Introduktion til redskaber

Transkript

1 December 2007

2 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4 De 13 redskaber...5 Sammenhænge mellem redskaberne...7 Redskaberne stilles til rådighed for alle kommuner...9 December 2007

3 Indledning I 2004 vedtog Folketinget en ændring af lov om social service den såkaldte anbringelsesreform, hvoraf det fremgår, at kommunen skal udarbejde en sammenhængende og standarder for sagsbehandlingen. Formålet er at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte og deres familier. Sigtet med anbringelsesreformen er at skærpe opmærksomheden på tidlig indsats og forebyggelse samt at sikre, at anbragte børn og unge får de samme muligheder for uddannelse, arbejde og familieliv som andre børn og unge. En anbringelse skal således andet og mere end fjerne et barn fra en uacceptabel situation i hjemmet; den skal også bidrage positivt til at hjælpe barnet videre. Reformen lægger op til en holdningsændring i arbejdet med børn og unge med behov for særlig støtte. Børnene og de unge skal i højere grad inddrages i deres egen sag sammen med familie og netværk, og der skal være mere fokus på barnets og familiens ressourcer frem for problemer. Projekt "Sammenhængende Børnepolitik" Servicestyrelsen har taget en række initiativer for at støtte kommunerne i implementering af anbringelsesreformen. Et af initiativerne er Projekt "Sammenhængende Børnepolitik". Det overordnede formål med projektet er at udvikle redskaber, der kan bidrage til implementering af anbringelsesreformen, herunder udarbejdelse og anvendelse af en sammenhængende. Projektet forløb parallelt med kommunalreformen og har derfor involveret 26 kommuner undervejs. Ved projektets afslutning er disse sammenlagt til 7 projektkommuner: Esbjerg, Haderslev, Ikast-Brande, Kolding, Rebild, Vejle og Aabenraa. For at sikre, at den sammenhængende bliver et betydende og effektivt element i kommunernes styring, er der med udgangspunkt i en analyse af kommunernes praksis udviklet en række redskaber, der over 2 år er implementeret og afprøvet i projektkommunerne. Redskaberne er udarbejdet til inspiration for landets øvrige kommuner og er udviklet af ledere og medarbejdere fra projektkommunerne i samarbejde med Servicestyrelsen og konsulentvirksomheden Incitare A/S. Alle kommuner forventes at have udarbejdet og offentliggjort en sammenhængende, og hvad skal man så med redskaberne? Som det vil fremgå, er langt de fleste redskaber rettet mod nyttiggørelse af politikken. Selv den bedste politik bliver støvet, når den står for længe i reolen. Redskaberne sikrer, at politikken gøres levende, at der arbejdes efter opfyldelse af de politiske mål, og at der systematisk og dynamisk sættes nye mål, når de oprindelige er opnået. December 2007 Side 1 af 9

4 Lovgrundlag Der stilles en række krav til kommunerne i lov om social service (SEL) som følge af anbringelsesreformen, der trådte i kraft 1. januar Et nyt krav gjaldt udarbejdelse af en sammenhængende : LBK nr af 26. september 2007 (SEL) 19. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. For det andet skal kommunen fastsætte standarder for sagsbehandlingen for minimum fem udvalgte områder: Bekendtgørelse nr. 614 af 15. juni 2006 I medfør af 138 i lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social service fastsættes: 1. Kommunalbestyrelsen fastsætter standarder for sagsbehandlingen i forhold til indsatsen over for børn og unge med behov for særlig støtte efter kapitel 8 i lov om social service. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal med standarderne for sagsbehandlingen beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre kommunens sammenhængende, jf. 4, stk. 2, i lov om social service. Dette omfatter, hvordan kommunen skaber sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. 2. Standarderne for sagsbehandlingen skal som minimum beskrive kommunens målsætninger, indsatser og fremgangsmåder i forhold til: 1) den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikrer, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger. Endvidere hvordan kommunen sikrer, at der sker opfølgning på de nævnte underretninger, samt underretninger modtaget fra andre kommuner, jf. 33 a i lov om social service, og underretninger modtaget fra privatpersoner, jf. 36 i lov om social service. 2) inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge under hele indsatsen. 3) systematisk inddragelse af familie og netværk, jf. 57 a i lov om social service. 4) opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, jf. 56 i lov om social service, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse af barnet, jf. 46, stk. 4 og 5, i lov om social service. 5) afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år. ( ) Det er disse lovgivningsmæssige rammer, der har ligget til grund for udviklingsarbejdet i projektet. December 2007 Side 2 af 9

5 Vejledning til redskabssamlingen Formålet med redskaberne er at inspirere kommunen i sit arbejde. Redskaberne skal være nærværende og dække kommunens behov, og udviklingen er baseret på projektkommunernes påpegede behov for redskaber. Det har ført til udvikling af 13 redskaber, der præsenteres i fire hæfter opdelt efter tema: Politik Service Organisering Styring Hvor politikhæftet omhandler udarbejdelse og revision af den sammenhængende og standarder for sagsbehandlingen, vil redskaberne i service-, organiserings- og styringshæftet være rettet mod udmøntningen af politikken i praksis. Redskaberne er udviklet, så de indbyrdes understøtter hinanden. På den måde udgør de en sammenhængende og struktureret tilgang til arbejdet med den sammenhængende. Hvordan bruges redskabssamlingen? Redskabssamlingen kan ses og anvendes på to måder. På den ene måde anvendes alle redskaber principielt i en logisk sammenhæng. Sammenhængen er illustreret nedenfor. 4. Status 3. Opfølgning 1. Politikudvikling 2. Implementering og anvendelse December 2007 Side 3 af 9

6 Den anden måde tager udgangspunkt i, at de fleste kommuner sandsynligvis har udviklet en praksis inden for nogle af de områder, som redskaberne er rettet mod. Det gælder eksempelvis økonomistyring. Selv hvor kommunen i forvejen er i besiddelse af særlige redskaber eller anvender særlige metoder, kan der måske hentes inspiration i redskabssamlingen til en mere systematisk og målrettet tilgang, men det kan tænkes, at nogle af redskaberne helt eller delvist betragtes som unødvendige. Redskabssamlingen kan her ses som en liste, der kan plukkes fra, selv om sammenhængen og rækkefølgen i redskaberne er den samme: 1. Politikudvikling Indhold i politikken Standarder for sagsbehandling 2. Implementering og anvendelse Indsatsviften God sagsbehandlingspraksis Myndighed og leverandør Tværsektorielt og tværfagligt samarbejde Økonomistyring Styring af personaleressourcer Effektstyring 3. Opfølgning Revision Ledelsesinformation Nøgletal 4. Status Selvevaluering Udgangspunktet er i begge tilfælde, at redskabssamlingen eller det enkelte redskab kan anvendes direkte der, hvor kommunen ønsker at forbedre og udvikle sin praksis Læsevejledning Hvert af de fire redskabshæfter indeholder flere redskaber, der præsenteres efter samme struktur: En beskrivelse af formålet med redskabet. En gennemgang af indholdet i redskabet. En anbefalet fremgangsmåde ved anvendelse af redskabet. Eventuelle skabeloner til anvendelse af redskabet. Alle skabeloner, der er præsenteret i hæfterne (såsom regneark mv.) er tilgængelige på Servicestyrelsens hjemmeside (servicestyrelsen.dk/boernepolitik), hvor der også findes eksempler på anvendelse af redskaberne i projektkommunerne. Der henvises specifikt til disse eksempler i beskrivelsen af de enkelte redskaber. December 2007 Side 4 af 9

7 De 13 redskaber Nedenfor præsenteres projektets redskaber i samme rækkefølge som i hæfterne. Efterfølgende beskrives sammenhængen mellem redskaberne kort. Politik Alle landets kommuner skal have en sammenhængende og standarder for sagsbehandlingen, jf. lov om social service. Til arbejdet med politikken og standarderne er der i projektet udarbejdet fire redskaber. Det første redskab kan anvendes til fastlæggelse af indholdet i den sammenhængende. Redskabet beskriver forslag til opbygning af politikken. Det andet redskab er rettet mod udarbejdelse af standarder for sagsbehandlingen. I redskabet revision beskrives en fremgangsmåde for revision af politik og standarder. Endelig beskriver Indhold i sammenhængende Standarder for sagsbehandling Re vision Selvevaluering Politik Sammenhængende selvevalueringsredskabet, hvordan kommunen kan skabe sig et overordnet billede af udviklingsbehovet gennem forskellige aktørers opfattelser af den aktuelle situation. Service Et formål med den sammenhængende er at synliggøre serviceniveauet. Standarder for sagsbehandlingen er en del af denne synliggørelse, men serviceniveauet omfatter også sagsgangen i øvrigt, samt ikke mindst hvilke tilbud kommunen stiller til rådighed for sine børn og unge med særlige behov. I servicehæftet præsenteres to redskaber et til beskrivelse af indsatsviften altså de Indsatsviften tilbud kommunen råder God sagsbehandlingspraksis over og kan tage i anvendelse og et til fastlæggelse af god sagsbehandlingspraksis, der Sammenhængende viser, hvordan den kom- Service munale myndighed sagsbehandler. December 2007 Side 5 af 9

8 Organisering En effektiv udmøntning af den sammenhængende kræver hensigtsmæssig organisering. Dette understøttes af to redskaber. Myndighed og leverandør opridser, hvordan der kan skabes en klar kompetence- og ansvarsfordeling i kommunen, og der præsenteres et forslag til standardkontrakter for den kommunale myndigheds indgåelse af aftaler med leverandører. Endvidere er der udarbejdet et redskab, der kan inspirere og støtte det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde, der er centralt i forhold til politikkens formål om at sikre sammenhæng. Styring Sammenhængende Organisering Myndighed og leverandør Tværsektorielt og tværfagligt samarbejde Hvis den sammenhængende skal give mening, skal den implementeres, og der skal følges op på mål, resultater, aktiviteter og ressourcer. Det skærper behovet for redskaber til styring og den løbende opfølgning. Til støtte herfor er der udarbejdet fem redskaber. De første redskaber indeholder forslag til styring af økonomi og styring af personaleressourcer med henblik på at sikre, at ressourcerne bruges i overensstemmelse med målene i politikken og de udarbejdede standarder for sagsbehandling. Det tredje redskab omhandler effektstyring, og hvordan kommunen kan skabe grundlag for at vurdere sammenhængen mellem de politiske mål og de opnåede effekter og styre på baggrund af denne viden. Det fjerde redskab Økonomistyring Styring af personaleressourcer Effektstyring Nøgletal Ledelsesinformation Styring Sammenhængende strukturerer indsamlingen af nøgletal, der genererer viden om forbrug af indsatser. Nøgletallene kan blandt andet bruges til sammenligning af udviklingen over tid i kommunen og er et væsentligt led i opfølgningen på de politiske mål. Endelig skal ledelsesinformation inspirere til udvikling af et ledelsesinformationssystem, der sikrer, at central information når frem til forvaltningsledelsen og politikerne for at skabe et bedre beslutningsgrundlag. December 2007 Side 6 af 9

9 Sammenhænge mellem redskaberne De 13 redskaber udgør en sammenhængende og struktureret tilgang til udarbejdelse og anvendelse af den sammenhængende, jf. afsnittet "Hvordan bruges redskabssamlingen". Indhold i sammenhængende Standarder for sagsbehandling Revision Selvevaluering Politik Indsatsviften God sagsbehandlingspraksis Service Sammenhængende Styring Organisering Økonomistyring Styring af personaleressourcer Effektstyring Nøgletal Ledelsesinformation Myndighed og leverandør Tværsektorielt og tværfagligt samarbejde Som nævnt omfatter redskaberne i politikhæftet udarbejdelse og revision af den sammenhængende og standarder for sagsbehandling, mens redskaberne i service-, organiserings- og styringshæftet primært omfatter udmøntningen af politikken og opsamling af viden og dermed forbedring af beslutningsgrundlaget til politikere og ledelse. Udarbejdelse af en sammenhængende og standarder for sagsbehandling sker ud fra kommunens vurdering af sin situation sin status. Udarbejdelse af ken og de fem standarder for sagsbehandling samt revision heraf er samtidig et lovkrav, jf. lov om social service. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter politikken og standarderne for sagsbehandling. Selvevalueringen er en nem og hurtig måde at skaffe sig et indtryk af forskellige interessenters opfattelse af kommunens indsats på børne- og ungeområdet. Den viden, man opnår fra selvevalueringen, kan bruges til at sikre bedre implementering af politikken eller til at belyse, i hvilken udstrækning politikken er implementeret, eller hvorvidt der er behov for justering af politikken. Hvor politikken udstikker de overordnede rammer for hele kommunens indsats på området, udtrykker standarderne for sagsbehandling, beskrivelsen af indsatsviften og god sagsbehandlingspraksis tilsammen en operationalisering af kommunens serviceniveau. Standarder for sagsbehandling gør det som minimum på de fem lovpligtige områder, hvor kommunens målsætninger, indsatser og fremgangsmåder skal beskrives. Indsatsviften operationaliserer kommunens serviceniveau ved at beskrive de tilbud og indsatser, kommunen skal råde over, for at kunne indfri målsætningerne i politikken og standarderne. December 2007 Side 7 af 9

10 Og god sagsbehandlingspraksis operationaliserer kommunens serviceniveau ved at beskrive, hvordan kommunen vil sagsbehandle. Disse tre redskaber synliggør serviceniveauet for borgerne og vejleder i vid udstrækning også rådgiverne i kommunen i deres daglige arbejde. I redskaberne myndighed og leverandør samt tværsektorielt og tværfagligt samarbejde kan der hentes inspiration til organisering af kommunens indsats på området, herunder afgrænsning af kommunens myndigheds- og leverandøransvar samt indgåelse af klare aftaler via kontrakter. I tværsektorielt og tværfagligt samarbejde kan der hentes hjælp til organiseringen af arbejdet ved for eksempel at benytte kommissorier. Redskaberne udgør med andre ord en platform for den kommunale myndigheds arbejde med at udmønte politikken og standarderne. Redskaberne i styringshæftet beskæftiger sig med økonomisk planlægning og budgettering samt opfølgning på politikken og standarder for sagsbehandlingen. Effektstyring er et redskab til operationalisering af og systematisk opfølgning på målene i politikken. Økonomistyring og styring af personaleressourcer sikrer, at de økonomiske og personalemæssige ressourcer anvendes i overensstemmelse med de politiske mål i den sammenhængende. Det samme gælder nøgletallene, der kan dokumentere kommunens aktiviteter og udvikling på udvalgte områder i tal. Tallene vil typisk kunne indgå i den generelle interne, økonomiske opfølgning, og vil også kunne anvendes til sammenligning med andre kommuner. Ledelsesinformationen beskriver en metode til udvikling af et samlet ledelsesinformationssystem, der samler relevant viden og formidler denne til specifikke målgrupper i organisationen. Ledelsesinformationen skaber således mulighed for et solidt grundlag for bl.a. revision af politikken og standarderne. Tilsammen bidrager redskaberne til: Klare politiske udmeldinger og prioriteringer Tydeliggørelse af kommunens serviceniveau over for borgerne Sammenhæng mellem serviceniveau og budget Øget kvalitet, systematik og ensartethed i sagsbehandlingen og dermed øget retssikkerhed for borgerne Fælles sprog blandt kommunens ledere og medarbejdere omkring indsatser og praksis Styring baseret på faktuel viden December 2007 Side 8 af 9

11 Redskaberne stilles til rådighed for alle kommuner Alle redskaber fra Projekt "Sammenhængende Børnepolitik" er frit tilgængelige på Servicestyrelsens hjemmeside: servicestyrelsen.dk/boernepolitik. December 2007 Side 9 af 9