Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014

Transkript

1 Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s

2 Agenda 1. Energiscenarier 2. Kommunernes rolle i energiomstillingen 3. Lyndiagnose af nøgleområder 2

3 3 2. Energistyrelsens analysearbejde

4 Bruttoenergiforbrug fordelt på brændsler PJ 900 Korrigeret '95 '00 '05 '10 '12 Olie Naturgas Kul og koks Vedvarende energi m.m.

5 5 Scenarierne skal belyse de tekniske muligheder for at konstruere fremtidens danske energisystem under givne præmisser og anskueliggøre, hvilke udfordringer overgangen til fossilfrihed indebærer

6 VE resurser 4 scenarier defineret ud fra bioresursen 6

7 Energibesparelser 7

8 Energirenovering eksisterende byggeri BAU: 80 % af tagareal og ydervægge efterisoleres til BR2010 standard ved løbende renovering Den besparelse, der kan tilskrives forbedringer i klimaskærmen for perioden , kan estimeres til 19 %. 30 % reduktion 40 % reduktion Kilde: SBi 2013:08 Varmebesparelse ved løbende bygningsrenovering frem til 2050

9 9 Elproduktionsomkostninger 2030

10 10 Elproduktoin

11 11 Transportteknologier i 2030

12 12 Transport

13 13 Fjernvarmeproduktion

14 Individuel opvarmning Leveres ved lav temperatur 14

15 Industri Leveres ved forskellige temperaturniveauer 15

16 Elproduktion i typisk uge sol landvind import havvind Termiske værker 16

17 Elforbrug i samme uge Export Brintprod Varmepumper transport klassisk 17

18 18 Hvad med gassystemet?

19 19 Energikæden

20 20 Omkostninger

21 Følsomhedsanalyse med færre/flere besparelser 21

22 Elsystemet i Danmark Integration af vind Et internationalt system Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elforbrug i Nordeuropa ca TWh Nordisk lagerkapacitet ca. 100 TWh Vi har teoretisk ellager i i Nordeuropa til 30 dages elforsyning Varme ca. 230 PJ, 50% heraf er fjernvarme Forbrug: Installeret vind: Centrale og dec: Forbindelser: MW 3600 MW 9500 MW 5500 MW

23 23

24 24

25 2. KOMMUNERNES ROLLE I OMSTILLINGEN 25

26 26

27 27

28 Kommunens roller (bl.a.) Kommunen som virksomhed Ejer af forsyningsselskaber Planlægningsmyndighed (trafik, varme, affald ) Godkendende myndighed Partnerskaber med virksomheder Oplysning af borgere 28

29 Kommunen som virksomhed Egne bygninger energirenovering krav til nybyggeri energiforsyning Indkøbspolitik på apparater Transportmidler Kilde: Tekniq (marts 2011) 29

30 Ejer af forsyningsselskaber Fjernvarmeselskaber Gasselskaber Affaldsselskaber Spildevand (biogas) Vand (elbesparelser) Trafikselskaber 30

31 Kommunernes mange kasketter Hvordan sikres koordinerede beslutninger?

32 Planlægningsmyndighed Placering til til biogasanlæg Landvindmøller Kystnære havmøller Kilde: sn.dk 32

33 33 Varmeplanmyndighed

34 34 Tværkommunalt samarbejde

35 Partnerskaber med virksomheder Fremme af grøn vækst Kommunen som demonstrations område for nye teknologier 35 Kilde: Aarhus Kommune

36 Kilde: Aarhus Kommune 36

37 37

38 Oplysning af borgere Husets web 38

39 39

40 3. LYNDIAGNOSE AF NØGLEOMRÅDER Affald El og varmeforsyning Bygninger Transport Koblinger på tværs 40

41 Affald Liberalisering af affaldsforbrændingsanlæg? Forbrænding skal reduceres men måske betydelig overkapacitet? Betydelig skalafordele ved at bygge stort Er import af affald ok? Virkemidler til at indfri mål om højere genanvendelse? (resursestrategi) Kildesortering eller efterbehandling Skal biofraktion bruges i biogasanlæg og hvordan opnås den bedste energiudnyttelse? 41

42 El- og fjernvarmeforsyning Decentrale værker Skal der reinvesteres i kraftvarmeanlæg, når produktionsuafhængige tilskud forsvinder i 2018? Hvor reel er målsætningen om, at gas skal udfases i 2035? I hvilket omfang kan grøn gas erstatte naturgas Hvilken rolle for biomasse? Biokedler er attraktive især selskabsøkonomisk pga. lave afgifter men biomasseresursen er begrænset? Eldrevne varmepumper, solvarme og geotermi kan være fremtiden, men i kombination med eller som erstatning for kraftvarme? Centrale kraftværker Omstilling i gang fra kul til biomasse. Men biomassen importeres? Og er det bæredygtigt? Geotermi og varmepumper kan være alternativer. Temperaturniveau i FV- systemer Varmekilde til varmepumper? Havvand? Konkurrence mellem individuel opvarmning og fjernvarme Hvor skal snittet lægges? 42

43 Varmeomkostning an forbruger (kr./gj) Beregnede varmeomkostninger for 2020 ved 4500 fuldlasttimer Kilder: Brændselsprisfremskrivninger, teknologikataloger, 25% nettab Kollektive anlæg Individuelle anlæg Selskabsøkonomi (inkl. afgifter og tilskud) Samfundsøkonomi (ekskl. afgifter og tilskud)

44 El- og fjernvarmeforsyning Vil vi mangle kraftværkskapacitet om 5-10 år? Dansk Energi: Ja Energinet:? Kan vi regne med vores nabolande? Er der brug for en ny markedsmekanisme? Havvind og kystvind Bliver det for dyrt? Landvind Efterhånden betydelig fremdrift økonomi er ikke den væsentligste barriere her. Højere og mere effektive møller kan gøre nye placeringer (i vindfattige områder) mere attraktive. Solceller Meget betydelige fald i produktionsomkostning bliver de snart konkurrencedygtige med vind? 44

45 Vindkraft på land fordelt på kommuner 45

46 Bygninger Udfordringen er det eksisterende byggeri nybyggeriets energiforbrug styres via krav, som bliver skrappere og skrappere Det tekniske potentiale er betydeligt men omkostningerne er høje og hænger kun sammen, hvis gennemføres som marginale tiltag Energispareforpligtelserne ikke tilstrækkelig driver med nuværende priser på øre/kwh førsteårsbesparelse Energirenoveringsstrategi med fokus på bløde virkemidler Ikke energiopsparing, ikke krav om energirenovering til minimumsstandard, ikke grøn boligbeskatning. 46

47 PJ Transport Mulighederne er dyre på den korte bane Udvikling af elbiler er afhængig af international udvikling Stigende opmærksomhed omkring gas til transport Nyt marked for trængte naturgasselskaber Hvor langt kan vi nå via effektiviseringer af kendt teknologi? Og i hvilket omfang opvejes effektiviseringerne Energiforbrug vejtransport diesel Benzin Biobrændstoffer

48 Transport Affald Forbrænding El- og fjernvarme Bygninger Biogas 48

49 49 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN!

50 50

51 1. Danske mål og analyser Vores energi, november 2011 Danmarks energiforsyning er omlagt til 100% VE i El- og varmeforsyning omlagt til 100% VE i el allerede i % CO2-reduktion i Energiaftalen af 22. marts effekter Mere end 35% af det endelige energiforbrug dækkes af vedvarende energi. Vindkraft dækker 50% af elforbruget. Bruttoenergiforbruget reduceres med 7,6% i forhold til Udledningen af drivhusgasser reduceret med 34% i forhold til

52 Tre store politiske drivere på energiområdet i EU Forsyningssikkerhed (økonomi) EU er i stigende grad afhængig af energiimport fra få lande. Olie og gas. Rusland lukker for gashanerne Miljø og klima Under 2 grader temperaturstigning Forsuring (SO 2 og NO x ) Det indre marked Liberalisering af el og gas markeder

53 i 2020 Klima- og energipakke januar % reduktion af drivhusgasser Kvotesektoren reducerer 21%, landene 10% (DK 20%) Kvotesektoren, overgår til EU anliggende Kvoter i energisektor auktioneres som hovedregel. 20 % VE af endelige energiforbrug (DK 30%), heraf 10% i transport, bæredygtighedskriterier. Nok begrænsning på 1.g bio Nationale handlingsplaner 20 % reduktion i energiforbruget (sml med reference) EE direktiv inspireret af DK energispareforpligtelser

54 EU climate road map (marts 2011) Kommende EU mål (VE mål?, EE mål?) 54 Kilde: EU Kommissionen

55 CO 2 -priser (Euro/ton)