VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract

Transkript

1 VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Kulturstyrelsens j.nr.: /VSM-0018 Rapport for prøvegravning forud for cykelsti. Udført af Ida Westh Hansen for Viborg Museum i Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Oversigtsplan... 2 Undersøgelsens forhistorie... 7 Øvrige data (faktuelle oplysninger)... 7 Tidl. arkæologiske fund i og nær ved området... 7 Topografi, terræn og undergrund... 7 Målesystem og nivellering... 7 Undersøgelsens forløb og udgravningsmetode... 8 Undersøgelsens resultater gennemgang... 8 Perspektiver... 8 Indstilling... 9 Tegningsliste Anlægsliste Fotoliste Foto Abstract Ved prøvegravning forud for etablering af cykelsti langs Røddingvej, blev en strækning på ca. 2,9 km undersøgt. Der blev ved undersøgelse fundet 4 ild/kogestensgruber på to forskellige lokaliteter. Strækningen er efter prøvegravningen frigivet til anlægsarbejde.

2 Oversigtsplan Figur 1. Oversigtsplan 1 af 6. Den gule stjerne markere to ild/ kogegruber A4 og A5.

3 Figur 2. Oversigtsplan 2 af 6. Figur 3. Oversigtsplan 3 af 6. 3

4 Figur 4. Oversigtsplan 4 af 6. Den gule stjerne markere de to ildgruber A9 og A10. 4

5 Figur 5. Oversigtsplan 5 af 6. 5

6 Figur 6. Oversigtsplan 6 af 6. 6

7 7 Undersøgelsens forhistorie Det var museets vurdering, at der var risiko for forekomst af ukendte fortidsminder i området, der berøres af anlægsarbejdet. Derfor blev det aftalt med Viborg Kommune, at museet skulle gennemføre en prøvegravning af det berørte område. Dette blev gennemført d oktober Øvrige data (faktuelle oplysninger) Sted: Røddingvej 17 til 24, 8830 Tjele. Tidspunkt: 6/10-12/ Deltagere: Mikkel Kieldsen, Malene Byø, Ida Westh Hansen. Bygherre: Viborg Kommune Bevilling: Finansieret af Bygherre (Viborg Kommune). Entreprenør: Thomas Nørgård Asp med Henrik som maskinfører. Grøfterens længde: 1,5 km grøfter. Tidl. arkæologiske fund i og nær ved området Der er ikke tidligere registreret arkæologiske fund og anlæg i det berørte område. På strækningen gennem landskabet, er der flere nærliggende fortidsminder, bl.a. gravehøje og øst for cykelstien er der, syd for Batum, undersøgt et større areal med landsby fra yngre jernalder (VSM G474). Topografi, terræn og undergrund Strækningen fra Rødding mod Viborg er topografisk præget af flere højdedrag og lavninge, med plateauer undervejs. Syd for strækningen løber Nørremølle Å, der løber ud i Rødding sø. Flere af lavningene er udjævnet med jordopfyldning og muldtykkelsen var varierende fra 30 cm til over en meter. Undergrunden består af gul gruset sand. Målesystem og nivellering Opmåling af udgravningsfeltet og anlæg blev foretaget med GPS af mærket Leica. (EUREF89/DVR90. RTK-GPS). De opmålte data er konverteret til MapInfotabeller via MapDigi.

8 8 Undersøgelsens forløb og udgravningsmetode På den første strækning mod Rødding, blev der med rendegraver gravet en 2 m bred grøft til undergrunden, inden for de afsatte 5-6 meter. Alle anlægsspor blev opmålt i fladen med RTK GPS og snittet og tegnet i 1:20. De steder der forekom anlægsspor i form af ild/-kogegruber og ildgruber, samt et enkelt stolpehul, blev der lavet udvidelse i inden for det afsatte område. Det sidste stykke mod Rødding, stod der majs og det afmærkede område var smalt og en mindre maskine, blev brugt. De strækninger i lavninger hvor der var fyldt ekstra muld på, blev sprunget over. Flere steder var der nedgravninger af ledninger, og undergrunden i disse områder var omgravet, og disse områder blev ligeledes sprunget over. Undersøgelsens resultater gennemgang Der blev fundet 2 ild/-kogegruber, 2 ildgruber og et enkeltstående stolpehul. De fire gruber lå parvis uden sammenhæng til andre anlæg inden for arealet. Grøft 1-2, var tomme på nær et enkelt muligt stolpehul i grøft 2 (A3). I grøft 3 fremkom to ild/kogegruber samt et enkeltstående stolpehul. Der fremkom ikke flere anlæg i udvidelsen omkring. Mellem grøft 3 og 4 var der en stejl skråning og grøft 4-7 lå for foden af et bakket område, hvor muldlaget var tykt (over en halv meter), derfor blev der sprunget videre til et mere plant stræk. Undergrunden i grøft 8 var meget omrodet mod syd, mod nord blev muldlagt tyk og der blev sprunget et stykke til grøft 9. I grøft 9 og 10 fremkom et elkabel, der ledte op mod et el-skur nær en ejendom. Grøft 11 var tom. I starten af grøft 12 fremkom en del stenspor, en udvidelse blev lavet omkring 3 stenspor og en del store sten fremkom. Grøft tomme og i lavningen mellem grøft 14 og 16 var muldlaget omk. en meter tykt og dette stykke blev sprunget over. I grøft 16/46 var der dybe grubningsspor i undergrunden og jorden var omgravet. Det resterende stykke blev gravet fra Rødding, mod Viborg. I grøft 46 fremkom to ildgruber, på der højeste stykke, en udvidelse blev foretaget uden yderligere anlæg fremkom. Idlgruberne var præget forstyrrelser af grubningsspor og dyreaktivitet. Der blev sprunget fra grøft 45 til 46, pga. et tykt muld lag. I grøft stødtes der på elkabel og vi sprang til grøfterne var fri fra kablet. Grøft 41 og 38 var tomme og undergrunden præget af grubningsspor, meget lignende den anden ende af marken. Mellem 37 og 38 lå en ejendom, og der er ikke undersøgt. I grøft 36 til 3 var undergrunden meget gennemrodet og i grøft 31 lå et kabel og grøften blev rykket ud mod vejen. I grøft 30 til 26, var muldlaget en meter tykt og der blev sprunget et par gange. Grøft 26 var tom. I grøft var et kabel gravet over en meter ned og jorden omk. var omgravet, det var ikke muligt at rykke grøften. Grøft 19 var tom, med få moderne nedgravninger. Der blevingen steder gjort daterende fund, men ofte dateres ild-/kogegruber og ildgruber til yngre stenalder eller bronzealder. Andre perioder kan dog ikke udelukkes. Perspektiver De anlæg der blev erkendt ved prøvegravningen, var en karakter der gjorde det muligt at undersøge dem med det samme. De vidner om menneskelig aktivitet i området omkring arealet, som de forskellige nærliggende erkendte fortidsminder også er et tegn på.

9 Indstilling Det undersøgte område, er efter undersøgelse frigivet til videre anlægsarbejde. 9

10 10 Tegningsliste T-nr.: Målestok Type Beskrivelse Dato Initialer 1 01:20 Snittegning A3, A4, A5, A6, A7, A8, A9, A MB, IWH Anlægsliste A-nr.: Placering Anlægstype Beskrivelse T-nr.: Bredde Dybde Stolpehul? Form i flade: rund. Snit: N-S, set fra Ø. Form i snit: Konkave sider, rundet bund. Fyld: Heterogent gråbrunt sandet fyld Ild/kogegrube Form i flade: Oval. Snit: N -S, set fra Ø. Form i snit: rundede sider, rund bund. Fyld: Mørk brungrå homogen let sandet fyld. Trækulslag i bunden samt mindre sten Ild/kogegrube 6 12 Stenspor 7 12 Stenspor 8 12 Stenspor Form i flade: Oval. Snit: N-S, set fra Ø. Form i snit: konkave sider, flad bund. Fyld: Mørk brungrå homogen let sandet fyld. Trækulslag i bunden samt mindre sten Form i flade: rund. Snit: V-Ø, set fra S. Form i snit: rundede sider, flad bund. Fyld: Mørk brungrå homogen let sandet fyld Form i flade: rund. Snit: V-Ø, set fra S Form i snit: rundede sider, rund bund. Fyld: Mørk brungrå homogen let sandet fyld Form i flade: rund. Snit: V-Ø, set fra S Form i snit: uregelmæssig side, rund bund. Fyld: Mørk brungrå homogen let sandet fyld

11 11 A-nr.: Placering Anlægstype Beskrivelse T-nr.: Bredde Dybde 9 46 Ildgrube Ildgrube Form i flade: rund. Snit: SØ-NV, set fra NØ. Form i snit: rundede sider, flad bund. Fyld: Mørk brungrå homogen let sandet fyld. 5 cm trækulslag i bunden. Forstyrret af gubbespor mod NV. Form i flade: Oval Snit: SV-NØ, set fra SØ. Form i snit: rundede sider, flad bund. Fyld: Mørk brungrå homogen let sandet fyld omblandet med trækulslag. Meget forstyrret af dyreaktivitet Fotoliste E-nr.: Negativ nr. Dato Motiv X-nr.: A-nr.: K-nr.: Set fra Initialer E Moderne fyldskifte i starten af grøft 2 V IWH Foto