VEJLEDNING OM SKIBETS SIKRINGSALARMSYSTEM (SHIP SECURITY ALERT SYSTEM SSAS)

Transkript

1 VEJLEDNING OM SKIBETS SIKRINGSALARMSYSTEM (SHIP SECURITY ALERT SYSTEM SSAS) Søfartsstyrelsen, 27. november 2007 Alle skibe omfattet af ISPS koden skal udstyres med et sikringsalarmsystem efter nærmere tidsterminer (Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, kapitel XI-2, regel 6 som gengivet nedenfor). Regel 6 Skibets sikringsalarmsystem 1 Der skal installeres et sikringsalarmsystem i alle skibe (SOLAS regel XI-2/6), nærmere bestemt: 1. i skibe bygget den 1. juli 2004 eller senere; 2. seneste ved det første radiosyn efter den 1. juli 2004 i passagerskibe, herunder højhastighedspassagerfartøjer, som er bygget før den 1. juli 2004; 3. senest ved det første radiosyn efter den 1. juli 2004 i olietankskibe, kemikalietankskibe, gastankskibe, bulkcarriers og højhastighedslastfartøjer med en bruttotonnage på 500 eller derover, som er bygget før den 1. juli 2004; samt 4. senest ved det første radiosyn efter den 1. juli 2006 i andre lastskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover og MODU'er, som er bygget før den 1. juli Når skibets sikringsalarmsystem aktiveres, skal det: 1. igangsætte og sende en sikringsalarm fra skibet til en kompetent myndighed i land (MAS SOK), som er udpeget af Administrationen, der under disse omstændigheder kan omfatte rederiet, med angivelse af skibet og dets position og af, at skibets sikring er truet eller er blevet bragt i fare; 2. ikke sende sikringsalarmen til andre skibe; 3. ikke aktivere alarmer om bord på skibet; og 4. fortsætte sikringsalarmen, indtil den afbrydes og/eller nulstilles. 3 Skibets sikringsalarmsystem skal: 1. kunne aktiveres fra broen og fra mindst et andet sted; og 2. være i overensstemmelse med funktionsnormer, der ikke er ringere end de af Organisationen (IMO) vedtagne. 4 Aktiveringspunkterne for skibets sikringsalarmsystem skal være således konstrueret, at alarmen ikke kan igangsættes utilsigtet. 5 Kravet om et sikringsalarmsystem på skibet kan opfyldes ved anvendelse af det radiosystem, der er installeret med henblik på at opfylde kravene i SOLAS kapitel IV, forudsat at alle kravene i denne regel opfyldes. 6 Når en administration modtager underretning om en sikringsalarm fra et skib, skal den straks underrette den eller de stater herom, i hvis nærhed skibet opererer på det pågældende tidspunkt. 7 Når en kontraherende stat modtager underretning om en sikringsalarm fra et skib, som ikke er berettiget til at føre dens flag, skal den pågældende stat straks underrette den relevante

2 administration herom og om fornødent den eller de stater, i hvis nærhed skibet opererer på det givne tidspunkt. ~ Opsætning af sikringsalarmer i danske skibe Søfartsstyrelsen har i samarbejde med Søværnets Operative Kommando (SOK) overvejet adresseringen af sikringsalarmer og gengiver retningslinierne her. Sikringsalarmer fra danske skibe skal sendes til det danske Maritime Assistance Service (MAS), som opereres af SOK. Dette betyder, at samtlige sikringsalarmer fra danske skibe skal indgå til MAS hurtigst muligt. Alarmerne skal adresseres til SOK s landmobile Inmarsat C anlæg samt til adressen (se nedenfor). Bemærk, at Danmark ikke accepterer mellemled ved fremsendelse af sikringsalarmer fra danske skibe. Alarmen skal gå direkte til MAS. Alarmen skal endvidere sendes til rederiets sikringsofficer (Company Security Officer CSO). Indkodning af adressefelt skal ske med følgende prioritet: (Land Inmarsat-C) 2. (telefax eller SMS) til rederiets sikringsofficer 3. [email protected] (Maritime Assistance Service i SOK) Er der plads til indkodning af flere adresser i udstyret bør alarmen endvidere som backup sendes til MAS SOK s telefaxadresse: (SOK s telefax) SSAS udstyr, som allerede er kodet i henhold til tidligere retningslinier, skal senest ved næste pligtige radiosyn omkodes jf. ovennævnte retningslinier. Identificering af skibet Skibet skal være identificeret entydigt i sikringsalarmen således, at MAS SOK ikke er i tvivl om hvilket skib, der har afgivet alarmen. Meddelelsen skal indeholde følgende oplysninger: IMO nr. xxxxxxx MMSI nr. 219yyyyyy (evt. 220yyyyyy) Skibsnavn Kaldesignal Dato/tidsgruppe (opdateres automatisk og kontinuerligt) Position og evt. kurs og fart (opdateres automatisk og kontinuerligt) Sikringsalarmen må ikke kunne aktiveres utilsigtet. Skulle det alligevel ske, skal MAS SOK samt rederiets CSO straks underrettes. 2 / 6

3 Da dette system er en skjult overfaldsalarm, henstilles det, at rederierne / CSO erne overvejer, hvilke procedurer, der kan anvendes til hurtigt at få afklaret, om der er tale om en virkelig alarm eller en utilsigtet alarm. Alternativ alarmeringsmetode Der gøres opmærksom på, at i tilfælde af, at en alvorlig sikringsrelateret hændelse som kræver alarmering af myndighederne - indtræffer og det ikke er muligt at aktivere sikringsalarmen, betragtes dette som en nødsituation, hvor intet skal hindre, at der herudover anvendes enhver alternativ alarmeringsmulighed, som måtte være til rådighed. Ansvar for af- og omkodning af SSAS ved salg af skibe Det er konstateret, at ved salg af skibe til udenlandske ejere, indløber der falske alarmer, som opstår under den nye kodning af skibets SSAS. Det er rederiets ansvar, at man ved salg af et skib sikrer, at alle informationer fra det tidligere ejerforhold slettes / afkodes, før skibet afleveres. Et alternativ kan være afmontering af SSAS inden skibet overdrages. Det er herefter købers ansvar, at der sker korrekt kodning. Afprøvning af sikringsalarm i danske skibe For at sikre systemets funktionalitet, skal der efter installation - eller hvis der fortages væsentlige ændringer i opsætningen af alarmsystemet - sendes en live alarm til MAS SOK. Herudover skal der afsendes en live alarm i forbindelse med det periodiske radioeftersyn eller i tilknytning med et ISPS-audit. Herudover skal der jævnligt foretages afprøvning uden live alarm jævnfør ISPS kodens punkt For at der ikke skal herske tvivl om, at det er en afprøvning, er det vigtigt at understrege nødvendigheden af den korrekte betjening, samt at man på forhånd har underrettet såvel MAS SOK som rederiets CSO om den forestående test af live alarmen. Rækkefølge for afprøvningen Afprøvningen bør kun udføres af skibsføreren, en officer eller en surveyor fra en anerkendt klassifikationsselskab såfremt, de har fornødent kendskab til metoden for det aktuelle system om bord og da kun efter følgende sekvens: 1. MAS SOK kontaktes på følgende telefonnr.: og anmodes om at godkende den forestående afsendelse af sikringsalarm. Der anmodes om at få en tilbagemelding i form af en kopi af alarmmeddelelsen (på fax eller mail), så skibsføreren kan sikre sig, at udstyret er kodet korrekt. 2. CSO informeres om afprøvningen 3. Proceduren for afprøvning af det aktuelle anlæg gennemlæses 4. Afprøvningen gennemføres 5. Kvittering fra MAS SOK afventes 6. Kvittering skal herefter arkiveres Man må således ikke afprøve alarmen før MAS SOK har bekræftet, at en afprøvning af live alarm er godkendt. Det skal i den forbindelse erindres, at MAS SOK kun svarer på en varslet sikringsalarm. 3 / 6

4 Fejl i SSAS Såfremt det viser sig, at skibets sikringsalarm ikke er kodet korrekt, skal CSO straks underrettes, og en tekniker tilkaldes for indtastning af de korrekte data. Teknikeren skal sammen med SSO herefter gennemføre fuld afprøvning af SSAS iht. ovenstående sekvens. Skulle det ikke være muligt at få en opstået fejl korrigeret før i næste havn, skal MAS SOK underrettes snarest via CSO, som skal oplyse alle relevante detaljer om fejlen. Dokumentation af afprøvning af SSAS Gennemførelse af afprøvning skal kunne dokumenteres, og skibsføreren skal arkivere den nødvendige dokumentation om bord. Såfremt skibets SSAS kan dokumenteres afprøvet live med tilfredsstillende resultat ved det seneste radiosyn, kræves SSAS ikke afprøvet live igen ved næste ISPS audit. Klassifikationsselskaberne er underrettet om dette via den danske Klasseaftale. Såfremt auditor alligevel anser det for nødvendigt at afprøve SSAS igen, skal denne afprøvning ske som test uden fremsendelse til MAS medmindre, der er grund til at antage, at systemet ikke fungerer. Fortrolighed ved afprøvning af SSAS Skibets procedure for betjening og placering af SSAS er fortrolig information. Da SSAS imidlertid betragtes som en del af radiosynet, skal skibsføreren forlange dokumentation for, at radioinspektøren har den nødvendige godkendelse (security clearence). Såfremt inspektøren ikke kan dokumentere godkendelsen, skal radiosynet gennemføres uden afprøvning af SSAS og CSO underrettes snarest. Afsendelse af testalarm internt til rederiet Sikringsalarmsystemet skal jævnligt afprøves uden live alarm jævnfør ISPS kodens punkt Systemet skal kunne testes om bord iht. anlæggets brugervejledning og en nedskreven testprocedure samt interne sikkerhedsprocedurer. Materialet skal være på et sprog, officererne forstår. Det er i øvrigt op til rederiet at fastsætte en politik for, om skibsføreren selv skal gennemføre afprøvning med andre intervaller. Afsendes en test alarm skal den under alle omstændigheder være tydeligt markeret som en test. Det accepteres at benytte mellemled ved interne test alarmer. Bemærk, at interne testalarmer ikke skal sendes til MAS SOK. CSO liste Alle danske rederier skal meddele myndighederne navn og kontaktinformation på alle udpegede sikringsofficerer (Company Security Officers). MAS SOK har ansvaret for at ajourføre den krævede CSO liste. Listen over rederiernes CSO er er fortrolig. Korrespondance vedrørende CSO ernes kontaktoplysninger fremsendes til MAS SOK på mailadressen [email protected]. Det er yderst vigtigt, at MAS SOK hele tiden er i besiddelse af korrekte kontaktoplysninger. Det er rederiets ansvar, at MAS SOK kontinuerlig er opdateret vedrørende kontaktoplysninger. 4 / 6

5 Formidling af Sikringsalarmer (SSA) Sikringsalarmer skal sendes direkte til MAS SOK hurtigst muligt uden forsinkende led. Første modtagernummer i SSAS skal derfor være direkte til MAS SOK. Serviceudbydere Der er firmaer, som udbyder en såkaldt moniteringsservice for sikringsalarmer. Denne service omfatter modtagelse af SSA fra skibene på en døgnbemandet central og videreformidling af alarmerne til rette myndighed. Nogle rederier har valgt at anvende denne service for at kunne imødekomme krav fra udenlandske myndigheder om meget kort responstid på videresendelse af sikringsalarmer. Søfartsstyrelsen godkender ikke sådanne firmaer, idet ISPS koden ikke foreskriver en sådan godkendelse. Søfartsstyrelsen accepterer ikke, at live alarmer sendes til MAS gennem mellemled. Assistance fra politiet mfl. Skibet har ud over muligheden for at aktivere sikringsalarmen desuden mulighed for at trække på det stedlige (nærmeste) politi. Såfremt der modtages bombetrusler, eller skibet har en sikringsrelateret situation, som f.eks. mistænkelig last eller efterladt bagage, skal skibsføreren og sikringsofficeren informeres. Det er herefter skibsføreren, som i samråd med SSO vurderer situationen, før han handler. Skibsføreren bør så vidt muligt - og såfremt tiden tillader - indhente rådgivning fra det lokale (nærmeste) politi samt inddrage CSO, før han træffer beslutning. Skibsføreren skal tage sund fornuft samt de instrukser, der måtte være relevante i skibets sikringsplan, i betragtning, før han træffer den endelige beslutning om håndtering af situationen. Er skibet ikke i nærheden af land, kan skibsføreren kontakte MAS/SOK, som herefter vil vejlede direkte eller formidle vejledning fra politiet eller andre relevante myndigheder til skibsføreren. Skibsføreren er per definition (A/6.1) altid bemyndiget til at træffe endelig beslutning om tiltag, han anser for nødvendige for at opretholde skibets sikkerhed eller sikringsmæssige status - uanset, hvad rederiets instrukser ellers angiver. ~ Ændring af sikringsniveau (A/7.5) Sikringsniveauet i Danmark Det generelle sikringsniveau kan kun ændres af myndighederne. Ansvaret for fastsættelse af ISPS kodens sikringsniveau i danske farvande og om bord på danske skibe i øvrigt, påhviler Forsvarsministeriet. 5 / 6

6 Sikringsniveauet lokalt for det enkelte skib Skibsføreren skal efterleve Kodens 7 samt skibets sikringsplan. Såfremt omstændigheder herunder anmodning fra havnen - gør det nødvendigt for skibsføreren at iværksætte skærpet sikring af skibet, skal dette ske i henhold til skibets sikringsplan. Kommunikation MAS SOK vil formidle ændringer i sikringsniveau på danske skibe og i danske farvande. Formidlingen sker via FLEETNET/SAFETYNET, hvorfor det er essentielt, at rederierne sikrer sig, at alle danske skibe har indkodet Søfartsstyrelsens ENID nummer i deres primære Inmarsat- C terminal. Se Søfartsstyrelsen OXXO vejledning nr. 1 af 25. april Ydermere vil MAS SOK formidle ændringer i sikringsniveau til rederierne i henhold til CSO liste. Ligeledes vil information om det generelle sikringsniveau kunne findes på HELCOM DANMARK samt på som løbende opdateres med relevant sikringsrelateret informationer til skibsfarten. Skibsførerens pligter ved ændring i sikringsniveauet Skibsføreren skal umiddelbart efter modtagelse af melding fra MAS SOK om ændring af det generelle sikringsniveau tilbagemelde til rederiets CSO, at dette er forstået og at skibets snarest ændrer sikringsniveau i henhold til instruks. Rederiernes CSO er samler således tilbagemeldinger fra rederiets skibe og sender herefter en samlet skriftlig ( ) tilbagemelding til MAS SOK med status på rederiets skibe. Speciel opmærksomhed skal gives til skibe, der ikke bekræfter modtagelse om ændring af sikringsniveau. Skibsføreren skal desuden ved lokale ændringer i sikringsniveauet om bord sikre, at dette snarest meddeles til de lokale myndigheder samt CSO. 6 / 6