EU-SKATTEPAKKE TÆT PÅ VEDTAGELSE

Transkript

1 16. februar 2006 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: Resumé: EU-SKATTEPAKKE TÆT PÅ VEDTAGELSE Skattepakken, der ifølge en tidligere EU-beslutning skal vedtages samlet, omfatter tre bestanddele: - Et direktivforslag om beskatning af renteindtægter - En adfærdskodeks for erhvervsbeskatning - Et direktivforslag om rente/royalty-betalinger Formålet med pakken er at undgå skadelig skattekonkurrence, hvor medlemsstaterne konkurrerer om at tiltrække virksomheder gennem særligt gunstige skatteordninger eller privat opsparing gennem manglende udveksling af oplysninger til bopælslandet, f.eks. som følge af bankhemmelighed. Der er således tale om en koordineret aktion for at undgå tab af skatteprovenu på skattebaser, der er lette at flytte og derfor udsat for "skadelig skattekonkurrence". Vedr. beskatning af renteindtægter giver skattepakken kun en halv løsning. Tre EU-lande skal ikke umiddelbart deltage i den automatiske informationsudveksling vedr. rentebeskatning. De skal i stedet opkræve en kildeskat, hvor satserne vil ligge betydeligt lavere end f.eks. de typiske danske skattesatser på kapitalafkast. AE mener, at EU bør presse på for at få gennemført automatisk informationsudveksling for hele EU. I den sammenhæng indtager Schweiz en vigtig rolle. Hvis ikke Schweiz er villig til at indgå en aftale med EU om automatisk informationsudveksling - også i sager om "almindelig" skatteunddragelse - bør EU lægge pres på Schweiz f.eks. gennem handelsrestriktioner for at hindre, at Schweiz fortsætter med at fungere som skattely for borgere i EU, der ønsker at undgå deres eget lands normale beskatning. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2006\eu-skattepakke.doc

2 2 EU'S SKATTEPAKKE TÆT PÅ VEDTAGELSE EU-landene er meget tæt på at vedtage en såkaldt skattepakke vedrørende de direkte skatter. Skattepakken, der ifølge en tidligere EU-beslutning skal vedtages samlet, omfatter tre bestanddele: - Et direktivforslag om beskatning af renteindtægter - En adfærdskodeks for erhvervsbeskatning - Et direktivforslag om rente/royalty-betalinger Formålet med pakken er at undgå skadelig skattekonkurrence, hvor medlemsstaterne konkurrerer om at tiltrække virksomheder gennem særligt gunstige skatteordninger eller privat opsparing gennem manglende udveksling af oplysninger til bopælslandet, f.eks. som følge af bankhemmelighed. Der er således tale om en koordineret aktion for at undgå tab af skatteprovenu på skattebaser, der er lette at flytte og derfor udsat for "skadelig skattekonkurrence". Forhandlingerne om skattepakkens gennemførelse har stået på i årevis og blev tidligere blokeret af uenighed om mange punkter især vedrørende adfærdskodeksen og rentebeskatningsdirektivet. Det var tidligere aftalt, at direktiverne skulle vedtages senest ved udgangen af Men det lykkedes ikke den danske regering. Anstrengelserne gennem efteråret 2002 for at få pakken vedtaget var dog heller ikke imponerende. I. Rentebeskatningsdirektivet Direktivet skal sikre beskatning af indkomst fra opsparing, som en person i en medlemsstat modtager fra en anden medlemsstat. Det skal imødegå, at en person fra en medlemsstat kan undgå beskatning af afkastet af sin opsparing ved at placere den i en anden medlemsstat og undlade at oplyse afkastet til sine skattemyndigheder.

3 3 Direktivet ventes at indeholde bestemmelser, hvorefter: 12 EU-lande vil anvende automatisk informationsudveksling fra 1. januar Østrig, Belgien og Luxembourg, der ikke umiddelbart var villige til at deltage i automatikken i informationsudveksling skal i stedet anvende en ordning med kildeskat. Satsen for denne kildeskat er 15 procent fra 1. januar 2004, 20 procent fra 1. januar 2007 og 35 procent fra 1. januar Provenuet fra denne kildeskat skal deles således, at 75 procent heraf overføres til rentemodtagers bopælsland, mens de 25 procent forbliver i opkrævningslandet Herudover gælder, at også Østrig og Belgien og Luxembourg automatisk vil skifte til informationsudveksling, - hvis og når EU indgår aftaler med Schweiz, Liechtenstein, Monaco, Andorra og San Marino om udveksling af oplysninger om renter. Informationsudveksling som er defineret i OECD-aftalen fra 2002 indebærer, at der på anmodning herom skal udveksles oplysninger i såvel civile skattesager som skattestraffesager. - hvis og når USA har forpligtet sig til udveksling af oplysninger om renter. Såfremt Østrig, Italien og Luxembourg indfører automatisk informationsudveksling, bortfalder den ovennævnte ordning med opkrævning af kildeskat. For at undgå, at direktivets regler, der skal gælde i EU-landene, medfører, at EU-borgere anbringer deres penge i lande uden for EU, har man fra EU's side forhandlet med vigtige tredjelande - især USA og Schweiz - om at de skal indføre regler svarende til indholdet i EU's renteskattedirektiv. Det er ligeledes vigtigt, at disse regler kommer til at gælde i områder, er er knyttet til nogle EU-lande som f.eks. Kanaløerne, Isle of Man etc., så der ikke opstår et nyt skattely i disse områder. Holland og UK har oplyst, at deres tilknyttede områder er positivt indstillet til at deltage i en ordning med automatisk informationsudveksling.

4 4 EU har ligeledes opnået en løsning med USA, idet USA vil anvende bistandsbestemmelserne i de gældende bilaterale dobbeltbeskatningsaftaler mellem USA og EU-landene til at give disse lande oplysning om rentebetalinger fra USA til personer i EU-landene. Det antages endvidere, at andre tredjelande såsom San Marino, Liechtenstein, Monaco og Andorra vil acceptere den løsning, som Schweiz kan gå med til. Tilbage står derfor at opnå en aftale med Schweiz. Aftale med Schweiz afgørende EU-landene er enige om, at EU skal indgå en aftale med Schweiz baseret på følgende pakke: Kildeskat: Schweiz skal opkræve kildeskat af rentebetalinger fra Schweiz til personer hjemmehørende i EU-lande med samme satser som Belgien, Luxembourg og Østrig, d.v.s. 15 procent fra 1. januar 2004, 20 procent fra 1. januar 2007 og 35 procent fra 1. januar Schweiz skal også opkræve kildeskat efter, at landet har indført udveksling af oplysninger svarende til OECD-aftalen fra Provenudeling: Schweiz skal dele provenuet fra kildeskatten med rentemodtagerens bopælsland, så de to lande får hhv. 25 procent og 75 procent af provenuet (på samme måde som Belgien, Luxembourg og Østrig). Udveksling af information: Schweiz skal forpligte sig til at indgå aftaler om udveksling af oplysninger i straffesager og civile sager om skattesvig og lignende. Denne del af aftalen skal gennemføres ved bilaterale aftaler mellem Schweiz og de enkelte EU-lande. Schweiz er villig til at indføre kildeskat. Herved kan forudsætningen for indførelsen af kildeskat i Østrig, Belgien og Luxembourg - samtidig med automatisk informationsudveksling i de øvrige 12 EU-lande - falde på plads. Hvad angår informationsudveksling, ligger sagen noget tungere. Schweiz er villig til at deltage i informationsudveksling i straffesager om skattesvig, men Schweiz har en meget snæver definition af skattesvig. Schweiz vil således ikke give oplysninger i en sag, hvor en person i et EUland har unddraget sig beskatning ved ikke at oplyse de hjemlige skattemyndigheder om sine renteindtægter fra Schweiz.

5 5 Opnås der ikke enighed mellem EU og Schweiz, kan ordningen med kildeskat i Østrig, Belgien og Luxembourg, der var tænkt som en midlertidig overgangsordning, få karakter af en mere permanent ordning. I forhold til de hidtil gældende regler, repræsenterer det godt nok et fremskridt, men det vil være en væsentligt ringere ordning sammenholdt med EU's endemål, der er en ordning baseret på informationsudveksling mellem alle EU-landene og de relevante tredje lande, herunder Schweiz. Forskellen mellem informationsudveksling og kildeskatteordningen kan illustreres ved, at hvis en dansker sætter penge i en bank i Tyskland, vil der ske indberetning til de danske skattemyndigheder, så vedkommende bliver beskattet efter de danske skatteregler. Sætter danskeren i stedet sine penge i en bank i Luxembourg, vil vedkommende - hvis han/hun ikke selv giver oplysninger til det danske skattevæsen - kun blive beskattet med den meget lavere kildeskattesats. II. Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning Adfærdskodeksen er en politisk aftale fra 1997 mellem EU-landene om et sæt spilleregler med det formål at undgå skadelig skattekonkurrence på selskabsområdet.eu-landene må ikke på denne måde søge at tiltrække investeringer fra udlandet. Hovedprincippet er, at EU-landene ikke må have særordninger, som medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau i forhold til de skatteregler, der normalt gælder i det pågældende land. Kodeksen opstiller kriterier for, hvornår en ordning anses som skadelig. Landene skal afvikle deres nuværende ordninger, som er i strid med kodeksen (Rollback), og de må ikke indføre nye ordninger (Standstill). Det typiske er, at det er særordninger, som medfører lavere beskatning i forhold til den pågældende medlemsstats normale skatteniveau, og som er isoleret fra medlemsstatens indenlandske økonomi (så de ikke skader landet selv). En adfærdskodeks-gruppe overvåger kodeksens gennemførelse. Gruppen afgav i november 1999 en rapport. Gruppen havde undersøgt 271 forskellige skatteordninger i de 15 EU-lande og deres tilknyttede områder som f.eks. de engelske kanaløer.

6 6 De undersøgte skatteordninger omfatter alle brancher og sektorer, herunder især: - ordninger for tjenesteydelser inden for en gruppe af selskaber, - ordninger for finansielle tjenesteydelser og "off shore selskaber", - andre sektor-specifikke ordninger, herunder skibsfart, kulbrintebeskatning, forskning, energibesparelse, miljøbeskyttelse, land- og skovbrug, minedrift og filmproduktion. Ved bedømmelsen af skatteordningerne i forhold til adfærdskodeksen blev der taget særlige hensyn vedrørende skibsfart. Flertallet af EU-lande mente, at de undersøgte ordninger ikke skulle anses som i strid med kodeksen, idet et krav om afvikling ville have skadelige virkninger for EU-landenes skibsfartsvirksomheder og for EU og EU-landenes konkurrenceevne på internationalt niveau. For de andre brancher blev der ikke taget særlige hensyn ved bedømmelsen af de undersøgte ordninger. Gruppens flertal vurderede 40 ordninger i EU-landene (og 26 ordninger i tilknyttede områder) som skadelige. Flere lande var uenige i sortlistningen af deres ordninger. EU-landene aftalte i november 2000 en plan for afvikling af skadelige ordninger, der som hovedregel indebærer, at de skadelige ordninger skal ophøre med at gælde for alle virksomheder pr. 31. december 2005, idet det dog kan tillades, at enkelte ordninger opretholdes efter Adfærdskodeks-gruppen har nedsat en undergruppe, som skal drøfte udveksling af oplysninger vedrørende transfer pricing, (d.v.s. prisfastsættelse ved intern samhandel mellem koncern-forbundne foretagender). EU-landene skal foretage en vurdering af afviklingen af de skadelige skatteordninger på baggrund af en ny rapport fra adfærdskodeks-gruppen. (Endnu ikke offentlig tilgængelig). Det ventes, at adfærdskodeksgruppens flertal vil være enig om, at der er sket tilstrækkelig afvikling af alle eller de allerfleste af de sortlistede skatteordninger.

7 7 Der er således opnået tilstrækkelige resultater vedrørende adfærdskodeksen til, at Rådet kan vedtage rentebeskatningsdirektivet og rente-/royaltydirektivet. III. Rente-/royalty-direktivet Direktivet skal begrænse skattemæssige hindringer for samarbejde mellem virksomheder på tværs af landegrænserne, især dobbeltbeskatning. Direktivet går ud på, at et EU-land ikke må opkræve kildeskat af rente- og royaltybetalinger, der betales fra et selskab til et tilknyttet selskab i et andet medlemsland, når det andet medlemsland beskatter betalingen i henhold til sine skatteregler. Forslaget omfatter i første omgang kun betalinger mellem koncern-forbundne selskaber. Især de sydeuropæiske medlemsstater opkræver kildeskat af rente- og royaltybetalinger til modtagere i andre medlemslande. Modtagerne kan så få kildeskatten tilbagebetalt helt eller delvis, så beskatningen svarer til de to landes dobbeltbeskatningsoverenskomst, men det er administrativt besværligt (landene har forskellig praksis), medfører en likviditetsbelastning og i nogle tilfælde dobbeltbeskatning. Grækenland, Portugal og Spanien skal have overgangsordninger, så de alligevel kan opkræve kildeskat i en periode efter direktivets ikrafttræden. Grækenland og Portugal kan opkræve kildeskat af renter og royalties, men skatten må højst være 10 procent de første fire år og højst 5 procent de næste fire år. Spanien må opkræve kildeskat på højst 10 procent af royalties indtil 31. december Tre år efter vedtagelsen skal Kommissionen redegøre for erfaringerne. EU-landene blev i november 2000 enige om indholdet af dette direktivforslag, men direktivet kan først vedtages sammen med vedtagelsen af adfærdskodeksen og rentebeskatningsforslaget. Der forhandles fortsat med Schweiz om, at dette land også skal være omfattet af bestemmelserne i rente/royalty-direktivet. IV. Vurdering og sammenfatning

8 8 En vedtagelse af EU's skattepakke er et skridt fremad i kampen mod skadelig skattekonkurrence. Det er vigtigt at hindre, at EU-landene søger at tiltrække investeringer fra hinanden ved at "konkurrere" på særligt gunstige skatteregler for virksomhederne. Dette vil både kunne udhule skattegrundlaget og samtidig føre til en uhensigtsmæssig allokering af investeringerne alene baseret på skattemæssige overvejelser. Det er ligeledes vigtigt at hindre, at borgerne i EU-landene kan placere deres opsparing i andre EU-lande og herved undgå at betale skat af afkastet. Her giver skattepakken kun en halv løsning. Tre EU-lande skal ikke umiddelbart deltage i den automatiske informationsudveksling vedr. rentebeskatning. De skal i stedet opkræve en kildeskat, hvor satserne vil ligge betydeligt lavere end f.eks. de typiske danske skattesatser på kapitalafkast. AE mener ikke, der er rimeligt, at nogle EU-lande kan have sådanne særregler og dermed opnå fordele på andre EU-landes bekostning. EU bør presse på for at få den del af rentebeskatningsdirektivet, der vedrører automatisk informationsudveksling, gennemført for hele EU. I den sammenhæng indtager Schweiz en vigtig rolle. Hvis ikke Schweiz er villig til at indgå en aftale med EU om automatisk informationsudveksling - også i sager om "almindelig" skatteunddragelse - bør EU lægge pres på Schweiz f.eks. gennem handelsrestriktioner for at hindre, at Schweiz fortsætter med at fungere som skattely for borgere i EU, der ønsker at undgå deres eget lands normale beskatning.