Miljøkonference i Aarhus Den 31. oktober 2012, Aarhus Universitet

Transkript

1 Miljøkonference i Aarhus Den 31. oktober 2012, Aarhus Universitet Anders Kofoed Wiuff Ea Energianalyse a/s

2 Agenda Erfaringer med samarbejde og partnerskaber mellem virksomheder, myndigheder og energiselskaber. Hvilke virkemidler er til rådighed, og hvilke kan med fordel sættes i spil for at nå de landsdækkende og kommunale målsætninger på klimaområdet? Hvor vil vi være i 2020?

3 Varmeforsyningslov Fjernvarme og kraftvarme 3

4 Klima Økonomi (forsyningssikkerhed) 4

5 Fornyet kommunal fokus på klima og energi Klimakommuner Strategisk energiplanlægning.. Også på EU niveau Covenant of Mayors

6 Hvad er egentligt kommunernes rolle i den fremadrettede energiplanlægning? 6

7 Roller og rammer Municipalities / cities Goals EU s quota system To utilise practical experience Planning Infrastructure for electricity, natural gas and district heating Taxes and incentives Research, Development and Education Transnational planning of offshore windmills City planning and transport policies Green Campaigns Local Commitment CO2 Neutral Houses Existing buildings Urban districts To develop energy efficient vehicles Energy labelling and dynamic norms Demonstration of flexible energy system Consumers - Producers Hydro Wind District Heating Public Purchase Policy Electric/plug-in hybrid cars/buses Intelligent Energy System Global EU Member states Local

8 8 Kommunens roller (bl.a.)

9 Kommunen som virksomhed Egne bygninger energirenovering krav til nybyggeri energiforsyning Indkøbspolitik på apparater Transportmidler Kilde: Tekniq (marts 2011) 9

10 Ejer af forsyningsselskaber Fjernvarmeselskaber Gasselskaber Affaldsselskaber (indsamling og behandling) Spildevand (biogas) Vand (elbesparelser) Trafikselskaber 10

11 Kommunernes mange kasketter Hvordan sikres koordinerede beslutninger?

12 Planlægningsmyndighed Sites til biogasanlæg Landvindmøller Kystnære havmøller Kilde: sn.dk 12

13 13 Varmeplanmyndighed

14 Partnerskaber med virksomheder Fremme af grøn vækst Kommunen som demonstrations område for nye teknologier 14 Kilde: Aarhus Kommune

15 Kilde: Aarhus Kommune 15

16 16

17 Oplysning af borgere Husets web 17

18 18

19 Hvor vil vi være i 2020?

20 Besparelser Kilde: Energisty relsen, 2012 Afgifter, energispareforpligtelser, krav til nybyggeri

21 Vedvarende energi Afgifter, tilskud, CO2 kvoter, forbud Ny støtte til omlægning af erhvervets energiforsyning til VE Kilde: Energisty relsen, 2012

22 Integration af vind (og sol) Sikre værdi af vinden, når det blæser meget Sikre tilstrækkelig produktionskapacitet, når det ikke blæser. Balancering af vindkraft 22 Det fremtidige behov for fleksibilitet i energisystemet også UK version

23 Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elforbrug i Nordeuropa ca TWh Nordisk lagerkapacitet ca. 100 TWh Vi har teoretisk ellager i Nordeuropa til 30 dages elforsyning Elsystemet i Danmark Et internationalt system Varme ca. 230 PJ, 50% heraf er fjernvarme Forbrug: MW Installeret vind: ~4000 MW Centrale og dec: 9500 MW Forbindelser: 5500 MW

24 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN 24

25 Tværkommunalt samarbejde regionernes rolle o Udarbejdelse af energiregnskaber og fælles handleplaner ofte samme problemstilling og dermed også samme løsninger bedste udnyttelse af fællesresurser o Udveksling af erfaringer fx ESCO o planlægning forbrændingskapacitet (Hjørring som case) o Koordinering af anvendelsen af biomasseresurser o Samarbejde om udvikling af varmesystemer varmeplan hovedstaden: Gladsaxe (varmepris, hvor grøn er fjernvarmen) 25

26 Trafikplanlægning cykelstier, gågader stationsnærhed 26

27 Matrix med EU DK Komm Nøglevirkemidler frem til 2020 tiltag hvem er drivende? 27

28 28

29 29

30 1. KORT OM DEN HISTORISKE UDVIKLING AF DET DANSKE ENERGISYSTEM 30

31

32 32

33 33

34 CO2 kvotesystem Afgifter subsidier 34

35 Denmark s gross energy consumption PJ oil coal renewables natural gas Energy Policy Security of supply Economy Environment Climate Infrastructure Liberalisation Organisation Market Energy and heat planning Market + Framework Technology Export 5 b. kr. 46 b. kr. Self Sufficiency 0 % 145 % GDP District Heating 0,7 mio. households 1,5 mio. households

36 36

37 37

38 38

39 39

40 40

41 Coordinating groups in heat planning

42 42 2. EU MÅLSÆTNINGER

43 Tre store politiske drivere på energiområdet i EU Forsyningssikkerhed (økonomi) EU er i stigende grad afhængig af energiimport fra få lande. Olie og gas. Rusland lukker for gashanerne Miljø og klima Under 2 grader temperaturstigning Forsuring (SO 2 og NO x ) Det indre marked Liberalisering af el og gas markeder

44 i 2020 Klima og energipakke januar % reduktion af drivhusgasser Kvotesektoren reducerer 21%, landene 10% (DK 20%) Kvotesektoren, overgår til EU anliggende Kvoter i energisektor auktioneres som hovedregel. 20 % VE af endelige energiforbrug (DK 30%), heraf 10% transport, bæredygtighedskriterier. 20 % reduktion i energiforbruget (sml med reference)

45 Are we on track? 45 Source: EU Commission

46 CO 2 kvotesystemet Cap and trade: Knap halvdelen af EU s CO 2 udledning er kvoteomfattet, ca virksomheder Alle energianlæg over 20 MW indfyret er med Dog ikke affaldsfyrede anlæg Hvis en virksomhed vælger at udlede mere CO 2 skal virksomheden købe flere kvoter. Hermed stiger kvoteprisen tilstrækkeligt til, at en anden virksomhed reducerer sin udledning. Den samlede udledning fra de omfattede virksomheder bliver hermed pæcis på det faslagte niveau.

47 CO2 priser Marts /t 47

48 EU climate road map (marts 2011) 48 Kilde: EU Kommissionen

49 49 Source: EU Commission 2012 December 2011

50 50 Source: EU Commission 2012

55 Mål for 2030 bygge videre på de eksisterende virkemidler: Nationale VE mål og kvotesystemet (stadig gratis kvoter til konkurrenceudsatte virksomheder) 55 Source: EU Commission 2012

56 3. FREMTIDENS FOSSILFRI DANSKE ENERGISYSTEM 56

57 Fremskrivning af energiforbrug 57

58 58 Kilde: Klimakommissionen

59 Bruttoenergiforbrug i scenarierne 59 Kilde: Klimakommissionen

60 Opvarmning, Klimakommissionen Ref Fremt. Opvarmning af bygninger (PJ/år) 2030 Ref Fremt Ref Fremt. Effektivisering Varmepumper Solvarme Biomasse Gas Olie Kul Fjernvarme 60 Kilde: Klimakommissionen

61 Transport, Klimakommissionen 61 Kilde: Klimakommissionen

62 Elproduktion, Klimakommissionen 62 Kilde: Klimakommissionen

63 Hvad koster VE elektricitet? Forudsætninger: Teknologikatalog, brændsels og CO2priser fra IEA 450ppm, 10% afkastkrav for investor, Omstilling til vindkraft påvirker det øvrige energisystem

64 Elsystemet i Danmark Integration af vind Et internationalt system Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elforbrug i Nordeuropa ca TWh Nordisk lagerkapacitet ca. 100 TWh Vi har teoretisk ellager i i Nordeuropa til 30 dages elforsyning Varme ca. 230 PJ, 50% heraf er fjernvarme Forbrug: MW Installeret vind: 3600 MW Centrale og dec: 9500 MW Forbindelser: 5500 MW

65 Den samlede fluktuerende elproduktion i Danmark fratrukket det samlede elforbrug 2050 eksport import eller anden produk tion 65

66 10000 Nettoeksport MW Timer 66

67 Tiltag til at sikre balancen i systemet udbygning med transmissionsforbindelser frem mod 2050 og fortsat og forbedret mulighed for markedsbaseret udveksling med nabolandene dynamiske elproduktionsenheder (f.eks. gasturbiner og motorer på biogas) udbygning med varmepumper og varmelagre i fjernvarmeforsyningen fleksible elbiler og fleksibel produktion af biomassebaserede transportbrændsler øget fleksibilitet i elforbrug til procesvarme i industrien, bl.a. mulighed for skift til kedler på biomasse nedregulering af vindmøllernes elproduktion i nogle af årets timer (5 10 %) 67

68 Mere fluktuerende elpriser 1200 Elpris i Vestdanmark (DKK/MWh) DK Vest 2009 DK Vest

69 69 4. ENERGIPRISER OG AFGIFTER

70 70 Source: IEA

71 71

72 72

73 73

74 Energi og CO 2 Afgifter Kr/GJ Gas Kul Olie Affald Biomasse Biogas El Energiafgift 58,4 58,4 58,4 (58,3) CO 2 afgift 9,0 15,0 11,7 4,5 0 0 Ialt 67,4 73,4 70,1 62, Eltilskud (Kr/GJ) ,6 118 For el og varmeproduktion : Der betales energiafgifter af brændsler til varmeproduktion Kraftvarme: E formel & V formel samt afgiftsloft Elafgift er forbrugsafgift Der svares CO 2 kvoter for anlæg over 20 MW termisk For rene varmekedler er der regler for brændselsanvendelse

75 Påstand: Der er to hovedformål med afgifter og tilskud på energiområdet 1. At prissætte samfundets prioriteringer til forbrugerne (grønne afgifter): Mindre udledning af klimagasser Mindre udledning af miljøskadelige stoffer Mindre resurseforbrug Mere vedvarende energi 2. Provenu til staten

76 Det simple grundprincip: Grønne afgifter pålægges emission og brændsel Provenuafgift pålægges forbruget (som værdiafgift eller punktafgift).

77 International konkurrence. hvis vi lægger afgift på fossile brændsler i Danmark flytter elproduktionen til udlandet. og det vinder vi ikke så meget ved heller ikke miljøet

78 Fremtidens afgifter Begunstigelse af el særligt ved lave elpriser for at fremme integration af vind og tilskynde til elektrificering Afgifter på biomasse Knap resurse Fritaget for afgift i dag Endnu højere afgifter på fossile brændsler Nye beskatningsobjekter, fx brændeovne 78

79 79 Spørgsmål

80 80 EKSTRA MATERIALE

81 81 EU Energy Roadmap 2050

82 Energitjenester, System, Ressourcer 82 Kilde: Energinet.dk

83 Endeligt energiforbrug, Klimakom. Endeligt energiforbrug, Fremtidsforløb PJ Aksetitel Solvarme Biomasse Naturgas Olie Kul Fjernvarme El 83

84 84 Kilde: Klimakommissionen

85 Vindkraft og kapacitet MWh Possible generation Actual generation Ugel 85

87 87