RISIKOVURDERING. μg l = K 5,2. / l l

Transkript

1 RISIKOVURDERING Til vurering af om tungmetaller og PAHér kan ugøre en risiko for grunvanet er er i et følgene gennemført beregninger af inholet af stoffer, er teoretisk kan uvaskes af klasse 2 og 3 jor til grunvanet. Tungmetaller Inholet af tungmetallet i porevanet bestemmes u fra inholet i jor og forelingskoefficienten. I tabel 2.3 er oplistet K værier for e 6 tungmetaller, koncentrationer i jor samt beregnet inhol i porevanet. Generelt gæler at jo lavere K -væri, jo højere koncentration i porevanet og erme jo mere konservativt. På baggrun af et maksimale inhol af tungmetaller i klasse 2 og klasse 3 jor, kan en maksimale porevanskoncentration estimeres ve brug af K -værierne i tabel 1 svarene til ph 6, jf. /ref. 3/. Beregning af inholet i porevanet (mg/l) u fra bestemt koncentration i jor (mg/kg TS), tørstofinholet (kg TS/kg jor) og forelingskoefficienten (l/kg jor) er vist i neenståene formel, hvor værier for bly (klasse 2) er insat som eksempel. Tørstofinholet er sat til 88 %. C C mg kg TS tørstofinhol 120 0,88 kgts kg jor K l kg jor jor van 5,2 μg l Tabel 1: Porevanskoncentration for metaller ve klasse 2 og klasse 3 jor. Konc. i jor K Beregnet teoretisk konc. i porevan ve given jorklasse Grunvanskriteriet mg/kg l/kg jor Klasse Klasse Klasse 2 Klasse Camium, C ,0 20,1 0,5 Bly, Pb ,2 17,2 1 Kobber, Cu Nikkel, Ni Zink, Zn Som et fremgår af tabel 1 stiger en teoretiske uvaskee koncentration af metaller og særligt for camium og zink fra klasse 2 til klasse 3 jor Hastigheen for nesivning og netrængningstier er vist i neenståene me beregningseksempel for bly. Jorens ensitet sættes til 1,6 kg/l og en årlige nebør sættes til 250 mm/år. N 250mm 6 Vs 6,8 10 m ρ K 1,6kg / l l / kg

2 I tabel 2 er vist beregnee hastigheer for tungmetallerne (V p ) og netrængningstier bestemt ve 1/V p (år pr. m). Tabel 2: Beregning af nesivningshastighe og netrængningsti for tungmetaller. K Hastighe Netrængningsti l/kg jor m/år År pr. m Camium, C 219 7, Bly, Pb , Kobber, Cu , Nikkel, Ni 372 4, Zink, Zn 562 2, Netrængningstierne for tungmetallerne er meget høje, og ligger i størrelsesorenen år pr. meter og opefter. Det vureres erfor, at joren som er oplagt til støjvol, på tros af e forhøjee teoretiske porevanskoncentrationer, ikke vil ugøre en risiko for et primære magasin, som fines m u.t. PAH er Inholet af PAH er i porevanet bestemmes i fugacitetsmoulet i JAGG /4/. Da inholet af organisk stof ikke er kent anvenes stanarværien for ler og lermul i JAGG. Konservativt gennemføres beregningen for sum af PAH er me fluoranthen som moelstof. Der er ikke fastsat jorkvalitetskrav til fluoranthen, men for benz(a)pyren, ibenz(a,h)anthracen og sum af PAH er, se tabel 3. Tabel 3: Porevanskoncentration for PAH er ve klasse 2 og klasse 3 jor (ler og lermul). Konc. i jor Beregnet konc. i Beregnet konc. i porevan porevan ve given jorklasse ve given jorklasse (ler) (lermul) Grunvanskriterier Sum PAH er (beregnet som fluoranthen) mg/kg Klasse 2 Klasse 3 Klasse 2 Klasse 3 Klasse 2 Klasse * 210* 38, ,1 Benz(a)pyren 1 5 3,8* 3,8* 0,2 3,8* 0,01 Dibenz(a,h)antracen 1 5 5* 5* 0,1 0,5 - Fluoranthen ,1 * svarene til en maksimale vanopløselighe. Jortype ler vil give en højeste porevanskoncentration. Et inhol af fluoranthen på 15 mg/kg TS (klasse 2) giver sålees anlening til et teoretisk inhol i porevanet på 210 for ler og 38,6 for lermul, jf. figur 1 og 2. Et inhol af fluoranthen på 75 mg/kg TS (klasse 3) vil ligelees give anlening til et teoretisk inhol i porevanet på 210 for ler mens koncentrationen i lermul vil

3 stige til 193. For ler er porevanskoncentrationen svarene til en maksimale opløselighe af stoffet, og koncentrationen i porevanet vil sålees ikke stige me stigene jorkoncentration. Figur1: Fugacitetsberegninger ve jortype ler Figur 2: Fugacitetsberegninger ve jortype lermul. Spreningen i umættet zone beregnes konservativt ve jortypen ler, iet enne jortype har et laveste inhol af organisk stof, og erme en laveste tilbageholelsesevne. Retarationsfaktoren bestemmes inleningsvis. I retarationsfaktoren ingår sorptionskoefficienten K. Sorptionskoefficienten K bestemmes u fra K ow og inhol af organisk stof f oc. Begge værier fines i fugacitetsmoulet i JAGG. For flouranten er logk ow 5,22. Ve ler fås: LogK 1,04 logk ow + logf oc 0,84 1,04 5,22 + log0,001 0,84 1,59 K bestemmes erfor til 39 l/kg for ler og retarationsfaktoren bestemmes til 157. ρb 1,6kg / l R 1 + K 1+ 39l / kg 157 ε 0,4 w

4 Neenståene er tisperspektivet belyst. Beregningen er gennemført for fluoranthen og hastigheen er vist ve ler: Ler: N 250mm Vs 0,004m ρ K 1,6kg / l 39l / kg Netrængningstien, som bestemmes som 1/V s (år pr. m) er 250 år pr. m. Dette betyer at et tager 250 år for, at fronten af nesivningen af fluoranthen har passeret en øverste meter af en umættee zone. På baggrun af borejournaler for en række uvalgte boringer i områet kan geologien generelt beskrives ve at er umielbart fra teræn og til ca m. u.t. træffes moræneler. Uner leren træffes kalken, hvor et et primære grunvansmagasin er lokaliseret. I en enkelt boring er er truffet smeltevansgrus (ca. 2,5 m u.t.). Dvs. et vureres ikke, at er er et sammenhængene sekunært magasin i områet, er kan erimo forventes, at er enkelte stee kan træffes terrænnært grunvan. Da et primære grunvansmagasin træffes ca m u.t. og er beskyttet af ca. 20 m moræneler vureres et, at pga. en lange transportti af fluoranthen, at er ikke er risiko for påvirkning af et primære magasin. Enviere er er ve e uførte beregninger ikke metaget nebryning af fluoranthen, hvilket yerligere kan reucere koncentrationen af stoffet.

5 Supplerene notat til risikovurering uført af NIRAS, 14. november 2008 Totalkulbrinter I risikovureringen er er beregnet, at ve en maksimal koncentration af totalkulbrinter på 35 mg/kg for e lette kulbrinter (C6-C10, hvor benzen er brugt som moelstof) vil et give et teoretisk inhol i porevanet på 158 mg/l. Som telefonisk oplyst er et meget teoretisk og vureres generelt som værene usansynligt, at inholet ville kunne forekomme, iet: Klasse 2 jor tilkørt støjvole i langt overvejene gra vil være iffust forurenet me tungmetaller, PAH og tungere kulbrinter. Dvs. fraktionen C6-C10 vil kun i et minre omfang kunne forekomme. Jorpartier me inhol af kulbrinter i fraktionen C6-C10, vil typisk forekomme i konkrete jorforueningssager me forurening me benzin og iesel/fyringsolie. Dvs. her vil joren blive tilkørt gokent jorbehanlingsanlæg. Ve jorhånteringen i forbinelse me opgravningen, læsning på lastbil, transport og efterfølgene håntering uner opførelsen af støjvolen vil joren blive ventileret kraftig, hvorve en meget stor el af e lettere kulbrinter vil blive ventileret over på ampform. Lettere kulbrinter er bl.a. karakteriseret ve at være meget let nebryelige uner aerobe forhol, iet et er let for mikroorganismer at brye kulstofbiningerne i e lette kulbrinter. Forholene i joren vil i langt overvejene gra være aerobe i støjvolen. Dvs. er er goe forhol i joren til at nebrye eventuelle inbyggee lette kulbrinter. Som et fremgår af tiligere fremsente ansøgning er resultatet af e teoretiske bereregninger for klasse 0 jor (25 mg/kg giver et inhol i porevanet på 113 mg/l), stort set ientisk me beregningerne for klasse 2 jor. På baggrun af ovenståene er et NIRAS vurering, at er ikke er nogen risiko for grunvansressourcen ve at inbygge klasse 2 jor i støjvolen.