Grønlandsudvalget GRU Alm.del Bilag 72 Offentligt
|
|
- Thea Lindholm
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grønlandsudvalget GRU Alm.del Bilag 72 Offentligt Redegørelse om status for produktionen af Grønlandske søkort Område Arktis og Søopmåling Dato 27. september 2017 J nr / RCA Indledning I redegørelsen er hovedvægten lagt på at beskrive de problemstillinger, der er specifikke for søkortproduktionen i Grønland, og som er opstået som konsekvens af Geodatastyrelsens udflytning. Der redegøres desuden for Geodatastyrelsens arbejde med søopmåling og søkortproduktion og den kompetenceopbygning, som er foretaget siden forespørgselsdebat om grønlandske søkort (F 32) d. 17. maj 2016, hvor følgende tekst blev vedtaget: I forbindelse med Geodatastyrelsens udflytning er der opstået en unik situation, hvor kun 1 ud af 15 højt specialiserede medarbejdere har valgt at følge med styrelsen til Aalborg. Søkortproduktion er et yderst komplekst fagområde, hvor medarbejdernes kompetencer normalt opbygges gennem flere års sidemandsoplæring. Derfor bliver opfyldelsen af samarbejdsaftalen med Grønlands Selvstyre forsinket. Folketinget opfordrer regeringen til at fortsætte arbejdet med at genetablere kompetencerne til produktionen af de grønlandske søkort samt sikre en god dialog og et fortsat godt samarbejde med selvstyret om en revideret samarbejdsaftale om grønlandske søkort inden udgangen af Desuden opfordrer Folketinget regeringen til, at denne særlige situation ikke danner præcedens for fremtidig udflytning af statslige arbejdspladser. Udvælgelsen af emner i redegørelsen er udtryk for en prioritering i forhold til aktualitet og væsentlighed blandt andet på baggrund af de indkomne GRU-spørgsmål i løbet af Baggrund Den moderne søopmåling i Grønland tog sin begyndelse omkring 2. verdenskrig, da US Coast Guard foretog opmåling omkring de amerikanske baseanlæg ved Thule, Søndre Strømfjord og Narsarsuaq samt det nuværende Grønnedal. Opmålingen startede ved Diskoøen og videre sydover. Efter forliset af M/S Hans Hedtoft i 1959 blev søopmålingen ved Grønland opprioriteret. Der blev bevilget bygning af 4 mindre opmålingsbåde samt indsætning af to større inspektionsskibe. I samme forbindelse blev produktionen af søkort over Grønland, med fokus på Vestgrønland, Geodatastyrelsen Lindholm Brygge Nørresundby T: E: gst@gst.dk Side 1/13
2 betydeligt forøget. Størstedelen af de eksisterende producerede grønlandske søkort er fremstillet i perioden fra Søkortene byggede i væsentlig omfang på Geodætisk Instituts kortlægning over Grønland fra 1940 erne. Kortlægningen var karakteriseret ved, at der ikke var gennemført en nøjagtig geografisk opmåling af Grønland inden søkortlægningen fandt sted, og at kystlinjen derfor ikke ligger geografisk korrekt. Indtil 1967 blev der foretaget søopmåling af Grønlands åbne farvande op til Qaqortoq. Herefter blev der kun opmålt indenskærs i Grønland med de 4 mindre opmålingsbåde indtil 1980, hvor bådene efterhånden var blevet nedslidte. Opmålingen ved Grønland blev derefter indstillet. Søkortene over området blev opdateret i takt med at rettelser og tilføjelser blev modtaget. Efter en pause på 8 år, besluttede Forsvarsministeriet i 1989, at søopmålingen ved Grønland skulle genoptages med to mindre skibe. Opmålingerne blev indarbejdet i de søkort, der var udarbejdet i perioden Opgaven med opdatering og udgivelse af søkort blev i 1989 overført med Søkortarkivet til Kort- og Matrikelstyrelsen, den senere Geodatastyrelsen. Kort- og Matrikelstyrelsen vurderede i midten af 00 erne, at en modernisering af produktionen af de grønlandske søkort skulle opprioriteres. Det skyldtes bl.a., at nye digitale søopmålinger fra grønlandske farvande ikke kunne lægges ind i de eksisterende søkort. Årsagen hertil var, at de gamle søkort var fejlagtigt placeret i forhold til moderne positionering med satellitter. Positionering med satellitter var på det tidspunkt blevet en alment tilgængelig teknologi til søopmåling og navigation i Grønland. Aftale om søkort i Grønland I 2009 blev Aftale om samarbejde på geodataområdet indgået mellem Miljøministeriet som ansvarlig sø- og landkortlægningsmyndighed for Danmark, Grønland og Færøerne og det Grønlandske Selvstyre. I forbindelse med ressortomlægningen i 2015 overgik ansvaret for kortlægningen fra Miljøministeriet til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Aftalen fastlægger blandt andet, at der skal etableres genoprettede og digitaliserede søkort over Sydvestgrønland inden udgangen af Opgaven er beskrevet i bilag 1 til samarbejdsaftalen af 30. oktober Af aftalen fremgår det, at der nedsættes et kontaktudvalg, som skal sikre samarbejdet. Kontaktudvalget behandler alle forhold under samarbejdsaftalen, herunder eventuelle ændringer i underliggende bilag. Side 2/13
3 Området i Sydvestgrønland var dækket af 65 papirsøkort, men Kort- og Matrikelstyrelsen, Selvstyret og Nautisk Udvalg i Grønland vurderede, at området burde dækkes af 73 genoprettede og digitaliserede søkort pga. sejladsmønstre. Ligeledes vurderede Kort- og Matrikelstyrelsen, at det var nødvendigt at opdatere søkortene efter nyeste standarder og tilføje ekstra relevant information i de enkelte søkort som f.eks. udsnit af søkort i bedre målestok for vanskelige besejlingsområder (forstørrelse af et smalt stræde eller indsejlingen til en havn). Kort og Matrikelstyrelsen konstaterede, at det var nødvendigt at indføre et nyt produktionssystem for at gennemføre den omfattende søkortlægning over Grønland. Dette skete i løbet af Produktionssystemet og ITmiljøet gav problemer i de første par år og blev efterfølgende optimeret og udviklet på en række områder. Der blev samtidigt tilført flere ressourcer til produktionen, således at det lykkedes at nå op på en tilfredsstillende produktion i 2014 og Kilde: Rigsrevisionens fortsatte notat om Danmarks indsats i Arktis: November ) De søkort, der er produceret i perioden , er omfattet af aftalen med Grønlands selvstyre. 2) Geodatastyrelsen oplyste efter beretningens færdiggørelse i 2013, at styrelsen kun forventede at udgive 2 søkort i Kort- og Matrikelstyrelsen har gradvist fra midten af 00 erne allokeret flere ressourcer til produktionen af grønlandske søkort og i foråret 2015 var der 15 personer direkte allokeret til produktion af grønlandske søkort. I 2013 udgav Rigsrevisionen "Beretning om Danmarks indsats i Arktis, hvor forhold som vedrører rigsfællesskabet blev undersøgt. Formålet med undersøgelsen var at vurdere, om de danske myndigheders ansvar for indsatserne i rigsfællesskabets dele af Arktis var klart fordelt, og om indsatserne svarede til risikoen ved den øgede sejlads. På søkortområdet konkluderede Rigsrevisionen, at forudsætningen for at nå de aftalte mål om i alt 73 søkort inden udgangen af 2018 var, at produktionssystemet skulle optimeres og udvikles på en række områder. I november 2016 offentliggjorde Rigsrevisionen et notat som opfølgning på Beretning om Danmarks indsats i Arktis. Af notatet fremgår det, at Geodatastyrelsen havde optimeret produktionssystemet samt forbedret sit interne IT-netværks hastighed og kapacitet. Desuden var der tilført ekstra Side 3/13
4 årsværk til produktionen. Produktionssystemet var efter forbedringerne tilstrækkeligt optimeret til den øgede produktivitet, og Geodatastyrelsen forventede, at kunne opfylde målet om at levere 73 søkort til selvstyret i 2018 ved en opskalering af produktionen. Opskaleringen ville forudsætte ekstra resurser til produktionen i perioden Rigsrevisionen konstaterede i den forbindelse, at styrelsen havde styrket produktionen af søkort på en række områder, men fandt det ikke tilfredsstillende, at Geodatastyrelsen på grund af udflytningen og de deraf følgende opsigelser ikke ville kunne levere søkort efter den tidsplan som var aftalt med Grønlands Selvstyre Status på udflytning og genetablering af kompetencer Som led i regeringens plan Bedre balance blev den tidligere Geodatastyrelsen pr. 1. januar 2016 delt i to selvstændige styrelser; Geodatastyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Geodatastyrelsen flyttede til Aalborg den 1. november Antallet af direkte udflytningsberørte medarbejdere i styrelsen var 92. Geodatastyrelsen havde i forvejen et kontor i Aalborg med 8 medarbejdere. Derudover var der tilknyttet yderligere 13 militære medarbejdere (søopmålere) ansat af Forsvaret samt 4 ubesatte stillinger. Af de 15 medarbejdere i Geodatastyrelsen, der arbejdede med grønlandske søkort, opsagde 14 medarbejdere deres stillinger 1. maj Den hastige medarbejderafgang resulterede i et betydeligt kompetencetab, hvor det ikke var muligt at videregive læring og viden om søkortproduktion generelt, og specifikt om de særlige grønlandske forhold, til nye medarbejdere. I kontoret med ansvar for den grønlandske søkortproduktion har der derfor ikke været de nødvendige kompetencer og ressourcer tilstede til at færdiggøre nye grønlandske papirsøkort i 2016 og Der er i 2016 oparbejdet kompetencer til at producere og udgive de fleste af de elektroniske søkort, som manglede for at dække de samme områder som de papirsøkort, der var udgivet tidligere. Geodatastyrelsen har de sidste 1½ år arbejdet målrettet på at få ansat de nødvendige nye medarbejdere til at kunne varetage produktionen fremadrettet. De nye medarbejdere, som er både produktionsteknikere og akademikere, er ansat på baggrund af deres faglige kompetencer med fokus på hhv. drift og udvikling, således at både de kortsigtede opgaver såvel som de langsigtede opgaver vedr. søkortproduktion for Grønland kan varetages. I Danmark fandtes viden om søkortlægning udelukkende i Geodatastyrelsen og det har derfor været en stor udfordring at finde egnede kandidater med viden om søkortdomænet og søkortproduktion. Stillingsopslag blev derfor også opslået internationalt. Det resulterede i, at 4 af de nye medarbejdere til Side 4/13
5 produktion af grønlandske søkort kommer med erfaring fra den internationale søsterorganisation i Storbritannien. Geodatastyrelsen blev således medio 2017 fuldt bemandet, og der arbejdes på højtryk for at genetablere produktionskapaciteten. Dette sker bl.a. gennem koncentreret kursusaktivitet og indhentning af bistand fra styrelsens internationale søsterorganisationer og maritime samarbejdspartnere. Der har f.eks. været afholdt kurser om grundlæggende søkortviden af UK Hydrographic Office, kurser og workshops om datamodel, datakvalitetssikring og behandling af dybdeinformation af virksomheden IIC Technologies. Desuden har der været afholdt workshop hos systemleverandør i USA om databehandling og produktion af søkort foruden mange interne introduktioner og kurser afviklet af de tilbageblevne erfarne medarbejdere indenfor søkortproduktion i Geodatastyrelsen. I forbindelse med oplæringen af de nye medarbejdere forberedes data, som vil indgå i de nye søkort. Produktionen af data til grønlandske søkort er derfor ikke stoppet, men der er ikke blevet udgivet nye grønlandske papirsøkort i 2016 og Produktion af søkort kræver specifikke kompetencer, der normalt oparbejdes ved sidemandsoplæring. Det gælder bl.a. den omfattende kvalitetskontrol, som hvert søkort undergår. Denne kvalitetskontrol skal sikre, at kritiske informationer om skær og dybder er korrekt angivet i kortene. Grundige kontrolprocedurer er nødvendige af hensyn til sejladssikkerheden og fordi Geodatastyrelsen bærer det juridiske ansvar ved produktion af officielle søkort. Det er Geodatastyrelsens vurdering, at der vil gå nogle år, inden de nye medarbejdere i fuldt omfang kan varetage produktionen af søkort over Grønland. Det er derfor endnu for tidligt at sige, hvor meget produktionen bliver forsinket. Status på aftale med Selvstyret Der har været en løbende god dialog med Selvstyret om revision af samarbejdsaftalen. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet fremsendte et udkast til en revision af aftalen i november Grundet ændringer i den grønlandske regeringskoalition og udskiftning af den grønlandske minister for det berørte område trak aftaleprocessen ud. Der har løbende været en tæt og god dialog med Selvstyret om at finde en løsning på de manglende søkort. I processen ønskede Selvstyret en hensigtserklæring i stedet for en ny aftale, idet Selvstyret ikke ønskede at ændre på 2009-aftalen, herunder Kontaktudvalgets rolle. Side 5/13
6 Den grønlandske naalakkersuisoq for kommuner, bygder, yderdistrikter, infrastruktur og boliger og energi-, forsynings- og klimaministeren underskrev d. 29. august 2017 en hensigtserklæring, der støtter op om samarbejdet og nødvendigheden af produktion af nye søkort. I samme forbindelse var parterne enige om, at opdatere bilag 1 til samarbejdsaftalen på følgende punkter: Ved udgangen af 2017 er der udarbejdet forslag til en prioritering af produktionen fra 2018 og frem for de resterende 41 søkort grønlandske søkort i projektområdet. Ved udgangen af 2018 er der udarbejdet en ny troværdig produktionsplan for de resterende 41 grønlandske søkort i projektområdet, herunder forventet afslutningstidspunkt for produktionen. Produktionsplanen evalueres og justeres løbende på de årlige kontaktudvalgsmøder. Geodatastyrelsen planlægger og tilrettelægger kortlægningen af de øvrige grønlandske farvande udenfor Sydvestgrønland, når produktion af de sidste 41 søkort over Sydvestgrønland nærmer sig en afslutning. Geodatastyrelsen udarbejder en tentativ oversigtsplan i 2021 for prioritering af områderne baseret på brugerønsker, sejladsmønstre og sejladssikkerhed. Desuden er parterne enige om at igangsætte en række aktiviteter til gavn for den grønlandske infrastruktur. Geodatastyrelsen prioriterer udarbejdelsen af elektroniske søkort, hvor der allerede findes nyudgivne papirsøkort. Geodatastyrelsen afdækker i samarbejde med Selvstyret rammerne for at igangsætte et pilotprojekt om brug af elektroniske søkort til fritidssejlads i grønlandske farvande. Geodatastyrelsen vil afholde en workshop for Selvstyret med det formål at orientere om hovedprincipperne i en maritim geografisk datainfrastruktur (MSDI). Eventuelle væsentlige ændringer i produktionsplanen eller øvrige aftalte aktiviteter behandles således fremadrettet i Kontaktudvalget dvs. på administrativt niveau. Ministeren og Naalakkersuisoq orienteres efter kontaktudvalgsmøderne om status for aktiviteterne og eventuelle justeringer i produktionsplanen. Side 6/13
7 Hvordan foregår produktionen af grønlandske søkort Søopmåling udføres for at få kendskab til dybdeforholdene over et havområde. Opmålingen, som ligger til grund for søkortlægningen, foretages normalt fra et skib, der med et avanceret ekkolod opsamler alle informationer over dybdeforholdene i et bredt bælte af havbunden (se figur 1). Søopmåling af de grønlandske farvande foretages i sommerhalvåret med personel og materiel fra Forsvaret på vegne af Geodatastyrelsen. Der opmåles i henhold til en overordnet prioritering, der er fastlagt i samarbejde med Grønlands Selvstyre. Figur 1. Eksempel på søopmåling af havbunden ved hjælp af ekkolod. Kilde: Noaa. Søkortlægning gengiver alle informationer af betydning for sejladsen på søkort, herunder også resultatet af søopmålingen. Nye søkort bliver udgivet både analogt som papirsøkort og digitalt som Elektroniske Søkort (også kaldet ENC). Papirsøkort og elektroniske søkort er baseret på de samme data, men data vises forskelligt. Elektroniske søkort er tilpasset til visning i de systemer, som erhvervstrafikken anvender til navigation. Når søkortene digitaliseres, kan de vises på elektroniske navigationssystemer og nye rettelser og informationer kan gennemføres enkelt og smidigt. Sejladsinformation, der vurderes at være til fare for søfarten, og som bliver identificeret under søopmålingen f.eks. skær og vrag offentliggøres over de etablerede sejladsinformationssystemer (radio mm.). Dette sker umiddelbart efter verificering af informationerne og i form af ugentlige Efterretninger for Søfarende og i Søkortrettelser. I papirsøkort skal de Side 7/13
8 sejlende selv ajourføre ændringer, der publiceres via Søkortrettelser, mens rettelser medtages i de ugentlige opdateringer af Elektroniske Søkort. I de områder, hvor der findes nye digitaliserede og oprettede grønlandske søkort går der i gennemsnit 2 år fra, at data er indsamlet til at data indgår i søkortene. Det matcher opdateringsfrekvensen hos Geodatastyrelsens søsterorganisationer i arktiske farvande. I de områder, hvor der endnu ikke findes digitaliserede og oprettede grønlandske søkort, vil de indsamlede data først indgå i søkortene, når der er produceret nye søkort ift. den reviderede produktionsplan i samarbejdsaftalen. Produktionsplanen i samarbejdsaftalen udarbejdes i samarbejde med Grønlands Selvstyre i I disse områder findes der i dag gamle papirsøkort. Særlige udfordringer med produktion af søkort over Grønland Produktion af søkort for dansk farvand tager udgangspunkt i eksisterende søkort, hvor ny sejladsinformation og ny opmåling lægges ind i eksisterende søkort. Dette er ikke muligt for grønlandsk farvand. Der eksisterer søkort over hele Grønland. De gamle papirsøkort har en relativ god nøjagtighed ift. hvor de enkelte øer og skær er placeret korrekt i forhold til hinanden. Søkortene kan derfor bruges med traditionelle navigations-metoder. Søkortene er imidlertid udgivet på et tidspunkt, hvor der ikke fandtes gode geografiske modeller for kortlægning af de nordlige breddegrader og derfor passer deres geografiske placering ikke til nøjagtig GPS-positionering (satellit). Afvigelserne kan i det sydvestlige Grønland, hvor der skal fremstilles nye søkort, være op til 1 km fra den præcise GPSplacering. Side 8/13
9 Figur 2. Sammenligning mellem ny digital og korrekt GPS-placeret kystlinje (rød streg) og gamle søkort (sort streg). De gamle søkort udviser en god relativ nøjagtighed men er geografisk placeret ukorrekt. Den største udfordring med produktionen af de grønlandske søkort er, at der ikke findes et sammenhængende, fuldstændigt digitalt datagrundlag med en tilstrækkelig nøjagtighed over Grønland, der matcher kravene til moderne GPS-positionering hverken til lands eller til vands. De eneste datasæt der positioneringsmæssigt er direkte anvendelige i søkortproduktionen, er de nyere søopmålingsdata (fra 1989 og fremefter) og ASIAQ s topografiske grundkort over de grønlandske byer og bygder. Alle øvrige datasæt der indgår i et grønlandsk søkort skal enten oprettes til de rigtige positioner, forædles og fuldstændiggøres eller etableres helt fra bunden. Samlet betyder det, at før der kan udgives nye søkort, skal der etableres detaljerede datasæt over landområderne, hvor byer, bygder, kyst, øer og skær ligger geografisk korrekt, dvs. så de enkelte datasæt passer med brugen af moderne GPS-positionering. På disse detaljerede datasæt over landområdet kan den nye søopmåling herefter indlægges. I de områder, hvor der kun findes ældre søopmåling skal denne dybdeinformation digitaliseres og herefter drejes på plads og overføres til de nye geografisk korrekt placerede landdata og dybdedata. Især kvalitetssikringen af de mange skær i de grønlandske farvande og deres placering er yderst omfattende. Side 9/13
10 Et par år før underskrivelsen af 2009-samarbejdsaftalen begyndte Kort og Matrikelstyrelsen med en datafremstilling af ny kystlinje over Sydvestgrønland og tilhørende landområde med brug af eksterne underleverandører. Alle gamle søkort er ligeledes blevet skannet og drejet på plads. Informationer fra de gamle søkort mangler den sidste kvalitetskontrol og sammenstilling med ny og mere korrekt information før de kan indgå i et nyt søkort. Et simpelt eksempel, hvor Geodatastyrelsen ikke blot kan anvende data direkte i søkortproduktionen, er navnene i de grønlandske søkort. På de gamle søkort er navnene skrevet på gammel grønlandsk stavemåde eller på dansk. Disse skal oversættes til moderne grønlandsk stavemåde samtidig med, at hvert enkelt navn også skal placeres geografisk korrekt. Der er etableret et konstruktivt samarbejde mellem Grønlands Stednavnenævn og Geodatastyrelsen, hvor Geodatastyrelsen etablerer det nødvendige navnegrundlag til søkortene og Grønlands Stednavnenævn kontrollerer stavemåde og placering i de nye søkort. Arbejdsprocessen med at fremstille søkort over grønlandsk farvand er af ovennævnte årsager derfor en væsentlig større proces end at fremstille søkort over dansk farvand. Søkortenes betydning for sejladssikkerheden i Grønland Det er i den internationale maritime verden kendt, at navigation i Arktis er udfordrende, både på grund af bl.a. søkortenes kvalitet, men også på grund af de ekstreme is og vejrforhold. Is og vejrforholdene vil altid udgøre en risiko for skibe, der ikke er specielt designet til sejlads i Arktis. Hvis der sker en ulykke, er de store afstande og de tyndt befolkede områder en udfordring for redningsberedskabet. De gamle søkort kan ikke bruges til GPS-navigation, da de ikke er positioneret korrekt i forhold til GPS-systemet. Indtil der er produceret nye søkort over disse områder, er det derfor nødvendigt at bruge de gamle søkort og traditionelle navigationsteknikker til sejlads i disse farvande. Der foretages hver sommer søopmåling med skibe fra Søværnet for at øge sejladssikkerheden i de mest trafikerede områder. Prioriteringen af søopmålingen foregår i samarbejde med Grønlands Selvstyre. Der er blandt andet foretaget ny opmåling af ruterne fra åbent hav og ind til byerne på vestkysten og i alt er der produceret 32 oprettede søkort, hvortil der kan bruges GPS. Der er indført anbefalede ruter for sejlads til hovedstaden Nuuk. Side 10/13
11 Navigation i uopmålt område bør kun ske med skibe, der er særligt udstyret til det og med en besætning, der har erfaring med sejlads i arktiske farvande. Søsikkerhed er ikke kun et spørgsmål om søkort. Det handler også om regler for skibes udstyr og sejlads, isforhold, uddannelse og træning af besætning, afmærkning, overvågning og vejledning af skibstrafikken samt beredskab mv., som samlet set spiller en væsentlig rolle. Søfartsstyrelsen, Farvandsvæsnet og Kort & Matrikelstyrelsen udgav i 2009 gennem IMO (International Maritime Organization under FN) et såkaldt circular letter med titlen Precautions in using navigatinoal charts in Greenland waters. Brevet blev fremsendt til samtlige medlemmer i IMO og offentliggjort via internettet. Brevet beskriver begrænsninger og unøjagtigheder i de grønlandske søkort, og fraråder, at navigatører i de grønlandske farvande anvender de gamle søkort til sejlads med satellitnavigation. Brevet forklarer, at kortenes relative nøjagtighed er tilstrækkelig til, at de kan anvendes i forbindelse med traditionelle navigationsteknikker. Ligeledes har Arctic Regional Hydrographic Commision under International Hydrographic Organization (IHO) som Geodatastyrelsen er medlem af, i 2017 udgivet information om risikoen ved sejlads i arktiske farvande. Det er Søfartsstyrelsen, der stiller krav til udstyr om bord i skibe og forholdsregler ved sejlads i Grønland. Søfartsstyrelsen, har igennem de seneste år udstedt nye bekendtgørelser, som skærper sejladssikkerheden i grønlandske farvande. Sammen med IMO s polarkode, der trådte i kraft d. 1. januar 2017, sikrer de nye regler, at skibe er konstrueret og udstyret til at sejle i isfyldt farvand, og at besætningen om bord har de rette kompetencer. Desuden stiller de nye regler krav om, at besætningen foretager grundig sejladsplanlægning og har en beredskabsplan i tilfælde af havari. Endelig stilles der særlige krav til sejlads og navigation i uopmålt område. På Søfartsstyrelsens hjemmeside er det endvidere muligt at hente en samlet pakke med regler, anbefalinger og andre relevante informationer om de forhold, man skal være særlig opmærksom på ved sejlads i de grønlandske farvande, herunder en orientering om, at GPS ikke kan bruges som det primære navigationsgrundlag ved sejlads overalt på Grønland. Den Maritime Havarikommission Geodatastyrelsen har været i dialog med Den Maritime Havarikommission, der har ansvar for registrering af ulykker til søs i de grønlandske farvande. Ifølge havarikommissionen har der ikke været grundstødninger de sidste 6 år, dvs. siden Den Maritime Havarikommissions oprettelse i 2011, hvor unøjagtige søkort har været den direkte årsag til ulykken. Det skyldes primært, at skibe som navigerer i grønlandske farvande har en erkendelse af Side 11/13
12 søkortenes unøjagtighed og derfor i høj grad anvender andre navigationsmetoder. Geodatastyrelsen har kendskab til rapporten Marine Environmental Risk Assessment Greenland, Defence Command Denmark fra 2015, som omhandler potentielle fremtidige skibsulykker i Grønland. I rapporten er unøjagtige søkort ikke beskrevet som årsag til ulykker. I rapporten fremgår det, at der statistisk set forekommer 1,6 skibsulykke pr. år i de grønlandske farvande, hvoraf de fleste skyldes grundstødninger. Der er ifølge Den Maritime Havretskommission ikke empirisk belæg for, at grundstødninger har, eller vil skyldes dårlige søkort. Der er dog ingen tvivl om at nye og opdaterede søkort generelt set er et vigtigt bidrag til sejladssikkerhed i Grønland. Derfor arbejder Geodatastyrelsen ihærdigt med at genetablere den nødvendige produktionskapacitet for at kunne producere de nødvendige grønlandske søkort hurtigst muligt. Nye teknologier til effektivisering af søopmålingen og søkortproduktionen Produktion af søkort kræver som tidligere nævnt en omfattende kvalitetskontrol. Kvalitetskontrollen skal sikre, at kritiske informationer om skær og dybder er korrekt angivet i kortene. Grundige kontrolprocedurer er nødvendige af sikkerhedshensyn. Geodatastyrelsen vurderede i forbindelse med udflytningen at det ikke var muligt at udlicitere produktionen af søkort i væsentlig omfang. Det skyldes, at de ressourcekrævende dataprocesser til klargøring af grønlandsk data er vanskelige at beskrive for nye medarbejdere, der generelt ikke har kendskab til søkortproduktion og de tilhørerende enkelte processer for kvalitetssikring. I sidste ende bærer Geodatastyrelsen det juridiske ansvar for produktion af officielle søkort i Danmark, Færøerne og Grønland og skal dermed sikre samtlige kvalitetssikringsrutiner, der er en del af tilvejebringelse af grønlandske søkort. Geodatastyrelsen har siden udflytningen prioriteret at genopbygge kompetencer til søkortproduktionen frem for at teste nye opmålingsmetoder. Opmåling af grønlandske farvande med traditionel teknologi (multibeam) foretages som tidligere nævnt uforstyrret af udflytningen. Geodatastyrelsen er opmærksom på, at der findes nye teknologier, der kan supplere søopmålingen, herunder Bathymetrisk LiDAR og Satellit Bathymetri, og holder sig løbende orienteret med de teknologiske fremskridt. Side 12/13
13 Bathymetrisk LiDAR er en kendt og anvendt søopmålingsteknologi i kystnære områder med lavt vand og hvor vandet er kendetegnet ved høj sigtbarhed. Store hydrografiske søsterorganisationer som Frankrig og Canada har i mange år benyttet teknologien i samspil med den traditionelle søopmåling med skib. I Danmark vurderes det muligt at bruge Bathymetrisk LiDAR i vanddybder indtil 5-8 m afhængig af sigtbarheden i vandet. I arktiske egne er Bathymetrisk LiDAR relativt uafprøvet. Der har kun været få søopmålingsprojekter, hvor Bathymetrisk LiDAR har været anvendt på forsøgsbasis som supplement til traditionel søopmåling med skib. Geodatastyrelsen har fulgt teknologien i flere år, og har tidligere foretaget egne dataindsamlingsforsøg med Bathymetrisk LiDAR i dansk og grønlandsk farvand. Resultaterne var kun delvist tilfredsstillende. Udover Geodatastyrelsens egne forsøg har mange hydrografiske søsterorganisationer, bl.a. i vores nabo lande, gennemført pilotprojekter i de senere år med test af anvendelsen af Bathymetrisk LiDAR til søopmåling. De forskellige lande har valgt at afprøve teknologien på forskellige måder afstemt efter lokale forhold. Ingen af vores søsterorganisationer bruger endnu Bathymetrisk LiDAR til søopmåling i Arktisk eller Antarktisk område. Det skyldes bl.a., at det i disse egne er svært at finde sammenhængende perioder med godt flyvevejr og samtidig god sigtbarhed i vandet, og at det er dyrt at have fly stående i venteposition til opgaven. Canadas hydrografiske organisation har f.eks. udelukkende valgt at anvende Bathymetrisk LiDAR i de sydlige og mere logistikvenlige egne af Canada. Det er Geodatastyrelsens vurdering, at et pilotforsøg kan tilføre viden om, hvordan Bathymetrisk LiDAR fremadrettet kan supplere den traditionelle dataindsamling til søkortproduktion i arktiske egne. Geodatastyrelsen har derfor igangsat genetablering af viden om Bathymetrisk LiDAR og vil på baggrund heraf vurdere, hvordan et pilotprojekt i givet fald kan etableres. Et kommende pilotprojekt vil have gavn af inddragelse af relevante myndigheder, universitetsmiljøer og private partnere for at sikre den bedst mulige udnyttelse af kompetencer og ressourcer. Det er dog vigtigt, at pilotprojektet bliver designet og tilrettelagt ud fra erfaringer fra andre hydrografiske kontorer. Satellit Bathymetri er stadigvæk en meget ny teknologi og under udvikling, og teknologien anvendes endnu kun på forsøgsbasis som søopmålingsmetode til søkortlægning. Side 13/13
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg
Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Danmarks indsats i Arktis
Rigsrevisionens notat om beretning om Danmarks indsats i Arktis Juni 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks indsats i Arktis (nr. 16/2012) 12. juni 2018 RN 704/18 1. Rigsrevisionen
Læs mereForsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis
Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Rigsfællesskabet Miljø Størrelsesforhold Grønland Udfordring nye ruter Udfordring Udfordring
Læs mereOmråde. Arktis og Søopmåling. Dato 28. januar J nr /RCA. Direktiv for Søopmåling i Danmark og Grønland 2019
Område Arktis og Søopmåling Dato 28. januar 2019 J nr. 300-0092 Direktiv for Søopmåling i Danmark og Grønland 2019 /RCA Nedenstående direktiv for søopmåling i danske og grønlandske farvande for 2019, er
Læs mereMøde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende
Læs mereKorsør Sejlklub KORT & MATRIKELSTYRELSEN SIDE 1
Korsør Sejlklub 15-02-2017 KORT & MATRIKELSTYRELSEN SIDE 1 Præsentation: Introduktion til søkort (lidt om regler, standarder m.m.) Proces ved styrelsens ajourføring af søkort Pålidelighed og nøjagtighed
Læs merefil Energi-, Mål- og resultatplan for Geodatastyrelsen i 2019 Indholdsfortegnelse: Forsynings- og Klimaministeriet Strategisk målbillede Side 2-3
fil Energi-, Mål- og resultatplan for Geodatastyrelsen i 2019 Indholdsfortegnelse: Strategisk målbillede Side 2-3 Resultatplan for 2019 Side 4-7 Gyldighedsperiode og opfølgning Side 8 Model for opfølgning
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om udflytning af statslige arbejdspladser
Rigsrevisionens notat om beretning om udflytning af statslige arbejdspladser Oktober 2018 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 18/2017
Læs mereInformation om. nedlæggelse af visse skibsruter i Kattegat den 1. oktober 2010
Til: Se forsendelsesliste i bilag 12. juli 2010 SØFARTSSTYRELSEN Vermundsgade 38 C 2100 København Ø FARVANDSVÆSENET Overgaden oven Vandet 62 B 1023 København K KORT & MATRIKELSTYRELSEN Rentemestervej 8
Læs mereMål og resultatplan for Geodatastyrelsen 2018
Mål og resultatplan for Geodatastyrelsen 2018 Kontor/afdeling ØKO Dato 07. december 2017 Indholdsfortegnelse: Strategisk målbillede Side 2 Resultatplan for 2018 Side 4 Gyldighedsperiode og opfølgning Side
Læs merefrv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov
Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision
Læs mereMål og resultatplan for Geodatastyrelsen 2017
Mål og resultatplan for Geodatastyrelsen 2017 Kontor/afdeling ØKO Dato 13. december 2016 Indholdsfortegnelse: Strategisk målbillede Side 2 Resultatplan for 2017 Side 4 Gyldighedsperiode og opfølgning Side
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Danmarks indsats i Arktis
Rigsrevisionens notat om beretning om Danmarks indsats i Arktis November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks indsats i Arktis (beretning nr. 16/2012) 1. november 2016
Læs merekonkret besvarelse af spørgsmål i betænkningen til 2. behandling af EM 2008/31
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets Frednings- og
Læs merebrug af ny anlægsbudgettering
Oktober 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København-Ringsted Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om brug af ny anlægsbudgettering
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04
RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Maj 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks multilaterale bistand
Læs mereVejr og Hav. Charlotte Havsteen [FMT OSO] Må ikke offentliggøres uden tilladelse fra Forsvarets Materieltjeneste
Vejr og Hav Charlotte Havsteen Grønland Grønland Grønland Topografi Havstrømme Havstrømme Temperaturstatistik i Grønland Wind chill factor Målinger i havet Målinger i atmosfæren Klimaforandringer Temperaturerne
Læs mereDette notat beskriver konsekvenserne af overtagelse af afmærkningsområdet med særligt fokus på de internationale forhold.
NOTAT Notat om internationale aftaler og forpligtelser samt mødefora i forbindelse med de færøske myndigheders evt. overtagelse af sagsområder på Søfartsstyrelsens område 25. februar 2018 Vores reference:
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05
RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/04 om Helsinki-konventionens bestemmelser
Læs mereGrønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt
Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt MINISTEREN Grønlandsudvalget Folketinget Dato J. nr. 17. april 2015 2014-4402 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 233 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 214-15 ERU Alm.del Bilag 233 Offentligt NOTAT Statusnotat om sikkerhed til søs 214 1. Indledning Dette notat redegør for status på sikkerheden til søs i danske og grønlandske
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet. December 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Helsinki-konventionens
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger Februar 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereIDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen
IDA Symposium Arktiske udfordringer Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet Kim Jesper Jørgensen Agenda Arktis set fra Rigsfællesskabet Muligheder og udfordringer Regeringens politik Forsvarsministeriets
Læs mereKort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata
Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata Kort & Matrikelstyrelsens opgave er at gøre kort og geodata til et dagligdags redskab for den offentlige sektor, virksomheder og borgere.
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk
RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til
Læs mereAftenens program. Hvorfor skal vi interesse os for sejladsplanlægning? Hvad indebærer det? Hvordan gør vi det i praksis?
Sejladsplanlægning v. Ole Brandt, 24. januar 2018. Power Point fra Benjamin Alberti Kursus i udvidet sømandskab, Sejlklubben Sundets sejleruddannelse 1 Aftenens program Hvorfor skal vi interesse os for
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Jernbanetilsynet. April 2008
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Jernbanetilsynet April 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Jernbanetilsynet (beretning nr. 4/03) 31. marts 2008 RN
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om grundlaget for at dokumentere effekt af sociale indsatser
Rigsrevisionens notat om beretning om grundlaget for at dokumentere effekt af sociale indsatser September 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereStatsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014
Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG
Læs mereAtt: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover
Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 158 Offentligt Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover Goddag, I relation til den
Læs mereElektronisk søkortsystem
Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren
Læs mereBilag 3 Sejladssikkerhed
Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette
Læs mereHandlingsplan for gennemførelse af forslagene i rapporten vedrørende øget anvendelse af lodser samt styrket overvågning af sejladssikkerheden.
Forsvarsministeriet Miljøministeriet Udenrigsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 26. maj 2004 Handlingsplan for gennemførelse af forslagene i rapporten vedrørende øget anvendelse
Læs mereEM2008/76: Svar på ordførerindlæg
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets medlemmer /Her
Læs mereRIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereBeretning. udvalgets virksomhed
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september
Læs mereJuni Rigsrevisionens notat om beretning om. politiets håndtering af våben og ammunition
Juni 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om politiets håndtering af våben og ammunition Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om politiets håndtering af våben og ammunition (beretning
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse. digitale løsninger
Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger September 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om brugervenlighed og brugerinddragelse
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om
Læs mere10 mål for et sikkert Arktis. Forsvarspolitisk udspil fra Inuit Ataqatigiit i Folketinget frem til 2019 INUIT ATAQATIGIIT
10 mål for et sikkert Arktis Forsvarspolitisk udspil fra Inuit Ataqatigiit i Folketinget frem til 2019 INUIT ATAQATIGIIT 10 mål for et sikkert Arktis Forsvarspolitisk udspil fra Inuit Ataqatigiit i Folketinget
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg
Rigsrevisionens notat om beretning om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg Februar 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om ministeriernes
Læs mereUDDANNELSESPLAN FOR Uddannelse og træning i Electronic Chart Display and Information System (ECDIS)
UDDANNELSESPLAN FOR Uddannelse og træning i Electronic Chart Display and Information System (ECDIS) Version 1.0 Dato: 18. oktober 2006 Bilag 1: Uddannelsesplan for kursus i Electronic Chart Display and
Læs mereTeknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center
Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Problemstilling: Meget har ændret sig omkring det udstyr man sætter ombord på skibene i dag, men efteruddannelsen er ikke nødvendigvis
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) (beretning nr.
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om staten som selskabsejer
Rigsrevisionens notat om beretning om staten som selskabsejer Oktober 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om staten som selskabsejer (beretning nr. 18/2014) 29. september 2017
Læs mereStatsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K
MINISTEREN Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Dato J. nr. 3. april 2017 2017-1012 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Vedr. Statsrevisorernes
Læs mereMål- og resultatplan 2016
Mål- og resultatplan 2016 Geodatastyrelsen Rentemestervej 8 2400 København NV T: +45 7254 5000 E: gst@gst.dk www.gst.dk Indholdsfortegnelse Strategisk målbillede... 3 Resultatplan 2016... 5 Mål for udadrettede
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark
Rigsrevisionens notat om beretning om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark April 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling
Læs mereForskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000
Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen Oktober 2000 Indhold Forord 3 Motivering 3 KMS s rolle i samfundet 3 Formål med forskning i KMS 4 Strategi for forskning i KMS 6 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen
Læs mereRettelse nr. / Correction no
7. april 2017 29. årgang SØKORTRETTELSER 13 DANISH CHART CORRECTIONS 2017 Rettelse nr. / Correction no. 105-134 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 92
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om adgangen til it-systemer, der understøtter samfundsvigtige opgaver. Februar 2016
Notat til Statsrevisorerne om beretning om adgangen til it-systemer, der understøtter samfundsvigtige opgaver Februar 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereRettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Danish Chart Corrections på / via
13. juli 2018 30. årgang SØKORTRETTELSER 27 DANISH CHART CORRECTIONS 2018 Rettelse nr. / Correction no. 349-367 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 85
Læs mereVejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen
Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen Indledning Miljøministeren fastsætter regler om betaling for Geodatastyrelsens produkter og ydelser, jf. lov om Geodatastyrelsen
Læs mereRettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Danish Chart Corrections på / via
1. februar 2019 31. årgang SØKORTRETTELSER 4 DANISH CHART CORRECTIONS 2019 Rettelse nr. / Correction no. 28-36 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 60 28
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 24. oktober 2006 RN A406/06
RIGSREVISIONEN København, den 24. oktober 2006 RN A406/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Integrationsministeriets opgavevaretagelse i forbindelse med integrationsindsatsen
Læs mereRigsrevisionens strategi
Rigsrevisionens strategi 2018-2020 Januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Rigsrevisors forord 1 Strategien et overblik 2 Værdi 3 Mission, løfter og indsatser 4 Resultatkrav 9 RIGSREVISORS FORORD 1 Rigsrevisors
Læs mereRettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Danish Chart Corrections på / via
7. juni 2019 31. årgang SØKORTRETTELSER 22 DANISH CHART CORRECTIONS 2019 Rettelse nr. / Correction no. 234-246 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 60 234
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets
Læs mereGrønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt
Grønlandsudvalget 2016-17 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Folketingets Grønlandsudvalg Christiansborg 1240 København K Den 9. november 2016 Sagsnummer: 2016-8665 Miljø- og fødevareministerens
Læs mereMarts Rigsrevisionens notat om beretning om. Region Hovedstadens akuttelefon 1813
Marts 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om Region Hovedstadens akuttelefon 1813 Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om Region Hovedstadens akuttelefon 1813 (beretning nr. 17/2016)
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om beskyttelse mod ransomwareangreb
Rigsrevisionens notat om beretning om beskyttelse mod ransomwareangreb Juni 2018 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 11/2017 om beskyttelse
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om DSB s indsats for at bygge IC4-togene færdige
Rigsrevisionens notat om beretning om DSB s indsats for at bygge IC4-togene færdige Januar 2018 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr.
Læs mereBekendtgørelse for Grønland om skibes sikre sejlads m.v.
Bekendtgørelse for Grønland om skibes sikre sejlads m.v. I medfør af 1, stk. 3, 3, 6 og 32 i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, som ændret ved lov nr. 1384 af 23.
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om togenes punktlighed
Rigsrevisionens notat om beretning om togenes punktlighed Marts 2018 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 3/2017 om togenes punktlighed
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om Danmarks indsats i Arktis. September 2013
Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks indsats i Arktis September 2013 B E R E T N I N G O M D A N M A R K S I N D S A T S I A R K T I S Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning...
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af IC4- og IC2-tog. Januar 2012
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af IC4- og IC2-tog Januar 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse
Læs mereRedegørelse 2 fra arbejdsgruppen om Færøernes overtagelse af søkortområdet
Februar 2019 Redegørelse 2 fra arbejdsgruppen om Færøernes overtagelse af søkortområdet Heilsu- og innlendismálaráðið Energi- Forsynings- og Klimaministeriet Side 1/49 Indhold 1. Indledning... 4 DEL 1.
Læs mereTeknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande
Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande Søfartsstyrelsen udbyder en undersøgelse af, om der kan foretages landbaseret lodsning i danske farvande med en tilsvarende
Læs mereDecember 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005
Statsrevisorerne 2008-09 Beretning nr. 11 Rigsrevisors fortsatte notat nr. 3 af 19. november 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 December 2012
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03
RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/02 om søredningstjenestens effektivitet
Læs mereStatsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K.
Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeren Ved Stranden 8 1061 København K ministersvar@ft.dk T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk Beskæftigelsesministerens
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om hospitalslægers bibeskæftigelse
Rigsrevisionens notat om beretning om hospitalslægers bibeskæftigelse April 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 3/2016 om hospitalslægers
Læs mereGEODATASTYRELSEN
GEODATASTYRELSEN 09-05-2019 1 Nyt søkortproduktionssystem (NCPS) Baggrund Udbudsprocessen Projektet nu Udfordringer GEODATASTYRELSEN 09-05-2019 2 GST har som maritim myndighed ansvar for søopmåling og
Læs mereRettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Chart Corrections på / via
28. oktober 2011 23. årgang SØKORTRETTELSER 42 DANISH CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 414-415 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 111 (INT
Læs mereGeodatastyrelsens strategi
Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling,
Læs mereRettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Danish Chart Corrections på / via
4. maj 2018 30. årgang SØKORTRETTELSER 17 DANISH CHART CORRECTIONS 2018 Rettelse nr. / Correction no. 188-194 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 128 (INT
Læs mereKystdirektoratet giver hermed tilladelse til ny spuns og opfyld, på de vilkår som fremgår nedenfor.
Samsø Kommune att.: Joachim Machholm kommune@samsoe.dk Kystdirektoratet J.nr. 16/01564-12 Ref. Thomas Larsen 11-04-2016 Tilladelse til ny spuns og opfyld i Ballen Lystbådehavn, matr.nr. 149a Brundby By,
Læs mereScoping udtalelse - Ansøgning om udvidelse af Københavns Havn, Container- og ny krydstogtterminal i Ydre Nordhavn.
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +4541780482 Fax 7262 6790 chbe@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk Scoping udtalelse - Ansøgning om udvidelse af Københavns Havn, Container- og ny krydstogtterminal
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen
Læs merePerspektiv nr. 14, 2008. AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik. Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard
AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard AIS (Automatic Identification System) benyttes dagligt af Farvandsvæsenet til at forbedre sejladssikkerheden.
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07
RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 Notat til Statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet (beretning nr. 8/04)
Læs mereRettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Danish Chart Corrections på / via
20. april 2018 30. årgang SØKORTRETTELSER 15 DANISH CHART CORRECTIONS 2018 Rettelse nr. / Correction no. 163-167 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 132
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Søvangen Bådklub V/Alex Breinholt Nielsen Tavervej 28 9270 Klarup Kystdirektoratet J.nr. 15/00647-12 Ref. Anna L. S. Østergaard 20-08-2015 Tilladelse til flytning af bådebro ud for matr. nr. 1cq Lindholm
Læs mereIngen rettelser til søkort i denne udgave No corrections to charts in this edition. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.
7. januar 0 4. årgang SØKORTRETTELSER 3 DANISH CHART CORRECTIONS Ingen rettelser til søkort i denne udgave No corrections to charts in this edition Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk
Læs mereOm TAPAS. TAPAS - Testbed i Aarhus for Præcisionspositionering og Autonome Systemer
Om TAPAS TAPAS - Testbed i Aarhus for Præcisionspositionering og Autonome Systemer Et samarbejde mellem Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, DTU Space og Aarhus Kommune Indledning Testbed for
Læs mereÅbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S)
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 561 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 27. april 2011 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen
Læs mereGrønlandsudvalget 2015-16 GRU Alm.del Bilag 24 Offentligt. Grønnedals Fremtid
Grønlandsudvalget 2015-16 GRU Alm.del Bilag 24 Offentligt Grønnedals Fremtid Foto: Præsentation: Jan Bøgsted Kjeld Wessel Wetlesen Kjeld Wetlesen Født 1944 i København Pensionist, der bor i Chiang Mai
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania. Januar 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania Januar 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks bistand til Tanzania (beretning nr. 12/2009) 10.
Læs mereKOMMISSORIUM 4. december 2013
KOMMISSORIUM 4. december 2013 Bilag: 1 STYRKELSE AF FORSVARSMINISTERIETS OPGAVELØSNING I ARKTIS Indledning Der sker i disse år store og gennemgribende forandringer i Arktis. Klimaforandringerne i Arktis
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet. Oktober 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet Oktober 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statsamternes produktivitet
Læs mereRettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Danish Chart Corrections på / via
1. marts 2019 31. årgang SØKORTRETTELSER 8 DANISH CHART CORRECTIONS 2019 Rettelse nr. / Correction no. 58-96 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 92 (INT
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet ) Januar 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet 2000-2006) Januar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilskud til dansk
Læs mereTrafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i.
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i Trafikudvalget Tirsdag den 26. april 2005 Indledning. Som min kollega
Læs mereRettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Danish Chart Corrections på / via
8. februar 2019 31. årgang SØKORTRETTELSER 5 DANISH CHART CORRECTIONS 2019 Rettelse nr. / Correction no. 37-41 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 85 37
Læs mere