10 mål for et sikkert Arktis. Forsvarspolitisk udspil fra Inuit Ataqatigiit i Folketinget frem til 2019 INUIT ATAQATIGIIT

Transkript

1 10 mål for et sikkert Arktis Forsvarspolitisk udspil fra Inuit Ataqatigiit i Folketinget frem til 2019 INUIT ATAQATIGIIT

2

3 10 mål for et sikkert Arktis Forsvarspolitisk udspil fra Inuit Ataqatigiit i Folketinget frem til 2019 Arktis er højt på den politiske dagsorden. Efterhånden som interessen for Arktis stiger, tilgængeligheden øges og nye digitale redskaber udvikles, vil kravene til forsvarets opgaveløsning i Arktis også stige. Nye udfordringer kræver nye indsatser. Det blev i forsvarsforliget besluttet, at forsvarets opgaveløsning i Arktis skulle styrkes. I 2016 blev forsvarets Arktisanalyse offentliggjort med en lang række anbefalinger. Dette efterfulgt af en politisk aftale, hvori en økonomisk ramme på 120 mio. kr. om året blev øremærket nye forsvarstiltag i Arktis. Af det samlet beløb gik knap 40 mio. kr. årligt til besætningen af en fregat, der kun delvis skal benyttes i Arktis. Forsvarsforligskredsen har desuden besluttet, at Grønnedal skal genetableres og der blev i 2017 indgået en aftale mellem regeringen og Naalakkersuisut om bidrag til havmiljøoprydning. Der er ikke fundet nye midler til disse nye tiltag. Inuit Ataqatigiit i Folketingets forsvarspolitiske udspil er vores bud på et styrket forsvar i Arktis og skal blandt andet ses, som et indspark til det kommende forlig. Udspillet præsenterer en række initiativer, visioner og anbefalinger, som vi fra Inuit Ataqatigiit mener bør prioriteres og sikres i en ny forsvarsforligs a ft a l e. Forsvarets fremtid i Grønland: Tre fokusområder Forsvaret spiller en helt afgørende rolle for sikkerheden i Grønland. Der er i den grad behov for et moderne, tidssvarende og bæredygtigt forsvar, som er lokalt forankret i det grønlandske samfund. For Inuit Ataqatigiit er det helt afgørende, at der i fremtiden forsvar, herunder i Arktisk Kommandos opgaver, skrues markant op for inddragelse af den grønlandske befolkning. Samtidigt er det vigtigt at nye initiativer sker i tæt dialog med det grønlandske politiske system og koordineres med de relevante lokale aktører, eksempelvis det kommunale beredskab. Fremtidens forsvar i Arktis og i Grønland skal sikres gennem et substantielt løft. I et nyt forsvarsforlig mener vi fra Inuit Ataqatigiit i Folketinget at følgende skal prioriteres; 3

4 Flere Grønlændere i forsvaret I dag er få fra Grønland ansat ved Forsvaret. Dette på trods af at mange ellers besidder kompetencer, egenskaber og lokalviden, som kan styrke forsvarets opgaveløsning i hele landet. En klar og ambitiøs målsætning for forsvaret bør derfor være, at størstedelen af de ansatte i Arktisk Kommando er fra Grønland. Flere fra Grønland skal inddrages og uddannes for at kunne bidrage til beredskabet og forsvarets opgaveløsning, både på hovedkontoret, på søværnets skibe og i SIRIUS-patruljen. Samtidigt skal frivilligheden styrkes i hele landet, til gavn for både forsvaret og politiets arbejde. En større involvering af den grønlandske befolkning sker ved at involvere flere med civil baggrund og ved at uddanne flere i Forsvaret. Oprettes der en forsvarsuddannelse i Grønland skal den udformes efter grønlandske forhold, have fokus på brugbare kompetencer i det grønlandske samfund, samtidigt med at den skal leve op til krav stillet i Forsvaret. Uddannelsen skal både være til gavn for den enkelte og for fællesskabet. I dag løser det danske forsvar primært civile opgaver i Grønland, som fiskeriinspektion, støtte til videnskabelige ekspeditioner-, eftersøgnings- og redningstjeneste, søopmåling, miljøovervågning og forureningsbekæmpelse. Forsvaret kunne med fordel ansætte flere med civile kompetencer, f.eks. AFIS-operatører til overvågning af grønlandsk luftrum. Til grønlandske veteraner, der allerede har været i forsvaret, måske som udsendte, skal der ses på behovet for opfølgende tiltag, hvilket skal tænkes ind i forsvarets veterantiltag i Rigsfællesskabet. Forsvarets Dag i Grønland Unge i Grønland skal have mulighed for frivilligt at deltage i Forsvarets Dag i Grønland og ikke som tilfældet er i dag, hvor interesserede skal hele vejen til Høvelte Kasernerne i Nordsjælland for at deltage i Forsvarets 4

5 Dag. Der er behov for en styrket informationsindsats og målrettet rekruttering. Rekrutteringen kunne ske fra ungdomsuddannelser, såsom Timi Asimi og NUIKI. Det nuværende pilotprojekt med Forsvarets Informationsdag i Grønland målrettes og gøres til et permanent tiltag. Civil forsvarsuddannelse i Grønland Det er i fælles interesse at give Grønlands unge mulighed for, frivilligt, at tage en civil forsvarsuddannelse i Grønland svarende til værnepligten. Det handler om at bruge de kompetencer og erfaringer, som vi i Grønland allerede har, og sikre nye kompetencer, til gavn for det grønlandske samfund. En civil forsvarsuddannelse i Grønland kan være med til, at bidrage til Arktisk Kommandos bemanding, men også til politi, beredskab i kommuner, brandvæsen, portører samt bistå med grundlæggende kompetencer i frivillige organisationer som Grønlandsvogterne, Greenland Oil Spill Response og et frivillige beredskab. Med udgangspunkt i de kompetencer der er behov for i Grønland bør der blandt andet undervises i førstehjælp, sikkerhed til søs, fjeldredning og grundkursus i brand. Som undervisere på uddannelsen kan fiskere, fangere og andre ressourcepersoner i samfundet også tænkes ind, da deres store erfaring med at begå sig i naturen er brugbart. Oprettelse af frivilligkorpset UPALU Der er behov for en organisering af det frivillige arbejde ved oprettelse af frivilligkorpset UPALU, således at der bedre kan drages nytte af de kompetencer og erfaringer, som allerede eksisterer i hele landet. Etablering af UPALU kan understøtte de kommunale beredskaber. Anbefalingerne i Forsvarets Arktisanalyse om oprettelse af pilotprojekterne Grønlandsvogterne og Grønlands Frivillige Styrke bør etableres, permanentgøres og Arktisk Kommando bør påtage sig det overordnede ansvar for organiseringen af frivillige og koordineringen af uddannelsestilbud for frivilligkorpset. Ved oprettelse af UPALU i Grønland, kunne der med fordel udnævnes en politisk kommitteret for UPALU, for at skabe en kobling mellem det politiske system i Grønland, befolkningen og UPALU. Det handler om at bruge de kompetencer og erfaringer, som vi i Grønland allerede har, og sikre nye kompetencer, til gavn for det grønlandske samfund. 5

6 Et mere sikkert Grønland Grønlands geopolitiske rolle vil fortsat blive mere betydningsfuld, i takt med klimaforandringernes stigende afsmeltning af hav- og indlandsis og en øget tilgængelighed. I takt med at potentielle mineral- og olieforekomster blotlægges, åbning af Nordvestpassagen fører nye muligheder for skibsfragt og turisme ændrer Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitiske rolle sig. Set i dette lys er et styrket situationsbillede afgørende for sikkerheden i Grønland. Forudsætningen for at Arktisk Kommando kan løse en lang række opgaver som f.eks. suverænitetshævdelse, eftersøgning- og redningsopgaver (SAR), havmiljøovervågning og fiskeriinspektion er, at forsvaret har adgang til et dækkende situationsbillede til lands, til vands og i luften. Brugen af moderne teknologi som satellitter og droner skal øges, til gavn for både forsvaret og befolkningen og så skal der ske en fuld kortlægning af farvandet omkring Grønland via en mere ambitiøs søopmålingsindsats. Styrket eftersøgning og redning i Grønland De senere år har vi oplevet en stigning i eftersøgning- og redningsaktioner i Grønland. I gennemsnit bliver der hver tredje dag, hele året rundt, iværksat redningsaktioner i Grønland. Og antallet vil højst sandsynligt, kun øges i fremtiden, som konsekvens af en stadig større aktivitet i Arktis. Målet er et stærkere beredskab med større kapacitet, herunder beredskab til vands, til lands og i luften. Som del af en styrket eftersøgning- og redningsindsats bør behovet for en ekstra redder og et styrket lægeberedskab, i den nuværende SAR-helikopter, vurderes. I tillæg bør der indsættes 1 ekstra døgnbemandet helikopter, dedikeret til SAR-opgaver og udstyr til at flyve i alt slags vejr. Større sikkerhed til søs I takt med et stigende antal eftersøgning- og redningsaktioner i Grønland er det nødvendigt at sikre et større fokus på forebyggelse, oplysning og uddannelse i sikkerhed til søs. Her er det oplagt at politi, forsvar og de lokale beredskaber samarbejder om en målrettet forebyggende indsats. Her kunne frivilligkorpset UPALU bistå arbejdet med at understøtte det opsøgende arbejde. Istjenesten under DMI udarbejder iskort for de grønlandske farvande til brug for skibstrafikken, hvilket også øger sikkerheden til søs. Fra Inuit Ataqatigiit mener vi det er vigtigt at sikre og opprioritere iskort omkring Grønland fremadrettet, særligt i takt med, at skibstrafikken forventes øget i de grønlandske farvande. Fuld søopmåling I Grønland er havet og sejlruterne mellem byerne det net der binder landet sammen. For Inuit Ataqatigiit har sikkerhed til søs længe været en mærkesag. Naalakkersuisut indgik i august 2017 en aftale med 6

7 10 MÅL FOR ET SIKKERT ARKTIS: FORSVARSPOLITISK UDSPIL INUIT ATAQATIGIIT I FOLKETINGET regeringen om øget sejladssikkerhed, dog uden tidsplan for nye digitale søkort. Fra Inuit Ataqatigiit mener vi at søopmåling og opdateret søkort skal leveres snarest muligt, vi efterlyser vi en mere ambitiøs tilgang til sikring af opdaterede søkort og en realistisk tidsplan for levering af disse. For at kunne øge selve opmålingen skal opmålingskapaciteten øges og opprioriteres. Satellit bredbånd skal sikre sikkerhed og øget udvikling En central del af forsvarets overvågning og kommunikation sker via internettet, hvorfor bredbånd via satellitter er afgørende for at styrke sikkerheden i Arktis. Brugen af satellitter til bredbånd kan imødekomme både forsvarets og civilsamfundets behov og således udgøre grundstammen i en fælles digital infrastruktur. Godt 8% af befolkningen i Grønland kan kun få bredbånd via satellitter. Ved at samarbejde med lokale myndigheder, herunder TELE-POST, kan forsvaret få adgang til styrket bredbånd i særligt fjerntliggende områder, hvilket blandt andet er brugbart i eftersøgning- og redningssituationer. 7

8 Et styrket samarbejde Klimaforandringerne er med til at skabe en ny virkelighed i Arktis, hvor temperaturerne stiger med dobbelt hastighed sammenlignet med resten af verden. De geografiske og klimamæssige udfordringer vi står med i Grønland er også bekendt i Canada, Island, Norge, Rusland og USA. Der er behov for et styrket fredeligt samarbejde på tværs af alle lande i Arktis og på tværs af myndigheder lokalt i Grønland. Der er en lang tradition for et fredeligt og konstruktivt samarbejde i Arktis. Dette oplever vi både i Arktisk Råd som er konsensusbaseret, ligesom Ilulissat-erklæringen understreger viljen til samarbejde på tværs af de arktiske lande. De fem kyststater i Det Arktiske Ocean underskrev Ilulissat-erklæringen i 2008, også kaldt Arctic Five et ad hoc forum i Arktis til forskel fra Arktisk Råd. På forsvarsområdet opleves samarbejdet til dagligt i Arctic Coast Guard Forum, hvor kommandoerne i de 8 arktiske nationer samarbejder. Ved at styrke samarbejde igennem fælles øvelser, lokalt, nationalt og internationalt, styrkes beredskabet. Miljøoprydning skal prioriteres i endnu højere grad, og miljøoprydningen skal foregå i samarbejde med lokale virksomheder, og sikre en vidensforankring i det grønlandske samfund om, hvordan miljøoprydning kan ske mest hensigtsmæssigt. Det er helt centralt i forsvars- og sikkerhedsarbejdet, at der sker en rettidig involvering af grønlandske myndigheder og forsvarsaftaler overholdes. Et styrket internationalt forsvarssamarbejde skal understøtte sikkerheden i Grønland. Fælles øvelser og fælles beredskab I en ny arktisk virkelighed skal forsvaret kunne håndtere større naturkatastrofer og ulykker. Det øger presset på blandt andet forsvaret og derfor er der er brug for en styrket koordinering. Der skal være flere fællesøvelser på tværs af danske institutioner som politi og forsvar, og grønlandske institutioner som det kommunale beredskab, brandvæsnet og sygehusvæsenet. Disse øvelser skal afholdes oftere og skiftevis rundt i de forskellige kommuner. I vores arktiske nabolande oplever de samme udfordringer. Derfor bør vi indgå flere internationale aftaler om fælles opgaveløsning. Helt konkret kunne Grønland i samarbejde med f.eks. Canada, med fordel, etablere en fælles ordning med brandslukningsfly til brug ved større naturbrande. Miljøoprydning ved gamle militære baser En kortlægning foretaget af Miljøstyrelsen i 2003 viser, at der findes 30 installationer af amerikansk militær oprindelse i Grønland med efterladt affald. Regeringen har i 2017 indgået en aftale med Naalakkersuisut, hvor der afsættes 150 mio. kr. til oprydning på gamle militæranlæg i Grønland. Fra Inuit 8

9 10 MÅL FOR ET SIKKERT ARKTIS: FORSVARSPOLITISK UDSPIL Regeringen skal fortsat tage ansvar for en fuld miljøoprydning i Grønnedal. INUIT ATAQATIGIIT I FOLKETINGET Ataqatigiit mener vi at miljøoprydningen ved alle 30 installationer skal sikres politisk. Sikring af grønlandsk arbejdskraft, praktikpladser og grønlandske virksomheder skal være en del af aft aler om miljøoprydning. Regeringen skal fortsat tage ansvar for en fuld miljøoprydning i Grønnedal. Ligeledes skal der ske en fuld miljøoprydning ved Camp Century og samtlige andre militære anlæg. Overholdelse af forsvarsaft aler Det er afgørende for et tillidsfuldt forsvarssamarbejde, at man arbejder ud fra fælles interesser, men også sikrer Grønlands interesser og kommer Grønland til gode. USAs rolle i verden er under forandring og America First betegner langt hen ad vejen en ny amerikansk udenrigspolitisk linje. Den amerikanske base ved Pituffik (Thule Air Base) spiller en stadig central udenrigspolitisk rolle for Grønland og en stadig vigtigere sikkerhedspolitisk rolle for USA. For nylig har USA blandt andet investeret 40 mio. dollars i en opgradering af missilradaren i Pituffik. Ånden i centrale forsvarsaft aler, herunder mellem Grønland, Danmark og USA og øvrige arktiske lande, skal overholdes og respekteres. Fra Inuit Ataqatigiit har vi gentagne gange krævet en granskning af forsvarsaft alekomplekset med henblik på en genforhandling, der tager højde for de eksisterende politiske beføjelser i dag. 9

10 Afsluttende bemærkninger Nye udfordringer kræver nye indsatser. Derfor skal der i det kommende forsvarsforlig og resten af valgperioden også være fokus på en fortsat styrkelse af Arktis. Anbefalinger fra Arktisanalysen skal rulles ud, implementeres og følges op. Politisk er målet et mere sikkert Arktis. Vi skal uddanne og engagere flere grønlændere, da det styrker Forsvaret i Grønland. Vi skal forebygge ulykker og sikre et stærkt beredskab når uheldet slår ned. Vi skal styrke samarbejde med grønlandske myndigheder, frivillige og vores naboer i Arktis, da det skaber et mere sikkert Arktis. Dette er alt sammen med til at sikre et stærkt, beredvilligt og bæredygtigt forsvar, som er lokalt forankret i det grønlandske samfund. Udover de nye politiske tiltag, der er iværksat af forligskredsen, skal der findes midler til en civil forsvarsuddannelse i Grønland, et styrket beredskab, øget forebyggelse og sikkerhed samt styrket overvågning i Grønland. Dette vil komme den grønlandske befolkning og Forsvaret samlet set til nytte. 10