Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Transkript

1 Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?,

2 Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof og havmiljøet 2) En Pixibog om kvælstof? 3) Nogle argumenter mod at begrænse kvælstof 4) Hvorfor har Danmark nogle særlige udfordringer

3 Danske tilførsler, landbaserede, normal nedbør Kvælstof Tons N år Fosfor ~ 54 % Tons P år ~ 88 %

4 Kvælstof overskud i landbruget x 1000 tons N 600 X 6,5 ca x Kyllingsbæk 2008

5 Har det så hjulpet? Kvælstof Fosfor Fjorde Kvælstof Fosfor Åbent hav Jens Würgler et al.

6 Mikroskopiske alger Ca 1/100 af en millimeter

7 Tid hvor algerne mangler kvælstof Jens Würgler et al.

8 Udvikling i vandets klarhed Mariager Fjord og Østlige Kattegat ,0 Kattegat Sigtdybde (m) 5,0 4,0 Mariager Fjord 3, År

9 Ålegræs havets træer!

10 Foto: Marsken.dk Foto: Ole Fogh Nielsen Foto: Peter Bondo Christensen

11

12 Ålegræs i Limfjorden Dybeste plante Samlet bestand Naturstyrelsen

13 Iltkoncentration i Kattegat Jens Würgler et al.

14 Konklusion: Indsatsen har virket!

15 En Pixibog om kvælstof hvorfor hvorfra og hvordan

16 Fosfor Fra jord til ocean

17 Betydning af kvælstof for søsalat

18 Hvor kommer kvælstoffet fra Spildevand Dambrug Fish Farms (1%) Sewage (2%) Industri Sewage overflow (1%) Spredt Industry bebyggelse (0%) Scattered Houses (1%) Naturlig Baggrund, 25% Background (25%) Landbrug 70% Agriculture (70%) Data for Limfjordens opland

19 Kilder til kvælstof: Fra 100% til 16% et dansk ansvar

20 Biotilgængeligt kvælstof Kattegat og Bælthavet Tyskland 8% Andre lande 8% Sverige 8% Danmark 16% Østersøen 29% Blågrønalger 5% Skagerrak 25% Kilde: Jørgensen, Markager og Maar Biogeochemistry 2014

21 Latitude Skanderborg, Februar 2014 Algevækst i de indre danske farvande Longitude 0 Marie Maar et al.

22 Nogle argumenter mod at begrænse udledninger af kvælstof

23 Blågrønalger - cyanobakterier Blågrønalger vil binde kvælstof fra luften, hvis det mangler i havet

24 Biotilgængeligt kvælstof Kattegat og Bælthavet Tyskland 8% Andre lande 8% Sverige 8% Danmark 16% Østersøen 29% Blågrønalger 5% Skagerrak 25% Kilde: Jørgensen, Markager og Maar Biogeochemistry 2014

25 Blågrønalger - cyanobakterier Blågrønalger vil binde kvælstof fra luften, hvis det mangler i havet

26 Nitrat Nitrat i positivt da det tilfører havet ilt Typiske koncentrationer: 10 mg opløst ilt og 17 mg ilt bundet i nitrat Lavvandet fjord Døde børsteorm på 20 m vand nord for Fyn

27 Hvorfor har Danmark nogle særlige udfordringer?

28 Hvorfor har Danmark stramme regler for kvælstof? Bæredygtigt Landbrug kræver, at de danske særregler på kvælstofområdet trækkes tilbage Bæredygtigt Landbrug har ved en grundig gennemgang af konsekvenserne af gødningsforbruget i Danmark og Tyskland fundet frem til, at Danmark hvert år går glip af et udbytte svarende til syv milliarder kroner som følge af danske særregler på kvælstofområdet. Det svarer til, at alle danske fuldtidslandbrug i 2012 i gennemsnit går glip af kroner i indtægt, og derfor kræver foreningen, at reglerne erklæres for ugyldige. Kilde:

29 Vandrammedirektivet FAKTA: Vandrammedirektivet og vandplanerne Vandplanerne er et instrument til at nå det mål, der er udstukket i EU s vandrammedirektiv: at alle vandområder grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet skal have god tilstand i Vandrammedirektivet er implementeret i dansk lovgivning i miljømålsloven. Den foreskriver, at staten udarbejder vandplaner med tilhørende indsatsprogrammer, som redegør for, hvordan vi i Danmark vil nå EU-målet om god tilstand for de danske vandområder..oversat til almindelig dansk: Det er naturen som skal have samme vilkår i alle lande Det afgørende er, at målene nås ellers må indsatsen justeres (cand. Jur. Professor Helle Tegner Anker, Københavns Universitet ) Kilde:

30 De særlige danske udfordringer Kort afstand til kysten 50 km Lagdelt Begrænset vandudveksling Lagdelte farvande En stor del af arealet er i omdrift

31 De særlige danske udfordringer Kort afstand til kysten Max 50 km

32 N-tab fra mark til fjord Kilde: Nordjyllands Amt Reduktionsfaktor < > 0.8

33 De indre farvande - lagdeling Skagerrak Kattegat Bælthavet Østersøen Springlag Overfladelag Let brakvand Tungt saltvand Bundlag

34 Procent af areal under plov Danmark 57% Ungarn 48% Tyskland 33% Sverige 6% EU-gennemsnit 25%

35 Visioner og løsninger Reduktioner af kvælstof og fosfor virker! Der skal være plads til både landbrug og natur Samarbejde om differentierede og målrettede virkemidler Flytte rundt på landbrugsproduktionen Indsatsen skal afpasses de lokale forhold Marine virkemidler Målet et optimal design af landskabet

36 konstrueret vådområde, Rodstenseje Charlotte Kjærgaard DLMØ projekt

37 Er iltsvind et juridisk problem? Fam. Hansen Fam. Jensen? Åbent hav Sårbar fjord

38 Tak for opmærksomheden Baseret på resultater fra projektet IMAGE, Integreret forvaltning af landbrug, fiskeri, miljø og økonomi, støttet af DSF Med bidrag fra en lang række medarbejdere i Miljøministeriet og Aarhus Universitet/DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi