Langeland Kommune søgt om dispensation til at et gadekær på Strynø:

Transkript

1 Langeland Kommune Att.: Astrid Ejlersen Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej Vester Skerninge Dispensation til oprensning af gadekær på Strynø - Saes Dam, beliggende Matrikel 7000i Strynø by, Strynø 11. oktober 2017 Ansøgning Afdeling: Natur og Klima Ref. Langeland Kommune søgt om dispensation til at et gadekær på Strynø: Saes dam på matrikel 7000h Strynø by, Strynø. Formålet med oprensningen er at skabe bedre vilkår for det naturlige dyre- og planteliv i gadekæret. Luftfoto med placering af gadekæret: Åbningstider: Mandag-onsdag Kl Torsdag Kl Fredag Kl Side 1 af 6

2 Afgørelse - dispensation fra 3 Svendborg Kommune giver hermed, efter naturbeskyttelseslovens 1 65, stk. 3, dispensation fra samme lovs 3, til på matr. nr. 7000h Strynø by, Strynø at: Opgrave/fjerne tilgroninger med dunhammer og andre planter i gadekæret Genskabe søens oprindelige dybde ved at fjerne ophobet mudder og organisk materiale Dræne og tørholde gadekæret midlertidigt indtil oprensningen er foretaget. Dispensationen gives på følgende vilkår: Af hensyn til plante- og dyreliv skal oprensning og pleje foretages indenfor perioden 15. september 1. februar. Der må kun oprenses mudder og slam, dvs. at vandhullets faste bund og bredder ikke må ændres. Det oprensede materiale må ikke spredes på arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det afskårne vedmateriale skal bortskaffes og må ikke henligge ved vandhullerne. Vandhullet må ikke forsynes med til- eller fraløb fra åer, bække, dræn eller åbne render eller tilledes dræn- tag- eller vejvand. Der må ikke etableres øer, anlægges broer, opsættes redehuse, foderflåder el. lign. i og omkring vandhullet. Der må ikke udsættes eller fodres fugle, fisk, krebs eller andre dyr i eller ved vandhullet. Øhavsmuseet skal kontaktes, hvis der under gravearbejdet fremkommer oldsager, knogler, større mængder træ, stenkoncentrationer eller andet der kan have historisk eller arkæologisk interesse. Bortskaffelse af eventuelt opgravet affald skal ske på lovlig vis. 1 Lovbekendtgørelse nr. 951 af 13. juli 2013 Side 2 af 6

3 Natura 2000 foreløbig vurdering Habitatdirektivet rummer bestemmelser, der gælder for både habitatområderne og for fuglebeskyttelsesområderne, bl.a. kravet om konsekvensvurdering af projekter, der berører et Natura 2000-område. Habitatbekendtgørelsen fastsætter krav om foreløbig vurdering af planer og projekter. Den foreløbige vurdering udføres for at vurdere, om en plan eller projekt kan have en væsentlig påvirkning på et Natura 2000-område. Hvis myndigheden på baggrund af en foreløbig vurdering, der er udtryk for et kvalificeret skøn, kan afvise, at en plan eller projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, er der ikke efter Habitatbekendtgørelsen pligt til at udarbejde en nærmere konsekvensvurdering. Strynø er beliggende i Natura 2000 område Sydfynske Øhav, der omfatter både Fuglebeskyttelsesområde og Habitatområde. Det er Svendborg Kommunes vurdering at projektet ikke vil påvirke naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Stor Vandsalamander er på udpegningsgrundlaget for Sydfynske Øhav og findes på Strynø. Det er kommunens vurdering at projektet vil betyde bedre ynglemuligheder for Stor Vandsalamander. Det er Svendborg Kommunes samlede vurdering at projektet ikke vil påvirke Natura 2000 området væsentligt og at der derfor ikke er brug for en yderligere konsekvensvurdering. Bilag IV arter Grønbroget tudse På Strynø er der yngle- og rastesteder for Grønbroget Tudse Det er kommunens vurdering at projektet vil betyde bedre ynglemuligheder for Grønbroget Tudse. Stor Vandsalamander Stor Vandsalamander findes på Strynø. Det er kommunens vurdering at Det er kommunens vurdering at projektet vil betyde bedre ynglemuligheder for Stor Vandsalamander. Samlet vurdering vedr. Bilag IV arter Der er ikke forekomst af andre bilag IV-arter, end Grønbroget Tudse og Stor Vandsalamander i projektområdet. Det er Svendborg Kommunes samlede vurdering at projektet ikke at vil skade bilag IV-arter eller deres levesteder. Side 3 af 6

4 Lovgivning og forvaltningspraksis Da søen/gadekæret er større end 100 m 2 og har et naturligt dyre- og planteliv, er den omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om generelt beskyttede naturtyper. Beskyttelsen dækker også søbredder og tilstødende moseområder. Efter naturbeskyttelseslovens 3, må der ikke foretages ændring af tilstanden af beskyttede naturtyper, herunder søer større end 100 m 2. Kommunen kan dog, i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen, jf. 65, stk. 3. Et særligt tilfælde kan være når der er tale om et naturforbedrende tiltag. Begrundelse for afgørelsen Svendborg Kommune vurderer, at en oprensning som beskrevet og med bindende vilkår, vil have en klar naturforbedrende værdi for søens tilknyttede dyre-og planteliv. Oprensningen vurderes også at ville gavne arter på habitatdirektivets bilag IV, bl.a. stor vandsalamander og springfrø, som findes i området. Der er derfor grundlag for at meddele dispensation til oprensningen. Klagevejledning I kan klage over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. naturbeskyttelseslovens 78. Klagefristen udløber 4 uger efter afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Du skal klage digitalt via Klageportalen, som du har adgang til via eller eller via Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside Du logger på Klageportalen med din NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Du kan finde vejledning i brugen af Klageportalen på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der ikke er indsendt via Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Svendborg Kommune, som videresender anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er Miljø- og Fødevareklagenævnet, der træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Side 4 af 6

5 Andre kan også klage over afgørelsen. Det betyder, at følgende kan klage: - ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører - offentlige myndigheder - lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen - landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø - landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Når du klager som privatperson, skal du betale et gebyr på 900 kr. Dette gælder også for en anmodning om genoptagelse. Virksomheder og organisationer skal betale det dobbelte beløb på i alt kr. Hvis du får helt eller delvist medhold, får du gebyret betalt tilbage. Se vejledningen om gebyrordningen på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside Du må ikke udnytte tilladelsen, før klagefristen er udløbet. Vi giver besked så hurtigt som muligt, hvis der bliver klaget. Kommer der klager, må tilladelsen kun udnyttes, hvis Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer dette. Søgsmål Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven. Søgsmål Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven. Side 5 af 6

6 Kopi er sendt til: Miljøstyrelsen Arkæologi Sydfyn, Øhavsmuseet Dansk Botanisk Forening Danmarks Naturfredningsforening Dansk Ornitologisk Forening Danmarks Sportsfiskerforbund Friluftsrådet Venlig hilsen Nicolai Wøldike Schmith Biolog Dir. tlf Side 6 af 6