Slutrapport. Vandplanprojekt Stensbæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Transkript

1 Slutrapport Vandplanprojekt Stensbæk Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Den Europæiske Fiskerifond: Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri og akvakultur Den Europæiske Fiskerifond Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Projektet er finansieret af Fødevareministeriet og EU Projektet kan ses på Hjørring Kommunes hjemmeside

2 Slutrapport Vandplanprojekt Stensbæk Vandplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Indsats Projektet omfatter vandløbssystemet Stensbæk, omfatter Tilløb fra Grimshave med indsats AL-265, AAL-161, AAL-160, AAL-162, AAL-156, AAL-157, AAL-158 og AAL-159, Stensbæk med indsats AAL-263, AAL-154 og AAL-155, Tilløb fra Tislum Plantage med indsats AAL-153. Ved realisering af indsatsen vil der i alt åbnes op for 21,433 km vandløb opstrøms indsatsen (Bilag 1, Fig. 1). Indsats AAL-156, AAL-157, AAL-158, AAL-159, AAL-160, AAL-162 og AAL-263 er imidlertid ikke gennemført. AAL-160, AAL-162 og AAL-263 findes ikke og AAL-156, AAL- 157, AAL-158 og AAL-159 er der indsendt Note 5 på baggrund af Bilag IV og omgivende 3 natur. Stensbæk er ikke direkte beliggende i et Natura 2000-område, men udmunder via Glimsholt Å i Uggerby Å, hvor den nedre del er omfattet af Natura 2000-område 5 Uggerby Klitplantage og Uggerby Å s udløb. Stensbæk er en del af Uggerby Å systemet, der udmunder i Skagerrak og er omfattet af Natura 2000-område 1 Skagens Gren og Skagerrak. Indsatsen er omfattet af vandplan Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak. Projektperiode Projektperioden løber fra den 15. september 2015 til den 14. september Projektet er konkret gennemført i perioden 30. januar til 8. februar Projektet er således gennemført indenfor den fastsatte projektperiode. Gennemførsel Projektet er gennemført i overensstemmelse med detailprojektet (Bilag 2) og i overensstemmelse med de økonomiske omkostninger, der fremgår af tilbud fra Sejlstrup (Bilag 4), der har vundet tilbuddet. Sejlstrup har sendt faktura til Hjørring Kommune for gennemført projekt (Bilag 6). Hjørring Kommune har betalt de indgåede fakturaer (Bilag 7). Intern afsatte timer til gennemførsel af projektet og omkostninger til intern løn fremgår af vedhæftet kontrakt (Bilag 11). Det faktiske antal interne timer anvendt på 1

3 projektet fremgår af bilag 12. Og udbetaling af løn til de medarbejder kommunen har afsat til projektet fremgår af bilag 13, 14, 15 og 16. Projektet er således gennemført og betalt i henhold til de betingelser, der fremgår af tilsagnet til projekt. Fotodokumentation for gennemført projekt fremgår af bilag 10. Formål Formålet med indsatsen er, at forbedre de fysiske forhold og skabe kontinuitet i Stensbæk. Formålet er opnået ved at: 1. Forbedres passage for vandrende fisk og/eller forbedrede opvækst- og gydeforhold for fisk og forbedrede forhold for akvatisk flora og fauna i øvrigt. 2. Koordineres indsatsen med øvrige indsatser. 3. Fjernelse af spærringer på en måde så faldet ikke overstiger 10 og det tilpasses de lokale fiskebestande og lokal fauna. 4. At der ikke sker skade på dyre og plantearter, der er omfattet af bilag 3 og 5 i naturbeskyttelsesloven. Eksisterende forhold Stensbæk, Tilløb til Stensbæk og Tilløb fra Grimshave er alle private vandløb, der løber til Uggerby Å. Dog er Stensbæks nederste halvdel til og med AAL-263 et offentligt vandløb. Stensbæk har en samlet længde på omkring 5,9 km med udløb i Glimsholt Å. Den nedre del af forløbet er beliggende mellem arealer med græsning og høslæt. Den nedre del er i en ringe fysisk tilstand, stærkt reguleret og med et ensformigt, kanaliseret forløb med meget mobilt sand. Øverste del er af en god fysisk beskaffenhed med godt fald, et naturligt profil og med en god fordeling mellem sten, grus og sand. Potentialet for målopfyldelse vurderes som god til er opfyldt pga god fysisk tilstand og gode faldforhold. Den fysiske tilstand er god ifølge seneste vurdering fra staten. Tilløb fra Grimshave har en samlet længde på omkring 3,1 km. Tilløb fra Grimshave løber gennem flere skovdækkede arealer samt områder med græsning og høslæt og enkelte områder med landbrugsjord i omdrift. Tilløbet til Grimshave er reguleret på nogle strækninger, men fremtræder i høj grad naturligt og med gode fysiske forhold med et godt fald og en høj strømhastighed. 2

4 Potentialet for målopfyldelse vurderes til er opfyldt. Den fysiske tilstand er god ifølge seneste vurdering fra staten. Tilløb fra Tislum Plantage har en samlet længde på omkring 1,29 km. Bækken øvre dele har et naturligt forløb gennem en dyb ådal mellem skovklædte bakker, mens de nedre strækninger er regulerede og gennemløber arealer med græsning. Potentialet for målopfyldelse vurderes som opfyldt pga det gode fysiske miljø. Den fysiske tilstand er god ifølge seneste vurdering fra staten. DVFI I Stensbæk på faunastation (se bilag 2, fig. 2) blev der i 2010 lavet en DVFI-undersøgelse med faunaklasse 5 som resultat. Stationen er placeret nedstrøms sammenløb af Stensbæk og tilløb, nær sammenløbet med Glimsholt Å. På faunastation blev der i 2007 lavet en DVFI-undersøgelse med faunaklasse 5 som resultat. Stationen er beliggende lige opstrøms for tilløbet. Undersøgelsen er forældet i forhold til at beskrive den nuværende miljøtilstand. På faunastation blev der i 2009 lavet en DVFI-undersøgelse med faunaklasse 5 som resultat. Stationen er beliggende lige opstrøms for tilløbet. På faunastation blev der i 2009 lavet en DVFI- undersøgelse med faunaklasse 5 som resultat. De to undersøgelser er retvisende i forhold til at beskrive den nuværende miljøtilstand. I Stensbæk sideløb på faunastation blev der i 2007 lavet en DVFIundersøgelse med faunaklasse 5 som resultat. Stationen er placeret i stuvningszonen af en sø i øverste halvdel af sideløbet. På faunastation blev der i 2011 lavet en DVFI-undersøgelse med faunaklasse 7 som resultat. Undersøgelsen fra 2007 er forældet i forhold til at beskrive den nuværende miljøtilstand. Undersøgelsen fra 2011 er retvisende i forhold til at beskrive miljøtilstanden. Stensbæk og sideløbet blev i gennemgået og undersøgt af konsulentfirmaet Fiskeøkologisk Laboratorium med henblik på en kortlægning af vandløbets fysiske tilstand og forbedringspotentiale i forhold til målsætningskrav om god økologisk tilstand. Stensbæks nederste halvdel til og med AAL-263 er offentligt vandløb. Øverste halvdel af Stensbæk, sideløbet og tilløb er private vandløb. Indsatserne AAL-155, AAL-153, AAL-154, AAL-159, AAL-158, AAL-157, AAL-156, AAL-160, AAL-161, AAL-162, AAL-265 er beliggende i privat vandløb. Stensbæk med tilløb har en samlet længde på ca 7,2 km, heraf er tilløbet 1,3 km. Stensbæk beskrives generelt om et vandløb med gode fysiske forhold. Øverste halvdel beskrives som med en god fysisk beskaffenhed med et godt fald, et naturligt profil og med en god fordeling mellem sten, grus og sand. Nederste halvdel mod sammenløbet med Glimsholt Å beskrives som ringe fysisk tilstand, stærkt reguleret og med et ensformigt, kanaliseret forløb med meget mobilt sand. Der foreslås tilvejebringelse af 3

5 bedre fysiske forhold, herunder især substratforbedringer, bortskygning med træer og en mindskning af sandvandringen. Potentialet for målopfyldelse vurderes som opfyldt for størstedelen af systemet. Bortset fra den nederste strækning kort inden udløbet i Glimsholt Å. Den fysiske tilstand er god for størstedelen af Stensbæk og tilløb, en enkelt strækning opnår kun moderat fysisk kvalitet ifølge den seneste vurdering fra staten. Stensbæk sideløb har en længde på ca 3,1 km. Sideløbet beskrives generelt som et vandløb med gode fysiske forhold. Enkelte stræk er reguleret, men helheden fremtræder i høj grad naturligt og med gode fysiske forhold, et godt fald og en høj strømhastighed. Der foreslås tilvejebringelse af bedre fysiske forhold, herunder især substratforbedringer, plantning af træer og en mindskning af sandvandringen. Potentialet for målopfyldelse vurderes hovedsageligt som opfyldt. Et nedre stræk har en smule sværere ved at nå målsætningen. Den fysiske tilstand vurderes som god for størstedelen af sideløbet. Den nederste del opnår moderat fysisk kvalitet ifølge den seneste vurdering fra staten. Fisk DTU Aqua s seneste vurdering af Stensbæk hviler på en undersøgelse fra DTU beskriver Stensbæk som et rigtig flot og fysisk varieret vandløb. Bunden er overvejende af sten og gydegrus. Tilløbet og nedstrøms for sammenløbet er der udført en meget håndhændet opgravning af vandløbet. Konsekvensen har været en ganske betydelig sandvandring. Nederste strækning mod sammenløbet med Glimsholt Å forløber bækken som en snorlige kanal med fast bund og store sten som brinksikring. DTU foreslår en reduktion af sandvandringen og udlægning af gydegrus. DTU har givet Stensbæk lokalitet 42 nær udspringet en biotopkarakter-vurdering på ½:1, svarende til at strækningen skal kunne huse ca 15 stk ½-års ørreder pr 100 m². Lokalitet 43 opnår bedste biotopkarakter-vurdering på Y:4 og ½:4, svarende til at strækningen skal kunne huse ca 240 stk ørredyngel og ca 60 stk ½-års ørreder pr 100 m². Lokalitet 44 får en biotopkarakter-vurdering på ½:4, svarende til at strækningen skal kunne huse ca 60 stk ½-års ørreder pr 100 m². Lokalitet 45 efter sammenløb med sideløb, opnår en biotopkarakter-vurdering på 1:3, svarende til at strækningen skal kunne huse ca 18 stk 1-års ørreder på 100 m². Der er ingen fiskestation i tilløbet. DTU Aqua s seneste vurdering af Stensbæk sideløb hviler på en undersøgelse fra DTU beskriver Sideløbet som et rigtig flot og fysisk varieret skovvandløb med et stort fald inden udløb i en række mindre søer. Nedstrøms søerne fortsætter en fysisk varieret bund med gode skjul og gydeforhold for ørred. Strækningen inden udløb Stensbæk har gennemgået hårdhændet maskinopgravning. Konsekvensen er en stor sandvandring med manglende skjul. Tidligere er der fundet ørred i udspringets strækning, men under seneste fiskeundersøgelse blev der kun registreret en ørred og det var nedstrøms søerne. 4

6 DTU har givet sideløbets lokalitet 46 en biotopkarakter-vurdering på Y:4, svarende til at strækningen skal kunne huse ca 240 stk ørredyngel pr 100 m². Lokalitet 47 opnår bedste biotopkarakter-vurdering på Y:3 og ½:3, svarende til at strækningen skal kunne huse ca 180 stk ørredyngel og ca 45 stk ½-års ørreder på 100 m². Lokalitet 48 får en biotopkarakter-vurdering på 0, svarende til at strækningen er uegnet som ørredvand. Der er ingen fiskestation i tilløbet. Effekt af projektet Det er på nuværende tidspunkt ikke mulig, at sige om realiseringen har fået den forventede effekt på flora og fauna. Flora og fauna skal have tid til at etablere sig før, der kan foretages en sådan vurdering. Indsats AAL-154 indebærer genskabelse af kontinuitet ved fjernelse af en spærring. Indsatsen består af en sammenstyrtet rørunderføring. Rørlægningen er en del af et vejanlæg. Den gamle rørunderføring opgraves og erstattes af et 10 m Ø 1200 mm rør. Rørmundinger og brinken sikres med gydegrus og store sten. Det fritlagte vandløb giver bedre passage for især fisk, men også for den øvrige vandløbsfauna. Den øgede mængde sten vil øge mulighederne for strømlæ til fisk samt være en substratforbedring for de mere rentvandskrævende smådyr. Desuden vil der blive udlagt gydegrus som sikringsmateriale. Der er derfor mulighed for at vandløbet i fremtiden kan fungere som yngle- og opvækstområde for ørreder. Indsats AAL-155 indebærer genskabelse af kontinuitet ved fjernelse af en spærring. Indsatsen består af en sammenstyrtet rørunderføring. Rørlægningen er en del af et vejanlæg. De 3 gamle rør opgraves og erstattes af et 8 m Ø 1200 mm rør. Rørmundinger sikres med gydegrus, håndsten og marksten. Det nye rør sikrer bedre passage for især fisk, men også for den øvrige vandløbsfauna. Den øgede mængde sten vil øge mulighederne for strømlæ for især fisk, men også være en substratforbedring for de mere rentvandskrævende smådyr. Desuden vil der blive udlagt gydegrus som sikringsmateriale. Der er derfor mulighed for at vandløbet i fremtiden vil kunne fungere som yngle- og opvækstområde for ørreder. Indsats AAL-153 indebærer genskabelse af kontinuitet ved fjernelse af en spærring. Indsatsen består af en sammenstyrtet rørunderføring. Rørlægningen er en del af et vejanlæg. Det gamle rør graves op og tracéet sikres med gydegrus, håndsten og marksten. Strækningen sikrer bedre passage for især fisk, men også den øvrige vandløbsfauna. Den øgede mængde sten vil øge mulighederne for strømlæ til fisk sat være en substratforbedring for de mere rentvandskrævende smådyr. Desuden vil der blive udlagt gydegrus som sikringsmateriale. Der er derfor mulighed for at vandløbet i fremtiden kan fungere som yngle- og opvækstområder for ørreder. Indsats AAL-265 indebærer genskabelse af kontinuitet ved genåbning af en rørlagt strækning. Indsatsen består af to parallelle Ø 400 mm ca 20 m lange rør. Rørlægningen er en del af en overkørsel. Det gamle rør opgraves og erstattes af et 8 m Ø 1200 mm rør. Det opgravede profil sikres med gydegrus i 30 cm tykkelse og der udlægges 2 håndsten pr løbende meter. Det nye rør sikrer bedre passage for især fisk, men også den øvrige vandløbsfauna. Den øgede mængde sten vil øge mulighederne for strømlæ til fisk samt være en substratforbedring for de mere rentvandskævende smådyr. 5

7 Desuden vil der blive udlagt gydegrus og derfor er der i fremtiden mulighed for at vandløbet kan fungere som yngle- og opvækstområde for ørreder. Indsats AAL-161 indebærer genskabelse af kontinuitet ved fjernelse af en spærring. Indsatsen består af en stejl rørunderføring. Rørlægningen er en del af et vejanlæg. Det gamle rør opgraves og erstattes af et 8 m Ø 1000 mm rør. Rørmundinger sikres med gydegrus, håndsten og marksten. Nedstrøms anlægges en gydebanke på 10 m længde. Det nye rør sikrer bedre passage for især fisk, men også den øvrige vandløbsfauna. Den øgede mængde sten vil øge mulighederne for strømlæ til fisk samt være en substratforbedring for de mere rentvandskrævende smådyr. Desuden vil der blive udlagt gydegrus. Det er derfor i fremtiden mulighed for at vandløbet kan fungere som yngle- og opvækstområde for ørreder. Selvom om indsatsens primære formål er at skabe kontinuitet, så vil tilførslen af grus og større sten samtidig løfte vandløbskvaliteten, med bedring af de fysiske forhold i form af mere fast substrat og øget variation. Sten og grus vil strømlæ og skjulmuligheder for fisk og, hvis vandet samtidigt er tilstrækkeligt rent, bedre livsbetingelserne for de rentvandskrævende smådyr. Herved muliggøres et løft i DVFI på strækningen, og samtidig bedres rekrutteringsmulighederne for mere rentvandskrævende dyr op- og nedstrøms den berørte strækning. Regulativ Beskrivelse Eksisterende Den nederste del af Stensbæk fra indsats AAL-263 er offentligt vandløb, som udmunder i Glimsholt Å og videre ud i Uggerby Å. Resten af indsatserne er beliggende i privat vandløb. Kommende Hjørring Kommune arbejder på en samlet regulativrevision for alle kommunens vandløb. Revisionen vil betyde, at de nuværende regulativer samles i 16 overordnede regulativer, der omfatter hele vandløbssystemer. I forbindelse med regulativrevisionen udarbejdes der også vedligeholdelsesbestemmelser for de private vandløb. Relation til beskyttet natur og arter Vandløbene i projekt Stensbæk er alle beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Der er ikke registret beskyttede eller fredede arter i og omkring Stensbæk ved indsatserne. Relation til Natura 2000 Der er ikke registreret arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV og bilag 3 i naturbeskyttelsesloven i området omkring indsatserne. 6

8 Odder, der er på bilag 3, findes over hele Vendsyssel. Stensbæk er et potentielt levested for Odder. Hjørring Kommune vurderer derfor, at det er sandsynligt at Odder kan forekomme i og ved vandløbet. Realisering af indsatserne vurderes ikke at have betydning for Odder. Stensbæk er ikke direkte beliggende i et Natura 2000-område, men udmunder i Uggerby Å, hvor den nedre del er omfattet af Natura 2000-område 5 Uggerby Klitplantage og Uggerby Å s udløb. Herudover udmunder Uggerby Å i Skagerrak, der er omfattet af Natura 2000-område 1 Skagens Gren og Skagerrak. Realisering af indsatserne vurderes ikke at have betydning for Natura 2000 området. Relation til anden lovgivning Indsatserne ligger i landzone. Hjørring Kommune vurderer, at der ikke kræves landzonetilladelse efter Planloven, da projektet ikke forudsætter ændret areal anvendelse. Stensbæk er omfattet af vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven. Projektet er gennemført i henhold til tilladelser og dispensationer givet efter vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven (Bilag 8). Projektet forudsætter tilladelse efter vandløbsloven, da det er en reguleringssag. Reguleringssager er omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 2. Projektet er derfor gennemført efter forudgående VVM-screening (Bilag 9). Lodsejer holdning Indsats AAL-265 berører 1 lodsejer, der er positiv. Indsats AAL-161 berører 2 lodsejere, der begge er positive. Indsats AAL-155 berører 4 lodsejere. Alle er positive. Indsats AAL-154 berører 2 lodsejere, der begge er positive. Indsats AAL-153 berører 1 lodsejer, der er positiv. Omkostningseffektivitet Hjørring Kommune foreslår, at indsats AAL-156, AAL-157, AAL-158, AAL-159, AAL-160 og AAL-263 udgår af forskellige årsager, der er beskrevet tidligere i denne rapport. Indsatserne indgår derfor ikke i beregning af referenceværdi og omkostninger. 7

9 Referenceværdi Fjernelse af de 5 spærringer AAL-161, AAL-153, AAL-155 og AAL-154 har åbnet op for 6,121 km vandløb opstrøms indsatsen. Den vejledende referenceværdi er kr. pr. km vandløbsstrækning opstrøms, som der åbnes op for ved fjernelse af spærringen. Den samlede referenceværdi for indsatsen er således ,00 kr. Genåbning af den rørlagte strækning AAL-265 vil åbne op for 2,962 km vandløb opstrøms indsatsen. Den vejledende referenceværdi er kr pr km vandløbsstrækning opstrøms, der åbnes op for ved genåbning af de rørlagte strækninger. Den samlede referenceværdi for indsatsen er således ,00 kr. Referenceværdien fordeler sig således på de enkelte indsatser: AAL-265: 2,962 km opstrøms, der giver en referenceværdi på kr ,00 AAL-161: 0,687 km opstrøms, der giver en referenceværdi på kr ,00 AAL-155: 3,924 km opstrøms, der giver en referenceværdi på kr ,00 AAL-153: 0,555 km opstrøms, der giver en referenceværdi på kr ,00 AAL-154: 0,955 km opstrøms, der giver en referenceværdi på kr ,00 Den samlede referenceværdi for projektet er således ,00 kr. Realiseringsomkostninger Hjørring Kommune har indhentet tilbud på omkostninger for realisering af indsats AAL- 265, AAL-161, AAL-155, AAL-153 og AAL-154 fra Vennelyst (Bilag 3) og Sejlstrup (Bilag 4). De indhentede tilbud er i overensstemmelse med de standardpriser som Hjørring Kommune har beregnet på baggrund at erfaring med tidligere projekter (Bilag 5). Omkostninger til indsatsen kan deles op i: AAL-265 Entreprenør opgraver og fjerner rørlægningen Der nedlægges et nyt Ø 1200 mm rør på 8 m længde som overkørsel med slutkant der, hvor det eksisterende rør slutter Røret nedlægges centreret om vandløbsmidte med samme fald som opstrøms strækning max 2 På den opgravede strækning, hvor de gamle rør er fjernet, fores der med gydegrus i et lag på 30 cm tykkelse, 1 m bredde og 12 m længde med et max fald på 5. Der renses evt dynd op forud således at den nye bund ikke kommer højere op end eksisterende bund Der udlægges 2 håndsten pr løbende meter på gydegruset Det billigste tilbud for indsats AAL-265 er fra Sejlstrup på kr ,00 (Bilag 4). 8

10 AAL-161 Entreprenør opgraver og fjerner rør Der nedlægges et nyt 8 m Ø 1000 mm rør centreret om vandløbsmidte med samme fald som opstrøms strækning max 2. Det tilstræbes at have en 10 cm bund igennem røret Koten på bunden af det nye rør sænkes 20 cm i forhold til bunden på det eksisterende rør, målt ved udløb Vejmateriale skrabes af og genanvendes. Der suppleres med fornødne mængder stabilgrus for at retablere vejdækket Nedstrøms rør udlægges der en 10 m lang, 30 cm dyb og 1 m bred gydebanke med et fald på max 5 for at hindre erosion Forløbet nedstrøms indsnævres med store marksten Ø 700 mm og håndsten Ø 200 mm Der må beregnes en mindre smule træ-beskæring. Træet opskæres og henlægges til lodsejers disposition Arealet retableres med fornødne materialer Det billigste tilbud for indsats AAL-161 er fra Sejlstrup på kr ,00 (Bilag 4) AAL-155 Entreprenør opgraver og fjerner eksisterende rør Vejmateriale skrabes til side og genanvendes så vidt muligt Der nedlægges et Ø 1200 mm rør på 10 m længde. Fald max 2 Røret placeres centralt om vanløbsmidte med samme fald som opstrøms strækning. Det tilstræbes at have 10 cm bund igennem røret Vejdæmningen retableres med fornødne materialer Vejen retableres henover den udskiftede underføring med fornødne materialer Der udlægges nedstrøms og opstrøms rørlægningen en gydebanke på 10 m længde, 30 cm tykkelse og 1,5 m bredde med et max fald på 5 for at hindre erosion fra nyanlæg Der placeres to håndsten pr løbende meter på gydebanken Vejdæmningen kantsikres ned mod vandløbet med store marksten Ø 700 mm Det billigste tilbud for indsats AAL-155 er fra Sejlstrup på kr ,00 (Bilag 4) AAL-154 Entreprenør opgraver og bortskaffer den kollapsede rørføring Der placeres et 10 m Ø 1200 mm rør centreret pm vandløbets midte Der placeres 4 tons gydegrus fordelt jævnt på hver side af det nye rør for at hindre erosion i vandløbets fulde bredde Der sikres med store sten for brinkanlægget fra vejen Ø 700 mm Vejbelægningen skrabes af og genanvendes. Der fyldes op med fornødent stabilgrus 9

11 Vejdæmningen retableres i samme forhold som før opgravningen. Der anvendes fornødne materialer Det billigste tilbud for indsats AAL-154 er fra Sejlstrup på kr ,00 (Bilag 4) AAL-153 Entreprenør opgraver og bortskaffer gammelt rør Der må påregnes træfældning for at kunne fjerne røret. Træ opskæres i 1 m stykker op placeres i markkant til lodsejers disponering Der fores med 4 tons gydegrus på strækningen for at hindre erosion til nedstrøms strækning Det billigste tilbud for indsats AAL-153 er fra Sejlstrup på kr ,00 (Bilag 4) Samlede omkostninger til realisering af indsats AAL-265, AAL-161, AAL-153, AAL-155 og AAL-154 er for Vennelyst kr ,00 (Bilag 3) og for Sejlstrup kr ,00 (Bilag 4). Hjørring Kommune vurderer på den baggrund, at Sejlstrup samlet er billigst. De samlede omkostninger til realisering af indsatsen er således ,00 kr. og dermed 926,00 kr under den samlede referencepris. Hjørring Kommune vurderer på den baggrund, at realisering af indsatserne for vandplanprojekt Stensbæk er omkostningseffektiv set i forhold til indsats og effekt. Afværgeforanstaltninger Hjørring Kommune vurderer, at afværgeforanstaltninger ikke er nødvendige i forbindelse ved realisering af indsatsen. Bilag Bilag 1: Oversigtskort Bilag 2: Detailprojekt Bilag 3: Tilbud på realisering - Vennelyst Bilag 4: Tilbud på realisering - Sejlstrup Bilag 5: Erfaringspriser for Hjørring Kommune Bilag 6: Faktura for gennemført arbejde Sejlstrup Bilag 7: Udbetalingsnote Hjørring Kommune Bilag 8: Tilladelser efter vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven Bilag 9: VVM afgørelse Bilag 10: Fotodokumentation før og efter billeder Bilag 11: Kontrakt intern lønomkostning Bilag 12: Timeregistrering Bilag 13: Løn Poul Træholt Bilag 14: Løn Jens Pedersen Bilag 15: Løn Jan Q Sørensen Bilag 16: Løn Christian O. Sejlund Bilag 17: Udtalelse om gennemført projekt Bilag 18: Dokumentation for offentliggørelse Bilag 19: Konto-oversigt Bilag 20: Posteringer 10