedbørsmængder. 3. Udbringningsarealernes nitratudvaskning til overfladevandet må ikke overstige, hvad der svarer til et planteavlsbrug i oplandet til Ringkøbing Fjord. 4. På udbringningsareal, indenfor 300 meter fra de i 7 (Kategori 1- og 2-Natur) i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug beskyttede naturområder (se bilag 3), må der ikke placeres markstakke. 5. De dele af udbringningsarealer, der ligger indenfor Kommuneplanens rammeområde, samt i område udlagt til fremtidig byzone/potentielt fremtidig byzone, kan dog kun anvendes til udbringning, indtil området overføres til byzone/byudvikling. 6. Husdyrgødning må ikke udbringes på lørdage, samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 meter fra byzone (Vorgod by), eller områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål (Fjelstervang by). Miljø og Klima, Landbrugsteam 12

13 7. Aftalearealerne skal fremadrettet drives økologisk. 8. I tilfælde af, at modtageren af husdyrgødningen ændrer driftsform til ikke-økologisk drift, må husdyrproducenten skaffe nye arealer, eller anden mulighed, for at skaffe sig af med den overskydende husdyrgødning efter husdyrgodkendelseslovens regler, eller modtageren må søge om en 16-godkendelse. Herning Kommune vurderer, at Ringkøbing-Skjerns vilkår nr. 1, 2, 5 og 6 er omfattet af generel lovgivning og derfor stilles der ikke vilkår til dette i godkendelsen. Ved at overholde vilkårene om økologisk dyrkning og maksimalt udspredning af N, så overstiger udvaskningen til Ringkøbing-Fjord ikke planteavlsniveauet. Øvrige vilkår fremgår enten af dette tillæg eller af eksisterende vilkår i miljøgodkendelse af 20. august Herning Kommune foretager en samlet vurdering af belastningen fra alle arealer til Ringkøbing Fjord. Øvrige vurderinger på arealerne i Ringkøbing-Skjern Kommune er foretaget i 46 udtalelsen. Derfor vedrører vurderingen på grundvand, natur, vandløb og søer i dette tillæg kun arealerne i Herning Kommune. Aftalearealer Der er ikke nye aftalearealer i dette tillæg. Alle aftalearealer er tidligere vurderet robuste. I øvrigt drives aftalearealerne økologisk, og derved vil udvaskningen fra arealerne være mindre end planteavlsniveauet. Anlæg og dyrehold Der er ikke ansøgt om ændring af stalde, gødningsopbevaringsanlæg eller lign. Eneste ændring af dyreholdet er en øget mælkeydelse og derved øges antallet af DE. Øget mælkeydelse giver ikke en ændret ammoniakfordampning. Derfor indeholder dette tillæg kun vurdering af arealerne. Vurderingsgrundlag Miljøgodkendelsen og vurderingerne bygger på: Oplysninger fra ansøger og miljøkonsulent Herning Kommunes oplysninger om områdets natur- og miljøforhold Områdets sårbarhed over for påvirkninger fra husdyrbruget Målsætninger og retningslinjer fra Herning Kommuneplan /Naturplaner Regionsplan 2005 Ringkøbing Amt Påvirkning af grundvand Grundvand I henhold til de generelle beskyttelsesniveauer, der er nævnt i bilag 3 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 8. november 2013, kan der, i forbindelse med udvidelse af husdyrproduktion, ikke tillades nogen merbelastning inden for nitratfølsomme indvindingsområder, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat pr. liter ved den ansøgte drift. En miljøgodkendelse skal endvidere leve op til udarbejdede indsatsplaner med hensyn til drikkevandsbeskyttelse. I Herning Kommune vurderes der konkret på udvaskningsberegninger på arealer, der ligger i nitratfølsomt indsatsplanområde, nitratfølsomt indvindingsopland (NFI) samt nitratfølsomt område med særlige drikkevandsinteresser. Derudover foretages der også en konkret vurdering af nitratudvaskningen hvis udbringningsarealerne ligger indenfor en afstand af 300 meter fra fælles vandindvindingsboringer samt i indsatsplanområder. Miljø og Klima, Landbrugsteam 13

14 NFI, udpegninger De fleste af arealerne i Herning Kommune ligger i nitratfølsomme indvindingsområder. Miljø og Klima, Landbrugsteam 14

15 Udvaskningen af kvælstof fra arealerne falder i ansøgt drift sammenlignet med nudrift. Miljø og Klima, Landbrugsteam 15

16 Boringer Herning Kommune gør opmærksom på at der er en 5 meter sprøjte- og gødningsfri zone omkring markvandingsboringer, havevandingsboringer og private drikkevandsboringer. Tilsvarende er der en 25 meter sprøjte- og gødningsfri zone omkring vandværksboringer (almen vandforsyning). Følgende boringer er registeret på ejendommens arealer: Markid 103-0, almen vandforsyningsboring 25 m sprøjte- og gødskningsfri zone omkring vandboringen Mark 51-1 og mark 51-0, markvandingsboring 5 m sprøjte- og gødskningsfri zone omkring vandboringen. Mark 61-0, markvandingsboring 5 m sprøjte- og gødskningsfri zone omkring vandboringen. Mark 63-0, markvandingsboring 5 m sprøjte- og gødskningsfri zone omkring vandboringen. Mark 81-0, markvandingsboring 5 m sprøjte- og gødskningsfri zone omkring vandboringen. Miljø og Klima, Landbrugsteam 16

17 Herning Kommune vurderer, at grundvandet er tilstrækkeligt beskyttet mod nitratudvaskning ved de generelle landbrugsregler og med vilkår om økologisk dyrkning af arealerne. Påvirkning af overfladevand Overfladevand Plantevæksten i fjorde, indre farvande og søer er i vid udstrækning bestemt af tilførslerne af kvælstof og fosfor fra oplandene til de pågældende fjorde m.v. For store tilførsler medfører typisk en forringet miljøtilstand i disse vandområder. I fjorde og indre farvande kan både kvælstof og fosfor i varierende grad virke begrænsende for plantevæksten, mens plantevæksten i søer typisk er begrænset af fosfortilførslen. I vandløb har diffus næringsstoftilførsel typisk mindre betydning for miljøtilstanden, da andre faktorer har større betydning herfor. Erosion og overfladisk afstrømning, som direkte fører organisk materiale herunder husdyrgødning til vandløb, vil kunne forringe miljøtilstanden i de pågældende vandløb, mens de næringsstoffer, som et vandløb derved fører med sig, vil kunne forringe miljøtilstanden i nedstrømsliggende søer, fjorde og indre farvande. Miljø og Klima, Landbrugsteam 17

18 Indhold af næringsstoffer i husdyrgødning Indholdet af næringsstoffer i husdyrgødning har stor betydning for tabet af ammoniak, nitrat og fosfor til omgivelserne. I ansøgningen er indholdet af kvælstof og fosfor i den producerede husdyrgødning beregnet på grundlag af normtal for næringsstof i husdyrgødning. Ud fra disse beregninger vurderer Herning Kommune, om overfladevandet påvirkes. Husdyrbrugets påvirkning af overfladevand Jævnfør husdyrloven og husdyrgødningsbekendtgørelsen skal kommunen vurdere om ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening fra anlægget til miljøet. Derfor skal der vurderes på spildevand, vaskepladser, udledning af tagvand og vand fra befæstede arealer, samt sanitært spildevand, for at forebygge forurening med gylle, sanitært spildevand og forurenende stoffer såsom pesticidrester mm. Referencesædskiftet Referencesædskiftet er det sædskifte, som i forbindelse med vurdering af beskyttelsesniveauet for nitrat og fosfor anvendes som udgangspunkt. IT-systemet fastlægger et referencesædskifte for alle husdyrbrugets arealer, bortset fra arealer, der angives at have vedvarende græs pr. 1. januar For hver mark skal desuden aktivt vælges et sædskifte. Da der for udvidelsen på ejendommen er valgt samme sædskifte, et K2-sædskifte, som referencesædskiftet på alle marker, stilles ingen krav til sædskiftet i miljøgodkendelsen. Søer Ingen af udbringningsarealerne er beliggende i oplandet til Svanholm Sø, Knudmose Sø, Fuglsang Sø, Søby Sø, Kraftsværkssøen, Gødstrup Sø, Sidetagssø M, Sunds Sø eller Søbylejet. Sunds Sø og Søby Sø er Lobelie søer beskyttet efter 7, mens Gødstrup Sø, ifølge Herning Kommuneplan er målsat som et område med naturligt og alsidigt plante og dyreliv. For de resterende søer må tilstanden ikke forringes. Derved har alle søerne et søopland, som der skal tages hensyn til. Der er ingen vandhuller/søer på udbringningsarealerne. Ingen udbringningsarealer ligger ned til en beskyttet sø, uden der er 10 meters randzone omkring dem. Ingen af udbringningsarealerne skråner mere end 6 ned mod søen/søerne. Herning Kommune vurderer, at landbrugsdriften af udbringningsarealerne ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af søer, da der ikke er risiko for overfladisk afstrømning af husdyrgødning ned mod søen/søerne og idet de er beskyttet af de 10 meters sprøjte-, gødsknings- og dyrkningsfri bræmmer. Vandløb Jævnfør Herning Kommuneplan må vandløb ikke anvendes til formål, der hindrer fastholdelse eller opnåelse af de fastsatte målsætninger. Indtil vandplanerne i Herning Kommune træder i kraft gælder dog gældende bekendtgørelser samt retningslinjerne for vandløb mm. i Regionsplan 2005 for Ringkøbing Amt. Areal 81-0 ligger ned til vandløb og der er lavet 10 meters randzoner til vandløbene. Udbringningsarealerne skråner på intet sted ned mod vandløb. Miljø og Klima, Landbrugsteam 18

19 Herning Kommune vurderer, at landbrugsdriften af udbringningsarealerne ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vandløb, da der ikke er risiko for overfladisk afstrømning af husdyrgødning ned mod vandløb. Nitrat Kvælstofudvaskning Ud fra arealers forskellige evne til at reducere nitrat på det udvaskede kvælstofs vej fra marker til sårbare Natura 2000-vandområder, har Staten fået foretaget en udpegning af områder, hvor der ikke vurderes at ske mere end en 75 %-reduktion. Disse områder er afhængigt af reduktionsevne kategoriseret i de såkaldte nitratklasser 1, 2 og 3. For udbringningsarealer beliggende i områder med nitratklasse 1-3 skal der, i henhold til Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, være et lavere husdyrtryk end de generelle harmoniregler giver mulighed for eller anvendes bestemte virkemidler, som mindsker kvælstoftabet. Beskyttelsesniveauet for nitrat er defineret som en skærpelse af det generelle harmonikrav ud fra nitratklasse 1-3. Afhængig af udbringningsarealernes placering, vil der på ejendomsniveau blive beregnet et samlet krav til hele husdyrbruget. Reduktionspotentialet, som ligger bag nitratklassen, er et udtryk for hvor stor en del af kvælstoffet, der bliver tilbageholdt i jorden og derved ikke kommer ud i de danske farvande. Beregning af nitratudvaskning Areal og ligger i Nitratklasse 2, og der er derved et skærpet harmonikrav (65%) på 12,01 ha. Alle øvrige udbringningsarealer ligger udenfor nitratklasse 1-3, derfor er arealerne robuste. Robustheden af arealerne vurderes ud fra, at arealerne ligger i et opland til et Natura 2000-vandområde, der er meget sårbart overfor kvælstofudvaskning. Da arealerne ligger udenfor nitratklasserne, tilbageholdes mellem % af kvælstoffet jf. sårbarhedskortet og reduktionskortet. Beregning af det maksimale dyretryk DEmax og det reelle dyretryk DEreel for ansøgt drift: DEmax: 1,64 DE/ha. DEreel: 1,53 DE/ha. Da DEreel er mindre end DEmax, er beskyttelsesniveauet for nitrat-overfladevand overholdt. Beregning af udvaskning af N via FarmN (kg N/ha DEmax uden virkemidler og kg N/ha DEreel med virkemidler): KgN/ha DEmax: 78,1 kg N/ha. KgN/ha DEreel: 61,8 kg N/ha. Miljø og Klima, Landbrugsteam 19

20 Da kg N/ha DEreel er mindre end kg N/ha DEmax, er beskyttelsesniveauet for nitrat-overfladevand overholdt. Arealerne dyrkes økologisk, som medvirker til at nitratudvaskningen reduceres Herning Kommune vurderer, at de generelle harmoniregler og økologisk drift er tilstrækkelige i forhold til kravene for overfladevand. Påvirkning af Natura 2000-vandområder Natura 2000-områder EU har udpeget naturområder til vands, som set i et europæisk perspektiv er særligt værdifulde. Disse områder kaldes Natura 2000-områder og er en fælles betegnelse for habitat-, ramsar- og fuglebeskyttelsesområderne. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle og for at beskytte naturtyper og planteog dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Den enkelte kommune skal blandt andet vurdere, hvor stor N-udledningen fra det ansøgte projekts udbringningsarealer er i forhold til hvilket opland udbringningsarealerne er beliggende i. I Herning Kommune er der 3 vandoplande til hhv. Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Limfjorden. Natura 2000-område i Ringkøbing Fjord er nr. 69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Den største del af Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen, som dækker den sydlige og centrale del af Ringkøbing Fjord, Skjern Å, Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord, er udpeget som Natura 2000-område nr. 69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura område nr. 69 er beskyttet som Habitatområde H62, Fuglebeskyttelsesområde F43. Ringkøbing Fjord er således udpeget som Ramsar-, EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde. Udpegningen af Ringkøbing Fjord til internationalt beskyttelsesområde betyder, at alle tilladelser til aktiviteter i eller udenfor området ikke må kunne forringe områdets naturtyper og levestederne for arterne eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. I Ramsarområder skal beskyttelsen af områderne tillige fremmes. Ringkøbing Fjord er udpeget på grund af dens bevaringsværdige naturværdier i form af specielle plante- og dyrearter. For eksempel er fjorden levested for flere kystfugle og adgangsvej for laks på vandring til og fra Skjern Å. Endvidere består dele af fjorden af naturtypen kystlagune, der er vurderet som en særlig truet naturtype af international værdi. Målsætningerne for Ringkøbing Fjord ikke opfyldt og en risikoanalyse af fjorden fra Miljøministeriet 5 har vist, at fjorden er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i Hovedårsagen er en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra oplandet, som blandt andet stimulerer væksten af planteplankton, søsalat og algebevoksninger på bundplanterne. Det betyder, at en øget belastning med næringsstoffer vil have en negativ indflydelse på mængden af bundplanter, som følge af en reduktion i vandets klarhed og en øget påvirkning fra eutrofieringsbetingede alger. Når der sker en tilbagegang i mængden af bundplanter, vil det forringe fødegrundlaget for en række af de fuglearter, som Ringkøbing Fjord er udpeget for. Næringsstofbelastningen vanskeliggør derfor opfyldelsen af målsætningerne for fjorden. Hovedparten af næringsstofferne fra oplandet kommer i dag fra diffuse kilder, herunder især landbruget, mens bidraget fra byer og industri er blevet væsentligt reduceret via spildevandsrensning. Udpegningsgrundlaget i forhold til habitatdirektivet er: Nr. Naturtype Nr. Naturtype 1130 Flodmundinger 2190 Fugtige klitlavninger 1150 * Kystlaguner og strandsøer 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 1330 Strandenge 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3160 Brunvandede søer og vandhuller 2120 Hvide klitter og vandremiler 3260 Vandløb med vandplanter 5 Som en del af arbejdet med at færdiggøre Vand- og naturplaner for Danmark har Miljøministeriet lavet en risikovurdering af fjorde, søer mm. i Danmark. Analysen kan ses på Miljø og Klima, Landbrugsteam 20

21 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) (grå klit og grønsværklit) 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 2160 Kystklitter med havtorn 7230 Rigkær 2170 Kystklitter med gråris Fuglearter Ynglende Fuglearter Trækkende Fuglearter Trækkende Rørdrum X Pibesvane X Grågås X Skestork X Sangsvane X Mørkbuget knortegås X Rørhøg X Bramgås X Gravand X Plettet rørvagtel X Havørn X Pibeand X Klyde X Blå kærhøg X Krikand X Almindelig Ryle X Vandrefalk X Spidsand X Brushane X Klyde X Skeand X Mosehornugle X Almindelig ryle X Hvinand X Fjordterne X Lille kobbersneppe X Stor skallesluger X Havterne X Knopsvane X Blishøne X Splitterne X Kortnæbbet gås X Nr. dyreart Nr. dyreart 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1106 Laks (Salmo salar) Ny 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1355 Odder (Lutra lutra) 1102 Majsild (Alosa alosa) 1831 Vandranke (Luronium natans) 1103 Stavsild (Alosa fallax) Dyretryk i kystoplandet Stigende dyretryk i kystoplandet I Miljøstyrelsens afskæringskriterium for, om et husdyrprojekt vil medføre skadesvirkning på overfladevande, indgår der blandt andet en vurdering af udviklingen i dyretrykket i området, hvor projektet ønskes gennemført. I det tilfælde, hvor dyretrykket er stigende, må nitratudvaskning ikke være større end hvad der svarer til udvaskningen fra et planteavlsbrug. Et planteavlsbrug er defineret ved et planteavlssædskifte (S1 på lerjord og S3 på sandjord), hvor der udelukkende benyttes handelsgødning, dvs. ingen husdyrgødning. Nitratpåvirkning af Ringkøbing Fjord Beregning af nitratudvaskning Dyretrykket i oplandet til Ringkøbing Fjord, har siden 2007 været stigende. For at kunne udvide dyreholdet, er det et krav i forhold til Natura 2000-områderne, at udvaskning fra udbringningsarealerne ikke må overskride værdien fra et plantebrug 6. Udvaskningen for planteavlsbrug er ifølge ansøgningsskema på 75,0 kg N/ha. Den faktiske udvaskning i ansøgt drift er beregnet til 61,8 kg N/ha, hvilket ligger under niveauet for et plantebrug. For at kunne overholde udvaskningen fra et plantebrug, dyrkes arealerne økologisk og med et dyretryk på 1,53 DE/ha, hvilket der er stillet vilkår til. Herning Kommune vurderer, at ændringen i arealerne og øget mælkeydelse ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af relevante marine recipienter. Endvidere viser beregningerne, at beskyttelsesniveauet for nitrat til Natura 2000-områder i forhold til overfladevand er overholdt. 6 Miljøstyrelsen, WIKI vejledningen( Nitrat (overfladevand). Miljø og Klima, Landbrugsteam 21

22 Fosfor Fosforoverskud I henhold til Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 7, har Staten fået foretaget en udpegning af områder, hvor der vurderes at være størst risiko for tab af fosfor til Natura 2000-vandområder, der er overbelastet med fosfor. For arealer på drænede lerjord med et fosfortal under Pt 4,0 stilles der ingen krav. Fosforoverskuddet må dog ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for på det pågældende husdyrbrug (Fosforklasse 0). For arealer på drænede lerjord, hvor fosfortallet er mellem Pt 4,0-6,0, stilles krav om, at fosforoverskuddet maksimalt må øges med 4 kg P/ha/år. Fosforoverskuddet må dog ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for på det pågældende husdyrbrug, og kravet til fosforoverskuddet vil altid være opfyldt hvis fosforoverskuddet ikke overstiger 4 kg P/ha/år i efter-situationen (Fosforklasse 1). På lavbundsarealer stilles krav om et maksimalt fosforoverskud på 2 kg P/ha/år. Med lavbundsarealer menes lave arealer i forhold til recipient med permanent højtstående grundvand, som er detailafvandet ved dræning eller grøftning. Arealerne er dog ikke omfattet af kravet, hvis ansøger kan dokumentere ved jordbundsanalyser, at jern-fosforforholdet er over 20. Jordbundsanalyserne vedrørende Fe/P-forholdet skal udtages af en uvildig instans. (Fosforklasse 2). For arealer på drænede lerjord, hvor fosfortallet er over Pt 6,0 stilles krav om fosforbalance (Fosforklasse 3). Tilførslen af fosfor fra marker til overfladevand sker hovedsagelig ved udvaskning via dræn, overfladisk afstrømning, direkte grundvandsafstrømning og sand/jordfygning. Udbringningsarealer i opland til Nissum Fjord/Ringkøbing Fjord Alle udbringningsarealerne ligger i opland til Ringkøbing Fjord. Ringkøbing Fjord er udpeget som et Natura 2000-område overbelastet med fosfor 8. Mark 81-0, og ligger delvist i fosforklasse II. Fosforklasse II er lavbundsarealer. Med lavbundsarealer menes lave arealer i forhold til recipient med permanent højtstående grundvand, som er detailafvandet ved dræning eller grøftning 9. For disse udbringningsarealer er der krav om et maksimalt fosforoverskud på 2 kg P/ha/år. For disse udbringningsarealer er der generelt krav om, at fosforoverskuddet ikke må øges. Ud fra oplysningerne om den anvendte mængde husdyrgødning ved nudrift og ansøgt drift samt oplysninger om det ansøgte udbringningsareal, kan det beregnes om beskyttelsesniveauet for fosfor er overholdt. Fosforoverskuddet er beregnet ud fra det aktuelle standardsædskifte og den deraf beregnede normoptagelse af fosfor og tilførslen af fosfor fra husdyrgødning og anden organisk gødning. Det fosforoverskud, som kan tillades fra husdyrbrugets arealdrift, skal regnes på bedriftsniveau, og eventuelle vilkår vedrørende fosforoverskud skal knyttes til bedriftsniveau. Der udbringes i ansøgt drift 23,1 kg P/ha pr. år, mens der fraføres 19,7 kg P/ha pr. år. Det giver et gennemsnitligt fosforoverskud på alle udbringningsarealer på 3,4 kg P/ha pr. år. Endvidere viser beregningerne, at det maksimalt tilladte fosforoverskud pr. ha er beregnet til 5,1 kg P/ha/år. Derved er beskyttelsesniveauet for fosfor overholdt og der skal ikke ske en yderligere reduktion. Fosforpåvirkningen af Ringkøbing Fjord Ringkøbing Fjord er udpeget som et Natura 2000-område overbelastet med fosfor 10. Ifølge Miljøstyrelsens WIKI vejledning 11 findes der p.t. ikke beregningsmetoder, der konkret kan vise sammenhængen mellem tilført fosfor til udbringningsarealerne og tab af fosfor til vandmiljøet. 7 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 8. november 2013 med efterfølgende ændringer 8 For udpegning se vælg landbrug, fosforklasser. 9 Bekendtgørelse nr. 291 om ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 10 For udpegning se vælg landbrug, fosforklasser. 11 Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug, løbende opdatering. Miljø og Klima, Landbrugsteam 22

23 Tilføres der mere fosfor til udbringningsarealerne, end der fraføres med afgrøderne, vil det ikke nødvendigvis medføre tab af fosfor til vandmiljøet. Risikoen for og omfanget af tab af fosfor til vandmiljøet vil være afhængig af fosforpuljen i jorden og jordtypen 12. Derfor er beskyttelsesniveauet 13 for fosforoverskud i oplande, der afvander til Natura 2000-vandområder, som er overbelastet med fosfor, fastsat ud fra faktorer, som giver risiko for tab af fosfor på længere sigt. Beskyttelsesniveau Beskyttelsesniveauet for fosforoverskud er på den baggrund fastlagt ud fra udbringningsarealernes fosfortal 14, jordtype og dræningsforhold samt på grundlag af fremskrivninger af strukturudviklingen på husdyrbrugene. Heri er det forudsat, at husdyrtrykket i et givet opland ikke øges, men enten er konstant eller faldende. I Herning Kommune er det dog vurderet, at dyretrykket i oplandet til Ringkøbing Fjord er stigende, men jævnfør Natur- og Miljøklagenævn afgørelse, NMK , af 24. november 2011, er der, i den aktuelle sag, kun stillet yderligere vilkår til driften af udbringningsarealerne, som bevirker en reduceret udvaskning af nitrat. Se afsnit Påvirkning af overfladevand - Beregning af nitratudvaskning. Herning Kommune vurderer derfor, at fosforoverskuddet stadig kan beregnes som foreskrives i Miljøstyrelsens vejledning, WIKIvejledningen. Beregning af fosforoverskud Det kan ikke kvantificeres hvor stor en del af fosforoverskuddet, der reelt vil tilføres recipienten. Derfor skal fosforoverskuddet vurderes ud fra en worst case situation, jævnfør WIKI-vejledningen. Miljøstyrelsen foreslår, at kommunerne bruger følgende grundlag og parametre ved den endelige vurdering: I landbrugsjord ophobes der i gennemsnit kg P/ha i de øverste 25 cm jordlag. Der tabes i gennemsnitligt 0,2 kg P/ha. Fra landbrugsarealer tabes der maksimalt 1 kg P/ha på landbrugsarealer, mens der på udyrkede arealer tabes ca. 0,08 kg P/ha. Vurdering af fosforpåvirkningen af Ringkøbing Fjord fra husdyrbruget Nedenstående beregninger af fosforbelastningen til Ringkøbing Fjord er baseret på et eksempel fra Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen vurderer, at påvirkning af fosfor under 1 % af den samlede påvirkning ikke vil kunne måles. Belastning af vandplansområde Samlet areal i opland til Ringkøbing Fjord Opdyrket areal i oplandet (59 % af samlet areal) ( ha x 0,59) Fosforbelastning fra dyrket areal i oplandet (0,2 kg P/ha) ( ha x 0,2 kg P/ha) Fosforbelastning fra udyrket areal i oplandet (0,08 kg P/ha) ( ha x 0,08 kg P/ha) Fosforbelastning fra øvrige kilder (bebyggelse) 15 Fosforbelastning i alt fra oplandet ( kg P kg P kg P) Oplandsberegning ha ha kg P kg P kg P kg P Ejede og forpagtede arealer Ansøgt udbringningsareal Fosforoverskud pr. ha, jf. ansøgning Procentvis forøgelse i godkendelsesperioden Worst case udvaskning Ansøgt drift 296,03 ha 3,4 kg P/ha 3,4 kg P x 8 år = 27,2 kg P 27,2 kg P/(2.000 kg P/100) = 1,36 % 1 kg P/ha 12 Herunder transportveje for fosfor i form af dræn og lign. 13 jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 og Jordens fosfortal er en indikator for fosforpuljens størrelse. 15 Fra tabel 2.2.2, Forslag til Vandplan, Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord (2010), Miljøministeriet Miljø og Klima, Landbrugsteam 23

24 Worst case påvirkning fra Husdyrbruget Aftalearealer Ansøgt udbringningsareal Fosforoverskud pr. ha (værdien er baseret på beregning fra minkbrug, worst case) Procentvis forøgelse i godkendelsesperioden Worst case udvaskning Worst case påvirkning fra Husdyrbruget Husdyrbrugets andel af fosforbelastningen Samlet påvirkning fra udbringningsarealer 296,03 ha x 1 kg P/ha x 1,36 % = 4,03 kg Ansøgt drift 215,47 ha 30 kg P/ha 30 kg P x 8 år = 240 kg P 240 kg P/(2.000 kg P/100) = 12 % 1 kg P/ha 215,47 ha x 1 kg P/ha x 12 % = 25,86 kg Samlet resultat (procent) 4,03 kg P + 25,86 kg P = 29,89 kg P Husdyrbrugets andel 29,89 kg P x 100 / kg P = 0,05 % Det ansøgte har beregningsmæssigt en fosforudvaskning svarende til 0,05 % af den samlede udvaskning til Ringkøbing Fjord. På baggrund af dette vurderer Herning Kommune, at ændringen ikke i sig selv, eller i sammenhæng med andre projekter, vil kunne medføre væsentlig fosforpåvirkning af Ringkøbing Fjord. Samlet vurdering af fosforudvaskningen Herning Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke kunne påvirke Natura 2000-området Ringkøbing Fjord væsentligt negativt, da husdyrbrugets påvirkning i godkendelsesperioden på 8 år er under 1 %. Påvirkning af natur Arealstatus Udbringningsarealerne er på i alt 511,50 ha, hvoraf 296,03 er ejede og forpagtede og 215,47 ha er aftalearealer. Ejendommen, der er økologisk drevet, har et harmonikrav på 1,7 DE/ha. Der udbringes i alt 454,36 DE husdyrgødning på ejede og forpagtede arealer. Dette svarer til en udbringning på 1,53 DE pr. ha. Det vurderes, at harmonikravet er overholdt. Alle arealer har tidligere været anvendt som udbringningsareal til husdyrgødning. Spredningskorridorer Ingen af udbringningsarealerne er beliggende i områder, der i Herning Kommuneplan er udpeget som spredningskorridor. Beskyttede naturtyper ift. kvælstofdeposition Der er ikke registreret 3 naturområder indenfor udbringningsarealerne. Ved udbringning af gylle kan der konstateres påvirkning af nærliggende arealer på op til 1 kg N/ha/år indenfor 10 meter fra markkant som følge af afdrift. Nogle af udbringningsarealerne ligger op til beskyttet natur. Det anbefales derfor, at udbringning af gylle ikke sker i vejr med risiko for afdrift. Markerne var dyrket i nudrift. Der vil således ikke ske en intensivering af gødningstrykket på markerne op til naturarealerne. De generelle regler vurderes på den baggrund at være sikkerhed nok i forhold til beskyttelse mod tilstandsændringer på de nærved liggende naturarealer. Miljø og Klima, Landbrugsteam 24

25 I forhold til potentiel påvirkning som følge af udbringning vurderer Herning Kommune sammenfattende, forudsat markdriften fortsætter som hidtil, at de nærved liggende kategori-3 naturarealer ikke bliver påvirket i negativ retning som følge af udbringning af husdyrgødning fra projektet. Der er stor afstand (>100 m) fra arealerne til kategori - 1 og kategori - 2 naturarealer. Der er ikke registreret særlig værdifulde naturarealer i tilknytning til udbringningsarealer i Herning Kommune. Samlet vurderer Herning Kommune, at naturområderne beskyttet af 3 og 7 ikke påvirkes ved ændring af arealerne. Påvirkning af bilag IV-arter, rødlistearter, ansvarsarter mv. Plante- og dyrearter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV-arter) Af EF-habitatdirektivets 16 bilag IV fremgår en række dyre- og plantearter, som er strengt beskyttede, uanset om de forekommer inden eller udenfor et af de udpegede Natura 2000-områder/habitat-områder. På den baggrund må der eksempelvis ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge de pågældende dyrearters yngle- og rasteområder. For plantearterne er der blandt andet forbud i mod forsætlig plukning, indsamling, afskæring, oprivning med rod eller ødelæggelse af disse vildtvoksende planter i naturen. Bilag IV-arter, observeret i Herning Kommune eller på lokaliteter i Midtjylland gennemgås i det følgende. Flere af disse arter er ligeledes omfattet af artsfredninger eller er optaget på rødlisten. Damflagermus, vandflagermus og sydflagermus er observeret ved Gødstrup Sø. Flagermus raster, overvintrer og kan yngle i huller, sprækker eller under løstsiddende bark på gamle træer, i bygninger og lignende eller i huler. Disse flagermus jager over åbent vand ved søer og langs vandløb, samt åbne hedestrækninger. Læhegn, bryn, bræmmer og diger fungerer som ledelinjer fra rasteområdet til fourageringsområdet, og skal helst forblive intakte uden afbrydelser, for at fungere optimalt. Odderen forekommer mange steder i Herning Kommune og har en gunstig bevaringsstatus i landsdelen. Odderen yngler, raster og fouragerer langs vandløb med gode fiskemuligheder og har huler i brinken. Grøn mosaikguldsmed er i Herning Kommune observeret syd for Harreskov mellem Kibæk og Arnborg. I sin cyklus er arten afhængig af planten Krebseklo (Stratiotes aloides), hvor den lægger sine æg, og larverne lever. Voksne individer kan strejfe langt omkring, og kan ses langt fra vandløb med krebseklo. Næringsstofbelastning kan medføre tilgroning af vandhuller og søer, hvorved krebseklo vil forsvinde og dermed livsgrundlaget for grøn mosaikguldsmed. Grøn kølleguldsmed findes kun i de store jyske å-systemer så som Storå, Skjern Å, Karup Å og Gudenå. Arten er Herning Kommunes ansvarsart. Den yngler i rene, iltrige og kølige vandløb. Den voksne guldsmed foretrækker lysåbne arealer, men kan også findes i skovlysninger. Der er en teoretisk mulighed for, at der ved uheld i forbindelse med håndtering af husdyrgødning kan ske en tilførsel af forurenende stoffer til Grøn Kølleguldsmeds levesteder i Storå. Det vurderes, at kun tilførsel af større mængder husdyrgødning (som følge af uheld med gyllebeholdere/gylletransport) vil kunne have en negativ effekt på grøn kølleguldsmed. Birkemus er registreret i Herning Kommune i 2001, hvor den blev fundet nær Gødstrup sø ved Tjørring. Om sommeren yngler og raster birkemusen i digeskel, lysåben, ældre skov med tæt urtevegetation, kratbevoksede moser, fugtige enge, udyrkede marker eller ekstensivt dyrkede marker. Birkemusen går i dvale fra oktober til maj, så pløjning og gravearbejde kan ødelægge reden, der befinder sig i cm s dybde. Padder: Løgfrø, Strandtudsen, Stor vandsalamander og spidssnudet frø findes spredt ud over det meste af Danmark, og kan således forekomme på lokaliteter i Herning Kommune. Arterne yngler i vandhuller med rent vand. Udyrkede bræmmer omkring vandhullerne kan være med til at sikre, at vandet forbliver rent. 16 EF-habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (med senere ændringer). Miljø og Klima, Landbrugsteam 25

26 Der er ikke registreret vandhuller eller ansvarsarter på eller ved udbringningsarealerne. Herning Kommune vurderer, at der ikke er nogen aktuelle registreringer af habitatdirektivets bilag IV i umiddelbar nærhed af udbringningsarealerne. Endvidere vurderer Herning Kommune, at da alle udbringningsarealerne tidligere har været anvendt til landbrugsdrift og dermed ikke indebærer opdyrkning af ekstensivt dyrkede udbringningsarealer, vil landbrugsdriften af disse arealer i ansøgt drift ikke have en væsentlig negativ påvirkning af Bilag IV-arter. Påvirkning af kulturmiljø Kulturhistoriske spor Landskabet i Herning Kommune er præget af menneskets virke igennem årtusinder. Overalt finder vi historiske spor, der fortæller om samfundsudviklingen og om, hvordan mennesket har påvirket omgivelserne. Mange af de historiske spor er kulturhistoriske værdier, der har så stor værdi for formidlingen af og betydningen for vores kulturforståelse, at de er værd at bevare og derfor fortjener en særlig beskyttelse. De kulturhistoriske værdier kan både omfatte enkeltstående elementer og hele kulturmiljøer, som f.eks. kirker, kirkegårde og deres omgivelser, fortidsminder som gravhøje og arkæologiske fund, fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg, sten- og jorddiger, alléer og levende hegn samt kulturmiljøer, der afspejler en bestemt tidsepoke eller en landsbytype. Kommuneplanens udpegning fremhæver de særligt værdifulde kulturhistoriske træk i kommunen. Der er i Herning Kommune udpeget særlig værdifulde kulturmiljøer, kulturmiljøer mm. I nedenstående afsnit vil udbringningsarealernes beliggenhed blive gennemgået i forhold til de udpegninger af kulturmiljø, fredninger mm., der er registeret i området. Udbringningsarealer Udbringningsarealerne er ikke beliggende indenfor eller i nærheden af: Fredede fortidsminder Beskyttede diger Fredede områder / Fredninger Kulturarvsarealer Kulturmiljøer Geologiske interesseområder Miljø og Klima, Landbrugsteam 26

27 Oversigt over bilag Bilag 1: Oversigt over arealer Herning Kommune Bilag 2: Oversigt over alle arealer Bilag 3: Udbringningsarealer i Herning Kommune forhold til 3 områder samt Kategori 2 og 3 natur Bilag 4: Arealudtalelse fra anden kommune ( 46) Miljø og Klima, Landbrugsteam 27

28 Bilag 1 Arealer i Herning Kommune Miljø og Klima, Landbrugsteam 28

29 Bilag 2 Arealer i Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune

30 Bilag 3 Arealer i Herning Kommune i forhold til natur

31 Bilag 4 46 udtalelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune Returadresse Land og Vand, Landbrug Toften 6, 6880 Tarm Herning Kommune Sendt pr mail til: Kirsten Marie Brødbæk, [email protected] Sagsbehandler Inga-Merethe Plauborg Larsen Direkte telefon E-post [email protected] Dato 3. juli 2014 Sagsnummer TA Udtalelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune jf. 46 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 8. november Arealudtalelse for arealer beliggende i Ringkøbing-Skjern Kommune drevet af husdyrbruget på adressen Bjerrevej 69, Tanderupkær, 7400 Herning. Udtalelsen er gældende for følgende arealer: (angivet på bilag 1). Arealer beliggende i Ringkøbing-Skjern Kommune drevet af husdyrbruget på Adressen Bjerrevej 69, 7400 Herning Marknummer ifølge ansøgning Anvendelse Udbringningsarealer (ejede/forpagtede) 21-0,21-1, 24-0, 26-0, 26-1, 27-0, 27-1, 27-2, 28-0, 31-0, 32-0, 33-0, 34-0, 35-0, 36-0, 37-0, 38-0, 40-0, 42-0, 43-0, 51-2, 101-0, 101-1, 102-0, 102-1, 104-0, 105-0, 119-0, 120-0, 121-0, 121-1, 121-2, 123-0, 123-2, 124-0, 125-0, 126-0, 126-1, 130-0, og Svarende til 1,53 DE/ha i dybstrøelse, kvæggylle, svinegylle og afsat ved græsning Aftalearealer Obj-69, Obj-70, Obj-71, Obj-1, Obj-2, Obj-3, Obj-4, Obj-5, Obj-6, Obj-7, Obj-8, Obj-9, Obj-10, Obj- 11, Obj-12, Obj-13, Obj-14, Obj- 15, Obj-17, Obj-18, Obj-19, Obj- 21, Obj-22, Obj-23, Obj-24, Obj- 25, Obj-26, Obj-27, Obj-87, Obj88, Obj-89, Obj-90, Obj-91- Obj- 92, Obj-93, Obj-102, Obj-103, Obj-104, Obj- 105 og Obj-106 De generelle harmoniregler Miljø og Klima, Landbrugsteam 31

32 1.1 Husdyrbruget på Bjerrevej 69, Tanderupkær, 7400 Herning skal jf. ansøgningen overholde/drives med: På husdyrbrugets udbringningsarealer må der i alt udbringes dybstrøelse, kvæggylle, svinegylle, og afsat gødning ved græsning, i alt svarende til 1,53 DE/ha. Idet udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg NO3/l i ansøgt drift, må der ikke ske nogen merbelastning med nitrat fra mark 21-0, 21-1, 24-0, 26-0, 26-1, 27-0, 27-1, 27-2, 28-0, 40-0, 51-2, 126-0, 126-1, 31-0, 32-0, 33-0, 34-0, 35-0, 36-0, 119-0, 120-0, 121-0, 121-1, 121-2, 123-0, 123-2, og 125-0, som er vist på bilag 2. Husdyrbrugets ejede og forpagtede arealer må ikke tilføres handelsgødning. Udover de vilkår, der ifølge lovgivning og diverse vejledninger (lovpligtige vilkår) skal stille, for at sikre, at ovenstående overholdelse, ønsker Ringkøbing-Skjern Kommune, at følgende vilkår stilles i tillægsgodkendelsen: 1.2 Vilkår: Ønskes udbringningsarealet ændret, skal det anmeldes til kommunen, jf. kapitel 7 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 8. november Kommunen vurderer herefter, hvorvidt de nye arealer er mere sårbare. Udbringning af husdyrgødning må ikke foretages, når jorden er mættet med vand, oversvømmet, frossen, eller dækket af sne, eller forud for varslede kraftige regnskyl /store nedbørsmængder. Udbringningsarealernes nitratudvaskning til overfladevandet må ikke overstige, hvad der svarer til et planteavlsbrug i oplandet til Ringkøbing Fjord På udbringningsareal, indenfor 300 meter fra de i 7 (Kategori 1- og 2-Natur) i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug beskyttede naturområder (se bilag 3), må der ikke placeres markstakke. De dele af udbringningsarealer, der ligger indenfor Kommuneplanens rammeområde, samt i område udlagt til fremtidig byzone/potentielt fremtidig byzone (se bilag 4), kan dog kun anvendes til udbringning, indtil området overføres til byzone/byudvikling. Husdyrgødning må ikke udbringes på lørdage, samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 meter fra byzone (Vorgod by), se bilag 4, eller områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål (Fjelstervang by), se bilag 3. Aftalearealerne skal fremadrettet drives økologisk. I tilfælde af, at modtageren af husdyrgødningen ændrer driftsform til ikke-økologisk drift, må husdyrproducenten skaffe nye arealer, eller anden mulighed, for at skaffe sig af med den overskydende husdyrgødning efter husdyrgodkendelseslovens regler, eller modtageren må søge om en 16-godkendelse. Miljøvurdering 2.1 Generelt Miljøvurderingen er baseret på de oplysninger, som fremgår af ansøgningsskema nr , version 3. Følgende vedrørende arealberegningerne er oplyst til Ringkøbing-Skjern Kommune: Beregning af Resultat Krav om P-overskud overholdt Ja Miljø og Klima, Landbrugsteam 32

33 Fosfor Evt. yderligere reduktion nødvendig for at overholde kravet P-tilført pr. ha/år i ansøgt drift P-fraførsel, arealvægtet gennemsnit P-overskud/ha/år for ansøgte projekt -492,5 Kg P 23,1 Kg P/ha/år 19,7 Kg P/ha/år 3,4 Kg P/ha/år Nitratberegning overfladevand DE reduktionsprocent 98,58 % DE max 1,64 DE/ha DE reel 1,53 DE/ha Kg N/ha DE max 78,1 Kg N/ha Kg N/ha DE reel 61,7 Kg N/ha Nitratberegning grundvand Ansøgt Merbelastning (ansøgt nudrift) mg nitrat/liter - 11 mg nitrat pr liter Gylleaftaler: Som det fremgår af tillægsansøgningen, er der til husdyrbruget, tilknyttet ca. 215,5 ha aftalearealer (beliggende i Ringkøbing-Skjern Kommune), som ligger i oplandet til Habitatområdet Ringkøbing Fjord, for hvilket, der har været stigende husdyrtryk i forhold til Som udgangspunkt, er der krav til, at udvaskningen af nitrat fra aftalearealerne, reduceres til et niveau, svarende til planteavl ( Planteavlsmodellen ). Med henvisning til Miljøministeriets Help-disk svar af 23. oktober 2012 og af 27. november 2013 fremgår det af Help-disk svaret, at hvis et areal dyrkes økologisk, viser beregninger i IT-ansøgningssystemet, at der helt generelt altid, regnes med en lavere udvaskning end et konventionelt planteavlsbrug uden brug af husdyrgødning. Det fremgår endvidere af Help-disk svaret, at det således, i forhold til nitratudvaskningen ikke nødvendigt, at stille andre vilkår end, at modtagerarealet drives økologisk, hvilket igen betyder, at krav til nitratudvaskningen ikke, som udgangspunkt, kan udløse krav om 16arealgodkendelse, dog kan andre forhold udløse krav om en 16-arealgodkendelse. Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at der ikke er andre forhold, der kan udløse en 16-arealgodkendelse, under forudsætning af, at fastsatte vilkår om, at ovennævnte aftalearealer skal drives økologisk, efterkommes i den fremtidige drift. 2.2 Beliggenhed og planmæssige forhold Beskyttelseslinjer Udbringningsarealerne ligger udenfor beskyttelseslinjer for klitfredede arealer, strand, søer og åer. Dog ligger en del af udbringningsarealerne, indenfor beskyttelseslinjer for skove og fortidsminder, samt indenfor aftaleområder ved kirker. Det er på baggrund af ovenstående og idet der ikke bygges på udbringningsarealerne, Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at driften af udbringningsarealerne ikke vil være i modstrid med de hensyn, der skal tages i forhold til ovennævnte emner Kulturmiljø Området indeholder iht. Kommuneplan 2013 til 2025, ikke et særligt værdifuldt kulturmiljø. Det er derfor vurderet, at driften af udbringningsarealerne ikke vil påvirke kulturmiljøet væsentligt. På ejendommens udbringningsarealer, ligger der beskyttede diger (se bilag 5) efter Museumsloven 29a. Der gøres opmærksom på, at digerne ikke må ændres, eller fjernes uden tilladelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Det fremgår ligeledes af bilag 5, at der findes gravhøje på, eller ved ejendommens udbringningsarealer og der gøres hermed opmærksom på, at der i henhold til 29 f i Museumsloven ikke må foretages jordbehandling, gødes, eller plantes (herunder også juletræer og lignende) på gravhøje og indenfor en afstand af 2 meter fra dem. Jf. 18 i Lov om naturbeskyttelse må der endvidere ikke etableres ny beplantning, eller foretages lignende ændringer i tilstanden af arealet inden for 100 meters afstand fra gravhøje, medmindre Ringkøbing-Skjern Kommune meddeler dispensation hertil Placering i landskabet Ifølge Kommuneplanen , ligger alle udbringningsarealerne, udenfor område udlagt som et værdifuldt geologisk bevaringsområde. Dog ligger nogle af udbringningsarealerne indenfor et område, der er udlagt som bevaringsværdige landskaber. Miljø og Klima, Landbrugsteam 33

34 Landskabet er karakteriseret, dels som storbakket morænelandskab, som er en overvejende sårbar landskabstype og dels som småbakket morænelandskab, som er overvejende robust landskabstype. Det er på baggrund af ovenstående og idet der ikke bygges på udbringningsarealerne, samt at driften af udbringningsarealerne ikke ændres væsentlig, er det Ringkøbing-Skjern Kommunes samlede vurdering, at den ansøgte arealdrift ikke er i modstrid med ønsket om at bevare det åbne landskab og beskytte de landskabelige hensyn, der er beskrevet i kommuneplanens retningslinjer for udviklingen af Ringkøbing-Skjern Kommune Kommuneplanrammer Ifølge Kommuneplanen for Ringkøbing-Skjern Kommune, ligger en mindre del af mark 123-0, samt en mindre del af mark 124-0, se bilag 4, indenfor rammeområde i Vorgod by, som omfatter hhv. et område til boligformål, samt et område til blandet bolig og erhverv. Området som anvendes til udbringningsareal, ligger ikke i byzone, eller i lokalplanlagte område, men området er udlagt til fremtidig byzone. Endvidere ligger hele mark og hele mark 51-2, se bilag 4, indenfor rammeområde i Fjelstervang by, som omfatter et område til boligformål. Området som anvendes til udbringningsareal, ligger ikke i byzone, eller i lokalplanlagte område. Dog ligger hele mark og dele af mark i Fjelstervang by i et område, som er udlagt til potentielt fremtidig område til byzone. I henhold til kommuneplanen må der ikke foretages ændringer, således at der sker en forringelse af de planmæssige forhold, der ligger til grund for områdets status. På baggrund af ovennævnte og idet der ikke bygges på ovennævnte arealer, er det Ringkøbing-Skjern kommunes vurdering, at udbringningsarealernes fremtidige drift ikke vil være i modstrid med kommuneplanens retningslinjer. Det er endvidere vurderet at ansøgte arealdrift ikke vil have en negativ påvirkning af områdets status. Dette er under forudsætning af, at vilkår omkring anvendelse af de rammeudlagte arealer overholdes i den fremtidige drift. Derudover er det Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at arealdriften vil blive drevet på en sådan måde, at hensynet til de eksisterende boligområder og andre tilgodeses for så vidt angår lugtgener. Dette forudsætter, at de generelle retningslinjer om udbringning af husdyrgødning indenfor bolignære områder, overholdes i den fremtidige drift. 2.3 Drift Der er stillet vilkår om det maksimale antal dyreenheder pr. hektar, der må tilføres udbringningsarealerne, via husdyrgødning. Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at driften af udbringningsarealerne arealerne, i henhold til generel lovgivning, samt stillede vilkår, er foreneligt med hensynet til beskyttelse af omgivelserne mod væsentlige gener og virkninger fra arealerne BAT bedste tilgængelige teknik Formålet med Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er, at medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Forebyggelse og begrænsning af forurening skal først og fremmest ske ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik, herunder renere teknologi, dvs., eks. mindre forurenende anlæg, processer og råvarer. BAT er at betragte som en generel ikke stedbunden branchenorm. Dette betyder, at særlige følsomme, eller for den sags skyld robuste omgivelser ikke har indflydelse på niveauet ved fastlæggelse af BAT. Udbringning af husdyrgødning Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, at de generelle regler i husdyr- og husdyrgødningsbekendtgørelsen for udbringning af husdyrgødning, som værende tilstrækkelige til at opfylde kravene til BAT for udbringning. Ringkøbing-Skjern Kommune anser det for værende BAT, at man tager højde for udbringningsarealernes fysiske karakter i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Dvs., eksempel jordtype, struktur og hældning, samt forhold som regn, vanding og sædskifte. Der er stillet vilkår om, at udbringning af husdyrgødning ikke må foretages på frossen, vandmættet, oversvømmet, eller snedækket jord, samt forud for varsling om kraftig regn/ nedbør. Vilkåret er stillet for at reducere unødig forurening af vandmiljøet. Konkluderende vurdering af BAT På baggrund af ansøgers redegørelse for BAT inden for udbringning af husdyrgødning vurderes det, at den konkrete anvendelse af BAT lever op til det Ringkøbing-Skjern Kommune anser som værende BAT-standard for en ejendom med arealdrift. 2.4 Natur og vand International Natur beskrivelse Miljø og Klima, Landbrugsteam 34

35 Skjern Å Nærmeste udbringningsarealer, på i alt ca. 12 ha, ligger ca. 3 km nord for EF-habitatområdet Skjern Å (H61). De resterende udbringningsarealer ligger indenfor en radius af ca km fra ovennævnte habitatområde. Udpegningen til habitatområde er foretaget på grundlag af følgende naturtyper og arter: Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 61 Naturtyper: Søbred med småurter (3130) Kransnålalge-sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Vandløb (3260) Våd hede (4010) Tør hede (4030) Surt overdrev (6230) * Tidvis våd eng (6410) Hængesæk (7140) Kildevæld (7220) * Rigkær (7230) Skovbevoksede tørvemoser (91DO)* Elle- og askeskov (91E0) * Arter: Grøn kølleguldsmed (1037) Laks (1106) Havlampret (1095) Damflagermus (1318) Bæklampret(1096) Odder (1355) Flodlampret (1099) Vandranke (1831) Skjern Å ligger i en ca. 8 km bred ådal, som er blevet dannet efter sidste istid af smeltevand fra den østlige isbræ. Åen er Danmarks vandrigeste vandløb og afvander 11 % af Jylland og udmunder med delta i Ringkøbing Fjord. På de stejle skrænter langs Skjern Å findes nogle fine forekomster af surt overdrev og tør hede. I de fugtige lavninger findes der rigkær, samt elle- og askeskov. Skjern Å er et område af stor betydning på grund af forekomsten af den nationalt sjældne og globalt truede planteart vandranke og Skjern Å-laksen der er den sidste rest af den oprindelige population. I forbindelse med genopretningsprojektet i , blev der langs den nederste del af åen, skabt en del store søer i tilknytning til åen. Området er sammen med de tilknyttede mose- og engarealer et meget vigtigt område for især vandfugle. I tilknytning til de nye søer, har man endvidere fundet damflagermus, som benytter området til at søge føde. Ifølge Natura 2000 plan , Skjern Å er arealreduktion eller fragmentering for tør hede, surt overdrev, tidvis våd eng, hængesæk, kildevæld og rigkær en trussel. Naturtypernes tilknyttede plante- og dyrearter, har derved en øget risiko for at forsvinde, fordi de beskedne arealer ikke kan opretholde så mange og så store bestande af de pågældende arter. De isolerede forekomster forringer endvidere populationernes mulighed for genudveksling, samt arternes sprednings- og etableringsmuligheder på potentielle levesteder. Den luftbårne kvælstofdeposition overskrider den laveste ende af tålegrænsen for naturtyperne søbred med småurter, kransnålalge-sø, brunvandet sø, tør hede, surt overdrev, tidvis våd eng, hængesæk og rigkær. Den høje ende af tåle- grænseintervallet er overskredet i elle- og askeskov, hængesæk og på dele af tør hede, surt overdrev, samt på tidvis våd eng. På en række lysåbne naturtyper, herunder tør hede, surt overdrev, tidvis våd eng og rigkær er tilgroning med uønsket opvækst af træer og buske en trussel. I de lysåbne kilde-, mose- og engarealer forringer tætte bestande af høje græsser og lignede levestederne for en række arter. For aske- og elleskov, kan intensiv skovdrift udgøre en trussel. For laksens vedkommende er prædation fra rovfisk, eller fugle er problem. Ifølge Natura 2000 plan , Skjern Å er naturtyperne og arter inden for Natura 2000-området vurderet til at have de prognoser, der er angivet i nedenstående tabel. Bevaringsstatus for naturtyper og arter er en vurdering af, hvordan deres tilstand vil være i fremtiden, såfremt der ikke sker ændringer i udnyttelsen og i de trusler, der eksisterer i dag. Der er tale om en prognose for arternes og naturtypernes udviklingsretning. Prognosen Gunstig eller vurderet gunstig Ugunstig eller vurderet ugunstig Ukendt Ringkøbing Fjord Naturtype eller art grøn kølleguldsmed, odder, bæklampret, - laks, vandranke (dog kun i Sydlige Parallelkanal) og vandløb. de 4 søtyper, tør hede, sure overdrev, arealer med tidvis våd eng, arealer med hængesæk, rigkær, elle- og askeskov arealer med kildevæld, havlampret, flodlampret og damflagermus. Udbringningsarealerne ligger i oplandet til Ringkøbing Fjord. Størstedelen af Ringkøbing Fjord, nærmere bestemt området syd for en linje mellem Ringkøbing og Hvide Sande inkl. den yderste del af Skjern Å, er udpeget til EF-habitatområde (H61, H62), EF-fuglebeskyttelsesområde (F43) og Ramsarområde, (R2). Området er karakteriseret af den store lavvandede brakvandsfjord og de tilhørende strandengsarealer, hvoraf nogle er græssede af kreaturer og andre ligger som urørt rørskov. På vestsiden af fjorden ligger rækken af klitter som afgrænser Miljø og Klima, Landbrugsteam 35

36 fjorden fra Vesterhavet. Her findes en flot mosaik af grøn og grå klit blandet med klithede og fugtige klitlavninger. Fjorden har forbindelse til Vesterhavet gennem slusen ved Hvide Sande. I den østlige del af Ringkøbing Fjord ligger den ofte oversvømmede ø, Klægbanken, der er bevokset med tagrør, samt strandsump- og strandengsplanter. På fjordens østside har Skjern Å sit udløb. Der er knyttet en række plante og dyrearter til fjorden. Her kan nævnes bl.a. at både flodog havlampret, maj- og stavsild, samt laksen benytter fjorden i forbindelse med deres vandring til potentielle ynglelokaliteter i vandløbene. Odderen er ligeledes at finde flere steder i tilknytning til fjorden og planten vandranke findes i to kanaler, som løber ud i den sydlige ende af fjorden. Fjorden udgør også et af landets vigtigste yngle- og rasteområder for en lang række fugle. Rørdrum og skestork yngler i rørskovsområderne og ternerne yngler på strandene og de lave øer i fjorden. Svaner, gæs og ænder bruger fjorden som rasteområde i træksæsonen. Det samme gør en række af rovfuglene, dog med undtagelse af rørhøg som yngler i områderne langs fjorden. Tipperhalvøen er landets vigtigste yngle- og rasteområde for en række truede engfugle. Således yngler en stor del af den danske bestand af alm. ryle og brushane på Tipperhalvøen. Udpegningen som EF-habitatområde er sket på grundlag af følgende naturtyper og arter: Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 62 Naturtyper: Flodmunding (1130) Lagune (1150) * Strandeng (1330) Forklit (2110) Hvid klit (2120) Grå/grøn klit (2130) * Klithede (2140) * Havtornklit (2160) Grårisklit (2170) Klitlavning (2190) Kransnålalge-sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Vandløb (3260) Våd hede (4010) Tør hede (4030) Surt overdrev (6230)* Tidvis våd eng (6410) Tørvelavning 7150) Rigkær (7230) Arter: Havlampret (1095) Laks (1106) Flodlampret (1099) Odder (1355) Majsild (1102) Vandranke (1831) Stavsild (1103) Udpegningen som EF-fuglebeskyttelsesområde er sket på grundlag af følgende arter: Fugle: Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 43 (Y: ynglefugle, T: trækfugle) Rørdrum (A021) Y Skestork (A034) Y Knopsvane (A036) T Pibesvane (A037) T Sangsvane (A038) T Kortnæbet gås (A040) T Grågås (A043) T Bramgås (A045) T Mørkbuget knortegås (A046) T Gravand (A048) T Pibeand (A050) T Krikand (A052) T Spidsand (A054) T Skeand (A056) T Hvinand (A067) T Stor skallesluger (A070) T Havørn (A075) T Rørhøg (A081) Y Blå kærhøg (A082) T Vandrefalk (A103) T Plettet rørvagtel (A119) Y Blishøne (A125) T Klyde (A132) T/Y Almindelig ryle (A149) T/Y Brushane (A151) Y Lille kobbersneppe (A157) T Splitterne (A191) Y Fjordterne (A193) Y Havterne (AA194) Y Mosehornugle (A222) Y Ifølge Natura 2000 plan , Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen er arealreduktion, eller fragmentering for rigkær og tørvelavning en trussel. Den luftbårne kvælstofdeposition overskrider den laveste ende af tålegrænsen for klitnaturtyperne tør hede og tørvelavning. Udtørring som følge af dræning og grøftning udgør især en trussel mod strandengene og de ferske enge. Næringsstofbelastning af kystlagunen Ringkøbing Fjord udgør en alvorlig trussel og der er stadig en for stor tilførsel af næringssalte fra oplandet. På en række lysåbne naturtyper er opvækst, eller tilgroning med uønsket træer, buske og/eller invasive arter en trussel. Manglende pleje/afgræsning af arealer med strandeng, eller fersk eng er et problem for en række af de ynglende fugle, samt af de rastende og foruragerende trækfugle. Slusepraksis i Hvidesande har en stor indflydelse på saliniteten af fjordvandet og vandstanden i fjorden. Miljø og Klima, Landbrugsteam 36

37 Udover lagune naturtypen er specielt strandengene afhængige af saltvandspåvirkning og denne naturtypes udbredelse og tilstand relaterer derfor til slusepraksis. Mange arter, især ynglefugle, stiller også specifikke krav til salinitet og vandstandsforhold. Fysisk påvirkning, som følge af nuværende og tidligere regulering og vedligeholdelse, betyder at flere af de nedre dele af de mindre vandløb i området generelt er præget af fysiske dårlige forhold. Forstyrrelse i form af menneskelig aktivitet kan udgøre en trussel mod fuglene. Rovdyr i form af bl.a. ræv og mink er en trussel mod flere af de ynglende fuglearter. Ifølge Natura 2000 plan , Ringkøbing Fjord er naturtyperne og arter inden for Natura 2000-området vurderet til at have de prognoser, der er angivet i nedenstående tabel. Bevaringsstatus for naturtyper og arter er en vurdering af, hvordan deres tilstand vil være i fremtiden, såfremt der ikke sker ændringer i udnyttelsen og i de trusler, der eksisterer i dag. Der er tale om en prognose for arternes og naturtypernes udviklingsretning. Prognosen Gunstig eller vurderet gunstig Naturtype eller art Odder, rørdrum, skestork, rørhøg, havørn, blå kærhøg, vandrefalk, krikand, grågås, bramgås og laks Ugunstig eller vurderet ugunstig Lagune (Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen), strandeng, arealer med klitnaturtyper, vandløb, tør hede, tørvelavning, rigkær, vandranke (Falen Å), plettet rørvagtel, almindelig ryle, klyde, brushane, splitterne, havterne, fjordterne, mosehornugle, knopsvane, sangsvane, pibesvane, kortnæbbet gås, mørk- buget knortegås, gravand, pibeand, spidsand, skeand, hvinand og blishøne Ukendt Flodmundinger, kransnålalge-sø, næringsrig sø,brunvandet sø, damflagermus, havlampret, flodlampret, stavsild, majsild, stor skallesluger og lille kobbersneppe Vandmiljøet Kvaliteten af vandmiljøet i søer og fjorde, er påvirket af for store tilførsler af næringsstoffer, der medfører øget vækst af planktonalger og enårige alger, som eksempelvis søsalat. Ved for store tilførsler af næringsstoffer, reduceres sigtdybden i vandet, bundvegetationen, som eks. ålegræs reduceres, opvækstmuligheder for fisk forringes og risikoen for iltsvind, øges til skade for plante- og dyrelivet. Generelt tilføres markerne flere næringsstoffer, end der fjernes med afgrøderne. Etablering, udvidelse, eller ændring af husdyrbrug kan give anledning til et øget tab af næringsstoffer til vandmiljøet. Transporten af næringsstoffer fra arealerne, kan ske via udvaskning til grundvandet, som dernæst føder vandløb, søer og fjorde, eller ske som overfladeafstrømning, via dræn, eller direkte til vandløb, søer og fjorde. Vandplan for Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord, skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af tilstanden for vandområderne forebygges. (Vandplanen findes på Naturstyrelsens hjemmeside Vandløb Miljømål for vandløb, omfatter både kemisk tilstand og økologisk tilstand. Størstedelen af vandløbene i hovedvandoplandet skal opfylde målet om god økologisk tilstand, mens en mindre del målsættes til et godt økologisk potentiale. I sidstnævnte tilfælde, er der tale om vandløb, som er kunstigt anlagte, eller stærkt fysisk modificerede. En mindre andel af vandløbene, har et strengere miljømål i form af høj økologisk tilstand, fordi den nuværende tilstand er fauna klasse 7. Miljømål for vandløb: Tallene i tabellen refererer til smådyrsfaunaen, bedømt ved hjælp at Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). En del af ejendommens udbringningsarealer ligger ved, eller i oplandet til de beskyttede kommunevandløb Kirkeåen, Vorgod Å, Høllet Bæk og Vonåen. Ifølge Vandplan må vandløbene ikke anvendes til formål, der hindrer opfyldelse af de konkrete miljømål fastsat i Vand-planen. Ifølge Vandplan er miljømålet for alle ovennævnte vandløb God økologisk tilstand (Gt). I den konkrete sag, er det ikke vurderet, om der er målopfyldelse for vandløbene. Miljø og Klima, Landbrugsteam 37

38 Det forventes, at de generelle forbedringer i forhold til vandkvalitet, fysiske forhold, fri passage og vandindvinding, i et vist omfang, vil bidrage til at sikre gunstig bevaringsstatus for de særlige arter og naturtyper, der er tilknyttet vandløb i oplandet. Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at almindelig landbrugsdrift på vandløbsnære arealer, ikke vil påvirke vandløbskvaliteten i væsentlig grad. Med de nye krav om 10 meter randzoner langs alle vandløb, vil påvirkningen på vandløb, fra landbrugs relateret arealdrift, være yderst minimal. Der gøres hermed opmærksom på, at der iht. vandløbslovens 69, stk. 1, gælder følgende for flere af husdyrbrugets udbringningsarealer, som ligger ned til vandløb: Dyrkning, jordbehandling, plantning, terrænændring, anbringelse af hegn og opførelse af bygværker må i landzone ikke foretages i en bræmme på 2 meter. Det betyder, at der er krav om 2 meter dyrkningsfrie bræmmer langs de vandløb, der er angivet som 2 meter bræmmer ved vandløb på bilag 6. Det er ansøgers pligt, at oplyse dem, der udbringer gyllen, eller foretager anden jordbearbejdning, om forhold vedrørende vandløbsbræmmer og sikre, at det bliver overholdt på husdyrbrugets udbringningsarealer. Endvidere gøres opmærksom på, at husdyrbruget har udbringningsarealer, som ligger ned til vandløb, der er omfattet af gældende randzonelov (Lov om randzoner). For disse vandløb gælder: Der må ikke på indtil 10 meter fra bredden foretages gødskning, sprøjtning, dyrkning, eller anden jordbearbejdning. Det betyder, at randzonearealet ikke kan indgå som udbringningsarealer, men vil kunne anvendes til afgræsning. Det er ansøgers pligt, at oplyse dem, der udbringer gyllen, eller foretager anden jordbearbejdning, om forhold vedrørende vandløbsbræmmer og sikre, at det bliver overholdt på ejendommens udbringningsarealer Jordtype og eventuelle dræn Husdyrbrugets ejede/forpagtede udbringningsarealer i Ringkøbing-Skjern Kommune, består af i alt ca. 170 ha og udbringningsarealerne er, ifølge ansøgningen, beliggende på (JB1), (JB3) og (JB4) jorde. Enkelte marker er, ifølge ansøgningen, drænede og de fleste arealer er vandede Sædskifte På alle udbringningsarealerne, er der valgt et K2 sædskifte, hvilket svarer til referencesædskiftet for husdyrbrugets arealer. Eftersom ansøger, har valgt samme sædskifte, som referencesædskiftet for alle marker, er beregningerne af kvælstofudvaskningen og fosforoverskuddet foretaget på baggrund af referencesædskiftet. Der er derfor ikke stillet krav til specifikke sædskifter, idet ansøger ikke har anvendt sædskifte som virkemiddel, for at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet Bilag IV-arter EU-medlemslandene skal i henhold til Habitatdirektivets artikel 12 indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder, eller udenfor. Disse arter fremgår af Habitatdirektivets bilag IV. For dyrearterne er der bl.a. forbud i mod beskadigelse, eller ødelæggelse af yngle-, eller rasteområder og i mod forsætlig forstyrrelse af arterne, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer, eller vandre. For planterarterne er der bl.a. forbud i mod forsætlig plukning, indsamling, afskæring, oprivning med rod, eller ødelæggelse af disse vildtvoksende planter i naturen. Ringkøbing-Skjern Kommune har ingen aktuelle registreringer af plantearter, der står på Habitatdirektivets Bilag IV, på ejendommens udbringningsarealer. Det er endvidere Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at plantearterne næppe findes på udbringningsarealerne. Følgende dyrearter kan tænkes, at forekomme i Ringkøbing-Skjern kommune: Småflagermus, Markfirben, Odder, Spidssnudet frø og Strandtudse, samt visse vandtilknyttede insekter. Arterne kan muligvis have levested, fødesøgningsområde, eller opholdssted i habitater tilknyttet, eller i nærheden af udbringningsarealerne: Småflagermus: Ud fra småflagermus' levevis vurderes det, at de ikke påvirkes negativt af ejendommens arealdrift. Odder: Kan forekomme i nærområdet i tilknytning til vandløb, sø eller fjord, men er med sin levevis næppe truet af ejendommens arealdrift. Markfirben: Er udbredt i store dele af landet, men trues næppe af ejendommens arealdrift. Visse vandtilknyttede insekter: Kan være tilknyttet nærområdets vandhuller og fugtige arealer. Der foreligger dog ingen aktuelle registreringer. Disse påvirkes negativt, når vandmiljøerne næringsstofberiges eller gror til. Miljø og Klima, Landbrugsteam 38

39 Spidssnudet frø og strandtudse: Kan forekomme i nærområdets vandhuller og fugtige arealer. Padder påvirkes negativt, når vandmiljøerne næringsstofberiges, eller ændrer karakter. Der foreligger ingen aktuelle registreringer. Alle padder er fredede og for at tilgodese vandhullers fremtidige kvalitet som leve- og ynglested for padder, bør gødskning og sprøjtning ved vandhuller begrænses. Der bør derfor holdes en gødsknings- og sprøjtefri zone på mindst 10 m til vandhuller. Ringkøbing-Skjern Kommune har ingen registreringer af vandhuller på udbringningsarealerne. På grundlag af den nuværende viden, vurderes det, at ejendommens arealdrift, ikke vil medføre negativ påvirkning af Bilag IV-arter Risikoarealer Tilførslen af fosfor fra markerne til overfladevand sker hovedsagligt ved overfladisk afstrømning, udvaskning via dræn, brinkerosion, direkte grundvandsafstrømning og sand/ jordfygning. En fortsat nettotilførsel af fosfor til jorden øger risikoen for øget tilførsel af fosfor til vandmiljøet, idet jordens evne til at tilbageholde fosfor, falder som følge af øgede akkumulering. Ved overfladiske transportprocesser tabes der også mere fosfor til vandmiljøet i takt med, at fosforindholdet i overjorden stiger. Effekten af husdyrudvidelser på fosforafstrømningen til vandområder, er vanskelig at kvantificere. Analyser i det tidligere Ringkjøbing Amt, viser dog en klar sammenhæng mellem fosforkoncentrationen i vandløb og husdyrtætheden. Således stiger fosforkoncentrationen og dermed transporten, jo større husdyrtæthed, der er i oplandet. Landbrugsdriften på arealer, som enten skråner, eller afvandes, bør tilrettelægges således, at fosfortilførslen til vandområderne minimeres. Der er ingen af husdyrbrugets udbringningsarealer, som skråner 6 grader, eller derover mod vandområder. Det er derfor vurderet, at der ikke er særlig risiko for overfladestrømning af fosfor fra husdyrbrugets udbringningsarealer til vandmiljøet. Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at landbrugsdrift, herunder udbringning af husdyrgødning i henhold til gældende regler på de vandløbsnære arealer, ikke vil påvirke flora og fauna i vandløbene negativt Fosforbelastning til vandområde Husdyrlovens generelle fosforbeskyttelse Risikoen for tilførsel af fosfor til vandmiljøet er bl.a. bestemt af fosforpuljen i jorden, jordtype og dræningsforhold, hvilke beskyttelsesniveauerne i husdyrloven er fastlagt på baggrund af. Beskyttelsen af vandområderne mod fosfor er rettet mod oplande til Natura 2000områder, der er overbelastet med fosfor jf. Miljøstyrelsens fosforkort. Ifølge ansøgningen afvander alle udbringningsarealerne til Natura 2000-området Ringkøbing Fjord. Ca. 20,4 ha af de samlede 296,6 ha, der indgår i ansøgningen, ligger i P-klasse 2, som er drænede/grøftede lavbundsarealer. Arealerne er en blanding af okkerklasse 1 arealer og arealer udenfor okkerklasse 1. Idet baggrundskortene, i IT-ansøgningssystemet, ikke er opdateret med de nye fosforkort, har det derfor været nødvendigt, manuel at flytte arealer, beliggende i lavbundsområder, over i fosforklasse II i ansøgningssystemet. For at undgå deling af marker, er kun hele marker overført. For disse udbringningsarealer er der generelt krav om, at fosforoverskuddet maksimalt må være 2 kg P/ha/år. Ifølge ansøgningen ligger ca. 275,7 ha af udbringningsarealerne P-klasse 0. Disse arealer udløser derfor ikke som udgangspunkt skærpede krav til ejendommens fosforoverskud, idet de generelle harmoniregler generelt anses tilstrækkelige til beskyttelse af Natura 2000-området mod fosfortilførsel fra arealerne. Det tilladte fosforoverskud fra bedriftens arealdrift beregnes på bedriftsniveau og ikke i forhold til de enkelte marker. Eventuelle vilkår til fosforoverskuddet stilles ligeledes på bedriftsniveau (jf. Miljøstyrelsens Wiki-vejledning). Ifølge ansøgningen tilføres, der via husdyrgødningen, 23,1 kg P/ha/år til arealerne og der fraføres via afgrøderne 19,7 kg P/ha/år fra arealerne. Det giver et gennemsnitligt fosforoverskud på 3,4 kg P/ha/år. Ifølge ansøgningen overholdes husdyrlovens generelle fosforbeskyttelsesniveau, idet overskuddet på bedriftsniveau er 492,5 kg P mindre end det lovpligtige fosforoverskud. Dette niveau overholder ansøgte projekt, ifølge ansøgningen, ved anvendelse af reduceret dyretryk. Særskilt vurdering af fosforbeskyttelsen/nærmere konsekvensvurdering Ringkøbing-Skjern Kommune er ikke i besiddelse af en viden om, at arealerne, eller recipienten (Ringkøbing Fjord) er mere fosforsårbare, end det der ligger til grund for Miljøstyrelsens fosforkort og husdyrlovens beskyttelsesniveauer. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, på baggrund af ovenstående, at den generelle lovgivning er tilstrækkelig til at beskytte Ringkøbing Fjord mod en væsentlig påvirkning med fosfor fra arealdriften. Miljø og Klima, Landbrugsteam 39

40 2.4.8 Nitrat til overfladevand Kvælstofafstrømningen fra marker afhænger af vandafstrømningen og dermed af nedbørsmængderne. Når der korrigeres for variationen i afstrømningen, er det sket et tydeligt fald i kvælstoftilførslen til Ringkøbing Fjord siden 1992, hvilket må tilskrives effekten af tiltag til nedbringelse af kvælstofbelastningen fra især landbruget. Effekten af tiltagene er dog ikke større end, at de senere års generelle tendens til en stigning i nedbørsmængderne og dermed ferskvandafstrømningen delvist modvirker effekten af tiltagene til reduktion af kvælstofbelastningen. Husdyrlovens generelle nitratbeskyttelse I husdyrloven er beskyttelsen af vandområderne mod nitratudvaskningen rettet mod oplande, der afvander til de mest kvælstofsårbare Natura 2000-områder jf. Miljøstyrelsens Nitratklassekort. Arealer som hører under kategorierne Nitratklasse I, II eller III er omfattet af krav om lavere husdyrtryk pr. hektar end de generelle harmoniregler giver mulighed for (dog med visse modifikationer). Ca. 12 ha af udbringningsarealerne i Ringkøbing-Skjern Kommune ligger i nitratklasse II. I nitratklasse II er der som udgangspunkt krav om, at der kun må udbringes svarende til 65 % af, hvad harmonireglerne tillader. Størrelsen af det samlede udbringningsareal, der er berørt af nitratklasse, medfører, at bedriften, som udgangspunkt, skal reducere husdyrtrykket svarende til 98,58 % af fuldt husdyrtryk på udbringningsarealerne. Det reducerede husdyrtryk svarer til 1,64 DE/ha (DEmax) og en udvaskning til overfladevandet (DEmax) på 78,1 kg N/ha/år. Det ansøgte husdyrtryk er 1,53 DE/ha (DEreel). Den reelle kvælstofudvaskning til overfladevandet (DEreel) reduceres til 61,7 kg N/ha/år, hvilket opnås i kraft af, at husdyrbruget drives økologisk. Miljøstyrelsen har udarbejdet et notat (dateret d. 24. juni 2010). Det fremgår af notatet, at udbragt husdyrgødning, der bidrager med mindre end 1 % af den samlede kvælstofbelastning fra oplandet til et lukket bassin, ikke vurderes at medføre en væsentlig virkning på Natura 2000-området under forudsætning af, at dyretrykket i oplandet er uændret. Det er også en forudsætning at der ikke er andre kilder til nitratudvaskningen end husdyrproduktionen, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra oplandet siden Nyeste data fra Miljøstyrelsen (dateret d. 18. februar 2013) viser imidlertid, at i hele oplandet til Ringkøbing Fjord og dermed indenfor kommunens grænser, er husdyrintensiteten i perioden fra 2007 til 2012 steget og tendensen er sikker. Stigningen er på 1,15 % fra ,5 DE i 2007 til ,9 DE i Ringkøbing-Skjern kommune har ikke fundet andre kilder, som kan bidrage yderligere til en stigning i nitratudvaskningen. For alle dambrugene i oplandet til Ringkøbing Fjord gælder, at der ikke er givet tilladelse til merudledning af nitrat, siden 90 erne. Data fra Naturstyrelsen over spildevandsudledningerne viser, at der siden 2007 er sket et fald på gennemsnitlig 47,99 tons i udledning af nitrat til Ringkøbing Fjord. Hvad angår spildevand fra det åbne land, så er det primært nedsivningstilladelser der gives og kun i få tilfælde, hvor andet ikke har kunnet lade sig gøre, er der givet tilladelse til minirensningsanlæg. Derudover vil kommunen fra og med i år give påbud til ejere med direkte udledning til sårbar recipient om, at de inden for en given tidsfrist skal have etableret nedsivningsanlæg. Det er derfor kommunens opfattelse, at udvaskningen af nitrat fra spildevand i det åbne land til Ringkøbing Fjord har været faldende inden for den sidste årrække og vil blive ved med at falde de kommende år. I henhold til miljøstyrelsen kan kommunen dog godt godkende projekter i oplande med et stigende husdyrtryk, hvis nitratudvaskningen reduceres til, hvad der svarer til et planteavlsbrug. Dette kan gøres ved, at reducere gødningsnormen, flere efterafgrøder, eller ændre på sædskiftet. Ringkøbing-Skjern Kommune forventer derfor, at Herning Kommune med vilkår sikrer, at husdyrbrugets nitratudvaskning til overfladevandet ikke overstiger, hvad der svarer til et planteavlsbrug. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, at der i den konkrete sag ikke er særlige forhold, der kan begrunde en fravigelse af det generelle beskyttelsesniveau i husdyrloven i forhold til kvælstof. De stillede vilkår, vurderes dog tilstrækkelige til at sikre, at husdyrbruget i sig selv, samt i sammenhæng med andre projekter, ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af det internationale naturbeskyttelsesområde Ringkøbing Fjord Ammoniak 7-naturområder Beskyttelsen af naturområder mod ammoniakdeposition er i husdyrloven rettet mod områder, der er omfattet af lovens 7 og som betegnes som særlige naturområder. Derudover har Ringkøbing-Skjern Kommune udpeget nogle naturområder, der også vurderes særlige ammoniakfølsomme (anden kvælstoffølsom natur) og disse skal beskyttes mod ammoniakdeposition, på lige fod med 7 naturområderne. Miljø og Klima, Landbrugsteam 40

41 I Ringkøbing-Skjern Kommune, ligger nærmeste naturområde, omfattet af lovens 7/anden kvælstoffølsomme naturområde, ca. 2 km fra nærmeste udbringningsareal, se bilag 3. Dog ligger nogle af udbringningsarealerne i Ringkøbing-Skjern kommune indenfor 300 meter, samt indenfor meter til et 7 naturområde, der ligger i Herning Kommune. Se bilag 3. Disse udbringningsarealer er, som udgangspunkt, tilstrækkeligt beskyttet af den generelle lovgivning i husdyrgødningsbekendtgørelsen, nr. 915 af 27. juni 2013; flydende husdyrgødning på arealer, uden afgrøder til høst og på fodergræsmarker, skal ske ved nedfældning. Der må endvidere ikke, i henhold til vilkår, placeres markstakke på udbringningsarealerne inden for 300 m fra 7-naturområderne /anden kvælstoffølsom natur. På baggrund af ovennævnte, er det vurderet, at driften af arealerne ikke vil påvirke 7områderne/anden kvælstoffølsom natur væsentlig, idet husdyrgødning på sort jord og græsmarker nedfældes, samt under forudsætning af at ovennævnte vilkår om markstakke overholdes i den fremtidige drift. Andre naturområder Omkring udbringningsarealerne, forekommer der arealer, omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Den 3-beskyttede natur er omfattet af et generelt forbud mod tilstandsændringer. Kommunen kan dog i helt særlige tilfælde dispensere fra dette forbud. Ferske enge og overdrev må dog anvendes som før Naturbeskyttelseslovens ikrafttræden i Driften af disse arealer må ikke intensiveres i forhold til driften før 1992, hvilket bl.a. indebærer, at ferske enge og overdrev højst må tilføres samme mængde gødning som i perioden op til På Miljøportalen ( kan du se de 3-beskyttede naturområder i nærheden af din ejendom (Ringkøbing-Skjern Kommune gør dog opmærksom på, at registreringerne kun er vejledende). Ringkøbing-Skjern Kommune er allerede belastet med atmosfærisk kvælstof, der kan udgøre en trussel for den beskyttede natur. Denne belastning kaldes baggrundsbelastningen og er, ifølge Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i 2009, beregnet til at ligge i intervallet fra 13,9 kg N/ha/år til 16,0 kg N/ha/år i området omkring udbringningsarealerne. Kommunen har vurderet tilstanden og områdernes værdi som regionale og lokale naturområder i kommunens netværk af natur, samt eventuelle forekomster af fredede, rød-, eller gullistede plante-, eller dyrearter. Ingen af husdyrbrugets udbringningsarealer er registeret som beskyttede naturtyper, som det fremgår af bilag 3. Flere af udbringningsarealerne grænser op/ligger umiddelbart op til 3-beskyttede naturområder, se bilag 3. Der er tale om 3 eng- og mosearealer, som er C-målsat natur. For C-målsatte områder er målet at arbejde for at bevare en god biologisk tilstand. Al udbringning af flydende husdyrgødning skal ske ved nedfældning på arealer uden afgrøder til høst og på fodergræsmarker. Miljøstyrelsen har i brev af 28. maj 2009 vurderet, at randpåvirkningen ved nedfældning ikke er større end 1 kg N/ha. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, at kravet om nedfældning er tilstrækkeligt til at beskytte de 3-beskyttede områder mod væsentlig virkninger som følge af udbringning flydende husdyrgødning. Ingen af udbringningsarealerne skråner mere end 6 grader ned mod 3-beskyttet natur og det er derfor Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at der ikke vil være væsentlig risiko for at overfladestrømning vil påvirke den 3-beskyttede natur. Det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er Habitatområdet Skjern Å, som er beliggende ca. 3 km fra det nærmeste udbringningsareal. Herudover er det Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at der ikke er andre naturområder, herunder andre internationale naturbeskyttelsesområder, der ikke er beskyttet tilstrækkeligt mod ammoniak fra den ansøgte arealdrift. Vurdering er baseret på baggrund af de store afstande til de andre naturområder. På baggrund af ansøgningen og oplysninger fra ansøger, vurderes det, at driften af udbringningsarealerne ikke ændres væsentligt i forhold til den hidtidige drift. Markdrift i form af omlægning, gødskning, sprøjtning og andre jordbrugsaktiviteter vurderes ikke med de stillede vilkår at give anledning til væsentlig merbelasning af områdets beskyttede naturområder. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer på baggrund af ansøgningen, at de lovpligtige beskyttelsesniveauer er overholdt, vilkår i miljøgodkendelsen, samt udmeldinger fra Miljøstyrelsen, at tilstanden af naturområderne omkring husdyrbrugets udbringningsarealer ikke vil ændres væsentligt, som følge af ansøgte projekt. Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at der ikke er særlige forhold, som kan begrunde en yderligere skærpelse af de generelle beskyttelsesniveauer i husdyrloven. Samlet vurdering Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har rådgivet om det faglige grundlag til fastsættelsen af beskyttelsesniveauet for ammoniak i husdyrlovgivningen. Det er således ifølge Miljøstyrelsen kun helt undtagelsesvist nødvendigt at stille yderligere, skærpede krav i forhold til ammoniak. Miljø og Klima, Landbrugsteam 41

42 I miljøgodkendelser der gives til større husdyrbrug, stilles der ammoniakrelaterede BAT vilkår (både for den nye del af anlægget, samt for den eksisterende del af anlægget). På sigt vil udstedelsen af miljøgodkendelser til landets større husdyrbrug på baggrund af de generelle reduktionskrav og de ammoniakrelaterede vilkår bidrage til at nedbringe ammoniakbelastningen, hvorved baggrundsbelastningen vil falde. Ringkøbing-Skjern Kommune har ikke en yderligere/nyere viden end den der ligger til grund for gældende lovgivning, udmeldinger fra Miljøstyrelsen og de stillede vilkår i arealudtalelsen. Kommunen vurderer, at arealdriften ikke vil medføre en væsentlig ammoniakpåvirkning af de beskyttede naturområder, plantearter, eller dyrearter, hvis udbringningsarealerne drives som angivet i ansøgningen, efter gældende lovgivning, samt efter de stillede vilkår. Vurderingen tager udgangspunkt i de nærmeste naturområdets tålegrænse, baggrundsbelastningen i området, kommunens forpligtigelse til at sikre naturtyper og arter der er beskyttet af Habitatdirektiverne, viden om kriterier for gunstig bevaringsstatus, tilgængelig litteratur om trusler i Natura 2000-områder, kommunens forpligtigelser til at sikre naturtyper der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3, samt kommunens målsætninger og prioriteringer på naturområdet Grundvand: Udbringningsarealerne ligger dels i område med drikkevandsinteresser, dels i område med særlige drikkevandsinteresser. Heraf ligger nogle af udbringningsarealerne i indvindingsområde til hhv. Vandværk Øst, Vorgod Vandværk, Fjelstervang Vandværk og Kibæk Vandværk. På husdyrbrugets udbringningsarealer, er der markvandingsboringer. Se bilag 7. Ved boringer, jf. gældende Bekendtgørelsen om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, skal der holdes et fredningsbælte omkring borestedet på mindst 5 m for ikke-almene vandforsyningsboringer. Det vil sige, at der skal holdes en sprøjte- og gødningsfri zone omkring vandboringerne på mindst 5 meter. Opblanding og opbevaring af bekæmpelsesmidler, herunder tom emballage, samt andre stoffer, der kan forurene grundvandet, er heller ikke tilladt inden for fredningsbæltet. Endvidere skal der gøres opmærksom på, at husdyrbruget har et udbringningsareal (mark 123-0), som ligger i tilknytning til 2 almene vandforsyningsboringer, der forsyner Vorgod Vandværk, se bilag 8. Disse 2 vandværksboringer, der forsyner Vorgod Vandværk, er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens 21b, hvor følgende er gældende: Fra 1. august 2011 blev det lovpligtigt, at etablere en 25 meter beskyttelseszone omkring almene indvindingsboringer, hvor der ikke må dyrkes, gødes, eller sprøjtes med pesticider. Almene indvindingsboringer er boringer, der forsyner mindst 10 ejendomme med vand. Det betyder at beskyttelseszonearealet ikke kan indgå som udbringningsareal, men vil kunne anvendes til afgræsning. Beskyttelsen af grundvandet mod nitratudvaskning fra rodzonen er i husdyrloven rettet mod de nitratfølsomme indvindingsområder. Ifølge ansøgningen ligger ca. 117 ha af husdyrbrugets ejede/forpagtede udbringningsarealer, i Ringkøbing-Skjern Kommune, helt, eller delvis indenfor zoner, som Naturstyrelsen ved deres seneste kortlægning, har registreret som nitratfølsomme indvindingsområder (se bilag 2). Husdyrbruget er derfor omfattet af et skærpet beskyttelsesniveau for nitratudvaskningen fra rodzonen. For de arealer, som ligger inden for det nitratfølsomme indvindingsområde og hvor udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat/l i eftersituationen, er der stillet vilkår om, at der ikke må ske en merbelastning med nitrat. Derudover ligger nogle af udbringningsarealerne indenfor indsatsområder mht. nitrat, hvor der endnu ikke er udarbejdet et indsatsplan. Beregningerne i ansøgningen viser, at nitratudvaskningen uden anvendelse af projekttilpasningen vil være mg nitrat/l på udbringningsarealerne i det nitratfølsomme indvindingsområde og merbelastningen vil være -11 mg nitrat/l. Beskyttelsesniveauet for det nitratfølsomme indvindingsområde i Ringkøbing-Skjern Kommune, er således overholdt uden anvendelse af projekttilpasning. På udbringningsarealerne udenfor nitratfølsomme indvindingsområder, er beskyttelsesniveauet for nitratudvaskningen til grundvandet harmonigrænsen, hvilket ifølge ansøgningen, er overholdt Da beskyttelsesniveauerne er overholdt, vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig nitratpåvirkning af grundvandet i Ringkøbing-Skjern Kommune herunder de nitratfølsomme indvindingsområder. 2.5 Projektets sandsynlige miljøpåvirkning Der vil sandsynligvis ske en påvirkning af det omgivende miljø, men det er vurderet ud fra ovenstående, at påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet ikke vil være af sådant omfang, at driften af arealerne vil få væsentlig indflydelse på miljøet, idet alle lovpligtige beskyttelsesniveauer er overholdt. Miljø og Klima, Landbrugsteam 42

43 Ringkøbing-Skjern Kommune, har ikke en viden, der kan begrunde at de generelle beskyttelsesniveauer skal skærpes yderligere, idet det og de stillede vilkår, vurderes tilstrækkelige til at beskytte omgivelserne mod væsentlige virkninger som følge af driften af arealerne. 2.6 Konklusion Idet de lovpligtige beskyttelsesniveauer er overholdt, vurderer Ringkøbing-Skjern Kommune at: Ansøgte arealdrift i Ringkøbing-Skjern Kommune kan godkendes, idet driften herunder afsætning af husdyrgødning, ikke vil medføre en væsentlig genepåvirkning af 7 beskyttede naturområder, Natura 2000-områder overbelastet med fosfor (Ringkøbing Fjord), kvælstofsårbare Natura 2000-områder (Ringkøbing Fjord), grundvand, herunder nitratfølsomme indvindingsområder, samt landskabelige værdier og kulturmiljøer. Endvidere er det vurderet, at arealdriften i Ringkøbing-Skjern Kommune, ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af 3-områder, eller andre naturområder som er beskyttet mod tilstandsændring, fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde, eller særlig sårbar overfor næringsstofpåvirkning. Det er endvidere vurderet, at den ansøgte arealdrift i Ringkøbing-Skjern Kommune, ikke vil have væsentlig virkning på de bestande af vilde planter, dyr (herunder Bilag IV-arter), eller deres levesteder, som de ovennævnte områder er udpeget på baggrund af. Der anvendes den bedst tilgængelige teknik, til at forebygge og begrænse eventuel forurening. Copyright Kortmateriale er gengivet af Ringkøbing-Skjern Kommune med tilladelse fra Kort- og matrikelstyrelsen. Copyright Kort- og matrikelstyrelsen 1992 /KD Luftfotos Danmarks Digitale Ortofoto er gengivet af Ringkøbing-Skjern Kommune med tilladelse fra Cowi. DDO, Copyright COWI. Miljø og Klima, Landbrugsteam 43

44 Bilag 1: Kort med de arealer, udtalelsen omfatter Miljø og Klima, Landbrugsteam 44

45 Miljø og Klima, Landbrugsteam 45

46 Miljø og Klima, Landbrugsteam 46

47 Miljø og Klima, Landbrugsteam 47

48 Bilag 2: Udbringningsarealer, der er omfattet af nitratfølsomme indvindingsområder Miljø og Klima, Landbrugsteam 48

49 Bilag 3: Oversigtskort over 7 beskyttede naturområder Miljø og Klima, Landbrugsteam 49

50 Udbringningsarealer, der er beliggende indenfor bufferzone I (300 meter zone) til de i 7 beskyttede naturområder De sydligste udbringningsarealer - 3 natur Miljø og Klima, Landbrugsteam 50

51 De vestligste udbringningsarealer - 3 natur De østligste udbringningsarealer - 3 natur Miljø og Klima, Landbrugsteam 51

52 Bilag 4: Dele af udbringningsarealer, der er beliggende indenfor Kommuneplanens rammeområder, samt i område udlagt til fremtidig byzone m.m. Miljø og Klima, Landbrugsteam 52

53 Miljø og Klima, Landbrugsteam 53

54 Dele af udbringningsarealer, der er beliggende op til lokalplanlagte områder i Fjelstervang Miljø og Klima, Landbrugsteam 54

55 Bilag 5: Udbringningsarealer, der i henhold til Museumsloven er omfattet af beskyttede diger, samt beskyttede gravhøje. Miljø og Klima, Landbrugsteam 55

56 Bilag 6: Dele af udbringningsarealer, der er beliggende op til beskyttede vandløb. Miljø og Klima, Landbrugsteam 56

57 Bilag 7: Udbringningsarealer omfattet af markvandsboringer m.m. Miljø og Klima, Landbrugsteam 57

58 Bilag 8: Udbringningsareal, der er beliggende op til 2 vandværksboringer med 25 meter dyrkningsfri zone. Miljø og Klima, Landbrugsteam 58