Årsberetning for Miljøvagten 2014

Transkript

1 Årsberetning for Miljøvagten

2 Indhold Forord... 3 Miljøvagtens formål... 5 Miljøvagtens funktion og opgaver... 7 Statistik for Miljøvagten Udvalgte miljøuheld fra Miljøvagten i Billedfortegnelse

3 Forord I 2014 kunne Miljøvagten fejre sit 25 års jubilæum. Baggrunden for oprettelse af Miljøvagten går tilbage til1987 hvor Handlingsplan imod forureningen af det danske vandmiljø med næringssalte Vandmiljøplan I Vedtages i folketinget og danner grundlag for en mere aktiv indsats på miljøtilsynsområdet. I 1989 opretter Storstrøms Amt derfor en Miljøvagt i lighed med flere andre amter. Miljøvagtens opgaver var rådgivning af beredskabet og indsamling af dokumentation. Den ordning fortsætter til amternes nedlæggelse ved udgangen af Ved kommunalreformens gennemførelse nedlægges amterne og det blev frivilligt for kommunerne om de ville oprette en miljøvagt. Kommunerne var og er dog forpligtet til at kunne yde en tilstrækkelig miljøindsats ved akutte forureninger også uden for almindelig arbejdstid. Siden januar 2007 og til nu har Miljøvagten været drevet som et fælleskommunalt samarbejde mellem Næstved, Guldborgsund, Lolland og Vordingborg Kommuner. Dette skrift beskriver Miljøvagtens formål, funktion og opgaver, statistik over Miljøvagtens arbejde i 2014, samt effekten af Miljøvagtens indsats illustreret ved udvalgte eksempler. Ebbe Møller Olesen Chef for Miljøvagten 3

4 Heavy fuel-olie på skibsside. En fejlstillet ventil gav et spild af heavy fuel fra en færge under optankning i færgeleje. Flydespærring udlagt. Skibside afrenset og olie opsuget fra havoverflade 4

5 Miljøvagtens formål Formålet med Miljøvagten er at: Miljøet beskyttes bedst muligt. En hurtig og effektiv indsats begrænser skaden på miljøet og sikre en genopretning til normal tilstand. Yde god service for alle borgere og virksomheder. Borgere og Virksomheder skal kunne få hurtig og kompetent hjælp og vejledning, når der sker en akut forurening på deres ejendom. En hurtig indsats redder værdier og begrænser udgifterne til oprensning af forureningen og udbedring af følgeskader. Yde en professionel indsats som rådgiver for beredskabet. Indsatsleder skal til enhver tid kunne få den nødvendige miljøfaglige rådgivning baseret på en høj faglighed, et lokalt kendskab og et unikt netværk. Kommunen overholder sin handlepligt som myndighed Kommunen har pligt til at handle. En pligt, der ikke tager hensyn til almindelige arbejdstider, ferie, sygdom eller kursusaktivitet. Med en døgnbemandet Miljøvagt, er kommunen til enhver tid sikret, at pligten til at reagere på akutte forureninger er fagligt forsvarligt dækket. Synliggørelse Miljøvagtens aktive indsats og tilstedeværelse når det virkeligt brænder på, er med til at synliggøre kommunen som aktiv miljømyndighed. Erfaringsopsamling og vidensdeling Miljøvagten er med til at opbygge en viden og erfaring om akutte forureninger. Gennemtemadage for kommunernes miljøsagsbehandlere og Redningsberedskaberne søges denne viden delt og nyttiggjort. 5

6 Alarmeringshierarkiet som det er aftalt mellem Politi, Beredskaber og Miljøvagten. I praksis vil mange af pilene gå begge veje og på kryds og tværs. 6

7 Miljøvagtens funktion og opgaver Miljøvagten er døgnbemandet. Hver Miljøvagt har normalt har 1 uges vagt ad gangen. Der er tilknyttet 6 Miljøvagter, rekrutteret blandt kommunernes daglige miljøsagsbehandlere. Det vil sige, at de enkelte Miljøvagter til dagligt sidder med fingeren på pulsen i de tilknyttede kommuners miljøsagsbehandling. Her hentes erfaring og skabes netværk. For indsatsleder, der står på et skadessted, er udgangspunktet, at der er én indgang til kommunens miljøsagsbehandling. Indsatsleder skal altid blot kontakte Miljøvagten, der derefter sørger for en opfølgning på sagen. Inden for almindelig arbejdstid fungerer Miljøvagten i første omgang som omstilling for indsatsleder og finder den relevante sagsbehandler i den ramte Kommune. Men Indsatleder og kommune er samtidigt sikret back-up. Bliver telefonerne ikke taget, eller er de relevante sagsbehandlere ikke tilstede, eksempelvis på grund af sygdom, ferie, kurser og lignende, så kan Miljøvagten tilbyde at overtage sagen indtil videre, eller være med som kollegastøtte for en sagsbehandler, der ikke er vant til det sagsområde som forureningen omfatter. På den måde bliver Indsatsleder aldrig ladt alene med akutte forureninger. Udenfor almindelig arbejdstid håndterer Miljøvagten opgaven ved at yde den nødvendige miljøfaglige rådgivning, myndighedsbehandling og indsamling af dokumentation. I simple tilfælde kan det foregå pr. telefon, men hvis det er nødvendigt køre Miljøvagten omgående på tilsyn ofte sammen med Indsatsleder. En akut indsats mod en forurening skal ofte følges op. Miljøvagten sikre gennem afrapportering til den ramte kommune opfølgningen af sagen og slipper den ikke før den er i de rette hænder. Alarmering Efter aftale mellem Politiet, Redningsberedskaberne og Miljøvagten er indgangen til Miljøvagten via Politiet på 112 eller 114 eller direkte fra Indsatsleder. I figuren overfor er Alarmeringsaftalen skitseret. 7

8 Gylle på vej mod vejbrønd med udløb i Åside Vandløb, Snesere, Næstved Kommune. 8

9 Statistik for Miljøvagten 2014 I 2014 blev Miljøvagten aktiveret 110 gange. Det er en stigning i forhold til de foregående år. I figuren herunder er det årlige antal udkald siden kommunalreformen vist. 120 Årlige udkald Årlige udkald Af de 110 hændelser i 2014 har de 85 ligget uden for kommunernes almindelige arbejdstid og de 25 indenfor. Det svarer til en fordeling på henholdsvis 77 % og 23 %. I 47 % af hændelserne, har sagen kunnet håndteres ved telefonisk rådgivning og vejledning, eller ved viderestilling til relevant kommunal sagsbehandler inden for normal åbningstid. Men i 53 % af tilfældene er Miljøvagten rykket ud, ofte sammen med Indsatsleder. På side 10 er vist et cirkeldiagram over hvad der er blevet forurenet. På side 11 viser det øverste Cirkel diagram hvad der er blevet forurenet med og det nederste viser hvorfra forureningerne stammer. 9

10 10

11 11

12 Hvad står der på etiketten? Kemikaliedykkere i aktion. Møn Genbrugsstation. 12

13 Udvalgte miljøuheld fra 2014 Kemikalieuheld på genbrugsstation. Den 15. september gik alarmen Genbrugsstationen på Møn havde modtaget en kasse med uspecificerede kemikalirester fra en skoles oprydning i Fysik-lokalet. Nogle flasker var væltet rundt i kassen og kemikalierne var begyndt at reagere. Da genbrugsmedarbejderen så røgen blev der staks slået alarm og pladsen afspærret. Miljøvagt og Vordingborg Brandvæsen kom hurtigt på stedet. En medarbejder blev sendt til lægeundersøgelse for mulig indånding af dampe. Brandvæsnet indsatte kemikaliedykkere og Miljøvagten formidlede kontakt til Beredskabsstyrelsens kemikalievagt, så Indsatsleder kunne instruere sine kemikaliedykkere i hvordan de enkelte flasker og glas skulle pakkes forsvarligt ned for transport til destruktion, alt efter indhold. Indsatsleder fulgte op overfor skolen, der telefonisk fik læst lektien, så de næppe glemmer den lektion Efter endt indsats skal Kemikaliedykkerne afrenses forsvarligt. Denne opgave udføres af røgdykkere. 13

14 Når en lastbil vælter, kan der spildes mange forskellige slags væsker, eksempelvis diesel, hydraulik- og motorolie. 14

15 Hydraulikolie ved drikkevandsforsyning. Lørdag den 22. februar kontaktede Næstved Brand og Redning Miljøvagten i en sag hvor der på en gårdsplads ved Glumsø var hydraulikolie fra en olietankvogns pumpesystem. Ved ankomst kan Miljøvagten konstatere, at olien ligger over et cirka 25m² stort område. Det skønnes at der er spildt 70 liter uspecificeret hydraulikolie. Næstved Brand og Redning har udlagt olieabsorberende materiale til at opsamle den olie der ligger på overfladen, men Miljøvagten kan konstatere at olie allerede er trængt 5 cm ned i jorden. Ejendommen er forsynet fra egen drikkevandsboring og der er kun 11 meter fra spildet og hen til brønden hvor boringen står. På den anden side er der kun 1,5 meter til et regnvandsdræn med udløb til Susåen. Miljøvagten vurderer, at en akut indsats i form af afgravning er nødvendig og giver på stedet tankvognejeren et påbud om at foretage en afgravning. Selskabet beder Næstved Brand og Redning om at skaffe kontakt til en lokal entreprenør, der kan udføre arbejdet. Miljøvagten bliver på stedet og instruerer entreprenøren i opgaven, samt sikre at den opgravede jord bliver forsvarligt håndteret. Mandag morgen bliver sagen overdraget til Næstved Kommune, der følger op på det mundtlige påbud og senere afslutter sagen. 15

16 Et spild af gylle et sted, kan have store konsekvenser et helt andet sted. Fra spildområdet ved biogasanlægget og til vandløbet bliver synlig ved afvandingskanalen er der ca. 1 km i fugleflugtslinie. Det rørlagte vandløb snor sig under landskabet og har lidt et cirka 400 meter længere forløb. 16

17 Gylleskum i vandløbssystemet. Den 20. september kl. 11:20 kontaktede Indsatsleder fra Lolland- Falster Brandvæsen Miljøvagten da der havde været en overgæring i biogasanlægget i Kettinge. Udslippet var løbet i et rørlagt vandløb og nået frem til en åbne afvandingskanal umiddelbart før Fuglegårdsløbet der er en del af vanløbet Ålholmløbet. Her var der foretaget afspærring med sandsæk og jord. Det blev aftalt at Miljøvagten kom på tilsyn og mødested var Biogasanlægget. Undervejs ringede ISL til Miljøvagten kl. 12:06 og oplyste at Beredskabet var taget fra stedet da de havde fået en anden opgave Ved ankomst mødte Miljøvagten 2 ansatte fra Biogasanlægget og sammen blev aktuelle samle- og gennemløbsbrønde helt ned til afvandingskanalen gennemgået og tilset. Samtidigt blev der iværksat en rengøring af forpladsen ved Biogasanlægget. Efter tilsynsrunden blev afholdt et strategimøde. Det blev besluttet at starte en gennemskylning af kloakken fra første vejbrønd i Fuglegårdsvej samtidigt med at pladsen på Biogasanlægget blev gjort ren. Det vand der skylles igennem skulle suges op igen ved en vejbrønd i Kolkevej. Klokken 15:40 skylles igennem første gang med 13 tons vand og det gentages 1 gang til - i alt 26m³. Derefter åbnes dæksler på vejbrønde i Fuglegårdsvej. I vejbrøndene ud for opstuvningsbassin spules de to andre tilløb rene for opstuvet gyllevand. Herefter skylles med 13 m³ rent vand. Der suges hele tiden i brønden ved Kolkevej. Miljøvagten tilser brønden ved Kolkevej. Nu er vandet, der strømmer ud fra afløbet op mod biogasanlægget rent igen. Herefter skylles stykket ud mod afvandingskanalen med ca. 3 m³ vand. Mens der suges ved røret udløb i kanalen. Afslutningsvis rensuges afvandingskanalen og opdæmning fjernes og der foretages en gennemskylning med 10 m³ rent vand med udgangspunkt ved biogasanlægget. Herefter afsluttes aktionen ca. 19:30. 17

18 Udbrændt skovmaskine. 18

19 Miljøvagten i 2015 I 2015 vil Miljøvagten bl.a. fokusere på følgende punkter: - Styrke samarbejdet med Redningsberedskaberne og Politiet. o Det skal blandt andet ske ved at arrangere et møde mellem Miljøvagten, Redningsberedskaberne og Politiet, hvor alarmeringsaftalerne finpudses, der udveksles erfaring og der afstemmes forventninger. - Vidensdeling. o Der arrangeres i foråret 2015 en temadag med emnet Akutte forureninger for kommunernes Miljøsagsbehandlere, så de er bedre klædt på til selv at håndtere akutte forureninger inden for almindelig arbejdstid. - Erfaringsopsamling. o Ud fra de to seneste regionale øvelser om større olieforureninger på havet og ved kyster, skal Miljøvagternes instruks revideres. Rolle i det regionale system skal beskrives mere detaljeret endvidere skal alle Miljøvagter sikkerhedsgodkendes, så de kan indgå i den lokale beredskabsstab på Politistationen. - Efteruddannelse. o Vi besøger og gennemgår et malkekvægbrug. Hvor er forureningskilderne?, hvad går galt?, hvor kan det ses? og hvad kan man gøre for at begrænse og stoppe udledninger?. 19

20 Gylle i kanalen ved pumpestationen ved Bøged Strandvej. Der blev flyttet mange kubikmeter gylleopblandet vand, efter et udslip fra et landbrug. 20

21 Billedfortegnelse Forsiden Miljøvagten en del af det akutte miljøberedskab. Foto v. Miljøvagt Torsten Tejlgaard Jensen Side 4 Heavy fuel-olie på skibsside. En fejlstillet ventil gav et spild af heavy fuel fra en færge under optankning i færgeleje. Flydespærring udlagt. Skibside afrenset og olie opsuget fra havoverflade Foto v. Miljøvagt Torsten Tejlgaard Jensen Side 8 Gylle på vej mod vejbrønd med udløb i Åside Vandløb, Snesere, Næstved Kommune. Foto v. Miljøvagt Torsten Tejlgaard Jensen Side 12 Kemikaliedykkere i aktion på Møn. Foto v. Miljøvagt Torsten Tejlgaard Jensen Side 13 Afrensning af kemikaliedykkere. Foto v. Miljøvagt Torsten Tejlgaard Jensen Side 14 Væltet lastbil ved sydmotorvejen. Foto v. Miljøvagt Helle Skøtt Side 16 Kortudsnit fra hændelse med udslip af Gylleskum fra Biogasanlægget i Ketting. Kort v. Miljøvagt Torsten Tejlgaard Jensen Side 18 Udbrændt skovmaskine. Foto v. Miljøvagt Henrik Andersen Side 20 Gylle i kanalen ved pumpestationen ved Bøged Strandvej. Foto v. Miljøvagt Torsten Tejlgaard Jensen Bagsiden Forlist båd i Storstrømmen Ingen olieudslip. Foto v. Indsatsleder Jon Hansen, Vordingborg Brandvæsen 21

22 22