Miljøtilstanden i Køge Bugt

Transkript

1 Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt. Derfor er bugten af naturlige årsager artsfattig. En forurening af bugten vil medføre, at endnu færre arter kan klare sig. Her er næringssalte og ilt vigtige miljøparametre, der bliver holdt nøje øje med i vandmiljøet. Iltsvind kan opstå, når der forbruges ilt i bundvandet, samtidig med at opblandingen med iltholdigt vand fra overfladen forhindres. Der kan opstå iltsvind under et saltspringlag eller under et lag af trådalger der ligger og rådner på bunden. Som regel er der gode iltforhold i Køge Bugt. FOTO: KIM LUNDSHØJ I Køge Bugt er der generelt så kraftig vandgennemstrømning at der ikke ophobes døde dyre- og planterester i havbundens sand. Plankton: Køge Bugt er som Øresund meget klarvandet med en sigt-dybde om sommeren på næsten 8 meter. De små planktonalger, der er årsag til at vandet bliver uklart, er stærkt begrænsede af næringssalte i det meste af vækstsæsonen. Udledninger af næringssalte fra rensningsanlæg og åer optages hurtigt af enårige trådalger også kaldet fedtmøg og når således ikke at blive tilgængelige for planktonalgerne. Til gengæld udgør trådalgerne et problem i Køge Bugt. Dette er beskrevet senere. Bunddyr: De dyrearter der lever nedgravet i sandbunden er vigtige fødeemner for fisk og vadefugle. En del arter er tilpasset lave iltforhold, og tåler korte perioder uden ilt i sedimentet. De mest iltfølsomme bunddyr er forskellige krebsdyr. Mange slags krebsdyr er således tegn på et godt bundmiljø. I Køge Bugt er der nogle år slet ikke observeret krebsdyr i de bundprøver som amterne årligt udtager.

2 Bundplanter: Flerårige planter er meget vigtige for det kystnære miljø. Da bunden i Køge Bugt hovedsagelig er sandbund findes en meget begrænset udbredelse af flerårige alger, idet de sidder fasthæftet på hård stenbund. Ålegræs vokser på sandbund, og tolererer desuden de store udsving i saltholdighed. Ålegræs er således den vigtigste planteart i de kystnære farvande, og medvirker til at skabe et alsidigt miljø for mange dyrearter. Ålegræs: I Køge Bugt findes ålegræsbælter i såvel den nordlige som den sydlige del af bugten. Normalt er udbredelsen af ålegræsbælterne begrænset af hvor langt ned i vandet sollyset kan nå. I Køge Bugt tillader lyset, at der kunne vokse ålegræs meget længere ud end der gør, men her driver de store mængder af trådalger sammen i ålegræsbælterne og skygger for ålegræsset hvorved de hindrer væksten. I den midterste del af bugten findes ikke ålegræs. Det er usikkert om der nogensinde har været ålegræs i dette område, der er meget kraftigt vindpåvirket, hvorved sandet på bunden konstant hvirvles rundt. Amterne har dog en forhåbning om, at ålegræs med tiden kan brede sig betydeligt, hvis mængden af trådalger kan holdes nede. En indvandring af ålegræs vil stabilisere sandbunden og med tiden måske øge muligheden for yderligere udvidelse af ålegræsbæltet. FOTO: GITTE LARSEN FOTO: GITTE LARSEN

3 Belastningen til Køge Bugt Næringsstoffer udledt med spildevand fra rensningsanlæg, industri og gødede marker virker som gødning på de planter, der lever i havet. Fosfor kommer især fra spildevand hvorimod kvælstof hovedsagelig stammer fra landbrugsjorder. Op gennem 80 erne og 90 erne er der investeret mange millioner kroner i forbedring af rensningsanlæggene, så de foruden mekanisk og biologisk rensning for organisk stof også kan rense for kvælstof og fosfor. Faktisk kan de rense så godt, at fosfor der altid tidligere var til stede i rigelige mængder nu af og til er tilstede i så små mængder, at det virker begrænsende for algernes vækst. Spildevandet fra de mennesker der bor i oplandet til Køge Bugt renses på 5 rensningsanlæg med efterfølgende direkte udledning til bugten. Spildevandscenteret Avedøre er det største. Det renser spildevandet fra Københavns Amts del af oplandet. Anlægget renser spildevand svarende til vandforbruget for ca personer. Køge Egnens- og Mosede rensningsanlæg samt rensningsanlæggene i Solrød og Strøby Ladeplads udleder tilsammen under halvt så meget spildevand. Fem industrier udleder renset spildevand direkte i bugten. De tre største Hercules Copenhagen (Pektinen), Sun Chemical (Kemisk Værk Køge) og Junckers Industrier I/S har FOTO: JAN NICOLAISEN Kvælstof kommer hovedsageligt med afstrømning og er derfor meget afhængig af mængden af nedbør. Fosfor kommer hovedsageligt fra punktkilder og er derfor ikke så afhængig af mængden af nedbør

4 nedbragt deres bidrag af næringssalte til Køge Bugt væsentligt op gennem 90 erne. Junckers Industrier nedlagde i 1998 produktionen af papirmasse, som udgjorde den største enkelt kilde til kvælstof-udledning i Køge Bugt Fosforbelastningen i tons pr. år De store investeringer som kommunerne og virksomhederne har haft i 90 erne med udbygning af rensningsanlæggene, har bevirket, at den kystnære udledning af næringssalte er nedbragt betydeligt. I samme periode er der sket en kraftig reduktion i mængden af fedtmøg i Køge Bugt, og det forventes, at en reduktion i udledningerne fra landbrugs-områderne vil kunne fastholde det gode kystnære vandmiljø, som vi havde i de tørre somre 1996/97, hvor udledningerne af meteorologiske årsager var lave pkt. kilde afstrøm Kvælstofbelastningen i tons pr. år 2000 Afstrømning er vand fra vandløb og overfladevand fra marker. Punktkilder er udledninger af renset spildevand fra kommunale rensningsanlæg og virksomheder. Med vedtagelse af Vandmiljøplanen i 1987 blev det besluttet at reducere udledningen af fosfor fra spildevand med 80% og kvælstof med 60 % i forhold til de daværende udledninger. Udledningen af kvælstof fra landbrugsarealer skulle reduceres med 50 % på landsplan. For Køge Bugt er målet nået for spildevand, imens der stadig ikke er sket en tilstrækkelig reduktion i kvælstof fra landarealerne Nedbør i mm. pr. år afstrøm pkt. kilde Der udledes renset spildevand fra ca personer til Køge Bugt, og der er et dyrket opland på 540 km 2 til bugten.

5 Udviklingen i fedtmøg Fedtmøg har igennem mange år været et stort problem i Køge Bugt. Siden registreringen af algeforekomsterne startede i midten af 70 erne har man hvert år fundet store forekomster af fedtmøg i Køge Bugt. Fedtmøg er til stor gene for bl.a. badegæster, fiskere samt dyr og planter i bugten. Fakta Fedtmøg er fint trådede enårige brunalger. Algerne er hurtige til at udnytte næringssaltene i vandet til vækst og er derfor et synligt mål for forureningen i Køge Bugt. Ved store forekomster lægger fedtmøg sig som en tyk dyne ovenover bundens øvrige dyre- og planteliv. Algerne vokser bl.a. på muslinger og sten, men rives løs af bølgerne, hvorefter strøm og vind kan flytte rundt på dem. Der kan være store mængder ved Jersie og næsten ingen ved Køge den ene dag og næste dag er billedet helt anderledes. Vi ser tydeligt bevis på algernes tilstedeværelse, når der ligger ildelugtende og rådnende alger på stranden. Fedtmøg lægger sig ovenpå ålegræsbedene, i læ for strømmen. De skærmer for sollysets nedtrængen og hvis det står på i længere tid vil ålegræsset visne som følge af mangel på lys. Ålegræsbedene er et vigtig levested for mange bunddyr og fisk, men ålegræsset virker også som en form FOTO: JAN NICOLAISEN

6 FOTO: MARLENE FISHER for havets egen kystsikring ligesom når man på land planter marehalm på klitterne for at forhindre sandflugt. Når fedtmøg nedbrydes kan der lokalt opstå iltsvind, hvilket er problematisk for de dyr, der lever på bunden. De senere års undersøgelser tyder på, at der er sket en forbedring af miljøtilstanden i Køge Bugt med hensyn til fedtmøg. Vores dykkere har kunnet melde om mindre forekomster af fedtmøg, men det er fortsat muligt at nedbringe mængden yderligere. Den lave udvaskning af næringssalte i 1997 resulterede i markant lavere forekomster af fedtmøg dette niveau er det fremtidige mål for Køge Bugt. Udvikling i Fedtmøgsbiomassen siden Fakta Fedtmøg er ufarligt for mennesker, men det gør strandene uæstetiske. På havbunden kan store mængder fedtmøg kvæle det øvrige dyre- og planteliv samt sætte sig i fiskernes bundgarn Figur Fedtmøg biomasse i perioden , beregnet som gennemsnit for alle transekter og alle dybderne (Enhed g tørvægt/m 2 ) i medio juni.

7 Forekomst af blågrønalger Igennem de senere år har der gentagne gange været store opblomstringer af blågrønalger i Køge Bugt. Blågrønalger er egentlig bakterier, men de lever som plankton og er afhængig af lys og næringssalte ligesom algerne. Blågrønalgerne kan producere giftstoffer, der generer både dyr og mennesker. Blågrønalgerne trives bedst i ferskvand og i brakvand. Hvert år er der store opblomstringer med blågrønalger i Østersøen. Når der strømmer vand ud fra Østersøen op igennem Øresund, kan der hen på sommeren føres store mængder alger med. Hvis det sker på et tidspunkt med stille, varmt og solrigt vejr, kan algerne vokse videre i f.eks. Køge Bugt. Store forekomster af blågrønalger kan ses med det blotte øje. Inde ved strandkanten vil vandet oftest være fuld af lyse fnuller, men algerne kan også samles i overfladen og danne gulbrune/grønne bræmmer. FOTO: BRUNO HANSEN Masseopblomstringer med alger er i almindelighed et udtryk for at et vandområde tilføres for store mængder næringsstoffer fra land og atmosfæren. For blågrønalgerne i Køge Bugt er der dog primært tale om et naturfænomen, som opstår når tilførslen af alger falder sammen med de optimale vejrforhold. Der er dog undersøgelser, der tyder på at omfanget af blågrønalgeopblomstringerne i Østersøen er steget som følge af overgødskning, hvilket alt andet lige også vil øge risikoen for opblomstringerne med blågrønalgerne i Køge Bugt.

8 Fakta Amterne følger udviklingen, hvis der forekommer store mængder alger i bugten. Hvis der er risiko for at algerne er giftige opfordres kommunerne til midlertidigt at fraråde badning. FOTO: MARLENE FISHER Fakta Hvis man bader i vand med giftige blågrønalger risikerer man at få rødmen og kløe på huden, kvalme, mavesmerter eller i værste tilfælde skader på lever. Det er især små børn og hunde, som er udsatte, da de ofte sluger en del vand i forbindelse med badning. Fakta Blågrønalgerne er udstyret med nogle helt specielle celler, som kan udnytte kvælstof fra luften, hvor alle andre alger er afhængig af tilgængelig kvælstof i vandet. I sommerperioden er væksten af alger oftest begrænset af tilgængeligeheden af kvælstof, hvilket skaber konkurrencemæssige fordele for blågrønalgerne. Http: www-cyanosite.bio.purdue.edu/index.html