HBV1445 Glibstrupgård

Transkript

1 HBV1445 Glibstrupgård Andst sogn, Anst herred, Region Syddanmark KUAS nr /HBV-0010 Stednr Beretning for systematisk udgravning af anlægsaktivitet i form af fire 3-skibede huse, hvoraf de to dateres typologisk til overgangen/starten af yngre jernalder. Desuden fire løse stolpehuller og 21 gruber, heraf 20 kogestensgruber. 5 kogestensgruber blev C14-dateret til sen ældre og yngre bronzealder. Kampagnen blev udført af Britt Petersen og Janne Krøtel i september og oktober Indholdsfortegnelse Abstract s.1 Undersøgelsens forhistorie s. 2 Administrative data s. 3 Øvrige data s. 3 Topografi, terræn og undergrund s. 4 Målesystem s. 5 Udgravningsmetode s. 5 Undersøgelsens resultater s. 6 Fremtidigt arbejde s. 13 Anlægsliste s. 16 Anlægsbeskrivelser s. 19 Fundliste s. 26 Fundbeskrivelser s. 27 Tegningsliste s. 28 Fotoliste s. 29 Koordinatliste s. 31 Abstract I forbindelse med nedlægningen af den nye naturgasledning (Ellund-Egtved) foretog Museum Sønderjylland en forundersøgelse på det berørte areal. I forundersøgelsen fremkom anlægsaktivitet, og Museet på Sønderskov foretog en systematisk udgravning på området i september og oktober Her fremkom 38 stolpehuller, 34 tilhørende fire 3-skibede huse, hvoraf to blev typologisk dateret til yngre romersk jernalder/ældre germansk jernalder (K1 og K2). Desuden blev der erkendt 21 gruber, hvoraf 20 var kogestensgruber. 1 af dem blev C14-dateret til sen ældre bronzealder og 4 blev C14-dateret til yngre bronzealder. Det forkullede materiale i kogestensgruberne var domineret af hassel. Der blev fundet to stykker keramik fra et løst stolpehul og en lille naturlig lavning. Begge stykker dateres til jernalderen. Den mindre kampagne blev udført af Britt Petersen og Janne Krøtel. Side 1

2 Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med nedlægning af den nye naturgasledning (Ellund-Egtved) foretog Museum Sønderjylland i foråret 2011 en forundersøgelse på hele gastraceets længde. Nær Glibstrupgård nordvest for Lunderskov fremkom anlægsaktivitet i form af stolpehuller tilhørende et 3-skibet hus samt kogestensgruber. Ud fra undersøgelsens resultater så gruberne ud til at ligge på to parallelle rækker med orienteringen NV/SØ. På en anden gaslokalitet, Bæklund I, som lå kun få kilometer væk, så det ud til at gruberne var anlagt i klynger. Kogestensgruber har hidtil været en noget overset anlægsgruppe, og derfor blev en systematisk undersøgelse sat i gang for at klarlægge, om der var tale om kogestensgrubefelter, og samtidig indsamle naturvidenskabelig materiale i et forsøg på at datere kogestensgruberne og eventuelt årstidsbestemme deres anvendelsesperiode samt undersøge om der kunne være tale om horisontal stratigrafi. De systematiske undersøgelser skulle også afgøre, om der var forskel i grubernes udlægningsmønster indenfor et lille geografisk område. Samtidig ville undersøgelsen give et mere detaljeret billede af bebyggelseshistorien i et område, hvor der findes et stort antal gravhøje, men ikke er foretaget mange arkæologiske udgravninger. Museet på Sønderskov foretog en systematisk udgravning af området i slutningen af september og starten af oktober Arealet ligger på matr. 16c Gejsing By, Andst. I alt et areal på 2875 m 2. Fig cm kortet med udgravningsfeltet i det nordøstlige hjørne markeret med rødt. Side 2

3 Administrative data På baggrund af museumsloven 27, stk 4. blev den systematiske undersøgelse af det berørte areal sat i værk. Sagsgangen var følgende: D Museum Sønderjylland indsender budget til KUAS (Kulturarvstyrelsen) til godkendelse. D KUAS godkender det indsendte budget. EnerginetDK, Lautruphøj 7, 2750 Ballerup er bygherre på projektet og har finansieret udgravningen. Kontaktperson Ole Michaelsen. Lodsejer: Henrik Høffner, Gl. Præstegårdsvej 1, Andst, 6600 Vejen, tlf.: Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2,6650 Brørup, har foretaget den systematiske udgravning på det berørte areal. Projektet har journalnr. HBV1445, og al dokumentationsmateriale bestående af måledata, fotos og fund tilknyttet projektet er at finde på Museet på Sønderskov under dette lokalitetsnr. Anlæg, fund og fotos er ligeledes registrerede i MUD (Museernes udgravningsdata). Øvrige data D Opstart på den systematiske udgravning. D Selve feltarbejdet afsluttes. Gastracéearealet er frigivet til bygherre. Ifølge aftale stod maskinfører Jørn Mølby fra entreprenørfirmaet Frisesdahl a/s for muldafrømningen og tildækningen af arealet (Hans Frisesdahl A/S, Estrupvej 17, 6600 Vejen, tlf.: ). Den systematiske undersøgelse af arealet blev foretaget af Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, tlf.: I undersøgelsen deltog Britt Petersen (udgravningsleder og beretningsansvarlig, arkæolog) og Janne Krøtel (arkæolog). Janne Krøtel var ansvarlig for fund og indtastning i MUD. Side 3

4 I dagene op til og på selve opstartsdagen regnede det meget, hvilket resulterede i, at et lavområde i midten af udgravningsarealet blev fravalgt til muldafrømning, idet det lå under vand. I områderne op til fremkom der heller ingen anlægsspor. Ligeledes blev et lille område i den sydøstligste del af feltet fravalgt, da der ikke var fremkommet anlæg i området grænsende op til dette. Topografi, terræn og undergrund Andst sogn ligger i et landskab med tunneldale skabt under den sidste istid. Sognet ligger i Anst Herred beliggende i et morænelandskab, præget af et terræn med små bakker. Mod vest afgrænses Andst sogn af Vejen å og mod syd af Kongeåen. Undergrunden varierer fra ler til sand, omkring Kongeåen er undergrunden dog præget af hedeslette. Selve undersøgelsesarealet ligger nord-nordøst for Store Andst by, lige syd for Kolding-Esbjerg motorvejen, i et let kuperet terræn med flere mindre bakketoppe. Undergrunden varierede fra stift ler til let sandet ler, hvor aktivitetssporene var placeret. Muldlaget havde en tykkelse på ca. 20 cm og var dermed ikke særligt tykt. De to koncentrationer af anlæg lå på hver deres bakketop, som det ses på fig. 2. Fig. 2. På 4-cm kortet ses det let kuperede terræn omkring udgravningsområdet tydeligt. Af mere kulturhistorisk karakter kan det nævnes, at undersøgelsesarealet ligger i et område med flere gravhøje. De fleste er udaterede, men enkelte er dateret til bronzealderen. I Store Andst by er der fremkommet bebyggelsesspor fra bronzealderen på to lokaliteter, Store Andst (sb ) Side 4

5 og Nørreskovgård (sb ) og en halv kilometer vest for byen blev der i 2007 udgravet et mindre område med bebyggelse fra sen yngre bronzealder/tidlig førromersk jernalder (ca f.kr.) (sb ). Nord for Glibstrupgård lokaliteten ved Kolding-Esbjerg motorvejen er der også erkendt aktivitet fra forhistorisk tid. Der er fundet flere enkeltfund dateret til stenalderen, kogestensgruber dateret til sen bronzealder eller tidlig jernalder, samt bebyggelsesaktivitet fra samme periode. Af mere historisk karakter skal nævnes Bæklund II lokaliteten ca. 1 km sydøst for udgravningen. Her fremkom et middelalderhus typologisk dateret til tallet. Derudover ligger Andst kirke ca. 1,5 km fra udgravningsfeltet. Kirken er en romansk granitkvaderstensbygning og dateres til slutningen af 1100-tallet. Målesystem De fremkomne anlæg er indmålt med præcisionsgps, Leica. UTM zone 32 Jylland, ED 50. Gps en har en fejlafvigelse på 3-4 cm. Udgravningsmetode Selve udgravningsområdet blev afrømmet med en 35 tons gravemaskine med en skovlbredde på 2,5 meter. I henhold til de fastsatte regler for muldafrømning i forbindelse med gastracéet blev feltet åbnet af to omgange i to nord-syd-gående baner, og den aftagne muldjord lagt indenfor feltgrænsen. Den gamle grænse for gasnedlægningen blev forsøgt fundet under muldafrømningen, idet den de fleste steder skulle ligge ca. 10 meter fra den nye. I østgrænsen i den sydligste del af felten fremkom en meget diffus afgrænsning af en moderne forstyrrelse, som kan være ydrekanten af arbejdsområdet for den gamle gasnedlægning. Tolkningen er dog ikke entydig (se fig. 3). Alle de fremkomne anlæg blev indridset i fladen og derefter indmålt med gps (UTM zone 32 Jylland, ED 50), og digitaliseret i GIS-programmet Map Info 8.5. Alle anlægsspor blev gravet med håndskovl eller spade. Profilerne blev derefter tegnet på milimeterpapir i målestoksforhold 1:20. Udvalgte anlæg blev fotoregistreret. I forbindelse med undersøgelsen af en stor mulig lertagningsgrube (A60) i den nordvestligste del af området blev jorden aftaget med maskine i mindre lag. Det viste sig dog at være en naturlig lavning, hvori der fremkom et rødbrændt sideskår samt spredte stykker trækul. A59 blev ligeledes fladeskovlet, idet anlægget blev tolket som værende Side 5

6 en mulig grav under muldafrømning, det viste sig dog senere at være en rodvælter. Til slut blev der udtaget jordprøver fra udvalgte anlæg, som er videresendt til C14-datering og vedanalyse på Konserverings- og Naturvidenskabelig Afdeling, Moesgård Museum. Eftersom udgravningen især havde til hensigt at forsøge at erhverve ny viden om en overset anlægstype, kogestensgruber, blev der udtaget jordprøver fra ni kogestensgruber (A47 (type 2), A49 (type 1), A50 (type 1), A52 (type 2), A54 (type 2), A56 (type 2), A83 (type 2), A87 (type 1), A88 (type 2). Se næste afsnit for type forklaring. Især på den nordlige del af arealet var mange af kogestensgruberne meget overfladiske og kun registrerbare på fladen og derfor ikke brugbare til analyse. Efter kursorisk gennemgang af materialet på Konserverings- og Naturvidenskabelig Afdeling, Moesgård Museum blev 8 kogestensgruber udvalgt til vedanalyse, og 5 af disse blev desuden videresendt til C14-datering (yderligere information foreligger under afsnittet undersøgelsens resultater). K1 blev ikke C14-dateret, idet stolpehullerne tilhørende konstruktionen var meget overfladiske, og derfor er huset kun typologisk dateret. Anlæggene tilhørende K2 (A7, A9, A78) indeholdt kun små mængder trækul og intet kornmateriale, så derfor er der heller ikke foretaget nogen C14-datering på denne konstruktion. Undersøgelsens resultater På Glibstruplokaliteten blev der undersøgt 2875 m 2. Resultatet var 59 anlæg fra forhistorisk tid. Disse var fordelt på 21 gruber, heraf 20 kogestensgruber, samt 38 stolpehuller, hvoraf de 34 indgik i fire 3-skibede huse (K1-4). Husene er typologisk daterede til overgangen mellem yngre romersk jernalder/ældre germansk jernalder (ca e.kr.). Anlægssporene lå koncentreret indenfor to områder, som topografisk lå på to små bakkedrag i landskabet (fig. 2). På lokaliteten blev der fundet to stykker keramik (x2-x3), som dateres til jernalder. Under forundersøgelsen blev der fundet jernfragmenter fra stolpehul A22. Disse stammer muligvis fra et værktøj (en dølle samt et skaft). Side 6

7 Fig. 3. Feltoversigt. Et lille mellemliggende areal blev fravalgt at muldafrømme, idet området var helt vandmættet, og op til dette fremkom ingen aktivitetsspor. Konstruktioner På undersøgelsesarealets sydlige del blev der erkendt fire konstruktioner i form af to større 3- skibede huse (K1 og K2) samt to 4-stolpeanlæg (K3 og K4) (fig. 4). Side 7

8 Fig. 4. Oversigtsplan over udgravningens fire huskonstruktioner. K1 er markeret med blåt, K2 markeret med rødt, K3 markeret med gult, K4 markeret med grønt. Kogestensgruberne er markeret med sort, løse stolpehuller er lyserøde, udgåede anlæg er ikke farvede, og de fire stolper i K1 er turkise. K1 har fire tagbærende stolper og syv vægstolper, som blev erkendt under forundersøgelsen. Under den systematiske udgravning blev kun to af disse vægstolper genfundet, idet de var meget overfladiske. Desuden fremkom to gavlstolper i husets østlige ende. De fire stolper, som ligger mellem de fire tagbærende stolper i K1, tolkes som værende del af en intern konstruktion (den sydvestligste stolpe blev ikke genfundet ved den systematiske undersøgelse). Afstanden mellem de to tagbærende sæt stolper er fire meter, og derfor tolkes konstruktionen som værende delvist afdækket fortsættende mod vest. K1 har orienteringen omtrent øst/vest. Huset har en bredde på ca. 5,5 meter. Typologisk dateres K1 til yngre jernalder (overgangen mellem yngre romersk jernalder/begyndelsen af ældre germansk jernalder). Der blev ikke fundet keramik fra konstruktionen, som kunne præcisere dateringen, der blev dog fundet flere ubestemmelige jernfragmenter fra en af de nordlige vægstolper A22 under forundersøgelsen (nærmere beskrevet under beretningens fundafsnit). Stolpehullerne fra K1 var meget overfladiske, sandsynligvis pga. et tyndt muldlag på bakkedragets top, og derfor er der ikke udtaget jordprøver fra disse. K2 består af fire sæt tagbærende stolper og en mulig indgangsstolpe på den nordlige langside. Ud over den mulige indgangsstolpe, blev der ikke erkendt vægstolper tilhørende K2. Huset har en længde på 8 meter, en bredde på 4 meter og orienteringen Ø/V. Konstruktionen kan ikke være Side 8

9 samtidig med K3 og K4, idet de ligger oven i K2. Typologisk set tolkes K2 som værende lidt ældre end K1, og har sandsynligvis stået først, og er dernæst blevet afløst af K1, fungerende som hovedhus, samtidig med K3 eller K4. K3 og K4 er 4-stolpe anlæg. Stolperne i K3 var meget ens i formen og havde alle store sten i fylden. Stolperne tolkes dog ikke som værende støttet af sten. De stammer sandsynligvis først fra nedlægningen af huset. K3 og K4 kan ikke være samtidige, men er muligvis afløsere for hinanden, det kan dog ikke udledes, hvilken konstruktion er ældst. De kan begge have haft funktionstid sammen med K1, men ikke samtidig med K2. Fig. 5. Profil af A18 tagbærende stolpe i K3. Foto: Museet på Sønderskov. Kogestensgruber På det nordligste areal fremkom 14 kogestensgruber og på det sydlige seks. Side 9

10 Fig. 6. Kogestensgrube A50 fra den nordlige anlægskoncentration (type 1). Foto: Museet på Sønderskov. I forundersøgelsen så det ud til, at kogestensgruberne på Glibstrupgård lå parvis på række gående NV/SØ efter fremkomsten af tre par på den nordlige del af udgravningsarealet. Efter muldafrømningen under den systematiske udgravning, viste dette sig dog ikke at være den generelle tendens. Resten af de fremkomne kogestensgruber lå ikke så systematisk som de første tre par fra forundersøgelsen. Især på den sydlige del af udgravningsfeltet syntes der ikke at være nogen overordnet struktur i anlæggelsen af gruberne. Begge kogestensgrubefelter var placeret på toppene af bakkedragene, som det også var tilfældet med de resterende anlæg. På den nordlige del fortsatte kogestensgruberne dog lidt ned af den sydvendte skråning. Sandsynligvis fortsætter den nordlige koncentration af kogestensgruber mod vest, idet flere af anlæggene grænser op til den vestlige feltgrænse. Ofte dateres kogestensgruberne til yngre bronzealder, nye undersøgelser ved Museum Sønderjylland har dog påvist aktivitetsområder med kogestensgruber, som dateres fra begyndelsen af bronzealderens periode III og frem til yngre bronzealder. To fynske lokaliteter med kogestensgrubefelter er dog dateret til førromersk jernalder ud fra fundne genstande i gruberne (Kristensen KUML 2008: 36). Kogestensgrubefelter anlagt på rækker eller i større koncentrationer sættes ofte i forbindelse med bronzealderens gravhøje, og man tolker dem som værende del af de rituelle og religiøse handlinger forbundet med gravhøjene. Ofte ligger de også i nærheden af vand (Kristensen KUML 2008: 9, 40). Om der også er denne forbindelse mellem kogestensgruberne og bronzealdergravhøje på Glibstrupgård er uvist, men gruberne vidner om en aktivitet i området fra bronzealderen. Omkring Glibstrupgårdlokaliteten er der erkendt flere lokaliteter fra bronzealderen (fig. 6). Indenfor en radius af en halv kilometer ligger flere gravhøje. De fleste er udaterede, men tre Side 10

11 gravhøje er dateret til bronzealderen, og ligeledes er der også fundet et (muligvis to) hus(e) fra bronzealderen på Nørregård (sb ). Som det også gør sig gældende i forbindelse med andre kogestensgrubefelter, findes et åløb, Gamst Å, nordvest for Glibstrupgårdlokaliteten. Fig. 6. Forhistoriske og historiske lokaliteter omkring Glibstrupgård (markeret med A omtrent midt på kortet). Kilde: De fremkomne kogestensgruber kan inddeles i to grupper (inspireret af Inge Kjær Kristensens artikel i KUML Kogegruber i klynger eller på rad og række fra Hun opererer dog med en lidt anden gruppeinddeling). I den ene gruppe var gruberne meget overfladiske eller kun lidt nedgravet i undergrunden. I alt 12 gruber var af denne type (A30, A41, A46, A49, A50, A51, A53, A57, A65, A66, A86, A87). I den anden gruppe var gruberne gravet længere ned i undergrunden, og der var opfyldslag oven på det meget trækulsholdige og stenfyldte lag. I alt 8 kogestensgruber var af denne type (A47, A52, A54, A55, A56, A82, A83, A88). Hvorfor der er denne forskel vides ikke. De to forskellige typer ligger spredt mellem hinanden, og der er derfor ikke tale om grupperinger af enten den ene eller anden type af kogestensgruber. Der er udtaget prøver fra begge typer samt to konstruktioner (A7 (K2), A9 (K2), A A11 (K3), A13 (K3), A30 (type 1), A47 (type 2), A49 (type 1), A50 (type 1), A52 (type 2), A54 (type 2), A56 (type 2), A62 (K3), A78 (K2), A83 (type 2), A87 (type 1), A88 (type 2)). Alle de fremkomne kogestensgruber var fundtomme, og der blev udtaget prøver til C14-datering i et forsøg på at belyse dateringsproblematikken angående kogestensgrubefelterne. Deres placeringer tydede på en form for samtidighed, idet ingen af dem var nedgravet i hinanden. Der kunne dog også være tale om horisontal stratigrafi. I et forsøg på at belyse problematikken blev der også indsendt prøver til vedanatomisk analyse. Ifølge Lehne M. Christensen er den generelle tendens, at man har brugt mange forskellige træsorter i kogestensgruberne (2009: 20). Hvis det viser sig, at man har benyttet samme træsort i alle Side 11

12 kogestensgruberne på Glibstrupgård, vil det sandsynliggøre, at de har været benyttet i en afgrænset periode. Muligvis kan vedanalyserne også årstidsbestemme anvendelsen af gruberne. Resultater fra naturvidenskabelige analyser Ud fra de floterede prøver blev der udtaget følgende til en kursorisk gennemgang på konserveringen på Moesgård Museum. Fra K2: A7, A9, A78 samt A47, A49, A50, A52, A54, A56, A83, A87, A88 (alle fra kogestensgruber). Resultaterne viste, at der ingen korn var tilstede i prøverne, ligeledes var der meget lidt trækul i A7 og A9, og derfor blev en datering af K2 fravalgt. Der var ligeledes ikke nok trækulsmateriale tilstede i prøven fra kogestensgrube A47 til en vedanalyse, så denne analyse blev fravalgt, dog foretages en C14-datering af anlægget. C14-dateringer: Der er foretaget C14-dateringer af fem kogestensgruber (A47, A50, A56, A83, A87 én fra hver). De er foretaget på trækul; fire af hassel og en af løn). De har placeret anlæggene i sen ældre bronzealder og især yngre bronzealder. Ældst er A 87 med en placering i ældre bronzealder periode III (eller måske endda slutningen af periode II). Dernæst kommer A 47, som er dateret til tidlig yngre bronzealder periode IV. A 50 og A 56 er fra periode V, og yngst er A 83 med en placering i periode VI (eller måske det første århundrede af førromersk jernalder). Se skemaet nedenfor og AMS 14 C Dateringscenterets Rapport nr Dateringsresultatet viser ingen forskel på de to hovedtyper af kogestensgruber. Således er f.eks. den overfladiske gruppe med A50 og A87 placeret i hhv. midten af yngre bronzealder og slutningen af ældre bronzealder. Men resultatet bekræfter antagelsen om, at størsteparten af kogestensgrubeansamlingerne er fra yngre bronzealder. Side 12

13 Labnr Kontext Prøvenr Materiale d13c C14 age (BP) Calib, 1 sigma Calib, 2 sigma AAR AAR AAR A 47 Charcoal (hassel) ± 0.76 A 50 Charcoal (løn) ±0.74 A 56 Charcoal (hassel) ± ± BC (68.2 %) BC (95.4 %) 2604 ± BC (68.2 %) BC (92.3 %) BC (3.1 %) 2698± BC (22.7 %) BC (95.4 %) BC (95.4 %) AAR A 83 Charcoal (hassel) ± ± BC (52.4 %) BC (15.8 %) BC (8.6 %) BC (1.4 %) BC (85.5 %) AAR A 87 Charcoal (hassel) ± ± BC (55.1 %) BC (7.1 %) BC (5.9 %) BC (5.6 %) BC (89.8 %) Vedanalyser: Der er registreret 10 forskellige træsorter i de 8 kogestensgruber, der blev udvalgt til vedanatomisk analyse. Hassel (Corylus) er den altdominerende træsort, som med én undtagelse optræder i samtlige prøver. Den efterfølges af eg (Quercus), dernæst birk (Betula) og løn (Acer). I A52 fremkom et trækulsstykke fra bøg (Fagus), men denne er muligvis sekundært havnet i gruben, da træsorten først bliver almindelig i løbet af ældre jernalder (se den vedanatomiske analyserapport af P.H. Mikkelsen 2013). Træet består helt overvejende af unge stammer eller grene. Med den store dominans af hassel tyder det således på, at der er tale om levn efter en stævningsskov. Gruberne må i denne henseende være benyttet i vinterhalvåret. Øvrige anlæg Ud over de fire huskonstruktioner og koncentrationerne af kogestensgruber, blev der også erkendt ti løse stolpehuller, som ikke indgår i nogen form for konstruktion. Fund Under den systematiske gravning fremkom to sideskår (x2 (A37)-x3 (A60)), som dateres til jernalderen. Ingen af dem stammer fra de fire erkendte konstruktioner, og kan ikke bruges til en datering af disse. I selve forundersøgelsen blev der fundet jernfragmenter fra en af husets vægstolper (A22 x1), der er muligvis tale om et stykke værktøj, en mulig dølle og skaft i tre dele. Delene er sendt til Side 13

14 konservering på Konserveringscenter Vest i Ølgod til røntgen og evt. konservering. Ud fra røntgenbilledet kunne man ikke nærmere specificere, hvilken genstand der var tale om, og fragmenterne var så medtagede og korroderede, at det i samråd med arkæolog Lars Grundvad blev besluttet ikke at gøre noget yderligere ved de ubestemmelige jernfragmenter, og de blev kasseret. I forundersøgelsen på Glibstrupgård lokaliteten fremkom stolpehuller tilhørende et 3-skibet hus på den sydlige del af arealet samt to parallelle rækker af kogestensgruber på den nordlige. Resultaterne fra den systematiske undersøgelse viste dog, at der ikke kun var tale om en enkeltgård, men fire konstruktioner, hvoraf de to var 4-stolpe anlæg. Desuden fremkom i alt 20 kogestensgruber, hvoraf seks lå parvis på række orienteret NV/SØ. De resterende lå uden nogen egentlig form for systematik på de to bakkedrag. Der blev udtaget materiale fra både stolpehuller og kogestensgruber til videre analyser. Efter en kursorisk gennemgang på Konserverings- og Naturvidenskabelig Afdeling på Moesgård Museum blev det dog erkendt, at stolpehullerne ikke indeholdt korn, og de blev derfor fravalgt til C14- datering. I et forsøg på at belyse dateringen af kogestensgruberne blev der indsendt 5 prøver til C14- datering. Litteraturliste Christensen, Lehne Mailund 2009, Kogegruber skelsættende sammenkomster I: Glimt fra en Anden Verden specialer i forhistorisk arkæologi 2006 og s Kristensen, Inge Kjær 2008, Kogegruber i klynger eller på rad og række Kuml 2008, s Mikkelsen, Peter Hambro 2013, Rapport vedr. vedanatomisk analyse fra HBV 1445 Glibstrupgård (FHM 4296/1263). Fremtidigt arbejde I forbindelse med den systematiske undersøgelse på Glibstrupgård fremkom to koncentrationer af anlæg, som dateres til henholdsvis yngre bronzealder og overgangen mellem ældre og yngre jernalder. På området fremkom fire huskonstruktionener fra yngre romersk jernalder/ældre germansk jernalder i form af to større 3-skibede huse og to små økonomibygninger. Side 14

15 Derudover blev der erkendt i alt 20 kogestensgruber, hvor de fleste var placeret på toppen af den nordligste lille bakke. Normalt dateres kogestensgrubefelter til yngre bronzealder, men nye undersøgelser fra Museum Sønderjylland viser, at de kan stamme helt tilbage til ældre bronzealder, periode III, og frem til yngre bronzealder. Der blev udtaget prøver til C14-datering af 5 kogestensgruber og vedanalyse af i alt 8 til at belyse denne anlægsgruppe nærmere. C14- resultaterne placerede fire kogestensgruber i yngre bronzealder (A47, A50, A56 og A83) og én i ældre bronzealder periode III (eller måske sen periode II A87). Det forkullede organiske materiale i 8 kogestensgruber bestod af hassel som den dominerende sort. Eg, birk og løn udgjorde dog også betydelige indslag. Vi får således et billede af træfloraen ved Glibstrupgård i bronzealderen. Undersøgelsen har været yderst givtig, idet den har givet et lille indblik i kulturhistorien i et område, hvor der sjældent er foretaget arkæologiske undersøgelser. De mange gravhøje som kendes fra området kan nu sammenholdes med anden aktivitet fra bronzealderen, nemlig kogestensgruberne. Senere på overgangen mellem ældre og yngre jernalder har området igen været beboet, og måske vil nye undersøgelser påvise en kontinuerlig aktivitet gennem hele forhistorien og op i historisk tid. Britt Petersen, forhistorisk arkæolog Museet på Sønderskov Side 15

16 Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Tegn. Indgår i Består af A1 Stolpehul Bund af stolpehul Yngre Jernalder (Germansk 1 A2 Stolpehul Stolpehul Yngre Jernalder (Germansk 1 A3 Udgår Udgår Udateret-Udateret 1 A4 Stolpehul Tagstolpehul Yngre Jernalder (Germansk 1 K2 A5 Stolpehul Tagstolpehul Yngre Jernalder (Germansk 1 K2 A6 Stolpehul Stolpehul Yngre Jernalder (Germansk 1 K2 A7 Stolpehul Tagstolpehul Yngre Jernalder (Germansk 1 K2 A8 Udgår Naturlig variation Udateret-Udateret 1 A9 Stolpehul Tagstolpehul Yngre Jernalder (Germansk 1 K2 A10 Stolpehul Tagstolpehul Yngre Jernalder (Germansk 1 K2 A11 Stolpehul Tagstolpehul Yngre Jernalder (Germansk 3 K3 A12 Stolpehul Tagstolpehul Yngre Jernalder (Germansk 3 K4 A13 Stolpehul Tagstolpehul Yngre Jernalder (Germansk 3 K3 A14 Udgår Naturlig variation Udateret-Udateret 1 A15 Stolpehul Tagstolpehul Yngre Jernalder (Germansk 1 K2 A16 Stolpehul Tagstolpehul Yngre Jernalder (Germansk 3 K4 A17 Udgår Naturlig variation Udateret-Udateret 3 A18 Stolpehul Tagstolpehul Yngre Jernalder (Germansk 3 K3 A19 Udgår Naturlig variation Udateret-Udateret 1 A20 Udgår Naturlig variation Udateret-Udateret 1 A21 Stolpehul Tagstolpehul Yngre Jernalder (Germansk 3 K4 A22 Stolpehul Indgangsstolpehul Yngre Jernalder (Germansk 2 K1 A23 Stolpehul Mulig Yngre Jernalder (Germansk 2 K1 vægstolpehul/indg angsstolpehul A24 Udgår Rodaktivitet Udateret-Udateret 2 A25 Stolpehul Mulig Yngre Jernalder (Germansk 2 K1 vægstolpehul A26 Stolpehul Tagstolpehul Yngre Jernalder (Germansk 2 K1 A27 Stolpehul Bund af stolpehul Yngre Jernalder (Germansk 3 K1 Side 16

17 A28 Stolpehul Stolpehul Yngre Jernalder (Germansk 3 K1 A29 Stolpehul Tagstolpehul Yngre Jernalder (Germansk 2 K1 A30 Grube Koge-/ildgrube Yngre Jernalder (Germansk 4 K1 A31 Stolpehul Stolpehul Yngre Jernalder (Germansk 2 A32 Stolpehul Tagstolpehul Yngre Jernalder (Germansk 2 K1 A33 Stolpehul Stolpehul Yngre Jernalder (Germansk 2 A34 Udgår Bioturbation Udateret-Udateret 4 A35 Stolpehul Stolpehul Yngre Jernalder (Germansk 2 K1 A36 Stolpehul Tagstolpehul Yngre Jernalder (Germansk 2 K1 A37 Stolpehul Stolpehul Yngre Jernalder (Germansk 2 A38 Stolpehul Stolpehul Yngre Jernalder (Germansk 2 A39 Udgår Bioturbation Udateret-Udateret 4 A40 Stolpehul Stolpehul Yngre Jernalder (Germansk 5 A41 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder-Jernalder 5 A42 Udgår Naturlig variation Udateret-Udateret 5 A43 Stolpehul Stolpehul Yngre Jernalder (Germansk 5 A44 Udgår Naturlig variation Udateret-Udateret 5 A45 Udgår Rodvælte Udateret-Udateret 5 A46 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder-Jernalder 5 A47 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder-Jernalder 5 A48 Udgår Rodvælte Udateret-Udateret 5 A49 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder-Jernalder 5 A50 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder-Jernalder 4 A51 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder-Jernalder 6 A52 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder-Jernalder 6 A53 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder-Jernalder 6 A54 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder-Jernalder 6 A55 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder-Jernalder 3 A56 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder-Jernalder 6 A57 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder-Jernalder 6 A58 Udgår Udgår Udateret-Udateret 6 A59 Udgår Udgår Udateret-Udateret 8 A60 Udgår Udgår Udateret-Udateret 8 A61 Stolpehul Tagstolpehul Yngre Jernalder (Germansk 3 K4 A62 Stolpehul Tagstolpehul Yngre Jernalder (Germansk 3 K3 A63 Stolpehul Mulig Yngre Jernalder (Germansk 2 K1 vægstolpehul A64 Stolpehul Stolpehul Yngre Jernalder (Germansk 2 Side 17

18 A65 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder-Jernalder 6 A66 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder-Jernalder 6 A67 Grube Grube Yngre Jernalder (Germansk 8 A68 Udgår Udgår Udateret-Udateret 8 A69 Udgår Udgår Udateret-Udateret 8 A70 Udgår Udgår Udateret-Udateret 8 A71 Stolpehul Stolpehul Yngre Jernalder (Germansk 8 A72 Stolpehul Tagstolpehul Yngre Jernalder (Germansk 8 K2 A73 Udgår Udgår Udateret-Udateret 8 A74 Udgår Udgår Udateret-Udateret 8 A75 Udgår Udgår Udateret-Udateret 8 A76 Udgår Udgår Udateret-Udateret 8 A77 Udgår Udgår Udateret-Udateret 8 A78 Stolpehul Tagstolpehul Yngre Jernalder (Germansk 8 K2 A79 Udgår Udgår Udateret-Udateret 8 A80 Udgår Udgår Udateret-Udateret 8 A81 Udgår Udgår Udateret-Udateret 8 A82 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder-Jernalder 7 A83 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder-Jernalder 7 A84 Udgår Udgår Udateret-Udateret 8 A85 Udgår Udgår Udateret-Udateret 8 A86 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder-Jernalder 7 A87 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder-Jernalder 7 A88 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder-Jernalder 7 A89 Udgår Udgår Udateret-Udateret 8 A90 Udgår Udgår Udateret-Udateret 8 A91 Udgår Udgår Udateret-Udateret 8 A92 Udgår Udgår Udateret-Udateret 8 K1 Bygning 3-skibet hus Yngre Jernalder (Germansk 2,3 A22,A23, A25,A26, A27,A28, A29,A30, A32,A36, K2 Bygning 3-skibet hus Yngre Jernalder (Germansk K3 Bygning Staklade Yngre Jernalder (Germansk K4 Bygning Staklade Yngre Jernalder (Germansk A63 1 A4,A5,A6, A7,A9,A10, A15,A72, A78 3 A11,A13, A18,A62 3 Side 18

19 Anlægsbeskrivelser A1 Stolpehul Bund af stolpehul, Yngre Jernalder (Germansk 1. Undergrund- grågult ler; 2. Overfladisk, mellem gråbrunt let sandet ler, jævn afgrænsning; Mulig hegnsstolpe; Ø= 20 cm; D= 4 cm; Tegninger: 1 A2 Stolpehul 1. Undergrund- gu brunt ler; 2. Mellem gråbrunt let sandet ler, relativt homogent, jævn afgrænsning; Mulig hegnsstolpe; Ø= 19 cm; D= 6 cm; Tegninger: 1 A4 1. Undergrund- grå/orange brunt ler; 2. Mørk gråligbrunt sandet ler, relativt homogent, klar afgrænsning; Par med A15 i K2; Ø= 21 cm; D= 7 cm; Tegninger: 1 A5 1. Undergrund- lyst gråbrunt ler; 2. Mellem- til mørkbrunt let sandet ler, homogent, jævn afgrænsning, forstyrret af dyreaktivitet mod bunden; Par med A10 i K2; Ø= 22 cm; D= 7 cm; Tegninger: 1 A6 Stolpehul 1. Undergrund- lys til mellem gråbrunt ler; 2. Mellem gråbrunt leret sand, relativt homogent med enkelte plamager af undergrundsmateriale, klar afgrænsning; Mulig del af K2; Ø= 25 cm; D= 20 cm; Tegninger: 1 A7 1. Undergrund - lys til mellem gråbrunt ler; 2. Mørkt gråligbrunt sandet ler, homogent, klar afgrænsning; Par med A9 i K2; Ø= 31 cm; D= 22 cm; Tegninger: 1 Foto: 16 Fund: P9 til flotering A9 1. Undergrund - lyst grågult ler; 2. Mørk gråbrunt let sandet ler, homogent, klar afgrænsning, en enkelt mellemstor sten mod S; Par med A7 i K2; Ø= 30 cm; D= 27 cm; Tegninger: 1 Foto: 17 Fund: P11 til flotering A10 1. Undergrund - grå/orangebrunt ler; 2. Mørkebrunt sandet ler, lidt opblandet mod bunden med plamager af undergrundsmateriale, ellers homogent, jævn afgrænsning; Par med A5 i K2; Ø= 25 cm; D= 13 cm; Tegninger: 1 Foto: 18,19 A11 1. Undergrund- grågult ler; 2. Mørkt gråbrunt ler opblandet med undergrundsmateriale, heterogen, klar afgrænsning, stor sten i toppen af anlægget; Par med A13 i K3; Ø= 35 cm; D= 27 cm; Tegninger: 3 Foto: 28,29 Fund: P15 til flotering Side 19

20 A12 1. Undergrund - grågult ler; 2. Mellem - til mørk gråbrunt sandet ler opblandet med mere gulligt sandet ler, heterogen, klar afgrænsning; Par med A61 i K4; Ø= 35 cm; D= 14 cm; Tegninger: 3 Foto: 48 A13 1. Undergrund- grågult ler; 2. Mørkt gråbrunt ler, opblandet med undergrundsmateriale, heterogent, klar afgrænsning; Par med A11 i K3; Ø= 29 cm; D= 24 cm; Tegninger: 3 Fund: P6 til flotering A15 1. Undergrund - lyst grågult let sandet ler; 2. Mørkebrunt sandet ler, fyldt med mellemstore sten, ellers homogent fyld, jævn afgrænsning; Par med A4 i K2; Ø= 25 cm; D= 10 cm; Tegninger: 1 Foto: 20 A16 1. Undergrund - lyst gråbrunt sandet ler; 2. Mellemgråbrunt sand, meget opblandet med gråbrunt sand -ug, heterogen, klar afgrænsning mod N, mere diffus afgrænsning mod S -forstyrret af dyreaktivitet; Anlægget var meget skarpt afgrænset på fladen. Par med A21 i K4; Ø= 23 cm; D= 12 cm; Tegninger: 3 Foto: 42,43 A18 1. Undergrund - grågult ler med udfældninger; 2. Mørk gråligbrunt sandet ler, homogent, klar afgrænsning, flere mellemstore - store sten i anlægget; Par med A62 i K3; Ø= 28 cm; D= 28 cm; Tegninger: 3 Foto: 33,34 A21 Overfladisk, mulig bund af tagstolpehul, par med A16 i K4, meget opblandet fyld der indeholder lidt trækul; Ø= 31 cm; Tegninger: 3 A22 Stolpehul, Indgangsstolpehul Overfladerest; D=1-2 cm; Mulig indgang i K1 med A23, eller vægstolpe; Tegninger: 2 A23 Stolpehul, Mulig vægstolpehul/indgangsstolpehul, 1. Mørkegråbrunt homogent sandet ler, skarp afgrænsning, enkelte trækulsnister; 2. Undergrund- lyst brunt ler; Meget fin stolpe i forhold til A25 og A63, Mulig vægstolpehul eller indgangsstopehul i K1; Ø= 34 cm; D= 14 cm; Tegninger: 2 A25 Stolpehul, Mulig vægstolpehul Meget overfladisk, mørk gråbrunt og undergrundsmateriale (lyst brunt ler); D=1-2cm dyb; Mulig vægstolpehul i K1; Tegninger: 2 A26 1. Mørkt gråbrunt ler og lidt lyst brungråt sandet ler, heterogent, jævn afgrænsning til undergrundsmateriale; 2. Undergrund- lyst gulbrunt ler; K1; Ø=57 cm; D=11 cm; Tegninger: 2 Foto: 11,12 Side 20

21 A27 Stolpehul, Bund af stolpehul Overfladisk, meget rektangulær i fladen, mørkt homogent fyld, stor sten mod V; K1; Ø=21 cm; Tegninger: 3 A28 Stolpehul, Stolpehul 1. Undergrund - grågult ler; 2. Mørk gråbrunt sandet ler, opblandet med undergrundsmateriale, heterogen, klar afgrænsning; K1; Ø=19 cm; D=11 cm; Tegninger: 3 Foto: 41 A29 1. Mørkt gråbrunt, forholdsvis homogent sandet ler, lidt opblandet med undergrundsmateriale mod bunden. Kun overfladerest tilbage, jævn/skarp afgrænsning til undergrundsmateriale, enkelte trækulsnister; 2. Undergrund - lyst brunt ler; K1; Ø= 46 cm; D= 5 cm; Tegninger: 2 A30 1. Homogent let muldet sandet ler, mørkegråbrunt, nogle trækulsnister og brændte stykker ler (små), Mod V en bræmme af brændt ler på ca 25 cm, ikke fladedækkende og til tider opblandet med mørkegråbrunt sandet ler, jævn/skarp afgrænsning; 2. Undergrund - lyst brunt ler; Kan høre til K1. Anlægget blev fladeskovlet ned i begge sider; Ø= 70 cm; D= 15 cm; Tegninger: 4 Foto: 35,36,37,38,44,45 Fund: P10 til flotering A31 Stolpehul 1. Mørkt mellemgråbrunt ler, forholdsvis homogent, let opblandet med undergrundsmateriale, enkelte små stykker brændt ler og enkelte trækulsnister, jævn afgrænsning til undergrund; 2. Undergrund - lyst brunt ler; Ø= 33 cm; D= 9 cm; Tegninger: 2 A32 1. Mørkt gråbrunt, forholdsvis homogent sandet ler, lidt opblandet med undergrundsmateriale mod bunden. Kun overfladerest tilbage, jævn/skarp afgrænsning til undergrund, enkelte trækulsnister; 2. Undergrund - lyst brunt ler; K1; Ø= 50 cm; D= 6 cm; Tegninger: 2 A33 Stolpehul 1. Meget mørkegråbrunt homogent fyld, løst muldet let sandet ler, jævn afgrænsning; 2. Undergrund - lyst brunt ler; Ligner A35, kan være recent; Ø= 41 cm; D= 18 cm; Tegninger: 2 A35 Stolpehul 1. Meget mørkegråbrunt homogent let muldet let sandet ler, skarp afgrænsning; 2. Undergrund - lyst gråbrunt sand; Ligner A33, dog mere mørk og tydeligt firkantet, kan være recent; Ø=26 cm; D=15 cm; Tegninger: 2 A36 1. Mørkt gråbrunt, forholdsvis homogent sandet ler, lidt opblandet med undergrundsmateriale mod bunden. Kun overfladerest tilbage, jævn/skarp afgrænsning til undergrund, enkelte trækulsnister; 2. Undergrund - lyst brunt ler; K1; Ø= 37 cm; D= 4 cm; Tegninger: 2 Foto: 13,14,15 Side 21

22 A37 Stolpehul 1. Lyst mellemgråbrunt ler, opblandet med undergrundsmateriale, heterogent, enkelte stykker trækul, diffus afgrænsning; 2. Undergrund - lyst brunt ler; Overfladerest; Ø=34 cm; D=7 cm; Tegninger: 2 Fund: x2- sideskår -jernalder A38 Stolpehul 1. Heterogent mørk mellemgråbrunt ler og undergrundsmateriale, jævn/diffus afgrænsning; 2. Undergrund - lyst brunt ler; Der blev fundet to stykker brændt ler - muligvis lerklining i anlægget, disse er ikke hjemtaget, Anlægget kan være en hegnsstolpe som fortsætter mod V, eller et tagstolpehul; Ø=21 cm; D=8 cm; Tegninger: 2 A40 Stolpehul 1. Heterogent mørkegråbrunt ler og lyst brunt ler og undergrundsmateriale, enkelte stk. trækul, diffus afgrænsning; 2. Undergrund - lyst gulbrunt ler; Ø=50 cm; D=16 cm; Tegninger: 5 A41 Bronzealder-Jernalder Overfladerest af kogestensgrube, sort trækul, mellemgråbrunt ler og undergrundsmateriale (gulbrunt ler); Ø=45 cm; Tegninger: 5 A43 Stolpehul 1. Heterogent mellembrunt sandet ler og lyst brunt ler (undergrundsmateriale), lidt trækulsnister, diffus afgrænsning; 2. Undergrund - lyst brunt ler; Ø=34 cm; D=19 cm; Tegninger: 5 A46 Bronzealder-Jernalder Overfladerest, trækul og undergrundsmateriale; D=1-2 cm; Tegninger: 5 A47 Yngre Bronzealder per Mørkebruntgråt leret sand, opblandet med sort trækulsholdigt sandet ler, heterogent, diffus afgrænsning til 3 og 2, enkelte ildskørnede sten; 2. Sort trækulsholdigt leret sand, enkelte pletter af undergrundsmateriale, homogent, mange håndstore ildskørnede sten, enkelte pletter af brændt ler, skarp afgrænsning til undergrund; 3. Undergrund - lyst orangebrunt/ lyst brunt ler; Ø=114 cm; D=33 cm; Tegninger: 5 Fund: P16 til flotering A49 Bronzealder-Jernalder 1. Sort trækulsholdigt let leret sand, forholdsvist homogent, let opblandet med mellemgråbrunt let leret sand. En del håndstore ildskørnede og rådnede sten, jævnn til skarp afgrænsning; 2. Undergrund - mellemorangebrunt let leret sand; Ø=72 cm; D=16 cm; Tegninger: 5 Fund: P5 til flotering A50 Yngre Bronzealder per Sort trækulsholdigt let leret sand, homogent med nævestore ildskørnede sten, mod bunden opblandet med undergrundsmateriale; 2. Undergrund - lyst brunt let leret sand; Ø=74 cm; D=14 cm; Tegninger: 4 Foto: 55,56,57,61 Fund: P4 til flotering A51 Bronzealder-Jernalder Overfladerest, trækul og ildskørnede sten; D=1-2 cm; Tegninger: 6 Side 22

23 A52 Bronzealder-Jernalder 1. Undergrund - gulbrunt ler, mere gruset i toppen; 2. Gulbrunt let gråligt ler opblandet med sortbrunt/gråbrunt sand, plamager af trækul, enkelte ildskørnede sten, heterogen, klar afgrænsning; 3. Mørksortbrunt sand, homogent, trækulsholdig og med en del ildskørnede sten, klar afgrænsning; Ligner A54, A56 og A55; Ø=96 cm; D=42 cm; Tegninger: 6 Fund: P3: til flotering A53 Bronzealder-Jernalder Overfladerest, -trækul og ildskørnede sten; D=1-2 cm; Tegninger: 6 A54 Bronzealder-Jernalder 1. Undergrund - gulbrunt ler med en del grus og mellemstore sten; 2. Mørk til mellemgråbrunt leret sand med pletter af trækul og enkelte mindre delvist ildskørnede sten, relativt homogen, klar afgrænsning; 3. Mørk sortgråt trækulsholdigt lag med en del ildskørnede sten, homogent, klar afgrænsning; Anlægget er kun delvist fritlagt og blev snittet helt op mod den vestlige feltgrænse, ligner meget A55, A56 og A52; Ø=119 cm; D=40 cm; Tegninger: 6 Foto: 66 Fund: P2 til flotering A55 Bronzealder-Jernalder 1. Undergrund - grågult kompakt ler; 2. Lyst gråbrunt let leret sand opblandet med gult sand og plamager af trækul, heterogen, klar afgrænsning; 3. Sort trækulsholdigt lag med ildskørnede sten, klar afgrænsning; 4. Mørk gråbrunt sand, indeholder trækul og enkelte sten - ikke ildskørnede, homogen, jævn afgrænsning; Ø=99 cm; D=49 cm; Tegninger: 3 Foto: 58,59,60 A56 Yngre Bronzealder per Undergrund - gulbrunt ler med en del grus og mellemstore sten; 2. Mellemgråbrunt sand opblandet med sortbrunt sand og lidt undergrundsmateriale, heterogent, indeholder trækul og ildskørnede sten, jævn afgrænsning; 3. Mørk sortgråt trækulsholdigt sand med mange ildskørnede sten, homogent, klar afgrænsning; Anlægget er meget fladbundet, men ligner herudover A55, A54 og A52; Ø=82 cm; D=32 cm; Tegninger: 6 Fund: P1 til flotering A57 Bronzealder-Jernalder 1. Undergrund - gulbrunt ler med en del grus og mellemstore sten; 2. Mørk/sortbrunt sand med mange ildskørnede sten og trækul, løst og opblandet med lidt ug- materiale og muld, heterogen, jævn afgrænsning. Ø=70 cm; D=12 cm; Tegninger: 6 A59 Udgår I forbindelse med muldafrømning blev anlægget tolket som en mulig grav, ved fladeskovling af området blev det dog tydeligt at der var tale om en rodvælter; Tegninger: 8 A60 Udgår En naturlig lavning, hvor der blev fundet et sideskår; Tegninger: 8 Fund: x3 - randskår A61 1. Undergrund - grågult let sandet ler med orange udfældninger; 2. Mellem gråbrunt sandet ler let opblandet med grågult sand, heterogen, klar afgrænsning, muligt stolpeaftryk; Par med A12 i K4; Ø=37 cm; D=19 cm; Tegninger: 3 Foto: 47 Side 23

24 A62 1. Undergrund - grågult ler med udfældninger; 2. Mørk gråligbrunt sandet ler, homogent, klar afgrænsning, flere store - mellemstore sten i anlægget ca cm i diameter; Par med A18 i K3; Ø=29 cm; D=24 cm; Tegninger: 3 Foto: 30,31,32 Fund: P7 til flotering A63 Stolpehul, Mulig vægstolpehul Meget overfladisk, mørkegråbrunt samt undergrundsmateriale (lyst brunt ler); Mulig vægstolpehul i K1; Ø=1-2 cm; Tegninger: 2 A64 Stolpehul Overfladerest, lyst gråbrunt ler opblandet med undergrundsmateriale (lyst brunt ler), lidt brændt ler i fylden; Ø=18-22 cm; Tegninger: 2 A65 Bronzealder-Jernalder Overfladerest, trækulsnistre på fladen; Ø=30 cm; Tegninger: 6 A66 Bronzealder-Jernalder Overfladerest, trækul og hoved- og nævestore ildskørende sten tilbage i gulbrunt stift ler; Ø=100 cm; Tegninger: 6 Tegninger: 8 A71 Stolpehul 1. Undergrund - grågult let sandet ler; 2. Mellem- til lys gråbrunt sand opblandet med undergrundsmateriale, heterogen, jævn afgrænsning; Ø=24 cm; D=17 cm; Tegninger: 8 Foto: 74,75 A72 1. Undergrund - gulbrunt ler; 2. Mellem- til mørkebrunt let leret sand, relativt homogent, klar afgrænsning; Ø=21 cm; D=10 cm; Note: Anlægget ligner de andre tagbærende stolper i K2 i fyld; Tegninger: 8 Foto: 71 A78 1. Undergrund - gultbrunt sandet ler med en del mindre sten, grus; 2. Mørk- til mellembrunt let leret sand, homogen klar afgrænsning; Ø=26 cm; D=23 cm; Tegninger: 8 Foto: 72,73 Fund: P8 til flotering A82 Bronzealder-Jernalder 1. Mellembrunt homogent leret sand, nogle små stykker trækul, en del håndstore sten. Diffus afgrænsning; 2. Sort trækulsholdigt leret sand, mange håndstore og enkelte hovedstore sten. Lidt opblandet med undergrundsmateriale. Jævn afgrænsning; 3. Undergrund - lyst brunt sand og plamager af gulbrunt ler; Ø=86 cm; D=26 cm; Tegninger: 7 A67 Grube 1. Heterogent mellemgråbrunt let leret sand, opblandet med lidt mørkegråbrunt let leret sand, og en del trækulsnistre. Meget diffus afgrænsning; 2. Undergrund - lyst brunt leret sand; Ø=78 cm; D=18 cm; Side 24

25 A83 Yngre Bronzealder per. 6 Førromersk Jernalder per Mellembrungråt let leret sand med trækulsnistre, opblandet med undergrundsmateriale flere steder, heterogent, diffus afgrænsning til (2); 2. Sort trækulsholdigt leret sand blandet med undergrundsmateriale, heterogen, en del nævestore sten og enkelte hovedstore. Diffus/jævn afgrænsning; 3. Undergrund - gulbrunt ler; Ø=84 cm; D=31 cm; Tegninger: 7 A86 Bronzealder-Jernalder 1. Undergrund - lyst brunt gruset ler med en del mellemstore sten; 2. Sort trækulsholdigt sand med en del ildskørnede sten, meget løs i toppen, homogen, jævn afgrænsning; Ø=50 cm; D=12 cm; Tegninger: 7 A87 Ældre Bronzealder per. 2 Ældre Bronzealder per Undergrund - lyst gråbrunt ler; 2. Mellemgråbrunt let leret sand med pletter af trækul og en del ildskørende sten, heterogen, jævn afgrænsning; Ø=60 cm; D=17 cm; Tegninger: 7 Fund: P13 til flotering A88 Bronzealder-Jernalder 1. Undergrund - gulbrunt ler; 2. Sort trækulsholdigt løst let leret sand, en del ildskørende sten, homogen, jævn afgrænsning; 3. Mellembrunt relativt homogent leret sand med nister af trækul, enkelte mindre sten- ikke ildskørnede. Jævn afgrænsning; Ø=72 cm; D=22 cm; Tegninger: 7 Fund: P12 til flotering A22,A23,A25,A26,A27,A28,A29,A30,A32,A36,A63 K2 Bygning, 3-skibet hus Det tagbærende sæt A7 og A9 ligner hinanden meget i fyld og dimensioner, mens de to vestlige sæt tagstolpehuller A10-A5 og A4-A15 er væsentligt mindre, dog med samme fyld. Muligvis afspejler dette en staldfunktion i denne ende af huset. A6 har en uklar relation til huset, men kan være en del af en indgang eller en støttestolpe. Det er muligt at konstruktionen fortsætter mod Ø; Tegninger: 1 Foto: 6,16,17,18,19,20,21,22,71,72,73,76,77,78 Består: A4,A5,A6,A7,A9,A10,A15,A72,A78 K3 Bygning, Staklade 4-stolpe-anlæg. Alle stolpehuller ligner hinanden i fyld og dimensioner. Alle anlæg har mellemstore til store sten i fylden. A27 og A28 blev først tolket som en del af K3, men da de er tydeligt anderledes end de resterende stolpehuller i konstruktionen, er den endelige tolkning, at de ikke har nogen relation til konstruktionen og snarere er en del af K1; Tegninger: 3 Foto: 28,29,30,31,32,33,34,39,40 Består: A11,A13,A18,A62 K4 Bygning, Staklade A12 og A61 ligner hinanden meget i fyld og dimensioner. A16 er mere opblandet, mens A21 kun var bevaret som overfladerest. Området blev efterskovlet, men det var ikke muligt at erkende flere anlæg. K4 er en lidt usikker konstruktion pga. stolpehullernes store indbyrdes forskel; Tegninger: 3 Foto: 42,43,47,48 Består: A12,A16,A21,A61 K1 Bygning, 3-skibet hus De tagbærende stolpehuller er alle relativt overfladiske, men gode på fladen. Tegninger:2,3 Foto: 11,12,13,14,15,23,24,25,26,27,35,36,37,38,41,44,45 Består: Side 25

26 Fundliste Fund Materiale Genstand Datering Anlæg P1 Jord til flotering Bronzealder-Jernalder A56 (5 liter - meget trækul) P2 Jord til flotering Bronzealder-Jernalder A54 (4 liter meget trækul) P3 Jord til flotering Bronzealder-Jernalder A52 (5 liter meget trækul) P4 Jord til flotering Bronzealder-Jernalder A50 (6 liter meget trækul) P5 Jord til flotering Bronzealder-Jernalder A49 (7 liter meget trækul) P6 Jord til flotering Jernalder-Jernalder A13 (4 liter lidt trækul) P7 Jord til flotering Jernalder-Jernalder A62 (4 liter lidt trækul) P8 Jord til flotering Jernalder-Jernalder A78 (4 liter ok mængde trækul) P9 Jord til flotering Jernalder-Jernalder A7 (4 liter lidt trækul) P10 Jord til flotering Jernalder-Jernalder A30 (6 liter ok mængde trækul) P11 Jord til flotering Jernalder-Jernalder A9 (5 liter lidt trækul) P12 Jord til flotering Bronzealder-Jernalder A88 (5 liter meget trækul) P13 Jord til flotering Bronzealder-Jernalder A87 (3 liter meget trækul) P14 Jord til flotering Bronzealder-Jernalder A83 (3 liter meget trækul) P15 Jord til flotering Jernalder-Jernalder A11 (4 liter lidt trækul) P16 Jord til flotering Bronzealder-Jernalder A47 (1 liter ok mængde trækul) x1 Jern Mulig dølle og skaft Jernalder-Jernalder A22 x2 Keramik / oldtid Sideskår Jernalder-Jernalder A37 x3 Keramik / oldtid Randskår Jernalder-Jernalder A60 Side 26

27 Fundbeskrivelser x1 Jernalder Flere ubestemmelige jernfragmenter, muligvis dølle og skaft Anlæg: A22 x2 Jernalder 1 lille sideskår med et smule madskorpe. Anlæg: A37 x3 Jernalder 1 randskår Anlæg: A60 Side 27

28 Tegningsliste Tegning Målestok Type Anlæg Beskrivelse Dato Tegner 1 1:20 Profiltegning A1,A2,A3,A4 Diverse profiltegninger Janne Krøtel,A5,A6,A7, A8,A9,A10, A14,A15,A19,A20,K2 2 1:20 Profiltegning A22,A23,A24 Diverse profiltegninger Britt Petersen,A25,A26, A29,A31,A32,A33,A35, A36,A37,A38,A63,A64,K1 3 1:20 Profiltegning A11,A12,A13 Diverse profiltegninger Janne Krøtel,A16,A17, A18,A21,A27,A28,A55, A61,A62,K1, K3,K4 4 1:20 Profiltegning A30,A34,A39 Diverse profiltegninger Britt Petersen,A50 5 1:20 Profiltegning A40,A41,A42 Diverse profiltegninger Britt Petersen,A43,A44, A45,A46,A47, A48,A49 6 1:20 Profiltegning A51,A52,A53 Diverse profiltegninger Janne Krøtel,A54,A56, A57,A58,A65, A66 7 1:20 Profiltegning A82,A83,A86 Diverse profiltegninger Britt Petersen,A87,A88 8 1:20 Profiltegning A59,A60,A67,A68,A69, A70,A71,A72,A73,A74, A75,A76,A77,A78,A79, A80,A81,A84,A85,A89, A90,A91,A92 Diverse profiltegninger Janne Krøtel Side 28

29 Fotoliste Billed Motiv Anlæg Filmtype Dato Fotograf 1 Arbejdsfoto, muldafrømning med digitalt foto Scott Dollar maskine 2 Arbejdsfoto, muldafrømning med digitalt foto Scott Dollar maskine 3 Arbejdsfoto, muldafrømning med digitalt foto Scott Dollar maskine 4 Arbejdsfoto, indmåling med GPS digitalt foto Scott Dollar 5 Arbejdsfoto, indmåling med GPS digitalt foto Scott Dollar 6 Oversigtsfoto, K2, set fra Ø K2 digitalt foto Janne Krøtel 7 Arbejdsfoto, felt digitalt foto Janne Krøtel 8 Arbejdsfoto, felt digitalt foto Janne Krøtel 9 Arbejdsfoto, felt digitalt foto Janne Krøtel 10 Arbejdsfoto, felt digitalt foto Janne Krøtel 11 Profilfoto, A26, tagbærende i K1 A26,K1 digitalt foto Britt Petersen 12 Profilfoto, A26, tagbærende i K1 A26,K1 digitalt foto Britt Petersen 13 Profil-/fladefoto, A36, tagbærende i A36,K1 digitalt foto Britt Petersen K1 14 Profil-/fladefoto, A36, tagbærende i A36,K1 digitalt foto Britt Petersen K1 15 Profil-/fladefoto, A36, tagbærende i A36,K1 digitalt foto Britt Petersen K1 16 Profilfoto, A7, tagbærende i K2 A7,K2 digitalt foto Janne Krøtel 17 Profilfoto, A9, tagbærende i K2 A9,K2 digitalt foto Janne Krøtel 18 Profilfoto, A10, tagbærende i K2 A10,K2 digitalt foto Janne Krøtel 19 Profilfoto, A10, tagbærende i K2 A10,K2 digitalt foto Janne Krøtel 20 Profilfoto, A15, tagbærende i K2 A15,K2 digitalt foto Janne Krøtel 21 Oversigtsfoto, K2, snittet, set fra Ø K2 digitalt foto Janne Krøtel 22 Oversigtsfoto, K2, snittet, set fra Ø K2 digitalt foto Janne Krøtel 23 Oversigtsfoto, K1, set fra Ø K1 digitalt foto Britt Petersen 24 Oversigtsfoto, K1, set fra Ø K1 digitalt foto Britt Petersen 25 Oversigtsfoto, K1, set fra Ø K1 digitalt foto Britt Petersen 26 Oversigtsfoto, K1, set fra Ø K1 digitalt foto Britt Petersen 27 Oversigtsfoto, K1, set fra Ø K1 digitalt foto Britt Petersen 28 Profilfoto, A11, tagbærende i K3 A11,K3 digitalt foto Janne Krøtel 29 Profilfoto, A11, tagbærende i K3 A11,K3 digitalt foto Janne Krøtel 30 Profilfoto, A62, tagbærende i K3 A62,K3 digitalt foto Janne Krøtel 31 Profilfoto, A62, tagbærende i K3 A62,K3 digitalt foto Janne Krøtel 32 Profilfoto, A62, tagbærende i K3 A62,K3 digitalt foto Janne Krøtel 33 Profilfoto, A18, tagbærende i K3 A18,K3 digitalt foto Janne Krøtel 34 Profilfoto, A18, tagbærende i K3 A18,K3 digitalt foto Janne Krøtel 35 Fladefoto, A30 A30,K1 digitalt foto Britt Petersen 36 Fladefoto, A30 A30,K1 digitalt foto Britt Petersen 37 Fladefoto, A30 ca. 10 cm afgravet i A30,K1 digitalt foto Britt Petersen S-del, brændt ler. 38 Fladefoto, A30 ca. 10 cm afgravet i A30,K1 digitalt foto Britt Petersen S-del, brændt ler. 39 Oversigtsfoto, K3, set fra N K3 digitalt foto Janne Krøtel 40 Oversigtsfoto, K3, set fra N K3 digitalt foto Janne Krøtel 41 Profilfoto, A28 A28,K1 digitalt foto Janne Krøtel 42 Fladefoto, A16 A16,K4 digitalt foto Janne Krøtel Side 29