Spildevandsplan Tillæg nr. 21. Ændring af renseanlægsstruktur

Transkript

1 Spildevandsplan Tillæg nr. 21 Ændring af renseanlægsstruktur Marts 2017

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Bilagsfortegnelse Indledning Baggrund Politisk beslutning Kommunalt fastsat mål for forsyningsselskabet Provas Opfølgning på de politiske beslutninger Om spildevandsplaner Gældende spildevandsplan Vedtagelse af tillæg nr. 21 til spildevandsplan Klagemuligheder og søgsmål Offentlighed Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven Vandrammedirektivet og miljømålsloven Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v Vand- og Naturplanerne Vandområdeplan Naturplanerne Nugældende Plan for renseanlægsstrukturen i kommunen Supplerende bemærkninger Ændring af plan for renseanlægsstrukturen i kommunen Planperioden Perspektivperioden, det vil sige efter udløb af planperioden... 9

3 9. Opgørelse over udledningen fra renseanlæg Afstrømningsområder Udledning fra renseanlæg til afstrømningsområderne Udvidelse af kloakoplandet for Vojens renseanlæg Beskrivelse af Vojens Renseanlæg Forudsætning for udvidelse af kloakoplandet til Vojens Renseanlæg Oversigt over nuværende og fremtidig belastning af Vojens Renseanlæg Flytning af udløbspunktet for henholdsvis Vojens Renseanlæg og henholdsvis Haderslev Renseanlæg Spildevandsplan (0-alternativ) Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan (Hovedprojekt) Badevandsforhold Ledningsanlæg Påvirkning af privat ejendom Berørte ejendomme Økonomiske forhold Bilagsfortegnelse 1. Ordforklaring 2. Miljøvurdering

4 Haderslev Kommune: Spildevandsplan , Tillæg nr Indledning I december 2013 vedtog Byrådet Spildevandsplan Planen giver et samlet overblik over de eksisterende kloakeringsforhold og de kommende års aktiviteter på spildevandsområdet i Haderslev Kommune. Tillæg nr. 21 er en revision/supplement til spildevandsplanen, som omhandler den fremtidige renseanlægsstruktur i Haderslev Kommune Baggrund Som det fremgår af Spildevandsplan skal der i planperioden ske en centralisering af spildevandsrensningen i kommunen. Herunder skal der ske en nedlæggelse af renseanlæggene i Gabøl, Bevtoft, Skovby, Over Jerstal, Jegerup, Maugstrup og Hjerndrup. Nedlæggelsen af renseanlæggene er begrundet i driftsmæssige forhold og i at der i de statslige vandplaner er stillet krav om en supplerende indsats for nogle af anlæggene. I Spildevandsplan er det forudsat at spildevandet fra de ovennævnte byer, med undtagelse af Hjerndrup skal føres til behandling på Gram Renseanlæg. Spildevandet fra Hjerndrup skal overpumpes til behandling på Haderslev Renseanlæg. Sidstnævnte er gennemført. Renseanlægget i Gram har ikke den fornødne kapacitet til at modtage ekstrabelastningen fra de nævnte lokaliteter. Som følge af dette skal der ligeledes i henhold til spildevandsplanen udarbejdes og gennemføres en løsning til håndtering af den nuværende og kommende spildevandsbelastning af Gram Renseanlæg. Kommunen har derfor sammen med forsyningsselskabet Provas gennemført en analyse af mulige løsninger. I denne forbindelse blev renseanlægsstrukturen for hele kommunen revurderet. I processen indgik også hensynet til følsomheden af de berørte vandområder. Analysearbejdet resulterede i en række løsningsforslag, som er blevet politisk behandlet. Herunder blandt andet en udbygning af Gram Renseanlæg, etableringen af et nyt renseanlæg ved Gram, overpumpning af spildevandet til Esbjerg Renseanlæg og overpumpning af spildevandet til Vojens Renseanlæg, hvor der er en stor ubrugt kapacitet. Sidstnævnte løsning indebærer, at det nuværende udløb fra Vojens Renseanlæg skal flyttes, i det udledningen sker i oplandet til Stevning Dam, som er et Natura 2000 område, hvor en merbelastning ikke kan accepteres. Derfor er der til dette løsningsforslag knyttet en ny udløbsledning, som fører spildevandet direkte til Lillebælt, ved Diernæs Bugt eller ved Årøsund. Denne løsning giver mulighed for at det rensede spildevand fra Haderslev Renseanlæg på sigt kan tilkobles til udløbsledningen, således at belastningen af Haderslev Fjord bliver nedbragt Politisk beslutning Resultatet af analysearbejdet blev i oktober 2014 forelagt til behandling i Udvalget for Plan og Miljø. Udvalget besluttede at der skulle arbejdes videre med en løsning, hvor restkapaciteten på Vojens Renseanlæg udnyttes og hvor udløbet fra Vojens Rensean- 3 / 13

5 Haderslev Kommune: Spildevandsplan , Tillæg nr. 21 læg og Haderslev Renseanlæg flyttes til Lillebælt Kommunalt fastsat mål for forsyningsselskabet Provas Vandsektorloven giver mulighed for et opnå et tillæg til forsyningsselskabets økonomiske ramme. Der kan ansøges om et tillæg for investeringer ud over normal drift, hvis omkostningen er forårsaget af et kommunalt fastsat mål. Reglerne er beskrevet i Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber af 10. oktober For at forbedre tilstanden i det ferske vandmiljø i Haderslev Kommune er det et kommunalt besluttet mål, at udledningerne fra de større renseanlæg skal afskæres til Lillebælt. Målet er fastsat for at reducere spildevandsbelastningen til Stevning Dam, Haderslev Dam og ikke mindst Haderslev Fjord. Den reducerede belastning skal bidrage til at opnå målopfyldelse for ovennævnte vandområder. Ud over de forbedrede forhold for dyre- og plantelivet understøtter målet også badevandskvalitet og vandsportsaktiviteter i Haderslev Fjord. For Gram Å er målet at forbedre tilstanden for dyre- og plantelivet generelt, og understøtte statens indsats for særligt beskyttede arter, herunder snæblen, samt Natura 2000-området i Gram Å og de nedstrøms beliggende vandområder: Ribe Å og Vadehavet. Med en ny udløbsledning til Lillebælt reduceres udledningerne til Gram Å, Ribe Å og Vadehavet, som derved får bedre forhold for dyre- og plantelivet Opfølgning på de politiske beslutninger Med baggrund i den politiske beslutning udarbejdede forsyningsselskabet Provas et dispositionsforslag, hvor der blev foretaget en sammenligning af de miljømæssige og økononiske forhold ved henholdvis udledning til Årøsund og henholdsvis udledning til Diernæs Bugt. Anlægsudgiften for en løsning med udledning ved Årøsund blev beregnet til 450 mio. kr. Anlægsudgiften for en løsning med udledning ved Diernæs Bugt blev beregnet til 417 mio. kr. På baggrund i konklusionerne i dispositionsforslaget ønskede forsyningsselskabet en løsning hvor udledningen sker ved Diernæs Bugt. Kommunens gennemgang af dispositionsforslaget havde ikke umiddelbart afdækket forhold der hindrede løsningen med en udledning til Diernæs Bugt. Kommunen har derfor udarbejdet dette tillæg til Spildevandsplan Om spildevandsplaner I medfør af reglerne i miljøbeskyttelsesloven skal hver kommune udarbejde en plan, der indeholder oplysninger om de eksisterende forhold og de kommende års planlagte aktiviteter indenfor spildevandsområdet. Der er tale om en kommunal sektorplan. En vedtaget spildevandsplan udgør det administrative og juridiske grundlag for kommunens sagsbehandling på spildevandsområdet. 4 / 13

6 Haderslev Kommune: Spildevandsplan , Tillæg nr. 21 En revision kan komme på tale såfremt væsentlige forudsætninger ændres. Dette kan ske ved at udarbejde en ny plan eller ved at udarbejde tillæg til den gældende plan. Spildevandsplaner og tillæg til disse skal vedtages af Byrådet før de har virkning. Planerne skal blandt andet sikre, at udbygning og vedligeholdelse af forsyningsselskabernes spildevandsanlæg koordineres med kommunernes øvrige fysiske planlægning. Spildevandsplanerne er også et redskab, der skal sikre, at udledningen af spildevand på sigt ikke hindrer opfyldelsen af de miljømål for vandløb, søer og kystvande samt for grundvand, som fastsættes i de statslige vandplaner. 3. Gældende spildevandsplan Gældende spildevandsplan for Haderslev Kommune er Spildevandsplan Planen blev vedtaget af Byrådet i december Siden har Byrådet vedtaget en række tillæg til planen. Spildevandsplan med tilhørende tillæg udgør således det administrative og juridiske grundlag for kommunens sagbehandling på spildevandsområdet. 4. Vedtagelse af tillæg nr. 21 til spildevandsplan Udvalget for Plan og Miljø godkender forslaget, hvorefter det sendes i offentlig høring i mindst 8 uger. Indkomne bemærkninger og ændringsforslag vil blive behandlet, inden Byrådets endelige vedtagelse af tillægget til spildevandsplanen Klagemuligheder og søgsmål I henhold til reglerne i miljøbeskyttelseslovens 32 kan byrådets vedtagelse af spildevandsplanen ikke påklages til anden administrativ myndighed. Spildevandsplanen kan efter miljøbeskyttelseslovens generelle regler indbringes for domstolene. En sag skal være anlagt inden 6 måneder efter vedtagelsen af planen Offentlighed Forslaget til tillæg nr. 21 til Haderslev Kommunes spildevandsplan offentliggøres på kommunens hjemmeside. 5. Lovgrundlag Nedenfor resumeres de væsentligste forhold fra lovgivningen, der regulerer spildevandsplanen Miljøbeskyttelsesloven Det lovmæssige grundlag for udarbejdelse af spildevandsplanen fremgår af Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr af 27. september / 13

7 Haderslev Kommune: Spildevandsplan , Tillæg nr. 21 I henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand. Ligeledes i 32 og i Bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, bekendtgørelse nr. 776 af 1. juni 2016 (Spildevandsbekendtgørelsen) er det angivet, hvad en spildevandsplan skal indeholde samt procedurerne for vedtagelse af en spildevandsplan Vandrammedirektivet og miljømålsloven Bekendtgørelse af lov om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, lovbekendtgørelse nr af 29. september 2016, er en udmøntning af blandt andet vandrammedirektivet fra EU. Loven fastsætter regler for, hvorledes der skal udarbejdes statslige vandplaner og Natura 2000-planer med efterfølgende kommunale handleplaner Lov om miljøvurdering af planer og programmer Ifølge reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer, lov nr af 10. oktober 2015 skal der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, som kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Loven definerer, for hvilke planer og programmer der skal udarbejdes en miljøvurdering eller en screening for, om der skal foretages en egentlig miljøvurdering. Spildevandsplaner tilhører den gruppe af planer, som er omfattet af loven Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov nr. 469 af 12. juni 2009 skal blandt andet medvirke til at sikre en spildevandsforsyning af høj sundhedsog miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerheden og naturen og drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne. Loven indeholder blandt andet bestemmelser, efter hvilke der skal fastsættes et prisloft for spildevandsforsyning, det vil sige en øvre grænse for størrelsen af vandafledningsafgiften Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.. Loven om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber, lov nr. 633 af 7. juni 2010 fastsætter regler for betaling for afledning til forsyningsselskabets spildevandsanlæg. 6. Vand- og Naturplanerne 6.1. Vandområdeplan Haderslev Kommune er omfattet af Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Heri er angivet miljømålene for de enkelte vandområder samt indsatsprogrammer for planperioden. Endvidere indeholder planen forslag til virkemidler til målopfyldelse. 6 / 13

8 Haderslev Kommune: Spildevandsplan , Tillæg nr Naturplanerne I Haderslev Kommune findes 4 Natura 2000-områder eller dele heraf: Lindet, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov Pamhule Skov og Stevning Dam Lillebælt Delstrækninger af Gram Å og Gelså Der må ikke foretages foranstaltninger eller gives tilladelser eller dispensationer efter en lang række love (herunder miljøbeskyttelsesloven), hvis det ansøgte kan forringe bevaringstilstanden for udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område. Spildevandsplanen må således ikke lægge op til tiltag, der kan forringe naturtilstanden og bevaringstilstanden i Natura 2000-områderne. 7. Nugældende Plan for renseanlægsstrukturen i kommunen 1 I henhold til Spildevandsplan skal nedennævnte renseanlæg nedlægges i planperioden og spildevandet skal overpumpes til behandling på Gram Renseanlæg: Gabøl Renseanlæg Bevtoft Rensanlæg Skovby Rensanlæg Over Jerstal Rensanlæg Jegerup Rensanlæg Maugstrup Rensanlæg Endvidere skal renseanlægget i Hjerndrup nedlægges i planperioden. Spildevandet skal overpumpes til behandling på Haderslev Renseanlæg. Dette er gennemført. Figur 1: Renseanlægsstruktur jævnfør Spildevandsplan alternativ 7 / 13

9 Haderslev Kommune: Spildevandsplan , Tillæg nr Supplerende bemærkninger Som følge af indsatskravene i Vandplan Vadehavet, Hovedvandopland 1.10 skal renseanlæggene i Gabøl, Over Jerstal, og Jegerup nedlægges. Nedlæggelsen af Maugstrup Renseanlæg er gennemført. Spildevandet overpumpes til Jegerup Renseanlæg. Nedlæggelsen af Gabøl Renseanlæg er påbegyndt. Spildevandet skal overpumpes til Gram Renseanlæg. Nedlæggelsen af Skovby Renseanlæg er påbegyndt. Spildevandet skal overpumpes til Over Jerstal Renseanlæg. 8. Ændring af plan for renseanlægsstrukturen i kommunen Planperioden Med tillæg nr. 21 til Spildevandsplan ændres den planlagte renseanlægsstruktur således, at Gram Renseanlæg nedlægges i planperioden, og at spildevandet overpumpes til behandling på Vojens Renseanlæg, at at at renseanlæggene i Bevtoft, Over Jerstal, Jegerup, nedlægges i planperioden, og at spildevandet overpumpes til behandling på Vojens Renseanlæg, der i planperioden etableres en ny udløbsledning 3 for Vojens Renseanlæg, således at udløbspunktet flyttes fra Jernhyt Bæk/Stevning Dam til Diernæs Bugt/Lillebælt. udledningspunktet for Haderslev Renseanlæg flyttes fra Haderslev Fjord til Diernæs Bugt/Lillebælt. Dette sker ved en tilkobling til den nye udløbsledning for Vojens Renseanlæg. 2 Hovedprojekt 3 Udløbsledningen forberedes til også at kunne bortlede det rensede spildevand fra Haderslev Renseanlæg. 8 / 13

10 Haderslev Kommune: Spildevandsplan , Tillæg nr. 21 Figur 2: Afstrømningsoplande og renseanlægstruktur jævnfør tillæg nr. 21 til Spildevandsplan Perspektivperioden, det vil sige efter udløb af planperioden Det vurderes at restlevetiden for renseanlæggene i Nustrup, Skrydstrup og Sommersted strækker sig ud over planperioden. I løbet af planperioden skal fremtiden for disse anlæg overvejes. En mulighed kunne være, at anlæggene nedlægges, og at spildevandet ledes til behandling på Vojens Renseanlæg. 9. Opgørelse over udledningen fra renseanlæg 9.1. Afstrømningsområder Afstrømningsområderne fremgår af figur 2 i afsnit / 13

11 Haderslev Kommune: Spildevandsplan , Tillæg nr Udledning fra renseanlæg til afstrømningsområderne 4 Renseanlæg Afstrømningsopland Vandmængde (m 3 / år) Organisk stof (kg COD/år) Kvælstof (kg N/år) Fosfor (kg P/år) Renseanlægsstruktur iht. Spildevandsplan (0-alternativ) Bevtoft Gabøl Skrydstrup Gels- og Gram Å, Over Jerstal Ribe Å, Gram Vadehavet Jegerup Nustrup Sommersted Vojens Haderslev Dam - Skovby system Haderslev Haderslev Fjord Halk Aarøsund Lillebælt Ny renseanlægsstruktur iht. tillæg nr. 21 til Spildevandsplan (Hovedprojekt) Skrydstrup Nustrup Gels- og Gram Å, Ribe Å, Sommersted Vadehavet Haderslev Dam - system Haderslev Fjord Halk Aarøsund Vojens Haderslev Lillebælt Udvidelse af kloakoplandet for Vojens renseanlæg Beskrivelse af Vojens Renseanlæg Vojens Renseanlæg afleder renset spildevand til tilløb 2 til kommunevandløb nr. 12, Jernhyt Bæk, der udmunder i Stevning Dam. Renseanlægget blev i 1989 udbygget til et mekanisk, biologisk, kemisk renseanlæg med nitrifikation, denitrifikation. Endvidere er anlægget forsynet med et sandfilter 5 til efterpolering af spildevandet inden det udledes. Anlægget er dimensioneret til en belastning på personækvivalenter (PE) og har en hydraulisk kapacitet på Stofmængderne for de mindre renseanlæg er beregnet på baggrund middelværdier indberettet i Miljøportalens punktkildesystem (PULS) for perioden Stofmængderne for henholdvis Vojens- og henholdvis Haderslev renseanlæg er beregnet på forventede udløbskoncentrationer. For nærmere forklaring henvises til miljøvurderingen af plantillægget bilag nr. 2 5 Pga. driftsmæssige og økonomiske forhold forventes det at sandfilteret tages ud af drift i forbindelse flytningen af udløbspunktet. 10 / 13

12 Haderslev Kommune: Spildevandsplan , Tillæg nr. 21 kubikmeter i timen. Sandfilterets hydrauliske kapacitet er dog kun på 660 kubikmeter i timen. I henhold til Spildevandsplan er anlægget belastet med (PE). Anlægget er i god stand og overholder alle udlederkrav Forudsætning for udvidelse af kloakoplandet til Vojens Renseanlæg Der må ikke ske en merbelastning af Stevning Dam, som er Natura 2000 område. Det vil sige, at den nye afløbsledning for Vojens Renseanlæg til Diernæs/Lillebælt skal være etableret inden der kan tilsluttes nye oplande til renseanlægget Oversigt over nuværende og fremtidig belastning af Vojens Renseanlæg Renseanlæg Belastning i PE Bemærkning Spildevandsplan Vojens Bevtoft 917 Over Jerstal Jegerup 671 Skovby 98 Gabøl 104 Vojens renseanlæg belastning i alt Tillæg nr. 21 Vojens Plan 7 Gram Rensanlæggene nedlægges og spildevandet behandles på Vojens renseanlæg Detaljerede oplysninger omkring kloakoplandene findes i Spildevandsplan (hovedplanen). 11. Flytning af udløbspunktet for henholdsvis Vojens Renseanlæg og henholdsvis Haderslev Renseanlæg Spildevandsplan (0-alternativ) Det rensede spildevand fra Vojens Renseanlæg udledes til tilløb 2 til kommunevandløb nr. 12, Jernhyt Bæk, der udmunder i Stevning Dam. Det rensede spildevand fra Haderslev Renseanlæg udledes til Haderslev Fjord Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan (Hovedprojekt) Udløbsforholdene for henholdsvis Vojens renseanlæg og henholdsvis Haderslev renseanlæg ændres, således at det rensede spildevand udledes via en fælles udløbsledning til Lillebælt ved Diernæs Bugt. Ledningen vil forløbe syd for Stevning- og Haderslev Dam, via Marstrup og nord for Slivsø. 6 Belastning jævnfør Spildevandsplan (0-alternativ) 7 Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan (Hovedprojekt ny rensanlægsstruktur) 11 / 13

13 Haderslev Kommune: Spildevandsplan , Tillæg nr Badevandsforhold For at sikre at der ikke opstår badevandsproblemer, har Dansk Hydraulisk Institut (DHI) gennemført modelberegninger, der klarlægger den nødvendige afstand mellem kysten og udløbspunktet. Den nødvendige afstand til kysten er beregnet til ca. 2 kilometer, hvilket medfører at udledningen sker på ca. 20 meters vanddybde. Figur 3: Omtrentlig placering af udløbsledning Koordinat UTM32N: , Ledningsanlæg Figur 4: Omtrentlig placering af ledningsanlægget 12 / 13

14 Haderslev Kommune: Spildevandsplan , Tillæg nr Påvirkning af privat ejendom I visse tilfælde kan det ikke undgås at forsyningsselskabets spildevandsledninger m.v. skal anlægges på private arealer. I disse tilfælde vil forsyningsselskabet som udgangspunkt forsøge at indgå en frivillige aftaler med de enkelte lodsejer. Hvis dette ikke er muligt, kan kommunen i henhold til reglerne i miljøbeskyttelsesloven træffe beslutning om ekspropriation. I henhold til Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 skal det af spildevandsplanen fremgå, hvilke ejendomme der kan forvente at skulle afgive areal eller få pålagt en servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen Berørte ejendomme Ved at følge nedstående link til kommunens hjemmeside har den den enkelte grundejer mulighed for at se om dennes ejendom kan blive påvirket af projektet Økonomiske forhold Projekterne der er omfattet af dette tillæg om Ændring af renseanlægsstrukturen vil samlet set koste 226 mil. Kr. Transportledning Vojens - Diernæs Transportsystem Jegerup - Vojens Transportsystem Over Jerstal - Vojens Transportsystem Bevtoft - Over Jerstal Transportsystem Gram - Vojens Transportsystem Gabøl - Nustrup Transportledning Haderslev - Diernæs Projekterne forventes at blive udført i perioden 2017 til / 13

15 Haderslev Kommune: Spildevandsplan , Tillæg nr. 21 Bilag 1: Ordforklaring 0-alternativ Afstrømningsområde Biologisk rensning COD Efterpolering i sandfilter Ekspropriation Kemisk rensning Mekanisk rensning N Natura 2000-områder Situationen hvor der man ikke foretager ændringer. Landområde, hvorfra alt nedbør strømmer til samme vandområde, enten som overfladisk afstrømning eller som grundvandsafstrømning. Rensemetode, hvor mikroorganismer nedbryder organisk stof. Mål for mængden af organisk stof i spildevand, som kan iltes kemisk (Chemical Oxygen Demand). Det mekanisk/biologisk rensesede spildevandpumpes til et sandfilter, som fjerner restpartikler i spildevandet. Tvungen afståelse af ejendomsret eller andre formuerettigheder mod fuld erstatning. Rensemetode, hvor fosfor fjernes ved tilsætning af et kemikalie. Derved bundfældes fosforen som slam. Rensemetode, hvor de partikulære/bundfældelige dele i spildevandet fjernes. Kemisk symbol for nitrogen eller kvælstof. Natura 2000 består af habitat- og fuglebeskyttelsesområder. Ramsarområderne er en del af fuglebeskyttelsesområderne, og de kaldes alle også for internationale naturbeskyttelsesområder. Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne under Natura 2000 danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Nitrifikation/denitrifikation Videregående renseproces, hvor kvælstof i spildevandet fjernes ved en totrins mikrobiologisk proces. Kvælstoffet omdannes til frit atmosfærisk kvælstof. Opland P PE Sevitut Vandplanerne Et geografisk afgrænset afvandingsområde, hvorfra regn- eller spildevand afledes til kloaksystemet. Kemisk symbol for fosfor. Personækvivalent et udtryk for den mængde vand/forurening en person bidrager med. En begrænsning også kaldet indskrænkning i råderetten på en ejendom. Samlet plan, udarbejdet af Miljøministeriet, for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks søer, fjorde, åer, den kystnære del af havet samt grundvandet i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv.

16 Haderslev Kommune: Spildevandsplan , Tillæg nr. 21 Bilag 2: Miljøvurdering

17 Haderslev Kommune Miljøvurdering Ændring af renseanlægsstruktur i Haderslev Kommune Udarbejdet til: Haderslev Kommune Simmerstedvej 1A 6100 Haderslev Udarbejdet af: EnviDan A/S Esben Astrup Kristensen eak@envidan.dk Direkte tlf.: Projektnavn: Miljøvurdering Projektnr.: Kvalitetssikring: Marcus Tranbjerg Side 1 af 40

18 Side 2 af 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund for miljøvurdering Hovedprojektet Planens hovedformål og sammenhæng med andre planer Alternativer alternativet Vest til Gram Vest til Vojens Alt til Gram Esbjerg Årøsund Alternativernes følsomhed Opsummering af den miljømæssige vurdering Miljøvurderingens afgrænsning Høring af berørte myndigheder Miljøvurdering Befolkning og sundhed Friluftsliv og rekreative interesser: Status og målsætning Friluftsliv og rekreative interesser: Miljøvurdering Natur og landskab Natura 2000-områder: Status og målsætning Natura 2000-områder: Miljøvurdering Rekreative områder/friluftsliv: Status og målsætning Rekreative områder/friluftsliv: Miljøvurdering Vand Overfladevand vandmængder: Status og målsætning Overfladevand vandmængder: Miljøvurdering Overfladevand stofmængder: Status og målsætninger Overfladevand stofmængder: Miljøvurdering Grundvandsforhold og drikkevandsinteresser: Status og målsætninger Grundvandsforhold og drikkevandsinteresser: Miljøvurdering Afværgeforanstaltninger og anbefalinger Overvågning... 40

19 Side 3 af 40 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Beskrivelse af forudsætninger for hovedprojektet og NPO beregningerne Udfyldt scoping skema Habitatvurdering ift. ændring i renseanlægsstruktur i Haderslev Kommune

20 Side 4 af Indledning 1.1 Baggrund for miljøvurdering Provas A/S planlægger en omstrukturering af spildevandsrensningen i Haderslev Kommune. Planen indebærer nedlæggelse af renseanlæg, øget belastning af andre anlæg, anlæggelse af transportledninger samt etablering af et nyt udledningspunkt fo r renset spildevand i Diernæs Bugt. Dermed flyttes udledningen af spildevand fra nogle recipienter til andre og bl.a. vil der kun i mindre omfang ske udledning af spildevand til vestvendte vandløb i fremtiden og hovedparten af det rensede spildevand vil udledes til Lillebælt. I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 957 af 27/06/2016) skal der foretages en miljøvurdering af forslaget til omstrukturering, idet planen fastlægger rammerne for den fremtidige renseanlægsstruktur i kommunen ( 3, stk. 1 nr. 1 og bilag 4, pkt. 11c), og da spildevandshåndtering kan medføre en påvirkning af internationale naturbesky t- telsesområder ( 3, stk. 1, nr. 2). Som bilag til denne miljøvurdering udarbejdes en separat habita t- vurdering for de berørte nature 2000-områder. 1.2 Hovedprojektet Hovedprojektet omfatter nedlæggelse af Gram renseanlæg, hvorefter spildevandet fra Gram og oplandsbyer sendes til rensning på Vojens renseanlæg. Dermed opstår der en øget belastningen på V o- jens renseanlæg, men anlægget har også i dag en uudnyttet kapacitet. Fra Vojens renseanlæg eta b- leres et nyt udløb til Lillebælt i Diernæs Bugt. Udløb fra Haderslev renseanlæg flyttes fra Haderslev Fjord til Lillebælt i Diernæs Bugt. Sommersted, Skrydstrup, Nustrup, Halk og Aarøsund renseanlæg bevares i deres nuværende form og med de nuværende recipienter. Efter realisering af ændringer i renseanlægsstruktur, vil der i Haderslev Kommune være renseanlæg vist i Tabel 1.1 med tilhørende renseniveau, kapacitet, belastning og opland (recipient).

21 Side 5 af 40 Figur 1: Oversigtskort der viser hovedprojektet i hovedtræk. Gennemførsel af hovedprojektet påvirker udelukkende hvortil renset spildevand udledes. Overløb og udledninger af overfladevand ved regnhændelser vil efter gennemførsel af hovedprojektet fortsat udledes til de nuværende recipienter, og i tilnærmelsesvis samme omfang. Tabel 1.1 Renseanlæg i Haderslev Kommune ved realisering af hovedprojektet. Renseanlæg Renseniveau Dimensioneret kapacitet (PE*) Belastning (PE) Renseanlæg Sommersted MBN Gram Å, Vadehavet Skrydstrup MBN Gels Å, Vadehavet Nustrup MBN Gram Å, Vadehavet Halk MK Halk Nor, Lillebælt Haderslev MBNDK Diernæs Bugt, Lillebælt Vojens MBNDKS Diernæs Bugt, Lillebælt Aarøsund MK Lillebælt *PE: Personækvivalent (60 g organisk stof/døgn målt som BI5)

22 Side 6 af 40 M: Mekanisk rensning (rist, sandfang, bundfældning) B: Biologisk rensning (biologisk omsætning af organisk stof) N: Nitrifikation (biologisk omsætning af ammonium til nitrat) D: Denitrifikation (biologisk omsætning af nitrat til nitrogen(gas)) K: Kemisk rensning (fosforfjernelse ved kemikalietilsætning) S: Sandfilter 1.3 Planens hovedformål og sammenhæng med andre planer De overordnede mål med planen er: at sikre en hensigtsmæssig transport, behandling og bortskaffelse af regn- og spildevand i kommunen, at sikre kommunens borgere gode hygiejniske og sundhedsmæssige forhold i forbindelse med håndtering og behandling af spildevandet, at sikre, at spildevandsudledninger ikke medfører hygiejniske problemer i vandløb, søer og kystvande samt i grundvandet, at sikre, at regn- og spildevandsudledninger ikke hindrer opfyldelsen af de miljømål for vandløb, søer og kystvande samt grundvandet, som er fastsat i de statslige vandplaner, at gennemføre de indsatser på spildevandsområdet, som er fastsat i de statslige vandplaner, at sikre opfyldelsen af ovenstående mål i forbindelse med håndteringen af regn- og spildevandet i et ændret klima. Derudover har Haderslev Kommune udarbejdet en række mere konkrete målsætninger, der omhandler både de tekniske og administrative aspekter af arbejdet og det driftsmæssige aspekt. Badevandskvaliteten skal forbedres, og der skal arbejdes for på sigt at opnå god badevandskvalitet i Haderslev Fjord. Vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal sikres og om nødvendigt forbedres. Der skal skabes størst mulig sikkerhed i forbindelse med afledning af regn- og spildevand, herunder inddragelse af hensyn til klimaforandringer, jf. funktions-praksis i bilag 3. Planen skal medvirke til at beskytte grundvandet. Planen er udarbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning på spildevandsområdet med udgangspunkt i miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 879 af 26. juni 2010). De vigtigste andre planer med sammenhæng til ændringer i renseanlægsstruktur er:

23 Side 7 af 40 Vandplaner og Vandområdeplaner, der udarbejdes efter bestemmelserne i miljømålsloven, der i ple e terer EU s va dra edirektiv i da sk lovgiv i g, beskriver iljø åle e for de enkelte vandområder, indsatsprogrammer og retningslinjer for den lovgivningsmæssige administration samt forslag til virkemidler til målopfyldelse. Vandplanerne afløses af Vandområdeplanerne. Haderslev Kommune er omfattet af to vandplaner: Hovedvandopland 1.11, Lillebælt/Jylland og Hovedvandopland 1.10, Vadehavet samt Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn Naturplaner, der beskriver de trusler, der er mod naturen i området, og angiver indsatser til imødegåelse af truslerne. Følgende Natura 2000-områder eller dele heraf kan blive påvirket af planen: 1. Lillebælt (nr. 112) 2. Flensborg Fjord, bredgrund og farvandet omkring Als (nr. 197) 3. Pamhule Skov og Stevning Dam (nr. 92) 3. Vadehavet Ko u epla e, Ko u epla 9, beskriver ko u e s hovedstruktur og udstikker de rammer kommunen skal udvikle sig indenfor. Planen for omstrukturering af spildevandsrensningen må ikke stride mod kommuneplanen. Ko u epla i deholder e række pla lagte bolig- og erhvervsområder, der i spildevandsplaner er medtaget som planoplande. Derudover er især udmeldingerne om afledning af spildevand, herunder udledning af overfladevand fra befæstede arealer af relevans for udarbejdelse af spildevandsplan I forbindelse med udarbejdelse af Spildevandsplan har der været en løbende koordinering med indholdet og fokusområderne i Kommuneplan 2013, som på tidspunktet for spildevandsplanens udarbejdelse er i høring. Lokalplaner indeholder bestemmelser om bebyggelsers udstrækning og karakter og har dermed betydning for mængden af regn- og spildevand, der skal afledes fra lokalplanområdet. Bestemmelserne i en lokalplan skal tage udgangspunkt i spildevandsplanen.

24 Side 8 af 40 Vandforsyningsplanen ( ) beskriver den nuværende og planlagte forsyningsstruktur med drikkevand. I administrationen af spildevandsplanen vil der blive taget hensyn til planerne for vandindvinding og vandforsyning. 1.4 Alternativer I denne miljøvurdering sammenholdes planalternativet (hovedprojektet) med et 0-alternativ. Derudover er der i processen arbejdet med en række andre alternativer som efter overvejelser alle er bortfaldet tidligt i processen. Disse yderligere alternativer vurderes derfor ikke yderlige i denne mi l- jøvurdering, men i det følgende bekrives de kort. Desuden er de afgørende faktorer for bortfaldet af de enkelte alternativer angivet alternativet 0-alternativet svarer til en gennemførsel af rensestrukturer beskrevet i Spildevandsplan og der henvises til denne for en udførlig beskrivelse af planen. Hovedelementerne i Spildevandsplan fremgår ligeledes af nedenstående Figur 2. Hvis det var valgt at realisere tiltagene i gældende Spildevandsplan , ville der i Haderslev Kommune være renseanlæg vist i Tabel 1.2 med tilhørende renseniveau, kapacitet, belastning og opland (recipient). Figur 2: Oversigtskort der viser 0-alternativet i hovedtræk.

25 Side 9 af 40 Tabel 1.2 Renseanlæg i Haderslev Kommune ved Spildevandsplane Renseanlæg Renseniveau Dimensioneret kapacitet (PE*) Belastning (PE) Renseanlæg Gram MBNK Gram Å, Vadehavet Sommersted MBN Gram Å, Vadehavet Skrydstrup MBN Gels Å, Vadehavet Nustrup MBN Gram Å, Vadehavet Halk MK Halk Nor, Lillebælt Haderslev MBNDK Haderslev Fjord, Lillebælt Vojens MBNDKS Haderslev Fjord, Lillebælt Aarøsund MK Lillebælt *PE: Personækvivalent (60 g organisk stof/døgn målt som BI5) M: Mekanisk rensning (rist, sandfang, bundfældning) B: Biologisk rensning (biologisk omsætning af organisk stof) N: Nitrifikation (biologisk omsætning af ammonium til nitrat) D: Denitrifikation (biologisk omsætning af nitrat til nitrogen(gas)) K: Kemisk rensning (fosforfjernelse ved kemikalietilsætning) S: Sandfilter Vest til Gram Ved dette scenarie nedlægges renseanlæggene i Sommersted, Nustrup og Skrydstrup og spildevandet ledes til Gram (Figur 3). Gram renseanlæg vil dermed blive belastet med PE. En udvidelse/renovering af det eksisterende renseanlæg i Gram vil være så omfattende at det er mere rentabel at bygge et nyt anlæg Vest for Gram by. Et nyt renseanlæg vil ligeledes få udløb til Gram Å, nedstrøms den nuværende udledning.

26 Side 10 af 40 Figur 3: Oversigtskort der viser alternativet Vest til Gram i hovedtræk Vest til Vojens Ved dette scenarie vendes systemet sådan at alle de omtalte renseanlæg i alternativet Vest til Gram ledes til Vojens renseanlæg. Desuden nedlægges Gram Renseanlæg og dette spildevand ledes ligeledes til Vojens Renseanlæg.Udløbsledningen fra Vojens Renseanlæg ledes i dag til Stevning Dam og løber så ud i Haderslev Dam. Begge disse damme må ikke belastes yderligt pga. miljøproblemer. I dette alternativ skal udløbsledningen fra Vojens renseanlæg derfor flyttes fra Stevning Dam til Gram Å ved Koldingvej (blå linje, Figur 4).

27 Side 11 af 40 Figur 4: Oversigtskort der viser alternativet Vest til Vojens i hovedtræk Alt til Gram. Dette scenarie svarer til Vest til Vojens, men he r nedlægges Vojens Renseanlæg og spildevandet herfra føres til Gram (Figur 5). Gram renseanlæg vil i dette alternativ skulle have en kapacitet på PE og et nyt anlæg skal etableres vest for Gram med udledning nedstrøms det nuværende udløb fra det eksisterende renseanlæg. Det eksisterende renseanlæg i Gram nedlægges.

28 Side 12 af 40 Figur 5: Oversigtskort der viser alternativet Alt til Gram i hovedtræk Esbjerg Dette alternativ er det samme som i Alt til Gram, men hvor der ikke etableres et nyt renseanlæg ved Gram, men alt spildevandet pumpes til Esbjerg Renseanlæg (Figur 6). Renseanlægget i Gram nedlægges. Provas A/S skal etablerer ledningen hele vejen til Esbjerg renseanlæg. Det er dog muligt at der kan laves en aftale med Esbjerg Forsyning og en økonomisk fordeling på udgifterne på ledningen fra Ribe til Esbjerg, hvis Esbjerg forsyning vælger at nedlægge Ribe renseanlæg. Alternativet kræver en drifts- eller samarbejdsaftale med Esbjerg forsyning, med vilkår for modtagelsen af spildevand.

29 Side 13 af 40 Figur 6: Oversigtskort der viser alternativet Esbjerg i hovedtræk Årøsund. Scenariet er ligesom Vest til Vojens hvor spildevandet fra de nedlagte anlæg ledes til Vojens Renseanlæg. Men i dette scenarie ledes udløbet fra Vojens Renseanlæg til Lillebælt ved Årøsund vist med den grønne linje på nedenstående kort ( Figur 7). Ledningen fra Vojens til Årøsund kan være forberedt til, at udløbet fra Haderslev Renseanlæg kan sluttes på ledningen og ledes med til Lillebælt. Figur 7: Oversigtskort der viser alternativet Årøsund i hovedtræk.

30 Side 14 af Alternativernes følsomhed Skemaet nedenfor viser hvilke recipienter der påvirkes af de forskellige alternativer, hvad recipienterne er sårbar over for, samt hvor sårbar de vurderes at være over for belastningen. Tabel 1.3 Recipienter og deres sårbarhed ved de nævnte alternativer. Recipient Sårbar over for Følsomhed Gels Å COD/BI 5 Meget følsom, laksefiskevand Gram Å COD/BI 5 Meget følsom, laksefiskevand Haderslev Dam Haderslev Fjord Fosfor Kvælstof og fosfor Meget følsom, ingen yderligere påvirkning tilladt Meget følsom, muligvis kommende indsatsområde pga. miljøproblem Lillebælt Kvælstof Følsom, men stor opblanding Vadehavet Kvælstof Følsom, men stor opblanding COD/BI 5 er iltforbrugende mekanismer. Gram Å er et højt målsat vandløb som løber ud i Ribe Å der er klassificeret som en særlig vandløbsstrækning. Der er brugt mange penge på at lave omløb og fjernet spærringer i Gram Å for at forsøge at bevarer snæblen og andre laksefisk i Gram Å. Ved udledning i Gram Å vil der være et stykke af vandløbet på ca. 100 m. fra udløbspunktet hvor koncentrationen vil være høj, før det er blandet/fortyndet til den ønskede koncentration (den såkaldte blandzone). Haderslev Dam er i dag så forurenet at der ikke må tilføres yderligere belastning af fosfor. Derfor er det ikke muligt at tillede mere spildevand til Vojens Renseanlæg, uden at flytte udløbspunktet til en anden recipient. Ved at fjerne udløbsledningen fra Haderslev Dam vil der kunne fjernes 293 kg fosfor pr. år. Dette er en mindre men ikke uvæsenlig del af belastingene af Haderslev Dam. Vadehavet og Lillebælt er begge Natura 2000 områder, men pga. de store vandmængder forventes udledningerne fra Haderslev Kommune ikke at ændre på den miljømæssige belastning ved disse to have/kyster. Haderslev Fjord har i dag et miljøproblem med fosfor, som på sigt kan give anledning til revurdering af udledningen fra Haderslev Renseanlæg til Haderslev Fjord.

31 Side 15 af Opsummering af den miljømæssige vurdering Herunder i Tabel 1.4 opsummeres fordele og ulemper ved de beskrevne alternativer til hovedprojektet. Tabel 1.4 Fordele og ulemper ved de ovenfor beskrevne alternativer. Alternativ Fordele Ulemper Vest til Gram Nyt anlæg Længere levetid Bedre rensning Anlægget flyttes væk fra byen Fremtidssikring af den vestlige del af kommunen Større investering Længere transport med slam Kun løsning for den vestlige del af kommunen Vest til Vojens Udnyttelse af overkapacitet Bedst rensende anlæg anvendes Der fjernes en stor belastning fra Haderslev Dam Kun to store renseanlæg at drifte Kort transport med slam Stor punktbelastning af Gram Å Øget pumpedrift Alt til Gram Esbjerg Nyt anlæg lang levetid God placering Belastningen af Haderslev Dam nedsættes væsentligt Kun to store renseanlæg at drifte Kun et stort renseanlæg i kommunen at drifte Haderslev Dam belastes mindre. Stor investering Overkapacitet og restlevetid på Vojens Renseanlæg udnyttes ikke Lang transport med slam Stor punktudledning i Gram Å Afhængig af Esbjerg Forsynings og Esbjerg Kommunes beslutninger om drift og anlæg Store anlægsinvesteringer Usikkerhed omkring fremtidig en-

32 Side 16 af 40 Årøsund Lillebælt er mere hårdfør end Gram Å Anvendelse af kapaciteten på Vojens Renseanlæg Mindre belastning af Haderslev Dam Der er hurtigt dybt ved Årøsund Kort udløbsledning Mulighed for at tilslutte Haderslev renseanlæg Mindre belastning af Haderslev Fjord hedspris. Rest værdien på eksisterende anlæg bruges ikke Meget lang pumpeledning fra Vojens til Årøsund Store anlægsudgifter Meget dybt ved Årøsund Vanskeligt at etablerer udløbsledningen Direkte til Natura 2000 område I forhold til ovenstående alternativer er løsningen med udledning af renset spildevand til Lillebælt ved Diernæs Bugt valgt som det bedste alternativ (hovedprojektet). Løsningen ligner mest Årøsund, men adskiller sig ved at udledningen ikke sker direkte til et natura 2000-område og et kortere ledningsanlæg. 2. Miljøvurderingens afgrænsning Forud for miljøvurderingen, er der foretaget en indledende scoping, jf. kriterier, angivet i bilag 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 03/07/2013). Resultaterne af scop i- ngen, med de indledende vurderinger indenfor miljøbegreber, der bl.a. rummer den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv samt arkitektonisk og arkæologisk arv, udgør afgrænsningen for de videre undersøgelser foretaget i denne miljørapport. Det udfyldte scoping skema er vedlagt til denne miljøvurdering som bilag. Haderslev Kommune har tidligere udarbejdet Spildevandsplan i og der er foretaget en miljøvurdering af denne plan ii. Indeværende miljøvurdering har derfor udelukkende fokus på tiltag der bevirker ændrede rammer for anlægsarbejder i forhold til Spildevandsplanen

33 Side 17 af 40 Resultaterne af scopingen har klarlagt hvilke miljøparametre, der skal undersøges nærmere: Befolkning og sundhed o Friluftsliv/rekreative interesser Natur og landskab o Natura 2000-områder o Rekreative områder/friluftsliv Vand o Overfladevand vandmængder o Overfladevand - stofmængder o Grundvandsforhold og drikkevandsinteresser Denne miljørapport omfatter dermed vurdering af planen for ændringer i renseanlægsstruktur i henhold til ovenstående parametre med henblik på at afdække væsentlige påvirkninger og eventuelle behov for anvendelse af afbødende foranstaltninger. 2.1 Høring af berørte myndigheder Forud for denne miljøvurdering er det indledende screeningsskema, der indeholder resultatet af screeningen (scoping), i overensstemmelse med Lov om miljøvurdering af planer og programmer 4, stk. 3 fremsendt i høring i perioden 24. august til 7. september 2016 til de to berørte myndigh e- der SVANA Sydjylland og SVANA Fyn, der er myndighed på spildevandsområdet for henholdsvis Vadehavet og Lillebælt. SVANA Sydjylland og SVANA Fyn har ikke haft kommentarer til scopingen. 3. Miljøvurdering I det følgende afsnit foretages en beskrivelse af status og målsætning samt en miljøvurdering af de miljøparametre som scopingen har klarlagt der skal undersøges nærmere. 3.1 Befolkning og sundhed Inden for området Befolkning og Sundhed har den in dledende scoping klarlagt at miljøparameteren friluftsliv og rekreative interesser skal undersøges nærmere.

34 Side 18 af Friluftsliv og rekreative interesser: Status og målsætning Badevandskvaliteten er et væsentligt element i forhold til friluftsliv og rekreative interesser. Der er 24 udpegede badeområder i Haderslev Kommune hvor badevandskvaliteten er klassificeret som udmærket kvalitet på 22, god kvalitet på 1 enkelt og tilfredsstill ende kvalitet på 1 enkelt. I Haderslev Fjord er der ikke en udpeget badestrand, da vandkvaliteten i dag er for ringe. På sigt er målsætningen at der også skal opnås god badevandskvalitet i Haderslev Fjord. Badevandskvaliteten måles vha. vandets indhold af bakterier og for at opnå god badevandskvalitet må der i 95 % af tiden maksimalt være 200 enterkokk er/100 ml og 500 E. coli/100 ml. For at opnå udmærket badevandskvalitet må der i 95 % af tiden m aksimalt være 100 enterkokker/100 ml og 250 E. coli/100 ml. I henhold til bekendtgørelsen iii vurderes badevandskvaliteten på baggrund analyser for det forløbne og de 3 forgående badesæsoner (badesæsonen er perioden 1. juli til 1. september). I området for den planlagte nye udledning ved Diernæs Bugt er der i Haderslev Kommune 5 badestrande, hvor der er relevant at foretage en vurdering af badevandskvaliteten. Derudover inkluderes en vurdering af badevandskvaliteten på Barsø, beliggende i Aabenraa Kommune. De 6 strande og deres nuværende badevandskvalitet fremgår af Tabel 3.1. De 6 strande er udvalgt efter en indledende screening og indledende modelberegninger af badevandskvaliteten. Denne screening viste, at de resterende strande i området, der ligger længere fra det fremtidige udledningspunkt, ikke påvirkes af udledningen og de medtages derfor ikke i miljøvurderingen. Tabel 3.1 Badestrande med tilhørende badevandskvalitet, der vurderes i indeværende miljøvurdering. Badestand Nuværende badevandskvalitet Bemærkninger Gåsevig Udmærket Diernæs Strand Udmærket Blåt flag Vilstrup - Helsehjemmet Udmærket Diernæs Midt - Der foreligger ikke en badevandsprofil Kelstrup Syd Udmærket Barsø - Der foreligger ikke en badevandsprofil

35 Side 19 af Friluftsliv og rekreative interesser: Miljøvurdering Et stop for udledning af renset spildevand til Haderslev Fjord vil forbedre badevandskvaliteten i fjorden. Derudover vil tiltag beskrevet i Spildevandsplan mod begrænsning af overløb og udledning af opspædet spildevand til Haderslev Fjord yderligere forbedre badevandskvaliteten. Planen i hovedprojektet vil derfor medvirke til fremtidig målopfyldelse om god badevandskvalitet i Haderslev Fjord. Ved det nye udledningspunkt ved Diernæs, vil planen i hovedprojektet medføre en tilførsel af renset spildevand. Udledningspunktet for det rensede spildevand vil ligge 2000 m fra stranden og i ca. 20 meters dybde. Figur 8: Oversigtkort der viser den forventede placering af det fremtidige udløb. Til vurdering af konsekvenser for badevandskvaliteten er der af DHI udført modelberegninger. Der er i beregningerne anvendt et fremtidig gennemsnitsflow på 0,349 m 3 /s, samt bakteriekoncentrationer for renset spildevand på hhv E. coli/100 ml og enterkokker/100 ml. Beregni n- gerne er udført ved en tørvejrssituation, med et flow på 0,23 m 3 /s samt ved den maksimale kapaci-

36 Side 20 af 40 tet, med 1,15 m 3 /s. Beregningerne er udført for 1 helt kalenderår (2005), da dette år er et repræsentativt år indeholdende alle almindelige vejrsituationer. Beregninger fra DHI viser, at udledning af renset spildevand i tørvejrssituation ikke på noget tidspunkt giver anledning til, at grænseværdierne for god eller udmærket badevandskvalitet overskrides ved de 6 strande. Ved den maksimale kapacitet viser beregningerne, at udledningen af renset spildevand kan give anledning til overskridelse af grænseværdierne for god og udmærket badevandskvalitet ved Gåsevig, Vilstrup-Helsehjemmet, Diernæs Midt og Barsø (Tabel 3.2). Set henover året (2005 er anvendt i beregningerne) er overskridelserne dog kortvarige og under 2 % af tiden for alle de 4 strande. Tabel 3.2 Modelberegnede koncentrationer af enterkokker og E. coli ved 6 strande i nærheden af det fremtidige udledningspunkt. Maksimale kon- Maksimale kon- Overskridelse af Overskridelse af Badestand centrationer tør- centrationer god kvalitet (% af udmærket kvalitet vejr maks. kapacitet tiden) (% af tiden) Enter- E. co- Enter- E. coli/ Tørvejr Maks. Tørvejr Maks. kok- li/100 ml kok- 100 ml kapaci- kapaci- ker/100 ker/100 tet tet ml ml Gåsevig ,3 0 1,1 Diernæs Strand ,4 Vilstrup - Helsehjemmet ,5 0 1,8 Diernæs Midt ,1 0 0,8 Kelstrup Syd Barsø ,2 0 1,5 På baggrund af modelberegningerne foretaget for et helt kalenderår (2005) kan der således også i fremtiden opnås udmærket badevandskvalitet for alle 6 strande, da overskridelserne sker mindre end 5 % af tiden. Ifølge bekendtgørelse om badevand og badeområder, skal badevandskvaliteten fastlægges på baggrund af analyser for 4 badesæsoner, hvor badesæsonen går fra 1. juli til 1. september. Da modelberegningerne ikke er udført for 4 på hinanden følgende badesæsoner men for et

37 Side 21 af 40 helt kalenderår kræver den endelige klassifikation af badevandskvaliteten derfor stadig prøvetagning, men det vurderes at den nuværende badevandskvalitet også kan opnås i fremtiden og at prøvetagningen vil vise dette. Dette begrundes ved at betragte modelberegningerne for hele 2005 grafisk. Graferne over modelberegningerne for enterkokker og E. coli for de 6 strande viser, at overskridelserne primært sker uden for badesæsonen (Fig. 9-14). Dermed vurderes det sandsynligt, at en fremtidig prøvetagning og analyse af badevandskvalitet inden for badesæsonen vil vise, at der ikke i fremtiden vil ske en forringelse af badevandskvaliteten. Figur 9: Modelberegninger for 2005 der viser koncentrationer af enterkokker og E.coli ved Gåsevig i en tørvejr og ved maks. belastning. Indsat er grænseværdier for god og udmærket badevandskvalitet.

38 Side 22 af 40 Figur 10: Modelberegninger for 2005 der viser koncentrationer af enterkokker og E.coli ved Diernæs Strand i en tørvejr og ved maks. belastning. Indsat er grænseværdier for god og udmærket badevandskvalitet. Figur 11: Modelberegninger for 2005 der viser koncentrationer af enterkokker og E.coli ved Vilstrup-Helsehjemmet i en tørvejr og ved maks. belastning. Indsat er grænseværdier for god og udmærket badevandskvalitet.

39 Side 23 af 40 Figur 12: Modelberegninger for 2005 der viser koncentrationer af enterkokker og E.coli ved Diernæs Midt i en tørvejr og ved maks. belastning. Indsat er grænseværdier for god og udmærket badevandskvalitet. Figur 13: Modelberegninger for 2005 der viser koncentrationer af enterkokker og E.coli ved Kelstrup Syd i en tørvejr og ved maks. belastning. Indsat er grænseværdier for god og udmærket badevandskvalitet.

40 Side 24 af 40 Figur 14: Modelberegninger for 2005 der viser koncentrationer af enterkokker og E.coli ved Barsø i en tørvejr og ved maks. belastning. Indsat er grænseværdier for god og udmærket badevandskvalitet. Samlet vurderes det, at der ved gennemførsel af hovedprojektet ikke vil ske en forringelse af badevandskvalitet i området omkring det fremtidige udledningspunkt. Det fremtidige udledningspunkt for renset spildevand vil komme til at ligge 2000 m fra kysten og i ca. 20 meters dybde. I de præsenterede modelberegninger, er udledningspunktet i modellen dog placeret i overfladen 2000 m fra kysten, da det ikke med 3D modellering alene er muligt at beskrive en udledning ved bunden real i- stisk. En udvidet modelsimulering, hvor 3D modellen kobles med et specielt modul, der beskriver diffusere og opblandingen under opstigningen, vil kunne give en realistisk beskrivelse af udledningen ved bunden og tage højde for effekten af lagdelingen i området, men disse beregninger er ikke foretaget. Ved gennemførsel af projektet vil det rensede spildevand udledes ved bunden via diffusere som hjælper til at sprede og blande det rensede spildevand med havvandet bedst muligt. Samtidig med blandingen vil udledningsvandet stige opad, da det er fersk og dermed lettere end havvandet. Opblandingen fortsætter under opstigningen. Nogle gange opnår udledningsvandet samme salt- og temperaturforhold som havvandet inden det når overfladen, i disse tilfælde stopper opstigningen og vandet indlejres på den givne dybde, hvor salt- og temperaturforhold er ens for de to vandmasser. Andre gange når udledningsvandet helt til overfladen, hvorfra spredningen og opblandingen fortsætter, svarende til de situationer som er modelleret og præsenteret ovenfor. Hvorvidt udledningsvan-

41 Side 25 af 40 det når til overfladen eller indlejres på en given dybde afhænger af vejr- og vindforhold samt af, hvor kraftig lagdelingen i havvandet er i området (dvs. hvor stor forskel der er mellem densiteten i overfladevandet og densiteten ved bunden). I de præsenterede modelberegninger er det som sagt antaget, at udledningen sker til overfladen. Det er en udmærket antagelse for udledninger på lavt vand, idet udledningerne her vil stige til overfladen med det samme pga. manglende lagdeling. På lokaliteten 2000 m ude fra kysten med 20 m s vanddybde forventes det derimod, at udledningsvandet oftere vil indlejres på en dybde under overfladen. Det vil især ske om sommeren, hvor lagdelingen er kraftigst og i mindre grad om vinteren, hvor øget vind medfører end svagere lagdeling. Resultaterne af bakteriekoncentrationerne for udledningen 2000 m ude forventes derfor at være overestimerede. En del af de hændelser, der når ind til strandene forventes således, at nå ind med lavere koncentrationer eller slet ikke at nå ind på standen, når der tages højde for lagdelingen. Omvendt vil det også i perioder med fralandsvind kunne ske, at udledningsvand, der er indlejret på midt-dybder, spredes ind mod kysten, hvor det suges op til overfladen inde ved strandene; såkaldt upwelling, og dermed kan give anledning til nye h ændelser i forhold til resultaterne, hvor udle d- ningen sker ved overfladen. Det er dog den overordnede vurdering, at den virkelige situation, med udledning ved bunden 2000 m fra kysten, vil vise en mindre påvirkningen på strandene end resultaterne præsenteret ovenfor. Dermed vurderes det samlet, at der ved gennemførsel af hovedprojektet ikke vil ske en forringelse af badevandskvaliteten i området omkring det fremtidige udledningspunkt. Dermed vil vandkvaliteten ikke være til hinder for at opnå blåt flag i fremtiden. 3.2 Natur og landskab Inden for området Natur og landskab har den indle dende scoping klarlagt at miljøparametrene natura 2000-områder og rekreative områder/friluftsliv skal undersøges nærmere Natura 2000-områder: Status og målsætning Som bilag til denne Miljøvurdering er der lavet en særskilt Habitatvurdering omkring påvirkninger fra planen på Natura 2000-områder. Der henvises til denne for beskrivelse af status og målsætning for de relevante Nature 2000-områder Natura 2000-områder: Miljøvurdering Der henvises til den vedlagte Habitatvurdering for en beskrivelse af planens påvirkning på Natura 2000-områder. Konklusionen fra habitatvurderingen er, at gennemførsel af planen vil påvirke bevaringsprognosen for arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget i positiv eller neutral retning for

42 Side 26 af 40 natura 2000-området Vadehavet, i positiv retning for natura 2000-området Pamhule Skov og Stevning Dam samt i neutral retning for natura områder i Lillebælt Rekreative områder/friluftsliv: Status og målsætning I forhold til friluftsliv og rekreative interesser er badevandskvaliteten i kommunen væsentlig. For status og målsætning henvises til foregående afsnit (Befolkning og Sundhed), hvor status og målsætning for badevandskvaliteten er beskrevet. Udover badevandskvaliteten kan der være rekreative værdier forbundet med etablering af regnvandsbassiner samt med lokal håndtering af regnvand (LAR). Tiltage inden for disse 2 områder er beskrevet i Spildevandsplanen og er således en del af 0-alternativet. I forhold til det planlagte hovedprojekt er der ingen ændringer i etablering af regnvandsbassiner og LAR-elementer og der henvises derfor til Miljøvurdering af Spildevandsplan for status og målsætning Rekreative områder/friluftsliv: Miljøvurdering I forhold til badevandskvaliteten henvises til foregående afsnit (Befolkning og Sundhed) hvor der er foretages en miljøvurdering. I forhold til yderligere rekreative værdier henvises til Miljøvurdering af Spildevandsplan Vand Inden for området Vand har den indledende scoping klarlagt at miljøparametrene overfladevand - vandmængder, overfladevand - stofmængder samt grundvandsforhold og drikkevandsinteresser skal undersøges nærmere Overfladevand vandmængder: Status og målsætning Ændringer i de hydrauliske forhold af vandløb som følge af nedlæggelse af nogle renseanlæg og pumpning af spildevand til andre renseanlæg er generelt håndteret i miljøvurderingen af Spildevandsplan I indeværende miljøvurdering håndteres udelukkende de vandløbsforhold der adskiller sig mellem Spildevandsplanen (0-alternativet) og de foreslåede ændringer i renseanlægsstruktur. Dette drejer som om 2 forhold, nedlæggelse af Gram renseanlæg og ændring af udledningspunkt for Vojens renseanlæg. Gram renseanlæg har i dag udløb til Gram Å der ved Gram har en middelvandføring på 3,351 m 3 /s. I følge opgørelse i Spildevandsplan i udledes der ved 0-alternativet m 3 vand årligt til Gram Å. Vojens renseanlæg udleder i dag til Kommunevandløb nr. 5 og videre til Jernhyt Bæk (Figur 15). Kommunevandløb nr. 5 løber udelukkende fra Vojens renseanlæg til Jernhyt Bæk og er ca. 350 m

43 Side 27 af 40 lang. Jernhyt Bæk har umiddelbart nedstrøms udledningen fra Vojens renseanlæg en middelvandføring på 0,217 m 3 /s. I følge opgørelse i Spildevandsplan i udledes der ved 0-alternativet m 3 vand årligt til Jernhyt Bæk. Der findes ingen data på vandføringen i Kommunevandløb nr.5. Begge vandløb har en målsætning om mindst god økologisk tilstand en målsætning der ikke er opfyldt i Jernhyt Bæk (moderat økologisk tilstand) mens tilstanden er ukendt for Kommunevandløb nr. 5. Figur 15: Oversigtkort der viser Vojens renseanlæg, Kommunevandløb nr. 5 og Jernhyt Bæk. I den nærværende miljøvurdering vurderes derudover på effekt af flytning af vand over vandskel, da spildevand fra den vestlige del af Haderslev Kommune flyttes til den østlige del. Derved flyttes vand der naturligt har udløb til Vadehavet til Lillebælt og det skal derfor vurderes om den overordnede vandbalance og grundvandsforholdene i forskellige landsdele påvirkes. Der henvises til Grundvandsforhold og drikkevandsinteresser for en beskrivelse af status og målsætninger Overfladevand vandmængder: Miljøvurdering Udledning af renset spildevand kan i nogle tilfælde udgør en signifikant del af vandføringen i vandløb og nedlæggelse af udledninger kan derfor rent hydraulisk være negativt for vandløbene. Gram Å er et stort vandløb med en middelvandføring på /s. Bidraget fra spildevandsudledningen udgør årligt m 3, hvilket svarer til 64 l/s. Bidraget fra spildevandsudledning er således ubetydelig i forhold til den samlede vandføring i Gram Å og nedlæggelse af Gram renseanlæg har derfor ingen hydrauliske konsekvenser for Gram Å.

44 Side 28 af 40 Jernhyt Bæk er et mindre vandløb med en middelvandføring på 217 l/s. Bidraget fra spildevandsudledningen udgør årligt m 3, hvilket svarer til 27 l/s. Bidraget fra spildevandsudledning er således ca. 10 % af en middelvandføring i Jernhyt Bæk. Nedenstående Figur 16 viser vandføringen i Jernhyt Bæk over 3 år fra I sommerperioden er vandføringen om sommeren tæt på 100 l/s, men vandløbet udtørrer ikke. Data fra Vojens renseanlæg viser en maksimal vandføring i tørvejrsperioder på ca. 30 l/s og minima helt nede omkring 10 l/s. En afskæring af det rensede spildevand fra Jernhyt Bæk vil derfor ikke medføre udtørring eller kritisk lave vandføringer i vandløbet. Figur 16: Vandføringen i Jernhyt Bæk over 3 år ( ). For Kommunevandløb nr. 5 formodes det, at bidraget fra Vojens renseanlæg udgør en større andel af vandføringen end i Jernhyt Bæk, da oplandet til Kommunevandløb nr. 5 er meget lille. Det vurderes derfor, at nedlæggelse af udledning af renset spildevand til Kommunevandløb nr. 5 vil påvirke vandføringen negativt og kan resultere i udtørring i sommermånederne. Det vides dog ikke om der er andre bidrag til vandføringen i vandløbet. Det anbefales derfor at iværksætte overvågning af Kommunevandløb nr. 5 og dermed kan effekterne af gennemførsel af planen bedre vurderes. Samlet vurderes det, at nedlæggelse af udledning af renset spildevand vil være positivt for Jernhyt Bæk, da belastningen med organisk stof og næringsstoffer fjernes. Dermed øges sandsynligheden for at der opnås målopfyldelse. For Kommunevandløb nr. 5 kendes effekter ikke, men det vurderes at

45 Side 29 af 40 der kan være negative effekter, men at disse negative effekter er minimale og udelukkende vil forekomme i det meget lille Kommunevandløb nr Overfladevand stofmængder: Status og målsætninger Spildevandsudledningen fra renseanlæg udgør sammen med og regnbetingede overløb og punktudledninger fra enkeltejendomme den primære spildevandspåvirkning af vandløb, søer og kystvande. Spildevandet påvirker vandløb, søer og kystvande med bl.a. organisk stof, kvælstof, fosfor, miljøfremmede stoffer samt bakterier og vira, Spildevandsudledning og kloaksystemet påvirker også særligt vandløb hydraulisk f.eks. ved store regnhændelser. En overordnet målsætning for planlægning af spildevandsrensning er at vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal beskyttes og om nødvendigt forbedres. Dette er i overensstemmelse med det overordnede mål i Vandrammedirektivet og med Vandområdeplanerne Målsætninger for vandløb og søer behandles ikke yderligere i denne miljøvurdering, men er beskrevet i Miljøvurderingen af Spildevandsplan 2014 og der henvises til denne. Kystvande Vandløbene i Haderslev Kommune løber enten mod øst til Lillebælt (hovedvandopland Lillebælt/Jylland) eller mod vest (hovedvandopland Vadehavet). Kystvandene i både hovedvandopland Lillebælt/Jylland og Vadehavet har gennem årene været væsentligt belastet med næringsstofferne kvælstof og fosfor fra land, og for det åbne farvand har belastningen fra atmosfæren også væsentlig betydning. Det har generelt betydet store opblomstringer af planteplankton og hurtigtvoksende makroalger og mange steder en tilbagegang i udbredelsen af ålegræs. I de dybere dele af det sydlige Lillebælt har intensive iltsvind haft en negativ indflydelse på bundfaunaen i store dele af kystområderne. Den hidtil gennemførte vandmiljøindsats har reduceret udledningen af næringsstoffer fra land. For Lillebælt har indsatsen gennem 1990erne og fremefter medført faldende koncentrationer af kvælstof, fosfor og til dels klorofyl i kystvandene med størst effekt nærmest land i mere lukkede fjordområder. Fosfor og klorofylniveauer er dog steget igen i de senere år. I Vadehavet er der ikke påvist en egentlig forbedring i tilstanden i kystområderne, som effekt af den reduktion i udledningen af næringsstoffer fra land, der er målt over de sidste 15 år. For kystvandene skal tilstanden vurderes ud fra en række biologiske kvalitetselementer, der bl.a. omfatter bundvegetation og bunddyr. For Lillebælt er den økologiske tilstand overvejende fastsat ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs et indirekte udtryk for vandets klarhed og ind-

46 Side 30 af 40 hold af alger. For Vadehavet er den økologiske tilstand overvejende baseret på en vurdering af klorofyl-a koncentrationen, korreleret med den generelle vandkvalitet i kystområderne. For Lillebælt er den akutelle økologiske tilstand beskrevet i vandområdeplanerne For denne miljøvurdering er relevante kystvande i Lillebælt Haderslev Fjord (dårlig økologisk tilstand), Lillebælt Bredningen (ringe økologisk tilstand) og Lillebælt Syd (ringe økologisk tilstand). Figur 17: Den nuværende økologiske tilstand i kystvande i Lillebælt. Den nuværende økologiske tilstand i Vadehavet er ligeledes beskrevet i vandområdeplanerne For denne miljøvurdering er relevante kystvande i Vadehavet Lister Dyb (ringe økologisk ti l- stand), Juvre Dyb (moderat økologisk tilstand) og Knude Dyb (dårlig økologisk tilstand).

47 Side 31 af 40 Figur 18: Den nuværende økologiske tilstand i kystvande i Vadehavet. Udledte stofmængder til kystvande Nedenstående tabeller viser de samlede nuværende udledninger af kvælstof og fosfor til Vadehavet og Lillebælt opdelt på deloplande for kvælstof (kun relevante deloplande, i forhold til Haderslev Spildevandsplan , er medtaget) og på hovedvandoplandsniveau for fosfor, da der ikke er tilgængelige data for fosfor på deloplandsniveau. Data dækker over den total udledning af kvælstof og fosfor og således fra både diffuse kilder (landbrug) og punktkilder (bl.a. renseanlæg). Data fremgår af henholdsvis Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.10, Vadehavet og Forslag til Vandplan - Hovedvandopland 1.11, Lillebælt/Jylland.

48 Side 32 af 40 Tabel 3.3 De samlede nuværende udledninger af kvælstof og fosfor til Vadehavet. Delopland Oplandsareal (ha) Kvælstofbelastning Land (kg N/ha/år) Kvælstofbelastning Land i alt (kg N/år) Delopland Oplandsareal (ha) Kvælstofbelastning Land (kg N/ha/år) Kvælstofbelastning Land i alt (kg N/år) Knudedyb , Juvre Dyb , Lister Dyb , Vadehavet total kvælstof 8.478,11 tons N/år Vadehavet total fosfor 245,86 tons P/år Tabel 3.4 De samlede nuværende udledninger af kvælstof og fosfor til Lillebælt/Jylland. Delopland Oplandsareal (ha) Kvælstofbelastning Land (kg N/ha/år) Kvælstofbelastning Land i alt (kg N/år) Sydlige Lillebælt , Lillebælt Bredningen , Haderslev Fjord , Avnø Vig , Hejlsminde Nor , Lillebælt/Jylland total kvælstof 4.437,92 tons N/år Lillebælt/Jylland total fosfor 142,14 tons P/år

49 Side 33 af 40 Miljøfarlige stoffer Vandområder kan potentielt tilføres miljøfarlige forurenende stoffer fra en række forskellige kilder, herunder via spildevand fra kommunale renseanlæg. Ifølge vandrammedirektivet omfatter tilstandsvurderingen af overfladevand udover de biologiske kvalitetselementer også forekomsten af miljøfarlige forurenende stoffer. Vandrammedirektivet skelner mellem vandområdernes kemiske tilstand og økologiske tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer. I vurderingen af den kemiske tilstand indgår de såkaldte prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer med EU-fastsatte miljøkvalitetskrav Prioriterede stoffer er i vandrammedirektivet defineret som stoffer/stofgrupper, der udgør en særligt væsentlig risiko for vandmiljøet på EU-niveau. I EU-regi er der i dag udpeget 45 prioriterede stoffer. I vurderingen af den økologiske tilstand indgår øvrige miljøfarlige forurenende stoffer, som omfatter nationalt udvalgte stoffer. Den kemiske og økologiske tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer vurderes på baggrund af fastsatte miljøkvalitetskrav. Den kemiske tilstand bliver i vandområdeplanerne vurderet ud fra følgende 21 EU-prioriterede stoffer: Bly, cadmium, kviksølv, nikkel, BDE, benz(a)pyren, be n- zo(g,h,i)perylen, benzo(b,j,k)fluoranthen, dioxiner, naphthalen, nonylphenol, atrazin, anthracen, diuron, isoproturon, simazin, DEPH, PFOS, HBCDD, hexachlorbenzen og TBT. Miljømålet for kystvande i forhold til miljøfarlige forurenende stoffer vedrører de prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer med EU-fastsatte miljøkvalitetskrav (kemisk tilstand) samt forurenende stoffer med nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav (økologisk tilstand). Der findes kun få og varierede data for udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer, og der er således ingen kvantitativ vurdering af belastningen med miljøfarlige forurenende stoffer i vandområder i Hovedvandopland Vadehavet og Hovedvandopland Lillebælt/Jylland iv. Fra det danske nationale overvågningsprogram, specialundersøgelser, myndighedstilsyn mv. findes viden om påvirkningen for en del miljøfarlige forurenende stoffer, hvoraf ovenfornævnte stoffer har særlig sandsynlighed for at udledninger giver anledning til overskridelse af miljøkvalitetskrav i vandområder. Resultater fra bl.a. det nationale overvågningsprogram viser, at udledning fra normalt belastede renseanlæg, udbygget med både kvælstof og fosforfjernelse ved en god fortynding i vandområdet, normalt ikke vil give anledning til overskridelser af miljøkvalitetskravene. Omvendt peger undersøgelser på, at lavtudbyggede anlæg med ringe fortynding af udledningen med særlig sandsynlighed giver overskridelser af de i ovenstående tabel nævnte stoffer.

50 Side 34 af Overfladevand stofmængder: Miljøvurdering Udledte stofmængder til kystvande Ved gennemførsel af planen vil den samlede udledning af kvælstof og fosfor til Vadehavet falde da spildevand fra Gram og oplandsbyerne pumpes til Vojens hvor det renses og derfra udledes til Lillebælt. Nedenstående Tabel 1.2 viser udledninger af vandmængder, N, P og O fra renseanlæg i Haderslev Kommune ved 0-alternativet og ved hovedprojektet. Opgørelse er lavet i forhold til hovedvandoplande (Vadehavet og Lillebælt) og del-recipienter (Haderslev Fjord og Haderslev Dam). Til beregninger af vandmængder, N, P og O er der anvendt data fra forskellige kilder og en række forudsætninger (se bilag 1 til Miljøvurderingen). Vandmængder er målte mængder fra de enkelte anlæg. Planlagte nye oplande er indarbejdet i beregninger af vandmængder. For alle anlæg undtagen Haderslev er data for N, P og O i 0-alternativet gennemsnit fra seneste 3 års afløbsmålinger. I 0- alternativet, er N, P og O for Haderslev renseanlæg udregnet ud fra bedste bud på fremtidigt rens e- niveau. For hovedprojektet er der ligeledes anvendt et gennemsnit fra seneste 3 års afløbsmålinger for renseanlæg med udløb til Vadehavet, samt Halk renseanlæg og Årøsund renseanlæg. For Haderslev og Vojens renseanlæg er N, P og O i hovedprojektet beregnet udregnet ud fra bedste bud på fremtidigt renseniveau. Dette niveau benyttes for at tage hensyn til statistisk usikkerhed og dermed årlige udsving i rensegraden.

51 Side 35 af 40 Tabel 3.5 De samlede udledninger af N, P og O fordelt på de forskellige recipienter for 0-alternativet og hovedprojektet Det nuværende udledningspunkt for spildevand fra Gram og oplandsbyerne er kystvandområdet Knudedyb og på baggrund af data fra Tabel 3.3 og Tabel 3.5 er det muligt at udregne reduktionen i forhold til den nuværende udledning for kvælstof til Knudedyb ved gennemførsel af planen. I Tabel 3.5 ses, at udledningen af kvælstof til Vadehavet (Knudedyb) falder med 5.916,9 kg N/år ved ge n- nemførsel af planen. For Knudedyb vil gennemførsel af planen dermed medføre et fald i udledning af kvælstof på 0,18 % i forhold til den nuværende udledning. Da kystvande er sammenhængende og tidevand og generelle strømforhold opblander vandmasserne, kan ændringer i udledning af kvælstof ligeledes betragtes i forhold til den samlede udledning til Vadehavet. Foretages denne betragtning svarer et fald i udledning på 5.916,9 kg N/år til en reduktion på 0,007 % i forhold til den nuværende udledning. Den nuværende fosforbelastning er ikke opgjort for de enkelte kystområder i Vadehavet, men den samlede udledning af fosfor til Vadehavet vil ved gennemførsel af planen falder med 1.214,3 kg P/år (Tabel 3.5). Dette svarer til et fald i udledning på 0,5 % i forhold til den nuværende udledning.

52 Side 36 af 40 Den samlede reduktion i udledning af kvælstof og fosfor til Vadehavet ved gennemførsel af planen er derfor af beskeden størrelse og vurderes ikke at have væsentlig påvirkning på miljøtilstanden i Vadehavet. Dog må en reduktion i udledning af kvælstof og fosfor isoleret set betragtes som en gevinst for Vadehavet. Ved gennemførsel af planen vil den samlede udledning kvælstof og fosfor til Lillebælt stige da spildevand fra Gram og oplandsbyerne pumpes til Vojens hvor det renses og derfra udledes til Lillebælt ved Diernæs. Samtidig vil gennemførsel af planen medføre en reduktion i udledning til Haderslev Fjord da det rensede spildevand fra Haderslev renseanlæg også ifølge planen pumpes til Lillebælt ved Diernæs. På baggrund af data i Tabel 3.4 og Tabel 3.5 er det mulig at udregne ændringer i forhold til den nuværende udledning for kvælstof til Haderslev Fjord, det Sydlige Lillebælt og Lillebælt Bredningen ved gennemførsel af planen. I Tabel 3.5 ses, at udledning af kvælstof til Haderslev Fjord falder med ,6 kg N/år ved gennemførsel af planen. Dette svarer til en reduktion på 6,2 % for Haderslev Fjord ved gennemførsel af planen i forhold til den nuværende udledning. For det Sydlige Lillebælt stiger kvælstofudledning med ,3 kg N/år (Tabel 3.5). Dette svarer til en stigning på 7,6 % for det Sydlige Lillebælt ved gennemførsel af planen i forhold til den nuværende udledning. For kystvandområdet Lillebælt Bredningen vil gennemførsel af planen ikke medføre ændringer i udledning af kvælstof da det fremtidige udledningspunkt ved Diernæs ligger i det Sydlige Lillebælt. Da kystvande er sammenhængende og tidevand og generelle strømforhold opblander vandmasserne, kan ændringer i udledning af kvælstof ligeledes betragtes i forhold til den samlede udledning til Li l- lebælt. Foretages denne betragtning viser Tabel 3.5 at den samlede udledning af kvælstof til Lillebælt stiger med 5.916,9 kg N/år ved gennemførsel af planen. Dette svarer til en stigning på 0,1 % i forhold til den nuværende udledning. Den nuværende fosforbelastning er ikke opgjort for de enkelte kystområder i Lillebælt eller for Haderslev Dam, men den samlede udledning af fosfor til Lillebælt vil ved gennemførsel af planen stige med 1.214,3 kg P/år (Tabel 3.5). Dette svarer til en stigning i udledning på 0,9 % i forhold til den nuværende udledning. Flytning af udledning fra Haderslev Fjord og Haderslev dam til det Sydlige Lillebælt er ikke medtaget i denne udregning da Hadersle v Fjord og Haderslev Dam er en del af oplandet til Lillebælt. Betragtes ændringer i fosforudledningen til Haderslev Fjord og Haderslev Dam ses af Tabel 3.5, at gennemførsel af planen vil medføre at udledningen af fosfor til Haderslev Fjord vil falde med 4.841,1 kg P/år mens den vil falde med 223,9 kg P/år for Haderslev Dam. Isoleret set vil gennemførsel af planen dermed betyde et fald i den spildevandsbetingede udledning af fosfor til Haderslev Fjord på 88 % og til Haderslev Dam på 27 %.

53 Side 37 af 40 Samlet set vurderes det at den samlede merudledning af kvælstof og fosfor til Lillebælt ved gennemførsel af planen er af beskeden størrelse og vurderes ikke at have væsentlig påvirkning på miljøtilstanden i Lillebælt. For Haderslev Dam og Haderslev Fjord isoleret set, vil gennemførsel af planen være positiv for miljøtilstanden og medvirke til at miljømålene i vandområdeplanerne kan opnås, da begge disse vandområde i dag er overbelastede med næringsstoffer. Kystvandområdet det Sydlige Lillebælt vil ved gennemførsel af planen isoleret set opleve en stigning i kvælstofudledningen på 7,6 % i forhold til den nuværende. Aarhus Universitet har i 2010 foretaget en analyse af om det er muligt at opstille kriterier for hvornår en merudledning af kvælstof til marine områder vil medføre en nedgang i miljøtilstanden v. Analysen peger på, at hvis nitratkoncentrationen ændres med mindre end 5 % i et vandområde vil det ikke være muligt at påvise en ændring i miljøtilstanden. I tilfældet det Sydlige Lillebælt, vil gennemførsel af planen medføre en stigning i den total kvælstofudledning på 7,6 % og jf. analysen fra Aarhus Universitet kan det derfor ikke ud e- lukkes at denne merudledning medfører en forringelse af miljøtilstanden. Lillebælt er dog et meget strømfyldt farvand og der sker en stor opblanding af vandmasser mellem de forskellige vandområder. Lillebælt er vandskiftemæssigt præget af, at der ofte er en nordgående strøm, der kan optræde ved alle vindretninger medens sydgående strøm kun optræder ved vest og nordvestlige vindretninger. I de dybere lag forekommer hyppigt en sydgående strøm, som er overlejret af den hovedsagelig nordgående overfladestrøm. Dette medfører at vand der udledes i det Sydlige Lillebælt hurtigt vil blive opblandes med resten af Lillebælt og det vurderes derfor at den overordnede betragtning, hvor den samlede udledning ved gennemførsel af planen vil medføre en merudledning for kvælstof på 0,1 % i forhold til den nuværende udledning er den mest reelle. Der foreligger ikke en samlet opgørelse over den nuværende udledning af organisk stof til Lillebælt eller Vadehavet, med af Tabel 3.5 fremgår det, at gennemførsel af planen vil medføre at der flyttes 5.933,4 kg organisk stof/år fra Vadehavet til Lillebælt. Udledninger af organisk stof har primært en påvirkning lokalt i recipienten og særligt i vandløb kan organisk stof føre til et øget iltforbrug og dermed nedsat miljøtilstand. Flytning af organisk stof fra vandløb til en marin udledning er derfor umiddelbart positivt for vandløbene, og det vurderes samtidigt at den samlede øgning i mængden af organisk stof til Lillebælt er meget lille og udgør en brøkdel af den mængde organisk stof der findes i området eller tilføres til det i dag. Miljøfarlige stoffer Gennemførsel af planen vil medføre at udledning af renset spildevand vil flyttes fra sårbare recipienter (f.eks. Haderslev Dam og Haderslev Fjord) til mere robuste recipienter. Sårbare recipienter er mere påvirkelige over for udledning af miljøfremmede stoffer da der bl.a. kan ske ophobning

54 Side 38 af 40 over tid. Det vurderes derfor at gennemførsel af planen vil være positiv i forhold til miljøfremmede stoffer Grundvandsforhold og drikkevandsinteresser: Status og målsætninger Tabel 3.5 viser udledte vandmængder fra renseanlæg i 0-alternativet og ved gennemførsel af hovedprojektet fordelt på hovedrecipienter. Det ses, at der ved 0-alternativet årligt udledes m 3 vand til Haderslev Dam, m 3 til Haderslev Fjord, m 3 til Lillebælt og m 3 til Vadehavet. Til hovedopland 1.11 Lillebælt udledes således i alt m 3 årligt mens der til hovedopland 1.1 Vadehavet udledes i alt m 3 årligt. Tilsvarende ses af Tabel 3.5, at der efter gennemførsel af hovedprojektet årligt vil udledes m 3 til Haderslev Dam, m 3 til Haderslev Fjord, m 3 til Lillebælt og m 3 til Vadehavet. Til hovedopland 1.11 Lillebælt vil den årlige udledning således blive m 3 mens den vil blive m 3 årligt til hovedopland 1.1 Vadehavet. Grundvandets tilstand er i vandplanerne opdelt i god eller ringe efter nogle fastsatte kriterier. For at tilstanden kan klassificeres som god skal der være både god kvantitativ og god kemisk tilstand. Grundvandsforekomsterne i Haderslev Kommune er klassificeret som i nedenstående tabel. Tabel 3.6 Grundvandsforekomster i Haderslev Kommune og deres nuværende tilstand. Forekomst, ID nr. og navn Kvantitativ Kemisk DK Gram God Ringe DK Gram God God DK Skrydstrup God God DK Vojens God Ringe DK Vojens God God DK Haderslev God Ringe DK Haderslev S God Ringe DK Genner God God Målsætninger i spildevandsplanen i forhold til sikring af grundvandet er: at sikre, at spildevandsudledninger ikke medfører uhygiejniske problemer i grundvandet

55 Side 39 af 40 at sikre, at regn- og spildevandsudledninger ikke hindrer opfyldelse af de miljømål, der er fastsat for grundvandet i vandplanerne at afledning af overfladevand sker lokalt dvs. nedsives, hvis dette er muligt, at nedsivning af overfladevand ikke medfører forurening af grundvandet I forhold til hovedprojektet skal det således sikres at planen ikke er til hinder for en opfyldelse af kravet til vandmængderne i grundvandsressourcerne den kvantitative tilstand Grundvandsforhold og drikkevandsinteresser: Miljøvurdering De foreslåede ændringer i renseanlægsstruktur med nedlæggelse af renseanlæg og pumpning af spildevand fra Gram og oplandsbyer til Vojens og videre til Lillebælt, vil betyde, at vand føres over hovedvandskellet mellem Vadehavet og Lillebælt. Spildevand der i 0-alternativet renses og udledes via Gram og oplandsbyernes renseanlæg og videre til Vadehavet, vil ved gennemførsel af hovedprojektet således ledes til Lillebælt. I planforslaget vil der i alt årligt tilføres m 3 mindre til hovedopland 1.1 Vadehavet. Dette svarer til m 3 dagligt. Den daglige middelvandføring i Gram Å er m 3 (se afsnit 3.3.2) hvilket giver en reduktion i den daglige vandmængde tilført Gram Å på 1 %. Set i det samlede regnskab for grundvandsressourcerne i den vestlige del af Haderslev Kommune og kommuneren vest for Haderslev er denne reduktion derfor ubetydelig, da nedbør og fordampning mv. også indgår i regnskabet. De planlagte tiltag vurderes på baggrund af dette, ikke at medføre en væsentlig ændring af grundvandsressourcerne i de 2 hovedoplande. 4. Afværgeforanstaltninger og anbefalinger Gennemførsel af planen kræver ikke umiddelbart væsentlige afværgeforanstaltninger da miljøkonsekvensen ved gennemførelse af planen overvejende er positive. Følgende forhold skal dog tages med i overvejelserne: Ved gennemførelse af planen skal sikres, at berørte arealer belastes mindst muligt af gravearbejder. Det er vigtigt, at planlægning og udførelse af ledningstraceet sker i tæt samarbejde med såvel private lodsejere som offentlige myndigheder. En væsentlig forudsætning for, at anlægsarbejderne kan foretages på en skånsom måde, er anvendelsen af styret underboring af spildevandsledningerne/trykledningerne i forbindelse med krydsning af vandløb, betydende veje, private parceller, betydende naturarealer mm. Det skal ligeledes ved planlægningen sikres, at ledningstraceét i det omfang det er muligt, placeres i skel mellem marker, eller langs vejanlæg, således at privat dyrkede arealer påvirkes mindst muligt.

56 Side 40 af 40 Desuden skal der tages hensyn til trusler i forhold til beskyttede dyre- og plantearter, særligt under anlægsarbejdet. 5. Overvågning Det er et krav ifølge lovgivningen at de forventede miljøpåvirkninger (såvel positive som negative) som følge af planens gennemførsel overvåges. Kommunerne og Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed for miljøbeskyttelsesloven, og den nationale overvågning vedrørende vandmiljøet og naturen er samlet i overvågningsprogrammet NOVANA Programmet indebærer, at der føres løbende kontrol med en række stationer landet over. Derudover findes en række DEVANO stationer, der understøtter miljømålsloven og er en væsentlig aktivitet i forbindelse med opfyldelse af forpligtelserne i Vandrammedirektivets operationelle overvågning og Natura 2000-direktivernes behov. Derudover skal som nu føres løbende tilsyn med udledningen fra kommunens renseanlæg samt tilsyn med udledninger fra øvrige udløb for at sikre vandkvaliteten i de modtagende recipienter, og der skal foretages kontrol af badevandskvaliteten ved kommunens strande. Ved udløb fra Vojens renseanlæg foreslås det yderligere at der iværksættes overvågning af Kommunevandløb nr. 5 efter gennemførsel af planen, da planens gennemførsel kan påvirke vandføringen i dette vandløb negativt. i Haderslev Kommune: Spildevandsplan ii Orbicon: Miljøvurdering af spildevandsplan Rapport til Haderslev Kommune. iii iv Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. v Faglig rapport fra DMU nr. 787, 2010: Effekter af øgede kvælstoftilførsler på miljøet i danske fjorde.

57 Side 4 af 7 3. Renseanlæg Herunder ses anvendte årsmængder for de 3 cases (middel af 2 seneste år i PULS 2014 og 2015). Uændrede renseanlæg: Nustrup, Sommersted, Aarøsund, Halk og Skrydstrup fortsætter uændret i alle 3 opgørelser. Miljøstatus Hovedprojekt Renseanlæg Volumen område PE Område vol Rens vol Note BEVTOFT Separeret (pt m³/år) GABØL Separeret (pt m³/år) GRAM Fælles bevares JEGERUP Separeret (målt) NUSTRUP Fælles bevares OVER JERSTAL+SKOVBY Separeres SKRYDSTRUP Fælles bevares SOMMERSTED Fælles bevares VOJENS Sum af ovenstående HADERSLEV Fjernet Lembckesvej HALK Separeres AARØSUND Uændret SUM Miljøstatus 0-alternativ (spildevandsplanen 2020) Renseanlæg Volumen område PE Område vol Rens vol Note BEVTOFT Separeret (pt m³/år) GABØL Separeret (pt m³/år) GRAM Fælles bevares JEGERUP Separeret (målt) NUSTRUP Fælles bevares OVER JERSTAL+SKOVBY Separeres SKRYDSTRUP Fælles bevares SOMMERSTED Fælles bevares VOJENS Sum af ovenstående HADERSLEV Fjernet Lembckesvej HALK Separeres AARØSUND Uændret SUM Note: Det er ikke muligt at opnå vandbalance for mi ljøstatus og fremskrevne beregninger (dvs. sum af vandvolumen er ikke identiske). Dette skyldes at der benyttes målte data for årlige vandmængder til renseanlæg i miljøstatus, mens mængden i fremskrevne beregninger fastsættes på basis af PE og 100% indsivning hvor oplandet separeres _Forudsætningerrev4.docx

58 Side 5 af Udløbskoncentrationer Herunder fremgår middel udløbskoncentrationer fra PULS ( ). Anlæg BI5, modif_biokemisk iltforbrug, modifificeret 5 døgn (mg/l) Nitrogen, total (mg/l) Phosphor, total-p (mg/l) BEVTOFT 9,7 11,5 1,7 GABØL 4,4 23,3 2,3 GRAM 3,9 3,9 0,8 HADERSLEV 2,4 2,4 0,6 HALK 13,0 17,7 1,0 JEGERUP 1,7 19,3 0,4 NUSTRUP 2,9 15,8 1,8 OVER JERSTAL 5,5 11,8 0,8 SKRYDSTRUP 2,3 6,1 0,9 SOMMERSTED 4,0 8,1 1,1 VOJENS 1,5 2,8 0,2 AARØSUND 28,8 28,4 1,7 Tabel 3.1: PULS middelværdier Ovenstående koncentrationer er anvendt for de mindre anlæg. For de 2 store anlæg (Vojens og Haderslev) benyttes bedste bud for fremtidig renseniveau fra Provas (renseanlægsgruppen): Anlæg BI5, modif_biokemisk iltforbrug, modifificeret 5 døgn (mg/l) Nitrogen, total (mg/l) Phosphor, total-p (mg/l) Haderslev og Vojens 3,0 2,5 0,7 Tabel 3.2: Forventede udløbskoncentrationer for Haderslev og Vojens. Værdier fra tabel 3.2 benyttes på: Hovedprojekt: Haderslev og Vojens O-alternativ: Haderslev For O-alternativ i Vojens benyttes PULS-middelværdier fra tabel _Forudsætningerrev4.docx

59 Side 6 af 7 4. Separate oplande Udledning fra separate kloakoplande er opgjort på basis af reduceret areal jf. spildevandsplanen. Udgangspunkt er statusoplande fra 2013 (seneste opd aterede) i GIS. Alle oplande medtaget som separerede i de forskellige scenarier fremgår af kortbilag. Bemærk følgende: I forhold til status fra spildevandsplan er 0-alternativet ændret ved at alle oplande i Starup er separeret og opland 107 er separeret. Alle pseudo-separerede oplande (adskilt hus- og overfladevand men tilkoblet fællessystem) er slettet, da disse indgår i modelberegning af fælleskloak. Nye planoplande (boligområder) er i spildevandsplanen angivet til nedsivning, men dette forventes ikke at være realistisk. For boligoplande indgår de derfor med 50% udledning, da ca. halvdelen forventes at kunne nedsive (dette er ud fra en gennemsnits betragtning, da det må forventes at der kan nedsives mere i den vestlige del af kommunen ift. den østlige). Nye planoplande for erhvervsområder er angivet til 100% udledning, da disse ikke har till a- delse til nedsivning. Enkelte planoplande med 0% i befæstelsesgrad er fastsat til 30% (da ej angivet i planen). Vejvand medtages kun i det omfang oplandet er tilsluttet udløb ejet af Provas. Ej medtaget i opgørelser: Alt vejvand som ikke tilledes ledningsanlæg ejet af Provas. Tag og overfladevand fra privatkloakerede områder. Standard for stofkoncentrationer til beregning af udledte stofmængder er anført i tabel 3.1. Sta n- dardkoncentrationer er fra spildevandsforskning fra miljøstyrelsen nr. 4, Bemærk, at BI5 er estimeret til 1/10 af COD. Parameter Overfladevand [mg/l] N 2,0 P 0,5 COD 50,0 BI5 5,0 Tabel 4.1: Standard stofkoncentration for modelberegning af separatsystem. Der benyttes en nettonedbør på 500 mm. Nettonedbøre n er beregnet på basis af Haderslev Regnserien (DMI Stationsnummer ,97 år efter sletning af udfald). Bemærk, at der ved beregning af nettonedbør er fratrukket initialtab og h ydrologisk reduktionsfaktor _Forudsætningerrev4.docx

60 Side 7 af 7 Vådvolumen skal jf. standardnotat for udledningstilladelser være m³/red. ha. Forventet stofreduktion ved minimum og maksimum vådvolumen er angivet i tabellen nedenfor. Parameter 150 m³/red. ha 250 m³/red. ha Middel N 15% 30% 22,5% P 50% 75% 62,5% COD 50% 90% 70% BI5 50% 90% 70% Tabel 4.2: Forventet stofreduktion ved anlæg af vådbassin. Ved nye bassiner benyttes der som standard 200 m³/red.ha vådvolumen, svarende til ovenstående middel reduktioner. 5. Fælleskloakerede oplande De angivne aflastede mængder fra overløbsbygværker stammer fra modelberegninger foretaget i Mike Urban med Haderslev regnserien. Beregningerne er foretaget med en hydrologisk reduktionsfaktor på 0,8. Der er ikke tillagt sikkerheds- eller klimafaktor, da dette normalt ikke benyttes til aflastningsberegninger til brug fort tillladelser/stoftransport. Haderslev regnserien har en beregningsmæssig varighed på 30 år (29,97) og en ÅMN på 722 mm. Bemærk at Node23/V0001F er sat til 3 overløb og m³/år i både 0- alternativ og hovedprojekt. Dette overløb er påvirket af styring på renseanlæg og kan derfor ikke simuleres i Mike urban. Parameter Overvand [mg/l] N 12,5 P 3,0 BI5 25 Tabel 5.1: Standard stofkoncentration for modelberegning af fællessystem (overvand) _Forudsætningerrev4.docx

61 Haderslev Kommune Scopingskema Ændringer i renseanlægsstrukturen i Haderslev Kommune 29. juni 2016 Udarbejdet til: Haderslev Kommune Simmerstedvej 1A 6100 Haderslev Kontaktperson: Peter Müller Udarbejdet af: EnviDan A/S Esben Astrup Kristensen eak@envidan.dk Direkte tlf.: Projektnavn: Miljøvurdering ændringer i renseanlægsstrukturen i Haderslev Kommune Projektnr.: Kvalitetssikring: Marcus Tranbjerg

62 29. juni 2016 Side 2 af 19 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Indledende screening Befolkning og sundhed Natur og landskab Kulturarv og kulturmiljøer Jord Vand Luft Støj Trafik og infrastruktur Klimatiske forhold Ressourcer og affald Tekniske anlæg... 19

63 29. juni 2016 Side 3 af Baggrund Der skal foretages en miljøvurdering af de planlagte ændringer i renseanlægsstrukturen i Haderslev Kommune. Ift. en afgrænsning af miljøvurderingen, er der lavet en indledende scoping. Denne sc o- ping præsenteres i indeværende dokument. Der er til skemaet udvalgt relevante miljøparametre og skemaet er udfyldt. Hensigten med dette dokument er at give Haderslev Kommune mulighed for at kommentere på valg af miljøparametre og vurderingen under de enkelte parametre. 2. Indledende screening Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer? Planen i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt? X X Den planlagte udledning til Diernæs Bugt er i næ r- heden af 2 Natura 2000 områder. Ca. 22 km sydøst for den planlagte udledning findes habitatområdet Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als og ca. 7 km nord for findes habitatområdet Lillebælt Planen kan påvirke målopfyldelsen for recipienten som fastsat i vand- og vandområdeplanerne? X Vandområdet Sydlige Lillebælt, området nord for Als, hvortil den fremtidige udledning er planlagt, har ifølge den gældende vandplan Dårlig økologisk tilstand. Miljømålet er mindst God økologisk ti l- stand.

64 29. juni 2016 Side 4 af Befolkning og sundhed PLANENS INDVIRKNING PÅ MILJØET Ikke relevant Neutral påvirkning Evt. påvirkning (+/-) BEMÆRKNINGER/VURDERING Ingen påvirkning Vurderes ikke yderligere Undersøges nærmere Befolkning & sundhed Indendørs støjpåvirkninger X Indendørs støjgener vil primært kunne opleves fra lastbiler og gravemaskiner ved anlægsog renoveringsarbejder og er relevant i tættere bebyggede områder. Støjgener er for indeværende plan forbeholdt anlægsfasen og er derfor af midlertidig karakter. Støjgener søges minimeret gennem bl.a. vilkår i evt. tilladelse fra kommunen til det pågældende arbejde, herunder bl.a. at kørsel og gravning foregår indenfor almindelig arbejdstid. Påvirkninger fra støjgener undersøges derfor ikke nærmere i denne miljøvurdering. Afskæring af spildevand fra nedlagte renseanlæg kan medføre behov for etablering af nye pumpestationer på nye lokaliteter. Evt. støjgener og hensyn til beboelser håndteres i projekteringsfasen for de enkelte projekter. Sundhedstilstand X Sundhedsforhold omkring spredning af og smitte med mikroorganismer, bedre rensning ved nedlæggelse af utidssvarende renseanlæg samt spredning af aerosoler er håndteret i miljøvurderingen af Spildevandsplan og disse forhold vurderes derfor ikke nærmere i denne miljøvurdering. I henhold til indeværende plan, er det rele-

65 29. juni 2016 Side 5 af 19 vant at undersøge evt. påvirkning af badevandskvalitet, og dermed sundhedstilstand, ved nye udledningssteder og hvor nuværende udledninger nedlægges. Dette beskrives under punktet Friluftliv/rekreative interesser Luftkvalitet/luftgener X Der kan forekomme støvgener i forbindelse med gennemførsel af planens anlægsarbejder. Evt. vilkår til begrænsning af støvgener stilles af Haderslev Kommune i forbindelse med tilladelse til det pågældende arbejde og vurderes derfor ikke yderligere. Lys/skygge/vindgener X Gennemførsel af planen vil ikke medføre lys, skygge eller vindgener. Svage grupper X Samfundets svage grupper vil ikke føle nogen negativ påvirkning ved gennemførsel af planen. Friluftsliv/rekreative interesser X Stop for udledning af renset spildevand til følsomme recipienter (Haderslev Fjord og Vadehavet) kan medføre forbedringer i badevandskvaliteten og dette undersøges nærmere. Udledninger af renset spildevand på en ny lokalitet (Diernæs Bugt) kan medføre forringelser af badevandskvaliteten og dette unde r- søges nærmere. Materielle goder X Ingen påvirkning. Der henvises til det efte r- følgende punkt om begrænsninger og gener, hvad angår planens konsekvenser for brugerens økonomi. Begrænsninger og gener over for befolkningen X I anlægsperioden vil der være midlertidige gener for befolkningen i form af gravearbejde og ændrede trafikforhold. Dette er vurderet nærmere under trafikale forhold.

66 29. juni 2016 Side 6 af Natur og landskab PLANENS INDVIRKNING PÅ MILJØET Ikke relevant Neutral påvirkning Evt. påvirkning (+/-) BEMÆRKNINGER/VURDERING Ingen påvirkning Vurderes ikke yderligere Undersøges nærmere Natur & landskab Natura 2000 områder (Habitat- fuglebeskyttelses- og ramsarområder) X Den planlagte udledning til Diernæs Bugt er i nærheden af 2 Natura 2000 områder. Ca. 22 km sydøst for den planlagte udledning findes habitatområdet Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als og ca. 7 km nord for findes habitat-, ramsar- og fuglebeskyttelsesområdet Lillebælt. Den planlagte Vestlige renseløsning påvirker følgende områder gennem mindre udledning af renset spildevand: - Habitatområdet Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde. - Fuglebeskyttelsesområdet Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb. - Fuglebeskyttelses- og ramsarområdet Vadehavet. - Pamhule Skov og Stevning Dam Beskyttet natur, 3 X Ændringer i 3 beskyttet natur kræver dispensation ift. naturbeskyttelsesloven. Forløbet af de planlagte transportledninger er i videst mulige omfang lagt udenom 3 beskyttet natur. Det planlagte forløb krydser dog gennem 3 beskyttet natur enkelte steder og kommer i nærheden af 3 beskyttet natur andre steder. En negativ påvirkning af disse naturområder kan derfor

67 29. juni 2016 Side 7 af 19 ikke udelukkes og denne skal undersøges og vurderes i detailplanlægningen ved etablering af nye anlæg, eksempelvis transportledninger og pumpestationer. I den fremtidige vurdering tages der udgangspunkt i den konkrete naturtilstand for de pågældende beskyttede naturområder. Da tilstanden for de pågældende områder ikke kendes for nuværende, vurderes dette forhold ikke yderligere i denne miljøvurdering. Krydsninger af 3 beskyttede vandløb kan kræve dispensation ift. naturbeskyttelsesloven og kræver derudover tilladelse efter vandløbsloven. Forløbet af de planlagte transportledninger krydser 3 beskyttede vandløb flere steder og det kan derfor ikke udelukkes, at der sker en negativ påvirkning. Denne skal undersøges og vurderes i detailplanlægningen ved etablering af nye anlæg, eksempelvis transportledninger og pumpestationer. Et vurderes dog, at der er lav risiko for en negativ påvirkning ved krydsning af 3 beskyttede vandløb, da ledningen graves ned under vandløbet. Dette forhold vurderes derfor ikke yderligere i denne miljøvurdering. Flora og fauna, herunder bilag IV, sjældne, udryddelsestruede el. fredede dyr og planter X Beskyttelse af arter sker eksempelvis gennem naturbeskyttelsesloven, EU direktiver eller internationale konventioner. Skal undersøges og vurderes nærmere ved detailplanlægningen ved etablering af nye anlæg. Der skal ved detailplanlægningen undersøges for og vurderes på tilstedeværelsen af beskyttede arter og deres levesteder. Økologiske forbindelser X Økologiske forbindelser er korridorer i landskabet, der fungerer som spredningsveje for fauna. De økologiske forbindelser ligger typisk langs vandløb, søer og skove. Det vurderes, at planen ikke har betydning for de økologiske forbindelser og at en evt.

68 29. juni 2016 Side 8 af 19 påvirkning vil være kortvarig. Dette forhold behandles derfor ikke yderligere i denne miljøvurdering. Flora og fauna ud over 3 og bilag IV X Skal undersøges og vurderes i detailplanlægningen ved etablering af nye anlæg, eksempelvis transportledninger og pumpestationer. Bygge- og beskyttelseslinjer X Den planlagte forløb af transportledninger enten krydser eller kommer i nærheden af flere bygge- og beskyttelseslinjer for skove, åer, og beskyttede sten- og jorddiger. Det skal derfor undersøges og vurderes i detailplanlægningen om dette giver anledning til særligt tiltag. Ved etablering af det planlagte nye udløb i Diernæs Bugt krydser forløbet gennem strandbeskyttelseslinjer. Det skal derfor undersøges og vurderes i detailplanlægningen om dette giver anledning til særligt tiltag. Fredninger X Det vurderes, at planen ikke har betydning for fredede områder og at en evt. påvirkning vil være kortvarig. Dette forhold behandles derfor ikke yderligere i denne miljøvurdering. I tilfælde af krydsning gennem fredede områder skal dette dog undersøges og vurderes i detailplanlægningen. Skovrejsning/skovnedlæggelse X Skal undersøges og vurderes i detailplanlægningen ved etablering af nye anlæg, eksempelvis transportledninger og pumpestationer. Eksisterende skove X Skal undersøges og vurderes i detailplanlægningen ved etablering af nye anlæg, eksempelvis transportledninger og pumpestationer.

69 29. juni 2016 Side 9 af 19 Landskabelig værdi samt overordnede landskabsstrukturer X Nye transportledninger graves ned og har derfor ingen påvirkning på den overordnede landskabsstruktur. Etablering af nye pumpestationer kan have en negativ effekt på landskabsstrukturen, men det vurderes at være af underordnet karakter. Det vurderes derfor ikke yderligere i denne miljøvurdering. Geologisk værdifulde områder X Skal håndteres i projekteringsfasen ved etablering af nye anlæg, eksempelvis transportledninger og pumpestationer. Rekreative områder/friluftsliv X Stop for udledning af renset spildevand til følsomme recipienter (Haderslev Fjord og Vadehavet) kan medføre forbedringer i badevandskvaliteten og dette undersøges nærmere. Udledninger af renset spildevand på en ny lokalitet (Diernæs Bugt) kan medføre forringelser af badevandskvaliteten og dette undersøges nærmere.

70 29. juni 2016 Side 10 af Kulturarv og kulturmiljøer PLANENS INDVIRKNING PÅ MILJØET Ikke relevant Neutral påvirkning Evt. påvirkning (+/-) BEMÆRKNINGER/VURDERING Ingen påvirkning Vurderes ikke yderligere Undersøges nærmere Kulturarv & kulturmiljøer Fortidsminder X De planlagte transportledninger krydser flere fredede jord- og stendiger, og anlægsarbejde kan berører andre fortidsminder, hvilket kræver dispensation. Dette håndteres i detailplanlægningen og håndteres derfor ikke yderligere i denne miljøvurdering. Kirker og deres omgivelser X Etablering af transportledninger og pumpestationer vil ikke påvirke kirkeindsigtslinjer eller omgivelser. Fredede og/eller bevaringsværdige bygninger/arkitektoniske værdier X Det vurderes, at de planlagte aktiviteter ikke påvirker fredede og/eller bevaringsværdige bygninger/arkitektoniske værdier. Arkæologiske værdier X Findes der under anlægsarbejdet spor af fortidsminder, skal arbejdet straks standes. Fortidsmindet skal straks anmeldes til det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum. Værdifulde kulturmiljøer X Eventuelle påvirkninger vurderes at være kortvarige og begrænset til anlægsfasen.

71 29. juni 2016 Side 11 af Jord PLANENS INDVIRKNING PÅ MILJØET Ikke relevant Neutral påvirkning Evt. påvirkning (+/-) BEMÆRKNINGER/VURDERING Ingen påvirkning Vurderes ikke yderligere Undersøges nærmere Jord Jordforurening X Flytning af jord fra kortlagte områder er anmeldelsespligtigt og Haderslev Kommune er myndighed i forhold til tilladelser til gravearbejde eller ændret anvendelse på kortlagte arealer. I tilfælde af gravearbejde i kortlagte områder, håndteres dette under anlægsfasen. Risiko for ny jordforurening X De planlagte aktiviteter indeholder ingen aktiviteter der kan medføre ny jordforurening. Jordhåndtering/jordflytning X Jordarbejder i forbindelse med etablering af nye spildevandsledninger involverer jordhåndtering. Ledningerne graves ned og tildækkes med opgravet jord. Det vurderes ikke nødvendigt at flytte jord i forbindelse med gennemførsel af planen.

72 29. juni 2016 Side 12 af Vand PLANENS INDVIRKNING PÅ MILJØET Ikke relevant Neutral påvirkning Evt. påvirkning (+/-) BEMÆRKNINGER/VURDERING Ingen påvirkning Vurderes ikke yderligere Undersøges nærmere Vand Overfladevand - vandmængder X Hav, vandløb, søer og vådområder kan påvirkes ved gennemførsel af planen. Påvirkningen kan ske gennem ændring i udledte vandmængder fra renseanlæg som følge af afskæring og nedlæggelse af lokale renseanlæg. Påvirkningen kan ske ved flytning af vand over vandskel, da spildevand fra den vestlige del af Haderslev Kommune flyttes til den østlige del. Derved flyttes vand der naturligt har udløb til Vadehavet til Lillebælt. Ændringer i overløbshændelser samt i de hydrauliske forhold af recipienter er håndteret i miljøvurderingen af Spildevandsplan og disse forhold vurderes derfor ikke nærmere i denne miljøvurdering. Overfladevand - stofmængder X Gennemførsel af planen vil medføre ændring i udledte stofmængder for en række recipienter, herunder Lillebælt, der vil modtage mere, og Haderslev Fjord, Vadehavet, Haderslev Dam samt vestvendte vandløb der vil modtage mindre. Ændring i stofmængder som følge af byudvik-

73 29. juni 2016 Side 13 af 19 ling, forbedret spildevandshåndtering ved spredt bebyggelse samt rensning i forsinkelsesbassiner er håndteret i miljøvurderingen af Spildevandsplan og disse forhold vurderes derfor ikke nærmere i denne miljøvurdering. Lavbundsområder X De planlagte transportledninger og pumpestationer vil flere steder gennemskære lavbundsområder, særligt i forbindelse med krydsning af vandløb. I hvilken grad dette påvirker de enkelt lavbundsområder undersøges ved detailplanlægningen og undersøges ikke yderligere i denne miljøvurdering. Grundvandsforhold og drikkevandsinteresser X Påvirkning af vandbalancen da gennemførsel af planen medfører pumpning af spildevand over vandskel.

74 29. juni 2016 Side 14 af Luft PLANENS INDVIRKNING PÅ MILJØET Ikke relevant Neutral påvirkning Evt. påvirkning (+/-) BEMÆRKNINGER/VURDERING Ingen påvirkning Vurderes ikke yderligere Undersøges nærmere Luft Støv X Der kan forekomme støvgener i forbindelse med gennemførsel af planens anlægsarbejder. Evt. vilkår til begrænsning af støvgener stilles af Haderslev Kommune i forbindelse med tilladelse til det pågældende arbejde og vurderes derfor ikke yderligere. Lugt X Planen indeholder etablering af trykledninger over lange afstande til transport af spildevand. Dette kan medføre begrænsede lugtgener ved pumpestationer, og disse bør derfor placeres væk fra boliger. Hensyn til placering af pumpestationer sker ved projektering af de konkrete anlæg og vurderes derfor ikke yderligere. Andre emissioner X Gennemførsel af planen forventes at medføre en reduktion af aerosoler. Dette er håndteret i miljøvurderingen af Spildevandsplan og vurderes derfor ikke nærmere i denne miljøvurdering.

75 29. juni 2016 Side 15 af Støj PLANENS INDVIRKNING PÅ MILJØET Ikke relevant Neutral påvirkning Evt. påvirkning (+/-) BEMÆRKNINGER/VURDERING Ingen påvirkning Vurderes ikke yderligere Undersøges nærmere Støj Støj og vibrationer (anlægsfase) X I forbindelse med gennemførsel af planen vil der forekomme gener fra støj og vibrationer fra bl.a. lastbiler og gravemaskiner. Generne er forbeholdt anlægsfasen og vil kun opleves lokalt. Evt. vilkår til begrænsning af støj- og vibrationsgener stilles af Haderslev Kommune i forbindelse med tilladelse til det pågældende arbejde og vurderes derfor ikke yderligere. Støj og vibrationer (driftsfase) X Driften af projekter indeholdt i planen forventes ikke at give anledning til gener i form af støj og vibrationer.

76 29. juni 2016 Side 17 af Klimatiske forhold PLANENS INDVIRKNING PÅ MILJØET Ikke relevant Neutral påvirkning Evt. påvirkning (+/-) BEMÆRKNINGER/VURDERING Ingen påvirkning Vurderes ikke yderligere Undersøges nærmere Klimatiske forhold Energiforbrug og CO 2 udledning X Energiforbrug samt udledning af CO 2 i forbindelse med anlægsarbejder indehold i planen er ukendt, men vurderes at være på niveau med anlægsarbejder i almindelighed. Drift og opvarmning af pumpestationer kræver energi, hvorfor den planlagte pumpning af spildevand er energikrævende. Drift af renseanlæg er dog mere energikrævende og samlet set vurderes energiforbruget derfor at blive reduceres. Klimatilpasning X Reduktionen af oversvømmelsesrisiko som følge af separatkloakering er håndteret i miljøvurderingen af Spildevandsplan og vurderes derfor ikke nærmere i denne miljøvurdering.

77 29. juni 2016 Side 18 af Ressourcer og affald PLANENS INDVIRKNING PÅ MILJØET Ikke relevant Neutral påvirkning Evt. påvirkning (+/-) BEMÆRKNINGER/VURDERING Ingen påvirkning Vurderes ikke yderligere Undersøges nærmere Ressourcer & Affald Arealforbrug X Gennemførsel af planen vil ikke medføre væsentlige ændringer i arealforbrug da nye spildevandsledninger nedgraves og arealer anvendt til nye pumpestationer er begrænset. Råstoffer, materialer og produkter X Gennemførsel af planen vil ikke medføre væsentlige ændringer i forbrug af råstoffer, materialer og produkter. Affald X Gennemførsel af planen vil ikke medføre væsentlige ændringer i affaldsmængder.

78 29. juni 2016 Side 19 af Tekniske anlæg PLANENS INDVIRKNING PÅ MILJØET Ikke relevant Neutral påvirkning Evt. påvirkning (+/-) BEMÆRKNINGER/VURDERING Ingen påvirkning Vurderes ikke yderligere Undersøges nærmere Tekniske anlæg Ledninger X I forbindelse med de enkelte anlægsarbejder indeholdt i planen, indhentes oplysninger fra det centrale ledningsregister (LER) om eksisterende ledninger i det pågældende område. Detailprojekteringen tager hensyn til disse oplysninger hvorfor det ikke vurderes yderligere i denne miljøvurdering. Andre anlæg X I forbindelse med de enkelte anlægsarbejder indeholdt i planen, og detailprojektering af disse tages der hensyn til øvrige tekniske anlæg i området (f.eks. vindmøller). Punktet vurderes derfor ikke yderligere.

79 Haderslev Kommune Habitatvurdering Ændring af renseanlægsstruktur i Haderslev Kommune Udarbejdet til: Haderslev Kommune Simmerstedvej 1A 6100 Haderslev Udarbejdet af: EnviDan A/S Esben Astrup Kristensen eak@envidan.dk Direkte tlf.: Projektnavn: Habitatvurdering Projektnr.: Kvalitetssikring: Marcus Tranbjerg Side 1 af 34

80 Side 2 af 34 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Projektbeskrivelse Hovedprojektet alternativet Internationale naturbeskyttelsesinteresser Natura Naturplaner Bilag IV arter Vandplaner og Vandområdeplaner Nuværende forhold Nuværende udledte stofmængder Natura 2000-områder i Lillebælt Natura 2000-området Lillebælt Natura 2000-området Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als Relevante marine habitatnaturtyper i Lillebælt Terrestriske naturtyper ved Lillebælt Marine habitatarter i Lillebælt Fuglearter med særlig tilknytning til marine områder i Lillebælt Bilag IV arter Natura 2000-områder udover i Lillebælt Natura 2000-området Pamhule Skov og Stevning Dam Natura 2000-området Vadehavet Påvirkning fra hovedprojektet Konsekvenser for natura 2000-områder i Lillebælt - stofmængder Konsekvenser for nature 2000-områder i Lillebælt naturtyper og arter Sandbanke (1110) Vadeflader (1140) Lagune (1150) Bugt (1160) Rev (1170) Strandvold med enårige planter (1210) Strandvold med flerårige planter (1220) Strandeng (1330) Marsvin Havørn... 31

81 Side 3 af Klyde Fjordterne Havterne Sangsvane Bjergand Edderfugl Hvinand Toppet skallesluger Konsekvenser for Vadehavet Konsekvenser for Pamhule Skov og Stevning Dam Kumulative effekter Usikkerheder ved vurderingen Afværgeforanstaltninger Konklusion... 34

82 Side 4 af Indledning Provas A/S planlægger en omstrukturering af spildevandsrensningen i Haderslev Kommune. Planen indebærer nedlæggelse af renseanlæg, udbygning af andre anlæg, anlæggelse af transportledninger samt etablering af et nyt udledningspunkt for renset spildevand i Diernæs Bugt. Dermed flyttes udledningen af spildevand fra nogle recipienter til andre og bl.a. vil der kun i mindre omfang ske udledning af spildevand til vestvendte vandløb i fremtiden og hovedparten af det rensede spildevand vil udledes til Lillebælt. Den planlagte udledning af renset spildevand til Diernæs Bugt sker i nærheden af 2 natura områder, nr. 112 (Lillebælt) og nr. 197 (Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als). Derudover vil gennemførsel af planen medføre en mindre udledning af renset spildevand til natura 2000-områder i Vadehavet og omkring Pamhule Skov. Haderslev Kommune har jævnfør Habitatdirektivet udarbejdet en foreløbig vurdering og den viser, at projektet kan påvirke natura områderne. I den foreløbige habitatkonsekvensvurdering vurderes påvirkningen fra projektet ikke umiddelbart at udgøre en væsentlig negativ påvirkning, men at biologiske effekter på natura områderne skal undersøges nærmere. Nærværende rapport indeholder en habitatkonsekvensvurdering af de planlagte ændringer i spildevandsrensningen i Haderslev Kommune. Habitatkonsekvensvurderingen skal give en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et natura område væsentligt. De projekter, der omfattes af kravet om vurdering, er projekter som ikke direkte er forbundet med eller nødvendige for natura 2000-områdernes forvaltning. Vurderingen tager udgangspunkt i en beskrivelse af de internationale naturbeskyttelseselementer i det pågældende område. Dette omfatter en beskrivelse af natura 2000-områderne, naturplaner, bilag IV arter og Vandrammedirektivet, herunder Vandplaner og Vandområdeplaner. Derefter beskrives de eksisterende forhold i natura 2000-områderne og det vurderes om den planlagte renseløsning påvirker de enkelte naturelementer og deres bevaringsmålsætning, både habitatnaturtyper, udpegningsarter og bilag IV arter. Endelig beskrives evt. kumulative effekter, usikkerhederne ved vurderingen herunder klimaeffekter, eventuelle afværgeforanstaltninger og der gives en konklusion. Habitatkonsekvensvurderingen er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i 6 8 i BEK nr. 408 af 01/05/2007 (Udpegning og administration af internat ionale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter) med tilhørende vejledning af juni Habitatkonsekvensvurderingen indgår som et bilag til Miljøvurderingen af ændringer i renseanlægsstrukturen i Haderslev Kommune.

83 Side 5 af Projektbeskrivelse Haderslev Kommune har tidligere udarbejdet Spildevandsplan i og der er foretaget en miljøvurdering af denne plan ii. I henhold til vurdering af de forslåede ændringer i renseanlægsstrukturen i Haderslev Kommune, er Spildevandsplan alternativet, og dette samt ændringer i renseanlægsstrukturen i Haderslev Kommune beskrives kort nedenfor Hovedprojektet Ved hovedprojektet, nedlægges Gram renseanlæg og spildevandet fra Gram og oplandsbyer sendes til rensning på Vojens renseanlæg. Dermed opstår der en øget belastningen på Vojens renseanlæg, men anlægget har også i dag en uudnyttet kapacitet. Fra Vojens renseanlæg etableres et nyt udløb til Lillebælt i Diernæs Bugt. Udløb fra Haderslev renseanlæg flyttes fra Haderslev Fjord til Lillebælt i Diernæs Bugt. Sommersted, Skrydstrup, Nustrup, Halk og Aarøsund renseanlæg bevares i deres nuværende form og med de nuværende recipienter. Efter realisering af de foreslåede ændringer i renseanlægsstrukturen i Haderslev Kommune, vil der i Haderslev Kommune være renseanlæg vist i Tabel 2.1 med tilhørende renseniveau, kapacitet, bela stning og opland (recipient). Tabel 2.1 Renseanlæg i Haderslev Kommune ved realisering af de foreslåede ændringer i renseanlægsstrukturen i Haderslev Kommune. Renseanlæg Renseniveau Dimensioneret kapacitet (PE*) Belastning (PE) Renseanlæg Sommersted MBN Gram Å, Vadehavet Skrydstrup MBN Gels Å, Vadehavet Nustrup MBN Gram Å, Vadehavet Halk MK Halk Nor, Lillebælt Haderslev MBNDK Diernæs Bugt, Lillebælt Vojens MBNDKS Diernæs Bugt, Lillebælt Aarøsund MK Lillebælt *PE: Personækvivalent (60 g organisk stof/døgn målt som BI5) M: Mekanisk rensning (rist, sandfang, bundfældning) B: Biologisk rensning (biologisk omsætning af organisk stof) N: Nitrifikation (biologisk omsætning af ammonium til nitrat) D: Denitrifikation (biologisk omsætning af nitrat til nitrogen(gas)) K: Kemisk rensning (fosforfjernelse ved kemikalietilsætning) S: Sandfilter

84 Side 6 af 34 Figur 1: Oversigtskort der viser hovedprojektet i hovedtræk. Gennemførsel af hovedprojektet påvirker udelukkende hvortil renset spildevand udledes. Overløb og udledninger af overfladevand ved regnhændelser vil efter gennemførsel af hovedprojektet fortsat udledes til de nuværende recipienter, og i tilnærmelsesvis samme omfang alternativet Hvis det var valgt at realisere tiltagene i gældende Spildevandsplan , ville der i Haderslev Kommune være renseanlæg vist i Tabel 2.2 med tilhørende renseniveau, kapacitet, belastning og opland (recipient).

85 Side 7 af 34 Tabel 2.2 Renseanlæg i Haderslev Kommune ved Spildevandsplane Renseanlæg Renseniveau Dimensioneret kapacitet (PE*) Belastning (PE) Renseanlæg Gram MBNK Gram Å, Vadehavet Sommersted MBN Gram Å, Vadehavet Skrydstrup MBN Gels Å, Vadehavet Nustrup MBN Gram Å, Vadehavet Halk MK Halk Nor, Lillebælt Haderslev MBNDK Haderslev Fjord, Lillebælt Vojens MBNDKS Haderslev Fjord, Lillebælt Aarøsund MK Lillebælt *PE: Personækvivalent (60 g organisk stof/døgn målt som BI5) M: Mekanisk rensning (rist, sandfang, bundfældning) B: Biologisk rensning (biologisk omsætning af organisk stof) N: Nitrifikation (biologisk omsætning af ammonium til nitrat) D: Denitrifikation (biologisk omsætning af nitrat til nitrogen(gas)) K: Kemisk rensning (fosforfjernelse ved kemikalietilsætning) S: Sandfilter

86 Side 8 af 34 Figur 2: Oversigtskort der viser 0-alternativet i hovedtræk. 3. Internationale naturbeskyttelsesinteresser De internationale naturbeskyttelsesområder er et vigtigt bidrag til at beskytte den biologiske mangfoldighed i Danmark. Hvert internationalt naturbeskyttelsesområde består af et eller flere af disse særligt udpegede områder. 3.1 Natura 2000 Natura 2000 er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Natura 2000 områderne er udpeget igennem Habitatdirektivet iii og Fuglebeskyttelsesdirektivet iv for at beskytte naturtyper, levesteder og plante- og dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Områderne er udpeget igennem og administreres ved bekendtgø relse nr.408 af 1. maj 2007 ( Habitatb e- kendtgørelsen ). Habitatområderne er naturområder, der er beskyttet efter Habitatdirektivet, der forpligter EU's medlemsstater til at bevare naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Hvert område er udvalgt for at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter (udpegningsgrundlag). Heraf er nogle arter og naturtyper særligt prioriterede i de enkelte områder. Habitatdirektivet omfatter mere end 200 naturtyper og 700 arter af planter og dyr, hvoraf der findes ca. 60 naturtyper og mere end 100 arter i Danmark. I Danmark findes der 261 habitatområder med et samlet areal på ca km², hvoraf hovedparten er hav.

87 Side 9 af Naturplaner For hvert natura 2000 område er der udarbejdet basisanalyser, som beskriver udpegningsgrundlag, tilstanden for områdets naturtyper og arter, samt truslerne imod dem. Basisanalyserne er udgangspunkt for natura 2000 planlægningen, og hvis myndig hederne skal træffe konkrete afgørelser, som vedrører de enkelte områder, skal viden fra analyserne indgå som en del af beslutningsgrundlaget. På baggrund af basisanalyserne er der udarbejdet et forslag til plan for hvert enkelt natura 2000 område. Kommunerne skal herefter udarbejde konkrete handleplaner for de enkelte områder. Natura 2000 handleplanerne skal sikre, at de truede naturtyper og arter, som findes i de enkelte områder, opnår en gunstig bevaringstilstand. I den sammenhæng er der lavet en målfastsættelse for de enkelte naturtyper og arter. 3.3 Bilag IV arter Danmark skal sikre, at bestemte arters yngle og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges, jf. Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1 d. EF domstolen har i flere domme understreget, at artsbesky t- telsen tillægges stor betydning for EU og skal fortolkes restriktivt. Beskyttelsen gælder de arter, der står på bilag IV i Habitatdirektivet. Ca.35 af arte rne findes i Danmark. I alle de tilfælde, hvor aktiviteter kræver en plan eller en afgørelse, skal kommunen sikre sig, at planer og afgørelser ikke beskadiger eller ødelægger arternes yngle og rasteområder. 3.4 Vandplaner og Vandområdeplaner EU s vandrammedirektiv kræver udarbejdelse af konkrete planer for beskyttelsen af forbedring af overfladevandets og grundvandets tilstand. Som en del af direktivet er der udarbejdet vandplaner ( ) og vandområdeplaner ( ). Af dis se planer fremgår de konkrete målsætninger og tilstandsvurderinger for de enkelte vandområder, herunder kystvande. 4. Nuværende forhold Følgende afsnit beskriver de nuværende forhold i projektområdet. Etablering af transportledninger til renset og urenset spildevand sker udenfor natura 2000-områder og det vurderes at både anlæg og drift af disse ikke påvirker natura 2000-områder. Det samme gør sig gældende med drift at renseanlæg. Der er således udelukkende en eventuel påvirkn ing fra ændring i udledningspunkt for renset spildevand der beskrives i denne habitatkonsekvensvurdering. Det skal dog bemærkes, at de miljømæssige påvirkninger af etablering og drift af transportledninger samt renseanlæg er beskrevet og vurderet i Miljøvurderingen. Beskrivelse af natura 2000-områderne inddeles efter områder der findes i Lillebælt, hvortil gennemførsel af hovedprojektet vil betyde en merudledning af renset spildevand, og natura 2000-områder udenfor Lillebælt, hvortil gennemførsel af hovedprojektet vil medføre en nedsat udledning af ren-

88 Side 10 af 34 set spildevand. For natura 2000-områderne i Lillebælt foretages en detaljeret gennemgang af natu r- typer og habitatarter og der beskrives en vurdering af bevaringsstatus for hver enkelt. For natura 2000-områderne beliggende udenfor Lillebælt beskrives bevaringsstatus mere overordnet. Dette begrundes med, at det vurderes at være merudledningen af renset spildevand til Lillebælt der kan påvirke natura 2000-områderne negativt. 4.1 Nuværende udledte stofmængder Nedenstående tabeller viser de samlede nuværende udledninger af kvælstof og fosfor til Vadehavet og Lillebælt opdelt på deloplande for kvælstof (kun relevante deloplande, i forhold til Haderslev Spildevandsplan , er medtaget) og på hovedvandoplandsniveau for fosfor, da der ikke er tilgængelige data for fosfor på deloplandsniveau. Data dækker over den total udledning af kvælstof og fosfor og således fra både diffuse kilder (landbrug) og punktkilder (bl.a. renseanlæg). Data fre m- går af henholdsvis Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.10, Vadehavet og Forslag til Vandplan - Hovedvandopland 1.11, Lillebælt/Jylland. Tabel 4.1 De samlede nuværende udledninger af kvælstof og fosfor til Vadehavet. Delopland Oplandsareal (ha) Kvælstofbelastning Land (kg N/ha/år) Kvælstofbelastning Land i alt (kg N/år) Delopland Oplandsareal (ha) Kvælstofbelastning Land (kg N/ha/år) Kvælstofbelastning Land i alt (kg N/år) Knudedyb , Juvre Dyb , Lister Dyb , Vadehavet total kvælstof 8.478,11 tons N/år Vadehavet total fosfor 245,86 tons P/år

89 Side 11 af 34 Tabel 4.2 De samlede nuværende udledninger af kvælstof og fosfor til Lillebælt/Jylland. Delopland Oplandsareal (ha) Kvælstofbelastning Land (kg N/ha/år) Kvælstofbelastning Land i alt (kg N/år) Sydlige Lillebælt , Lillebælt Bredningen , Haderslev Fjord , Avnø Vig , Hejlsminde Nor , Lillebælt/Jylland total kvælstof 4.437,92 tons N/år Lillebælt/Jylland total fosfor 142,14 tons P/år Miljøfarlige stoffer Vandområder kan potentielt tilføres miljøfarlige forurenende stoffer fra en række forskellige kilder, herunder via spildevand fra kommunale renseanlæg. Ifølge vandrammedirektivet omfatter tilstandsvurderingen af overfladevand udover de biologiske kvalitetselementer også forekomsten af miljøfarlige forurenende stoffer. Vandrammedirektivet skelner mellem vandområdernes kemiske tilstand og økologiske tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer. I vurderingen af den kemiske tilstand indgår de såkaldte prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer med EU-fastsatte miljøkvalitetskrav Prioriterede stoffer er i vandrammedirektivet defineret som stoffer/stofgrupper, der udgør en særligt væsentlig risiko for vandmiljøet på EU-niveau. I EU-regi er der i dag udpeget 45 prioriterede stoffer. I vurderingen af den økologiske tilstand indgår øvrige miljøfarlige forurenende stoffer, som omfatter nationalt udvalgte stoffer. Den kemiske og økologiske tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer vurderes på baggrund af fastsatte miljøkvalitetskrav. Den kemiske tilstand bliver i vandområdeplanerne vurderet ud fra følgende 21 EU-prioriterede stoffer: Bly, cadmium, kviksølv, nikkel, BDE, benz(a)pyren, be n- zo(g,h,i)perylen, benzo(b,j,k)fluoranthen, dioxiner, naphthalen, nonylphenol, atrazin, anthracen, diuron, isoproturon, simazin, DEPH, PFOS, HBCDD, hexachlorbenzen og TBT.

90 Side 12 af 34 Miljømålet for kystvande i forhold til miljøfarlige forurenende stoffer vedrører de prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer med EU-fastsatte miljøkvalitetskrav (kemisk tilstand) samt forurenende stoffer med nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav (økologisk tilstand). Der findes kun få og varierede data for udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer, og der er således ingen kvantitativ vurdering af belastningen med miljøfarlige forurenende stoffer i vandområder i Hovedvandopland Vadehavet og Hovedvandopland Lillebælt/Jylland v. Fra det danske nationale overvågningsprogram, specialundersøgelser, myndighedstilsyn mv. findes viden om påvirkningen for en del miljøfarlige forurenende stoffer, hvoraf ovenfornævnte stoffer har særlig sandsynlighed for at udledninger giver anledning til overskridelse af miljøkvalitetskrav i vandområder. Resultater fra bl.a. det nationale overvågningsprogram viser, at udledning fra normalt belastede renseanlæg, udbygget med både kvælstof og fosforfjernelse ved en god fortynding i vandområdet, normalt ikke vil give anledning til overskridelser af miljøkvalitetskravene. Omvendt peger undersøgelser på, at lavtudbyggede anlæg med ringe fortynding af udledningen med særlig sandsynlighed giver overskridelser af de i ovenstående tabel nævnte stoffer. 4.2 Natura 2000-områder i Lillebælt Natura 2000-området Lillebælt Natura 2000-området Lillebælt (nr. 112) består af et habitato mråde (nr. H 96), et fuglebeskytte l- sesområde (nr. F 47) og et ramsar-område (nr. 15). Dette område dækker størstedelen af det ce n- trale Lillebælt, samt området omkring Halk Nord og dækker samlet ca. 280 km 2 hav og 70 km 2 land vi. Der er ca. 7 km fra det planlagte udledningssted i Diernæs Bugt til natura 2000-området.

91 Side 13 af 34 Figur 3: Oversigtskort der viser natura 2000-området Lillebælt. Det udpegede område i Lillebælt er et særpræget havområde med lave og dybe områder, som mod nord indsnævres til en flodlignende rende med op til 80 meters dybde. Stærk strøm udsætter kysterne for erosion, og materialet aflejres andre steder som krumodder og strandvolde. Saliniteten varierer mellem 15 og 30 promille og der kan på trods af turbulensen i vandmasserne tidvis forekomme lagdeling som følge af at vand fra Østersøen flyder ovenpå det saltere havvand, der strømmer ind fra Skagerrak/Kattegat. Hele havområdet udgøres af habitattyperne lavvandede bugter, sandbanker, rev, kystlaguner og mudder- og sandflader. Området indeholder desuden 3 større beboede øer og 7 holme samt mange store og små kystlaguner, der typisk er opstået ved, at krumoddesystemer har afsnøret en del af havområdet. I tilknytning til krumodderne er der stedvis udviklet store strandengsarealer med naturlige tidevandsrender. Kystlagunerne og strandengene indeholder et artsrigt plante- og dyreliv og udgør betydningsfulde overvintrings- og yngleområder for fugle. De vigtigste er Halk Nor, Bankel Sø, Hejlsminde Nor, områder på Årø og Bågø, Flægen og Emtekær Nor,

92 Side 14 af 34 der er væsentlige levesteder for flere sjældne fugle- og plantearter. Marsvin er udbredt i farvandet, især i områdets nordlige del er de hyppigt registreret. Området har i historisk tid været det vigti g- ste fangstområde af marsvin i Danmark. Tabel 4.3 og Tabel 4.4 viser udpegningsgrundlaget for henholdsvis habitatområde H 96 og fuglebeskyttelsesområdet F 47. Tabel 4.3 Udpegningsgrundlag for habitatområdet H 96. Naturtyper Sandbanke (1110) Næringsrig sø (3150) Vadeflade (1140) Vandløb (3260) Lagune *(1150) Kalkoverdrev* (6210) Bugt (1160) Surt overdrev* (6230) Rev (1170) Tidvis våd eng (6410) Strandvold med enårige planter (1210) Urtebræmme (6430) Strandvold med flerårige planter (1220) Nedbrudt højmose (7120) Kystklint/klippe (1230) Kildevæld* (7220) Enårig strandengsvegetation (1310) Rigkær (7230) Strandeng (1330) Bøg på mor (9110) Forklit (2110) Bøg på muld (9130) Hvid klit (2120) Ege-blandskov (9160) Grå/grøn klit (2130) Kransnålalge-sø (3140) Skovbevokset tørvemose* (91D0) Elle- og askeskov* (91E0)* Arter Skæv vindelsnegl (1014) Marsvin (1351) Sumpvindelsnegl (1016) Stor vandsalamander (1166) * Særligt prioriterede naturtyper og arter i området. Tal i parentes henviser til de talkoder der benyttes for naturtyper og arter fra habitatdirektivets bilag 1 og 2.

93 Side 15 af 34 Tabel 4.4 Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområdet F 47. Arter Havørn (y) Rørhøg (y) Plettet rørvagtel (y) Engsnarre (y) Klyde (y) Sangsvane (t) Edderfugl (t) Brushane (y) Fjordterne (y) Havterne (y) Dværgterne (y) Mosehornugle (y) Bjergand (y) Hvinand (y) Toppet skallesluger (t) y betyder ynglefugl i området, t betyder at arten benytter området i trækperioden Natura 2000-området Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als Natura 2000-området Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (nr. 197) består af et habitatområde (nr. H 173) og et fuglebeskyttelsesområde (nr. F 64) og dækker ca. 649 km 2 hav vii. Der er ca. 22 km fra det planlagte udledningssted i Diernæs Bugt til natura 2000-området.

94 Side 16 af 34 Figur 4: Oversigtskort der viser natura 2000-området Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als. Dette Natura 2000-område er specielt udpeget for naturtypen rev og arten marsvin (Tabel 4.5). Fuglebeskyttelsesområdet er udpeget for trækfuglene edderfugl og hvinand (Tabel 4.6). Natura planens målsætning og indsatsprogram er væsentlige elementer i beskyttelsen af denne og af en generel sikring og forbedring af områdets naturværdier. Tabel 4.5 Udpegningsgrundlag for habitatområdet H 173. Naturtyper Sandbanke (1110) Rev (1170) Arter Marsvin (1351) Tal i parentes henviser til de talkoder der benyttes for naturtyper og arter fra habitatdirektivets bilag 1 og 2.

95 Side 17 af 34 Tabel 4.6 Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområdet F 64. Arter Edderfugl (t) Hvinand (y) y betyder ynglefugl i området, t betyder at arten benytter området i trækperioden Relevante marine habitatnaturtyper i Lillebælt I den følgende gennemgås de marine habitatnaturtyper der forekommer på udpegningsgrundlaget for de 2 natura 2000-områder i Lillebælt og som vurderes relevante for indeværende habitatvurdering. Nedenstående gennemgang er lavet med fokus på en beskrivelse af de enkelte naturtyper samt deres nuværende tilstand og bevaringsprognose. Sandbanker (1110) Naturtypen Sandbanke (1110) omfatter sandbanker, som konstant er dækket af vand på dybder ned til 20 m, og som er hævet over den omgivende bund. De kan både være med og uden bevoksning af ålegræs og kan træffes tæt på kysten i forbindelse med rev eller som permanente banker længere fra land. Arealet af sandbanker (1110) udgør ifølge basisanalysen ha vi i område H 96 og 545 ha i område H 173 vii. Tilstand og bevaringsprognose For de marine naturtyper er der ikke udviklet et tilstandsvurderingssystem men bevaringsprognosen for sandbanker (1110) i området H 96 er vurderet ugunstig på grund af for stor tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer viii. Der er ikke vurderet en bevaringsprognose for sandbanker (1110) i området H 173 ix. Vadeflader (1140) Vadeflader er mudder- og sandflader, som er tørlagt ved ebbe. Naturtypen mangler landplanter, men er ofte dække af blågrønalger og kiselalger, mens der stedvis kan forekomme ålegræs. Arealet af vadeflader (1140) udgør ifølge basisanalysen 139 ha i område H 96 vi, mens naturtypen ikke forekommer i H 173 vii. Tilstand og bevaringsprognose For de marine naturtyper er der ikke udviklet et tilstandsvurderingssystem men bevaringsprognosen for vadeflader (1140) i området H 96 er vurderet ugunstig på grund af for stor tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer viii.

96 Side 18 af 34 Lagune (1150) Laguner er områder med mere eller mindre brakt vand, som er helt eller næsten helt adskilt fra havet af sandbanker, rullesten, klipper eller lignende. Laguner kan være bevoksede eller uden veget a- tion, og deres placering og omfang kan ændres under oversvømmelser. Saltholdigheden kan ligeledes variere meget som følge af nedbør, fordampning eller tilførsel af havvand under storme. Arealet af laguner (1150) udgør ifølge basisanalysen 723 ha i område H 96 vi, mens naturtypen ikke forekommer i H 173. Tilstand og bevaringsprognose For de marine naturtyper er der ikke udviklet et tilstandsvurderingssystem men bevaringsprognosen for laguner (1150) i området H 96 er vurderet ugunstig på grund af for stor tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer viii. Bugt (1160) Bugter er store indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand er begrænset. Bølgepåvirkningen er ligeledes begrænset i forhold til det åbne hav. Bunden består ofte af meget forskellige sedimenter og substrater, og de forskellige bundlevende plante- og dyresamfund forekommer i veludviklede zoner med mange arter. Arealet af bugter (1160) udgør ifølge basisanalysen ha i område H 96 vi, mens naturtypen ikke forekommer i H 173. Tilstand og bevaringsprognose For de marine naturtyper er der ikke udviklet et tilstandsvurderingssystem men bevaringsprognosen for bugter (1160) i området H 96 er vurderet ugunstig på grund af for stor tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer viii. Rev (1170) Rev er områder hvor havbunden rager op og har stenet bund eller anden hård bund. Fra havbunden og opefter indeholder revet ofte en ubrudt lagdeling af forskellige dyre- og plantesamfund, hvilket giver rev en stor rigdom af dyr og planter. Arealet af rev (1170) udgør ifølge basisanalysen ha i området H 96 vi og ha i området H 173 vii. Tilstand og bevaringsprognose For de marine naturtyper er der ikke udviklet et tilstandsvurderingssystem men bevaringsprognosen for rev (1170) i området H 96 samt i område H 173 er vurderet ugunstig på grund af for stor tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer samt fiskeri med bundslæbende redskaber viii.

97 Side 19 af Terrestriske naturtyper ved Lillebælt Følgende 3 terrestriske naturtyper grænser op til de marine habitattyper, og det vurderes relevant at undersøge, om der vil være en påvirkning i forhold til de foreslåede ændringer i renseanlægsstrukturen i Haderslev Kommune. For de øvrige terrestriske naturtyper på udpegningsgrundlaget for de 2 natura 2000-områder vurderes det, at der ikke vil være en påvirkning fra projektet. Strandvold med enårige planter (1210) Naturtypen udgøres af stenede strandvold med enårige planter. Naturtypen forekommer indenfor habitatområdet H 96, men dens forekomst er ikke kortlagt. Tilstand og bevaringsprognose Tilstand og bevaringsprognosen for strandvold med enårige planter (1210) er ukendt viii. Strandvold med flerårige planter (1220) Naturtypen udgøres af stenede strandvold med flerårige planter. Naturtypen forekommer indenfor habitatområdet H 96, men dens forekomst er ikke kortlagt. Tilstand og bevaringsprognose Tilstand og bevaringsprognosen for strandvold med flerårige planter (1210) er ukendt viii. Strandeng (1330) Arealet af strandenge (1330) udgør ifølge basisanalysen 543 ha i område H 96 vi, mens den ikke forekommer i H 173. Tilstand og bevaringsprognose Tilstand og bevaringsprognosen er vurderet ugunstig for strandenge (1330) i område H 96 på grund af for stor tilførsel af næringsstoffer, tilgroning, ændret hydrologi og invasive arter viii Marine habitatarter i Lillebælt I den følgende gennemgås de marine habitatarter der forekommer på udpegningsgrundlaget for de 2 natura 2000-områder i Lillebælt og som vurderes relevante for indeværende habitatvurdering. Nedenstående gennemgang er lavet med fokus på en beskrivelse af de enkelte arter samt deres nuværende tilstand og bevaringsprognose. Marsvin (1351) Habitatområderne H 96 og H 173 udgør nogle af landets vigtigste kerneområder for marsvin med gode yngle- og fourageringsområder. Området har historisk set været det vigtigste fangstområde for marsvin i Danmark.

98 Side 20 af 34 Tilstand og bevaringsprognose Tilstand og bevaringsprognosen er ugunstig for marsvin (1351) i begge habitatområder, da bestand e- ne er vurderet som værende i tilbagegang i begge områder, primært som følge af bifangst ved garnfiskeri. viii Fuglearter med særlig tilknytning til marine områder i Lillebælt I den følgende gennemgås de fuglearter der forekommer på udpegningsgrundlaget for de 2 natura 2000-områder i Lillebælt og som vurderes relevante for indeværende habitatvurdering. Nedenstående gennemgang er lavet med fokus på en beskrivelse af de enkelte arter samt deres nuværende tilstand og bevaringsprognose. Havørn Havørn er en fåtallig ynglefugl i Danmark og den findes spredt over hele landet. I Lillebælt- området er havørn registeret med 2-3 ynglepar i og potentielle ynglelokaliteter udgøres af områder ved kysten eller ved større søer med gammel skov vi. Fourageringsområder udgøres af fladvandede kystnære områder, laguner osv. Tilstand og bevaringsprognose Bevaringsprognosen er ukendt for havørn i F 47 pga. manglende kortlægning men det vurderes, at mangel på egnede redetræer samt forstyrrelser ved redelokaliteter udgør væsentlige trusler mod arter i området viii. Klyde Klyden yngler hovedsageligt i kolonier primært langs lavvandede fjordkyster og i salt eller brakke kystlaguner, hvor der findes slikvader og åbne enge med kort vegetation. Rederne placeres ofte på småøer, der er i sikkerhed for ræve og andre rovdyr. Arten er trækfugl, der overvintrer i Sydvesteuropa og i Vestafrika. I forbindelse med det nationale overvågningsprogram overvåges arten én gang i perioden - senest i Klyden blev totalfredet i Danmark i Herefter har bestanden været i fremgang igennem en lang årrække. Bestanden blev i 2009 opgjort til ca ynglepar, og arten er udbredt over hele landet med undtagelse af Bornholm. Det vurderes, at arten gennem den seneste årrække formentlig er i tilbagegang efter en lang årrække med fremgang. I Lillebælt-området er klyde i NOVANA-overvågningen registreret med op til i alt 39 ynglepar i De vigtigste ynglelok a- liteter findes i dag på Bågø og i Fønsvang vi. Tilstand og bevaringsprognose Bevaringsprognosen er ugunstig for klyde i F 47 pga. tilgroning af ynglesteder, forstyrrelser og prædation viii.

99 Side 21 af 34 Fjordterne Fjordterne yngler i kolonier på øer og holme eller langs kysten og ved søer ofte i selskab med havterne eller hættemåger. Arten er trækfugl, der overvintre langs Vestafrikas kyster. I det nationale overvågningsprogram overvåges arten hvert 3. år - senest i Den danske bestand af fjordterne har efter 1980 samlet set været i tilbagegang, og de ca. 420 ynglepar der blev registreret ved optælling i 2006 ligger langt under det tidligere niveau på næsten par i slutfirserne. Fjordterne er udbredt langs de danske kyster og ved større søer undtagen på Bornholm, men udbredelsen har samlet set været i tilbagegang siden I Lillebælt-området er fjordterne ved NOVANAovervågningen registreret med 15 ynglepar i 2004 og 2012 vi. Tilstand og bevaringsprognose Største trussel for den danske ynglebestand vurderes at være prædation/forstyrrelse på ynglepladserne især fra ræve. Bevaringsprognosen er ugunstig for fjordterne i F 47 pga. tilgroning af ynglesteder, forstyrrelser og prædation viii. Havterne Havterne yngler i Danmark overvejende på små ubeboede øer og holme med sparsom vegetation ved sikrede kyster og aldrig inde i landet. Arten er trækfugl, som overvintrer i åbentvandsbæltet omkring Antarktis. I det nationale overvågningsprogram overvåges arten hvert 3. år senest i Havternen er Danmarks almindeligst ynglende terneart og forekommer i kolonier spredt langs de danske kyster undtagen på Bornholm. Den danske bestand af havterne har i perioden efter 1980 v æ- ret i tilbagegang og ved tællingen i 2006 lå bestandsestimatet på lidt under 4500 ynglepar, hvilket er langt under estimatet fra slutningen af 1990 ern e. I Lillebælt-området er ynglebestanden af havterne ved seneste samlede NOVANA-registrering opgjort til 70 par i 2009 og 46 par i I er registreret mellem 108 og 178 par. Dette er sandsynligvis udtryk for en fortsat tilbagegang siden udpegningstidspunktet, hvor ynglebestanden blev angivet til 400 par. Det vigtigste yngleområde er Bågø vi. Tilstand og bevaringsprognose Største trussel for den danske ynglebestand vurderes at være prædation/forstyrrelse på ynglepladserne især fra ræve. Største trussel for den danske ynglebestand vurderes at være prædation/forstyrrelse på ynglepladserne især fra ræve. Bevaringsprognosen er ugunstig for havterne i F 47 pga. tilgroning af ynglesteder, forstyrrelser og prædation viii. Dværgterne Dværgterne yngler i Danmark på åbne vegetationsløse, stenede strande og i mindre omfang på ub e- boede øer og holme. Dværgterne er trækfugl, som overvintrer langs Vestafrikas kyster. I det nati o-

100 Side 22 af 34 nale overvågningsprogram overvåges arten hvert 3. år - senest i Dværgterne yngler i kolonier på op til 100 par, men træffes også solitært ynglende. Arten er udbredt langs kysterne over hele landet på nær Bornholm. Dværgterne har formentligt været stabil i antal siden 1980 mens antallet af ynglekolonier i samme periode er faldet med omkring 50 %. Der blev ved tællingen i 2004 reg i- streret under 400 ynglepar, mens tællingen i 2009 vi ste et antal på mere end 400 ynglepar. I Lill e- bælt-området er dværgterne ved NOVANA-overvågningen kun registreret med 1 par i 2006 på Bågø vi. Tilstand og bevaringsprognose Største trussel for den danske ynglebestand vurderes at være forstyrrelse på ynglepladserne især fra menneskelig færdsel. Bevaringsprognosen er ugunstig for dværgterne i F 47 pga. tilgroning af ynglesteder, forstyrrelser og prædation viii. Sangsvane Sangsvane yngler i det nordlige Europa og videre i det nordlige Rusland. Fuglene overvintrer i Nordvesteuropa med tyngdepunkt i Danmark. I det nationa le overvågningsprogram foretages overvågningen af DCE gennem årlige landsdækkende optællinger i midten af januar. Sangsvanen optræder som træk- og vintergæst i områder med gode fødemuligheder, men arten ses efterhånden i større grad på marker. Bestanden har været stigende i antal i perioden 1992 til 2004 og har derefter varieret med faldende tendens. Specielt i 2011, som var den a nden hårde vinter i træk var antallet af ove r- vintrende sangsvaner lavt med ca individer mod ca i gennemsnit for perioden Arten har været i fremgang i Nordvesteuropa. I Lillebælt-området er der ved NOVANAovervågningen samlet registreret fra 300 til sangsvaner uden en tydelig udviklingstendens. I forhold til tidligere med et maksimum for på 466 individer er der sket en fremgang for bestanden i Lillebælt vi. Tilstand og bevaringsprognose Prognosen for sangsvane i F 47 er gunstig og der er stabile bestande i området. Bjergand Bjergand yngler på Island, i Skandinaviens bjergegne og i det nordlige Rusland. Arten træffes i Danmark som trækfugl i lukkede nor og beskyttede og uforstyrrede havområder, men kan også ses overvintrende i større søer. Arten overvåges i det nationale overvågningsprogram ved midvintertællinger af DCE senest i Hovedparten af den overvintrende bestand af bjergænder træffes på et mindre antal lokaliteter hvor Lillebælt, Bøjden Nor og Præstø Fjord har haft de største antal. Bestanden af bjergand har på lang sigt fra 1990 til 2008 været i tilbagegang. Dette hænger formentlig sammen med en generel tilbagegang i den nordeuropæiske bestand. Den danske bestand blev i mi d- vinter 2008 opgjort til individer. Lillebælt-området er der ved NOVANA-overvågningen 2004-

101 Side 23 af samlet registreret fra 500 til bjergænder. På udpegningstidspunktet var der registreret , og bestanden faldt drastisk over et maksimum på i til kun 100 i Arten er nu vendt tilbage til Lillebælt, om end på et noget lavere niveau end oprindeligt vi. Tilstand og bevaringsprognose Bevaringsprognosen er ugunstig for bjergand i F 47 pga. reduceret fødegrundlag og forstyrrelser viii. Edderfugl Edderfugl yngler i Nordeuropa mod syd til Holland, og er en almindelig ynglefugl i Danmark. I det nationale overvågningsprogram overvåges arten ved midvintertællinger af DCE senest i De danske ynglefugle og trækfugle primært fra Sverige, Finland og Estland overvintrer talrigt i især Kattegat, Bælterne og i Vadehavet. Bestandens størrelse er ved de seneste bestandsestimater i 2004 og 2008 opgjort dels ved konkrete optællinger dels ved rummelig modellering. Det vurderes, at den overvintrende bestand af edderfugl har været relativt uændret fra 2004 til 2008, mens bestanden på længere sigt vurderes at være i tilbagegang. Bestanden blev i 2008 opgjort til ca I Li l- lebælt-området er der ved NOVANA-overvågningen samlet registreret fra til edderfugl uden en tydelig udviklingstendens. På udpegningstidspunktet var der registreret , og bestanden faldt i til og i til i maksimumtal. Udviklingen har således over en længere årrække været nedadgående vi. Tilstand og bevaringsprognose Edderfugl er i Danmark udsat for flere trusler som omfatter alt fra jagt, bifangst i fiskeredskaber, sygdom, olieforurening og reduktioner i fødemængde og fødekvalitet. Flere faktorer kan derfor være årsag til den negative bestandsudvikling. I både F 47 og F 64 er bevaringsprognosen således er ugunstig for edderfugl pga. reduceret fødegrundlag og forstyrrelser viii. Hvinand Hvinand yngler i større og mindre søer i Skandinavien og Østeuropa østover. I Danmark yngler arten fåtalligt, mens arten overvintrer almindeligt i de fleste danske farvande. I det nationale overvågningsprogram overvåges arten af DCE senest i 2008 suppleret med optælling af fældende fugle i Hvinand var ved overvågningen vidt udbredt i fjorde, vige og andre beskyttede vandområder. Specielt i Limfjorden, Roskilde Fjord og det Sydfynske Øhav blev der registreret mange overvintrende hvinænder. Bestanden af overvintrende hvinænder gik frem til begyndelsen af 1990 erne. Here f- ter har bestanden holdt sig stabil med ca i ndivider i Bestanden af fældende hvinæ n- der er på lang sigt siden slutningen af 1980 erne o gså gået noget frem. Lillebælt-området er der ved NOVANA-overvågningen samlet registreret fra 390 til hvinænder uden en tyd e-

102 Side 24 af 34 lig udviklingstendens. I forhold til udpegningstidspunktet med hvinand er der sket et fald til et lavere niveau allerede i med maksimum og med maksimum vi. Tilstand og bevaringsprognose I F 47 er bevaringsprognosen ugunstig for hvinand pga. reduceret fødegrundlag og forstyrrelser viii mens bevaringsprognosen er ukendt for hvinand i F 64 ix. Toppet skallesluger Toppet skallesluger yngler almindeligt i salt- og brakvandsområder i Nordeuropa og østover, og arten træffes som vintergæst i de samme områder i Danmark. I det nationale overvågningsprogram overvåges arten ved midvintertællinger af DCE senest i 2008, suppleret med optælling af fældende fugle i Ved overvågningen blev arten truffet i størst antal i Limfjorden og i det sydlige Danmark. På kort sigt i overvågningsperioden har vinterbestanden været stabil, men på lang sigt ser bestanden ud til at have været faldende siden Bestanden blev opgjort i midvinter 2008 til ca individer. I Lillebælt-området er der ved NOVANA-overvågningen samlet registreret fra 14 til 809 toppet skallesluger uden en tydelig udviklingstendens. På udpegning s- tidspunktet blev registreret 4.500, og siden da er der ikke registreret flere vi. Tilstand og bevaringsprognose Flere trusler kan påvirke arten i de danske farvande med jagt, bifangst i fiskeredskaber og forstyrrelser i sensommeren i fældeområder som de vigtigste. I F 47 er bevaringsprognosen ugunstig for toppet skallesluger pga. reduceret fødegrundlag og forstyrrelser viii Bilag IV arter Følgende arter på habitatdirektivets bilag IV vurderes jævnfør faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007 x potentielt at kunne forekomme i områderne og samtidig være følsom overfor en evt. påvirkning fra ændring i udledning af spildevand: Marsvin Der henvises til ovenstående beskrivelse for vurdering påvirkning på marsvin. 4.3 Natura 2000-områder udover i Lillebælt Natura 2000-området Pamhule Skov og Stevning Dam Natura 2000-området Pamhule Skov og Stevning Dam (nr. 92) består af et habitatområde (nr. H 81) og et fuglebeskyttelsesområde (nr. F 59). Området er en del af Haderslev Tunneldal, som løber ca. 25 km øst-vest for Lillebælt til Vojens. Områdets østlige afgrænsning er Haderslev Dam. Skovområder dominerer med indslag af vandflader, enge, overdrev og dyrkede arealer. Området er ud-

103 Side 25 af 34 peget for at beskytte en række naturtyper samt arte rne sumpvindelsnegl, stor vandsalamander, rød glente, hvepsevåge og isfugl. Skovene er også gode lokaliteter for fugle som duehøg, musvåge, spurvehøg og ravn. Desuden findes bl.a. fjordterne, stor hornugle, sortspætte, grønspætte og bjergvipstjert. Pamhule Skov er en varieret og botanisk rig skovlokalitet. Figur 5: Oversigtskort der viser natura 2000-området Pamhule Skov og Stevning Dam Natura 2000-området Vadehavet Natura 2000-området Vadehavet består af 4 habitatområder og 9 fuglebeskyttelsesområder. I forhold til den indeværende habitatvurdering er det relevant at beskrive habitatområde nr. H 78 (V a- dehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde), fuglebeskyttelsesområderne nr. F 57 (Vadehavet) og nr. F 51 (Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb) samt ramsarområdet nr. 27 (Vadehavet). Vadehavet rummer verdens største sammenhængende tidevandsflader, og er med dets biologiske rigdom og særlige dynamik et unikt naturområde, der på globalt plan nyder stor bevågenhed. Dette har bl.a. medført at de tre vadehavslande siden 1978 har haft et regeringssamarbejde om beskyttelsen af Vadehavet, hvor områdets økologiske sammenhæng og helhed er udgangspunktet for den fæ l- les forvaltningspolitik for området. Dette er bl.a. udtrykt i den fælles dansk, tysk, hollandske Vadehavsplan. Vadehavsområdet er et værdifuldt levested for flere millioner vandfugle, der opholder sig

104 Side 26 af 34 her under trækket eller benytter området som yngle-, fældnings- og overvintringslokalitet. Samlet set er dette særlige kystområde, der strækker sig fra Blåvandshuk i nord til Den Helder i Holland i syd, levested for mere end 500 arter af planter og dyr, hvoraf flere ikke forekommer andre steder i verden, og Vadehavet har også en særlig betydning som opvækstområde for en del af Nordsøens fiskearter. Figur 6: Oversigtskort der viser natura 2000-området Vadehavet. 5. Påvirkning fra hovedprojektet Ved gennemførsel af planen vil den samlede udledning af kvælstof og fosfor til Vadehavet falde da spildevand fra Gram og oplandsbyerne pumpes til Vojens hvor det renses og derfra udledes til Lillebælt. Udledninger til Stevning dam og Haderslev dam vil ligeledes også falde. Nedenstående Tabel 5.1 viser udledninger af vandmængder, N, P og O fra renseanlæg i Haderslev Kommune ved 0- alternativet og ved hovedprojektet. Opgørelse er lavet i forhold til hovedvandoplande (Vadehavet og Lillebælt) og del-recipienter (Haderslev Fjord og Haderslev Dam).