Spørgsmål/svar. Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde. Komitéen for god Fondsledelse Juni 2015

Transkript

1 Spørgsmål/svar om SEKRETARIATET: ERHVERVSSTYRELSEN Langelinie Allé København Ø Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde Komitéen for god Fondsledelse Juni 2015

2 2/9 1. Generelt om Anbefalingerne for god Fondsledelse Spørgsmål Svar 1.1 Hvad er baggrunden for Komitéen? I marts 2012 nedsatte den daværende erhvervs- og vækstminister et udvalg (Erhvervsfondsudvalget), der fik til opgave at modernisere lov om erhvervsdrivende fonde. Samtidig skulle udvalget udarbejde udkast til anbefalinger for god fondsledelse, hvis udvalget fandt, at nogle forhold var bedre egnet til anbefalinger fremfor egentlig lovgivning. Erhvervsfondsudvalget afgav i december 2012 rapport Erhvervsfondsudvalgets rapport om fremtidens regulering af erhvervsdrivende fonde til den daværende erhvervs- og vækstminister. Udvalget anbefalede, at regulering af en række ledelsesforhold bedre og mere fleksibelt kan reguleres ved anbefalinger fremfor ved lovgivning. Rapporten indeholdt derfor blandt andet et udkast til anbefalinger for god fondsledelse samt en anbefaling om, at der bør nedsættes en Komité for god Fondsledelse. Udvalget henviste i denne forbindelse til sammensætningen af Komitéen for god Selskabsledelse, og man fandt, at komitéens medlemmer bør bestå af personer, der repræsenterer de omfattede fonde samt eksperter og praktikere indenfor erhvervsfondsområdet. På baggrund af ovennævnte indeholder erhvervsfondsloven i 60 en bestemmelse om, at bestyrelsen skal redegøre for, hvorledes de forholder sig til de af Komitéen for god Fondsledelse udarbejdede anbefalinger for god fondsledelse.. Redegørelsen skal optages i ledelsesberetningen i årsrapporten eller på fondens hjemmeside. 1.2 Hvad er grundlaget for anbefalingerne? Lov om erhvervsdrivende fonde, der blev vedtaget den 3. juni 2014, indeholder en bestemmelse i 60 om, at de erhvervsdrivende

3 3/9 fonde skal forholde sig til Anbefalingerne for god Fondsledelse. Loven har således den indbyggede forudsætning, at der nedsættes en Komité for god Fondsledelse, der skal udarbejde et sæt Anbefalinger for god Fondsledelse. 1.3 Er Komitéen en uafhængig Komité i forhold til det offentlige, herunder især fondsmyndigheden? Ja komitéen er et uafhængigt organ, og komitéen er ikke underlagt instruktionsbeføjelser, kontrol eller lignende fra Erhvervs- og Vækstministeriet, herunder Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed. Komitéen skal dog bemærke, at komitéen selvfølgelig løbende er i dialog med Erhvervsstyrelsen om Erhvervsstyrelsens erfaringer som fondsmyndighed. Erhvervsstyrelsen er sekretariat for komitéen. 1.4 Hvem består Komitéen af? Komitéen besidder samlet set en betydelig viden og praktisk erfaring indenfor en række væsentlige områder, nemlig fra Komitéen for god Selskabsledelse, ledelse af erhvervsdrivende fonde, rådgivning af erhvervsdrivende fonde, og den akademiske verden indenfor fonds- og selskabsret. Komitéens medlemmer er Formand Marianne Philip, partner og advokat hos Kromann Reumert Lars-Erik Brenøe, Direktør i A.P. Møller Mærsk A/S Rasmus Kristian Feldthusen, Professor ved Københavns Universitet Finn L. Meyer, Partner, statsautoriseret revisor hos Ernst & Young Birgitte Nauntofte, Direktør i Novo Nordisk Fonden Søren Thorup Sørensen, Direktør i KIRKBI A/S Dorrit Vanglo, Direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond 1.5 Skal alle erhvervsdrivende fonde forholde sig til Ja alle erhvervsdrivende fonde skal forhold sig til Anbefalingerne for god Fondsledelse,

4 4/9 Anbefalingerne? og skal i fondens årsrapport eller på fondens hjemmeside medtage bestyrelsens redegørelse herom. Komitéen vil løbende udarbejde en række værktøjer, som de erhvervsdrivende fonde kan anvende i forbindelse med deres rapportering. Værktøjerne vil løbende blive lagt ind på komitéens hjemmeside. 1.6 Hvad har Komitéen lagt vægt på i forbindelse med udarbejdelsen af Anbefalingerne? Komitéen har haft særlig fokus på, at anbefalingerne skal bidrage til at højne kvaliteten af bestyrelsesarbejdet i erhvervsdrivende fonde. Komitéen har endvidere lagt vægt på, at antallet af anbefalinger er af et begrænset omfang, da alle erhvervsdrivende fonde, uanset størrelse, skal forholde sig til anbefalingerne. 1.7 Hvordan betragter Komitéen selv anbefalingerne? Komitéen betragter anbefalingerne som en slags værktøjskasse, der skal bidrage til, at bestyrelsen for en erhvervsdrivende fond bedre kan varetage fondens formål og interesser, og bedre kan forvalte fonden i overensstemmelse med best practice inden for ledelse af erhvervsdrivende fonde. 1.8 Har Komitéen inddraget Erhvervsfondsudvalgets udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse? Ja komitéen har inddraget Erhvervsfondsudvalgets udkast. Komitéens anbefalinger omfatter således tilsvarende emner, og har et lignende omfang og karakter, som de anbefalinger, som det tidligere Erhvervsfondsudvalg udarbejdede. 1.9 Hvor skal bestyrelsens redegørelse offentliggøres? Rapporteringen skal, i henhold til årsregnskabslovens 77 a, ske i ledelsesberetningen eller noterne i årsrapporten eller på fondens hjemmeside med en præcis henvisning dertil i ledelsesberetningen eller noterne. 2.0 Hvornår skal de erhvervs- De erhvervsdrivende fonde skal aflægge de

5 5/9 drivende fonde forholde sig til Anbefalingerne? første regnskaber, hvor de forholder sig til anbefalingerne, for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2015 eller senere, hvilket vil sige i foråret De erhvervsdrivende fonde, der ikke allerede har arbejdet med de forhold anbefalingerne omhandler, har således god tid til at fastlægge deres holdning til de enkelte anbefalinger. 2.1 Oplever Komitéen opbakning til anbefalingerne? Komitéen oplever positiv opbakning til anbefalingerne. Komitéens medlemmer har desuden erfaret, at en række erhvervsdrivende fonde allerede er begyndt at arbejde med Anbefalingerne for god Fondsledelse. 2.2 Hvad menes med følg eller forklar -princippet? Princippet betyder, at bestyrelsen i den enkelte erhvervsdrivende fond selv afgør, i hvilket omfang bestyrelsen ønsker at efterleve anbefalingerne. Efterlever en fond ikke en anbefaling, skal bestyrelsen forklare i) Hvorfor bestyrelsen har valgt at indrette sig anderledes, og ii) Hvordan bestyrelsen i stedet har valgt at indrette sig. Manglende efterlevelse af en anbefaling er ikke et regelbrud, men et udtryk for, at bestyrelsen konkret, og af grunde bestyrelsen har redegjort for, har valgt at indrette sig på en anden måde end den, der fremgår af anbefalingerne. 2.3 Hvad menes med soft law? Anbefalingerne er soft law, og er dermed mere fleksible end lovgivningen (hard law). Mens reguleringen ved lov typisk beskriver en minimumsstandard, afspejler soft law en højere standard end lovgivningen ved at være udtryk for best practice. Soft law er endvidere kendetegnet ved en høj grad af frivillighed, der er nødvendig for, at de erhvervsdrivende fonde kan tilpasse princip-

6 6/9 perne for god ledelse af erhvervsdrivende fonde til de enkelte fondes forhold. Soft law er lettere at tilpasse, og er mere dynamisk end lovgivningen, hvilket muliggør, at anbefalingerne til stadighed kan være tidssvarende. Anbefalingernes fleksibilitet er afgørende, idet der inden for god ledelse af erhvervsdrivende fonde ikke nødvendigvis er én rigtig løsning for alle erhvervsdrivende fonde. 2.4 Hvilken opfølgning forventes der at blive på anbefalingerne? Komitéen vil løbende følge op på, hvordan de erhvervsdrivende fonde rapporterer om anbefalingerne, og vil på samme måde som Komitéen for god Selskabsledelse udarbejde en compliance-undersøgelse i løbet af foråret/sommeren Har komitéen sanktionsmuligheder i forhold til anbefalingerne? Komitéen har ingen sanktionsmuligheder, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med, at anbefalingerne er soft law, og at betragte som en værktøjskasse, der skal bidrage til at højne ledelsen af erhvervsdrivende fonde. Det følger af 60, i lov om erhvervsdrivende fonde, at fondsmyndigheden kan pålægge en bestyrelse at redegøre for, hvorledes bestyrelsen forholder sig til anbefalingerne, hvis bestyrelsen ikke forholder sig til en eller flere anbefalinger, hvis bestyrelsen ikke forklarer og begrunder en afvigelse, eller hvis bestyrelsen giver en begrundelse for en afgivelse fra anbefalingerne, som er åbenbart grundløs eller uden mening. 2.6 Hvilke spørgsmål kan indgå i en bestyrelsesevaluering? Det vil afhænge af forholdene i den enkelte fond, hvilke spørgsmål der kan indgå i en bestyrelsesevaluering, men det vigtigste er, at bestyrelsen løbende arbejder hermed. For nærmere om bestyrelsesevaluering skal komitéen henvise til vejledningen om bestyrelsesevaluering. Til inspiration for arbejdet med bestyrel-

7 7/9 sesevaluering har komitéen udarbejdet følgende spørgsmål, som bestyrelsen kan vælge at inddrage i evalueringsprocessen: Er årets gang i tilstrækkelig grad planlagt, således at der foreligger en plan for hvilke emner, der behandles på hvilke bestyrelsesmøder? Har bestyrelsen i sit arbejde det korrekte fokus? Er bestyrelsens diskussioner åbne og ærlige? Er den information bestyrelsen modtager løbende og forud for møder fokuseret på de rigtige problemstillinger og passende i omfang og dybde og tilgængelig i rette tid? Har bestyrelsen etableret passende strukturer til sikring af effektiv overvågning af fondens væsentlige aktiviteter, handlinger og risici? Er bestyrelsen sammensat hensigtsmæssigt med hensyn til kompetencer, erfaringer og mangfoldighed? Er samarbejdet mellem bestyrelsesformanden og resten af bestyrelsen effektivt? Er samarbejdet mellem bestyrelsen og direktionen effektivt? Evaluerer bestyrelsen sine egne præsentationer? 2.7 Hvilke parametre tillægger Erhvervsstyrelsen værdi i forhold til vurdering af størrelsen af vederlag til bestyrelsesmedlemmer i en erhvervsdrivende fonde? Komitéen har forelagt spørgsmålet for Erhvervsstyrelsen, som har oplyst, at det følger af 49, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde, at fondsmyndigheden kan nedsætte et vederlag til medlemmer af bestyrelsen, jf. lovens 49, stk. 1. Det fremgår af bemærkningerne til lov om erhvervsdrivende fonde, at afgørelser efter 49, stk. 2, træffes ud fra en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder. Her lægges der blandt andet vægt på de nedenfor beskrevne forhold, der dog ikke udgør en udtømmende beskrivelse af de hensyn, der kan tillægges vægt ved vurderingen af, om et vederlag er sædvanligt

8 8/9 eller for højt efter hvervets art og arbejdet omfang: Bestyrelsens tidsforbrug og aktiviteter: Der ses på det faktiske tidsforbrug, men det vurderes også, hvad der er et sædvanligt tidsforbrug i forhold til bestyrelsens aktiviteter. Fondens formål, aktiviteter og resultater: Bestyrelsens primære opgave er at opfylde fondens formål, og der kan være afgørende forskel på både arten og omfanget af det arbejde, der kræves for at opfylde forskellige formål. Der tages også hensyn til fondens faktiske aktiviteter og resultater. Fondens størrelse: Størrelsen af fondens kapital har den betydning, at der alt andet lige vil være et større arbejde og ansvar forbundet med bestyrelsesarbejdet, jo større fonden er. Fondens størrelse kan således være et parameter i forhold til at vurdere både hvervets art og arbejdets omfang. Bestyrelseshonorarer i sammenlignelige virksomheder og fonde: Bestyrelseshonorarer i sammenlignelige fonde og eventuel andre sammenlignelige virksomhedsformer, herunder aktieselskaber, indgår i vurderingen af, hvad der må anses for sædvanligt. Det vil typisk være mest relevant at sammenligne med honorarernes størrelse i andre erhvervsdrivende fonde, der ud fra diverse parametre minder om den pågældende fond, men det kan ikke udelukkes, at det også kan være relevant at se på honorarernes størrelse i andre virksomhedsformer, hvis

9 9/9 arbejdet i øvrigt er sammenligneligt. Andre forhold, som bestyrelsen skønner relevante. 2.8 Er de erhvervsdrivende fonde omfattet af måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom? Ja de erhvervsdrivende fonde er omfattet af disse regler. Bestyrelsens sammensætning fremfår af vedtægten. Herudover kan medarbejderne i visse tilfælde benytte deres lovmæssige ret til at udpege medlemmer til bestyrelsen. Det betyder, at kravet om måltal gælder for alle de vedtægtsvalgte medlemmer af bestyrelsen, herunder også descendenter. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er ikke omfattet af kravet om måltal.