Nationalpark Thy og Nationalparkrådet

Transkript

1 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Kandidatuddannelsen Integrativ Geografi, Aalborg Universitet Semestertema: Implementering og evaluering af projekter IG3, 9. semester, efterår 2008 i

2 Forsidefoto: I midten: Nationalpark Thys logo [pers.comm SNS-Thy 2008]. Fra øverst med uret: Tvorup Klitplantage, Fugtig klithede i Nationalpark Thy, udsigt fra Hanstholm over Hanstholm Reservatet, Stenbjerg strand, Stenbjerg landingsplads, GEO på Slette Strand, Lyngby redningsstation, Lodbjerg Fyr, Lodbjerg Kirke. ii

3 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Titel: Nationalpark Thy og Nationalparkrådet - en praktikrapport Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Fibigerstræde Aalborg Øst Danmark Tema: Implementering og evaluering af projekter Projektperiode: Efterår 2008 Praktikophold: 1. september 30. november Projektskrivning: 1. december 5. januar Deltagere: Vejleder: Carla K. Smink Oplagsantal: 7 Sideantal: 123 Bilagsantal: 4 (2 A3) Afsluttet den: 5. januar 2009 Synopsis: Dette projekt er skrevet som en praktikrapport. Praktikpladsen har været Skov- og Naturstyrelsen i Thy. Projektopgaven består af overvejelser om nationalparkrådet, der skal oprettes i forbindelse med implementeringen af Nationalpark Thy. Gennem viden opnået på praktikpladsen, litteraturstudie og indsamling af empiri om rådgivende paneler i britiske og amerikanske nationalparker analyseres mulige opgaver for nationalparkrådet, sammensætning og styring af nationalparkrådet og problemstillinger, nationalparkbestyrelsen bør være opmærksom på ved oprettelsen af nationalparkrådet. Ud fra analyserne udfærdiges anbefalinger om opgaver, sammensætning, styring og problemstillinger vedrørende oprettelsen af nationalparkrådet til nationalparkbestyrelsen. Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatteren. iii

4 iv

5 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Forord Dette projekt er udarbejdet som en del af det 9. semester på kandidatuddannelsen, Integrativ Geografi, ved Aalborg Universitet. Denne kandidatuddannelse kobler natur- og kulturgeografiske forhold til syntese-geografi. Ud fra det overordnede semestertema Implementering og evaluering af projekter har jeg valgt at se nærmere på Danmarks første nationalpark Nationalpark Thy og en del af implementeringen heraf. En af de første opgaver, der skal implementeres, er oprettelsen af et nationalparkråd, og det er dette, jeg har set nærmere på. Dette er sket ud fra et praktikophold hos Skov- og Naturstyrelsen i Thy. Her har jeg især været tilknyttet klitplantør Ib Nord Nielsen, der er Skov- og Naturstyrelsens medarbejder i forbindelse med Nationalpark Thy. Desuden har jeg haft tilknytning til skovrider Ditte Svendsen, der er chef for den lokale enhed. Figurer og billeder uden anden kildeangivelse har jeg udarbejdet/taget på dette semester. Figurer og tabeller er nummereret fortløbende for hvert kapitel, mens fodnoter er nummeret fortløbende for hele rapporten. Til kildehenvisning anvendes Harvard-metoden, som angives ved forfatteres efternavn og årstal fx [Agger 2005]. Mellem hovedrapporten og bilagsrapporten findes en kildeliste, hvor anvendt litteratur og kilder er opstillet i alfabetisk rækkefølge. Pers.comm. Svendsen 2008 henviser til personlig kommunikation med skovrider Ditte Svendsen i løbet af praktikperioden. Pers.comm Nord Nielsen 2008 henviser til personlig kommunikation med klitplantør Ib Nord Nielsen i løbet af praktikperioden. Pers.comm. SNS-Thy 2008 henviser til informationer erhvervet i løbet af praktikperioden på praktikpladsen, det være på det interne netværk, informationer fra medarbejdere og lignende. Aalborg den 5. januar 2009 v

6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION PROJEKTETS KONTEKST OG RATIONALE Skov- og Naturstyrelsen PROBLEMFORMULERING PROJEKTOPBYGNING NATIONALPARKER DANSKE NATIONALPARKER Lov nr. 533, lov om nationalparker NATIONALPARK THY Bestyrelsen i Nationalpark Thy Natur og landskab i Nationalpark Thy Kulturhistorie i Nationalpark Thy METODE VIDENSKABELIGE OVERVEJELSER VED PROJEKTETS UDARBEJDELSE PRAKTIKFORLØB LITTERATURSTUDIE DELTAGELSESTEORI DELTAGELSE Rådgivende panel INDFLYDELSE PÅ DELTAGELSE EMPIRISK ANALYSE NATIONALPARKRÅDET IFØLGE LITTERATUREN Den Nationale Følgegruppe vedr. Nationalparker Nationalparkrådet i nationalparkloven Opsummering UDENLANDSKE NATIONALPARKER Britiske nationalparker Amerikanske nationalparker Opsummering DELKONKLUSION NATIONALPARKRÅDET NATIONALPARKRÅDETS OPGAVER Forslag NATIONALPARKRÅDETS MEDLEMSTYPOLOGI Forslag NATIONALPARKRÅDETS STYRING OG STRUKTUR...98 vi

7 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Forslag OVERVEJELSER KONKLUSION OG ANBEFALING REFLEKSION OVER OPGAVEN KILDELISTE BILAG... I BILAG 1 HØRINGSLISTE FORSLAG TIL NATIONALPARK THY...II BILAG 2: ANALYSE AF RÅDGIVENDE PANELER I BRITISKE NATIONALPARKER...VI BILAG 3: ANALYSE AF RÅDGIVENDE PANELER I AMERIKANSKE NATIONALPARKER...VI BILAG 4: PERS.COMM NORD NIELSEN, 9/ VII vii

8

9 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet 1 Introduktion Dette introducerende kapitel angiver i hovedtræk projektets kontekst og rationale. Kapitlet giver en introduktion til projektets undersøgelsesområde i dette tilfælde praktikpladsen og under problemformuleringen udtrykkes den opgave, jeg har udført hos Skov- og Naturstyrelsen Thy. Kapitlet beskriver afslutningsvis projektets opbygning som en læsevejledning. 1.1 Projektets kontekst og rationale I forbindelse med mit 9. semester på Integrativ Geografi ved Aalborg Universitet har jeg været i praktik hos Skov- og Naturstyrelsen i Thy. Semestertemaet er implementering og evaluering. I henhold til dette har Skovog Naturstyrelsen Thy haft tre relevante projekter. 1. Aaby Skoven: Skovrejsning ved Aabybro. Dette projekt blev dog afsluttet den 22. juni Sundby Sø: Naturgenopretningsprojekt Sundby Sø. Påbegyndt i 1989 og netop afsluttet i oktober Nationalpark Thy: Danmarks første nationalpark. Indviet den 22. august 2008, men afventer stadig bestyrelse og anden implementering. Idet de to første projekter blev afsluttet umiddelbart før mit praktikforløb, blev valget den tredje mulighed. Nationalparken blev indviet den 22. august En formand blev udnævnt, men udnævnelsen af selve bestyrelsen ligger hos 1

10 miljøministeren. Etableringsfasen for nationalparken er sat til fem år. Mit praktikophold ligger i de første fire måneder af nationalparkens etableringsfase. Yderligere er det den første nationalpark i Danmark, hvilket vil sige, at der ingen danske erfaringer er at drage på. Dette resulterer i, at mit praktikophold er præget af, at før man egentligt kan gå i gang med implementeringen af nationalparken, er der en del praktiske ting, der skal løses. Den første opgave er udnævnelsen af bestyrelsen, som derefter skal udpege et nationalparkråd og vedtage vedtægter for dette. Alt efter hvor hurtigt bestyrelsen udnævnes, udnævnes rådet. Min opgave består i at udarbejde et oplæg til bestyrelsen vedrørende nationalparkrådet. Problemformuleringen, som projektet skal besvare, uddybes nærmere i afsnit Skov- og Naturstyrelsen Dette projekt er skrevet i forbindelse med et praktikophold hos Skov- og Naturstyrelsen i Thy, hvorfor dette afsnit vil give en introduktion til Skov- og Naturstyrelsen. Skov- og Naturstyrelsen hører under miljøministeriet. Miljøministeriet består af et departement, to klagenævn (Naturklagenævnet og miljøklagenævnet) og fire styrelser (Kort- og matrikelstyrelsen, By- og landskabsstyrelsen med 7 miljøcentre, Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen med 19 lokale enheder), [MIM 2008a]. Et organisationsdiagram over miljøministeriet ses på figur 1.1. MILJØMINISTERIET Kort- og matrikelstyrelsen Ministeren Departementet By- og landskabsstyrelsen Miljøstyrelsen Skov- og naturstyrelsen 7 Miljøcenter 19 lokalenheder Naturklagenævnet Miljøklagenævnet Figur 1.1 Organisationsdiagram for miljøministeriet [efter MIM 2008a]. 2

11 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Som en del af Miljøministeriet beskæftiger Skov- og Naturstyrelsen sig med ministeriets ca ha skov- og naturarealer. Derudover har Skov- og Naturstyrelsen opgaver inden for naturforvaltning, skovbrug, nationalparker, jagtog vildtforvaltning samt at sikre befolkningen rige og varierede muligheder for friluftsliv. [Borup Svendsen 2008]. Ifølge Skov- og Naturstyrelsen ligger fokus på at sikre naturoplevelser, skabe og genoprette natur, samt forvaltning af Danmarks vilde dyr og planter. [SNS 2008a]. Som det fremgår af figur 1.1 består Skov- og Naturstyrelsen af en central styrelse i København og 19 lokale enheder, se figur 1.2 [SNS 2008a]. Udover at varetage driften af arealerne, fungerer de lokale enheder som myndighed efter bestemmelser i Skovlov, Naturbeskyttelseslov og Jagt- og Vildtforvaltningsloven [Borup Svendsen, 2008]. Praktikopholdet er foregået hos den lokale enhed i Thy (benævnt SNS-Thy), se figur 1.2. Figur 1.2 Skov- og Naturstyrelsen er opdelt i 19 lokalenheder. Praktikopholdet var hos lokalenheden Thy, der på kortet er markeret med grønt. [SNS 2008b]. 3

12 SNS-Thy dækker over kommunerne Jammerbugt, Morsø og Thisted. Dette medfører at de fleste arealer ligger langs kysten fra Tranum Strand i nord til Lodbjerg i syd, med få og mindre arealer længere inde i landet og på Mors [SNS 2006a], se figur 1.3. Nationalpark Thy dækker ca ha af Skov- og Naturstyrelsens samlede areal i Thy. Den røde stiplede linie i figur 1.3 illustrerer ca. det areal nationalparken dækker. Se figur 2.4 for et kort over nationalparken. Figur 1.3 De grønne områder viser områderne i Skov- og Naturstyrelsen Thy. Den røde stiplede linie illustrerer ca. det areal, der dækkes af Nationalpark Thy se figur 2.4 for kort over Nationalpark Thy [Tilpasset fra SNS 2006a]. Skov- og Naturstyrelsens arealer i Thy dækker knap ha hvoraf ca. halvdelen udgøres af åbne naturarealer så som hede- og klitarealer og den anden halvdel udgøres af arealer bevokset med nåle- og løvtræ. [SNS 2006b], se figur

13 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Thy Statsskovdistrikt 2006 i alt ha Andet Nåletræ Åbne naturarealer Figur 1.4 Arealanvendelse SNS-Thy, 2006 [SNS 2006b]. Løvtræ Den vestvendte kyststrækning er præget af nærheden til havet. Her er det natur- og landskabstyper som kyst, klit, klithede, søer og klitplantager der præger området. Klitheden løber i et bælte fra Hanstholm til Lodbjerg, kun midlertidigt afbrudt af plantager. [SNS 2006b]. Netop denne nærhed til kysten har præget enhedens arealer. Skovene i området er anlagt for omkring 100 år siden, hovedsageligt med det formål at bremse sandflugten, der plagede landsdelen. [SNS 2006a]. Den nordvendte kyst er mindre påvirket af havet end den vestvendte kyst. Her er variationen til gengæld større. I dette område findes der løv- og nåleskove, fuglefjeldet i Bulbjerg og flade næringsfattige klitheder med småsøer, hedemoser og kær på hævet havbund. [SNS 2006b]. Figur 1.5 viser hvordan Littorinahavets udbredelse i dag præger det nordligste af Nationalpark Thy, med stejle skrænter. 5

14 Figur 1.5 Øverst: Littorinahavets udbredelse i det nordlige Thy [Andersen & Sjørring 1992]. Nederst tv. Blegsøskrænten fra Hanstholm Reservatet [Nord Nielsen 2007]. Nederst th. Blegsøskrænten fra toppen af skrænten. 6

15 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet 1.2 Problemformulering I samarbejde med klitplantør Ib Nord Nielsen og skovrider Ditte Svendsen er min praktikopgave formuleret (projektets problemformulering). Jeg skal i løbet af praktiktiden udarbejde et forslag til, hvordan et nationalparkråd kan se ud i Thy. I sidste ende er det bestyrelsens beslutning, hvordan nationalparkrådet skal se ud i Nationalpark Thy, hvorfor min praktikrapport vil munde ud i anbefaling til bestyrelsen. Anbefalingerne vil være besvarelsen af projektets problemformulering og skal fremlægges for nationalparkbestyrelsen. Problemformuleringen udgør basen for oplægget og består i at: Overveje hvilke typer arbejdsopgaver nationalparkrådet skal løse. Overveje hvem, der bør sidde i et nationalparkråd ikke navngivne personer, men hvilken type eksperter. Overveje hvordan et nationalparkråd skal styres: o Nationalparkrådet i forhold til nationalparkbestyrelsen o Strukturen i rådet, skal det være en fast, fleksibel, eller en tredje mulighed? o Rådet vil hovedsageligt bestå af frivillige hvordan får man et råd af frivillige til at fungere/bibeholde interessen i længden? Dilemmaer/problemstillinger som bestyrelsen bør være opmærksom på. 1.3 Projektopbygning Dette afsnit beskriver projektets opbygning og kan anvendes som læsevejledning. Projektets opbygning ses på figur 1.6. Kapitel 1, 2 og 3 Kapitel 1, 2 og 3 er indledende og forklarende af metodevalg. Kapitel 1 er introducerende til projektets kontekst. Her redegøres for organisationen hvor praktikforløbet fandt sted, projekts problemstilling og projektets opbygning. 7

16 Kapitel 1: Introduktion Præsentation af problemstilling, problemformulering. Introduktion til praktikorganisation: Skov- og naturstyrelsen, Thy. Indledende, metode Kapitel 2: Danske nationalparker, herunder Nationalpark Thy Lovmæssig ramme for danske nationalparker. Analyse af bekendtgørelsen for nationalpark Thy. Introduktion til natur, landskab og kulturhistorie i Nationalpark Thy. Kapitel 3: Metode Overordnede metodeovervejelser og opstilling af relevante metoder i forhold til teori og analyse. Teori Emperi/analyse Kapitel 4: Deltagelsesteori Den teoretiske ramme for projektet. Deltagelsesteori herunder fokus på rådgivende paneler. Indflydelse på deltagelse. Kapitel 5: Empirisk analyse Nationalparkrådet ifølge litteraturen: Den Nationale Følgegruppe vedr. Nationalparker og nationalparkloven Rådgivende paneler i britiske og amerikanske nationalparker. Kapitel 6: Nationalparkrådet Analyse på baggrund af kapitel 2, 4 og 5 medhenblik på besvarelsen af problemstillingen stillet i kapitel 1. Afslutning Kapitel 7: Anbefalinger Besvarelse af problemformuleringen. Anbefalinger til nationalparkbestyrelsen Kapitel 8: Refleksion over opgaven Refleksion over praktikopholdet. Det faglige grundlag og refleksion over egen læring i praktikperioden. Figur 1.6 Projektets opbygning. 8

17 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Kapitel 2 forklarer konteksten for undersøgelsesområdet. Undersøgelsesområdet er her Nationalpark Thy, og i kapitel 2 introduceres processen førende til danske nationalparker og lovgivningen bag, og der ses nærmere på Nationalpark Thy, herunder bestyrelse, natur, landskab og kulturhistorie. Kapitel 3 forklarer og opstiller de overordnede metoder og metodeovervejelser i forbindelse med projektets teori og empiri. Kapitel 4 Kapitel 4 udgør projektets teoretiske forståelsesramme. Via et litteraturstudie præsenteres deltagelsesteori, og der fokuseres på rådgivende paneler som deltagelsesmetode. Yderligere præsenteres faktorer, der kan påvirke deltagelse. Kapitel 5 og 6 Kapitel 5 og 6 udgør projekts empiri og analyse. Kapitel 5 består af empiriindsamling samt analyse af empirien. Indledningsvist ses der på, hvad Den Nationale Følgegruppe vedr. Nationalparker udtrykte om nationalparkrådene i slutrapporten. Nationalparkloven inddrages for at give klarhed over, hvad de lovgivningsmæssige rammer er for nationalparkrådet. Efterfølgende ses der på udenlandske nationalparker, i form af britiske og amerikanske, og hvilke typer rådgivende paneler, der findes her, samt hvordan disse paneler er udformet, og hvilke typer opgaver disse arbejder med. Empiriindsamlingen og analysen heraf i kapitel 5, viden om nationalparken fra kapitel 2 samt teorien i kapitel 4 udgør basen for analysen i kapitel 6. Her analyseres, hvordan et nationalparkråd kan se ud i Thy. Der arbejdes med hvilke opgaver, det kan løse, sammensætningen og styring af nationalparkrådet og problemstillinger, nationalparkbestyrelsen bør være opmærksomt på ved udarbejdelsen af nationalparkrådet. Kapitel 7 og 8 Kapitel 7 og 8 er afsluttende kapitler, hvor kapitel 7 besvarer den opstillede problemformulering ud fra de udarbejdede analyser gennem projektet. Kapitlet vil fungere som anbefalinger til nationalparkbestyrelsen og kan anvendes som ønsket af bestyrelsen. 9

18 Kapitel 8 udgør refleksion over egen læring og praktikforløbet i forhold til forventninger og uddannelsesforløb. 10

19 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet 2 Nationalparker Dette kapitel gennemgår historien for de danske nationalparker, den tidlige begrundelse for oprettelsen, introduktion til lovgivningen og hvor langt, Danmark er kommet med nationalparkerne i dag. Efterfølgende koncentrerer kapitlet sig om Nationalpark Thy: nationalparkbestyrelsen og bekendtgørelsen, der opretter Nationalpark Thy og slutteligt udpegningsgrundlaget, natur/landskab samt kulturhistorien i nationalparken. 2.1 Danske nationalparker Danmark har indtil sommeren 2007 været et af de få lande i Europa uden nationalparker. De danske nationalparker har dog været længe undervejs, og tanken om nationalparker har været introduceret flere gange, bl.a. i forbindelse med Naturfredningskommissionens overvejelse fra 1967 om naturfredning samt i 1986 i et forslag til folketingsbeslutning om etablering af danske naturparker. [MIM 2006]. Den proces, der i sommeren 2007 førte til Lov nr. 533 af 06/06/ lov om nationalparker, startede i Her udgav OECD rapporten Environmental Performance Review of Denmark. Denne rapport erklærede at Danmarks naturbeskyttelse var mangelfuld, og som resultat af denne rapport blev Wilhjelmudvalget nedsat med det formål at finde og foreslå løsninger på problemet. [Pers.comm. Svendsen, 2008]. Wilhjelmudvalget udgav i november 2001 rapporten En rig natur i et rigt samfund. I rapporten gav udvalget udtryk for den danske naturbeskyttelses mang- 11

20 lede målrettethed og kontinuitet i forhold til naturbeskyttelse i udlandet. Ifølge udvalget var det især de store sammenhængende naturområder med særskilte planer og med en længere tidshorisont, der manglede. Formålet med disse områder vil være at skabe en større sammenhæng mellem naturtyperne. Større sammenhængende områder vil ligeledes skabe mulighed for en mere gunstig beskyttelse af naturtyperne samt arterne, der lever i området. Der skal være mulighed for fri dynamik og naturlig succession 1, i disse større sammenhængende områder. [Wilhjelmudvalget 2001]. Udvalget påpegede desuden at disse større sammenhængende naturområder vil være en fordel for friluftslivet og mulighederne for naturoplevelser. [Wilhjelmudvalget 2001]. I løbet af 2003 blev 5 områder udpeget til pilotprojekter. Argumentet for udpegning af disse områder var, at centrale arealer af dem er ejet eller administreret af staten, og at områderne repræsenterer en variation af nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser. Desuden vurderedes det, at områderne har stor betydning for friluftslivet. På baggrund af lokalt initiativ blev yderligere 2 områder udpeget af miljøministeren til pilotprojekter. Også disse områder opfyldte de førnævnte argumenter. [MIM 2006]. De i alt 7 oprindelige pilotprojekter ses i tabel 2.1. Tabel 2.1 De 7 oprindelige pilotprojekter. Område Udpegningsdato Lille Vildmose området 8. april 2003 Mols Bjerge 8. april 2003 Møn 8. april 2003 Hede- og klitlandskaber i Thy 22. august 2003 Gribskov og Esrum Sø (Kongernes Nordsjælland) 21. november 2003 Vadehavet 19. december 2003 (på lokalt initiativ) Marint område Læsø 17. februar 2004 (på lokalt initiativ) 1 Fri dynamik henviser til fx klitters mulighed for bevægelse hvor succession henviser til plantesuccession altså den proces hvormed vegetation afløser hinanden. 12

21 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Senere er der med støtte fra Friluftsrådet startet alternative projekter med forslag til nationalparker i Roskilde-Lejre, Åmose-Tissø samt Skjern Å i et tæt samarbejde mellem bl.a. lokale myndigheder og interesseorganisationer [Undersøgelsesprojekt Nationalpark Skjern Å 2005]. Disse projekter har afgivet rapport samtidig med de 7 pilotprojekter og efter de samme kriterier [MIM 2006]. Den 29. juni 2007 blev Thy udpeget som Danmarks første nationalpark. I forbindelse med udpegningen af Thy som den første nationalpark blev fire andre pilot- og undersøgelsesområder nævnt som særligt oplagte kandidater til de resterende nationalparker. Disse områder var Mols Bjerge, Skjern Å, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland [MIM 2007]. Den 17. januar 2008 blev disse fire, udpeget til kommende nationalparker. Udpegningen resulterede i de fem nationalparker, der er planlagt i Danmark [MIM 2008b]. Områderne kan ses på figur 2.1. Figur 2.1 De fem danske nationalparker [SNS 2008c]. 13

22 For hvert pilotprojekt blev der nedsat en lokal styregruppe. Pilotprojekterne blev igangsat med få retningslinier og uden en egentlig model for en dansk nationalpark. Pilotprojekterne skulle bl.a. drøfte, hvordan nationalparker i Danmark kunne se ud. Der blev desuden lagt vægt på, at pilotprojekterne skulle pege på løsninger, der ville: styrke naturen og dens muligheder for udvikling styrke de kulturhistoriske værdier fremme befolkningens muligheder for at opleve naturen. [MIM 2006] I 2004 blev Den Nationale Følgegruppe vedr. nationalparker (efterfølgende benævnt Følgegruppen) nedsat. Denne bestod af 32 medlemmer sammensat af repræsentanter for erhvervs- og interesseorganisationer, relevante ministerier og styregruppe-formændene for de syv pilotprojekter. Følgegruppen skulle opstille forvaltnings- og lovgivningsmæssige modeller for nationalparker i Danmark, og den skulle komme med anbefalinger til udpegning og etablering af nationalparker. Desuden skulle Følgegruppen indsamle erfaringer fra udenlandske nationalparker. [MIM 2006]. Den 1. marts 2006 afleverede Følgegruppen en rapport til miljøministeren med en række anbefalinger: Hovedformålet med nationalparker er at styrke og udvikle naturen. Der udarbejdes en nationalparklov, som fastlægger, hvordan nationalparker udpeges og forvaltes, og hvordan ministeren fastsætter rammer for udviklingen af en nationalpark. En nationalpark skal have national og/eller international betydning på grund af dets enestående naturmæssige og landskabelige værdier. Et forslag om en nationalpark skal i offentlig debat i mindst fire måneder. I forslaget skal der være en præcis områdeafgrænsning og en beskrivelse af formål og rammer for planlægning af området samt de økonomiske forhold. Etableringen af nationalparker skal bygge på bred, lokal opbakning. Hver nationalpark får en decentral forvaltning bestående af en bestyrelse, et lokalt nationalparkråd og et sekretariat. Bestyrelsen får til opgave at udarbejde en plan med mål for nationalparkens drift og udvikling under inddragelse af lokalbefolkningen. Udviklingen af nationalparker sker over en lang årrække og er baseret på et hovedprincip om frivillighed. [SNS 2008d] 14

23 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Disse anbefalinger førte til, at arbejdet med danske nationalparker fortsatte, og i forsommeren 2007 vedtog Folketinget Lov nr. 533 af 06/06/2007, lov om nationalparker, der giver mulighed for at oprette nationalparker i Danmark Lov nr. 533, lov om nationalparker Den 6. juni 2007 blev Lov nr. 533 af 06/06/2007, lov om nationalparker (efterfølgende benævnt nationalparkloven) underskrevet. Med denne lovgivning har Danmark mulighed for at oprette nationalparker. Oprettelse af en nationalpark kan være med til at udvikle, sikre og bevare unik dansk natur, landskaber samt kulturhistoriske værdier. Ønsket med nationalparkerne er yderligere at skabe muligheder for oplevelse af naturen, samt at styrke den lokale og den erhvervsmæssige udvikling. Ifølge 1 i nationalparkloven er formålet med nationalparkerne at: 1. skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning, 2. bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed, 3. sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen, 4. bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier, 5. bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet, 6. understøtte forskning og undervisning i områdernes værdier, 7. fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet, 8. styrke formidlingen af viden om områdernes værdier og udvikling, 9. understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne 10. styrke bevidstheden om områdernes værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkers etablering og udvikling. [Nationalparkloven 2007: 1] Ifølge nationalparkloven har miljøministeren mulighed for at oprette nationalparker, hvis et område har en national eller en international betydning i forhold til natur og landskab. Yderligere skal nationalparkerne repræsentere vigtige og unikke danske naturtyper. Der er mulighed for at oprette nationalparker på landjorden, ferske vande og havet. [Nationalparkloven 2007]. 15

24 Det klargøres ikke gennem lovgivningen, hvem der afgør hvilke naturtyper, der er vigtige og unikke i forhold til Danmark. Yderligere uddybes det ikke, hvad der menes med, at området skal have en national eller en international betydning, og der skelnes ikke i mellem de to forskellige skalaer. Nationalparklovens kapitel 3 og 4 udstikker rammerne for en nationalparks organisation. På figur 2.2 ses nationalparkernes organisatoriske opbygning. Nationalparkerne fungerer som fonde med en selvstændig bestyrelse. Bestyrelsen udpeges af miljøministeren og skal repræsentere de forskellige interesser - de der vil benytte naturen, og de der ønsker at beskytte den. Den lokale forankring sikres i bestyrelsen, ved at medlemmerne så vidt muligt er tilknyttet lokalområdet, hvor nationalparken oprettes. Staten, de(n) involverede kommune(r), Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet er sikret plads i bestyrelsen. Desuden er landbruget/fiskeri/skovbrug sikret plads i bestyrelsen, alt efter hvad der har hovedvægten i den gældende nationalpark. [SNS 2007a, pers.comm Svendsen 2008]. Bl.a.: Stat og kommuner Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Landbrug/fiskeri/skovbrug Miljøministeren Nationalparkbestyrelse og formand. I alt 6-12 medlemmer Sekretariat Nationalparkråd Figur 2.2 Nationalparkernes organisatoriske opbygning [Efter SNS 2007b]. Processen for en nationalpark fra pilotprojekt til oprettelse af parken ses på figur 2.3. Det er essentielt for de danske nationalparker at der er lokal opbakning til dem. Derfor skal den/de pågældende kommuner godkende nationalparken inden processen kan fortsætte fra pilotprojekt til et decideret forslag, se figur 2.3. [Nationalparkloven 2007]. 16

25 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Pilotprojekt Forslag Høring Bekendtgørelse Thy 4. april 2008 underskrevet 18. august 2008 Mols Bjerge Forår /2009 Skjern Å Efterår Vadehavet Forår /2010 Kongernes Nordsjælland Efterår Figur 2.3 Processen for en nationalparks tilblivelse, samt beskrivelse af hvor langt i processen de forskellige mulige parker er nået. Datoerne for forslag til de forskellige nationalparker stammer fra nationalparkernes officielle hjemmeside. Dog vurderes det af Svendsen (2008), at det kan udskydes i hvert fald et år [pers.comm. Svendsen 2008]. Kapitel 2 i nationalparkloven fastsætter rammerne for et nationalparkforslag. Efter pilotprojektet udarbejdes det konkrete forslag til nationalparken. Dette skal indbefatte formål, afgrænsning og målsætningerne med nationalparken. Forslaget til nationalparken skal sendes i høring, hvor lokalbefolkningen og interessenter har mulighed for indsigelser. Høringen skal i første omgang være 17

26 på minimum 16 uger. Forudsat opbakning i høringsperioden kan bekendtgørelse om nationalparken udsendes, og nationalparken er herefter en realitet. [SNS 2007c]. Hvis der ikke er fuld opbakning, skal forslaget tilpasses og det skal sendes i høring igen, denne gang i mindst otte uger. Herefter, forudsat fuld opbakning, kan bekendtgørelsen udsendes. [Nationalparkloven 2007]. Udkastet til Nationalpark Thy blev også sendt i høring. Udkastet blev sendt til høring hos relevante myndigheder og organisationer samt til de ca. 750 lodsejere, som ejer jord og/eller bygninger indenfor det foreslåede område. Skovog Naturstyrelsen har modtaget i alt 56 høringssvar. En høringsliste ses i bilag 1. Som figur 2.3 viser, blev Danmarks første nationalpark en realitet med BEK nr. 840 af 18/08/2008. Bekendtgørelsen trådte i kraft ved nationalparkens indvielse den 22. august Nationalpark Thy Dette afsnit har til formål at give et overblik over udpegningsgrundlaget for Nationalpark Thy, og hvorfor den blev valgt som Danmarks første nationalpark. Der gives en kort introduktion til nationalparken, dens bestyrelse og bekendtgørelse. Efterfølgende introduceres nationalparkens natur, landskab og kulturhistorie, der fastlægges som udpegningsgrundlaget. Som nævnt blev Nationalpark Thy en realitet med BEK nr. 840 af 18/08/2008 gældende fra den 22. august 2008 (se figur 2.4). Den 22. august 2008 blev Nationalpark Thy indviet som den første nationalpark i Danmark, men allerede den 29. juni 2007 blev valget af undersøgelsesområdet i Thy som Danmarks første nationalpark, truffet af miljøministeren. I forbindelse med udvælgelsen af Thy som den første nationalpark udtalte miljøminister Connie Hedegaard: Det har været et stort og flot arbejde i alle projekterne, og det har selvfølgelig ikke været noget let valg [ ] Alle områderne rummer jo unikke naturværdier og storslåede landskaber og har dermed et potentiale for senere at blive nationalparker. Men det er ikke alle områder, der er nået lige langt med at skabe enighed og opstille målsætninger for, hvordan naturen, kulturen og friluftslivet kan styrkes [Hedegaard 2007] 18

27 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Miljøministeren fortsætter og begrunder sit valg af undersøgelsesområdet i Thy som den første af de fem nationalparker med: Vi starter med Thy, der er en vildmark, der kan byde på mange store klitog klithedelandskaber, som er unikke i europæisk sammenhæng. Dem skal vi beskytte samtidig med at vi også vil give folk mulighed for en naturoplevelse ud over det sædvanlige. Begge dele kan lade sig gøre i Thy. Det er væsentligt, at der er bred enighed om nationalparkerne også lokalt. Det var et af kravene i den netop vedtagne nationalparklov og netop i Thy har den lokale opbakning været massiv [Hedegaard 2007] Citaterne viser, at begrundelsen for Thy som den første nationalpark drejer sig om især fem punkter. Klitterne og klithederne har stor national og international betydning den nationale og internationale betydning er et krav i lovgivningen. Der er store muligheder for at skabe sammenhængende naturområder og styrke naturen hvilket ifølge nationalparkloven er et formål med nationalparker i Danmark. Der er store muligheder for at styrke naturoplevelser, friluftsliv og formidling ligeledes er det et formål med nationalparkerne at styrke især friluftslivet. Håbet med nationalparkerne er bl.a., at de udover at styrke naturen/landskabet i området kan understøtte den lokale udvikling dette vurderer miljøministeren at nationalparken i Thy vil kunne. Desuden har et krav gennem hele processen været, at der er en bred, lokal opbakning til projektet. Dette vurderes ved udnævnelsen at være gældende i Thy. Den nu indviede nationalpark, strækker sig langs den jyske vestkyst fra Hanstholm i nord til Agger Tange i syd og bliver mod øst afgrænset af landbrugslandet. Nationalparken er ca. 50 km lang og op til 12 km bred. Dette resulterer i et areal på ha. [SNS 2008e]. Figur 2.4 viser afgrænsningen af Nationalpark Thy. 19

28 Figur 2.4 Afgrænsning af Nationalpark Thy [KMS & SNS 2008a]. 20

29 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet 75 % af arealet i Nationalpark Thy er statsejet. Dette udgør i runde tal ha. Dette areal er delt mellem Skov- og Naturstyrelsen og Kystdirektoratet. Resten af arealet er privatejet af private lodsejere. Figur 2.5 illustrerer ejerskabsforholdet af arealet i Nationalpark Thy. De ha der ejes af Skov- og Naturstyrelsen udgør ca. 50 % af Skov- og Naturstyrelsen Thys samlede areal. Samlet areal af Nationalpark Thy ( ha) Statsejet areal (3/4) I runde tal ha Areal ejet af Skov og Naturstyrelsen (2/3) I runde tal ha 2000 ha Privatejet areal 6000 ha Privatejet areal 6000 ha Figur 2.5 Ejerskabet af arealet i Nationalpark Thy. Areal ejet af Kystdirektoratet (8 %) I runde tal 2000 ha Bestyrelsen i Nationalpark Thy Nationalpark Thy blev indviet den 22. august 2008, og i den forbindelse blev Ejnar Frøkjær udvalgt som formand for nationalparkbestyrelsen. Efterfølgende skulle miljøministeren tage stilling til hvilke organisationer, der skal sidde i nationalparkbestyrelsen. Offentliggørelsen af disse kom den 27. oktober og kan ses i figur 2.6. Efter offentliggørelsen af medlemsorganisationerne skal organisationerne, i henhold til ligestillingslovens (2007) kapitel 4, indstille en mand og en kvinde som mulige medlemmer af nationalparkbestyrelsen. Blandt de indstillede skal miljøministeren udvælge bestyrelsen, der så vidt muligt skal bestå af lige mange kvinder og mænd. Hvis det ikke er muligt, skal der søges dispensation. Det lykkedes i midlertidigt, og den 12. december 2008 blev navnene offentliggjort på medlemmerne af nationalparkbestyrelsen. Som den ser ud nu er der 6 kvin- 21

30 der og 6 mænd, og navne og tilhørsforhold ses i figur 2.6. Dog er bestyrelsen ikke fuldendt før et medlem af nationalparkrådet er valgt til bestyrelsen. 29. juni 2007: Nationalpark Thy udpeges som Danmarks første nationalpark. 22. august 2008: Nationalpark Thy indvies og Ejnar Frøkjær udpeges som formand for nationalparkens bestyrelse. 27. oktober 2008: Organisationer til Nationalpark Thys bestyrelse offentliggøres. Disse organisationer skal opstille en mand og en kvinde, til bestyrelsen Thy Erhvervsråd Museet for Thy og Vester Hanherred Friluftsrådet Danmarks Naturfredningsforening Visit Denmark Netværk af aktive kystbyer Landbruget Støtteforeningen for Nationalpark Thy Thisted Kommune Danmarks Jægerforbund Skov- og Naturstyrelsen Dansk Ornitologisk Forening Desuden 1 repræsentant fra nationalparkrådet 12. december 2008: Medlemmer til Nationalpark Thys bestyrelse offentliggøres og arbejdet kan begynde. Ejner Frøkjær, formand Hans Buck, direktør, AB Metal A/S (Thy Erhvervsråd) Jacob Funder, kredsformand (Friluftsrådet) Sisse Wildt, markedschef, VisitNordjylland (VisitDenmark) Niels Jørgen Pedersen, formand, LandboThy (Dansk Landbrug) Ole Westergaard, udvalgsformand (Thisted Kommune) Ditte Svendsen, skovrider, Skov- og Naturstyrelsen Jytte Nielsen, museumsleder, (Museet for Thy og Vester Hanherred) Helle Sievertsen, bestyrelsesmedlem, Sydthy Lokalkomité (Danmarks Naturfredningsforening) Lone Mark, bestyrelsesmedlem (Netværk af Aktive Kystbyer) Mona Kyndi Pedersen, bestyrelsesmedlem (Støtteforeningen for Nationalpark Thy) Tage Espersen, formand for Jægernes Kommunale Fællesråd (Danmarks Jægerforbund) Figur 2.6 Tidslinie for udpegning og indvielse af Nationalpark Thy samt oversigt over medlemsorganisationer og medlemmer af nationalparkbestyrelsen. 22

31 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Bestyrelsens første opgave består i at nedsætte et nationalparkråd, og derefter skal nationalparkplanen udarbejdes inden den 31. marts Nationalparkbestyrelsen skal desuden: træffe alle beslutninger om ansættelse og anvendelse af bevillinger. træffe beslutninger om den daglige drift (Den daglige administration og forvaltning foretages, på bestyrelsens vegne af et sekretariat som i Thy vil være tilknyttet SNS-Thy) træffe beslutninger om nationalparkens udvikling træffe beslutning om prioriteringen i nationalparken årligt afholde mindst ét offentligt møde med intentionerne, planerne, prioriteringer etc. for nationalparken. Bestyrelsen overtager ikke kompetencer fra andre myndigheder, men kan gøre indsigelser, dvs., den kan ikke træffe beslutninger om restriktioner over private lodsejere, men kan gøre indsigelse mod et givent projekt. Med udpegning af bestyrelsesmedlemmerne den 12. december 2008 kan organisationsdiagrammet for Nationalpark Thy videreudvikles fra figur 2.2 og ses i figur

32 Ejner Frøkjær, formand Hans Buck, direktør, AB Metal A/S (Thy Erhvervsråd) Jacob Funder, kredsformand (Friluftsrådet) Sisse Wildt, markedschef, VisitNordjylland (VisitDenmark) Niels Jørgen Pedersen, formand, LandboThy (Dansk Landbrug) Ole Westergaard, udvalgsformand (Thisted Kommune) Ditte Svendsen, skovrider, Skov Jytte Nielsen, museumsleder, (Museet for Thy og Vester Hanherred) Helle Sievertsen, bestyrelsesmedlem, Sydthy Lokalkomité (Danmarks Naturfredningsforening) Lone Mark, bestyrelsesmedlem (Netværk af Aktive Kystbyer) Mona Kyndi Pedersen, bestyrelsesmedlem (Støtteforeningen for Nationalpark Thy) Tage Espersen, formand for Jægernes Kommunale Fællesråd (Danmarks Jægerforbund) En repræsentant fra nationalparkrådet. Miljøministeren Nationalparkbestyrelse og formand. I alt 13 personer Sekretariat (daglig administration og forvaltning) Organisatorisk tilknyttet den lokale Skov- og Naturstyrelsesenhed (idet mere end 50 % af arealet i Nationalpark Thy er statsejet) Nationalparkråd Figur 2.7 Organisationsdiagram for Nationalpark Thy. Bekendtgørelse for Nationalpark Thy Med BEK nr. 840 af 18/08/2008 (fremefter benævnt bekendtgørelsen) blev Nationalpark Thy oprettet. Bekendtgørelsen fastsætter nationalparkens formål og afgrænsning, målsætninger, planlægningszoner, regler for nationalparkfond Thy og de administrative bestemmelser. Formålet med Nationalpark Thy følger de overordnede formål, der gennem nationalparkloven er faststat for nationalparkerne generelt (jf. afsnit 2.1.1). 24

33 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Nationalparklovens 1 pkt. 1 udtrykker, at et formål med de danske nationalparker er at skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning. Bekendtgørelsens 2 pkt. 1 fastlægger, at det i Thy drejer sig om klit- og klithedelandskaber, næringsfattige søer samt vådområder. Det er bekendtgørelsens kapitel 2, der fastsætter målsætningen for udviklingen af Nationalpark Thy. Dvs., det er fra kapitel 2, at potentielle opgaver for nationalparkrådet bl.a. kan udledes. Derfor behandles bekendtgørelsen først videre i kapitel 5, hvor mulige opgaver for nationalparkrådet udledes Natur og landskab i Nationalpark Thy Som beskrevet i afsnit 2.2 er klitlandskabet og klitheden en del af udpegningsgrundlaget for Nationalpark Thy. De væsentligste natur- og landskabstyper indenfor nationalparken er netop kyst, klitter, klithede, søer og klitplantager, der er et resultat af kampen mod sandflugt i området. Figur 2.8 viser eksempler på disse natur- og landskabstyper fra Nationalpark Thy. Figur 2.8 Natur- og landskabstyper i Nationalpark Thy. Øverst tv: Udsigt fra Lodbjerg Fyr - klithede og klitplantage. Øverst th. kyst og klitter [pers.comm. SNS-Thy 2008]. Nederst Vandet Sø - en af de store søer i Nationalpark Thy. 25

34 Som det fremgår af nationalparklovens formålsparagraf skal de danske nationalparker sikre natur- og landskabsområder af national og international betydning. Nationalpark Thy er udpeget bl.a. med det formål at beskytte klitheden, der netop er en sjælden naturtype især i europæisk, dvs. international sammenhæng. Klitheden er præget af variation mellem tørre og fugtige områder, der resulterer i hver deres karakteristiske vegetation. [SNS 2008e]. Klitlandskabets udvikling er afhængig af en strandbred med tørt sand som vinden kan føre ind over land. Størrelsen og udbredelsen af klitterne afhænger af strandens bredde og vindeksponering. Figur 2.9 viser udviklingen i klitlandskabet. På strandbredden kan der dannes forklitter, der består af frisk, saltholdigt sand. Disse forklitter vaskes oftest væk af vinterstormene. Klitlavning Stenslette Succession Vindbrud Vindbrud Evt. forklit Hvid klit Grøn klit Grå klit Klithede Skov? Grønsværklit Vindbrud Brand Figur 2.9 Klitternes plantesamfund og dynamik. De brede pile viser den naturlige udvikling, succession, hvormed plantesamfundene afløser hinanden. De blå pile viser processer, der kan ændre udviklingsretningen eller føre den tilbage til tidligere trin. Hvor klitsandet er særlig kalkholdigt kan den grønne klit erstattes af grønsværklitten. [Efter Christensen 2007]. Hvor stranden er bred, kan forklitten gå over i den hvide klit. Denne klit opstår, hvor større mængder strandsand blæses op. Den hvide klit er sparsomt bevokset og er domineret af græsarter og det hvide sand. Der hvor sandtilførslen er 26

35 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet mindre, typisk på landsiden af klitten kan den hvide klit gå over i den grønne klit, der består af et mere sammenhængende plantedække bestående af flere forskellige græsser. Hvis sandet er kalkholdigt, er der en høj artsdiversitet, og denne form for klit kaldes grønsværsklit. [Christensen 2007]. Grønsværsklitten findes dog ikke i Thy, men den grønne klit er udbredt. Skov- og Naturstyrelsen og Nationalpark Thy har ansøgt om at få den grønne klit med på UNESCOs liste over verdensarv. Dette underbygger at der i Thy er tale om natur af national og international betydning, som lovgivningen foreskriver det for nationalparkerne. [pers.comm SNS-Thy 2008]. Efter den grønne klit, eller grønsværsklitten, dannes den grå klit. Denne klit er præget af sandskæg (der er en grålig græs) og af forskellige laver. [Christensen 2007]. Den grå klit går gradvist over i klithede. Klitheden er domineret af dværgbuske som revling, hede- og klokkelyng [Christensen 2007, SNS 2008f]. Vindbrud forårsager erosion i klitterne, der kan danne stensletter (desert pavements) og lavninger i klitterne. Erosionen og omlejring af sandet danner en mosaik af parabelklitter, småklitter, klitsøer og (fugtige) klitlavninger. De største klitheder i Nationalpark Thy er Hanstholm Reservatet, Vangså Hede, Ålvand og klithederne mellem Stenbjerg og Lodbjerg, jf. figur 2.4. På disse hedearealer findes kronvildt og oddere samt en række sjældne fuglearter som trane, hjejle og tinksmed, der alle yngler på hedearealerne. Figur 2.10 viser kronvildt på hedearealerne i Hanstholm Reservatet. Reservatet har været aflukket siden 1940 erne og kronvildtbestanden trives godt i reservatet. [pers.comm. Nord Nielsen, 2008]. Figur 2.10 Kronvildt i Hanstholm Reservatet [pers.comm. SNS-Thy, 2008]. 27

36 Hvis menneskelige aktiviteter, vindbrud eller brand ikke sætter klitheden tilbage til et tidligere stadium, er der i det danske klima mulighed for at klitheden springer i skov. Figur 2.11 viser to eksempler på succession i nationalparken. Figur 2.11 Succession. Øverst: succession på Vangså Hede. Nederst: succession mellem Stenbjerg og Istrup. I baggrunden ses Stenbjerg Klitplantage. Klitplantagerne udgør en tredjedel af arealet i Nationalpark Thy og er derfor kendetegnende for landskabet i parken. Grundlaget for plantagerne blev lagt i midten af 1800-tallet hvor nye metoder og træsorter gjorde træplantning muligt i Thy. Klitplantagerne har traditionelt været nåleskov, men i forbindelse med nationalparken vil driften af plantagerne omlægges til naturnær skovdrift 28

37 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet der på langt sigt vil resultere i artsrige og stabile skove, med danske busk- og træarter. [SNS 2008g]. I Nationalpark Thy er der udover klitlandskabet og klitplantagerne, store søer. Det er dels de dybe og kalkrige søer og de næringsfattige, lavvandede lobeliesøer, som hver især rummer deres særlige plante- og insektsamfund. [SNS 2008g]. Figur 2.12 Strandeng på Agger Tange. Figur 2.12 viser en strandeng på Agger Tange i den sydligste del af nationalparken. Strandengene i Nationalpark Thy har stor botanisk og ornitologisk værdi. Tangen har stor betydning som ynglested og rasteplads for en lang række vandfugle, og derfor er tangen omfattet af Ramsar-konventionen 2. Formålsparagraffen i nationalparkloven siger, at nationalparkerne også skal beskytte kulturhistorien indenfor parken, hvorfor det næste afsnit kort vil beskrive kulturhistorien i Nationalpark Thy. 2 Ramsarområder er beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle [BLST 2006]. 29

38 2.2.3 Kulturhistorie i Nationalpark Thy Danmarks landskab og natur er præget af menneskelige aktiviteter og kan bære vidnesbyrd om landets og befolkningens historie. I denne sammenhæng er Thy ingen undtagelse, men der er dog noget der er unikt for Nationalpark Thy i forhold til de fire andre nationalparker. I Nationalpark Thy vidner de kulturelle spor om befolkningens brug af klitlandskabet og havet. Det er særligt sandflugtens historie og indflydelse på levevilkår, skovrejsning fra midten af 1800-tallet, kirker og voldsteder, kystfiskeriet, redningsvæsnet og sporene fra 2. verdenskrig, der er interessante kulturminder i denne nationalpark. [SNS 2008h]. De fleste kender til sandflugtens ofre i form af fx Den Tilsandede Kirke nær Skagen, men også Thy har været præget af sandflugten. [Undersøgelsesprojekt Nationalpark Thy 2005]. I historisk tid forekom sandflugten især i perioden Sandflugten resulterede i, at landsbrugsland blev ødelagt, og at flere gårde trinvist flyttede mod øst, væk fra sandet. Nystrupgård i Nystrup Klitplantage og Nebelgård ved Nors Sø er eksempler på dette. Nystrupgård var oprindeligt en adelig sædegård, men for hver flytning af gården blev den reduceret i størrelse, og ved den sidste flytning i 1910 var gården reduceret til en gård som mange andre. [SNS 2008i]. I begyndelsen af 1800-tallet startede tilplantning af klitarealerne for at dæmpe sandflugten. Det var dog først fra midten af 1800-tallet, at de rigtige metoder blev udviklet og de rigtige træsorter valgt til effektiv bekæmpelse af sandflugten. Tilplantningen og klitplantagerne har haft en markant indflydelse på landskabets karakter i dag. Figur 2.13, viser hvordan landskabet omkring Tved Kirke har ændret sig fra et åbent klitlandskab i 1875 til klitplantage i Et kalkmaleri i Tved Kirke (figur 2.13) vidner desuden om sandets indflydelse på befolkningen. 3 Forskellige kilder hævder forskellig udstrækning af sandflugten i nyere tid. Dog var sandflugten især forårsaget af et køligere klima og forekom derfor i forbindelse med Den lille Istid i Europa, der er dateret til

39 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Figur 2.13 Øverst tv: Tved Kirke i 1875 [Undersøgelsesprojekt Nationalpark Thy 2005]. Nederst tv: Tved Kirke 2008 [VisitDenmark 2008] Til højre: Adam og Eva i klitterne. I baggrunden ses det dynamiske klitlandskab og i forgrunden ses de typiske klitplanter hjelme og marehalm. Kulturen afspejles ikke altid i landskabet. Figur 2.14 viser kystfiskeriet i dag ved Vorupør. Kystfiskeriet har haft stor betydning for kystsamfundene i Nationalpark Thy, men efterlader ikke direkte spor i landskabet. Kystfiskeriet foregik oprindeligt i små, åbne træbåde, der var følsomme overfor uvejr. [Thisted Museum 2008]. Figur 2.14 Fiskerbåde på stranden ved Vorupør [Thisted Museum 2008]. 31

40 Dette er der flere eksempler på, fx druknede der 49 fiskere fra fiskelejerne i Thy den 21. november 1893, hvilket ledte til udviklingen af bedre bådtyper. [Thisted Museum 2008]. Det var dog ikke kun de små, åbne fiskerbåde, der havde problemer langs vestkysten. Figur 2.15 angiver strandingerne ved Thys kyst i en 27 års periode fra 1858 til Som det kan ses ud fra figuren har strandinger langs kysten været et tilbagevendende problem. Strandingerne har resulteret i muligheder for at erhverve strandingsgods, men ligeledes i et redningsvæsen ikke kun langs Thys vestkyst, men langs hele vestkysten. [Thisted Museum 2008]. Figur 2.15 Kort med angivelse af strandinger ved Thys vestkyst i årene [Thisted Museum 2008]. Som nævnt er kulturhistorien i Thy fælles med meget af Vestkystens kulturhistorie, men i forhold til de fire andre nationalparker i Danmark er kulturhistorien i Thy unik. Dette gælder også redningsvejen og redningsstationerne, der ligger hele vejen ned gennem nationalparken. Fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet har der været redningsstationer i: Lildstrand, Madsbøl ved Hjardemål, Vigsø, Hanstholm, Klitmøller, Vangså, Nr. Vorupør, Stenbjerg, Lyngby, 32

41 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Hedegårdene ved Lodbjerg og Agger. Figur 2.16 viser redningsstationerne ved Lyngby og Stenbjerg. Figur 2.16 Tv. redningsstationen i Lyngby. Th. redningsstationen i Stenbjerg. I dag anvendes redningsstationerne som på figur 2.16 ikke længere til redningsaktioner. Stenbjerg redningsstation som ses til højre på figuren er indrettet som museum, der har åbent i sommerhalvåret. I dag er de 11 redningsstationer reduceret til tre ved hhv. Hanstholm, Nr. Vorupør og Agger, og redningsvejen, der tidligere forbandt stationerne, er i dag delvis forsvundet eller anvendes som vandrerute for Nordsøstien. [Andersen 2004]. 33

42 34

43 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet 3 Metode Dette kapitel har til formål at redegøre for de arbejdsmetoder, forløb og opgaver samt det faglige grundlag for løsningen af disse opgaver på praktikstedet Skov- og Naturstyrelsen Thy. Den første del af metodekapitlet omhandler videnskabelige overvejelser vedrørende udarbejdelsen af projektet. Disse er overvejelser, der har betydning for det samlede projekt. Herefter præsenteres praktikken som metode. Der ses på, hvordan praktikken er forløbet, hvilken type arbejde jeg har deltaget i i løbet af perioden, og informationer opnået via praktikken præsenteres. Som supplement til praktikken er der anvendt et litteraturstudie. Dette præsenteres afslutningsvist i kapitlet. 3.1 Videnskabelige overvejelser ved projektets udarbejdelse Dette projekt er skrevet med baggrund i et praktikophold. Derfor vil projektet være præget af de observationer, jeg har gjort på praktikpladsen, og samtidig vil projektet være præget af, hvordan jeg vælger at løse opgaven. Jeg er bevidst om, at måden, hvorpå jeg vælger at løse opgaven, kan betyde at fremgangsmåden, de valgte metoder og teorier, er præget af egne synspunkter og 35

44 interesser. Derudover er jeg bevidst om, at dette kan have indflydelse på den endelige anbefaling til nationalparkbestyrelsen. Dette afsnit har til formål at give et indblik i, hvordan jeg mener, at mine egne holdninger og interesser kan have betydning for udarbejdelsen af dette projekt. Overordnet mener jeg, at problemorienteret projektskrivning er ensbetydende med at undersøge et givent problem ved brug af forskellige metoder og teorier. I denne sammenhæng har jeg opstillet figur 3.1, hvor jeg er forskeren, der vil undersøge et problem projektets problemformulering. Forskeren Problemet Figur 3.1 Forskerens undersøgelse af et problem. Måden, hvorpå projektets problem ønskes undersøgt, er overordnet at være metodisk objektiverende, dvs. at jeg så vidt muligt vil tage afstand til det problem, jeg ser på, og ikke lade egne holdninger præge undersøgelsen af problemet. Dette illustreres gennem figur 3.2. Forskeren Metodisk objektiverende Problemet Figur 3.2 Forskerens undersøgelse af problemet, ved at være metodisk objektiverende. 36

45 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Dette kan, i et videnskabsteoretisk perspektiv, anskues som en fænomenologisk tilgang, idet fænomenologien grundlæggende kan siges at opstille metodiske regler, der skal sikre en åben og fordomsfri undersøgelsespraksis. Denne videnskabsteoretiske tilgang forbindes ofte med kvalitativ empirisk forskning [Jacobsen, et al. 1999]. En af de metodiske regler i fænomenologien er bl.a. parentesreglen. Denne regel omhandler, at når der skal foretages undersøgelser på et område, skal der midlertidig sættes parentes om alt det, forskeren på forhånd ved om problemet, der undersøges. Det vil sige, at forhåndsopfattelser og fordomme vedrørende, hvordan det pågældende problem hænger sammen, skal sættes i parentes. [Jacobsen, et al. 1999]. I denne sammenhæng mener jeg, at det kan diskuteres, hvorvidt det er muligt at sætte alle fordomme, holdninger og forhåndsopfattelser i parentes og dermed ikke blive påvirket af dem under undersøgelsen af problemet. Her kan hermeneutikken inddrages, idet den bl.a. omhandler problematikken vedrørende betydningen af forhåndsopfattelser og fordomme i undersøgelse og forståelse af et problem. I hermeneutikken kaldes dette for-forståelse. Den anses som noget stående bagved en persons bevidsthed, som derigennem påvirker personens forståelse af det omgivende miljø [Nørreklit 2006]. Figur 3.3 illustrerer, hvordan for-forståelsen står bag forskeren, og derved har indflydelse på den måde, hvorpå problemet undersøges. For-forståelse Forskeren Metodisk objektiverende Problemet Figur 3.3 Forskerens undersøgelse af problemet ved at være metodisk objektiverende. Bag forskeren ligger for-forståelse, der kan have indflydelse på undersøgelsen. I dette projekt, hvor jeg er forskeren, der undersøger et problem, består forforståelsen bl.a. i: 37

46 at jeg er geografistuderende på 9. semester og dermed har kendskab til geografiske relevante problemstillinger og teorier at jeg er opvokset på Vestkysten og derved har en anden opfattelse og forståelse af bl.a. natur, landskab og de kulturhistoriske minder, der præger Vestkysten, end fx en person opvokset i storbyen. Som geografistuderende på 9. semester har jeg tidligere beskæftiget mig med byudvikling i Aalborg Øst, bundforhold i Slette Å, Vandplanlægning i Holland, Oplevelsesøkonomi i Frederikshavn, Værdisætning af økosystemydelser og Natur, Identitet og Landskab i Nationalpark Vadehavet. Derudover har jeg teoretiske viden opnået gennem forelæsninger på universitetet. Disse tidligere projekter og forelæsninger har givet mig en geografisk for-forståelse, der vil have indflydelse på den måde, jeg vælger at løse fremtidige problemstillinger dette projekt inklusivt. For-forståelsens har ikke kun indflydelse på, hvordan løsningen af et problem gribes an, men ligeledes på, hvad der anskues som værende et problem, og dermed vil den vinkel, der anlægges på projektets problemstilling, ligeledes være påvirket af for-forståelsen. Derfor vil dette projekt og løsningen derpå adskille sig fra et lignende projekt udarbejdet af fx jurister, økonomer eller forstuddannede. 3.2 Praktikforløb Som beskrevet i kapitel 1 er dette projekt skrevet i forbindelse med et praktikophold hos Skov- og Naturstyrelsen i Thy. Selve praktikopholdet har fundet sted fra 1. september 2008 til 1. december De tre måneder svarer til 65 arbejdsdage. Af disse 65 dage blev 44 brugt på praktikstedet i Thy, og de resterende blev anvendt til forelæsninger, vejledning og andre møder på universitetet. Ifølge et notat med studievejledning vedrørende 9. semester geografi er der tale om to forskellige former for projekt praktik. Man kan indgå som en del af det daglige arbejde, eller praktikforløbet kan foregå som et konsulentforløb. Det er denne anden form for praktik, som mit praktikforløb har været. Jeg har 38

47 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet udført et specifikt defineret projekt for praktikstedet (jf. afsnit 1.2). Derfor har fokus været på empiriindsamling og analyse i forhold til praktikopgaven. Det tog dog næsten en måned, inden den specifikke opgave blev defineret. Indledningsvist var tanken, at praktikforløbet skulle foregå i forbindelse med nationalparken. Semestertemaet er implementering og evaluering af projekter. Nationalparken blev indviet den 22. august 2008 og står nu foran implementeringen. Derfor stemmer nationalparken og semestertema godt overens. Den endelig definitionen af opgaven trak ud pga. ændringer i Skov- og Naturstyrelsen. I midten af september kom meddelelsen om, at 9 skovmedarbejdere skulle afskediges i Thy. Dette udgør % af skovmedarbejderne, og det tog førsteprioritet, at håndtere denne situation. Derfor brugte jeg den første måned på at sætte mig ind i Skov- og Naturstyrelsen generelt samt at læse om hele processen, der har ledt op til indvielsen af Danmarks første nationalpark. I de tre måneder, jeg har haft min daglige gang på praktikstedet, har jeg deltaget i post- og kontormøder. Postmøderne informerede medarbejderne om indkomne henvendelser og om andre eventuelle problemstillinger, der har været oppe og vende ved direktionen. Postmøderne varierede i indhold og længde, således at nogle hurtigt var overstået og kun fordelte de henvendelser, der var kommet til kontoret, blandt medarbejderne, men postmøderne kunne også trække ud og informere om større problemstillinger, fx afskedigelsen af skovmedarbejderne. I løbet af praktikforløbet blev der afholdt tre kontormøder, hvoraf jeg deltog i to. Kontormødet finder sted en gang om måneden, og her deltager alle medarbejdere med tilknytning til kontorarbejdet. På disse møder informerer medarbejderne hinanden om, hvilke opgaver de er i gang med, det foreløbige regnskab gennemgås, nye ideer til hjemmesiden diskuteres, og forskellige punktsatte problemstillinger tages op. Yderligere har jeg i forbindelse med min tilknytning til medarbejder Ib Nord Nielsen deltaget i undervisningsekskursioner i Nationalpark Thy. Forskellige uddannelsesinstitutioner, KVL, Jordbrugens Uddannelsescenter Århus og Marselisborg Gymnasium, har besøgt området i løbet af mit praktikophold, og når det har været muligt, har jeg været deltager i disse besøg, se figur 3.4. Desuden har jeg været med adjunkt Eva Ritter fra AAU og skovrider Ditte Svendsen 39

48 rundt i området for at se de områder, hvor den naturlige hydrologi skal genoprettes i nationalparken, se figur 3.4. Figur 3.4 Tv. klasse fra Marselisborg Gymnasium på Blegsøskrænten. Th. Eva Ritter og Ditte Svendsen på klitheden i Nationalpark Thy. I forbindelse med uddannelsesekskursioner til nationalparken er nationalparkens udpegningsproces og grundlag blevet formidlet til deltagerne. Herigennem har jeg ligeledes opnået en viden om nationalparken. Denne viden bruges i projektet og er del af den personlige kommunikation, jeg anvender som kilde i projektet. I løbet af praktikperioden har jeg udfærdiget en refleksiv praktikdagbog. Heri har jeg beskrevet mit arbejde fra dag til dag samt løbende reflekteret over praktikforløbet: Udklip fra praktikdagbogen: 17. september 2008 Jeg har tænkt på en mulig konflikt, der kan opstå mellem at beskytte naturen og at udnytte nationalparken kommercielt. Jeg har spurgt Ib om, hvad de tænker mht. dette. Ib anser, at et formål med nationalparken bl.a. er at skabe et brand, der kan bruges til at markedsføre egnen, eller som kan give egnen opmærksomhed. Desuden skal nationalparken danne ramme om friluftsaktiviteter. Gennem brandet og opmærksomheden kan det blive lettere at have succes med fond-ansøgninger etc. og derigennem indsamle midler, der kan anvendes til naturbeskyttelsen i nationalparken. - I dag fik vi at vide, at der lørdag den 5. september 2009 skal løbes en maraton i nationalparken. Og at der den 21. juni 2009 skal køres cykelløb i nationalparken et af de fem post-cup løb (nationalparken rundt). Starter i Thisted, ud til Hanstholm, ned om Hurup og tilbage til Thisted ca. 180 km! Både Ditte og Ib er begejstrede for det, navnet kan bruges til det var hensigten, og det virker. 40

49 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Desuden har jeg deltaget i en givende miniworkshop vedr. borgerinddragelse. Miniworkshoppen var en øvelse for workshopholderen til en større workshop i foråret I Thy deltog de medarbejdere, der har haft erfaring med borgerinddragelse. Jeg deltog, og mine erfaringer med gruppearbejde og de problemer, jeg har oplevet derigennem, kunne sidestilles med mange af de problemstillinger, der kan opstå ved borgerinddragelse. I forbindelse med implementeringen af Nationalpark Thy er der nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder med at skabe adgang til nationalparken. Her skal der anlægges stisystemer gennem hele nationalparken. Som et trin i dette er der nedsat en arbejdsgruppe. Denne arbejdsgruppe har jeg været med i, så længe jeg færdes på praktiskstedet. Igennem arbejdsgruppen har jeg desuden opnået yderligere viden om de fredningsbestemmelser, der vedrører landskabet indenfor nationalparken. Viden opnået gennem arbejdsgruppen indgår ligeledes som kilde i projektet i form af personlig kommunikation. Tabel 3.1 viser en oversigt over de kategorier af personlige kommunikation, hvor igennem jeg har opnået viden om praktikstedet og praktikopgaven. Tabel 3.1 Oversigt over personlig kommunikation opnået gennem praktikopholdet. Viden opnået ved ekskursioner. Møder: post, kontor, arbejdsgrupper. Uofficielle samtaler. Viden formidlet til andre, som jeg har kunnet drage nytte af. Her er der tale om officielle udtalelser eller officiel formidling af viden. Viden er formidlet blandt medarbejdere, som jeg har kunnet draget nytte af. Viden opnået her er officiel. Samtaler på vej til og fra møder samt over kaffen ved postmødet anvendes også som viden opnået i praktikforholdet, selvom den er af mindre officiel karakter. Viden opnået gennem samtaler i frokoststuen eller et lift til bussen etc. Viden her er opnået gennem uofficielle kanaler og er vanskelige at sætte et decideret tidspunkt på. Den viden, der er opnået her, er opnået i kraft af at færdes dagligt på praktikstedet. I det hele taget tager projektet udgangspunkt i praktikopholdet, hvorfor projektet ikke er så teoritungt, som projekter ellers kan forekomme. Praktikken fungerer derfor både som empiriindsamling og teoribase. Derfor indgår praktikforløbet også som metode. 41

50 I forhold til viden indsamlet på praktikstedet er det vigtigt at holde for øje, at det er en statslig styrelse, der bl.a. skal implementere lovbekendtgørelser. På samme måde som min for-forståelse vil præge min tilgang til et projekt, vil medarbejdernes for-forståelse og de retningslinier, de arbejder efter, påvirke den viden, der formidles til mig, se figur 3.5. Medarbejderne er typisk forstuddannede og har i kraft af dette et andet udgangspunkt og en anden indsigt, end jeg har med geografiuddannelsen. For-forståelse Medarbejder For-forståelse Forskeren Metodisk objektiverende Problemet Figur 3.5 Medarbejderne i Skov- og Naturstyrelsen Thy har en for-forståelse, der kan have indflydelse på den viden, der er videreformidlet til mig. Derefter har min forforståelse indflydelse på, hvordan jeg forstår den viden, og hvordan jeg anvender den i mit projekt. 3.3 Litteraturstudie Praktikopholdet som metode er suppleret med et litteraturstudie. Litteraturstudiet er en sekundær undersøgelse, der giver mulighed for at finde frem til relevante begreber samt give indblik i, hvor vægten skal lægges i en analyse. Litteraturstudiet foretages ved at læse baggrundslitteratur, teoretisk litteratur, videnskabelige udgivelser og officielle rapporter, der har relevans for den aktuelle problemstilling. Ved at afdække forskellige forfatteres vinkler på et emne skabes et solidt grundlag for en nærmere undersøgelse, hvor andre, mere selvstændige, metoder kan anvendes. 42

51 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Der er variation i tilgængeligheden af de forskellige udgivelser, og det kan være nødvendigt med en grundlæggende læsning af baggrundslitteratur for at forstå en forskningsartikel, hvor videnskabelige begreber forsøges udviklet. Litteraturstudiet er anvendt hele vejen igennem projektet. En oversigt over hvilken type litteratur, der er anvendt i de forskellige kapitler, ses i tabel 3.2. Tabel 3.2 Anvendt litteratur i litteraturstudiet i kapitlerne 3, 4 og 5. Kapitel 2 Nationalpark Kapitel 4 teori Kapitel 5. Baggrundslitteratur Videnskabelige artikler Officielle rapporter Officielle rapporter Teoretisk litteratur Stiftelsesdokumenter Lovbekendtgørelser Ph.d. afhandlinger Officielle hjemmesider Officielle rapporter 43

52 44

53 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet 4 Deltagelsesteori Centralt for denne praktikrapport er hvilke opgaver nationalparkrådet kan udføre samt sammensætningen af nationalparkrådet. Dette kapitel har til formål at give det teoretiske grundlag til besvarelsen af problemformuleringen. Deltagelsesbegrebet introduceres sammen med forskellige metoder for deltagelse. Der fokuseres på deltagelse i form af rådgivende paneler. I den forbindelse kan det gøres klart at for at undgå sproglige misforståelser er ordvalget overvejet således at: Et råd er en anvisning på den bedste fremgangsmåde/udvej i en bestemt situation el. l. Et panel er en gruppe af personer, fx dommere i en konkurrence eller eksperter som skal belyse et emne ud fra hver deres faglige forudsætninger. Efter deltagelsesmetoderne ses der nærmere på hvilke faktorer, der har indflydelse på deltagelse. 4.1 Deltagelse Ønsket om borgerinddragelse og deltagelse i beslutningsprocesserne kan tilskrives et generelt skift fra government til governance fra den traditionelle, hierarkiske og bureaukratiske styreform til netværksstyreformen. Dvs., det er et skift fra en styreform baseret på repræsentativt demokrati til en styreform, 45

54 der er baseret på repræsentation af interesser og aktivisme. [Agger 2005; Kjær 2006]. I den traditionelle forvaltningsmodel består borgernes indflydelse i at udvælge repræsentanter til beslutningstagere. Det antages, at de valgte er neutrale eksperter, der kan omsætte målsætninger til praksis. I den traditionelle styreform er magten placerbar hos de valgte beslutningstagere. I netværksstyringen er borgernes rolle mere aktiv end i den traditionelle styreform. I netværksstyringen er det nødvendigt at være aktiv for at opnå medbestemmelse. Netværksstyringen har medført, at borgerne generelt har flere muligheder for indflydelse, idet der på tværs af offentlige og private sektorer er opstået nye netværk og organisationsformer til løsningen af opgaver. [Agger 2005; Kjær 2006]. Der kan identificeres mange forskellige typer af netværk, men generelt opstår de når aktører finder sammen om fælles interesser eller problemstillinger. Aktørerne er gensidigt afhængige af hinanden for at kunne løse den problemstilling, de er samlet om. Effektiviteten i netværksstyring sikres gennem deltagelse. Derfor skal der skabes en reel mulighed for deltagelse. UNECEs Århus Konvention (1998) omhandler i anden del offentlighedens deltagelse i en beslutningsprocedure. Bl.a. procedurens tidsfrister skal fastsættes således, at offentligheden sikres reelle muligheder for at deltage. I konventionen opfordres parterne til at lette offentlighedens deltagelse i: udarbejdelsen af miljøpolitik normer og lovgivning, hvis disse formodes at have en mærkbar indvirkning på miljøet. [Europa 2008] Århus Konventionen trådte i kraft den 30. oktober Århus Konventionen sikrer deltagelse i miljøprojekter, men i Europa anvendes deltagelse inden for mange forskellige fagområder, fx: teknologi og risikovurdering udvikling af transport og sundhedsvæsnet infrastruktur produktregulering miljø [Liberatore 2005] 46

55 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Netop inden for miljø rådgiver FN ligeledes om at borgerinddragelse/deltagelse bør finde sted. Dette sker gennem FNs deklaration om Miljø og Udvikling fra 1992, der gennem princip 10 udtrykker det: Environmental issues are best handled with the participation of all concerned citizens, at the relevant level. At the national level, each individual shall have appropriate access to information concerning the environment that is held by public authorities, including information on hazardous materials and activities in their communities, and the opportunity to participate in decision-making processes. States shall facilitate and encourage public awareness and participation by making information widely available. Effective access to judicial and administrative proceedings, including redress and remedy, shall be provided [FN 1992:Principle 10] Således er det også vedrørende de danske nationalparker. I opstarten var der i igangsættelsesbrevene et krav om borgerinddragelse, og ved oprettelsen af nationalparkerne er der et krav om, at der i organisationen skal være et nationalparkråd, der kan rådgive bestyrelsen. Der lægges op til at nationalparkrådet er lokalt forankret og består af frivillige deltagere. Derfor handler dette afsnit om deltagelse. Deltagelse drejer sig om at offentligheden/borgere tager aktivt del i beslutningstagningen, der har større eller mindre indflydelse på deres liv [Kørnøv 2007]. Arnstein (1969) mener, at deltagelse er et kategorisk udsagn for magt - deltagelse er en mulighed for, at de ellers magtesløse kan tilegne sig magt og dermed medbestemmelse i beslutninger, der har relation deres liv. Effektiv deltagelse kan således siges at være essentiel for et velfungerende (lokal)demokrati [Buss et al. 2006]. Et velfungerende demokrati bør bygge på oplysning af borgerne, og dette kan deltagelse medvirke til. Desuden kan deltagelse være med til at afmystificere planlægning- og investeringsbeslutninger [Pacione 2005]. Det vil sige, at gennem deltagelse kan borgerne opnå et kendskab til de muligheder, der ligger i et aktuelt projekt eller en aktuel beslutning [Nolte 2007]. Ofte bunder offentlighedens bekymringer mht. et projekt i manglende kendskab eller frygt for negative effekter af projektet [Vasseur et al. 47

56 1997]. Derfor kan oplysning gennem deltagelse generelt medføre, at borgerne er mere positive stemte overfor et givent projekt, og derigennem kan den lokale opbakning sikres [Nolte 2007]. Deltagelse kræver, at der er et aktivt forhold mellem deltageren og planlægningsmyndigheden (planlæggeren og administratoren), og ikke blot at information videregives til offentligheden [Kørnøv 2007]. Desuden afhænger en vellykket deltagelsesproces af planlægningsmyndighedens attitude. Buss et al. 2006, mener, at der kan være problemer forbundet med planlægningsmyndighedens attitude nogle planlæggere anser ikke deltagerne som sofistikerede nok til at kunne deltage og komme med input til processen. Derved kan der opstå problemer i deltagelsesprocessen, og den kan på baggrund af dette mislykkes. [Buss et al. 2006]. Gennem vellykket deltagelse sikres at planlæggeren er bevidst om det, der rører sig i lokalsamfundet, den lokale viden samt de forskellige præferencer, der måtte være. [Kørnøv 2007]. Udover det aktive forhold mellem deltager og planlægningsmyndighed skal inddragelsen være en organiseret proces, før den kan siges at være decideret deltagelse. Noget er ikke deltagelse, fordi deltageren inddrages tilfældigt. Desuden udtrykker Creighton (2005), at deltageren skal have en reel medbestemmelse, før processen kan kaldes deltagelse [Creighton 2005]. Pacione (2005) udpeger deltagerens medbestemmelse som et helt centralt spørgsmål i deltagelsesprocessen, og han mener, at der bør tages stilling til hvor meget medbestemmelse deltageren skal have i sidste ende, før deltagelsesprocessen påbegyndes. Det kan være vanskeligt at sikre, at deltagelsen finder sted og virker efter hensigten. Det vil sige sikring af, at deltageren ikke blot informeres, men deltager aktivt, og at der er en fast proces for, hvordan dette forløber. Der er flere tilgange til deltagelse, og den bedste afhænger af målsætningerne for deltagelsen og af de omstændigheder, som omfatter deltagelsen. [Kørnøv 2007]. Figur 4.1 viser forskellige niveauer for deltagelse. Denne figur er videreudviklet fra Arnsteins (1969) stige for deltagelse med otte trin. Øverst i figur 4.1 er niveauet manipulation, som ifølge Arnstein (1969) er en risiko i et hvert projekt, og som ikke kan kategoriseres som deltagelse. I figuren anses informationsudbredelse som et minimum for deltagelse, og dette bør foregå i alle projekter, der skal i offentlig høring. 48

57 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Beskrivelse Deltagelsesniveau Manipulation Informationsudbredelse Konsultation Samarbejde og partnerskab Indikerer ingen intention om virkelig deltagelse mens beslutningen allerede er truffet af beslutningstagerne. Målet er at manipulere/uddanne deltageren til at enes med systemet. Indikerer at deltageren modtager information. Informationen er kontrolleret af beslutningstagerne og der er ingen tilbagemelding. Informationsudbredelse anses som værende basis og et nødvendigt trin for deltagelse. Indikerer at der er tilbagemelding mellem samfundet og myndighederne og at beslutninger ikke er truffet på forhånd. Deltagere kan kommunikere deres synspunkter, betænkeligheder og lokal viden. Indikerer at deltagerens rolle er øget og at myndighederne nærmere fungerer som facilitatorer end formidler/leverandør. Der foregår en fælles bearbejdning af analyse, beslutningstagning og kontrol. Bemyndigelse og uddelegering af magt Indikerer at styring af en aktivitet er videregivet til (lokal) samfundet og at myndighederne deltager i aktiviteter/initiativer som samfundet efterspørger det. Figur 4.1 Niveau af deltagelse samt beskrivelse af hvert niveau. Den øverste kasse er manipulation og dette kan ikke siges at være involvering af deltagere. [Tilpasset fra Kørnøv 2007 og Arnstein 1969]. Ved informationsudbredelse og konsultation opnår deltagerne information, og de kan få mulighed for at tilbagemelde til beslutningstagerne, men ved disse to niveauer mangler deltagerne magten til at følge deres forslag til enden [Arnstein 1969]. På disse niveauer er deltagelsen passiv deltageren fungere udelukkende som rådgivende/vejledende [Liberatore 2005]. På niveauet samarbejde og partnerskab får deltageren øget medbestemmelse og opnår mulighed for at forhandle med beslutningstagerne. På det øverste deltagelsesniveau, bemyndigelse og uddelegering af magt, opnår deltagerne så meget magt i beslutningstagningsprocessen, at de sidder med den reelle magt. I disse to øverste deltagelsesniveauer er deltageren aktiv deltageren er integreret i beslutningstagningsprocessen [Liberatore 2005]. Der er ikke ét af niveauerne, der er at foretrække frem for de andre. Det er afhængigt af hvilken opgave, der 49

58 skal løses, og målsætningen for deltagelsen. Det er vigtigt at holde sig for øje, at den endelige beslutning skal være legitim, og at myndighederne skal kunne implementere denne. Derfor afspejles niveauet af deltagelse i, hvad der er nødvendigt for at opnå dette [Kørnøv 2007]. Tabel 4.1 Eksempler på metoder for deltagelse i forhold til niveau af deltagelse [Kørnøv 2007 & Buss et al. 2006]. Deltagelsesniveau Metoder for deltagelse Uddeling af brochurer Udstilling uden personalebetjening Udstilling med personalebetjening Feltstudieture Spørgeskema/undersøgelser Offentlig høring Offentlige møder Interviews Fokusgrupper Betjente kontorer i felten Workshops Uformel observation Fotografering Kortlægning af adfærd Rådgivende panel Borgergrupper Uddelegering af penge Konkurrencer Internet: Digitale dokumenter Interaktive kort 3D modeller Spil Kontaktformularer Internet afstemning Forum for debat Forum for chat Informationsudbredelse Konsultation Samarbejde og partnerskab Bemyndigelse og uddelegering af magt 50

59 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet For at opnå deltagelse er det som tidligere nævnt nødvendigt med en organiseret deltagelsesproces/deltagelsesstrategi. Hvert samfund er forskelligt, og derfor har hvert samfund behov for dets egen strategi for informationsudbredelse og involvering af borgere. Der findes en lang række forskellige metoder for deltagelse. [Kørnøv 2007]. Metoderne varierer i deltagelsesniveau, og nogle metoder egner sig bedst, hvis ønsket blot er informationsudbredelse, og andre metoder er bedst egnede, hvis ønsket med deltagelse er bemyndigelse og uddelegering af magt. Tabel 4.1 viser forskellige metoder for deltagelse, og der er desuden markeret hvilket deltagelsesniveau (jf. figur 4.1), metoden forholder sig til. Med hensyn til de danske nationalparker har der været krav om borgerinddragelse fra begyndelsen, men nu hvor den indledende proces er overstået, består kravet i, at der skal oprettes et nationalparkråd. Nationalparklovens 16 siger om nationalparkrådet: 16 Der oprettes et lokalt nationalparkråd for hver nationalpark. Nationalparkrådet er rådgivende for nationalparkbestyrelsen i sager af større betydning og om principielle spørgsmål. Stk. 2. Nationalparkbestyrelsen beslutter sammensætningen af rådet og nedsætter det for en periode, der svarer til bestyrelsens funktionsperiode. Stk. 3. Rådets medlemmer udpeges efter indstilling fra berørte myndigheder og fra interesse- og erhvervsorganisationer, erhvervsliv og foreninger med interesse i nationalparken. Endvidere kan der udpeges særligt sagkyndige medlemmer m.v. Stk. 4. Rådet vælger blandt medlemmerne en formand og en næstformand. [Nationalparkloven 2007: 16] Af Nationalparklovens 16 kan det udledes, at den deltagelsesmetode, det er relevant at se nærmere på fra tabel 4.1, er det rådgivende panel. 51

60 4.1.1 Rådgivende panel Ifølge tabel 4.1 kan et rådgivende panel anses som to niveauer af deltagelse: konsultation samt samarbejde og partnerskab. Det vil sige, at alt efter hvilke målsætninger, der sættes for panelet, kan det indtage en passiv rolle, hvor det kun fungerer vejledende, eller det kan indtage en mere aktiv rolle, hvor det får en hvis medbestemmelse i beslutningstagningsprocessen. [Nolte 2007]. Rådgivende paneler anvendes især inden for forvaltningsbeslutninger og miljøtiltag. De rådgivende paneler kan opnå stor indflydelse på forvaltningsmodeller og miljøpolitikken, men der er også en risiko for, at et rådgivende panel intet opnår. [Lynn & Busenberg 1995]. Deltagelse kan generelt være med til at empower ellers magtesløse grupper. Dette kan et rådgivende panel ligeledes anvendes til. Gennem panelet kan en gruppe, der anses som værende særligt udsat, eller som ikke kan nås gennem andre former for deltagelse, fx offentlige møder eller høringer, opnå empowerment. Disse grupper kan være børn og unge, kvinder, urbefolkning og lignende. [Kørnøv 2007]. Ved et rådgivende panels sammensætning er det vigtigt at holde sig for øje, at panelets medlemmer skal: repræsentere den bredde, der er hos interessenterne/borgerne kunne samarbejde kunne opnå et resultat, der kan viderebringes kunne arbejde under den stramme deadline, der ofte eksisterer for beslutningsprocesser [Appelgate 1997:12] Medlemmerne udvælges af den organisation, der styrer projektet/problemstillingen, der ønskes rådgivning om, se figur

61 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Problemstilling Organisation Problemstilling Medlemmer udvælges af organisationen. Rådgivende panel Problemstilling Panelet rådgiver organisationen om en problemstilling. Figur 4.2 Det rådgivende panel rådgiver om én udvalgt sag. Panelet udvælges af den organisation der er ansvarlig for den pågældende sag. Medlemmerne udpeges blandt interessenter. Det rådgivende panel skal involveres i den relevante problemstilling, før der er truffet en løsning og før den lægges ud til høring hos den bredere offentlighed. Det er ligeledes vigtigt, at panelet gives mulighed for at rådgive og ikke kun anvendes til at gennemgå og kommentere de beslutninger, bestyrelsen har truffet. [Appelgate 1997]. Herunder er det ligeledes vigtigt at holde sig for øje, at det rent faktisk er det rådgivende panel, der giver råd til organisationen og ikke omvendt [Arnstein 1969]. Som indledningsvis beskrevet er der risiko for, at et rådgivende panel intet opnår, men hvis det er succesfuldt, er der en række fordele tilknyttet panelet: at organisationen gennem panelet opnår viden om offentlighedens holdninger at deltagere/offentligheden lærer om organisationen og evt. institutionelle tiltag at panelet er et sted, hvor offentligheden indgår i beslutningstagningsprocessen at den lokale opbakning kan sikres pga. udveksling af viden og interaktion mellem planlægger og deltager at myndigheder har mulighed for at arbejde sammen med en mindre gruppe borgere (en defineret gruppe af borgere) frem for hele samfundet (en stor udefineret gruppe). [Lynn & Busenberg 1995] 53

62 Der kan dog opstå problemer med det rådgivende panel. Der er en risiko for, at det ikke er repræsentativt for lokalsamfundet. Derfor er det vigtigt, at udvælgelsesprocessen skal være åben og fair, og de medlemmer, der udvælges, udvælges blandt grupper eller individer, der repræsenterer bestemte interesser/områder, som bliver påvirket af de beslutninger, der træffes af organisationen [Appelgate 1997; Lynn & Busenberg 1995]. Dog er der en væsentlig forskel mellem et traditionelt borgerråd og et rådgivende panel. Et borgerråd skal repræsentere lokalsamfundets demografi, hvor det rådgivende panel skal repræsentere de interesser, der findes i området, frem for demografien. Derfor er fokus for et rådgivende panel ikke at inddrage forskellige befolkningsgrupper, men forskellige interessenter. Medlemmerne af rådgivende paneler kan være udvalgt fra ngo er, virksomheder, forskningsinstitutioner og/eller den generelle offentlighed. [Kørnøv 2007]. Et eksempel på sammensætningen af et rådgivende panel ses i et skovdistrikt i New England. Her blev panelet sammensat af interessenter i området. Disse repræsenterede lodsejere, ejendomsretsinteresserede, miljøinteresserede, tømmerindustrien, den akademiske verden, rekreations- og turismeindustrien, samt lokalsamfundet (uorganiserede borgere). [Webler et al. 2001]. De forskellige grupper skal tilsammen dække alle interesserne i området, dvs. et spekter fra det økonomiske over det kommunale til miljøinteresser. Ved opstarten af et rådgivende panel bør mulige medlemmer findes via en interessentanalyse, men mulige medlemmer kan også identificeres gennem et samarbejde med de lokale instanser. Især i små og/eller lokalsamfund vil de lokale instanser have et indblik i hvilke interessenter, der findes, og hvem der egner sig som medlemmer. [Vasseur et al. 1997]. Sammensætningen af panelet bør som nævnt dække over bredden af interessenter, men det er vigtigt at opretholde en ligevægt blandt interessenterne, således at en gruppe ikke er overrepræsenteret og en anden underrepræsenteret. [Vasseur et al. 1997]. Ved det sammensatte panel skal alle interessenter i området kunne identificere sig med et eller flere af de udvalgte medlemmer [Appelgate 1997]. Hvis der findes organiserede interessentgrupper i lokalområdet, der allerede er aktive indenfor den givne problemstilling, må det rådgivende panel ikke overtage deres rolle, da det vil skabe grundlag for konflikt. I 54

63 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet stedet skal interessentgrupperne og panelet samarbejde eller integreres, hvis det er oplagt. [Appelgate 1997]. Ved udvælgelse af medlemmer vil det være umuligt at opnå perfektion, men evt. huller kan senere udfyldes ved at indmelde nye medlemmer. [Appelgate 1997]. På det første møde kan panelet undersøge, om de udvalgte medlemmer kender andre mulige medlemmer eller kender til personer, der føler sig overset i udvælgelsesprocessen. Herefter kan der tages stilling til, om disse personer skal have mulighed for at indtræde i panelet. [Vasseur et al. 1997]. Medlemmerne i det rådgivende panel vil bestå af repræsentanter fra (interesse)organisationer samt uorganiserede interessenter. Det bør gøres klart fra panelets opstart, hvorvidt medlemmerne sidder i panelet som privatpersoner eller som repræsentanter for organisationen. Ifølge Appelgate (1997), bør medlemmerne sidde som privatpersoner, således at der kan åbnes for de ellers rigide arbejdsformer, der kræves som repræsentanter for en organisation. Det skal tilføjes, at de organisationer, der findes i panelet, oftest vil være interesseorganisationer, og at medlemmer af disse netop er medlemmer pga. interesse. Derfor vil der være sammenfald mellem organisationens interesser og privatpersonens interesser, og derfor lægges organisationens interesser ikke nødvendigvis på hylden, fordi panelmedlemmet optræder som privatperson. [Appelgate 1997]. Flere kilder er enige om, at et rådgivende panel er en forholdsvis lille gruppe, men de sætter ikke deciderede antal på, hvor mange medlemmer en lille gruppe består af. [se fx Appelgate 1997; Frewer & Rowe 2000; Lynn & Busenberg 1995]. I Appelgates (1997) case består det rådgivende panel af 15 medlemmer. Webler et al har undersøgt flere forskellige cases, bl.a. skovdistriktet i New England, og her er medlemstallet for et rådgivende panel mellem 20 og 30 medlemmer, og endeligt sammenholder Frewer & Rowe (2000) et rådgivende panel med borgergrupper, som de har undersøgt til at bestå af medlemmer. Samlet set giver disse kilders undersøgelser udtryk for, at et rådgivende panel består af ca. 20 medlemmer. Et rådgivende panel består af faste medlemmer. Dette sammenholdt med størrelsen på panelet medfører, at bredden i panelet skal opnås gennem udvælgelsen af medlemmerne. Det siges, at helheden er større end summen af de en- 55

64 kelte dele. Det kan også siges at være sandt for deltagergrupper/netværk. Et rådgivende panel sammensættes af forskellige interessenter og således er det ikke sammensat af eksperter i et felt alene. Ved at samle ressourcer i grupper/netværk, skabes et tværfagligt miljø og kan der opstå en synergieffekt, der kan levere løsninger, der er fleksible og kreative og anderledes end løsninger, fundet gennem den traditionelle planlægning. Netværksløsningerne er pga. fleksibiliteten bedre egnede til at håndtere dynamisk udvikling. [Agger 2005; Vasseur et al. 1997]. I USA har rådgivende paneler været anvendt siden 1970 erne bl.a. i forbindelse med oprydning af radioaktive landområder. Siden 1990 erne har de dog i stigende grad været anvendt i miljø- og arealanvendelsesspørgsmål. De emner som rådgivende paneler især har været anvendt indenfor ses i tabel 4.2. Tabel 4.2 Eksempler på emner som rådgivende paneler anvendes til. Vandplanlægning Byplanlægning Vanding (af afgrøder) Miljømæssige overvejelser Miljø, sociale og økonomiske konsekvenser af anlæggelse af store projekter fx et hydroelektronisk kraftværk Bevarelse af vådområder Fritidsbrug, rekreation af områder Oversvømmelse Vandkvalitet (drikkevand) Problemstillinger i relation til transportsektoren Lokalplanlægning Nye love og bekendtgørelser fx Clean Air Act (vedtægter om luftkvalitet) Erosion Beskyttelse af landbrugsland [Lynn& Busenberg 1995] Eksemplerne i tabel 4.2 giver et indtryk af, hvad rådgivende paneler anvendes til. Selvom eksemplerne er amerikanske, kan i hvert fald nogle af dem overføres til Danmark omend de i Danmark vil foregå på en anden skala. Problemstillingerne i form af oversvømmelse, erosion, bevarelse/oprettelse af vådområder og spørgsmålet om vandkvalitet er eksempler på problemstillinger, der kan overføres direkte til Nationalpark Thy. Et rådgivende panel vil bestå af forskellige interesse/faggrupper, og derfor er det vigtigt, at panelet samlet set opdateres, således at det så vidt muligt agerer ud fra den samme viden. [Appelgate 1997]. Vasseur et al. (1997) foreslår, at de 56

65 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet første møder, det rådgivende panel afholder, beskæftiger sig med at informere om den opgave, panelet skal løse, samt at formidle den nødvendige viden om den relevante problemstilling. Ligeledes kan der på de indledende møder afholdes en feltstudietur, hvor deltagerne får mulighed for at se problemstillingen og høre den terminologi, der bruges af fagfolkene på området. Desuden er det vigtigt hurtigt at få opbygget tillid både indbyrdes i panelet, men også blandt panelet og organisationen, der skal rådgives. [Vasseur et al. 1997]. Formidling af relevant/ny viden giver det rådgivende panel den fordel, at deltagerne har mulighed for at forstå problemstillingen, og dermed får de mulighed for at rådgive på et kvalificeret grundlag. På dette område adskiller det rådgivende panel sig fra andre af deltagelsesmetoderne, fx offentlige møder, hvor deltageren lytter og reagerer på det, der foregår på mødet, og ikke nødvendigvis har tilstrækkelig viden om de bagvedliggende begrundelser til at kunne kommentere. Deltagelse via et rådgivende panel skal ikke erstatte de andre former for deltagelse, men metoderne skal supplere hinanden og trække på erfaringer fra de forskellige typer af deltagelse. [Appelgate 1997]. Deltagelsesprocesser kan resultere i mange forskellige grupperinger, fx et rådgivende panel, en borgergruppe og en fokusgruppe (jf. tabel 4.1). For at opnå den bedste opbakning og forståelse hos befolkningen og deltagerne er det nødvendigt at koordinere de forskellige grupperinger, således at deltagerne opnår en forståelse for hvad andre deltagelsesgrupper arbejder med. På denne måde kan det også undgås at forskellige grupperinger udfører det samme arbejde. [Webler et al. 2001]. I opstarten af et rådgivende panel er det vigtigt for organisationen, der udpeger det, at: danne en forståelse af den opgave panelet ønskes at løse. definere den rolle panelet vil få i beslutningstagningsprocessen. udvikle en udvælgelsesprocedure for valg af medlemmer. Denne procedure kan ændres senere hvis det findes nødvendigt. [Appelgate 1997] En af hovedårsagerne til, at et rådgivende panel ikke er succesfuldt, kan være, at dens målsætning ikke er fastlagt fra begyndelsen. Hvis det ikke er klart, vil medlemmerne antage, at egne målsætninger også er målsætningerne for pa- 57

66 nelet. [Lynn & Busenberg 1995]. Derfor er det vigtigt for det rådgivende panels succes, at dets målsætning/arbejdsfelt er afklaret på forhånd. [Appelgate 1997; Lynn & Busenberg 1995]. Desuden er det vigtigt, for at undgå en potentiel konflikt, at gøre klart for medlemmerne, at deres råd vil blive hørt og værdsat, men at den rolle, de spiller i selve beslutningstagningen, bestemmes udelukkende af organisationen [Frewer & Rowe 2000; Appelgate 1997; Lynn & Busenberg 1995], og at panelet dermed har muligheder for deltagelse og planlægning, men at magten til beslutningstagningen forbliver hos organisationen. Organisationen kan bedømme panelets legitimitet og muligheder og kan uddelegere dele af beslutningsmagten, hvis det findes passende. [Arnstein 1969; Lynn & Busenberg 1995]. Som det fremgik af afsnit 4.1 kan en tilfældig inddragelse af offentligheden ikke kaldes deltagelse der skal være en planlagt strategi. Således kræves det også, at det rådgivende panels arbejdsproces er underlagt en vis form for styring. En del af denne styring kan bestå i, at erhvervelse af viden indenfor den relevante problemstilling organiseres. Styringen må ikke være så stærk, at frie diskussioner om problemstillingen, begrundelser for og imod samt udvikling af alternativer forhindres. [Appelgate 1997]. Ifølge Appelgate (1997) bør panelet arbejde frem mod at opnå konsensus. Hvis det ikke er muligt, så at arbejde på at få begrænset løsningsfeltet, som problemstillingen bevæger sig indenfor. [Appelgate 1997]. I praksis arbejder denne form for deltagelse oftest mod at opnå konsensus, men oftere identificeres de områder, der er enighed om, og de der er uenighed om. På denne måde kan deltagelse fungere som konfliktløsning, idet der opnås forståelse for forskellige løsninger på problemstillingen. [Liberatore 2005]. Det rådgivende panel udvælges som tidligere beskrevet af den organisation, der ønsker rådgivning indenfor en bestemt problemstilling. For det bedste resultat bør denne problemstilling på forhånd være afgrænset og slutresultatet eller udfaldet endnu ikke bestemt. Ifølge Appelgate (1997) og Vasseur et al er et rådgivende panels succes baseret på evnen til at arbejde inden for et klart afgrænset felt, der stadig har offentlighedens brede opbakning. Det af- 58

67 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet grænsede felt, der arbejdes indenfor, kan udvides, hvis medlemmer af panelet finder det relevant. Dog kan en udvidelse af arbejdsfeltet medføre problemer: For mange problemstillinger kan få rådet til at gå i stå. Panelet udgøres af frivillige, og deres tid er begrænset, derfor skal panelets arbejdsbyrde forblive overkommelig. Desuden kan det gode ved råd fra andre siges at være, at man selv kan vælge at følge det eller at lade være, men der er større sandsynlighed for, at det følges, hvis rådet er efterspurgt. [Appelgate 1997; Lynn & Busenberg 1995]. Generelt finder et rådgivende panels arbejde sted over længere tid (flere måneder op til en årrække) [Frewer & Rowe 2000 og Vasseur et al. 1997]. Panelets arbejdsområde bør derfor udvikles med tiden, og i forbindelse med at omstændighederne ændrer sig. [Appelgate 1997]. Yderligere afhænger panelets succes i dets samarbejdspartnere. Af tabel 4.1 kan det ses, at det deltagelsesniveau, det rådgivende panel befinder sig på, er konsultation eller samarbejde og partnerskab. Ved samarbejde og partnerskab er organisationen, der har udpeget panelet, facilitator. Det vil sige, at panelet kan få hjælp til det organisationstekniske, hvis det findes nødvendigt, og for at opnå en samlet tværfaglig viden inddrages forskellige agenturer og tekniske eksperter indenfor problemstillingen. [Beierle & Konisky 2000; Lynn & Busenberg 1995; Arnstein 1969]. Figur 4.3 viser det rådgivende panel i forhold til organisation, sag og panelets hjælpere. 59

68 Panelet rådgiver organisationen om problemstilling og løsninger Organisation Medlemmer udvælges af organisationen. Problemstilling Hjælpere til panelet - agenturer, eksperter, teknisk hjælp Rådgivende panel Figur 4.3 De stiplede pile angiver, hvad der blev illustreret i figur 4.2. Det rådgivende panel rådgiver om én udvalgt sag. Panelet udvælges af den organisation, der er ansvarlig for den pågældende sag. Medlemmerne udpeges blandt interessenter. Det rådgivende panel har mulighed for samarbejde med faglige eksperter, agenturer og for at modtage teknisk hjælp fx til det organisationstekniske. Nationalparklovens 16 siger om nationalparkrådet, at det skal rådgive bestyrelsen i sager af større betydning og principielle spørgsmål. Sådanne sager har potentiale til at skabe stridigheder, også i lokalsamfundet, idet de kan tænkes at bestå af interaktioner mellem, hvad der er teknisk muligt og sociopolitiske overvejelser og værdier. For at opnå offentlig accept af sådanne sager er det essentielt at give offentligheden fuld information og at indgå i en dialog med denne [Nolte 2007]. Her kan et rådgivende panel være en god mellemmand, som kan arbejde direkte med offentligheden og dermed diskutere og udvikle de bekymringer og løsninger, der måtte være [Appelgate 1997]. 4.2 Indflydelse på deltagelse En del af problemstillingen for dette projekt er overvejelser om, hvordan man i længden kan fastholde deltagerne. Derfor er det relevant at se nærmere på hvilke faktorer, der har indflydelse på deltagelsen, og det gøres i dette afsnit. 60

69 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Der er tre overordnede faktorer, der har indflydelse på interessenterne og deres deltagelse: 1. systemet: det kulturelle, socioøkonomiske og det regulerende. 2. den specifikke case 3. de personlige karakteristika Inden for disse tre hovedgrupper er der mange forskellige faktorer. Disse faktorer er angivet i figur 4.4. De case-specifikke Ifølge figur 4.4 er der fire case-specifikke faktorer, der har indflydelse på deltagelsen. Disse faktorer er: størrelsen på projektet - jo større projektet er, desto mere vanskeligt kan det være at få deltagere. [Kørnøv 2007]. Størrelsen på et projekt kan være både det fysiske omfang og det tidsmæssige omfang. [Agger 2005]. Jo større et projekt er i det fysiske omfang, desto flere borgere bliver påvirket af det, derfor er der flere (potentielt modstridende) interesser involveret, og projektet kan være vanskeligt at få et overblik over for en udenforstående mulig deltager [Kørnøv 2007]. Ved et projekt at længere tidsmæssigt omfang kræves der af deltagerne en særlig stædighed og tålmodighed samt evnen til at se mulighederne og visionerne i projektet. Det kan siges, at deltageren tilgodeser egeninteresser, eller at deltageren arbejder ud fra et håb om egen vinding ved gennem projektet. [Agger 2005]. Der falder typisk deltagere fra, hvis et projekt strækker sig over længere tid, og det efterlader de deltagere, for hvem deltagelse er en integreret del af livet. Herved kan fænomenet Tordenskjolds soldater opstå. Timing hvis deltagelse først forekommer sent i processen, kan interesse for og lyst til deltagelse være mindsket, idet de vigtige beslutninger anses for allerede at være truffet. [Kørnøv 2007]. Det vil sige, at den reelle beslutning er truffet, før deltagelsen startes, og den mulige deltager anser sine muligheder for indflydelse som passerede [Kørnøv 2007; Agger 2005]. Fysisk fjernhed det kan være vanskeligt at nå områder, der er fjerntliggende, og det er omkostningsfuldt både i monetære enheder og tid. [Kørnøv 2007]. Især tiden er en værdifuld ressource i deltagelse [Agger 2005]. Hvis en deltager ikke har meget tid til deltagelse, falder mulighederne yderligere, hvis deltagel- 61

70 sen foregår langt hjemmefra, således at transporttiden overgår den tid, der faktisk bruges på selve deltagelsen. Samfundsinteresser og ressourcer det er en demokratisk ret at deltage, men ligeledes er det også en demokratisk ret at lade være. Ønsket om en bred deltagelse må affinde sig med, at det ikke er alle, der har et ønske om at deltage. Dog bør alle grundlæggende have de samme muligheder for at deltage. [Agger 2005; Kørnøv 2007]. Case-specifik/personligt Ifølge figur 4.4 er der to faktorer, der relaterer sig til det personlige, og en faktor, der er overlappende blandt det casespecifikke og det personlige. Den overlappende faktor er materiale og præsentation præsentation af materiale og informationer til offentligheden har indflydelse på muligheden for deltagelse [Kørnøv 2007]. En del af denne faktor er også, hvordan projektet er organiseret. Ikke alle borgere med et ønske om at deltage er møde-mennesker. Hvis deltagelse i projektet kun er baseret på møder, kan denne gruppe tabes eller slet ikke involveres. Her er det nødvendigt at organisere deltagelsen på en anden måde, eller supplere de traditionelle møder med andre organisationsformer, fx fremtidsværksted 4, middage eller skabe mulighed for at stige af og på processen. [Agger 2005]. 4 Fremtidsværkstedet: 1. kritik af den eksisterende situation - opstil rammer for hvordan man taler så alle kan komme til orde - hvad virker ved den nuværende situation/hvad virker ikke? - 2. formuler utopien/idealet - hvis der ingen rammer var, hvordan ville idealet se ud? 3. opstilling af mål og midler - hvilke mål i idealet er mulige at nå og hvordan/med hvilke midler opnås de? 62

71 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Personligt De to faktorer, der relaterer sig til det personlige, er planlæggerens attitude og stil planlæggerens attitude i forhold til deltagelse og borgerinddragelse har indflydelse på den metode, der vælges, og vil også have indflydelse på det informationsflow, der er nødvendigt for deltagelse. (jf. afsnit 4.1). Attituden kan også bestå i, at erfarne deltagere sidder med erfaringer/kompetencer, som de ikke vil eller kan dele. Dette kan resultere i, at mindre erfarne deltagere falder fra, idet de ikke føler, at de kan tilbyde noget og derfor overlader processen til de erfarne. [Agger 2005]. System Case specifikt Personligt Uddannelse og læsedygtighed Sprog Projektstørrelse Planlæggerens attitude og stil Materiale og præsentation Kulturelle overbevisninger og praksis Politiske/institutionelle strukturer ved beslutningstagning Lovgivning og retningslinier Køn Timing Fysisk fjernhed Samfundsinteresser og ressourcer Borgerinteresser og ressourcer Figur 4.4 Faktorer, der har indflydelse på deltagelse [Efter Kørnøv 2007] Borgerinteresser og ressourcer har ligheder med samfundsinteresser og ressourcer. Tid er en altafgørende personlig ressource for deltagelse. Det er en ressource, der samtidig er ulige fordelt deltagerne imellem, men også mellem deltagere og evt. lønnet personale, der er knyttet til projektet. I en presset hverdag kan det være vanskeligt at finde tid og motivation til deltagelse, dog kan det også siges, at det er et spørgsmål om at prioritere. [Agger 2005]. For 63

72 borgere har tidligere erfaringer med deltagelse stor indflydelse på ønsket om at deltage. Organisatoriske erfaringer gør det lettere at deltage i fremtidige projekter, idet man har viden om møde-procedurer, er i stand til et skrive og læse referater og i stand til at tale og formidle til flere tilhørere. [Nolte 2007; Agger 2005]. Ønsket om deltagelse kan for en borger være baseret på en utilfredshed, hvor borgeren finder det nødvendigt selv at træde til og opnå en medbestemmelse, og derigennem mulighed for at ændre det, man er utilfreds med [Agger 2005]. Deltagelse kan også ske på baggrund af borgerens faglige interesser. Gennem deltagelse kan faglig viden afprøves og/eller udvides. Undersøgelser viser desuden, at deltagelse forekommer bl.a. ud fra et ønske om at udvide sin horisont at opbygge nye netværk eller opnå en ny viden. [KCC 2008; Agger 2005]. Derfor kan der også ske et frafald af deltagere, hvis arbejdet ikke længere er interessant, eller hvis ønsket om at udvide sin horisont er opnået. [Wardell et al. 2000]. Borgere der ikke har noget ønske om at udvide sin horisont eller ikke har ønsker om at opnå ny viden, kan være meget svære at involvere i deltagelsesprocessen. Disse må anses som værende borgere, der benytter sig af deres demokratiske ret til ikke at deltage og derfor overlader bestemmelserne til andre. [Agger 2005]. Desuden er ønsket om deltagelse generelt større, hvis egne interesser trues af projektet, eller hvis egne interesser udbygges af projektet [Kørnøv 2007]. System Der er to faktorer, der i figur 4.4 relaterer sig til systemet. Disse er Politiske/institutionelle strukturer ved beslutningstagning i forskellige lande findes der forskellige kulturer og traditioner for deltagelse. I nogle kulturer anses deltagelse for en trussel mod autoriteterne, i andre er de mekanismer, der igangsætter deltagelse endnu ikke udviklet, og i den vestlige verden er deltagelse generelt anset som et gode for projekter. [Nolte 2007; Kørnøv 2007; Liberatore 2005]. Desuden kan strukturerne i en beslutningsproces medføre, at der er langt fra, at en løsning bliver præsenteret/prioriteret til den implementeres. Nogle deltagere vil have vanskeligt ved at acceptere det, idet de ønsker en ændring eller et resultat her og nu. [Agger 2005]. Lovgivning og retningslinier både mangel på lovgivning og retningslinier samt uklare retningslinier har en negativ indflydelse på deltagelse. [Kørnøv 64

73 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet 2007]. Desuden kan institutionelle strukturer i et samfund have indflydelse på deltagelse. Hvis samfundet er bygget op om 8-16 job og muligheder for offentlig børnepasning uden for normale arbejdstider er minimal, kan det for enlige forældre være vanskeligt at deltage i projekter, der er organiseret om aften og/eller weekendmøder. [Agger 2007]. System/case-specifikt De sidste faktorer, der fremgår af figur 4.4 er relateret til både systemet og den specifikke case. Det er fire faktorer, det drejer sig om, og disse er: uddannelse og læsedygtighed lav uddannelse og læsedygtighed har indflydelse på både evnen og lysten til deltagelse hvis projektet udføres i et område præget af analfabetisme skal informationsudbredelsen foregå via andre medier end de trykte. [Kørnøv 2007]. Selv i et land som Danmark, hvor analfabetisme er stort set ikkeeksisterende, kan læsedygtigheden stadig være en barriere for deltagelse. Deltagelse kan kræve, at store mængder litteratur skal læses for at opnå en reel indflydelse i deltagelsen, og ligeledes kan evnerne til at udtrykke sig skriftligt være en barriere for deltagelse. [Agger 2005]. Sprog sprog henviser både til det faglige sprog, der anvendes i præsentationer, og til variationer i det sprog, der tales i det land projektet foregår i. Overvejelser om det faglige sprog, der anvendes, samt brugen af massemedierne, kan være en hjælp til at skabe bro mellem den bredere befolkning og planlæggeren og dermed forøge mulighederne for deltagelse. [Kørnøv 2007]. Kulturelle overbevisninger og praksis pga. forskellige trosretninger og måder at anskue problemstillinger på, kan der opstå problemer i deltagelsesprocessen. Den sidste faktor der ifølge figur 4.4 påvirker deltagelse er kønnet der er forskelle mellem kønnenes synspunkter og perspektiver. Ved en ligelig fordeling kan disse forskelle være med til at sikre bredden blandt deltagerne, men evalueringer af tidligere deltagelsesprocesser viser, at det ofte er nødvendigt at skabe et rum for de kvindelige deltagere for at sikre deres deltagelse. [Kørnøv 2007]. 65

74 66

75 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet 5 Empirisk analyse Der er endnu ikke oprettet nationalparkråd i Danmark, og derfor er der ikke praktiske erfaringer at trække på endnu. Dette kapitel redegør for den empiri, der vil ligge til grund for anbefalingerne i forhold til et dansk nationalparkråd. Indledningsvis redegøres for det, der er skrevet om nationalparkrådet. Dette sker først gennem Den Nationale Følgegruppe vedr. Nationalparkers rapport og derefter gennem nationalparkloven. Efterfølgende inddrages erfaringer fra britiske og amerikanske nationalparker og de rådgivende paneler, der her er nedsat. Dette sker med henblik på at opnå praktiske erfaringer om hvilke typer opgaver, et rådgivende panel kan løse, hvor mange medlemmer et rådgivende panel består af samt hvilke typer medlemmer, der kan sidde med i et rådgivende panel for en nationalpark. 5.1 Nationalparkrådet ifølge litteraturen Dette afsnit har til formål at redegør for, hvad der fremgår af officielle dokumenter om de danske nationalparkråd. Dette sker gennem Den Nationale Følgegruppe vedr. Nationalparkers rapport, der repræsenterer de forudgående tanker for nationalparkrådet og derefter præsenteres nationalparklovens kapitel 4, der beskriver de lovgivningsmæssige rammer for nationalparkrådet. 67

76 5.1.1 Den Nationale Følgegruppe vedr. Nationalparker Den Nationale Følgegruppe vedr. Nationalparker (fremefter benævnt Følgegruppen) har diskuteret en forvaltningsmodel for de danske nationalparker. Her er der lagt vægt på pilotprojekterne, og der er inddraget internationale eksempler med administrative modeller. Dette afsnit klarlægger, hvilke tanker der i Følgegruppen er gjort om nationalparkrådet og overordnet om forvaltningen af nationalparkerne. Ifølge Følgegruppen bør nationalparkerne forvaltes lokalt og med lokal indflydelse på driften. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at nationalparkerne er beskyttelse af den nationale natur etc., og derfor må det nationale aspekt i beskyttelsen/forvaltningen ikke glemmes. Det er essentielt for nationalparkerne, at de er lokalt forankrede. Dette medfører, at hver dansk nationalpark vil have en selvstændig bestyrelse, nationalparkråd og sekretariat. Dette lægger ikke op til samarbejde/udveksling, og det nationale i nationalparken kan undermineres. Følgegruppen anser det derfor som vigtigt, at der er en form for central koordinering, og Følgegruppen anbefaler, at der oprettes et nationalt nationalparkråd. I organisationen af nationalparkerne er der hovedsageligt tre emner i spil: bestyrelsen, det lokale nationalparkråd og det nationale nationalparkråd. Det nationale nationalparkråd Det nationale nationalparkråd skal ifølge Følgegruppen rådgive miljøministeren og drøfte spørgsmål fælles for nationalparkerne. En problemstilling relevant for alle nationalparkerne kan diskuteres samlet, og dermed kan det samme råd gives videre til alle parkerne og modstridende tolkninger/forslag kan undgås. Forslag til medlemmer i det nationale nationalparkråd er ifølge Følgegruppen: repræsentanter fra ministerier kommunernes landsforening organisationer særlige fagfolk et par medlemmer fra nationalparkbestyrelserne 68

77 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Det lokale nationalparkråd Følgegruppen anbefaler, at bestyrelserne i nationalparkerne bliver forholdsvis små 7-13 medlemmer, og at der derfor oprettes et rådgivende organ til at støtte bestyrelsen. Dette er nationalparkrådet. Følgegruppen udtrykker, at dette bør være bredere sammensat end bestyrelsen. Følgegruppen er enig i, at det sammensættes bredt af forskellige interesser. Som medlemmer af det lokale nationalparkråd foreslås der fra Følgegruppen: Organisationer (må dog ikke overlappe organisationer, der allerede er repræsenteret i bestyrelsen) Fagfolk Uorganiserede borgere med interesse i nationalparken Nationalparkrådet skal ifølge Følgegruppen ikke have beslutningsmyndighed, men hovedsageligt fungere som rådgivende for bestyrelsen. Følgegruppens ønske med nationalparkrådet er at sikre lokale interessenter. Lodsejere og andre borgere får mulighed for indflydelse på driften og udviklingen af nationalparken dette kan ligeledes være med til at sikre den lokale forankring over en længere tidshorisont. Ifølge Følgegruppen har nationalparkrådet til formål at: sikre en bred lokal indflydelse på parkens drift og udvikling sikre en faglig bredde sikre lokal opbakning rådgive bestyrelsen i større og/eller principielle sager Interessenterne i nationalparkrådet må ifølge Følgegruppen ikke overlappe de, der sidder i bestyrelsen. Det kan tænkes, at dette er for at undgå en interessent-ubalance i nationalparkforvaltningen. Figur 5.1 er videreudviklet fra organisationsdiagrammerne for danske nationalparker i kapitel 2. Følgegruppens forslag til hhv. nationalt og lokalt nationalparkråd er sat sammen med organisationsdiagrammet for Nationalpark Thy, der i figur 5.1 er optrukket med en stiplet linie (jf. figur 2.7). 69

78 Ejner Frøkjær, formand Hans Buck, direktør, AB Metal A/S (Thy Erhvervsråd) Jacob Funder, kredsformand (Friluftsrådet) Sisse Wildt, markedschef, VisitNordjylland (VisitDenmark) Niels Jørgen Pedersen, formand, LandboThy (Dansk Landbrug) Ole Westergaard, udvalgsformand (Thisted Kommune) Ditte Svendsen, skovrider, Skov Jytte Nielsen, museumsleder, (Museet for Thy og Vester Hanherred) Helle Sievertsen, bestyrelsesmedlem, Sydthy Lokalkomité (Danmarks Naturfredningsforening) Lone Mark, bestyrelsesmedlem (Netværk af Aktive Kystbyer) Mona Kyndi Pedersen, bestyrelsesmedlem (Støtteforeningen for Nationalpark Thy) Tage Espersen, formand for Jægernes Kommunale Fællesråd (Danmarks Jægerforbund) En repræsentant fra nationalparkrådet. Miljøministeren Nationalparkbestyrelse og formand. I alt 13 personer Sekretariat (daglig administration og forvaltning) Organisatorisk tilknyttet den lokale Skov- og Naturstyrelsesenhed (idet mere end 50 % af arealet i Nationalpark Thy er statsejet) Nationalt Nationalparkråd Repræsentanter fra ministerier Kommunernes Landsforening Interesseorganisationer Fagfolk Repræsentanter fra nationalparkerne Lokalt Nationalparkråd Interesseorganisationer Fagfolk Uorganiserede borgere med interesse i nationalparken Figur 5.1 Organisationsdiagram for Nationalpark Thy sat sammen med Følgegruppens tanker om hhv. det lokale og det nationale nationalparkråd Nationalparkrådet i nationalparkloven Nationalparkloven har på mange områder fulgt anbefalingerne fra Følgegruppen. Dette afsnit trækker op, hvad der står i nationalparkloven om nationalparkrådet. Nationalparkloven angiver i kapitel 4, 16, at nationalparkbestyrelsen skal udpege et nationalparkråd. Lovgivningen udtrykker ikke, hvor mange medlemmer 70

79 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet nationalparkrådet bør bestå af, og den udtrykker ikke mulighederne for aflønning. I nationalparklovens 16 stk. udtrykkes det, at nationalparkrådet skal rådgive bestyrelsen i sager af større betydning og om principielle spørgsmål. Det kan således siges, at det er op til nationalparkbestyrelsen, at bedømme hvilke problemstillinger, de ønsker rådgivning om. Nationalparkrådet skal ifølge nationalparkloven udpeges af bestyrelsen efter indstilling fra: berørte myndigheder interesse- og erhvervsorganisationer erhvervsliv og foreninger med interesse i nationalparken særligt fagkyndige [Nationalparkloven 2007: 16 stk. 3] Nationalparkrådet nedsættes for en periode svarende til bestyrelsen, dvs. fire år, med mulighed for en genvalgsperiode. Nationalparkrådet skal vælge en formand og en næstformand, og der vælges en eller to medlemmer fra nationalparkrådet til nationalparkbestyrelsen. I Nationalpark Thy drejer det sig om, at et medlem vælges fra nationalparkrådet til nationalparkbestyrelsen [pers.comm SNS-Thy 2008] Opsummering Nationalparklovgivningen er til dels baseret på Følgegruppens anbefalinger. Derfor er der overensstemmelse især med hensyn til de opgaver nationalparkrådet ønskes at løse. Der er tale om rådgivning i sager af større/principiel betydning. Det er således bestyrelsens vurdering, hvilke sager de ønsker rådgivning i. Yderligere udtrykkes det, at nationalparkrådets opgave er at sikre den lokale opbakning og indflydelse på driften af nationalparken. Desuden gives der i nationalparkrådet mulighed for at supplere bestyrelsen, således at faglig bredde sikres. Hverken Følgegruppen eller lovgivningen giver udtryk for hvor mange medlemmer, der skal sidde i nationalparkrådet. Følgegruppen anbefaler flere end bestyrelsen, hvilket i Nationalpark Thy vil sige mere end 13 medlemmer. Ligeledes giver hverken Følgegruppen eller lovgivningen udtryk for, hvorledes nationalparkrådet skal aflønnes, eller hvor ofte det bør mødes. 71

80 Om medlemstypologi siges der, at nationalparkrådet bør sammensættes af berørte myndigheder, interesse- og erhvervsorganisationer, erhvervsliv, foreninger og uorganiserede borgere med interesse i nationalparken samt særligt fagkyndige personer. 5.2 Udenlandske nationalparker Dette afsnit ser på eksempler fra udenlandske nationalparker i forhold til rådgivende paneler. Efter anbefaling fra Jacob Harrekilde, projektleder ved Skovog Naturstyrelsen centralt og tilknyttet de danske nationalparker, har jeg set nærmere på Storbritanniens nationalparker og undersøgt hvilke typer rådgivende paneler, der er oprettet i forbindelse med de britiske nationalparker. I forbindelse med teorien om rådgivende paneler i afsnit blev jeg opmærksom på den lange tradition for rådgivende paneler i USA. Derfor har jeg også set nærmere på de amerikanske nationalparker og undersøgt hvilke typer rådgivende paneler, der er oprettet i forbindelse med dem. Afsnittet vil afslutningsvist opsummere de udenlandske erfaringer bl.a. medhenblik på typer af opgaver, medlemstal, typologi, mødefrekvens og aflønning Britiske nationalparker Der er 12 nationalparker i England og Wales, hvoraf 10 blev anlagt i løbet af 1950 erne. I Skotland blev nationalparklovgivningen vedtaget i 2000 og den første nationalpark anlagt i Dette giver i alt 14 nationalparker i Storbritannien, se figur 5.2. [ONS 2009]. Formålet med Storbritanniens nationalparker er at: Bevare og fremme områdets naturskønhed, naturindhold og kulturarv Fremme befolkningens muligheder for at opnå forståelse for og fornøjelse ved disse områders specielle kvaliteter. [Schneekloth 2005] 72

81 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Figur 5.2 Storbritanniens nationalparker 2008 [Crown 2008]. 73

82 De enkelte nationalparkbestyrelser er organiseret under Association of National Park Authorities (ANPA). Igennem ANPA sikres et fælles talerør for nationalparkerne især i forhold til de statslige instanser. Ligeledes sikres samarbejde mellem nationalparkerne gennem ANPA, idet der her foregår erfaringsudveksling og udarbejdelse af anbefalinger og retningslinier. [Schneekloth 2005]. De britiske nationalparkbestyrelser er selvstændige lokale planmyndigheder, der står til ansvar overfor den britiske miljø-, fødevare- og landdistriktsminister. Bestyrelsen for de britiske nationalparker skal varetage både de lokale interesser og de statslige interesser. Derfor sidder der folk i bestyrelsen både fra diverse lokale organisationer og fra statslige organisationer. Bestyrelsen for de britiske nationalparker kan udpege rådgivende paneler. Det er frit for bestyrelsen at udpege de personer, de finder bedst egnede i sammenhængen. Ligeledes kan disse aflønnes, som bestyrelsen finder det passende. [Schneekloth 2005]. For de britiske nationalparker er det ikke et krav at oprette et rådgivende panel, men en mulighed. Derfor er det ikke alle parkerne der i skrivende stund har et rådgivende panel tilknyttet. Efter en gennemlæsning af de britiske nationalparkers officielle hjemmesider har jeg fundet at otte nationalparker har et eller flere rådgivende paneler tilknyttet. Disse otte parker er: New Forest (England) Yorkshire Dales (England) Broads (England) 3 rådgivende paneler North York Moors (England) Peak District (England) South Downs (England) Brecon Beacons (Wales) 3 rådgivende paneler Loch Lomond (Skotland) I alt har jeg identificeret 12 rådgivende paneler i forbindelse med de britiske nationalparker. En tabel med nationalpark, rådgivende panel, mødefrekvens, medlemstal- og typologi, aflønning og ses i bilag 2. 74

83 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Fire af de rådgivende paneler, jeg har fundet, med forbindelse til de britiske nationalparker er oprettet i forbindelse med The Countryside and Rights of Way Act Dette er en bekendtgørelse, der skal sikre offentligheden rekreativ adgang til det åbne land, privat- og statsejet. En lignende bekendtgørelse blev vedtaget i Skotland tre år senere, i 2003, og et lignende rådgivende panel er oprettet i Loch Lomond. Fem af de 12 rådgivende paneler er således oprettet med henblik på at rådgive omkring nye lovbekendtgørelser, hvad de kræver, hvad målsætningerne er med dem, og hvordan dette kan opnås. Yderligere to paneler Standards Committee, rådgiver om overholdelse af regelsæt etiske, så vel som hvordan officielle klager håndteres. Fire ud af de resterende fem rådgivende paneler rådgiver i en eller anden form for forvaltning af nationalparken. Det kan være, hvordan bæredygtigudvikling opnås som i Brecon Beacons, eller i forhold til tiltag, der væsentligt vil ændre landskabet som i South Downs. Det sidste identificerede rådgivende panel er The Green Team i North York Moors. Dette panel rådgiver om grønne emner som energiforbrug, transport, indkøb af bl.a. kontorartikler og genbrug. Dette panel organiserer affaldsindsamling i nationalparken, men generelt fungerer rådgivningen i forhold til bestyrelsen, der på denne måde kan gå foran som et godt eksempel. Nogle af de resultater, de har opnået, er at introducere sparepærer i alle nationalparkens bygninger, at organisere en uniformssweater til kontorpersonalet således at varmeforbruget kan nedsættes. I en dansk sammenhæng er netop disse emner måske ikke relevante pga. en lang tradition for sådanne tiltag. The Green Team rådgiver også om indkøb efter vugge-til-grav princippet. Skovog Naturstyrelsens lokale enheder skal bruge lovligt og bæredygtigt træ, og de skal efterspørge certificeret træ. Tanken med dette er, at der således kommer efterspørgsel på certificeret træ, og at udbuddet vil øges som et resultat. [pers.comm SNS-Thy 2008]. Ved at have et grønt panel kan andre områder identificere,s hvor nationalparken kan gå i front og sætte et eksempel. Syv af de 12 identificerede rådgivende paneler angiver ikke hvor mange medlemmer det består af. De resterende fem varierer i størrelse fra seks medlem- 75

84 mer (Brecon Beacons Standard Committee) til 28 medlemmer (Brecon Beacons Area Advisory Committee). I gennemsnit består de rådgivende paneler af knap 20 medlemmer. I modsætning til de danske nationalparkråd, hvor et medlem vælges til bestyrelsen, indgår et eller flere medlemmer fra bestyrelsen ofte i de britiske paneler. Udover bestyrelsesmedlemmer er de rådgivende paneler udgjort af interessenter bl.a.: medlemmer med særlig faglig ekspertise o forvaltning o bevaring o kulturarv medlemmer som repræsentanter for interesser o miljø o turisme o økonomiske lokale erhverv landbrug/skovbrug medlemmer som repræsentanter for borgere o lodsejere o brugere friluftsliv vandring klatring cykling rekreation medlemmer fra andre organisationer o sogneråd Ikke alle de rådgivende paneler oplyser hvor ofte de mødes eller hvorvidt medlemmerne aflønnes. Seks af panelerne har jeg fundet mødes mindst 4 gange årligt. Et par af panelerne har et minimum antal møder der efter nødvendighed kan suppleres med flere møder. Kun et af panelerne (New Forest Access Forum) beskriver aflønning af medarbejderne. Her aflønnes medlemmerne ikke, men der er mulighed for at dække evt. rejseudgifter. Generelt for de britiske rådgivende paneler har jeg fundet, at de ofte oprettes i forbindelse med en ny lovbekendtgørelse. Jeg har fundet, at panelerne ikke er oprettet i forhold til nogen standard, hvorfor informationerne tilgængeligt for dem er varierende. 76

85 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Ganske anderledes har jeg fundet det for de amerikanske rådgivende paneler. Her har jeg fundet et standardstiftelsesdokument, hvorfor informationerne tilgængeligt for de amerikanske paneler er mere ensartet og standardiseret Amerikanske nationalparker Verdens første nationalpark er Yellowstone National Park i USA, anlagt i I dag har USA omkring 400 beskyttede natur-, kultur- og rekreative områder organiseret under National Park Service, se figur 5.3. Figur 5.3 De amerikanske nationalparker er angivet med grønt på kortet [NPS 2009]. Formålet med systemet af de amerikanske nationalparker er at: Bevare, beskytte, dele og formidle landets natur- og kulturarv, ressourcer og værdier, til glæde, uddannelse og inspiration for denne og fremtidige generationer Samarbejde med partnere for at udvide de goder der kommer af ressourcebevaring og rekreation. 77

86 De amerikanske nationalparker er organiseret under National Park Service (NPS), der er en instans under det amerikanske indenrigsministerium. NPS består af et hovedkontor i Washington DC og syv regionale afdelinger med adskillelige underafdelinger i forbindelse med de enkelte parker, se figur 5.4. NPS udfører de opgaver, der bedst styres fra et centralt kontor, og de samler og udveksler erfaringer nationalparkerne imellem. Desuden yder NPS bl.a. teknisk assistance til de forskellige nationalparker. [NPS 2009]. Figur 5.4 Kort over de syv regioner NPS er inddelt i [NPS 2009]. I 1972 vedtog den amerikanske kongres Federal Advisory Committee Act (FACA), for at organisere den måde, hvorpå organisationer kan søge rådgivning blandt borgerne. De rådgivende paneler er overordnet organiseret under Committee Management Secretariat (MCC), der hvert år organisere mellem fire og syv kurser for offentlige ansatte, der arbejder med rådgivende paneler. [GSA 2009]. 78

87 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet For de amerikanske nationalparker er det ikke et krav at oprette et rådgivende panel, men en mulighed. Derfor er det ikke alle parkerne, der i skrivende stund har et rådgivende panel tilknyttet. Efter en undersøgelse af hvilke rådgivende paneler, der på nuværende tidspunkt er oprettet, har jeg fundet fordelt på de 7 regioner og yderligere to forbundet til hovedkontoret i Washington DC. En tabel med analysen af de amerikanske rådgivende paneler ses i bilag 3. Den angiver som tabellen for de britiske: region, rådgivende panel, mødefrekvens, medlemsantal og typologi, aflønning og evt. 9 af de fundne rådgivende paneler har en overordnet rolle med rådgivning i forhold til udvikling og forvaltning af nationalparkerne. Et af disse paneler skal i den forbindelse også rådgive om udvikling af en integreret ressourceplan for området (Boston Harbor Islands National Recreation Area Advisory Committee). Jeg har fundet, at tre af panelerne er stiftede med henblik på et meget afgrænset emne eller område. Disse tre er stiftet med henblik på at rådgive i forhold til: Route 66 rådgivning om konservering af historiske bygninger langs ruten Det Hvide Hus rådgivning om vedligeholdelse af det Hvide Hus som et nationalt monument. Der rådgives om møbler, fast inventar og dekorative genstande i de offentlige rum, således at de bedst repræsenterer Det Hvide Hus kulturhistorie Flight 93 - rådgivning om opførsel af et mindested for passagerer og besætning på Flight 93, inkl. dets karakter, design og udførsel. Rådgive om en forvaltning- og udviklingsplan for mindestedet i fremtiden. To af panelerne er oprettet i nationalparker med baggrund i to forskellige vigtige personer i den amerikanske historie (Jimmy Carter og Mary McLeod Behune). Formålet med disse parker er bredere end forhold om de to personer. Parkerne skal hhv. øge viden om det amerikanske præsidentembede og om kampen for borgerrettigheder samt kampen for de sortes rettigheder. De to rådgivende paneler, der er oprettet i forbindelse med disse nationalparker er igen af mere overordnet karakter, nemlig at rådgive om korrekt fortolkning af området og personen samt forvaltning og udvikling af områderne. 79

88 Af de resterende fem rådgivende paneler er to tilknyttet hovedkontoret i Washington DC. Begge skal rådgive indenrigsministeren. Det ene rådgiver om nationalparksystemet, administration af historiske områder/bygninger, udpegningsgrundlag og relevans af forslag til nyudpegning. Det andet panel fokuserer på bevaringsteknologi og (efter)uddannelse. Dette panel yder desuden faglig og teknisk assistance til de nationalparker, der efterspørger det. De tre sidste identificerede rådgivende paneler beskæftiger sig med en specifik problemstilling: konsekvenser af overflyvning af nationalparken inkl. nedfald (Denali National Park and Preserve) jagt inden for nationalparken (et samlet panel for fem nationalparker i Alaska) brugen af terrængående køretøjer i nationalparken (Big Cypress National Preserve) I modsætning til de britiske rådgivende paneler angiver de amerikanske alle en størrelse for panelerne. Angivelsen kan variere mellem minimumsantal, præcist antal og et maksimumsantal. Størrelserne varierer mellem 5 medlemmer og 35 medlemmer. Der er dog potentiale for at et rådgivende panel som Boston Harbor Islands National Recreation Area Advisory Committee, der angiver at størrelsen er minimum 18 medlemmer, kan overskride de 35 medlemmer. I gennemsnit giver de angivne medlemstal paneler med knap 15 medlemmer. Pga. de forholdsvist mange identificerede paneler og de varierede formål de er oprettet efter, spænder medlemstypologien bredt, som det kan ses af nedenstående: 80

89 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet medlemmer udpeget af o indenrigsministeriet o statens guvernør o kommunen medlemmer som repræsentant for o føderationen o delstaten o kommunen medlemmer med særlig faglig ekspertise o bevaring/konservering o arkivforvaltning o naturbeskyttelse o arkæologi o geologi o marin forskning o socialvidenskaber o uddannelse o den akademiske verden medlemmer som repræsentanter for interesser o miljø o historiske o økonomiske landbrug/skovbrug medlemmer som repræsentanter for borgere o lodsejere o brugere o minoriteter indfødte sorte kvinder medlemmer fra andre organisationer o rådgivende paneler o støtteorganisationer o organisationer med rettigheder inden for nationalparkgrænsen To af de 19 paneler oplyser ikke om medlemmerne aflønnes for deres arbejde. De resterende paneler aflønner ikke, men giver enten mulighed for at dække alle udgifter eller for at dække rejseudgifter. 81

90 Angivelse af mødefrekvensen viser at de rådgivende paneler mødes mellem en og seks gange årligt. I gennemsnit er mødefrekvensen på 3 gange årligt. Som i de britiske paneler angives der ofte et minimum for årlige antal møder og det understreges at der er mulighed for flere møder hvis det findes nødvendigt. De rådgivende paneler for de amerikanske nationalparker er alle oprettet efter et standardstiftelsesdokument. Derfor er den information, der findes om nationalparkerne ensartet. Yderligere har alle panelerne et punkt i stiftelsesdokumentet, der beskriver, at hvis et medlem ikke møder til to eller tre på hinanden følgende møder, kan medlemmet ekskluderes og erstattes. De rådgivende paneler har generelt også et punkt, som går på medlemmernes etiske ansvar, der angiver, at intet medlem må have direkte økonomiske interesser i det arbejde, der udføres i forbindelse med det rådgivende panel. I stiftelsesdokumenterne indgår ofte et punkt, der ophæver det rådgivende panel på en given dato. Dette fordi panelerne er nedsat med henblik på at rådgive om en specifik problemstilling, og at man efter en årrække forventer problemet løst. Standardstiftelsesdokumentet indeholder: Betegnelse Formål Opgaver og ansvar Medlemskab o Antal o Typologi o Udpegningsperiode o Manglende engagement o Aflønning Medlemmernes etiske ansvar Administration o Udpegningsbekendtgørelse o Udpeget føderal tjenestemand o Støtte og omkostninger o Valg af formand o Møder antal og udformning o Arbejdsgrupper/ underkommittere Varighed og dato for opløsning Udpegningsautoritet 82

91 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Opsummering Undersøgelserne af de britiske og amerikanske nationalparker giver en erfaring om, hvordan rådgivende paneler kan virke i praksis. Disse erfaringer viser at medlemstallet kan variere fra 5-35, men typisk ligge mellem 15 og 20. Medlemmerne er faglige eksperter, interessenter (især miljø og økonomi), statslige instanser og brugere af området. Ingen af de undersøgte paneler aflønner medlemmerne, men dækker udgifter. Slutteligt viser undersøgelserne, at de opgaver, de forskellige rådgivende paneler løser, er mange og varierede. Der tegner sig dog et billede af, at det drejer sig om implementering af nye lovbekendtgørelser, forvaltning og udvikling af nationalparken, tiltag, der vil ændre områdets karakter og enkeltstående problemstillinger (brug af terrængående køretøjer, nedfald etc.). På et punkt adskiller de udenlandske rådgivende paneler sig væsentligt fra de kommende danske nationalparkråd. De udenlandske paneler er en mulighed. Derfor oprettes panelerne når det findes relevant af bestyrelsen. I de udenlandske nationalparker kommer problemstillingen altså først og derefter nedsættes et rådgivende panel til at rådgive bestyrelsen om den relevante problemstilling. I de danske nationalparker er det i nationalparkloven fastsat, at nationalparkbestyrelsen skal nedsætte et nationalparkråd. Det vil sige, i de danske parker nedsættes nationalparkrådet først, og derefter findes de problemstillinger, det skal arbejde med. Det næste kapitel beskæftiger sig udelukkende med nationalparkrådet og vil udgøre analysen for anbefalingerne til nationalparkbestyrelsen. 5.3 Delkonklusion Tabel 5.1 viser en opsummering af, hvad der gennem dette kapitel er skrevet om nationalparkrådet i Følgegruppens rapport, nationalparklovgivningen, og hvad erfaringer fra britiske og amerikanske nationalparker viser om rådgivende paneler. Tabel 5.1 er suppleret med informationer fra teorien om rådgivende paneler. 83

92 Tabel 5.1 Opsummerende tabel for rådgivende paneler Mødefrekvens/Afløn Opgaver ning Medlemstal/Typologi Litteraturen (jf. kapitel 4) Specifik problemstilling valgt af sponsororganisationen Følgegruppen (jf. kapitel 5) Rådgive bestyrelsen i større/principielle sager Skal desuden sikre: - lokal indflydelse - faglig bredde - lokal opbakning N/A N/A En lille gruppe (omkring 15 medlemmer) - NGO er - Virksomheder - Forskningsinstitutioner Flere end bestyrelsen (flere end 13) - Organisationer - Fagfolk - Uorganiserede borgere med interesse i Nationalpark Thy Udpegning af: Sponsor organisationen Lovgivningen for nationalparker og bekendtgørelse Nationalpark Thy (jf. kapitel 2, 4 og 5) Antal ikke angivet Udpeges efter indstilling fra berørte myndigheder Rådgivende for nationalparkbestyrelsen i sager af interesse- og erhvervsorganisationer N/A erhvervsliv og foreninger med interesse i nationalparken større betydning og om principielle spørgsmål. Særligt sagkyndige medlemmer. Rådet vælger blandt medlemmerne en formand og en næstformand Britiske rådgivende paneler (jf. kapitel 5) Rådgiver bestyrelsen om: Ca. 4 gange - nye lovbekendtgørelser årligt eller - forvaltning af parken som nødvendigt. - bæredygtighed - tiltag der vil ændre områdets karakter Nej, udgifter - miljøtiltag dækkes Amerikanske rådgivende paneler (jf. kapitel 5) Rådgive om: - udvikling og forvaltning - bygningsbevarelse - enkeltstående problemstillinger - udpegningsgrundlag og relevans - specifikke problemstillinger Ca. 3 gange årligt Ingen aflønning, men udgifter dækkes Knap 20 medlemmer - faglig ekspertise - interessenter (miljø, økonomi) - brugere - lignende organisationer Knap 15 medlemmer - udpegede af statslige instanser - repræsentanter for statslige instanser - faglige eksperter - miljø og økonomiske interessenter - lodsejere - brugere - minoriteter - lignende organisationer N/A Nationalparkfonden/bestyr elsen efter indstilling Nationalparkbestyrelsen National Park Service Nationalparkbestyrelse 84

93 6 Nationalparkrådet Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Dette kapitel har til formål at analysere, hvordan et nationalparkråd kan se ud i Nationalpark Thy med henblik på at kunne overrække en anbefaling til nationalparkbestyrelsen. Denne analyse inddrager teorien vedrørende rådgivende paneler (kapitel 4) samt den empiriske analyse (kapitel 5). Indledningsvis analyseres, hvilke opgaver nationalparkrådet i Nationalpark Thy kan arbejde med. Dette gøres gennem en analyse af bekendtgørelsen for nationalparken, inspiration fra udenlandske nationalparker og erfaringer fra praktikstedet. Efterfølgende ses der nærmere på, hvilke medlemstypologier, der kan udgøre nationalparkrådet. Her inddrages teorien vedrørende rådgivende paneler og inspiration fra udenlandske nationalparker. Desuden inddrages viden om, hvilke interessenter der var aktive i forhold til nationalparken i høringsperioden, og der inddrages viden, opnået i samarbejde med praktikstedet. I forlængelse af medlemstypologierne overvejes styringen og strukturen af nationalparkrådet. Afslutningsvis fremhæves problemstillinger/dilemmaer, som nationalparkens bestyrelse bør være opmærksom på i forbindelse med oprettelsen af nationalparkrådet. 85

94 6.1 Nationalparkrådets opgaver I afsnit fremgår det, at et rådgivende panel skal involveres i en problemstilling, før der er truffet en løsning, og før den lægges ud til offentlig høring. Der står ligeledes, at en begrundelse for, at et rådgivende panel ikke har succes, ofte er, at problemstillingen, de skal rådgive om, ikke er fastlagt eller ordentligt defineret. I forhold til et nationalparkråd i Thy giver disse to udtalelser både grund til optimisme og pessimisme. Nationalparkrådet skal ifølge lovgivningen indgå som en del af nationalparkens organisation. Dermed kan det siges, at i hvert fald det første nationalparkråd udpeges, inden problemstillingerne er defineret. Dette giver i forhold til det første punkt begrundelse for optimisme nationalparkrådet inddrages automatisk før problemstillingen lægges ud til offentlig høring, sågar før der er truffet beslutninger om problemstillingen. Dette kan give anledning til pessimisme. Nationalparkrådet udpeges, før problemstillingen er fastlagt, og således er der i henhold til teorien, risiko for, at det ikke opnår succes. Dette afsnit ser nærmere på, hvilke problemstillinger/opgaver nationalparkrådet kan tænkes at inddrages i. Dette kan medvirke til at nationalparkrådet kan opnå succes. I første omgang ses der på, hvilke mulige opgaver, der kan udledes af nationalparkbekendtgørelsens målsætninger og inddeling af Nationalpark Thy i tre planlægningszoner. Målsætninger I tabel 6.1 ses målsætningerne for Nationalpark Thy som angivet i bekendtgørelsen. Til højre i tabellen er markeret, hvorvidt jeg finder målsætningen relevant i forhold til natur, kultur og/eller rekreation. Opdelingen i henhold til de tre kategorier, sker ud fra ordvalget i bekendtgørelsens målsætninger. Den 12. målsætning er ikke inddelt i en af disse kategorier, idet den blot pointerer, at nationalparkens udvikling skal følges og evalueres. Af tabel 6.1 kan det ses, at oprettelsen af Nationalpark Thy ikke udelukkende sker med henblik på naturen. Der tages ved oprettelsen af parken ligeledes hensyn til det kulturelle og mulighederne for rekreation i området. Af tabel 6.1 kan det udledes, at fem af målsætningerne styrker naturen, og fem styrker det 86

95 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet kulturelle. Målsætning nr. 3 er vurderet til både at styrke naturen og kulturen. Det kan diskuteres, om denne målsætning også styrker rekreation, idet der kan opnås en højere oplevelsesværdi i en varieret skov end i en klitplantage. I denne sammenhæng er målsætning nr. 3 ikke underinddelt i kategorien rekreation, idet inddelingen sker på baggrund af ordvalget. Dette giver, at to af målsætningerne vurderes til at styrke rekreationen i nationalparken. Tabel 6.1 Målsætninger for Nationalpark Thy. Skyggerne til højre angiver hvilken kategori jeg vurderer målsætningen hører til. Målsætning Natur Kultur Rekreation 1. De væsentligste naturtyper som strande, klitter, klitheder, strandenge, kalkrige overdrev og søer skal bevares, og deres udbredelse, kvalitet og mangfoldighed styrkes. De skal beskyttes mod tilgroning, afvanding, næringsstoftilførsel, invasive arter m.v. og udvikles til at blive bæredygtige og dynamiske økosystemer med naturlig vandbalance mv. 2. Der skal skabes større sammenhæng mellem nationalparkens naturområder og landskaber, herunder især klit- og klithedearealer. Områdernes samspil med kysten og havet skal styrkes. 3. Omlægning af klitplantagerne til naturnært drevne skove domineret af naturligt hjemmehørende træer og buske skal ske med særlig fokus på styrkelse af naturværdierne. 4. Nationalparkens karaktergivende landskabselementer og markante geologiske formationer og forekomster skal bevares og synliggøres. 5. Kulturmiljøer og kulturhistoriske spor knyttet til sandflugtsbekæmpelse, fyr- og redningsvæsen, 2. Verdenskrig og til thyboernes skiftende brug af klitlandskabet og havet skal bevares, synliggøres, gøres tilgængelige og formidles, ligesom viden om de nævnte miljøer og spor skal udbygges. 6. Mulighederne for friluftsliv og naturoplevelser skal styrkes. 7. Udviklingen af friluftsliv og turisme skal ske på et bæredygtigt grundlag. 8. Sårbare naturområder skal beskyttes mod slitage og forstyrrende færdsel og ophold. 9. Formidling og naturvejledning skal styrkes og koordineres i forhold til lokale aktører gennem udbygning og etablering af aktiviteter, servicefunktioner og faciliteter. 10. Forskning skal understøttes, og undervisning styrkes gennem etablering af faciliteter og undervisningstilbud. 11. Udviklingen af nationalparken skal ske i et samspil med omgivelserne. 12. Nationalparkens udvikling skal følges og evalueres. / / / 87

96 I forbindelse med målsætning nr. 3 kan der opstå opgaver for et nationalparkråd. Omlægning af skovdriften kan rejse spørgsmål om, hvor Danmarks nyttetræ i fremtiden skal komme fra. Skal skovbrug udenfor nationalparken intensiveres for at opretholde Danmarks samlede træproduktion, eller skal behovet dækkes ved import af træ fra fx Baltikum? Målsætningerne 1 og 7 udtrykker hhv., at økosystemerne i nationalparken skal blive bæredygtige, og at udvikling af friluftsliv og turisme skal ske på et bæredygtigt grundlag. Hvis ønsket om bæredygtighed er reelt og ikke kun et modefænomen, kan det kræve rådgivning fra diverse faglige eksperter, idet bæredygtighedsbegrebet er et omfattende begreb. Dette kan ligeledes være en opgave, som nationalparkrådet kan rådgive om. Målsætning nr. 5 omhandler kulturmiljøer og kulturhistoriske spor. Ønsket er at bevare, synliggøre, formidle og udbygge disse. Her kan nationalparkrådet formidle forskellig, relevant ekspertviden til nationalparkbestyrelsen, der kan anvende den i beslutningsgrundlaget. Ifølge målsætning nr. 6 skal mulighederne for friluftsliv og naturoplevelser styrkes. Som det fremgår af afsnit 3.2, er der i sommeren 2009 arrangeret en nationalparkmaraton, og der skal køres cykelløb i området. I forbindelse med brandingen af nationalparken og øgede friluftsmuligheder kan der opstå et dilemma i vægtningen af friluftsliv, brand og naturbeskyttelse. Målsætning nr. 8 udtrykker, at sårbar natur skal beskyttes mod slitage og forstyrrende færdsel. Et nationalparkråd kan inddrages i problemstillingen vedrørende mulighederne for at leve op til begge målsætninger samt at brande nationalparken uden at kompromittere udpegningsgrundlaget. Cape Cod National Seashore (USA) og South Downs (UK) har nedsat et rådgivende panel, der skal rådgive om tiltag, der potentielt kan ændre områdets karakteristika. Dette kan bestyrelsen også vælge at gøre i Nationalpark Thy. Målsætning giver udtryk for, at fri dynamik i nationalparken skal tillades. Hvis fri vinderosion tillades, når der opstår et hul i en klit, er der opnået fri dynamik i nationalparken. Sandflugten i har illustreret, hvorledes fri dynamik kan ændre et områdes udseende. Et nationalparkråd kan rådgive om, hvordan der opnås en ligevægt mellem fri dynamik og beskyttelse af (økonomi- 88

97 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet ske)interesser, fx sommerhuse langs vestkysten og tilstødende landbrugsarealer. North York Moors har som tidligere beskrevet oprettet et rådgivende panel, der rådgiver om grønne emner. I forbindelse med FNs klimatopmøde i København i udgangen af 2009, kan det forventes, at der i 2009 og 2010 bliver yderligere fokus på klima- og miljøproblemer. Nationalparkrådet i Thy kan som The Green Team i North York Moors rådgive bestyrelsen i klima- og miljøproblemstillinger og løsninger, således at den kan gå foran med et godt eksempel. Planlægningszoner Bekendtgørelsen inddeler i kapitel 3 Nationalpark Thy i tre planlægningszoner, se figur 6.1. Planlægningszone 1 omfatter de internationale naturbeskyttelsesområder. Planlægningszone 2 omfatter områder, der er fredet efter naturbeskyttelsesloven, områder med de naturtyper, der er særligt karakteristiske for det nordatlantiske klithedelandskab, og områder, hvor disse naturtyper kan udvides, og hvor der kan skabes sammenhæng mellem naturtyperne. Planlægningszone 3 omfatter øvrige områder, dvs. områder med kulturlandskab, der knytter sig til det nordatlantiske klithedelandskab og områder, som sikrer sammenhængen i nationalparken. I forbindelse med forvaltning inden for de forskellige planlægningszoner, kan der opstå opgaver relevante for nationalparkrådet. Som det fremgår af bekendtgørelsens planlægningszoner består nationalparken bl.a. af arealer beskyttet af international naturbeskyttelseslovgivning og af arealer beskyttet af anden form for dansk naturbeskyttelseslovgivning. Nationalparken oprettes med en selvstændig bestyrelse, men Skov- og Naturstyrelsen har stadig ansvar for, at de internationale naturbeskyttelsesområder lever op til de internationale krav. Det kan blive en opgave for nationalparkrådet at rådgive om, hvordan dobbeltadministration og -forvaltning af arealer undgås. 89

98 Figur 6.1 Planlægningszoner i Nationalpark Thy [KMS & SNS 2008b] 90

99 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet 13 af de i alt 31 udenlandske rådgivende paneler, jeg har undersøgt, rådgiver nationalparkerne om den generelle udvikling og forvaltning. Nationalparkbestyrelsen skal pr. 31. marts 2010 udfærdige en nationalparkplan. I denne forbindelse kan der opstå opgaver for et nationalparkråd. Teorien siger, at hvis et råd blot læser og kommenterer, kan det ikke kaldes deltagelse, men nationalparkrådet kan som minimum udføre dette arbejde for bestyrelsen og desuden supplere kommentarerne med rådgivning Forslag Der er mange mulige problemstillinger et nationalparkråd kan arbejde med. Som nationalparken implementeres kan det tænkes, at flere opstår og klarlægges. Efter undersøgelsen af udenlandske nationalparker og bekendtgørelsen for Nationalpark Thy kan nationalparkrådets opgaver bestå i at rådgive bestyrelsen om: Målsætningerne i bekendtgørelsen og mulige problemstillinger fx: o de formål, der drejer sig om bæredygtighed (et komplekst begreb, der ikke opnås uden nøje overvejelser), o hvordan der opnås en ligevægt mellem fri dynamik og beskyttelse af (økonomiske)interesser. Klima- og miljø spørgsmål (evt. i forbindelse med Klima kommune Thisted og FNs klimakonference i København). Sammenhængen med den resterende (natur)lovgivning i Danmark fx Natura o Hvordan undgås dobbelt administration af arealet inden for nationalparken? Vægtning af natur, kultur og rekreation. o Branding, øget adgang og muligheder for naturoplevelser vs. beskyttelse af sårbare naturområder. Fremtidig forvaltning af nationalparken herunder rådgivning i forhold til nationalparkplanen. 91

100 6.2 Nationalparkrådets medlemstypologi I henhold til teorien i afsnit bør medlemmer af et rådgivende panel dække den bredde, der er af interessenter i området. Yderligere udtrykker teorien, at medlemmerne kan komme fra: ngo er virksomheder forskningsinstitutioner øvrige befolkning Gennem kapitel 5 har litteraturen vedrørende nationalparkrådet og udenlandske erfaringer vist at panelerne er sammensat af: faglig ekspertise erhvervsliv og foreninger med interesse i nationalparken interesse- og erhvervsorganisationer interessenter (miljø, økonomiske) brugere lignende organisationer, som det rådgivende panel udpegede af statslige instanser repræsentanter for statslige instanser lodsejere I afsnit udtrykker Følgegruppen, at organisationer repræsenteret i bestyrelsen ikke bør sidde med i nationalparkrådet. Tabel 6.2 viser medlemsorganisationerne for nationalparkens bestyrelse. Tabel 6.2 Organisationssammensætning af Nationalpark Thys bestyrelse Thy Erhvervsråd Museet for Thy og Vester Hanherred Friluftsrådet Danmarks Naturfredningsforening Visit Denmark Netværk af aktive kystbyer Landbruget Støtteforeningen for Nationalpark Thy Thisted Kommune Danmarks Jægerforbund Skov- og Naturstyrelsen Dansk Ornitologisk Forening Desuden 1 repræsentant fra nationalparkrådet 92

101 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet For at identificere mulige repræsentanter for medlemstypologierne udtrykker teorien i afsnit 4.1.1, at der bør udføres en interessentanalyse. Som det fremgår af afsnit skal et udkast til en nationalpark i høring, inden den kan endeligt vedtages. Således var det også med udkastet til Nationalpark Thy. Udkastet blev sendt til høring hos relevante myndigheder og organisationer samt til de ca. 750 lodsejere, som ejer jord og/eller bygninger indenfor det foreslåede område. Skov- og Naturstyrelsen har modtaget i alt 56 høringssvar. Ved at undersøge hvem/hvilke organisationer, der har indsendt høringssvar, kan et indtryk af interessenterne i området opnås, og det kan i dette projekt gøre det ud for en interessentanalyse. Listen over, hvem udkastet blev sendt i høring hos, ses i bilag 1. Tabel 6.3 viser hvem der har indsendt høringssvar til Skov- og Naturstyrelsen. Tabel 6.3 Liste over hvem der indsendte svar på høringen om udkastet til Nationalpark Thy. Kystdirektoratet Advokatsamfundet Erhvervs- og selskabsstyrelsen Støtteforeningen for Nationalpark Thy Advidan på vegne af private Dansk land- og strandjagt Biologisk forening Stenbjerg beboerforening Thisted kommune Jammerbugt Kommune miljø & natur Økonomi- og erhvervsministeriet Danske regioner Naturvejlederforeningen Dansk landbrug Danmarks Idrætsforening Hanstholm havn Dansk sejlunion Fiskeriforeningen for Vandet Sø Farvandsvæsenet Dansk Ornitologisk Forening Kommunernes landsforening Nepenthes Friluftsrådet Dansk Handicapforening Danmarks gymnastik og idrætsforbund Dansk Naturfredningsforening Dansk erhverv Verdensnaturfonden Dansk jægerforbund Kystbysamarbejdet Foreningen for lodsejere i Thy Privatpersoner 5 Det kan forventes, at de organisationer og personer, der har indsendt høringssvar er interessenter i nationalparken. Nogle af de privatpersoner, der har ind høringssvar er fra lodsejere, hvor 10 ønsker at deres arealer udgår af nationalparken, 3 ønsker justeringer af projektgrænsen og 2 ønsker at deres areal ind i nationalparken. 93

102 sendt høringssvar udtrykker dog et ønske om, at deres jord ikke indgår i nationalparken. Selvom disse personer måske ikke længere anskues som interessenter, bør de stadig have mulighed for deltagelse. I henhold til teorien skal alle have lige mulighed for deltagelse, også modstridende interesser. Udover en interessentanalyse udtrykker teorien også, at i mindre samfund kan lokale myndigheder rådspørges om mulige medlemmer. Skov- og Naturstyrelsen Thy er en lokal myndighed i et mindre samfund. Skov- og Naturstyrelsen Thy har været aktiv i hele pilotprocessen inkl. borgerinddragelsen for Nationalpark Thy. I forbindelse med praktikopholdet har jeg rådført mig med enheden om mulige medlemmer. Bilag 4 viser Nord Nielsens (2008) forslag til organisationer, der kan sidde i nationalparkrådet. Ved at sammenholde tabel 6.2, tabel 6.3 og bilag 4 kan det ses, at der er delvist sammenfald. De organisationer, der fra tabel 6.3 ikke er med i bilag 4, er repræsenteret i bestyrelsen, se tabel 6.2, og kan derigennem opnå indflydelse på nationalparken. Med sit lokalkendskab har Nord Nielsen (2008) udpeget otte mulige medlemsorganisationer, som ikke er angivet i tabel 6.3. Disse er: Aalborg Universitet Århus Universitet Skoler i Thy Hjemmeværnet Nordjysk OrienteringsUdvalg Dansk Botanisk Forening Lystfiskere i Thy Spejdere Medlemmerne af nationalparkrådet bør være ligeligt fordelt mellem forskellige medlemstypologier. Jeg har inddelt organisationerne foreslået af Nord Nielsen (2008) efter typologi for at skabe et overblik over, om disse lægger op til balance. I forhold til teorien er typologierne suppleret med statslige instanser og (lokale) interesseorganisationer inddelt efter fokus på økonomi, miljø eller fritid. Forslaget til medlemsorganisationer inddelt efter typologi ses i tabel

103 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Tabel 6.4 Forslag til medlemsorganisationer i nationalparkrådet Forslag til medlemsorganisationer [pers.comm. Interessenttypologi Nord Nielsen] Verdensnaturfonden Ngo er Nepenthes Virksomheder Hanstholm Havn Aalborg Universitet Forskningsinstitutioner/formidling Århus Universitet af viden. (Faglige eksperter) Naturvejlederforeningen Uorganiserede borgere Advokat Thomas Federspiel (faglig ekspertise) Kystdirektoratet Farvandsvæsnet Statslige instanser Skoler i Thy 6 Hjemmeværnet (Lokale) interessentorganisatio- Forening af lodsejere i Nationalpark Thy (Johnsen) ner: økonomi (Lokale) interessentorganisationer: miljø (Lokale) interessentorganisationer: fritid Grundejerforeninger/beboerforeninger Biologisk Forening Nordvestjylland Dansk Botanisk Forening Fiskeriforeningen for Vandet Sø NOU (Nordjysk OrienteringsUdvalg) Lystfiskerne i Thy Spejdere Danmarks idrætsforbund o DGI Dansk Sejlunion Dansk Handikapforening I de undersøgte udenlandske nationalparker sidder repræsentanter fra andre lignende paneler, og teorien udtrykker, at et rådgivende panel ikke må overtage en rolle, som en anden lignende organisation allerede udfylder. Hverken i tabel 6.3 eller tabel 6.4 indgår lignende paneler. Siden 1995 har der været brugerråd på alle Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder, herunder også på Skovog Naturstyrelsen Thy. Formålet med brugerrådet er at sikre, at borgerne og brugerne får større indflydelse på driften og anvendelsen af Skov- og Naturstyrelsens arealer. Det kan være relevant at inddrage et medlem fra brugerrådet i nationalparkrådet, således at deres arbejde koordineres og suppleres. 6 kilden angiver ikke om der menes kommunale, private, højskoler etc. 95

104 Nationalparkloven udtrykker ikke hvor mange medlemmer, nationalparkrådet skal bestå af. Følgegruppen nævner, at det skal være flere end bestyrelsen, hvilket i Nationalpark Thy betyder mere end 13 medlemmer. De udenlandske erfaringer viser, at medlemstallet kan variere fra 5-35, men i gennemsnit ligger mellem 15 og 20. Centralt for rådgivende paneler er, at løsningsforslag opnås gennem fri diskussion. Derfor skal medlemstallet afvejes nøje. Hvis man ønsker mange repræsentanter, kan det kompromittere den frie diskussion. I forhold til traditionel borgerinddragelse, hvor deltagerne skal repræsentere områdets demografi, skal det rådgivende panel repræsentere områdets interesser. Derfor er det vigtigere for det rådgivende panel, at der er balance mellem repræsentanter for de forskellige typologier, end at der er balance mellem aldersgrupperne. Ved udpegningen af medlemmer kan der opstilles fx fire kategorier og udvælge lige mange i hver kategori: fx 5 personer med økonomisk interesse i området (inkl. lodsejere) fx 5 personer med en miljø-interesse i området fx 5 personer fra interesseorganisationer for fritidsbrugere fx 5 andre interesserede borgere (de uorganiserede borgere) fx 5 personer fra lokale videns- og forskningscentre eller formidling Fokus for dette projekt har ikke været udvælgelsesprocedurer, men et par forslag kan indbringes til overvejelse: Invitation udsendes til de samme, som forslaget blev sendt i høring hos. o Positive tilbagemeldinger sorteres efter typologi, og alt efter hvor mange positive tilbagemeldinger, der opnås, kan der trækkes lod blandt mulige medlemmer i hver kategori. Udtræk fra CPR-registeret. o CPR-udtrækket kan afgrænses til lokalområdet, og der kan fokuseres på bestemte aldersgrupper, hvis det ønskes. Positive tilbagemeldinger sorteres efter typologi og i aldersgrupper, hvis det ønskes. Alt efter hvor mange positive tilbagemeldinger, der opnås kan der trækkes lod blandt mulige medlemmer i hver kategori. Invitation til workshop, hvor borgere informeres om nationalparkrådet og dets arbejde. o Positive tilbagemeldinger sorteres efter typologi, og alt efter hvor mange positive tilbagemeldinger, der opnås, kan der trækkes lod blandt mulige medlemmer i hver kategori. 96

105 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Forslag Medlemmer af rådgivende paneler skal være ligeligt fordelt blandt medlemstypologierne. For at sikre den frie diskussion bør panelet ikke bestå af for mange medlemmer. Nedenstående er et forslag til, hvordan et generelt nationalparkrådet kan være sammensat i Nationalpark Thy. Forslagene er taget fra Nord Nielsens (2008) forslag suppleret med kendskab om interessenter opnået i løbet af praktikperioden. fx 5 personer med økonomisk interesse i området o Foreningen af lodsejere i Thy o Hanstholm Havn o (campingpladser, Thisted Bryghus, lokale forretningsdrivende ) Fx 5 personer med miljø-interesse i området o Biologisk Forening o Botanisk Forening o Verdensnaturfonden o (Natur& Ungdom, Det økologiske Råd ) fx 5 personer fra interesseorganisationer for fritidsbrugere o Lystfiskere i Thy o Nordjysk OrienteringsUdvalg o Spejdere o Dansk Handicapforening o Dansk Botanisk Forening fx 5 andre interesserede borgere (de uorganiserede borgere) o Advokat Thomas Federspiel o (Valgte gennem høringslisten, CPR-udtræk, workshop og/eller anbefalet af andre mulige medlemmer) fx 5 personer fra lokale videns- og forskningscentre eller formidling. o Aalborg Universitet o Århus Universitet o Naturvejlederforeningen o Nepenthes o Skoler i Thy (folkeskole, ungdomsuddannelser, EUC) Hvis der ønskes rådgivning om én specifik problemstilling, kan det være ganske andre medlemmer, nationalparkrådet skal være sammensat af. 97

106 6.3 Nationalparkrådets styring og struktur Der udtrykkes i teorien i kapitel 4, at deltagelse skal være planlagt, før det kan kaldes deltagelse. Yderligere, at det er essentielt for et rådgivende panels succes, at dets arbejdsområde er defineret og afgrænset. Nationalparkrådets arbejdsområde bør defineres og afgrænses, ideelt før medlemmerne udpeges, således at nationalparkrådet sammensættes bedst muligt i forhold til problemstillingen. Indledningsvis skal det for nationalparkrådet klarlægges, om de sidder udelukkende som privatpersoner med en interesse, eller om de sidder i rådet som repræsentanter. Nationalparkrådets rolle skal også defineres, og det skal klargøres for medlemmerne, hvilken rolle nationalparkrådet spiller, og hvilke målsætninger, det skal arbejde efter. De amerikanske rådgivende paneler er stiftet i henhold til et stiftelsesdokument. Nationalparkrådet i Thy bør ligeledes stiftes i forhold til et stiftelsesdokument/vedtægter/kommissorium. Dokumentet bør fastsætte formål, opgave, overvejelser om medlemmer og administration. Hvis et stiftelsesdokument findes, er det let for deltagerne og udenforstående at få indblik i, hvad nationalparkrådet arbejder med og under hvilke omstændigheder. Også i forbindelse med de amerikanske rådgivende paneler har jeg fundet, at der oftest stilles en medarbejder til rådighed for panelet. Denne medarbejder stammer typisk fra National Park Service og skal være panelet behjælpelig med det organisatoriske arbejde. For nationalparkrådet kan det også være en løsning, at en medarbejder stilles til rådighed fra nationalparksekretariatet til at udføre det organisatoriske arbejde fx mødeindkaldelse, føre referaterne etc. Når nationalparkrådet er nedsat, vil det bestå af forskellige interessenter med varierende viden om forskellige emner. Teorien om de rådgivende paneler klarlægger, at de er sammensat af forskellige interessenter med forskellig baggrund, og at det derfor vil være nødvendigt at informere alle medlemmerne om relevant viden i forhold til problemstillingen, der skal rådgives om. Dette 98

107 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet kan også anbefales for nationalparkrådet. Ved stiftelsen kan bestyrelsen ikke regne med, at alle de valgte medlemmer har fulgt med i hele nationalparkens pilotproces eller er bekendte med de problemstillinger/løsningsforslag, de skal arbejde med gennem nationalparkrådet. Teorien foreslår, at arbejdsprocessen er styret for at opnå det bedste resultat, og det foreslås at informationsudbredelse indgår som et styret element. Den styrede arbejdsproces kan bestå af: 1. Information om den aktuelle problemstilling eller løsningsforslag 2. Fremlæggelse af holdninger for og imod et løsningsforslag eller forskellige vinkler på en problemstilling 3. Fri diskussion omkring problemstillingen og/eller løsningsforslaget 4. Afstemning/udformning af det råd, der skal videregives Forslag Nationalparkrådets arbejdsområde skal defineres og afgrænses. Medlemmerne skal informeres om, hvad målsætningerne for nationalparkrådet er samt hvilke beføjelser det har. Dette kan opnås gennem et stiftelsesdokument fx indeholdende: Officiel betegnelse Formål Opgaver og ansvar o Afstemning om forslag Medlemskab o Antal o Typologi o Udpegningsperiode o Konsekvenser af manglende engagement o Aflønning Medlemmernes ansvar Administration o Udpegningsbekendtgørelse o Udpeget tjenestemand o Støtte og omkostninger o Valg af formand Valg af repræsentant til nationalparkbestyrelsen o Møder antal og udformning o Muligheder for arbejdsgrupper/ underkommittere Varighed og evt. dato for opløsning Udpegningsautoritet 99

108 Det er nødvendigt for nationalparkrådets succes, at dets arbejdsgang er styret, og et forslag ses nedenfor: 1. Medlemmer modtager på forhånd information om de problemstillinger/løsningsforslag, der skal diskuteres. Eller det/de første møder anvendes til at informere om den aktuelle problemstilling/løsning. 2. I plenum fremlægges holdninger for og i mod løsningsforslaget eller problemstillingens forskellige vinkler. Fremlæggelsen kan præsenteres af fagfolk og/eller interessenter. 3. Medlemmerne af panelet diskuterer problemstillingerne/løsningsforslagene. Der bør være en ordstyrer, således at alle sikres talemulighed. Hvis panelet er sammensat af mange medlemmer, således at fri diskussion er vanskeligt, kan diskussionerne foregå i grupper på 6-7 personer. Hver af grupperne vil også have en ordstyrer, og det, gruppen når frem til, fremlægges for de andre grupper. 4. Hvis det er et løsningsforslag, der har været diskuteret, stemmes der om det. Stemmerne kan evt. registreres i forhold til interessegruppering: økonomisk, fritid, uorganiseret, fagfolk, og rådet videregives til bestyrelsen. Hvis det er en problemstilling, kan problemerne rangordnes, eller løsningsforslag fremsættes etc., og dette præsenteres som et råd til bestyrelsen. 6.4 Overvejelser Nationalpark Thy blev indviet den 22. august 2008, og først knap 4 måneder senere blev nationalparkens bestyrelse offentliggjort. Bestyrelsen er dog ikke fuldendt, før et medlem fra nationalparkrådet vælges til bestyrelsen. Et dilemma består således i, om bestyrelsen skal oprette nationalparkrådet hurtigt, eller om opgaver, medlemstal og typologi skal overvejes mere nøje. Bestyrelsen kan fortsætte sit arbejde, og når nationalparkrådet er oprettet, og et medlem herfra indtræder i bestyrelsen, skal dette medlem opdateres om det arbejde, bestyrelsen har udført og dens fremtidige planer. Overvejelser om størrelsen på nationalparkrådet er også relevant. Udenlandske er faringer viser at rådgivende paneler generelt består af mellem medlemmer. Ønsket med nationalparkrådet er, at det skal være bredere sammensat end bestyrelsen, og at det skal kunne supplere bestyrelsen. Rådgivende paneler bør fungere via frie diskussioner for at sikre en reel deltagelse og 100

109 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet ikke blot en kommentering af forslag. Det er et dilemma at opnå en balance mellem medlemstal og fortsat mulighed for fri diskussion. Det kan være et problem at fastholde deltagerne i deltagelsesprocessen. Teorien udtrykker forskellige faktorer, der har indflydelse på deltagelsen. Det kan være fordelagtigt at gøre sig overvejelser om, hvordan medlemmerne kan fastholdes. Fysisk fjernhed er et af emnerne, der kan have indflydelse på deltagelsen. Her kan det overvejes om mødestederne kan roteres i området, således at det ikke altid er de samme medlemmer, der skal køre længst for at deltage. Det kan dog tænkes, at nogle deltagere finder det bedst, at møderne afholdes det samme sted, for derigennem kan en form for sikkerhed opnås deltageren kender fx vejen, rejsetiden og mødelokaliteterne. Uddannelse og tidligere erfaring nævnes også som faktorer, der kan have indflydelse på deltagelsen. Nogle mennesker er ikke møde-mennesker, og hvis disse deltagere ikke akkommoderes, kan en del af det tværfaglige og kreative miljø, deltagelsen lægger op til, mindskes. Det kan være værd at overveje, om nogle af møderne i stedet skal afholdes som fremtidsværksted/middage/workshops. Dette kan også medvirke til, at mødetidspunkterne varieres, hvilket igen kan forstørre feltet af mulige deltagere. Desuden nævnes det i teorien, hvordan et projekts tidsmæssige størrelse kan resultere i, at nogle deltagere falder fra i løbet af processen. Nationalparkrådet nedsættes i en periode svarende til bestyrelsen, dvs. fire år. Tidsfaktoren kan anses som en faktor for deltagelsen i nationalparkrådet. Det nævnes også, at nogle deltagere falder fra, hvis arbejdet ikke længere er interessant og udfordrende. For at afhjælpe disse to problemstillinger kan der gives mulighed for at deltagere kan springe af og på i løbet af processen. Nationalparkloven angiver, at der skal nedsættes et nationalparkråd. Derfor må der være en fast kerne i nationalparkrådet, men det kan tænkes, at listen over mulige deltagere beholdes efter udpegningen, og at disse deltagere kan opfordres til at deltage i rådgivningen om en problemstilling med en kortere tidshorisont. De udenlandske nationalparker har mulighed for at nedsætte arbejdsgrupper, delvis bestående af det eksisterende rådgivende panel, eller bestående udelukkende af andre deltagere. Dette kan også være en måde at engagere deltagere og sikre engagementet. 101

110 102

111 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet 7 Konklusion og anbefaling Dette kapitel har til formål at besvare projektets problemformulering: Overveje hvilke typer arbejdsopgaver nationalparkrådet skal løse. Overveje hvem, der bør sidde i et nationalparkråd ikke navngivne personer, men hvilken type eksperter. Overveje hvordan et nationalparkråd skal styres: o Nationalparkrådet i forhold til nationalparkbestyrelsen o Strukturen i rådet, skal det være en fast, fleksibel, eller en o tredje mulighed? Rådet vil hovedsageligt bestå af frivillige hvordan får man et råd af frivillige til at fungere/bibeholde interessen i længden? Dilemmaer/problemstillinger som bestyrelsen bør være opmærksom på. Besvarelsen sker ud fra en opsummering af de foregående analyser. Problemformuleringen er udarbejdet i samarbejde med klitplantør Ib Nord Nielsen og skovrider Ditte Svendsen fra praktikpladsen Skov- og Naturstyrelsen i Thy. Til besvarelse af problemformuleringen har jeg benyttet mig af erfaringer og viden erhvervet i løbet af praktikperioden. Jeg har suppleret denne viden med 103

112 et litteraturstudie, og jeg har undersøgt 31 rådgivende paneler med tilknytning til britiske og amerikanske nationalparker. For at kunne anbefale mulige arbejdsopgaver for nationalparkrådet har jeg undersøgt bekendtgørelsen for Nationalpark Thy og undersøgt arbejdsopgaver, som de 31 udenlandske rådgivende paneler er oprettet i henhold til. Disse opgaver er ofte tilknyttet udvikling og forvaltning af nationalparken. Herunder kan implementering af ny lovgivning også anses. Desuden kan et rådgivende panel være opstillet i henhold til en specifik eller en klart afgrænset problemstilling. Efter undersøgelsen af udenlandske nationalparker og bekendtgørelsen for Nationalpark Thy har jeg fundet, at nationalparkrådets opgaver kan bestå i at rådgive nationalparkbestyrelsen om: Målsætningerne i bekendtgørelsen og mulige problemstillinger fx: o de formål, der drejer sig om bæredygtighed (et komplekst begreb, der ikke opnås uden nøje overvejelser), o hvordan der opnås en ligevægt mellem fri dynamik og beskyttelse af (økonomiske)interesser. Klima- og miljø spørgsmål (evt. i forbindelse med Klima kommune Thisted og FNs klimakonference i København). Sammenhængen med den resterende (natur)lovgivning i Danmark fx Natura o Hvordan undgås dobbelt administration af arealet inden for nationalparken? Vægtning af natur, kultur og rekreation. o Branding, øget adgang og muligheder for naturoplevelser vs. beskyttelse af sårbare naturområder. Fremtidig forvaltning af nationalparken herunder rådgivning i forhold til nationalparkplanen. Gennem den empiriske analyse har jeg fundet, at størrelsen på rådgivende paneler varierer mellem 5-35, men at medlemstallet generelt ligger på De undersøgte rådgivende paneler er generelt sammensat af faglig ekspertise, miljø- og økonomiske interesser, brugere af området, lodsejere i området og lignende organisationer. Efter rådføring med Skov- og Naturstyrelsen i Thy har 104

113 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet jeg fundet mulige medlemsorganisationer for nationalparkrådet. Efter en kobling mellem disse organisationer og medlemstypologier har jeg fundet, at nationalparkrådet kan være udgjort af 25 medlemmer: fx 5 personer med økonomisk interesse i området o Foreningen af lodsejere i Thy o Hanstholm Havn o (campingpladser, Thisted Bryghus, lokale forretningsdrivende ) Fx 5 personer med miljø-interesse i området o Biologisk Forening o Botanisk Forening o Verdensnaturfonden o (Natur& Ungdom, Det økologiske Råd ) fx 5 personer fra interesseorganisationer for fritidsbrugere o Lystfiskere i Thy o Nordjysk OrienteringsUdvalg o Spejdere o Dansk Handicapforening o Dansk Botanisk Forening fx 5 andre interesserede borgere (de uorganiserede borgere) o Advokat Thomas Federspiel o (Valgte gennem høringslisten, CPR-udtræk, workshop og/eller anbefalet af andre mulige medlemmer) fx 5 personer fra lokale videns- og forskningscentre eller formidling. o Aalborg Universitet o Århus Universitet o Naturvejlederforeningen o Nepenthes o Skoler i Thy (folkeskole, ungdomsuddannelser, EUC) Gennem den empiriske analyse har jeg desuden fundet, at panelerne generelt mødes 3-4 gange årligt eller efter behov, og at medlemmerne ikke aflønnes, men at der er mulighed for at dække udgifterne. Begge disse punkter kan overføres til nationalparkrådet. 105

114 Nationalparkrådet skal rådgive nationalparkbestyrelsen. Bestyrelsen er således den organisation, der udpeger nationalparkrådet, og dermed er nationalparkrådets bemyndigelse op til bestyrelsen. Som udgangspunkt er nationalparkrådets rolle udelukkende rådgivende, men hvis bestyrelsen finder det passende, kan beføjelserne udvides. Bestyrelsen kan desuden fungere som facilitator for nationalparkrådet og fx stille en sekretariatsmedarbejder til rådighed for det organisatoriske arbejde. Gennem teorien vedrørende deltagelse og rådgivende paneler har jeg fundet, at processen skal være styret eller overvejet, før det kan kaldes deltagelse. I forbindelse med de rådgivende paneler har jeg fundet, at centralt for deres succes er, at arbejdsområdet er afgrænset, defineret og stadig åbent for løsningsforslag. Således bør der af nationalparkbestyrelsen udarbejdes et stiftelsesdokument/vedtægter/kommissorium, som nationalparkrådet arbejder efter. Dette dokument kan indeholde følgende emner: Officiel betegnelse Formål Opgaver og ansvar o Afstemning om forslag Medlemskab o Antal o Typologi o Udpegningsperiode o Konsekvenser af manglende engagement o Aflønning Medlemmernes ansvar Administration o Udpegningsbekendtgørelse o o o o o Udpeget tjenestemand Støtte og omkostninger Valg af formand Valg af repræsentant til nationalparkbestyrelsen Møder antal og udformning Muligheder for arbejdsgrupper/ underkommittere Varighed og evt. dato for opløsning Udpegningsautoritet 106

115 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet At fastholde deltagere kan være vanskeligt, især hvis det drejer sig om deltagelse, der finder sted over en længere periode. Nationalparkrådet skal nedsættes for fire år. For at fastholde deltagerne kan man indføre en fleksibel struktur med en fast kerne. En fast kerne sikrer nationalparkrådets kontinuerlige arbejde, løbende information og forståelse af arbejdet i Nationalpark Thy. Ved at give mulighed for, at der oprettes fx en frivillige-portal, kan en fleksibel struktur opnås, og således gives der mulighed for, at de bedst egnede arbejder med en aktuel problemstilling. En frivillige-portal, hvorfra nogle deltagere kan inddrages i arbejdet med én problemstilling, og andre inddrages i andre problemstillinger, kan være med til at fastholde medlemmer idet arbejdsperioden indskrænkes, og deltagerne gives mulighed for at arbejde udelukkende med det, der har deres interesse. I udarbejdelsen af nationalparkrådet bør nationalparkbestyrelsen især være opmærksom på størrelsen af nationalparkrådet. Rådet skal dække den bredde, der er blandt interessenterne i området, og det skal kunne supplere bestyrelsen i problemstillinger, hvor bestyrelsen ikke er faglig stærk. Desuden skal nationalparkrådet kunne arbejde frit, og dets råd skal fremkomme af en fri diskussion, hvor alle medlemmer har haft lige chance for at komme med input. Derfor skal bestyrelsen overveje, hvor stort et nationalparkråd kan være, før arbejdsprocessen kompromitteres. 107

116 108

117 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet 8 Refleksion over opgaven Dette kapitel har til formål at reflektere over den løste opgave, det faglige grundlag og den kontekst, hvori den indgår. Yderligere har kapitlet til formål at reflektere over egen læring i praktikperioden samt selve praktikken. På 9. semester er der et valg mellem at følge undervisningen og udarbejde et semesterprojekt, at følge et semester på et andet universitet eller at gå i praktik. Jeg valgte praktikken. Dette gjorde jeg ud fra en forventning om at opnå en indsigt i en arbejdsplads. Geografistuderende er ofte frustrerede over, at deres valgte fag er bredt og ofte er misforstået af den generelle offentlighed. Dette har jeg også oplevet, og i forbindelse med praktik havde jeg en forventning om at opnå indsigt i, hvad en geograf kan bibringe i et tværfagligt arbejdsmiljø. Desuden havde jeg en forhåbning om at indgå i det daglige arbejde og få en lille pause fra det lange problemorienterede projekt. Jeg fravalgte andre praktiksteder, fordi den opgave, de tilbød mig, lød som en omgang mere i projektringen. Jeg valgte Skov- og Naturstyrelsen, fordi jeg på 8. semester har arbejdet med Nationalpark Vadehavet, hvor jeg arbejdede meget med Skov- og Naturstyrelsen som kilde og herigennem opnåede et kendskab til organisationen og dens arbejde. Jeg håbede, at Skov- og Naturstyrelsen i Thy i kraft af den nyåbnede nationalpark kunne tilbyde arbejdsopgaver i forhold til implementeringen af parken, hvilket også ville være i overensstemmelse med semestertemaet: Implementering og evaluering af projekter. Imidlertid skete der i min første tid på praktikpladsen organisatoriske omvæltninger, der tog første prioritet, 109

118 samtidig med at udpegelsen af nationalparkbestyrelsen trak ud. Den opgave, jeg endte med at udføre, blev nærmere en konsulentopgave, hvor jeg igen har beskæftiget mig med det problemorienterede projekt. Det vil sige, at i arbejdsopgaven har praktikpladsen ikke indfriet mine forventninger. Dog har jeg i kraft af den stillede praktikopgave arbejdet med en relevant geografisk problemstilling. På tidligere semestre har jeg generelt undveget de mere kulturorienterede problemstillinger, men i kraft af praktikopgaven har jeg nu fået mulighed for at anvende den viden, jeg har erhvervet gennem de sidste tre års forelæsninger. Det være kurser som: politisk geografi planlægning for geografer global governance, structures and flows management of change participatory planning methods Mere overordnet har praktikopholdet givet det forventede indtryk af, hvad Skov- og Naturstyrelsen er, og hvordan arbejdsgangen er på arbejdspladsen. Det vil mere alment sige, at jeg gennem praktikopholdet har opnået erfaring med en tværfaglig arbejdsplads, hvor en geograf kan indgå i medarbejderstaben. Medarbejderne har været åbne over for min deltagelse. Jeg har dog arbejdet meget selvstændig med min opgave. Alligevel har jeg kunnet observere arbejdsgangen i en arbejdsgruppe, og jeg har været med ude i felten i forbindelse til naturgenopretningsprojektet Sundby Sø. Jeg har ikke været god til at gå til den enkelte medarbejder for at opnå viden om deres arbejdsområde, men der er faldet noget af ved postmøder, samtaler ved frokostbordet, lift til og fra Thisted etc. Den geografiske viden, jeg har tilegnet mig gennem min geografiuddannelse, mener jeg har været brugbar i forhold til arbejdsopgaverne på praktikstedet. Jeg har haft forståelse for de problemstillinger, der diskuteres i forhold til nationalparken-. Jeg har gennem uddannelsen forståelse for de processer, der har dannet landskabet og naturgrundlaget i Nationalpark Thy. Det har været en god oplevelse at erfare, at stor set alle de projekter (dvs. indirekte udbudte 110

119 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet kurser), jeg har skrevet i løbet af min geografiuddannelse, kom mig til hjælp på et eller andet tidspunkt i praktikperioden. 111

120 9 Kildeliste A Agger 2005 Agger A, Demokrati og deltagelse et borgerperspektiv på kvarterløft. Ph.d. afhandling. Hørsholm, Statens Byggeforskningsinstitut. Andersen 2004 Andersen, C., B., H., Thy, fra Agger Tange til Bulbjerg. Lokaliseret den 8. december 2008 på: Andersen & Sjørring, 1992 Andersen, S & Sjørring, S. (red). 1992, Det nordlige Jylland: en beskrivelse af områder af national geologisk interesse, 1. udgave, - Brenderup: Geografforlaget. Appelgate, 1997 Appelgate, J. S., Beyond the Usual Suspects: The Use of Citizens Advisory Boards in Environmental Decisionmaking. Indiana University. Lokaliseret den 11. december 2008 på: Arnstein 1969 Arnstein S. R., 1969 A Ladder of Citizens Participation, i Journal of the American Planning Association, vol. 35, nr. 4 s

121 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet B Beierle & Konisky 2000 Beierle, T., C., & Konisky D., M., Values, Conflict, and Trustin Participatory Environmental Planning. Journal of Policy Analysis and Management, vol. 19, nr. 4, s The Association for Public Policy Analysis and Management. John Wiley & Sons, Inc. BEK nr. 840 af 18/08/2008 BEK nr. 840 af 18/08/2008 Bekendtgørelse af Nationalpark Thy. Offentliggørelsesdato: Miljøministeriet. Lokaliseret den 15. november på: BLST 2006 By- og Landskabsstyrelsen, 2006 miljøministeriet. Hvad er et ramsarområde. Lokaliseret den 21. april 2008 på: Borup Svendsen, 2008 Borup Svendsen, T, Velkommen til Skov- og Naturstyrelsen Vestjylland Lokaliseret den 24. november 2008 på: Buss et al Buss T.F, Guo K., Redburn, F. S., Kapitel 1 Modernizing Democracy An overview of the issues i Modernizing Democracy Innovations in Citizen Participation, USA, National Academy of Public Administration. C Christensen, 2007 Christensen, S. N., 2007: Kapitel 7 De eksponerede kyster, i Naturen i Danmark, Det åbne land, hovedredaktør Sand-Jensen, K. København K, Gyldendal. 113

122 Creighton 2005 Creighton J.L., 2005 The public participation handbook: Making better decisions through citizens involvement. Jossey-Bass, California, USA. Citeret i Kørnøv L Kap. 35 Public Participation i Tools for sustainable development, Kørnøv, L., Lund, H., Remmen, A., Thrane, M., (red). Aalborg, Aalborg Universitetsforlag. Crown 2008 Crown Copyright, Office for National Statistics 2008, Great Britain: National Parks, Lokaliseret den 1. januar 2009 på: D E Europa 2008 Europa internetportalen til EU Lokaliseret den 19. december 2008 på: F FN 1992 FN: The Rio Declaration on Environment and Development, 1992 Lokaliseret den 15. december 2008 på: D=1163 Frewer & Rowe 2000 Frewer L. J., Rowe, G., Public Participation Methods: A Framework for Evaluation. Science, Technology and Human Values, vol. 25 nr. 1. s Sage Publications Inc. 114

123 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet G GSA 2009 U.S. General Service Administration, Committee Management Secretariat Division. Lokaliseret den 2. januar 2009 på: ntid=19239&noc=t H Hedegaard 2007 Hedegaard, C Pressemeddelelse fra miljøministeriet Thy, Danmarks første nationalpark. Lokaliseret den 8. december 2008 på: I J Jacobsen et. al., 1999 Jacobsen, B., Schnack, K., Wahlgren, B., Madsen, M.B., 1999: Videnskabsteori, 2. udgave, Viborg, Gyldendal. K KCC 2008 Kent County Council 2008, Policy for engaging volunteers. Kent, United Kingdom. Lokaliseret den 11. december 2008 på: Kjær 2006 Kjær, A.M., Governance som tværgående emne i Nye spilleregler i dansk 115

124 naturpolitik?, Boon, T. E., Lund, D. H., Nathan, I., 2006: Arbejdsrapport Skov & Landskab nr Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL, Hørsholm. KMS & SNS, 2008 Kort- og Matrikelstyrelsen & Skov- og Naturstyrelsen 2008 a: Kort over Nationalpark Thy. Lokaliseret den 2. december 2008 på: b: Planlægningszoner i Nationalpark Thy Lokaliseret den 30. december 2008 på: Kørnøv 2007 Kørnøv L Kap. 35 Public Participation i Tools for sustainable development, Kørnøv, L., Lund, H., Remmen, A., Thrane, M., (red). Aalborg, Aalborg Universitetsforlag. L Liberatore 2005 Liberatore A., Kapitel 8 Governance and participatory approaches in Europe i Governance and sustainability new challenges for states, companies and civil society, Petschow U., Rosenau J., von Weizsäcker E., U. Sheffield, Greenleaf Publishing Ltd. Ligestillingslov 2007 LBK nr af 19/09/ Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd. Offentliggørelsesdato: Socialministeriet. Lokaliseret den 29. december 2008 på: 116

125 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Lov nr. 533 af 06/06/2007 Lov nr. 533 af 06/06/2007. Lov om nationalparker. Offentliggørelsesdato: Miljøministeriet. Lokaliseret den 1. september 2008 på: Lynn & Busenberg 1995 Lynn F., M., og Busenberg G., J., Citizens Advisory Committees and Environmental Policy: What we know, What s left to Discover, i Risk Analysis, vol. 15, nr. 2, s USA. Wiley-Blackwell. M MIM 2006 Miljøministeriet Redegørelse om nationalparker. Lokaliseret den 28. november 2008 på: 2E07AAB9E3A2/21507/Redegoerelse_nationalparker1.pdf MIM 2007 Pressemeddelelse fra miljøministeriet: Thy Danmarks første nationalpark. 29. juni Lokaliseret den 25. december 2008 på: MIM 2008: Miljøministeriet a: Om Miljøministeriet organisationsdiagram Lokaliseret den 1. oktober 2008 på: b: Pressemeddelelse fra miljøministeriet: Danmark får fire nye nationalparker. 17. januar Lokaliseret den 1. marts 2008 på: 117

126 N Nationalparkloven Lov nr. 533 af 06/06/ Lov om nationalparker. Offentliggørelsesdato: Miljøministeriet. Lokaliseret den 1. september 2008 på: Naturbeskyttelsesloven LBK nr. 749 af 21/06/ lov om naturbeskyttelse. Offentliggørelsesdato: Miljøministeriet. Nolte, 2007 Nolte, B, 2007, Kap. 4, Can Tourism Promote regional Development in Protected Areas? Case Studies from the Biosphere Reservs Slovensky Kras and Polana, Slovakia, i Protected Areas and Regional Development in Europe Towards a New Model for the 21st Century, Mose, I (red), Aldershot England, Ashgate Publishing Limited. Nord Nielsen 2007 Nord Nielsen, I Foto af Blegsøskrænten fra Hanstholm Reservatet. Erhvervet på praktikpladsen. NPS 2009 National Park Services, National Park Service U.S. Department of Interior. Lokaliseret den 2. januar 2009 på: Nørreklit, 2006 Nørreklit, L. 2006: The double hermeneutics of life world a perspective on the social dialogue and interpretation. Philosophy and Science studies no. 5. Aalborg, Danish Centre for Philosophy and Science Studies. O ONS 2009 Office for National Statistics. National Parks. Storbritannien. 118

127 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Lokaliseret dem 1. januar 2009 på: P Pacione 2005 Pacione, M Urban Geography a global perspective. 2. udgave, Abingdon UK, Routeledge. Pers.comm Nord Nielsen 2008 Personlig kommunikation med klitplantør Ib Nord Nielsen, Skov- og Naturstyrelsen Thy, i praktikperioden 1. september 20. november Pers.comm Svendsen 2008 Personlig kommunikation med skovrider Ditte Svendsen i praktikperioden 1. september november Pers.comm SNS-Thy 2008 Personlig kommunikation med Skov- og Naturstyrelsen Thy i praktikperioden 1. september november Q R S Schneekloth 2005 Schneekloth, M., Notat om forvaltningsmodeller og lovgivning i 5 udvalgte lande England. Konsulentfirmaet Vildnis v./ Martin Schneekloth. Erhvervet gennem praktikstedet. SNS 2006 Skov- og Naturstyrelsen 2006 a: Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Lokaliseret den 25. november 2008 på: 119

128 b: Status for Skov- og Naturstyrelsen Thy. kapitel 1.1. Arealernes fordeling og karakteristik. Lokaliseret den 25. november 2008 på: SNS 2007 Skov- og Naturstyrelsen a: Organisation, ansvar og planlægning. Lokaliseret den 1. maj, 2008 på: b: Nationalparkernes organisatoriske opbygning. Lokaliseret den 1. maj 2008 på: ionalparkensorganisatoriskeopbygning.htm c: En nationalpark bliver til. Lokaliseret den 24. april 2008 på: alparkblivertil.htm SNS 2008 Skov- og Naturstyrelsen a: Om Styrelsen Lokaliseret den 24. november 2008 på: b: Styrelsen lokalt Lokaliseret den 25. november 2008 på: 120

129 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet c: Oversigtskort over Danmarks fem nationalparker. Lokaliseret den 25. september 2008 på: d: Historien om nationalparker i Danmark. Lokaliseret den 28. november 2008 på: e: Nationalpark Thy et landskab formet af århundredes sandflugt Lokaliseret den 1. december 2008 på: f: Hvorfor blev det Thy? Lokaliseret den 3. december 2008 på: egrundelse.htm g: Natur Lokaliseret den 1. december 2008 på: tur.htm h: Kulturhistorie Lokaliseret den 1. december 2008 på: ltur.htm i: Adam og Eva i klitterne Lokaliseret den 4. december 2008 på: llinger/adamogeva.htm T Thisted Museum, 2008 Thisted Museum: Nortrail Thykysten Lokaliseret den 8. december 2008 på: 121

130 U Undersøgelsesprojekt Nationalpark Skjern Å 2005 Undersøgelsesprojekt Nationalpark Skjern Å, 2005 samlerapport. Skov- og Naturstyrelsen. Lokaliseret den 28. november 2008 på: A5DF0D057128/42378/samlerapport_low.pdf Undersøgelsesprojekt Nationalpark Thy 2005 Undersøgelsesprojekt Nationalpark Thy, 2005 Udgivet af styregruppen for undersøgelsesområdet i Thy. Skov- og Naturstyrelsen. Erhvervet gennem praktikstedet. V Vasseur et al Vasseur, L., Ansseau, C., Audet, T., Lafrance. L., Morin, D., Renaud, D., 1997, Advisory Committee: A Powerful Tool for Helping Decision Makers in Environment Issues. Environmental Management Vol. 21, Nr. 3, s New York, Springer. VisitDenmark 2008 Tved Kirke Lokaliseret den 4. december 2008 på: 810&Simple=True W Wardell et al Wardel, F., Lishman, J., Whalley, L., J., Who Volunteers? i British Journal of Social Work, nr. 30, s British Association of Social Workers. 122

131 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Webler et al Webler, T., Krueger, R., Tuler, S., What Is a Good Public Participation Process? Five Perspectives from the Public. Environmental Management, vol. 27, nr. 3, s New York, Springer. Wilhjelmudvalget 2001 Wilhjelmudvalget, En rig natur i et rigt samfund. København, Skov- og Naturstyrelsen. Erhvervet gennem praktikstedet. X Y Z Æ Ø Å 123

132

133 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Bilag Bilagsoversigt 1. Høringsliste for udkast til Nationalpark Thy. 2. Analyse af rådgivende paneler i britiske nationalparker. (Findes bagerst i projektet). 3. Analyse af rådgivende paneler i amerikanske nationalparker. (Findes bagerst i projektet). 4. Pers.comm Nord Nielsen, 9. december i

134 Bilag 1 Høringsliste Forslag til Nationalpark Thy Høringsliste - Forslag til Nationalpark Thy Foreninger og interesseorganisationer Advokatrådet/Advokatsamfundet [email protected]; Akademiet for de tekniske Videnskaber [email protected]; Akademirådet [email protected]; Biologisk Forening for Nordvestjylland [email protected]; Campingrådet [email protected]; Danmarks Cykle Union [email protected]; Danmarks Fiskeriforening [email protected]; Danmarks Idræts-Forbund [email protected]; Danmarks Jægerforbund [email protected]; Danmarks Naturfredningsforening [email protected]; Danmarks Sportsfiskerforbund [email protected]; Danmarks Turistråd (nu VisitDenmark) [email protected]; Dansk Amatørfiskerforening [email protected]; Dansk Botanisk Forening [email protected]; Dansk Cyklistforbund [email protected]; Dansk Entomologisk Forening [email protected]; Dansk Erhverv [email protected]; Dansk Firmaidrætsforbund. DFIF [email protected]; Dansk Fritidsfiskerforbund [email protected]; Dansk Islandshesteforening [email protected]; Dansk Kano og Kajak Forbund [email protected]; Dansk Land- og Strandjagt [email protected]; Dansk Landbrug [email protected]; Dansk Landbrugsrådgivning [email protected]; Dansk Ornitologisk Forening [email protected]; Dansk Rideforbund [email protected]; Dansk Sejlunion [email protected]; Dansk Skovforening [email protected]; Dansk Vandrelaug [email protected]; Danske Grus- og Stenindustri [email protected]; Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger [email protected]; Danske Havne [email protected]; Danske Landskabsarkitekter [email protected]; DANSKE MUSEER [email protected]; De Samvirkende Invalideorganisationer [email protected]; ii

135 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Den Danske Landinspektørforening Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Det Økologiske Råd & Selskab Feriehusudlejernes Brancheforening Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere Foreningen af Naturfredningsnævnsformænd i Danmark Foreningen Regnskovsgruppen Nepenthes Foreningen til Svampekundskabens Fremme Friluftsrådet Fritidshusejernes Landsforening Greenpeace Danmark Hedeselskabet Jagt- og Skovbrugsmuseet Kalk- og Teglværksforeningen Kyst, Land og Fjord LAG Thy-Mors Landbo Thy Landbrugsrådet Landdistrikternes Fællesråd Landsbygruppen Thy Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Landsforeningen Levende Hav Natur- og Ungdom Naturhistorisk forening for Jylland Naturhistorisk Museum Århus NOAH Plantedirektoratet Skovdyrkerforeningerne Støtteforening for Nationalpark Thy Thisted Turist bureau Thylands Lystfiskerforening Verdensnaturfonden Offentlige institutioner. Beredskabsstyrelsen Nordjylland By & Landskabsstyrelsen Direktoratet for Fødevare Erhverv Finansministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Jammebugt Kommune Kommunernes Landsforening Kulturarvsstyrelsen [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected] [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected] [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; iii

136 Kulturministeriet Kystdirektoratet Miljøcenter Ålborg Miljøcenter Århus Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Morsø Kommune Naturklagenævnet Region Nordjylland Thisted Kommune Transport- og Energiministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Styregruppen for Undersøgelsesprojektet Nationalpark Thy Anders Hargaard Arne Hyldahl Bjørn Westh Carsten Krogh Pedersen Ejner Frøkjær Erik Hove Olesen Flemming Toftdal Olsen Jytte Nielsen Niels Jørgen Pedersen Ove Jensen Poul Alstrup Poul Sivertsen Preben Holler Søren Hansen Tage Espersen Torben Juul-Olsen Ole Westergaard Brugerrådet - Skov- og Naturstyrelsen, Thy Beredskabsstyrelsen Nordjylland, Ejgil Boye Mortensen [email protected]; Biologisk Forening for Nordvestjylland, Holger Søndergaard [email protected]; Danmarks Idrætsforbund, Jens Roesgaard [email protected]; Danmarks Jægerforbund, Tage Espersen [email protected]; Danmarks Naturfredningsforening, Finn Engholm [email protected]; Friluftsrådet, Hans Chr. Mikkelsen [email protected]; Friluftsrådet, Suppleant Jacob Funder [email protected]; Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforv., Anne Mette Fin [email protected]; Landboforeningerne v. Landbo Thy, Leif Gravesen [email protected]; Morsø Kommune, Martin Friis [email protected]; iv

137 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Thisted Kommune, Jacques Gustin Thisted Kommune, Ole Olesen Turistorganisationerne, Otto Lægaard Uorganiserede brugere, Jens Knudsen Uorganiserede bruger, Niels Odder Jensen Presse DR Midt & Vest DR Nordjylland Morsø Folkeblad Nordjyske Radio Limfjord Thisted Dagblad Thisted Dagblad TV - Midt Vest TV - Midt Vest TV2 Nord [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; v

138 Bilag 2: Analyse af rådgivende paneler i britiske nationalparker Findes bagerst i projektet. Tabellen er udført efter undersøgelse af officielle hjemmesider for de britiske nationalparker, linket fra Bilag 3: Analyse af rådgivende paneler i amerikanske nationalparker Findes bagerst i projektet. Tabellen er udført ved gennemlæsning af stiftelsesdokumenter for de rådgivende paneler der findes i forbindelse med den amerikanske nationalpark styrelse (National Park Service). [ 2008]. Nogle af de rådgivende paneler, der nævnes af kilden er ophørt og disse er ikke med i tabellen, med mindre de er fundet særligt relevante i forhold til løste opgaver eller sammensætning. vi

139 Nationalpark Thy og Nationalparkrådet Bilag 4: pers.comm Nord Nielsen, 9/ vii