FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIK

Transkript

1 FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIK Forberedelsesskolen, Randers udvidelse 24 Udg. dato: Rev. dato:

2 Side : 2/ 8 1. Generelt Alle ydelser inden for CTS og automatik beskrevet i nærværende dokument indgår i automatikarbejdet. Der etableres et komplet nyt CTS-anlæg til styring og overvågning af bygningsinstallationer, i omfang som dette fremgår af nærværende beskrivelse samt tegninger og arbejdsbeskrivelser for teknikarbejder. 2. Omfang Automatikarbejdet indeholder automatik til styring og overvågning m.v. af alle VVS- og ventilationsinstallationer i byggeriet, som dette fremgår af tegninger og beskrivelser. Under Automatikarbejdet leveres, monteres, installeres og tilsluttes ét stk. automatiktavle, som placeres i teknikrum. Under elarbejdet fremføres forsyninger til VVS- og ventilationsanlæg. Alle tilslutninger i tavlen, herunder tilslutning af forsyning, udføres under Automatikarbejdet. Information omkring forsyningsforhold til tavlen fremgår af projektmaterialet for elarbejder. Der udføres undercentraler i nødvendigt omfang, dog minimum to stk. pr. etage. Der opsættes et stk. hovedstation med adgang til CTS-anlæggets brugerflade. Hovedstationen placeres i kælderniveu efter nærmere aftale. Under Automatikarbejdet udarbejdes nummereringssystem af alle anlæg og komponenter i VVS- og ventilationsanlæg. Alle automatikkomponenter til indbygning i VVS- og ventilationsanlæg leveres under Automatikarbejdet. Omfanget af komponenter fremgår af tegninger, arbejdsbeskrivelser samt nærværende funktionsbeskrivelse. De respektive dokumenter supplerer hinanden i fremstillingen af det komplette omfang. Automatikarbejdet indeholder alle ydelser og komponenter inden for automatik og styring for følgende bygningsdele: Blandekreds for gulvvarme. Blandekreds for strålevarme. Rumstyringer for varme og ventilation iht. rumskema. Opkobling af interface for ventilationsanlæg med intern styring. Al kabling fra CTS-tavle til komponenter som styres af CTS-anlægget er indeholdt i automatikarbejdet samt føringsveje herfor. Under automatikarbejdet udføres brugerinstruktion. Instruktionen udføres over to omgange. Første gang i forbindelse med ibrugtagning og anden gang efter ca. 3-6 måneder efter bygherrens ønske. Desuden ydes i den mellemliggende periode telefonisk support for brugerne. Under automatikarbejdet udføres samlet CE-mærkning for de samlede tekniske anlæg.

3 Side : 3/ 8 3. Udførelse Programmering. Brugerfladerne skal være meget brugervenlige. Oversigtsbilleder skal baseres på tegninger af det aktuelle byggeri, og ved de enkelte anlæg skal der være fotos af de aktuelle anlæg integreret i brugerfladens skærmbilleder. Brugerfladerne skal kunne tilgås via netadgang, således der kan logges på systemet overalt fra en computer med adgang til Internettet. Der skal etableres selvstændige skærmbilleder til alle anlæg. På skærmbilleder skal alle være visning af alle komponenter og deres aktuelle værdi, samt være mulighed for visning af loggede historiske værdier. Der skal desuden indgå fotos som angivet. Systemet skal logge alle værdier fra alle tilsluttede komponenter. De loggede værdier skal kunne udlæses i både skema og grafer. Der skal kunne vises logninger fra flere komponenter på samme visning, således der kan der kan sammenlignes flere komponenter. Der skal være fuld valgfrihed omkring valg af komponenter og logningsperiode. Logningsperiode vælges ud fra en kalender- og klokkeslæt visning. I forbindelse med aflevering udføres step/responstest som dokumentation for, at anlæggene reagerer korrekt på ændringer af setpunkter og målte værdier m.v. I forbindelse med entreprenørens KS-dokumentation afleveres udskrifter som dokumentation for disse test. Føringsveje. Omfanget af føringsveje fremgår af projektmaterialet for elarbejder. Hvad der skal bruges føringsveje herudover udføres under Automatikarbejdet. Kabling for overvågning og afprøvning af brand- og røgspjæld er indeholdt i ventilationsarbejdet. Komponenter. Alle automatikkomponenter mærkes med numre iht. nummereringssystemet. Mærkat skal placeres synligt og let aflæseligt. Komponenter placeres således, at der er acceptable adgangsforhold for service og udskiftning. De monteres desuden således, at evt. displays, skalaer og indstillingsværdier er let aflæselige.

4 Side : 4/ 8 Grænseflader KOMPONENT LEVERING MONTERING KABLING, FORSYNING KABLING, STYRING TILSLUTNING, STYRING Pumper VVS VVS EL AUT AUT Motorventiler* AUT VVS - AUT AUT Rørfølere AUT VVS - AUT AUT Termoaktuatorer VVS VVS - AUT AUT Ventilationsaggregater** VENT VENT EL VENT VENT VAV-spjæld VENT VENT EL AUT AUT Brandspjæld*** VENT VENT EL VENT VENT Rumtermostater AUT AUT - AUT AUT Eltracing af varmerør VVS VVS EL VVS VVS Al tilslutning af forsyning udføres af det arbejde der leverer komponenten. * Gælder motorventiler i blandekredse til strålevarme og gulvvarme. Motorventiler i blandekredse til ventilationsanlæg levers under ventilationsarbejdet. ** Gælder intern styring og kabling til komponenter. Under automatikarbejdet udføres opkobling af interface til ventilationsanlæg inkl. al kabling m.v. *** Gælder også røgkontrolspjæld og røgevakueringsspjæld

5 Side : 5/ 8 4. Funktionsbeskrivelser Generelt Anlæg nævnt i dette afsnit skal tilsluttes CTS-anlægget med funktioner som beskrevet. For hvert anlæg separat samt for varmeanlægget som helhed skal der være overvågning af returtemperaturen og afgives alarm hvis temperaturen overstiger et givent setpunkt, som indstilles separat for hvert anlæg. Varmeindføring Ved indføring af varmestik monteres temperaturfølere i frem- og returløb. Der etableres skærmbillede, som viser aktuelle temperaturer i hhv. fremløb og returløb samt data fra energimåler. Blandekredse, gulvvarme og strålevarme Der etableres styring af blandekredse. Anlæggene styres efter fremløbstemperaturen på sekundærsiden. Setpunktet for fremløbstemperaturen bestemmes ud fra en udetemperaturkompenseringskurve. Skalaværdier for kompenseringsgrafen skal være indstillelige via brugerfladen. Kurven skal vises grafisk. Der udføres desuden mulighed for at foretage en yderligere natsænkning af fremløbstemperaturen, således at fremløbstemperaturen i et givent, indstilleligt tidsrum kan sænkes yderligere med et indstilleligt antal grader. Pumpen opkobles til CTS-anlægget via relæ. Pumpen frigives ved varmebehov i zonerne tilsluttet den pågældende blandekreds. Hele anlægget skal frigives ved en udetemperatur på et givent, indstilleligt setpunkt. Komfortventilationsanlæg Der udføres interface til de to ventilationsaggregaters interne styring, som muliggør at overvåge alle parametre og funktioner i anlægget samt overføre alarmer som sumalarm. Rumstyringer, ventilation/varme I lokaler iht. nedenstående rumskema udføres styring af rumtemperatur og luftkvalitet via CTS. Luftmængden til rummet reguleres efter både CO2-indhold og rumtemperatur. Under elarbejdet er der afsat dåser for rumfølere. Setpunkter for temperatur og CO2 skal kunne indstilles separat for hvert lokale, men der skal også være mulighed for at vælge rum på en liste, som derefter kan indstilles på samlet. Der angives separate setpunkter for temperaturer for opstart af hhv. kølebehov og varmebehov.

6 Side : 6/ 8 Luftmængden øges ved stigende CO2-belastning. Aktueller værdier for temperatur, CO2 og spjældstillinger skal vises. Ved regulering efter rumtemperatur, reguleres der i serie med termoaktuator på gulvvarme/radiatorer/strengreguleringsventil, således der ved stigende kølebehov først reguleres ned for gulvvarmen. Ved fortsat kølebehov ved lukket gulvvarme øges luftmængden i trin. Perioden mellem justeringerne skal afstemmes med trægheden i anlægget og rummet, således der først reguleres videre, når den nye balance er indtruffet. Pendlingsudsving skal udjævnes hurtigt. Alle rum skal have mulighed for individuel natsænkning af rumtemperaturen. Setpunktet skal være indstilleligt for hvert rum, men skal også kunne justeres samlet efter samme princip som beskrevet ovenfor. Der skal via PC kunne angives forlænget drift for de enkelte rum, hvorved tidsperiode for drifts setpunkter forlænges, og forsyning af frisk luft fra aggregatet opretholdes. Varme reguleres via 230 V termoaktuatorer, som leveres under VVS-arbejdet. Der kan være flere termoaktuatorer i hvert rum. Termoaktuatorer er placeret ved GV-fordelere. Såfremt der ønskes anvendt en anden spænding og/eller type på aktuatorerne, aftales dette direkte med VVS-arbejdet. En evt. merudgift herved påhviler entreprenøren. Der udføres mulighed for natkøling i rummene som beskrevet ovenfor.

7 Side : 7/ 8 Rumskema VAV-ventilation Rumstyring, CTS Rumstyring, decentral * Rum nr. Rum 0.1 Gang X 0.2 Sal, stor X X 0.3 Sal, lille X X 0.4 Gang X 0.5 Depot X 0.6 Depot 0.7 WC X 0.8 WC X 0.9 HC WC X 0.10 Omkl/bad X 0.11 WC X 0.12 Forrum X 0.13 Depot X 0.14 Teknik X 1.1 Indgang X 1.2 Musik X 1.3 Musik X 2.1 Gang X 2.2 Klasse X X 2.3 Klasse X X 2.4 Fællesrum X X 2.5 Gang X 2.6 Grupperum X 2.7 Grupperum X 2.8 Depot 3.1 Repos X 3.2 Klasse X X 3.3 Klasse X X 3.4 Fællesrum X X 3.5 Gang X 3.6 HD WC X 3.7 WC X 3.8 Reng/Depot 3.9 WC X 4.1 Gang X 4.2 Klasse X X

8 Side : 8/ Grupperum X * Decentrale rumstyringer levers og monteres under VVS-arbejdet.