AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

Transkript

1 AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015

2 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal kvartal 2015 Beskæftigelsen på Sjælland målt som udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen - har været svagt stigende det seneste år. Fra 2. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015 er beskæftigelsen steget med 0,8 %, svarende til en stigning på fuldtidsbeskæftigede. Fig. 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 2. kvartal kvartal 15 Der er relativt store forskelle i udviklingen for de forskellige RAR-områder, alle med undtagelse af Bornholm har dog stigende beskæftigelse. RAR-Sjælland har en stigning i beskæftigelsen på 0,8%, hvilket er lidt under landsgennemsnittet på 1,2 %, der igen ligger under udviklingen for RAR-Hovedstaden (1,8%). Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. Tabel 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen (arbejdssted), fordelt på brancher, 2. kvartal kvartal kvartal 2. kvartal Udvikling i Udvikling i Branche antal procent Landbrug, skovbrug og fiskeri ,6 % Industri mv ,9 % Bygge og anlæg ,3 % Handel og transport mv ,4 % Information og kommunikation ,8 % Finansiering og forsikring ,5 % Ejendomshandel og udlejning ,9 % Erhvervsservice ,5 % Offentlig administration mv ,4 % Kultur, fritid og anden service ,4 % Uoplyst aktivitet ,3 % I alt ,8 % Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. Opdelt på brancher har Sjælland flest beskæftigede inden for Offentlig administration, Handel og transport samt Industri i 2. kvartal Udviklingen fra 2. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015 viser, at det er inden for Information og kommunikation, der er sket den relativt største stigning (+7,8 %), svarende til 218 flere i beskæftigelse. Blandt de større brancher og målt i absolutte tal har Bygge og anlæg samt Erhvervsservice haft de største stigninger i beskæftigelsen med hhv. 776 (+4,3 %) og 525 (+2,5 %) flere i beskæftigelse. Offentlig administration har haft et fald, målt i absolutte tal, på 384 beskæftigede. 2

3 Jobomsætning Fig. 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år ( ) Både under høj- og lavkonjunkturer er der en høj jobomsætning på det danske arbejdsmarked. I hele landet er der årligt mellem 650- og jobåbninger. På Sjælland er jobomsætningen steget støt gennem de sidste 5 år, dog med et mindre fald i Stigningen udgør i alt fra 2009 til 2014, svarende til en stigning på 11,3 %. Stigningen har været særlig markant fra 2012 til Jobomsætningen udgør i 2014 ca jobs. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Jobomsætningen viser i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Fig. 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner (seneste 12 måneder), maj 2013-maj 2014 til maj 2014-maj 2015 De fleste kommuner har haft en stigende jobomsætning de seneste 12 måneder (rullende år frem til april 2015). Den største stigning i jobomsætningen ses i Odsherred og Næstved med stigninger på hhv. 15,1% og 10,3%. 2 jobcentre, Stevns og Lolland, har haft et beskedent fald i jobomsætningen. Kilde: Særkørsel Star Fig. 5: Jobomsætningen fordelt på brancher Offentlige erhverv har den største jobomsætning, og der er samtidig sket en stor stigning på 9,8%. Handel og transport har ligeledes en stor jobomsætning, dog kun med en lille stigning fra 2014 til 2015 (3,7 %). Blandt de større brancher i øvrigt er det alene Erhvervsservice, der har haft en større relativ stigning i jobomsætningen (14,6 %). Kilde: Særkørsel Star 3

4 Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1 halvår halvår 2015, hele landet På landsplan har niveauet for forgæves rekrutteringer været påvirket af finanskrisen, hvor niveauet faldt fra knap i 2007 til ca i perioden Antallet af forgæves rekrutteringen er siden 2012 steget til ca. det dobbelte og udgør i 1. halvår 2015 knap Det er dog fortsat et relativt lavt niveau set i forhold til niveauet under højkonjunkturen. Kilde: Star rekrutteringssurvey, Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, forår 2015 Branche Antal Pct. ift. beskæftigede Hotel og restauration 246 3,5 Videnservice 197 1,8 Bygge og anlæg Handel 289 0,6 Rejsebureau, rengøring og anden operationel service 93 0,6 Transport 69 0,6 Undervisning 106 0,4 Industri 76 0,3 Sundhed og socialvæsen 230 0,3 På Sjælland har der samlet været forgæves rekrutteringer, hvilket svarer til 0,6 pct. af de beskæftigede og 11,3 pct. af de ledige. Virksomheder indenfor nogle erhvervsgrupper har sværere ved at rekruttere end andre. Relativt set er det inden for Hotel og restauration, der har været forholdsvis flest forgæves rekrutteringer (246), svarende til 3,5 % af de beskæftigede. Alle andre 65 1,7 Samlet ,6 Kilde: Star rekrutteringssurvey, 2015 Fig. 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, forår 2015 På tværs af RAR-områder i Østdanmark viser Arbejdsmarkedsbalancen, at Arbejdsmarkedssituationen på Sjælland ser anderledes ud end i de øvrige RAR-områder og hele landet. Sjælland har et lavt niveau af mangelområder (3,6 %) og paradoksområder (1,3 %), men RAR- Sjælland ligger samtidig lavest med antal stillingskategorier med gode beskæftigelsesmuligheder (53,4 %) og højest med antal stillingskategorier med mindre gode beskæftigelsesmuligheder (41,7 %) sammenlignet med de øvrige RARområder i Østdanmark og hele landet. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen 4

5 Udvikling i ledigheden Fig. 8: Udvikling i bruttoledigheden, faktiske og sæsonkorrigerede, januar 2007 september 2015 Ledigheden (forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere) har de seneste år været faldende på Sjælland. Såvel den sæsonkorrigerede som den faktiske bruttoledighed (ledige og aktiverede) har været faldende siden efteråret Fra medio 2010 til medio 2012 var der stagnation i ledigheden, sidenhen har ledigheden været faldende på Sjælland. Fra september 2014 frem til september 2015 udgør faldet svarende til et fald på 8,8 %. Fig. 9: Udvikling i ledighed, september 2014 september 2015 Ledighedsfaldet på Sjælland på 8,8 % det seneste år (sept til sept. 2015), er lidt større en faldet på landsplan (-7,7 %). Der er i alt ledige på Sjælland i september På kommuneniveau er der store forskelle i ledighedsudviklingen fra et fald i Odsherred på 16,8 %, svarende til 124 færre ledige, til en mindre stigning i Roskilde på 1,3 %, svarende til 20 flere ledige. Fig. 10: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, sept sept. 15 Der har været et samlet fald i antallet af forsikrede ledige fra september 14 til september 15 på 12,9 %. Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser viser relativt store forskelle. Byggefagene har et markant fald på 41,1%, svarende til 67 færre ledige. El-faget, Lærere og Fag og Arbejde har alle et fald på over 20 %. 3F har også et stort fald (-19,3 %). Danske Sundhedsorganisationer (DSA) har den største stigning i ledigheden (34,8 %), svarende til 24 flere ledige. Ledighedsprocenten er dog fortsat meget lav (0,8%). Herudover er der 2 a-kasser med mindre stigninger i ledigheden (Magistre samt Journalistik, Kommunikation og Sprog). De ikke forsikrede ledige har haft et fald i ledigheden på 2,6%. 5

6 Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Fig. 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, Beskæftigelsen på Sjælland forventes at stige frem til 2016 med i alt 3.550, svarende til en stigning på 1,1 %. Det dækker bl.a. over en kraftig stigning i privat service på 2.934, som svarer til en vækst på 2,4 % samt en vækst i Bygge og anlæg på 886, som svarer til en vækst på 3,6 %. Fremskrivningen er baseret på Finansministeriets fremskrivning, august Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig. 12: Fremskrivning af ledigheden Fremskrivningen af ledigheden viser et forventet fald i takt med, at der sker en stigning i beskæftigelsen. Fremover forventes ledigheden fortsat at falde. I perioden 4. kvartal 2014 til 4. kvartal 2016 forventes ledigheden at falde med 1.300, svarende til et fald på 7,2 %. Når ledigheden forventes at falde mindre end beskæftigelsen stiger, skyldes det, at arbejdsstyrken samtidig forventes at stige. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Tabel 3: Fremskrivning af ledigheden fordelt på a-kasser Gruppe Antal 4kv 2014 Antal 4kv 2016 Udvikling i antal 2.kv Udvikling i procent 2.kv Tekniske funktionærer % Selvstændige % Øvrige A-kasser % Nærings- og nydelsesmiddelindustrien % Alle a-kasser forventes at få en faldende ledighed i perioden med størst relativt ledighedsfald blandt Tekniske funktionærer, Selvstændige og Fag og Arbejde. Metalarbejdere % Handels- og Kontorfunktionærer (HK) % Funktionærer og tjenestemænd % Faglig Fælles A-kasse (3F) % Fag og Arbejde % Byggefag % Akademikere % Ikke forsikrede % Total % Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 6

7 Udvikling i arbejdsstyrken Fig. 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen (bopæl) Beskæftigelsen på Sjælland forventes at stige med fra ultimo 2014 til ultimo 2016, svarende til en stigning på 1,1 %. Arbejdsstyrken forventes i samme periode at stige med 2.650, svarende til en stigning på 0,7 %. Da beskæftigelsen stiger mere end arbejdsstyrken, vil det afspejle sig i en lavere ledighed. (se også figur 12). Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig. 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken på kommuner, Arbejdsstyrken på Sjælland forventes at stige med 0,7% de kommende 2 år. Det afspejler dog store forskelle blandt kommunerne, hvor primært den sydlige og vestlige del af regionen forventes at få en faldende arbejdsstyrke. Kommunerne tættest på København forventes at få mindre stigninger i arbejdsstyrken. 7

8 Uddannelse blandt ledige og beskæftigede Figur 15: Ledige fordelt på uddannelser Antallet af ledige er steget med fra 2008 til 2013, svarende til en stigning på 107%. Målt i absolutte tal er det primært blandt faglærte at stigningen er sket. For faglærte er ledigheden steget med 5.478, svarende til en stigning på 147%. Ufaglærte har ligeledes haft en stigning svarende til 3,299 flere ledige og en stigning på 65%. Alle uddannelsesgrupper har haft stigende ledighed i perioden med ufaglærte som den gruppe med den relativt mindste stigning. Figur 16: Beskæftigede fordelt på uddannelser Antallet af beskæftigede er faldet med fra 2008 til 2013, svarende til et fald på 8 %. Faldet er primært sket blandt ufaglærte og faglærte. Beskæftigede med en kortere videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse og længerevarende videregående uddannelse har haft stagnation eller en lille stigning i beskæftigelsen. Der tegner sig således en udvikling med forholdsvis flere længevarende uddannede blandt de beskæftigede. Tabel 4: Udvikling i pct. beskæftigede og ledige, fordelt på uddannelse, Hoveduddannelser Ledige Udvikling i antal Ledige Procentvis udvikling Beskæftigede Udvikling i antal Beskæftigede Procentvis udvikling Erhvervsuddannelser % % KVU % 60 0 % LVU % % MVU % % Ufaglærte % % Uoplyst % % Alle uddannelser % % Det skal bemærkes, at ovennævnte data er relativt gamle, og at situationen aktuelt er ændret. 8

9 Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtager. Tallene angiver antallet af lønmodtagere, der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos Danmarks Statistik (DST) og den definition, der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats. Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i e-indkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende. Data er hentet fra Jobindsats Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen på arbejdsmarkedet. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balancestatus er et samlet overblik over hvor mange stillingskategorier, som kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bruttoledigheden (figur 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på hhv. kommuner og a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik. Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 3): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger på baggrund af indhentede data fra Danmarks Statistik. Ledige og beskæftigede fordelt på uddannelse (fig. 15 og 16): Med udgangspunkt i både den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS303) og ledighedsstatistikken (AUL07) er de ledige og beskæftigedes uddannelsesniveau samlet i de to tabeller. Egne beregninger på baggrund af indhentede data fra Danmarks Statistik 9