Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Medborgerhuset

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Byrådet Mødet den kl Medborgerhuset

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Godkendelse af takst for grundvandsbeskyttelse Godkendelse af Aalborg Kommunes grundfortælling og pejlemærker 4 4 Godkendelse af annullering af kommuneplantillæg og lokalplan , Butikker, boliger m.m. Bredegade og Niels Ebbesens Gade 11 5 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan , Erhverv og butik, City Syd (med miljørapport) (2. forelæggelse) 6 Godkendelse af kommuneplantillæg nr Byudviklingsplan for Godthåb med miljørapport (2. forelæggelse) 7 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, øst for Hålsvej, Fjellerad (2. forelæggelse) 8 Godkendelse af skema A for helhedsplanen for Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 23, Viktoriagade 14-28, og Fredensvej Godkendelse af ændring af sammensætningen af Sundheds- og Kulturudvalget 40

3 Tid Mandag 14. januar 2019, kl Sted Medborgerhuset Afbud Til stede Mai-Britt Iversen, Jan Nymark Thaysen, Tina French Nielsen, Anna Kirsten Olesen, Lasse Frimand Jensen, Lasse Puertas Navarro Olsen, Thomas Kastrup-Larsen, Jørgen Hein, Per Clausen, Vibeke Gamst, Lene Krabbe Dahl, Helle Frederiksen, Maja Torp, Ole Risager, Anne Honoré Østergaard, Mads Duedahl, Henrik Hyldig Nielsen, Carsten Kristensen, Tobias Bøgeskov, Christina Halkjær, Lars Peter Frisk, Nuuradiin Hussein, Kristoffer Hjort Storm, Hans Henrik Henriksen, Evald Lange Rise, Daniel Borup, Bjarne Jensen, Bjarne Sørensen, Christian Korsgaard, Søren Kusk, Mette Ekstrøm Øvrige deltagere Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. kl Side 1 af 140

5 Punkt 2. Godkendelse af takst for grundvandsbeskyttelse Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender takst for 2019 for Grundvandsbeskyttelse for Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. kl Side 12 af 240

6 Sagsbeskrivelse Miljø- og Energiudvalget anbefalede i mødet den 31. oktober 2018 (punkt 4), at taksten for Grundvandsbeskyttelse for Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg blev fastsat til 1,50 kr. pr. m 3. Efterfølgende har foreningens bestyrelse anmodet om, at taksten ændres til de oprindelige 1,40 kr. pr. m 3 for 2019, således at taksten for 2019 er uændret i forhold til Forvaltningen har vurderet, at der ud fra en samlet betragtning ikke er baggrund for at tilsidesætte Foreningens anmodning, og kan dermed anbefale, at denne imødekommes, så taksten for 2019 fastsættes til 1,40 kr. pr m 3. Af sagsfremstillingen den 31. oktober 2018 fremgik nedenstående orientering om baggrunden for takstgodkendelsen. I Aalborg Kommune bliver en række af vandværkernes indsatser i indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse gennemført via vandsamarbejder. Som følge af en revision af Vandsektorloven og ændring af Vandforsyningsloven må Aalborg Kommune ikke længere indgå i samarbejde om grundvandsbeskyttelse, da kompetencen til at påbyde vandsamarbejde er overgået fra staten til kommunerne. Som en konsekvens heraf blev Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse erstattet af Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg, bestående af de vandværker, der tidligere deltog i samarbejdet. Foreningen skal således løse de samme opgaver, som Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse tidligere løste. I Vandforsyningsplan , som byrådet vedtog i mødet den 7. oktober 2013 (punkt 5), er der opstillet følgende miljømål: Miljømål - Grundvandsbeskyttelse Aalborg Kommune har en målsætning om at levere drikkevand baseret på rent og urenset grundvand til alle borgere. Dette mener kommunen bedst gøres ved, at vandværkerne samarbejder om grundvandsbeskyttelse Det fremgår af vandforsyningsplanen, at byrådet skal godkende bidrag til grundvandsbeskyttelse for Halssamarbejdet samt bidrag til grundvandsbeskyttelse for VSK a.m.b.a. Tilsvarende skal bidrag til Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg godkendes af Aalborg Byråd. Tidligere blev bidrag til Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse godkendt i forbindelse med vedtagelse af Aalborg Kommunes budget. Byrådet godkendte i møde den 11. december 2017 (pumkt 6), at give kommunal lånegaranti på op til 32 mio. kr. til foreningen i forbindelse med forventet lånoptagelse. Foreningen har endnu ikke udnyttet lånegarantien. kl Side 23 af 240

7 Punkt 3. Godkendelse af Aalborg Kommunes grundfortælling og pejlemærker Magistraten indstiller, at byrådet godkender Aalborg Kommunes grundfortælling og pejlemærker for den fremtidige udvikling. Beslutning: Godkendt. kl Side 14 af 740

8 Sagsbeskrivelse Baggrund Byrådet havde de første, indledende drøftelser om en visionsproces for Aalborg Kommune på byrådsseminaret den januar 2018 og godkendte senere igangsættelsen af processen kaldet DNA Aalborg i byrådsmøde den 23. april Et enigt byråd godkendte ved den lejlighed, at visionsprocessen ikke skulle være en isoleret proces for byrådet alene. Der er mange borgere og øvrige interessenter i en kommune som Aalborg, der gerne vil bidrage med relevante input i en visionsproces som denne. Processen skulle derfor give mulighed for at alle, der har ønsker og drømme for Aalborg Kommune, fik lejlighed til at komme frem med deres synspunkter, holdninger og gode idéer. Og at der samtidig blev gjort en særlig indsats for, at borgergrupper, der ikke normalt kommer til orde, blev inddraget i denne proces. Den brede, borgerinddragende proces har været vigtig for, at byrådet i den sidste del af processen har haft det bedst mulige udgangspunkt for formuleringen af den opdaterede grundfortælling, samt pejlemærker for den fremtidige udvikling. Resultatet foreligger nu til endelig godkendelse og består af tre dele: En grundfortælling som med knap 200 ord beskriver, hvem vi er Et løfte som beskriver, hvordan vi lever sammen 5 pejlemærker som sætter en retning for, hvad vi arbejder for. Vores fortælling er ikke bare Aalborg Kommunes fortælling. Det er vores alles fortælling. Grundfortælling for Aalborg Kommune På baggrund af borgernes og de øvrige interessenters mange input til, hvad der er særligt og betydningsfuldt ved Aalborg Kommune i dag, har Aalborg Byråd formuleret nedenstående grundfortælling: Hvert år vokser Aalborg Kommune med flere end nye indbyggere. Mennesker, der ønsker at bo i en mangfoldig kommune, som har alt, uden at have for meget. Der ønsker at blive en del af et rummeligt og handlekraftigt fællesskab, som har skabt en markant udvikling de sidste årtier. En udvikling, som har kombineret industri med viden. Som har skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser, et rigt kultur- og fritidsliv samt en velfærd, der tilsammen har været med til at kåre Aalborgs borgere til de lykkeligste i Europa. Det er nok ikke forkert at sige, at Aalborg Kommunes indbyggere er stolte. Ikke bare over udviklingen, men i lige så høj grad over det sammenhold og samarbejde, som skaber den og som altid er stærkere, når alle er med. For selvom kommunen strækker sig over mere end km 2 med Limfjorden, som skærer sig smukt gennem land og by, så er der stadig kort afstand mellem mennesker og fra ord til handling. Det er derfor, at vi i Aalborg Kommune siger: Vi udvikler os sammen! Grundfortællingen indeholder som afslutning et markant løfte: Vi udvikler os sammen!. Udviklingen i Aalborg Kommune er historisk set sket gennem samarbejde, og det vil fortsat være sammenholdet, der skal skabe udviklingen i kommunen fremover. Vi står sammen i Aalborg Kommune og udvikler i fællesskab løsningerne på de udfordringer, som kommunen står overfor. Det har været vigtigt for byrådet, at løftet i grundfortællingen ikke er et reklameslogan, men i stedet en hel, levende sætning, der både sætter fokus på sammenholdet i Aalborg Kommune og kan leve i kommunens kommunikation, såvel som anvendes af borgerne i mange forskellige sammenhænge. Det er derfor hensigten, at Vi udvikler os sammen både anvendes direkte i kommunens styrede kommunikation, og fleksibelt i forvaltningernes kommunikation af konkrete indsatser og politikområder kl Side 25 af 740

9 eksempelvis Vi udvikler kulturen sammen, Vi udvikler Nørresundby sammen, Vi udvikler sundhed sammen, Vi udvikler landdistrikterne sammen mv. Endelig er det forhåbningen, at også borgere, virksomheder og institutioner vil tage det til sig og bruge det i beskrivelsen af det liv, der leves i Aalborg Kommune hvor netop kommunens særlige fællesskab og sammenhold er nærværende eksempelvis Vi fester sammen, Vi arbejder sammen, Vi vinder sammen, Vi læser sammen mv. Pejlemærker for den fremtidige udvikling På baggrund af borgernes og de øvrige interessenters mange input til hvilken fremtidig udvikling, der ønskes for Aalborg Kommune, har Aalborg Byråd formuleret nedenstående fem pejlemærker, der understøtter det gode liv: 1. Alle kan noget Vi skaber en kommune, hvor der er plads til alle for vi tror på, at alle kan noget. Det gælder både i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelse. Vi fremmer et driftigt erhvervsliv og samarbejder om at tiltrække og udvikle morgendagens færdigheder. Vores globale udsyn betyder, at vi byder omverdenen velkommen og agerer internationalt, fordi det giver nye muligheder for vækst og velfærd. 2. Med gode forbindelser Vi indretter og udvikler en kommune med en effektiv infrastruktur og samarbejder om den kollektive trafik, der binder by og land sammen. Mobilitet betyder også, at vi tænker i grønne og fremtidssikre løsninger og tør satse på nye transportformer. 3. Med store oplevelser Vi udvikler en kommune, hvor der ikke er langt til de store oplevelser. Fra midtbyens pulserende byliv og nationale events til oplandsbyernes fællesskaber og friluftsliv nær fjordens vande. Vi understøtter foreningerne, der samler os og en mangfoldig kultur, der aldrig står stille. Bevægelse er nemlig en del af vores dna. Derfor har sporten også en helt særlig plads i Aalborg. 4. I grøn balance Vi tænker i løsninger, der rækker ind i fremtiden og foregriber klima- og miljøudfordringer. Vi er i førersædet, når det gælder om at tænke og handle bæredygtigt, og vi skaber en kommune, hvor fremtidige generationer nyder godt af de smarte valg, vi træffer i dag. 5. I fællesskab Vi styrker fællesskabet og tager hånd om de medborgere, der har brug for hjælp. Vi giver hinanden mulighed for at leve et sundt, meningsfuldt og selvstændigt liv, fordi det handler om værdighed. Det er en særlig aalborgensisk indstilling, at vi står sammen, og at vi tror på, at vi er stærkere, når alle er med Pejlemærkerne tager afsæt i grundfortællingen og løftet om, at vi udvikler kommunen sammen. Med pejlemærkerne sætter byrådet den overordnede, visionære retning for udviklingen i Aalborg Kommune i mange år fremover. Pejlemærkerne udgør dermed den fælles, overordnede ramme, som forvaltningernes visioner og politikker skal spejle sig op imod, og tage afsæt i, når der skal skabes politik inden for sektorområderne. Med Aalborg Kommunes grundfortælling og pejlemærker gives kommunens politiske udvalg således muligheder for, hver især og i fællesskab, at udfylde disse rammer med ambitiøse politiske målsætninger og strategiske indsatser, der kan bringe kommunen videre i den ønskede retning. Det videre arbejde i Direktørgruppen Med byrådets godkendelse af Aalborg Kommunes grundfortælling, løfte og pejlemærker, vil der samtidig blive igangsat et yderligere, konkretiserende arbejde i Direktørgruppen. kl Side 36 af 740

10 Direktørgruppen vil forestå udarbejdelsen af en kommunikationsplan for, hvordan grundfortællingen, løftet og pejlemærkerne kan komme til at leve både i Aalborg Kommune bredt set, samt i hver enkel forvaltning. Samtidig vil Direktørgruppen arbejde med, hvordan pejlemærkerne kan konkretiseres i en række indikatorer, der gør det muligt at foretage opfølgning på, hvorvidt Aalborg Kommune følger den kurs, som er udstukket gennem pejlemærkerne. Ovenstående arbejde integreres i arbejdet med Direktørgruppens strategi for 2019, hvorigennem der også foretages løbende opfølgning herpå i fællesskab med Magistraten. Uddybende omkring den gennemførte proces DNA Aalborg I nedenstående afsnit redegøres der til orientering for den gennemførte proces, samt det omfattende materiale, der er blevet tilvejebragt i processen. Med tanke på byrådets ønske om, at processen skulle resultere i en opdateret grundfortælling og pejlemærker for den fremtidige udvikling, har følgende to spørgsmål været gennemgående i hele processen: - Hvad er det særlige og betydningsfulde ved Aalborg Kommune i dag? - Hvordan kan vi fastholde og udvikle disse kvaliteter? Med henblik på at indsamle borgernes og interessenternes synspunkter og holdninger til ovenstående spørgsmål, har der i processen været gennemført en lang række styrede initiativer, der i overskriftsform er beskrevet i nedenstående: - Byrådsworkshop den 17. august 2018 o På workshoppen havde byrådets medlemmer lejlighed til, aktivt og i fællesskab, at drøfte hvilke temaer, der er vigtigst at høre borgernes holdninger til i efteråret proces. Materialet fra workshoppen blev indarbejdet i tilrettelæggelsen af den efterfølgende borgerinddragende proces. - Borgerworkshops primo september 2018 o Der har været afholdt borgerworkshops med fem udvalgte borgergrupper: Ældre, Udsatte, Unge/studerende, Børnefamilier og Udlændige o Workshopperne er blevet afholdt på steder, hvor borgerne normalt kommer, dvs. aktivitetscenter, skole, forsorgshjem mv., og med deltagelse af omkring 25 personer pr. workshop. - Møder med kommunes udvalg, råd og grupper september og oktober 2018 o Kommunens formelt nedsatte udvalg, råd og grupper er ligeledes blevet inddraget i processen, hvor der i september og oktober måned er blevet gennemført møder med følgende: Erhvervslivet (gennem Business Summit, der blev afholdt som en del af arbejdet med den nye Erhvervsplan Boligudvalget Fællesmøde med Handicaprådet, Integrationsrådet og Uddannelsesrådet Aalborg Kommunes samråd og Aalborg Kommunes Aktionsgruppe Netværk for Bæredygtig Erhvervsudviklings bestyrelse Bæredygtighedsfestivallens Advisory Board Det lokale Beskæftigelsesråd Udsatterådet Ungebyrådet Folkeoplysningsudvalget Frivilligrådet Ældrerådet Kulturlederkredsen Det grønne råd. - Borgertopmøde den 10. november 2018 kl Side 47 af 740

11 o o o o Som afslutning på den borgerinddragende proces, blev der afholdt et stort borgertopmøde lørdag den 10. november Til borgertopmødet blev der udsendt invitationer via eboks til tilfældigt, repræsentativt udvalgte borgere fra Aalborg Kommune. 240 borgere takkede ja til invitationen, men i tiden frem mod borgertopmødet meldte ca. 30 borgere tilbage, at de desværre alligevel var forhindret Til borgertopmødet mødte 160 borgere op og deltog aktivt i både debatterne ved bordene og afstemningerne i salen Ved gruppebordene havde byrådets medlemmer taget rollen som bordformænd og havde derved lejlighed til at tale med borgerne direkte og i øjenhøjde. - Interview med byrådets medlemmer november 2018 o Med henblik på også at give byrådets medlemmer mulighed for at bidrage med deres konkrete svar på processen to centrale spørgsmål, har der været gennemført individuelle, 30 minutters interviews. - Byrådsworkshop den 3. december 2018 o Som afslutning på processen blev byrådet samlet til en workshop, hvor der med udgangspunkt i det samlede datamateriale og hovedpointer fra den borgerinddragende proces, blev arbejdet med de endelige formuleringer af såvel grundfortælling som pejlemærker. Foruden ovenstående styrede initiativer, har det været vigtigt også at give ordet frit i processen, således alle der måtte have lyst til at bidrage, havde mulighed herfor. Derfor blev der, fra midten af september til slutningen af oktober, gennemført en bred kommunikation af DNA Aalborg, blandt andet via artikler i pressen, onlineannoncering, facebook/instagram-opslag, reklamer på/i busserne, bandereklamer på stadion og i Gigantium. Dette for at opnå det størst mulige kendskab til processen, således at flest mulige borgere kunne bidrage med input hertil gennem hjemmesiden Der har samtidig, siden DNA Aalborgs lancering i starten af september, været presseomtale i en række medier, blandt andet Nordjyske, ugeaviserne, TV2 Nord, P4, Danske Kommuner, MigogAalborg. Medieomtalen har både beskrevet DNA Aalborg processen generelt, samt opfordret til at bidrage med input via ovenstående hjemmeside. På folkeskolerne har elevrådene arbejdet med at inddrage eleverne i processen og indsamle deres input, ligesom enkelte elever har arbejdet med essays om, hvad der er særligt for Aalborg Kommune og ønskerne til den fremtidige udvikling. Med henblik på at udbrede kendskabet til processen, og genere input hertil, har Aalborg Kommune afholdt møder med Aalborg Universitet, AaB og Visit Aalborg og drøftet mulighederne for at de, gennem deres netværk og digitale platforme, kunne dele budskabet om DNA Aalborg. Endelig har været opstillet inputbokse på alle bibliotekerne og på de større kulturinstitutioner, hvor borgere og øvrige interessenter har haft mulighed for nemt og enkelt at aflevere deres bidrag til processen. Data og afrapportering Fra borgerworkshops og ovenstående møder med kommunens udvalg, råd og grupper, er der indsamlet over 230 siders referater med synspunkter og holdninger til dels hvad der er særligt og betydningsfuldt ved Aalborg Kommune, dels hvilken retning kommunen skal udvikles i. Derudover er der gennem hjemmesiden og de sociale medier indsamlet over individuelle input. De store datamængder er blevet samlet og analyseret, og der er på den baggrund blevet udarbejdet en overordnet, antropologisk rapport, der beskriver borgernes overordnede holdninger til Aalborg i dag og i kl Side 58 af 740

12 fremtiden. Derudover er der blevet udarbejdet specifikke afrapporteringer fra såvel de fem borgerworkshops, som fra borgertopmødet. Alle afrapporteringer, samt alle input, der er indsamlet i processen, er gjort offentligt tilgængeligt på På hjemmesiden findes der også links til søgbare databaser, hvor det er muligt selv at gå opdagelse i den omfattende datamængde og blandt andet dykke længere ned i de forskellige, identificerede hovedtemaer, og/eller forskellige målgruppers perspektiver herpå. Der kan dermed også i datagrundlaget findes relevante og spændende betragtninger fra borgere, der kan iagttages i forbindelse med fremtidig politikudvikling i kommunen. kl Side 69 af 740

13 Bilag: Byrådet Grundfortælling og pejlemærker for Aalborg Kommune kl Side 710 af af 740

14 Punkt 4. Godkendelse af annullering af kommuneplantillæg og lokalplan , Butikker, boliger m.m. Bredegade og Niels Ebbesens Gade By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender annullering af forslag til Kommuneplantillæg samt forslag til Lokalplan med tilhørende udbygningsaftale. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. kl Side 11 af af 440

15 Sagsbeskrivelse Lokalplanområdet omfatter et område på 650 m 2 med ejendommene Bredegade 10 og 12 samt et offentligt vejareal i Niels Ebbesens Gade. Kommuneplantillægget ændrer på de maksimale bebyggelsesprocenter for Bredegade 10 og 12 angivet i kommuneplanens bilag K, og øger bygningsdybden for Bredegade 12. Lokalplanen giver mulighed for byfortætning ved nedrivning af begge bygninger og opførelse af erstatningsbyggeri. Bredegade 10 har et grundareal på 107 m 2, og der forudsættes tilkøbt 2,1 m af det offentlige vejareal, i alt 37 m 2, således at grundarealet til nybyggeri i alt bliver på 144 m 2 og den maksimale højde bliver på 14 m. Bredegade 12 har et grundareal på 320 m 2 og den maksimale bygningshøjde er sat til 15 m. I offentlighedsfasen er der kommet 23 indsigelser, og samtidig har det i offentligheden været drøftet om byggefeltet for Bredegade nr. 12 kunne flyttes. Samtidig med aflysningen af nærværende lokalplan, arbejdes der derfor med en ny plan, hvor byggeriet flyttes længere mod øst, således at der åbnes for en større pladsdannelse sammen med Bredegade Torv og ved kirkens omgivelser. Endvidere drøftes en anden arkitektur for eventuelt nybyggeri. Tidsplan Startredegørelse By- og Landskabsudvalget godkendte startredegørelse i møde 24. august 2017 (punkt 11) Godkendelse af planforslag til offentlig høring By- og Landskabsudvalgets møde 23. august 2018 (punkt 4) Magistratens møde 3. september 2018 (punkt 5) Byrådets møde 10. september 2018 (punkt 5). Forslagene har været offentliggjort i perioden 14. september til og med 9. november Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Nordjyllands Historiske Museum 2. Bent Nielsen, Fjordgade 1, 9000 Aalborg 3. Henrik Lehmann, Fjordgade 1, 9000 Aalborg 4. Henrik Lehmann, Fjordgade 1, 9000 Aalborg 5. Bo Christensen, Sdr. Tranders Vej 164 B, 9260 Gistrup 6. Enhedslisten, Søndergade 12, 9000 Aalborg 7. Kirkens Korshær v. Jonas Jakobsen, Søndergade 14, 9000 Aalborg 8. Kirsten Joy Jensen, Fjordgade 1, 9000 Aalborg 9. Ane Marie Holm Nielsen, Adelgade 14, 9000 Aalborg 10. John Nørgaard Erhvervsejendomme A/S, Søndergade 5, 1.og Jomfru Ane Gades Ejendomsselskab A/S, Søndergade 12, 2. sal. 11. Jon 12. Midtbyens Samråd, v. Jørgen Birkemose Andersen, Møllegade 4, Mikkel Mylius Rasmussen, Nørregade 7,2., 9000 Aalborg 14. Wagner Ejendomme Aps., Bispensgade 9, 1., 9000 Aalborg 15. Navne- og adressebeskyttelse 16. Vor Frue Sogn Menighedsråd v. Bente Toft-Nielsen, Niels Ebbesens Gade 22 C, 9000 Aalborg 17. Jens Skovgaard, Skolemestervej 11, 9000 Aalborg 18. Thorkild Ingemann Pedersen, Søndergade 16, 9000 Aalborg 19. Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Aalborg v. Erik Iversen, Sønder Skovvej xx, 9000 Aalborg 20. Aalborg Stift v. Marie Johansen 21. Anders Scheuer, Nr. Skovsgaard 51, 9460 Brovst 22. Interesseforeningen De Gamle Huse i Peder Barkes Gade v. Børge Søndergaard, Peder Barkes Gade 22, 9000 Aalborg 23. Ole Christensen, Klokkestøbergade 8, 9000 Aalborg kl Side 212 af af 440

16 Hermed en kort redegørelse for indsigelsernes fordeling i forhold til temaer: Af de 23 henvendelser er der 13, der vedrører indsigelser mod byggeriets højde. Det gælder indsigelse 2,4,6,7,10,13,14,15,16,18,19,20 og 22 Argumenterne er, at byggeriet tager udsyn og vil skygge unødigt, og at større højde dermed vil udgøre en negativ kvalitet for genboer og byrum. Indsigelserne 5, 6,7,9,10,11,12,13,15,16,17,18,19,20 og 21 (15 stk.) har bemærkninger til forslagets arkitektur og byggestil. Der fremføres, at stil og materialer er totalt forskellig fra det eksisterende byggeri i området og beskrives med udtryk som lille modernistisk skyskraber, skotøjsæsker på højkant og der skal tages mere hensyn til æstetikken. Indsigelserne 4,6,8,9,10,14 og 22 går på fortætning, som indsigerne mener, er uønsket, da byfortætning i højden ikke giver et mere attraktivt byliv. En indsiger undrer sig over, at hver kvadratmeter i byen skal bebygges. Seks indsigelser, nemlig nr. 9,10,12,16,20 og 22 finder, at lokalplanforslaget ikke tager hensyn til Vor Frue Kirke og mener, at det nye byggeri bliver for dominerende i forhold til kirken. Ligeledes mener indsiger 4 og 13 at ny bebyggelse vil gå ud over det attraktive byliv på torvet. Fire indsigelser (3,9,12 og 23) udtrykker betænkelighed over, at man i det hele taget er indstillet på at nedrive de eksisterende bygninger, som bliver betegnet som charmerende og er med til at give byen særpræg. Fem indsigelser, 14,16,20,22 og 23, udtrykker betænkelighed ved byggeprocessen i forhold til risiko for skader på nabobyggerier ved evt. grundvandssænkning og pæleramning. Disse forhold styres ikke af lokalplanen, men der findes skærpede bestemmelser for fundering og grundvandssænkning i den historiske bykerne. Det er Byggeloven og Vandforsyningslovens domæne og der tages hånd om sådanne spørgsmål i den eventuel videre proces. Betænkeligheder i forhold til trafik og parkering er omtalt i indsigelse 10,16,20 og 23. Der fremføres kritik af at flere boliger vil betyde flere biler, og at der frasælges en 2,1 meter bræmme af Niels Ebbesens Gades fortov. I forslaget bibeholdes selve vejprofilen, så det er alene fortovsarealet, der indsnævres. Indsigelse 10,16, 20 og 22 kritiserer, at affaldshåndtering ikke er behandlet i forslaget. Lokalplanen har dog ikke til formål at løse affaldssituationen. Affaldsløsninger skal bearbejdes i forbindelse med byggesager, men skal i alle tilfælde overholde til Forsyningens regulativ, således som der henvises til i lokalplanens pkt To indsigelser (nr. 8 og nr. 11) er alene kommentarer, der tages til efterretning, mens en indsigelse (nr. 1) anbefaler, at man inden en evt. nedrivning udfører en fyldestgørende undersøgelse af bygningerne, som kan være ældre end BBR beskriver. kl Side 313 af af 440

17 Bilag: Byrådet Samlede indsigelser kl Side 414 af af 440

18 Punkt 5. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan , Erhverv og butik, City Syd (med miljørapport) (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender Kommuneplantillæg endeligt med nedenstående ændringer. Lokalplan endeligt uden ændringer. Per Clausen var fraværende. Forslag til ændringer i kommuneplantillæg I forhold til det forslag til kommuneplantillæg 3.030, der oprindeligt blev udsendt i høring, er der efter krav fra Erhvervsstyrelsen indarbejdet en maksimal butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker i City Syd på m 2. Uddybning Den 14. november 2018 modtog Aalborg Kommune en bemærkning fra Erhvervsstyrelsen om, at styrelsen ikke kunne få adgang til den uddybende redegørelse, der skal udarbejdes ved planlægning for udvidelse af aflastningsområder, i det forslag til kommuneplantillæg 3.030, der var indberettet til det statslige register Plandata.dk. Dette medfører, at kommunen ikke kan vedtage planen, før en fyldestgørende redegørelse har været i høring som en del af planforslaget. Endvidere bemærkede Erhvervsstyrelsen, at der skal fremgå en maksimal butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker i City Syd. Bemærkningerne vedrører kun kommuneplantillæg ikke lokalplan , da der allerede indgår en maksimal butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker specifikt for lokalplanområdet. På den baggrund blev der indarbejdet en maksimal butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker i City Syd på m 2, så området kan rumme de store udvalgsvarebutikker, det er tiltænkt. Ændringen er i overensstemmelse med intentionerne i det af byrådet godkendte forslag til kommuneplantillæg 3.030, blot med en skærpelse fra ingen maksimal butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker til en maks.-grænse på m 2. På den baggrund vurderede forvaltningen, at der umiddelbart kunne foretages en supplerende høring. Det reviderede forslag blev den 16. november 2018 udsendt i en supplerende høring og indberettet til det statslige register Plandata.dk sammen med den supplerende redegørelse og med en ny høringsfrist fra den 16. november til den 14. december Magistraten anbefaler indstillingen. Lasse P. N. Olsen kan ikke anbefale indstillingen. Beslutning: For stemte 29. Imod stemte 2 (Enhedslisten). Indstillingen var herefter godkendt. kl Side 15 af af 740

19 Sagsbeskrivelse Sagen behandles i både Magistraten og byrådet den 14. januar 2019, idet der ønskes skabt samtidighed i byggesagsbehandling, renovering og omdannelse for at minimere generne for de omkringliggende områder. Bemærkning efter styrelseslovens 8, stk. 5 By- og Landskabsudvalgets og Magistratens beslutninger foreligger ikke tids nok til at fremgå af dagsordenen. Planerne var forventet forelagt By- og Landskabsudvalget i møde den 6. december 2018 og byrådet den 14. januar Høringen blev efter bemærkning fra Erhvervsstyrelsen forlænget (se uddybning under Tidsplan. Fakta om planen/planerne I dag er City Syd i kommuneplanen overordnet inddelt i 2 anvendelseskategorier. Det østlige område udgør selve aflastningsområdet, hvor der kan placeres butikker, mens det vestlige område er udlagt til butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Med kommuneplantillægget ophæves den interne opdeling, så der gives mulighed for at placere udvalgsvarebutikker i hele City Syd-området, og samtidig udelukkes muligheden for butikker med særligt pladskrævende varer. De tilstødende arealer til lettere erhverv, placeret mellem City Syd og Drastrup, berøres ikke af nærværende plan. Lokalplanen opgraderer anvendelsesbestemmelserne og muliggør fremadrettet udvalgsvarer. Øvrige overordnede eksisterende planbestemmelser og helhedshensyn i forhold til City Syd videreføres. Tidsplan Fordebat Igangsætning godkendt af By- og Landskabsudvalget i møde 22. juni 2018 (punkt 6) Fordebatten var i perioden 26. juni 24 juli Opsamling på fordebat i By- og Landskabsudvalget i møde 23. august 2018 (punkt 6) Godkendelse af planforslag til offentlig høring By- og Landskabsudvalgets møde 19. september 2018 (punkt 4) Magistratens møde 1. oktober 2018 (punkt 12) Byrådets møde 8. oktober 2018 (punkt 12). Forslagene har først været fremlagt for offentligheden fra den 12. oktober til og med den 8. december Efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen er der gennemført supplerende høring fra den 16. november til den 14. december Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg kl Side 216 af af 740

20 Oversigtskort Formål og baggrund Formålet med planerne er at give mulighed for en udvidelse af aflastningsområdet City Syd. City Syd er et regionalt handelscenter, der skal supplere Aalborg Midtby specielt med store udvalgsvarebutikker. Afgrænsningen af aflastningsområdet City Syd definerer, hvor der reelt kan placeres butikker. Baggrunden for ønsket om at udvide aflastningsområdet er, at Aalborg kommune har modtaget en konkret henvendelse om at placere 2 nye store udvalgsvarebutikker i den tidligere Metrobygning. Da Metrobygningen ligger uden for afgrænsningen af aflastningsområdet City Syd, må der ikke inden for gældende plangrundlag placeres udvalgsvarebutikker i bygningen. Udvidelsen omfatter mere end Metrobygningen, så der samtidig skabes større fleksibilitet og rummelighed i aflastningsområdet. Hermed skabes mulighed for placering af fremtidige store udvalgsvarebutikker, der mangler og hører hjemme i området. I praksis betyder udvidelsen, at aflastningsområdet City Syd vil have samme afgrænsning som kommuneplanramme 3.6.C1, der af mange betragtes som den reelle afgrænsning af handelsområdet. Den ønskede udvidelse af aflastningsområdet City Syd medfører, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg for udvidelsen af aflastningsområdet. Samtidig udarbejdes en afgrænset lokalplan konkret for omdannelse af Metrobygningen. Kommuneplantillæggets indhold Kommuneplanramme 3.6.C1 City Syd ændres ikke i afgrænsningen, men detailhandelsbestemmelserne i rammen tilrettes, så anvendelsen "Butikker til særlig pladskrævende varegrupper" udgår. Endvidere er der indarbejdet en maksimal butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker i City Syd på m 2, samt en bestemmelse om minimumsbutiksstørrelse for udvalgsvarebutikker på 500 m 2 i aflastningsområdet. kl Side 317 af af 740

21 Som følge heraf ændrer kommuneplantillægget retningslinje City Syd i forhold til maks- og minimumsgrænser for udvalgsvarebutikker, som beskrevet ovenfor. Endvidere ændres afgrænsningen af aflastningsområdet, så det følger kommuneplanrammens afgrænsning. Den ændrede afgrænsning konsekvensrettes i retningslinje Særlig pladskrævende varer, så arealerne omfattet af dette kommuneplantillæg udgår. Lokalplanens indhold Formålet med lokalplanen er at sikre, at området fremadrettet ændrer anvendelse fra pladskrævende varer til udvalgsvarer, som en del af aflastningsområdet City Syd. Herudover viderefører lokalplanen i store træk gældende planlægning samt opgraderer enkelte bestemmelser, så som krav til parkering, beskyttelse af grundvand mm. Den maksimale bebyggelsesprocent for lokalplanområdet er 50. Bygninger må maksimalt opføres i 2 etager med en maksimal bygningshøjde på 10,5 meter. For lokalplanområdet som helhed må der etableres m² udvalgsvarebutikker. Den maksimale butiksstørrelse fastsættes til m² pr. butik, mens den mindste butiksstørrelse fastsættes til 500 m 2 pr. Bebyggelse inden for lokalplanens område skal gives et harmonisk helhedsindtryk. Det indskærpes, at facader skal holdes i et neutralt udtryk og ikke må have signalfarver. Indgangspartier er undtaget for denne bestemmelse. Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Fiskene og vareindlevering fra Krebsen, som tilfældet i dag. Parkeringsnormen fastholdes, dog udløser anvendelsen udvalgsvarer en højere parkeringsnorm pr. m 2 end særligt pladskrævende varer. Ophævelse af lokalplan/byplanvedtægt Eksisterende lokalplan , Boliger, erhverv og butikker, syd for Vægten, City Syd, Skalborg aflyses i sin helhed, for det område, der er omfattet af denne lokalplan. Miljøvurdering af planer Miljørapporten har været i offentlig høring sammen med planerne. I forbindelse med den endelige godkendelse af planerne er der lavet en sammenfattende redegørelse, jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) : Integrering af miljøhensyn i planen: I forbindelse med udarbejdelsen af miljørapporten er der blevet foretaget en afgrænsning af de vurderede miljøforhold (også kaldet en scoping ). Den aktuelle plan om udvidelsen af aflastningsområdet medfører ikke i sig selv en væsentlig miljøpåvirkning. Miljøhensyn har fra planens start været integreret i planlægningen gennem opgradering og videreførelse af miljøhensyn i eksisterende planlægning. Behandling af udtalelser indkommet i offentlighedsfasen: I offentlighedsfasen blev der stillet spørgsmål ved den trafikale situation. Aalborg Kommune vurderer ikke, at dette er en konsekvens af pågældende planlægning. Aalborg kommune følger løbende med i trafikudviklingen i området, der skal løses gennem overordnet planlægning og ikke på enkeltsagsniveau. Ligeledes er der udtrykt ønske om etablering af afskærmende beplantning uden for lokalplanens område. Dette er allerede redegjort for i planlægningen og vil blive etableret i forbindelse med omdannelsen af de pågældende arealer. Valg af plan ud fra de behandlede alternativer: Lokalplanen har til formål at muliggøre udvalgsvarebutikker i et område, der tidligere har været forbeholdt pladskrævende varer. Dette forudsætter en ændring af kommuneplanen. Fremfor kun at medtage det berørte område medtages hele kommuneplanens rammeområde, således der opnås størst muligt gennemsigtighed og pragmatik i planlægningen af City Syd som et hele. Konkret betyder det, at afgrænsningen af aflastningsområdet City Syd udvides så det kommer til at dække samme areal som kl Side 418 af af 740

22 Kommuneplanramme 3.6.C1 City Syd, der af mange betragtes som den reelle afgrænsning af handelsområdet. Overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger af planen: Det vurderes ikke at planen har væsentlige miljøpåvirkninger, da området allerede i dag er udlagt og nærmest fuldt udbygget. Aalborg Kommune vil løbende vurdere situationen i og omkring City Syd. Endelig fastsætter lokalplanen afbødende foranstaltninger der ifm. byggesagen sikrer, at der ikke planlægges for en miljøkonflikt mellem eksempelvis støj fra vareindlevering og boliger. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Banedanmark, Vasbygade 1, 2450 København SV 2. Miljøstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø 3. Drastrup Beboerforening v/michael Pedersen, Drastrup skovvej 27, 9200 Aalborg SV 4. Banedanmark, Vasbygade 1, 2450 København SV 5. Frejlev Samråd v/fmd. Ruth Christensen 6. Aalborg Kommune, Boulevarden 13, 9000 Aalborg 7. Ankestyrelsen, 7998 Statsservice 8. Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Henvendelserne er behandlet efter emne nedenfor. Vedrørende Bemærkninger 1, 4, 6, 7 og 8 omhandler de enten kvittering af modtaget høring uden bemærkninger eller kvittering for den forlængede høring. Svar: Disse tages til efterretning 2. Bemærkning fra Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen konstaterer, at det ikke fremgår, at der er foretaget en vurdering af, om planen kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Der skal foretages en vurdering heraf, og vurderingen skal fremgå af redegørelsen til planforslaget. Det bemærkes, at ovenstående ikke er en indsigelse mod kommuneplantillægget, men blot en orientering om reglerne vedr. bilag IV-arter. Svar: Taget til efterretning I forbindelse med Miljøscreeningen af planerne er det vurderet, at planerne ikke beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Det er fremadrettet indarbejdet i kommunens plankoncepter og skabeloner, at vurderingen kommer med i planernes redegørelse. 3. Bemærkning fra Drastrup Beboerforening v/michael Pedersen, Drastrup skovvej 27, 9200 Aalborg SV vedrørende manglende og mangelfulde beplantningsbælter omkring Drastrup. Svar: Taget til efterretning. Aalborg Kommune har ikke fældet beplantningen mellem Drastrup og naboerhverv. Beplantningsbælterne skal etableres (og genplantes) jf. eksisterende lokalplan. Idet der er tale om privat ejendom er dette et privatretsligt spørgsmål. Den aktuelle klage er videregivet til relevant myndighed (Aalborg Kommunes Bygningsmyndighed). Vedrørende ønske om ny beplantning fastholder Aalborg Kommune tidligere besvarelse fra fordebatten idet beplantning vil blive etableret i forbindelse med byggesagsbehandlingen for de enkelte ejendomme. kl Side 519 af af 740

23 I eksisterende lokalplan (se lokalplanens bilag 3) er allerede fastsat beplantningsprincipper omkring 5y og 5t, beplantning forventes etableret i forbindelse med byggemodning. Beplantningsprincipper fra gældende lokalplan videreføres. 5. Bemærkning fra Frejlev Samråd v/fmd. Ruth Christensen vedrørende bekymringer om trafikbelastning og infrastruktur samt områdets afgrænsning. Svar: Taget til efterretning. En ændring i anvendelsen af det udvidede aflastningsområde fra butikker med pladskrævende varegrupper til funktioner som f.eks. større udvalgsvarebutikker vurderes kun at medføre en beskeden mertrafik til og fra City Syd. Ændringerne har derfor kun ringe betydning for vejnettet uden for City Syd området. Planerne for realiseringen af den 3. Limfjordsforbindelse ligger i øvrigt uden for denne planændring. Med hensyn til behovet for opgradering af tilkørslen fra Kærvedgaardsvej er Aalborg Kommune opmærksomme på, at der om morgenen i visse tidsrum kan være problemer med bilkø og længere ventetider for sidevejstrafikanterne. kl Side 620 af af 740

24 Bilag: Byrådet Kommuneplantillæg for udvidelse af aflastningsområdet City Syd Forslag til Lokalplan , Erhverv og butikker, City Syd (med miljørapport) Samlet indsigelser kl Side 721 af af 740

25 Punkt 6. Godkendelse af kommuneplantillæg nr Byudviklingsplan for Godthåb med miljørapport (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender Kommuneplantillæg med nedenstående ændring, og at matr.nr. 6ap Nr. Svenstrup By, Svenstrup, del af matr.nr. 70b Volstrup By, Ø. Hornum, matr.nr. 77b Volstrup By, Ø. Hornum og matr.nr. 78 B Volstrup By, Ø. Hornum tilbageføres fra byzone til landzone Forslag til ændring i kommuneplantillæg I retningslinje Rekreative stier forlænges den fremtidige rekreative sti fra Solskrænten og ned til trampestien langs Guldbækken i den nordlige del af Godthåb videre til Oldstien. Det vurderes, at ændringerne ikke på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelsen har givet anledning til ændringerne. Der er derfor ikke behov for fornyet høring i henhold til Lov om planlægning. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. kl Side 122 af af 940

26 Sagsbeskrivelse Fakta om planen Byudviklingsplanen for Godthåb fastlægger retninger og mål for Godthåbs fremtidige udvikling. Byudviklingsplanen indeholder en revision af kommuneplanrammer og retningslinjer i overensstemmelse med målene for byen. Tidsplan Fordebat Igangsætning godkendt af By- og Landskabsudvalget i møde den 26. januar 2017 (punkt 18). Fordebatten var i perioden 1. februar til 1. marts Opsamling på fordebat godkendt i By- og Landskabsudvalget i møde den 7. september 2017 (punkt 5). Godkendelse af planforslag til offentlig høring By- og Landskabsudvalgets møde den 16. august 2018 (punkt 7). Magistratens møde den 20. august 2018 (punkt 4). Byrådets møde den 27. august 2018 (punkt 2). Forslaget har været offentliggjort i perioden 5. september til og med 31. oktober Borgermøde Der har været afholdt borgermøde om planen den 12. september 2018 i Godthåb Forsamlingshus. Link til digitale planer Kommuneplantillæg kl Side 23 af af 940

27 Oversigtskort Formål og baggrund Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en byudviklingsplan for Godthåb, der sikrer, at byrådets mål og strategier fra Fysisk Vision 2025 omsættes til konkret planlægning i Godthåb. Byen er i Fysisk Vision 2025 udpeget som oplandsby med særligt vækstpotentiale. Byudviklingsplanen skal definere klar identitet, struktur og sammenhængskraft for Godthåb og sikre synergi og helhed i fremtidige initiativer i området. Godthåb har ca indbyggere og er beliggende i kort afstand til Aalborg. Godthåb er et af kommunens mindre bysamfund med en særlig landsbykarakter. I kraft af byens natur- og landskabskvaliteter, den forholdsvis lille størrelse, de mange historiske islæt, og service som skole, købmand mv., er Godthåb en meget attraktivt bosætningsby. Kommuneplantillæggets indhold Arbejdet med byudviklingsplanen har resulteret i et forslag med følgende indhold: Byudviklingsplanen skaber rummelighed til ca. 265 nye boliger i den kommende 12-års periode. Rummeligheden udvides hermed fra ca. 60 boliger. De nye boligområder i Godthåb findes via omdannelse af 2 tidligere erhvervsområder: Andersens Stålvarefabrik, Døsebækparken: Området rummer den tidligere Andersens Stålvarefabrik og et ubebygget areal. Der kan ske en omdannelse af de tidligere fabriksbygninger med respekt for områdets kulturhistoriske værdier, der er kortlagt efter SAK- kl Side 324 af af 940

28 metoden (Screening Af Kulturmiljøer). Ny lokalplan for området udarbejdes tidsmæssigt parallelt med byudviklingsplanen. Ved Oldstien: Området rummer pt. Den gamle Brugs, der er omdannet til boliger samt en murerog entreprenørvirksomhed med mindre erhvervsbygninger og oplag. Der kan etableres et nyt boligområde på arealet i harmoni med beliggenheden ved Hammerværket og Guldbækken. Nye boligområder er indpasset i forhold til landskabs- og naturinteresser. Centerområdet langs Ridemandsmøllevej udvides, og der er udpeget en bymidte for Godthåb, hvor der kan placeres butikker. Det udlagte erhvervsareal i Godthåb reduceres ved omdannelse til boligområder og udvidelse af centerområdet. Drikkevandsinteresserne i Godthåb respekteres. Boligområdet ved Skipper Clements Vej er reduceret med den del, der ligger inden for indvindingsoplandet til Svenstrup Vandværk, Atletikvej. Skovrejsningsområde er udvidet med den del af boligområdet ved Skipper Clements Vej, der er reduceret grundet beliggenheden i indvindingsopland. Cykelsti er fastlagt i boligområde ved Lille Volstrupvej. Rekreative stiforbindelser er udvidet med planlagte forbindelser vest og nord for byen. Revision og redaktionelle rettelser af alle kommuneplanrammer for Godthåb. Konsekvensrettelser af tilhørende retningslinjer. Kommuneplantillæg består af: Nyhedsbrev og vejledning for kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Godthåb (strategidelen som desuden er vedlagt som bilag i en grafisk opsat udgave.) Redegørelse o Baggrund og formål o Forudsætninger for planen o Beskrivelse af ændringer i forhold til gældende planlægning o Miljørapport Reviderede retningslinjer Nye og reviderede kommuneplanrammer. Den egentlige byudviklingsplan er udgivet i en grafisk opsat udgave, der er vedhæftet som bilag. Byudviklingsplanen vil blive fulgt op af lokalplaner for nye boligområder. Som opfølgning på byudviklingsplanen vil der endvidere blive udarbejdet konkrete projekter i Godthåb i samarbejde med Godthåb Samråd. Projekterne er en følge af, at byrådet har afsat 28 mio. kr. over 4 år til konkrete projekter i de 11 oplandsbyer. Overførsel af areal fra byzone til landzone Kommuneplantillægget omfatter endvidere tilbageførsel af følgende byzonearealer til landzone, da arealerne ikke skal anvendes til byudvikling: Matr.nr. 6ap Nr. Svenstrup By, Svenstrup, ca. 3,7 ha. Ejet af Naturstyrelsen. Arealet er ikke omfattet af eksisterende kommuneplanrammer, og er fredskovspligtigt. Del af matr.nr. 70b Volstrup By, Ø. Hornum, ca. 8,3 ha. Ejet af Aalborg Kommune. Matr.nr. 77b Volstrup By, Ø. Hornum, ca. 3,0 ha. Ejet af Aalborg Kommune. Matr.nr. 78b Volstrup By, Ø. Hornum, ca. 3,7 ha. Privatejet. Arealet tages ud af boligrammen 6.2.B11, udlægges til skovrejsningsområde og ligger i indvindingsopland til Svenstrup Vandværk, Atletikvej. Berørte grundejere er hørt i min. 8 uger inden endelig beslutning om tilbageførsel. Ejeren af matr.nr. 78b Volstrup By, Ø. Hornum har fremsendt indsigelse imod, at arealet tilbageføres til landzone. Indsigelsen er behandlet sammen med de øvrige indsigelser og bemærkninger nedenfor. kl Side 425 af af 940

29 Miljøvurdering af planer Miljørapporten har været i offentlig høring sammen med planen. I forbindelse med den endelige godkendelse af planen er der lavet en sammenfattende redegørelse, jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Sammenfattende redegørelse Integrering af miljøhensyn i planen: Planen er udarbejdet på et overordnet niveau, og derfor er miljøhensyn også vurderet på et overordnet niveau og er ud fra en helhedsbetragtning for hele byen. I forbindelse med byudviklingsplanen er det tilstræbt at skabe mulighed for at udvikle byen på en bæredygtig måde set i forhold til en lang række faktorer som placering af nye arealudlæg, udnyttelse af eksisterende byområder til andre formål, trafikbetjening, landskab, naturinteresser osv. Behandling af udtalelser indkommet i offentlighedsfasen: I forbindelse med offentlighedsfasen er indkommet 8 bemærkninger/indsigelser af forskellig karakter. Der er forslag om en sti til cyklister og fodgængere i den nordlige del af Godthåb langs Solskrænten og med forbindelse til Oldstien tværs gennem Guldbækdalen. Etablering af en cykel- og gangsti langs Solskrænten medtages ikke i byudviklingsplanen, da det er muligt at færdes på villavejene Påskevej og Pinsevej på store dele af strækningen. Forslaget om at forlænge den fremtidige rekreative sti fra Solskrænten, ned til trampestien langs Guldbækken og videre til Oldstien indarbejdes i byudviklingsplanen, da det skaber bedre sammenhæng til udnyttelsen af Oldstien og hermed til skole og idræt. To udtrykker bekymring for trafiksikkerheden på Tostrupvej og ved indkørslen til byen på Volstrupvej. Trafiksikkerheden vurderes løbende i kommunen og trafiksikkerhedsmidlerne prioriteres løbende på baggrund af uhelds- og hastighedsbilledet i hele kommunen. De steder, hvor der kan opnås den største uheldsreduktion, prioriteres først. Der er heldigvis ikke registreret nogle uheld over de seneste 15 år. Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i byudviklingsplanen. Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg bemærker, at udsynet til og bevaring af skovbrynet er vigtigt. Byudviklingsplanen sikrer, at ny bebyggelse skal tilpasses skovlandskabet, så der med bebyggelsen og dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i byudviklingsplanen. Valg af plan ud fra de behandlede alternativer: 0-alternativet er ikke valgt, da Aalborg Kommune har stor interesse i at udnytte potentialer for byvækst. I forbindelse med miljørapporten er forskellige alternative byudviklingsretninger for Godthåb vurderet. Den valgte løsning med videreførelse af eksisterende arealudlæg til byudvikling, samt omdannelse af tidligere erhvervsområder til boligområder, vurderes at være den løsning, der har mindst indvirkning på miljøet. Overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger af planen: Byudviklingsplanen er udarbejdet på et overordnet niveau, og derfor er der ikke planer om at iværksætte konkrete overvågningsprogrammer. Realiseringen af byudviklingsplanen kræver opfølgende detailplanlægning. Derfor vil opfølgning og eventuel lovovervågning ske i forbindelse med udarbejdelse og administration af lokalplaner, ved administration af sektorlovgivning og ved VVM-screening eller miljøkonsekvensrapport for større bygge- og anlægsprojekter. Økonomi Gennemførelsen af kommuneplantillægget kan medføre udgifter for kommunen i forbindelse med tilbageførsel af arealer til landzone. Ejer kan fremsætte krav om erstatning for faktisk afholdte udgifter med henblik på ejendommens udnyttelse i byzone. Det er alene positive udgifter som eksempelvis rådgiverhonorarer og skat, der kan erstattes, hvorimod eventuel mistet spekulationsgevinst ikke erstattes. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: kl Side 526 af af 940

30 1. Jørgen Stefansen 2. Marianne Lindhard 3. Anni Tindahl Østergaard 4. Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg, v/ Steen Birkedal Nielsen 5. Anders Hessner, Gangsted Advokatfirmaet på vegne af ejerne af matr.nr. 78b Volstrup By, Ø. Hornum 6. Ann Hass Andersen, Idavang 34, 9230 Svenstrup 7. Peter Hedegaard Hansen, Lunden 36, Godthåb, 9230 Svenstrup 8. Peter Foged. Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Bemærkning fra Jørgen Stefansen vedrørende landbrugsarealet nord for Oldstien. Foreslår dels at arealet anvendes til leg, sport og naturoplevelser og dels til græsning. Svar: Taget til efterretning. Arealet ligger i rammeområde 6.1.N1 Guldbækken og er udlagt til naturbeskyttelse, landbrug og rekreative formål. Den foreslåede anvendelse er således mulig på baggrund af gældende planlægning. Byudviklingsplanen forhindrer ikke, at arealet dyrkes. 2. Bemærkning fra Marianne Lindhardt vedrørende sti til cyklister og fodgængere i den nordlige del af Godthåb langs Solskrænten og med forbindelse til Oldstien tværs gennem Guldbækdalen. Svar: Delvist imødekommet. Etablering af en cykel- og gangsti langs Solskrænten medtages ikke i byudviklingsplanen. Det er på hovedparten af strækningen muligt at færdes på villavejene Påskevej og Pinsevej. Herudover er der ca. ca. 100 meter langs Solskrænten uden fortov. I planforslaget er der foreslået en fremtidig rekreativ sti fra Solskrænten og ned til trampestien langs Guldbækken. Forslaget om at forlænge den til Oldstien indarbejdes i byudviklingsplanen, da det skaber bedre sammenhæng til udnyttelsen af Oldstien og hermed til skole og idræt. 3 a. Bemærkning fra Anni Tindahl Østergaard, der er glad for planen om skovrejsning og for at der ikke planlægges for omfartsvej vest om Godthåb. Foreslår etablering af nye chikaner på Tostrupvej ved Lille Volstrupvej og ved byskiltet på Volstrupvej, for at sikre at bilisterne overholder fartgrænsen. Svar: Ikke imødekommet. I 2017 blev der foretaget en trafiktælling og hastighedsmåling på Tostrupvej mellem Lille Volstrupvej og Pumpestræde. Tælling viste at der på et gennemsnitsdøgn kører ca køretøjer. På denne strækning er den tilladte hastighed 50 km/t. Gennemsnitshastigheden blev målt til 43,8 km/t og 85% af køretøjerne kørte under 52,7 km/t. Dette er ikke særlig høj hastighed sammenlignet med tilsvarende steder. Der findes ingen trafiktælling eller hastighedsmåling for Volstrupvej. Til gengæld er der heldigvis ikke registreret nogle uheld over de seneste 15 år. Trafiksikkerhedsmidlerne prioriteres løbende på baggrund af uhelds- og hastighedsbilledet i hele kommunen. De steder, hvor der kan opnås den største uheldsreduktion, prioriteres først. Strækningen på Tostrupvej fra Ridemandsmøllevej til Solskrænten forventes asfalteret i I den forbindelse renoveres eksisterende bump. 3 b. Bemærkning fra Anni Tindahl Østergaard vedrørende parkeringspladser, der skal indtænkes, når der gives mulighed for nye butikker. Svar: Taget til efterretning. I forbindelse med etablering af butikker skal kommunens parkeringsnorm overholdes. 3 c. Bemærkning fra Anni Tindahl Østergaard vedrørende placering af butik i erhvervsområde ved busholdepladsen. Svar: Ikke imødekommet. kl Side 627 af af 940

31 I byudviklingsplanen for Godthåb fastlægges det, at butikker skal etableres i centerområdet langs Ridemandsmøllevej. Denne placering i øst for Ridemandsmølle er hensigtsmæssig både i forhold til trafikstrukturen i byen og i forhold til, hvor hovedvægten af byens boliger er beliggende. 3 d. Bemærkning fra Anni Tindahl Østergaard vedrørende en ny skole i Godthåb. Der bør udlægges areal til en ny skole i Godthåb, da der er for mange børn på begge skoler i Svenstrup, og den private Lyngbjerggårdskole i Godthåb ikke har plads til alle byens børn. Svar: Ikke imødekommet. Godthåb hører til Højvangskolens distrikt. Der er ingen konkrete planer om udvidelse, eller om etablering af nye skoler i distriktet. Der er maksimalt to spor på alle årgange, så langt frem prognoserne viser, og det har skolen plads til. Der er opmærksomhed på boligudviklingen og evt. konsekvenser for elevtallet. Der er udlagt arealer ved skolen til en evt. udvidelse i tilfælde af pladsmangel. 4. Indsigelse fra Danmarks Naturfredningsforening i Aalborg, der mener, at der ikke bør byudvikles inden for skovbyggelinjen. DN henviser specifikt til arealerne på begge sider af Lille Vostrupvej. Svar: Ikke imødekommet. I byudviklingsplanen udlægges ikke nye arealer inden for skovbyggelinjen. Arealerne på begge sider af lille Volstrupvej er eksisterende byzonearealer, der ligger inden for skovbyggelinjen ved den nye Billeskov vest for Godthåb. Arealerne fastholdes til byudvikling, da skoven hermed kommer til at omslutte byen. I kommuneplanrammerne sikres det, at ny bebyggelse skal tilpasses skovlandskabet, så der med bebyggelsen og dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. 5. Indsigelse fra Anders Hessner, Gangsted Advokatfirmaet på vegne af ejerne af matr.nr. 78b Volstrup By, Ø. Hornum, der ikke ønsker arealet tilbageført til landzone. Mener, at udpegning til skovrejsning medfører at arealet ikke kan anvendes til landbrug. Mener endvidere at arealet i realiteten udlægges til offentlige formål, da der udlægges en rekreativ sti gennem området. Henviser til en sag fra 2004, hvor Aalborg Kommune undlod at tilbageføre arealet til landzone. Svar: Ikke imødekommet. Udlæg af areal til skovrejsningsområde i kommuneplanen udelukker ikke landbrugsmæssig drift af arealer. Det fremgår eksplicit af retningslinjen om udpegning af skovrejsningsområder, at udpegningen ikke hindrer fortsat landbrugsdrift. Ændringen til nyt skovrejsningsområde med en gennemgående rekreativ sti kan ikke sidestilles med, at arealet udlægges til offentlige formål, jf. planlovens 48. Planlovens 48 gælder for arealer, der i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til offentlige formål. Arealet kan netop udnyttes til landbrugsdrift, hverken skovrejsning eller rekreativ sti forhindrer dette. Ved boligudbygning mod vest skal bebyggelsen danne en elegant kant for byen mod skoven mod vest, Billeskoven. Den samlede bebyggelse skal i skala, formsprog og materialevalg tilpasses det omgivende skovlandskab, så der med bebyggelsen og dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. Desuden skal bebyggelsen underordne sig de terrænmæssige forhold på stedet. Haver og friarealer skal flettes sammen med skoven ved at have skovkarakter. Friarealer skal placeres tættest på skoven. I forhold til sagen fra 2004, hvor kommunen undlod at tilbageføre arealet til landzone, er der i dag en skærpet interesse for at sikre grundvandet, hvilket begrunder, at arealet igen ønskes tilbageført. 6. Indsigelse fra Ann Hass Andersen, Idavang 34, 9230 Svenstrup vedrørende trafikbelastning af Danagården og ønske om alternativ vejadgang ved Erikasvej til den ny del af Danagården og Fenris Allé. Svar: Ikke imødekommet. Den foreslåede vejadgang er Oldstiens opkobling til Zincksvej. Oldstien er en del af det overordnede stinet i Godthåb, der ikke anvendes til biltrafik. 7. Bemærkninger fra Peter Hedegaard Hansen, Lunden 36, Godthåb, 9230 Svenstrup vedrørende Tostrupvej. Der bliver kørt for stærkt, særligt mellem busholdepladsen og ned til vejbump ved Kildevej. Den kl Side 728 af af 940

32 øgede trafikmængde udgør en sikkerhedsrisiko for gående og cyklister og medfører støj. En løsning kan være flere vejbump og en sti i den ene side af vejen. Vejens beskaffenhed er i slem forfatning og kan ikke bære øget trafik. Svar: Ikke imødekommet. Se svar under 3a. 8. Indsigelse fra Peter Foged vedrørende linjeføring af rekreativ vest for Godthåb ved Lille Volstrupvej. Ønsker stien flyttet mod vest, da det er mere hensigtsmæssigt i forhold til placering af adgangsveje til de nye boligområder og i forhold til eventuelt senere at udvikle flere nye boligområder mod nordvest. Svar: Ikke imødekommet. Den rekreative sti i byudviklingsplanen er udtryk for et princip om, at der skal skabes nord-syd gående forbindelse umiddelbart vest for byen. I forbindelse med lokalplanlægning vil stien blive fastlagt konkret blandt andet under hensyntagen til, hvor de nye adgangsveje placeres og trafiksikkerhed. kl Side 829 af af 940

33 Bilag: Byrådet Samlet pdf. af bemærkninger til Byudviklingsplan Godthåb Byudviklingsplan for Godthåb (grafisk opsat) Kommuneplantillæg kl Side 930 af af 940

34 Punkt 7. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, øst for Hålsvej, Fjellerad (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender Kommuneplantillæg endeligt uden ændringer. Lokalplan endeligt med nedenstående ændringer. Forslag til ændringer i lokalplan For at sikre muligheden for at designe bæredygtig bebyggelse til området anbefaler By- og Landskabsforvaltningen, at indsigelse om tagudformning imødekommes ved at tilføje ensidig taghældning som en mulig tagform. Lokalplanens bestemmelser I pkt. 6.3 ændres bestemmelsen til følgende: Tage skal udføres som sadeltag, fladt tag eller med ensidig taghældning. Sadeltage skal have en hældning på mellem 15 og 45 grader. Ensidig taghældning skal udføres med en hældning på 5 grader og skal falde fra syd mod nord. Tagudhæng på bygninger må udføres med et fremspring på max. 50 cm, målt vinkelret på facaden. Det vurderes, at ændringerne ikke på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelsen har givet anledning til ændringerne. Der er derfor ikke behov for fornyet høring i henhold til Lov om planlægning. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. kl Side 131 af af 540

35 Sagsbeskrivelse Fakta om planen/planerne Lokalplanen og kommuneplantillægget omfatter et areal på ca. 3 ha. Der kan etableres op til 24 boliger på grunden fordelt på åben/lav, tæt/lav og etagebebyggelse i maks. 2 etager. Adgang til området skal ske fra Hålsvej, og den interne infrastruktur opbygges med en overordnet stamvej, boligveje herfra samt interne stier, som skal binde det nye område sammen med den eksisterende by. De nye boliger skal indpasses i det eksisterende terræn. Tidsplan Fordebat Igangsætning godkendt af By- og Landskabsudvalget i møde den 24. november 2016 (punkt 7) Fordebatten var i perioden 30. november januar 2017 Opsamling på fordebat i By- og Landskabsudvalget i møde den 9. februar 2017 (punkt 6). Godkendelse af planforslag til offentlig høring By- og Landskabsudvalgets møde 16. august 2018 (punkt 6) Magistratens møde 27. august 2018 (punkt 6) Byrådets møde 10. september 2018 (punkt 6). Forslagene har været offentliggjort i perioden 14. september til og med 9. november Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg kl Side 232 af af 540

36 Oversigtskort Formål og baggrund Baggrunden for planerne er et ønske om at tiltrække nye indbyggere til Fjellerad. Dette bygger på et lokalt borgerinitiativ, som understøttes af en bygherre, der vil udvikle området. Planerne giver mulighed for at udvide Fjellerad med op til 24 boliger. Lokalplanen skal sikre, at bebyggelsen tilpasses det eksisterende terræn, at der udlægges fælles friarealer i områdets lavning mod syd, at vejadgang sker fra Hålsvej, at der føres en offentlig sti gennem området, at der etableres LAR-løsninger for håndtering af overfladevand, og at der etableres en pumpestation i den sydlige del af området. Kommuneplantillæggets indhold Kommuneplantillæg udvider kommuneplanramme 7.5.L1 med ca. 3 ha. Af denne grund indskrænkes kommuneplanramme 7.9.A3 med samme areal. Bestemmelserne i kommuneplanramme 7.5.L1 ændres desuden, så det bliver muligt at bygge 2 etager i stedet for 1½, og der åbnes op for at kunne etablere etageboliger i maks. 2 etager. Herforuden ændrer kommuneplantillægget på retningslinje og 3.1.1, idet der udlægges ca. 3 ha nyt areal til boligudvikling. Retningslinje indskrænkes med samme areal. Lokalplanens indhold kl Side 33 af af 540

37 Lokalplanen giver mulighed for at opføre 24 boliger på et areal syd for Fjellerad. Der kan opføres åben-lav og tæt-lav bebyggelse samt etageboliger i op til 2 etager og med en maksimal bygningshøjde på 8,50 meter. Dog kan maks. halvdelen af boligerne være etageboliger. Tæt-lav bebyggelse og etageboliger kan opføres i grupper med maks. 3 boliger i stueplan. Arkitektonisk stiller lokalplanen krav om, at ny bebyggelse opføres med facader i teglsten, alternativt træ hvis bebyggelsen fremstår med en nutidig arkitektur. Enkelte elementer kan dog udføres i andre materialer. Herforuden skal tage udføres som sadeltage, fladt tag eller med ensidig taghældning. Sadeltage skal have en hældning på mellem 15 og 45 grader. Ensidig taghældning skal udføres med en hældning på 5 grader og skal falde fra syd mod nord. Der er sat en begrænsning på tagudhæng, så de må udføres med et fremspring på maks. 50 cm, målt vinkelret på facaden. Den nye bebyggelse placeres på et areal, hvor terrænet falder 5 m fra nord mod syd. Det skrånende terræn ønskes bevaret, og derfor indeholder lokalplanen bestemmelser om bebyggelsens placering i landskabet og generelt terrænregulering. Her foruden er der en lavning i den sydligste del af lokalplanområdet. Dette areal skal friholdes til fælles opholdsareal, stiforløb, regnvandsbassin og andre LAR-løsninger. Syd for lokalplanområdet løber en eksisterende sti, kaldet Møllestien af de lokale. Denne sti skal føres ind gennem lokalplanområdet, og der skal sikres offentlig adgang for alle byens borgere. Lokalplanen skal sikre, at vejadgang sker fra Hålsvej. Internt i området opbygges infrastrukturen med en overordnet stamvej, hvorfra trafikken kan fordeles til boligvejene. Lokalplanen indeholder bestemmelser om vejenes bredde og udtryk. Det nye boligområde er på nuværende tidspunkt ikke indarbejdet i spildevandsplanen. Den eksisterende spildevandsledning ligger under Hålsvej, nord for lokalplanområdet. For at få de nye boligers spildevand ledt til den eksisterende spildevandsledning er det nødvendigt at etablere en pumpestation i lokalplanområdets sydlige del. Lokalplanen indeholder bestemmelser, der skal sikre areal og vejadgang til pumpestationen. Navngivning af ny vej I forbindelse med 1. forelæggelse af planerne godkendte By- og Landskabsudvalget Bakkekammen som nyt vejnavn. Miljøvurdering af planer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til miljøscreeningen eller klager over afgørelsen om ikke at lave miljørapport. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Torben Kielgast Lauritsen, Vaarstvej 332, 9260 Gistrup Henvendelsen er behandlet nedenfor. 1. Indsigelse fra Torben Kielgast Lauritsen vedrørende bestemmelser om tagudformning. Svar: Imødekommet. Indsigelsen er imødekommet ved at tilføje ensidig taghældning som en mulig tagform i lokalplanen. Dette skyldes, at intentionen med området er at designe bæredygtig bebyggelse, som kan udnytte passiv solvarme. Yderligere vil den nye bebyggelse blive placeret i yderkanten af Fjellerad på et område, der skråner væk fra byen og har derfor ikke en direkte arkitektonisk sammenhæng hermed. kl Side 434 af af 540

38 Bilag: Byrådet Forslag til Lokalplan Boliger, øst for Hålsvej, Fjellerad Pdf. af indsigelse til LP Kommuneplantillæg for boliger ved Hålsvej i Fjellerad kl Side 535 af af 540

39 Punkt 8. Godkendelse af skema A for helhedsplanen for Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 23, Viktoriagade 14-28, og Fredensvej By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, renoveringsprojektet og den tilhørende helhedsplan, en renoverings- og ombygningsudgift på kr. inkl. moms, et rente- og afdragsfrit lån på kr. som led i en kapitaltilførsel til afdelingen (1/5 ordning), en kommunal garanti på maks kr. for realkreditlån til finansiering af projektet. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. kl Side 136 af af 440

40 Sagsbeskrivelse Bygherre: Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 23, Viktoriagade14-28, Fredensvej 1-25, Viktoriagade Afdeling 23 består i dag af 29 boliger. Boligerne er fordelt på flere placeringer beliggende på Viktoriagade og Fredensvej. Antallet af boliger og fordeling forbliver uændret efter renovering. Der er tale om en helhedsplan der vil bringe afdelingens boliger op til nutidige standarder og løse de mange problemer med fugt og kuldegener samt uhensigtsmæssig indretning. Der er således tale om en omfattende renovering i 17 af de 29 boliger med henblik til at skabe tilgængelighed i disse boliger. De 17 boliger renoveres endvidere samtidig med nyt bad og ombygning af køkken. Projekt Alle boliger vil gennemgå følgende forbedringer: Mekanisk ventilation med varmegenvinding Udskiftning af vinduer og døre Ny tagbeklædning Opretning af tagkonstruktionen Efterisolering af tag Opretning/renovering af murværk. Projektet vil overholde kravene til renoveringsklasse 2 i Bygningsreglementet Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned uden forbrug efter renovering Tæt/Lav byggeri 29 stk. 3-5-værelses på m kr kr. Økonomi Den samlede renoveringsudgift for afdelingen er beregnet til kr. svarende til kr. pr. m 2. Husleje kl Side 237 af af 440