Den lukkede dør. Akutte tilstande

Transkript

1 Den lukkede dør Af Ole Nørskov Hvordan skal praktiserende læger forholde sig, hvis de bliver kaldt på sygebesøg, og patienten ikke reagerer, når der ringes på døren? Situationen er ofte præget af mange praktiske problemer, men ansvaret er hos den læge, der er udset til at tage sig af patienten. Hvad gør lægen, når patienten ikke kan kontaktes? Hvad gør vi, når læger ikke kan komme i kontakt med patienter i situationer, hvor der er frygt for alvorlige konsekvenser for helbredet, hvis det ikke lykkes? Det kan dreje sig om: Biografi Forfatteren er praktiserende læge i Strib og medlem af Lægeforeningens Lægeansvarsudvalg. Forfatters adresse Lægerne i Strib, Idrætsvej 21, 5500 Middelfart. olenorskov@ dadlnet.dk Vagtlægebesøg, hvor der via en tidligere telefonisk henvendelse af en visitator er vurderet behov for besøg. Ambulancelæge eller personale, som efter tilkald fra en person eller andre ikke kan finde personen på den opgivne/formodede adresse. Egen læge, som vil besøge en patient efter aftale eller på egen mistanke om behov for tilsyn. Vagtlæge, der af laboratorium eller anden instans telefonisk bliver kontaktet om undersøgelsesresultater, som kræver kontakt/ vurdering, specielt fordi egen læge ikke træffes (ferie, efter lukketid i praksis). Lægens handlemåde er omfattet af Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed 17 (lov nr af 17. december 2008) herefter kaldet autorisationsloven, og som af Lægeforeningen anses for en etisk forpligtelse, som gælder uden geografisk begrænsning. Desuden er enhver læge er i medfør af autorisationslovens 42, stk. 1 forpligtet til at yde den første, fornødne lægehjælp, når hurtig lægehjælp efter de foreliggende oplysninger må antages at være påtræn- 931

2 gende nødvendig. Hjælpepligten begrænses således til nødvendig, akut lægehjælp, og pligten indtræder først efter en egentlig begæring. Undladelse af opfyldelse af hjælpepligten straffes med bøde, jf. autorisationslovens 84, stk. 1. Autorisationslovens bestemmelser skal imidlertid sammenholdes med den generelle hjælpe- og handlepligt i straffelovens 253 (lov nr af 29. oktober 2009), som kan sanktioneres med både bøde- og fængselsstraf. Efter bestemmelsen har enhver borger herunder naturligvis også læger pligt til: efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke. Efter såvel autorisationslovens 42, stk. 1 (lov nr af 17. december 2008) som straffelovens 253 (lov nr af 29. oktober 2009) er lægen altså forpligtet til»efter evne«at hjælpe personer, som er i øjensynlig livsfare. Dette indebærer, at læger i kraft af deres uddannelsesmæssige baggrund må antages at have en mere vidtgående hjælpepligt end den, der påhviler borgere i almindelighed. Hjælpepligten gælder på alle tidspunkter, uanset om lægen er på arbejde, har fri eller er på ferie. Ud fra ovenstående hersker der således ikke tvivl om, at vi i alle situationer er forpligtet til at skaffe vished for, om personen har et akut behandlingsbehov. Spørgsmålet går på, hvor meget der kan forventes gjort i de nævnte situationer. I situationen hvor vagtlægen er henvist til en adresse, hvor der ikke åbnes op, findes i bl.a. i Håndbog for Lægevagten i Århus Amt en vejledning som udmærket dækker, hvordan der bør reageres i situationen: Månedsskrift for almen praksis november 2010»Hvis vagtlægen ikke kan opnå kontakt med den sikrede, f.eks. hvis der ikke gives vagtlægen adgang til boligen, forsøges der først at opnås telefonisk kontakt med sygebesøgets rekvirent. Lykkes dette ikke, kontaktes alarmcentralen for at undersøge, om den sikrede selv har tilkaldt ambulance. Er dette ikke tilfældet, kontakter vagtlægen den visitator, der har talt med patienten eller dennes pårørende, hvis det er muligt. Ud fra de oplysninger, vagtlægen således er i besiddelse af, vurderes, om der kan være tale om en patient, som eventuelt kan ligge hjælpeløs i lejligheden og ikke være i stand til at åbne. Hvis vagtlægen skønner, at dette kan være tilfældet, skal politiet tilkaldes af besøgslægen med henblik på at skaffe sig adgang til boligen«. Lægeforeningens hjemmeside:»ret og etik«under hjælpepligt. 932

3 Den lukkede dør er en lægelig udfordring. Foto: Scanpix. Følges denne fremgangsmåde, vil man altid have mulighed for at sikre sig ikke at efterlade en hjælpeløs person. Det er også afgørende at sikre sig, at adressen er den korrekte, og at den syge ikke er på en anden midlertidig adresse, men har glemt at oplyse om dette. Det er derfor ved enhver aftale om sygebesøg yderst vigtigt at have et telefonnummer til den syge som reference. Ovenstående dækker også den situation, hvor en psykisk syg person ikke vil tillade adgang af tilkaldt sundhedspersonale. Her skal der også tages stilling til eventuelle tvangsforanstaltninger. For ambulancelæger, der er tilkaldt, er situationen på mange måder som ovenfor beskrevet, men ofte præget af, at der er tale om mere akutte situationer, og at rekvirenten ofte ikke er den syge, hvilket giver ekstra 933

4 risiko for usikre oplysninger. Ofte er politiet involveret og dermed kan der ydes ekstra og hurtigere assistance med adgang til boligen og opsporing af adressen. Når det er egen læge, som er på sygebesøg, gælder ovenstående regler, og bedømmelsen af behovet for kontakt er som regel nemmere, da lægen har et mere omfattende kendskab til patienten og lettere kan vurdere, hvor langt man skal gå for at komme i kontakt med personen. Samtidig er der ofte et kendskab til patientens omgangskreds, familie, hjemmepleje m.m. Det hænder hyppigt, at vagten telefonisk kontaktes af et laboratorium pga. en svært abnorm blodprøveværdi. Der kan typisk være tale om et forhøjet serum-kalium, serum-kreatinin, unormalt INR-niveau, lavt hæmoglobinniveau, abnormt ekg m.m. Her er det den visiterende læges opgave at skaffe sig vished for, hvor alvorligt resultatet er. Mange gange kan man få laboratoriet til at gennemgå tidligere resultater og derigennem få indtryk af, om det er en kendt tilstand eller noget helt nyt. Hvis det bedømmes, at patienten skal kontaktes, sker det i første omgang nemmest pr. telefon. Lykkes det ikke, kan der sendes en besøgslæge til adressen. Finder besøgslægen heller ikke nogen hjemme, må det selvfølgelig vurderes som ovenfor, om man skal overveje at trænge ind i boligen, eller man må konkludere, at beboeren ikke er hjemme og eventuelt undersøge, om vedkommende er indlagt, jf. vejledningen ovenfor. For at undgå ovennævnte situation er det den rekvirerende læges opgave, hvis der er mistanke om svært abnorme blodprøveresultater, ved rekvisitionen at sikre sig, at resultatet når til en person, der har mulighed for at få fat i den syge og forberede den syge på, at der kan komme henvendelse udefra, så vedkommende kan være i nærheden af sin telefon. Eksempler på afgørelser fra Patientklagenævnet Det er ikke lykkedes at finde afgørelser, som angår læger, men nedenstående fra hjemmeplejen viser, hvordan ansvaret bedømmes placeret. Månedsskrift for almen praksis november Patientklagenævnets hjemmeside sag no En 75-årig kvinde blev utilpas på et dagcenter. Kvinden ønskede ikke, at dagcentret kontaktede lægen, men accepterede et tilbud om, at aftensygeplejersken skulle kontakte hende med henblik på besøg i hjemmet. Aftensygeplejersken forsøgte flere gange forgæves at kontakte kvinden telefonisk og kørte herefter til kvindens bopæl og ringede på, uden at døren blev åbnet. Aftensygeplejersken rapporterede til lederen af hjemmehjælpergruppen, og man fandt ud af, at kvinden ikke havde pårørende, der kunne kontaktes, ligesom hun ikke var indlagt på sygehuset. Aftensygeplejerskerne aftalte herefter med gruppelederen, at kvinden skulle tilses af dagvagten. Den følgende dag blev kvinden

5 Lægeforeningens Lægeansvarsudvalg bistår læger i klagesager og andre juridiske problemer. Medlemmer: Marlene Mohr, formand udpeget af Lægeforeningens ens bestyrelse Niels Siebuhr, Lægeforeningens bestyrelse Per Helligsø, FAS Mogens Tangø, FAS Camilla Fenst, YL Kaare Mai, YL Mogens Ydemann, YL Margit Maltesen, PLO Ole Nørskov, PLO fundet død i lejligheden. Patientklagenævnet fandt, at aftensygeplejersken havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed, og at hun burde have tilkaldt en låsesmed, da hun ikke kunne komme i kontakt med kvinden. Til grund for afgørelsen lagde nævnet, at kvinden af dagcentret var blevet beskrevet som grå, klam og kold, og at det var konstateret, at kvinden ikke havde pårørende og ikke var indlagt på sygehus (1). Konklusion Situationer, hvor den syge ikke kan træffes enten på adressen eller telefonisk forekommer jævnligt, især i lægevagten. Læger er ifølge autorisationsloven forpligtet til at sikre sig kontakt til den aktuelle patient, om nødvendigt med politiet hjælp. Situationerne er ofte akutte, og omstændighederne er præget af mange praktiske problemer, men ansvaret er hos den læge, der er udset til at tage sig af patienten. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Litteratur 1. Kristensen K, Sundhedsjura. 3. udg. København: Gads Forlag 2008: