Lovliggørende dispensation til grøft og dispensation til oprensning af sø.

Transkript

1 Miljø og Natur Direkte tlf.: Mail: Sags id.: P Ks:LVN Lovliggørende dispensation til grøft og dispensation til oprensning af sø. Afgørelse Tønder kommune meddeler hermed lovliggørende dispensation 1 til juridisk lovliggørelse af grøft ved Kildebjerg Sø på matr. 287 Astrup, Brøns, Tønder kommune. Kommunen dispenserer mod at du gør grøften bredere og søbredden etableres med lav hældning. Se vedlagte kort. Du har desuden søgt dispensation til at oprense bredstrækninger og nordlig kanal. Søen er registreret som beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 2 3. Rørsumpen og området rundt om søen er beskyttet som mose. Tønder Kommune meddeler hermed dispensation 3 til at oprense den sydlige bred af Kildebjerg Sø på matr. 287 Astrup Brøns og til at oprense kanalen nord for søen på samme matrikel. Der må også friholdes en smal passage til isætning af båd. Passagen må maksimalt være 3 m bredt, og skal friholdes skånsomt. Se vedlagte kortudsnit med luftfoto af søen. Tønder Kommune dispenserer på disse vilkår Lovliggørende dispensation: Den sydlige søbred skal være oprenset senest 1. marts Renden skal graves så bred som mulig fra kanten af søen. Brinkernen skal efterlades med en hældning på højst 1:4, og gerne ned til 1:7. Yderligere ansøgt dispensation: Den nordlige kanal ind i rørsump området skal oprenses som en kanal, så der fortsat er fri vandpassage. Arbejdet skal foregå i perioden 1. november til 1. april. Kanalens brinker må ikke beskadiges under arbejdet Dispensationen til denne del gælder i 3 år fra den er meddelt For begge gælder: Det opgravede materiale fra renden og kanalen skal spredes i et højst 30 cm tykt lag uden for det beskyttede område eller køres væk. Du skal give besked til kommunen straks efter at arbejdet er udført. Der må ikke udsættes fugle, fisk eller krebs. Der må heller ikke fodres. Der må ikke opsættes redehuse, hegn eller lignende. Såfremt ovennævnte vilkår ikke opfyldes, bortfalder dispensationen og Tønder kommune vil uden yderligere varsel påbyde dig at fylde grøften op igen og reetablere den oprindelige søbred. 1 Kommunen dispenserer i medfør af 3, stk. 2, jævnfør 65, stk. 3 i naturbeskyttelsesloven 2 Lov 9 af om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 934 af Kommunen dispenserer i medfør af 3, stk. 2, jævnfør 65, stk. 3 i naturbeskyttelsesloven TØNDER KOMMUNE Wegners Plads Tønder Tlf Mail: toender@toender.dk Åbningstider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl Telefontider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl. 9-13

2 Begrundelse Under en besigtigelse i forbindelse med ansøgning om dispensation til oprensning af grøfter og søbred foretaget i sommeren 2017, blev Tønder Kommune bekendt med, at der er gravet en grøft i den sydlige del af Kildebjerg Sø, og at brinkerne er stejle. Grøften er gravet langs søen bag et rørskovsområde, så der opstår en lille ø. Ved gennemgang af luftfotos er etableringen foretaget mellem 2012 og Ejer ansøgt dengang om dispensation. En sagsbehandler i kommunen meddelte skriftligt, at han vil kikke på det. Dette blev af ansøger opfattet som en tilladelse. Tønder Kommune begrunder den lovliggørende dispensation og tilladelse til oprensning af den sydlige søbred med, at kanterne ned til søen er meget stejle og derfor er en hindring for padders frie adgang til vandet, og at området er ved at gro til i dunhammer. Ved at oprense og udjævne søbredden i dette område, vil forholdene for padder forbedre sig betydeligt, idet adgangsforhold forbedres, og når der laves en mere skrånende brink, vil det helt lave vand opvarmes og skabe gode vækstbetingelser for paddeyngel. Desuden vil det forbedre området som fourageringsområde for vadefugle, da de har bedre adgang til søen, når der er flade brinker. Ved at lave en bredere kanal vil vandkvaliteten i kanalen desuden blive forbedret med bedre vandudveksling med søen, så dyr og planter i de mikronicher grøften danner får optimale leve vilkår. Søen og den resterende del af bredden indeholder en del positivarter og har en god variation. Derfor bør der ikke graves her. Der er både strandkogleaks, skovkogleaks, kærstar, næbstar, liden siv, glanskapslet siv, vandnavle, trådsiv, mm. Dyrelivet er også varieret og her er både mosaikguldsmed, skorpionstæger, dammuslinger og spidssnudet frø (bilag IV art). Bredderne er med lav hældning, og der står tagrør langs store dele af søen. Selve søen er dog pt. ikke truet af tilgroning. Hvis der blev fjernet tagrør langs større dele af bredden ville gravearbejdet frigive en større del af de bundne næringssalte i bundslammet i denne mere åbne del af søen og dermed forårsage øget næringsstofkoncentrationer i vandet og øget algeproduktion. Fjernelse af yderligere rørskov vil ikke umiddelbart have en gavnlig effekt på søen, som i forvejen har store åbne partier mellem rørskovsområderne, og da brinker i forvejen er gunstige, gives der derfor afslag på ansøgning om dispensation til oprensning af den resterende del af søbredden. Kanalen nord for søen blev etableret i 2002 i forbindelse med ønsket om at forbinde rørsumpområdet med søen, og dermed få etableret områder hvor fiskeyngel kunne skjule sig og vokse op. Rørdrum, som tidligere har ynglet ved søen er på EU s bilag I liste over fugle, der har en ugunstig bevaringsstatus i Europa. Arten er i fremgang i Danmark. Rørdrum foretrækker gammel rørskov. Ved at forbedre vilkårene for fiskeyngel ind i det gamle rørskovsområde blev betingelser for rørdrum også forbedret. I samme projekt blev der fjernet en vold og skyggende træer. Siden 2002 er der hørt rørdrum i området, og de lokale mener, at der nogle år er ynglende rørdrum ved søen. Kanalen er nu ved at gro til i dunhammer og trænger til en oprensning for at bevare en god forbindelse mellem sø og rørsump. Redegørelse Kildebjerg sø er etableret for ca. 70 år siden i forbindelse med opgravning af grus og klæg til Rømø dæmningen. Søen er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 og ligger omkranset af beskyttet mose. Søbredden er flere steder tæt bevokset med rørskov. Søen har store lavvandede områder, og en mindre lidt dybere del på ca. 2,4 m i den sydvestlige ende. Søen er stærkt næringsbelastet, og har en stor pulje næringssalte liggende i bundsedimentet. Kildebjerg Sø var i Sønderjyllands Amts Regionplan særskilt målsat som en sø, der skulle have et naturligt og alsidigt plante- og dyreliv, og har derfor tidligere været med i overvågningsprogrammet, hvor Amtet foretog gentagende næringssaltbestemmelser, og hvor ejer udførte sigtdybdemålinger over en årrække. Søen blev senest undersøgt i 2001, hvor den blev besøgt 8 gange i løbet af året. Der blev foretaget fysiske- og vandkemiske målinger, og der blev taget en enkelt sommerprøve af planteog dyreplankton. Målsætningerne var dengang ikke opfyldt. 2

3 Sigtdybdemålinger har tidligere svinget mellem 0,5 og 0,75 m. I 2001 var den helt nede på 0,2 m. Årsagen til de lave målinger skyldes søens store algevækst, men også at søen i store områder er meget lavvandet, så sediment med næringssalte let hvirvles op, når det blæser, og der opstår bølger. Det tilfører næringssalte til øget algevækst, som gør vandet ugennemsigtig. Undersøgelser i 1999 af bl.a. sediment peger på, at der især i det vestlige afsnit af søen er en stor fosforpulje i sedimentet, og at der mellem undersøgelser i 1993 og 1999 er sket en forværring af søens miljøtilstand. For år tilbage var søen og rørskovsområdet ved søens vestbred hjemsted for bl.a. rørdrum og rørhøg. I forbindelse med plejeplanen i 2001 fjernede man en vold mellem søen og det nordfor liggende pilekrat og rørsump. Derudover etablerede man en kanal fra søen ud til rørsumpen for at forbedre livgrundlaget for en række dyr og planter, der holder til på grænsen mellem rørskov og sø som f.eks. for fiskeyngel og for rørdrummen. Rørdrum kræver en stabil bestand af småfisk og foretrækker at yngle i gammel rørskov. Der er de senere år igen hørt Rørdrum i området, og det menes, at den nogle år yngler i rørskoven ved søen. Screening i forhold til Natura 2000 og bilag IV arter Projektet ligger ikke i et Habitatområde. Nærmeste Habitatområde ligger umiddelbart sydvest for søen. Kommunen er forpligtet til at tage hensyn til levesteder for bestemte dyrearter, som er optaget på Habitatdirektivets bilag IV uanset om de findes i eller uden for områder udpeget som Habitatområde. Projektet ligger i Fuglebeskyttelsesområde F67 Ballum og Husum Enge og Kamper Strandenge. På udpegningsgrundlaget for dette er bl.a. blåhals, hedehøg og mosehornugle. Kildebjerg sø er egnet som levested for padder. Der er registreret spidssnudet frø og strandtudse på strandengen lige vest for søen. Begge er bilag IV arter. Samlet set vurderer vi, at ovenstående tiltag vil forbedre søen og levevilkår for blandt andet padder og vadefugle. Klage Kommunens afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelsen vil blive offentliggjort på Tønder Kommunes hjemmeside og de klageberettigede orienteres. Jeg har vedlagt en klagevejledning. Klagen skal være indgivet til Miljø- og Fødevareklagenævnets klageportal Hvis nogen klager, vil kommunen give dig besked om det. Dispensationen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte mig. Venlig hilsen Grethe Bruntse Miljømedarbejder 3

4 4

5 Venstre: Stejl brink langs søens sydlige kant. Højre: sø set fra sydøstlig side. Venstre: Område hvor der er registreret positiv arter. Området er markeret på kortbilag. Højre: Sø set fra vestlig side. 5

6 Klagevejledning Naturbeskyttelsesloven Du kan klage over afgørelser, truffet efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser, til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelsen kan påklages af Modtager for afgørelsen Ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører Offentlige myndigheder Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentlig bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra tidspunktet for bekendtgørelsen. En tilladelse må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Er der klaget rettidigt, må tilladelsen ikke udnyttes, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder ved at søge på klageportal på eller Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 900 for private og kr for virksomheder. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Gebyret bliver tilbagebetalt, hvis klagen bliver afvist fordi klagefristen er overskredet, klager ikke er klageberettiget eller Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen. Gebyret bliver også betalt tilbage, hvis klager får helt eller delvis ret. Hvis afgørelsen bliver påklaget af andre, underretter kommunen dig om klagen. Hvis du vil indbringe afgørelsen for en domstol, skal det ske inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk.1. 6