Netværksprojekt. Projektdeltagere: Henrik Hansen. Kristjan Nielsen. Martin Gertsen. Ognjen Grgic. Rasmus Dal

Transkript

1 Netværksprojekt Projektdeltagere: Henrik Hansen Kristjan Nielsen Martin Gertsen Ognjen Grgic Rasmus Dal

2 Indholdsfortegnelse Indledning og resume...4 Kravspecifikation...6 Tidsplan...7 Firma analyse...9 Advokatfirmaet Team green...9 Netværksoversigt / Adgangskoder Fysisk opbygning af netværket Bus topologi Star topologi Extended Star Topologi Ring topologi Routings Protokoller RIP RIP version IGRP EIGRP OSPF Internet og Intranet Internettet World Wide Web Intranet Subnet Netværks klasser Klasse-systemet: Klasse A: Klasse B: Klasse C: Klasse D: Klasse E: CIDR: Ethernet Historie Carrier Sense Multiple Access Collision Detection (CSMA/CD) Protokoller TCP/IP Historie TCP/IP Protocol Suite layers IPv IPv Applikation laget (Application layer) Transport laget (Transport layer) Internet laget (Internet layer) Network Access layer IPX/SPX IPP ICMP SMTP POP IMAP UDP FTP HTTP HTTPS Martin G, Rasmus D, Henrik H, Ognjen G, Kristjan N. Side 1 af 115

3 Telnet NetBIOS OSI modellen Lag 1 Fysisk lag Lag 2 Datalink lag Lag 3 Netværks lag Lag 4 Transport lag Lag 5 Sessions lag Lag 6 Præsentations lag Lag 7 Applikations lag Sikkerhed Firewall Antivirus Spyware Backup Server oversigt Firewall ( ) Novell printserver ( ) Klient (DHCP) Domain Controller 1 ( ) Domain Controller 2 ( ) Windows 2003 Applikations server ( ) Firewall Generelt om firewall Hvad er NAT? Firewall typer Proxy server Stateful inspection eller dynamisk pakkefiltrering Pakkefiltrering eller statisk pakkefiltrering OpenBSD firewall BASH PF Novell printserver Fordele og ulemper Installation af iprint Klient Installation Opsætning og applikationer DC Active Directory DNS Rekursiv og Non rekursiv Rekursiv Non-Rekursiv DHCP Opsæting Active Directory DNS DHCP Bruger strukturering i Active Directory Domain Controller Global Catalog Active directory Merak Mailserver Applikations server Citrix Metaframe IIS Martin G, Rasmus D, Henrik H, Ognjen G, Kristjan N. Side 2 af 115

4 Backup Vores opsætning Kildeangivelser Konklusion Bilag Dokumentation Firewall OpenBSD Domain controller 1 (DC1) Screenshots fra installationer på DC Domain Mode: Active Directory: DHCP: DNS: Domain Controller 2 (DC2) Screenshots fra installationer på DC Global Catalog: Applikations server / Backup server Screenshots fra installationer på Applikations Server Klient Novell netware 6.0 (Printserver) Screenshots fra installation på Novell Server Dagbog Mandag den. 24. oktober Tirsdag den. 25. oktober Onsdag d. 26. oktober Torsdag d. 27. oktober Fredag d. 28. oktober Mandag d. 31. oktober Tirsdag d. 1. november Onsdag d. 2. november Regelsæt Martin G, Rasmus D, Henrik H, Ognjen G, Kristjan N. Side 3 af 115

5 Indledning og resume Denne rapport er resultatet af vores netværksprojekt. Vores netværksprojekt er et led i hovedforløb 4 på Odense Tekniske Skole. Projektet er opstillet som et realistisk scenario omkring et advokat firmas, IT infrastruktur. Advokat firmaet Team Green har brug for et stabilt, fremtidssikret og beskyttet netværk. Dette har vi løst som beskrevet i denne rapport. Rapporten indeholder en fyldestgørende beskrivelse af vores overvejelser, problemer og løsninger. Rapporten redegør for de valgte LAN teknologier, topolgier, netværkskomponenter og servere. Rapporten indeholder vejledninger, beskrivelser og konfigurationer af vores installationer. Vi har gået i dybden med de teoretiske og praktiske dele af et moderne netværks design såsom, protokoller, topologier, services, software og hardware samt sikkerhed. Rapporten er opbygget i en logisk rækkefølge, så den bliver nemmere at læse og forstå. Vi håber du som læser vil finde denne rapport spændende og fyldestgørende. God fornøjelse! Martin G, Rasmus D, Henrik H, Ognjen G, Kristjan N. Side 4 af 115

6 Problemformulering Team Green, er et nystartet advokatfirma. Firmaet har ansat os til at strukturere og opsætte et komplet netværk ud fra et domæne. Team Green har 15 ansatte fordelt på 5 afdelinger, henholdsvis et bogholderi, research, kriminalret, familieret og en IT afdeling. Team Green ønsker sig et firewall beskyttet, centraliseret netværk med mulighed for fil deling, et internt mail system, fælles printer muligheder, fælles applikationer og backup løsning. Brugernes rettigheder skal opbygges hierarkisk, således at ikke alle brugere har ubegrænsede rettigheder til filer og andet. Firmaet ønsker et pålideligt og stabilt netværk, med mulighed for senere udvidelse både hvad angår størrelse, redundans og hastighed. Rasmus Dal Henrik Hansen Kristjan Nielsen Ognjen Grgic Martin Gertsen Martin G, Rasmus D, Henrik H, Ognjen G, Kristjan N. Side 5 af 115

7 Kravspecifikation Specifikation Sikkerhed Unix Firewall spyware Sikkerhed på domæne niveau Backup Anitivirus programmer Windows 2000 Server (DC1) DNS DHCP Group policies Active Directory Fil replikering (DFS) Logon script Windows 2000 Server (DC2) Mail Server (Merak) Active Directory Fil replikering (DFS) Windows 2003 Server (App. server) Windows backup Citrix Metaframe Internet Information server (IIS) Server Novell Printserver Klient Windows 2000 Dynamisk IP Medlem af domæne Brugere Adgang til domæne Home directories Fælles drev Bruger hierarki Prioritet Høj Middel Lav Martin G, Rasmus D, Henrik H, Ognjen G, Kristjan N. Side 6 af 115

8 Mandag d. 24. okt. Tirsdag d. 25. okt. Onsdag d. 26. okt. Torsdag d. 27. okt. Tidsplan Gruppemøde o Vedtagelse af regler Oprydning og fysisk opsætning af udstyr. Gruppemøde o Tidsplan o Problemformulering Installation af Firewall (OpenBSD 3.6) o Test af firewall Evt. Installation af Windows 2000 Server på DC erne Gruppemøde o Dagbog Gruppemøde Installation og opsætning af DC1 o AD (Domain) o DNS o DHCP Installation og opsætning af DC2 o AD (Domain) o Merak Mailserver Sikkerhed o Antivirus o Antispyware Opsætning af klient maskinen Gruppemøde o Dagbog Gruppemøde Installation af Applikations/backup serveren o Opsætning af Citrix Metaframe o Installation af Office o Opsætning af IIS Webserver o Evt. hjemmeside o Windows Backup Evt. DFS. Evt. Installation af Printserver Gruppemøde o Dagbog Gruppemøde Installation og opsætning af Printserver Strukturering af AD o Computere o Logonscript o Brugere o Group Policies Main Test Gruppemøde o Strukturering af rapport o Uddelegering af arbejdsopgaver o Dagbog Martin G, Rasmus D, Henrik H, Ognjen G, Kristjan N. Side 7 af 115

9 Fredag d. 28. okt. Mandag d. 31. okt. Tirsdag d. 1. nov. Onsdag d. 2. nov. Gruppemøde Rapport Gruppemøde o Dagbog o Uddelegering af weekendens opgaver Gruppemøde Rapport Gruppemøde o Dagbog Gruppemøde Færdiggørelse af rapport o Konklusion o Korrektur o Udskrivning (Rasmus) Gruppemøde o Dagbog Gruppemøde Forberedelse til fremlæggelse Aflevering rapport kl. 15:00 Martin G, Rasmus D, Henrik H, Ognjen G, Kristjan N. Side 8 af 115

10 Firma analyse Når man skal opbygge et nyt netværk fra bunden, er det meget vigtigt at strukturere opbygningen og design af netværket, da det kan være vanskeligt og uoverskueligt at gøre det når netværket er i drift. Det kan desuden medføre ustabilitet, for brugerne og derfor medføre store omkostninger. Når man skal opbygge netværket, er der 4 vigtige hoved punkter man skal tage med i sine overvejelser. Funktionalitet (Functionality) Netværket skal virke! Dette gir sig selv, men funktionalitet dækker også de enkelte jobs reelle behov. Netværket skal kunne yde bruger til bruger og bruger til applikation forbindelses muligheder, med en fornuftig hastighed og mest mulig oppe tid. Skalerbarhed (Scalability) Populært sagt, skal netværket havde reelle udvidelses muligheder. Når man bygger netværkets grundlæggende fundament, skal man hele tiden tage højde for at netværket senere kan udbygges, uden at skulle ændre det grundlæggende fundament. Tilpasningsevne (Adaptability) Når man designer et netværk, skal man være fremtids minded. Det er vigtigt at man overvejer muligheden for at implementere nye teknologier. Man skal derfor ikke begrænse sig, ved f.eks. at bruge en kabel type der ikke, understøtter nye og kommende hastigheder for LAN. Kontrollerbarhed (Manageability) Netværket skal designes således, at det er muligt at kontrollere, overvåge og styre netværket, for at sikre sig fortsat stabil drift. Andre vigtige emner, man bør overveje kunne være emner som: Funktion og placering af servere Størrelse af kollisions domæner Segmentering af netværket Størrelse af broadcast domæner Advokatfirmaet Team green Advokat firmaet Team Green, er et lille nystartet firma med 15 ansatte. Advokat firmaet er opdelt i 5 afdelinger: Bogholderi, Research, Kriminalret, Familieret og IT. Da et advokat firma må forventes at have omgang med fortrolige oplysninger, som person data og firma data, er sikkerhed et MEGET vigtigt og følsomt emne. Derfor har firmaet en streng sikkerheds politik, som bl.a. håndhæves i form af dataadgang på bruger og gruppe niveau, daglig backup, virus beskyttelse og firewall. For at illustrere firmaets reelle behov, set fra et fysisk perspektiv, har vi lavet illustrationen på næste side: Martin G, Rasmus D, Henrik H, Ognjen G, Kristjan N. Side 9 af 115

11 Martin G, Rasmus D, Henrik H, Ognjen G, Kristjan N. Side 10 af 115

12 Netværksoversigt / Adgangskoder Martin G, Rasmus D, Henrik H, Ognjen G, Kristjan N. Side 11 af 115

13 Fysisk opbygning af netværket Den fysiske opbygning af vores netværk er baseret på en Ethernet stjerne-topologi, hvilket vil sige at alle computerne er forbundet til en central switch eller hub vi har valgt at bruge en 10/100 Mbit switch, da den giver bedre og hurtigere kommunikation på netværket end hvis vi havde brugt en hub, eftersom switchen sørger for at det hele ikke er ét stort collision-domain, og tillader full-duplex. For at mindske pladsforbruget og samtidig gøre det lettere for os at overskue udstyret, har vi valgt at bruge en KVM-switch. KVM står for Keyboard, Video & Mouse, og gør at vi med vores 4-ports switch kan styre 4 servere med en enkelt skærm, et keyboard og en mus. Vi har valgt at bruge denne switch til at styre Firewallen, Domain Controller 1, Domain Controller 2 og Applikations serveren. Den sidste server, Novell Printserveren, har vi valgt ikke at have på switchen, eftersom vi i stedet for en ægte fysisk printer bruger en skærm-printer som udskriver på skærmen i stedet for på papir derfor er det vigtigt at kunne se skærmbilledet fra denne server samtidig med at man arbejder (og udskriver) på en af de andre servere. Vores klient er ligesom Novell Printserveren en computer for sig, med sin egen skærm og tastatur/mus igen for at kunne arbejde på både server og klient samtidig, uden at skulle skifte frem og tilbage på switchen hele tiden. Derudover simulerer det et virkeligt scenario bedre. Netværkskablerne vi har brugt i vores netværk er standard kategori 5 kabler, som tillader en hastighed op til 100Mbit/s hvis vi skulle have sat et netværk op i en rigtig virksomhed, ville vi have benyttet de nyere kategori 6 kabler, som er mere fremtidssikrede eftersom de tillader hastigheder op over 1 Gbit/s. Fordi disse kategori 6 kabler er dyrere end kategori 5e kabler, er det også meget normalt at benytte kategori 5e kabler disse kabler er også en smule mere fleksible end kategori 6 kabler. Kategori Cat 1 Cat 2 Cat 3 Cat 4 Cat 5 Cat 5e Cat 6 Oversigt over UTP kategorier: Typisk anvendelse og hastighed Bør ikke anvendes Telefoni (1 Mbps) Telefoni, Data (10 Mbps) Telefoni, Data (10/20 Mbps) Telefoni, Data (10/100 Mbps) Telefoni, Data (10/100/1000 Mbps) Telefoni, Data (10/100/1000+ Mbps) Martin G, Rasmus D, Henrik H, Ognjen G, Kristjan N. Side 12 af 115

14 Martin G, Rasmus D, Henrik H, Ognjen G, Kristjan N. Side 13 af 115

15 Topologier Den fysiske topologi af et netværk er selve opbygningen og konfiguration af kabler, computere og andet periferi udstyr. Den fysiske topologi skal ikke sammenlignes med den logiske, hvilket handler om logisk tildeling af adresser osv. Når man opbygger et netværk, kan det gøres på flere forskellige måder. Det første man skal tage stilling til, er hvad der passer til ens eget behov. Det kan være et budget man ikke vil overskride; det skal være fremtidssikret; specifik topologi anvendelse; kabel længde og kabel type, der skal benyttes. Derefter planlægges hvordan selve netværket skal sættes op og konfigureres. Bus topologi Denne topologi har et gennemgående eller centralt kabel, hvortil alle enhederne er forbundet. Netværk af bus-typen er forholdsvis billige og lette at installere, specielt hvis der bruges tyndt coaxial kabel. Bus-netærk bruges mest med adgangsmetoden CSMA/CD, hvor en praktisk implementering kaldes Ethernet. Det er karakteristisk, at der kun kan være et signal ad gangen på hele segmentet af bus-typen. Fordele ved bus topologien: Nemt at tilslutte en computer eller andet periferi udstyr til bus-typen. Benytter mindre kabel længde end star topologien. Ulemper ved bus topologien: Hele netværk går ned, hvis hovedkablet knækker. Terminatorere er nødvendige i begge ender af backbone kablet. Svært at identificere problemet når netværket går ned. Ikke tiltænkt til brug som stand-alone løsning i større bygninger. Bus topologi Martin G, Rasmus D, Henrik H, Ognjen G, Kristjan N. Side 14 af 115

16 Star topologi En ægte star topologi fremkommer, når forbindelse til alle enheder udgår fra et fælles punkt, såsom en hub eller switch. Huben eller switchen styrer og kontrollerer alle forbindelser på netværket. Denne løsning kræver forholdsvis meget kabel, og er dermed dyrere end eks. Bus topologien, men derimod vil et brud på netværket ikke ødelægge mere end en forbindelse. Fordele ved star topologien: Nemt at installere og tilslutte. Ingen forstyrrelser på netværket, når der tilsluttes eller fjernes enheder. Nemt at fejlfinde og fjern det defekte udstyr. Ulemper ved star topologien: Benytter mere kabel længde end bus topologien. Hvis huben eller switchen fejler, vil hosts ikke fungere. Dyrere end bus topologien. Star topologi Extended Star Topologi Når en star topologi bliver udvidet til at inkludere flere netværks enheder som er forbundet med hoved enheden, bliver det kaldt for en extended star topologi. Forskellen mellem star og extended star topologi er ikke stor, da de er baseret på hindanden. Fordele ved extended star topologien: Har samme principper som star topologien. Større udvidelsesmuligheder af et netværk. Ulemper ved extended star topologien: Har samme principper som star topologien. Dyrere end de to andre topologier. Benytter endnu mere kabel. Martin G, Rasmus D, Henrik H, Ognjen G, Kristjan N. Side 15 af 115

17 Extended Star Topologi Ring topologi Alle enheder på en ring topologi er forbundet til hinanden i en lukket sløjfe, så hver enhed er forbundet til to naboer, en på hver side. På denne måde bevæger data sig rundt i en ring. Netværk af ring-typen er forholdsvis dyre og mere besværlige at installere end bus-typen. Ring-typen bruges mest med adgangsmetoden Token Passing, hvor en praktisk type er Token Ring udviklet af IBM. Ring topologien er derudover også meget tolerant overfor fejl. En frame kører rundt i ringen, hvor den stopper ved alle hosts. Hvis en host vil sende data, er det tilladt at tilføje dataen, ligeledes destinations adressen til framen. Framen vil så forsætte i ringen indtil den finder destinations hosten, som henter data fra framen. Fordelen ved brug af denne type metode, er at der ingen kollisioner af data pakker er. Fordele ved Ring topologien: Udvidelse af system har minimal indflydelse på ydeevne. All stationer har ligeværd adgang. Ulemper ved Ring topologien: Den dyreste topologi. Opstår der fejl på en computer, har det indflydelse på andre. Kompleks. Martin G, Rasmus D, Henrik H, Ognjen G, Kristjan N. Side 16 af 115

18 Ring topologi Herunder er der vist en opsummering af de beskrivende topologier, hvilken kabel typer og protokoller de bruger. Topologi Kabel Type Protokoller Bus topologi Twisted Pair Ethernet Coaxial LocalTalk Fiber Optisk Star topologi Twisted Pair Ethernet Fiber Optisk LocalTalk Extended Star topologi Twisted Pair Ethenet Fiber Optisk LocalTalk Ring topologi Twisted Pair Token Ring Martin G, Rasmus D, Henrik H, Ognjen G, Kristjan N. Side 17 af 115

19 Routings Protokoller RIP RIP som står for Routing Information Protocol, er en halv gammel dynamisk routing protokol, der ikke længere er populær, men trods dette understøttes den af stort set alle routere. RIP er desuden også en distance vector, som anvender antallet af hops som det eneste parameter for, hvilken vej til destinationen, den skal sende en pakke. RIP er begrænset til max 15 hops, dvs. overskrider den 15 hops, bliver pakken kasseret. Jo færre hop der er til en destination, desto større sandsynlighed, er der for at routeren vil sende den vej. En ulempe ved RIP er, at den hvert 30. sekund broadcaster information om alle netværk den kender til. Det giver en masse unødvendig trafik. RIP er desuden classfull, hvilket bla. gør, at den er ikke i stand til at håndtere forskellige subnet-masker i det samme IP-net. Også dette gør den mindre anvendelig i større netværk. Der er heller ingen sikkerhedsmekanismer indbygget i RIP, så på netværk med mange routere, kan man ikke beskytte sig mod forkerte RIP updates. Ulemperne med classfull og sikkerhed er delvist udbedret i RIPv2, men der er andre bedre routings protokoller såsom EIGRP og OSPF, så der er ingen gode argumenter for at anvende RIP, hvis man har andre muligheder. RIP version 2 RIPv2 står også for Routing Information Protocol, men version 2 derimod. Dens formål er til at ekspandere information i RIP pakkerne og tilføje sikkerhed. Den er nu mere udbredt end RIPv1 som efterhånden betragtes som forældet. RIPv2 authentication mekanisme, denne mulighed misbruger en hel RIP entry, og efterlader plads på op til 24 RIP entries i resten af pakken. Den mest udbredte authentication type, er simpelt password. Multi-casting er også en del af RIPv2 ved brug af IP-adressen Denne egenskab reducerer unødvendig belastning på hosts som ikke lytter til RIPv2. IP multi-cast address er brugt til periodiske broadcasts. For at være bagud kompatibel, skal multi-cast address konfigureres. IGRP IGRP som står for Interior Gateway Routing Protocol, er en dynamisk routings protokol, der ligner RIP meget. IGRP er en såkaldt distance-vector protokol udviklet af Cisco, med nogle væsentlige punkter bedre end RIP. IGRP er som RIP classfull, hvilket bla. betyder, at man ikke kan anvende flere forskellige subnet-masker i sit netværk. IGRP bruger ikke hop counts som RIP gør, men derimod træffer den sine forwarding beslutninger ud fra delay, båndbredde, pålidelighed og belastning. IGRPs væsentligste styrker er, at den er meget hurtig og at den som RIP er meget nem at konfigurere. EIGRP EIGRP som står for Enhanced Interior Gateway Routing Protocol, er som navnet antyder en videreudvikling af Ciscos IGRP. Forskellene på de to protokoller er dog noget større end det lille E antyder. Martin G, Rasmus D, Henrik H, Ognjen G, Kristjan N. Side 18 af 115

20 Under EIGRP ligger en ret avanceret algoritme (DUAL, Diffusing-Update Algorithm), der kan siges at være et mix mellem link-state algoritmer, som de anvendes i bla. OSPF og rene distance-vector algoritmer, som de anvendes i bla. RIP. EIGRP kaldes også for en Hybrid routings protocol EIGRP er i sin natur classfull, men kan køres classless, så man kan anvende forskellige subnetmasker i nettet. Dette kan virke forvirrende. Ligesom IGRP kan EIGRP benytte et stort antal parametre i beregningen af den bedste route til en given destination, nemlig delay, båndbredde, pålidelighed og belastning. Dette kan siges at gøre den mere avanceret end selv OSPF. Opdateringer mellem routerne i et EIGRP-netværk sendes kun som ændringer og ikke som i feks. RIP med en udveksling af hele routings tabellen hver gang. EIGRP er en meget hurtig routings protokol, der er i stand til at svinge (konvergere) fra en primær route til en sekundær route så hurtigt, at det ofte ikke vil give pakketab. Ligeledes er den som RIP og IGRP meget nem at konfigurere. OSPF OSPF står for Open Shortest Path First og er en såkaldt link-state protokol, der bla. er karakteriseret ved kun at sende meddelelser om ændringer i routings tabellen frem for, som feks. RIP, at sende meddelelser om alle netværk i hver eneste opdatering. OSPF træffer sine forwarding beslutninger ud fra båndbredde, selvom det har nogle få ulemper, har det alligevel vist sig at være meget brugbart selv moderne, avancerede netværk. OSPF er classless og kan altså bla. håndtere flere forskellige subnet-masker i samme internet. Den er desuden hierarkisk, hvilket betyder, at man kan opdele sit netværk i logiske enheder (areas), der er relativt uafhængige af ændringer i andre areas. OSPF kan dermed anvendes til at bygge meget store netværk. OSPF indeholder sikkerhedsmekanismer, så man kan sikre sig, at man kun modtager opdateringer fra routere man stoler på. OSPF er desuden også meget svært at forstå, da der har mange muligheder, men hvis dette ikke anvendes, er OSPF ikke svært at anvende. Martin G, Rasmus D, Henrik H, Ognjen G, Kristjan N. Side 19 af 115

21 Internet og Intranet Internettet Internettet er et verdensomspændende netværk af computere, som gør mennesket i stand til at kommunikere og dele information. Det er udviklet sidst i 60erne, som led i det amerikanske forsvars bestræbelser på at lave et atombombesikkert kommunikationssystem. Systemet har ikke nogen central kerne, men kan ses som et enormt netværk af netværk forbundet af bl.a. telenettet, hvor i gennem kommunikationen flyder. World Wide Web World Wide Web eller blot WWW er det, som de fleste i dag forstår ved Internet. Det indeholder også muligheder for at sende elektronisk post samt at deltage i nyheds- og diskussionsgrupper. På WWW befinder der sig mange hjemmesider, der indeholder information alt mellem himmel og jord. Førhen var det kun muligt at se statisk information. Det har forandret sig, i dag er det dels muligt at kommunikere interaktivt med firmaet bag den pågældende hjemmeside, dels at udveksle betalinger for varer bestilt på Internettet. Det er en udvikling, som bevæger sig med lynets hast i takt med at antallet af brugere og firmaer hele tiden stiger på nettet. Intranet Intranettet er baseret på samme teknologi som Internettet, blot med den forskel at teknologien benyttes inde på lokalnettet i stedet for ude på Internettet. At det har samme muligheder som Internettet, men begrænset i et privat område kan være en fordel for mange virksomheder, der eksempelvis ønsker at benytte en hjemmeside til lagerstyring, medarbejderforum osv. men ikke ønsker at informationer i dette net skal være tilgængeligt på det offentlige Internet. Hvis dele af Intranettet skal være tilgængeligt udefra, kan man eksempelvis benytte VPN til at oprette adgang til netværket det kan være praktisk hvis et firma har afdelinger i flere lande, men ønsker et fælles Intranet. Internet Firewall Intranet Martin G, Rasmus D, Henrik H, Ognjen G, Kristjan N. Side 20 af 115

22 Subnet Subnetmasker bliver brugt til at segmentere netværk. Med henblik på at optimere det enkelte netwærk, men også for at højne sikkerheden, da det ikke altid er hensigtsmæssigt at alle sidder på samme netværk. Som nævnt med et klasse A netværk, kan det have helt op til ca. 16,7 millioner IP adresser og det vil skabe en del problemer, bl.a. pga. broadcasts som sendes ud. Ønsker man ikke at segmentere, bruger et klasse A netværk som subnet, et klasse B netværk som subnet og klasse C som subnet. Som man kan se på overstående eksempel med standard subnet adresser, er en subnet adresse bygget op ligesom en IP adresse, 32 bits og opdelt i 4 oktetter. Oprettelse af subnets der bruges til at segmentere, sker ved at man finder antallet af segmenter man skal bruge og finder ud af hvor mange bits man skal låne fra host id et. Skal man f.eks. segmentere et klasse C netværk op i 6 segmenter så skal man låne 3 bits, da 2 3 = 8. Dette giver 2 segmenter mere, men første og sidste segment i en segmentering bliver ikke brugt, dette er dog på vej til at blive ændret, men derfor ender vi op med 6 segmenter. Nu når vi har fundet ud af hvor mange bits vi skal låne, kan vi finde ud af hvad vores subnet adresse skal være. Et standard klasse C netværk har som subnet, men vores nye subnet adresser, udregner vi ud fra de bits som er lånt. Da vi har lånt 3 bits, bliver vores subnetmaske eller /27, da de 3 bits er lige med = 224. Havde vi lånt f.eks. 4 bits havde det været 240, da vi så havde lagt 16 mere til. Som sagt lånte vi de 3 bits fra host id et og derfor er der kun 5 bit tilbage til host id et og vi kan så udregne hvor mange hosts vi har til hvert segment, ved at sige 2x, hvor x er antal bits vi har tilbage til hosts. I vores tilfælde vil vi derfor have 2 5 = 32 hosts til hver segment, men da første IP er reserveret til subnettet og sidste til broadcast, har hvert segment 30 hosts. Martin G, Rasmus D, Henrik H, Ognjen G, Kristjan N. Side 21 af 115

23 Netværks klasser En IP (Internet Protokol) adresse er et unikt 32-Bit nummer der er tilknyttet hver host der er forbundet til Internettet eller et IP netværk. En typisk IP (IPv4) adresse kunne eksempelvis være IP adresser er opdelt i 4 oktaver, adskilt af punktummer. At skrive IP adresser på denne måde kaldes Dotted Decimal. Hver oktav er repræsenteret i binært format af en byte eller 8 Bits, således udgør fire oktaver en 32 Bits IP adresse. I teorien er der plads til næsten 2 32 adresser det vil sige næsten 4.3 milliarder hosts forbundet til Internettet. I virkeligheden er der dog langt færre adresser tilgængelige, eftersom en del af adresserne er reserveret til specielle formål og kan derfor ikke benyttes på Internettet. En IP adresse består af to dele, en del der identificerer netværket, og en anden del der identificerer hosten. I klasse-systemet bestemmer IP adressens klasse hvilken del af adressen der er netværksdelen og hvilken der er host-delen. I det nyere system CIDR (Classless Inter-Domain Routing), sendes informationen om hvor stor en del af adressen der er til netværks-delen, og hvor meget der er til host-delen på den måde kan man udnytte adresserne mere effektivt og praktisk talt efter ens behov, og er ikke bundet af de traditionelle netværks A, B og C-klasser. Derfor er klasse-systemet på vej ud, til fordel for CIDR, men klasse-systemet er stadig meget udbredt i verdens netværk, bl.a. fordi det er langt mere simpelt at opsætte, da man ikke skal udregne hvilke VLSM (Variable-Length Subnet Mask) subnet-masker der er de mest optimale til ens behov. I klasse-systemet er alle adresser opdelt i klasser. De brugte klasser er A, B og C der findes også klasse D og E, men disse bruges ikke til adresser på Internettet. Klasse-systemet: Klasse A: Denne klasse bruges til store netværk, med behov for rigtig mange adresser. Den første oktav er altid mellem 1 og 126 (starter binært med 0). Et A-klasse netværk ligger eksempelvis mellem og og har næsten 16,8 millioner adresser tilgængelige (2 16 2). Adresserne er opdelt med 1 oktav til netværks-delen, og 3 oktaver til host-delen. A-klasse adresse : Netværk. Host. Host. Host Klasse B: Denne klasse bruges til mellemstore netværk, med behov for mange adresser. Den første oktav er altid mellem 128 og 191 (starter binært med 10). Martin G, Rasmus D, Henrik H, Ognjen G, Kristjan N. Side 22 af 115

24 Et B-Klasse netværk ligger eksempelvis mellem og og har næsten 2 millioner adresser tilgængelige (2 8-2 adresser). Adresserne er opdelt med 2 oktaver til netværks-delen og 2 oktaver til host-delen. B-klasse adresse : Netværk. Netværk. Host. Host Klasse C: Denne klasse bruges til mindre netværk, hvor der ikke er behov for mange adresser. Den første oktav er altid mellem 192 og 223 (starter binært med 110). Et C-klasse netværk ligger eksempelvis mellem og og har 254 adresser tilgængelige (2 8 2 adresser). Adresserne er opdelt med 3 oktaver til netværks-delen og 1 oktav til host-delen. C-klasse adresse : Netværk. Netværk. Netværk. Host Klasse D: Denne klasse er tiltænkt multicasting, for at sende beskeder til andre grupper af hosts eksempelvis nogle routere bruger multicasting til at sende opdateringer med. Den første oktav er altid mellem 224 og 239 (starter binært med 1110). Fordi denne klasse kun er til specielle formål, tildeles hosts ikke adresser indenfor klasse D. Klasse E: Denne klasse er kun til eksperimentelle formål. Første oktav er altid mellem 240 og 255 (starter binært med 1111). Fordi denne klasse kun er til eksperimentelle formål, tildeles hosts ikke adresser indenfor klasse E. IP Adressen som ligger indenfor klasse E, er som bekendt broadcast adressen. Loopback: Adresser mellem og er reserveret til loopback, som kan bruges til tests lokalt på en host. Adressen referer til ens lokale maskine, også kaldet localhost derfor bør man altid kunne pinge , om man er forbundet til Internettet, Lokalnettet eller ander netværk eller ej. Private netværk: Der er 3 adresser der er reserveret til private netværk. Klasse A: til Klasse B: til Klasse C: til Disse adresser er til fri afbenyttelse til at opsætte lokale netværk, som f.eks. netværk i firmaer og skoler. Det er en fordel at bruge disse adresser i lokale netværk, eftersom routere på Internettet aldrig forwarder pakker der kommer fra disse adresse-områder. Martin G, Rasmus D, Henrik H, Ognjen G, Kristjan N. Side 23 af 115