FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIK

Transkript

1 FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIK Randers Lille Skole - udvidelse Udg. dato:

2 Side : 2/ 7 1. Generelt Alle ydelser inden for CTS og automatik beskrevet i nærværende dokument indgår i automatikarbejdet. Der etableres et CTS-anlæg til styring og overvågning af bygningsinstallationer, i omfang som dette fremgår af nærværende beskrivelse samt tegninger og arbejdsbeskrivelser for teknikarbejder. 2. Omfang Automatikarbejdet indeholder automatik til styring og overvågning m.v. af alle VVS- og ventilationsinstallationer i byggeriet, som dette fremgår af tegninger og beskrivelser. Under Automatikarbejdet leveres, monteres, installeres og tilsluttes ét stk. automatiktavle, som placeres i teknikrum for ventilation. Alle VVS- og ventilationsanlæg forsynes fra denne tavle. Under elarbejdet fremføres forsyning til tavlen i form af varm ende. Alle tilslutninger i tavlen, herunder tilslutning af forsyning, udføres under Automatikarbejdet. Information omkring forsyningsforhold til tavlen fremgår af projektmaterialet for elarbejder. Under Automatikarbejdet udarbejdes nummereringssystem af alle anlæg og komponenter i VVS- og ventilationsanlæg. Alle automatikkomponenter til indbygning i VVS- og ventilationsanlæg leveres under Automatikarbejdet. Omfanget af komponenter fremgår af tegninger, arbejdsbeskrivelser samt nærværende funktionsbeskrivelse. De respektive dokumenter supplerer hinanden i fremstillingen af det komplette omfang. Automatikarbejdet indeholder alle ydelser og komponenter inden for automatik og styring for følgende bygningsdele: Blandekreds for gulvvarme. Blandekreds for strålevarme. Varmtvandsproduktion med beholder. Ventilationsanlæg Rumstyringer for varme og ventilation i alle rum med VAV-ventilation. Under Automatikarbejdet leveres bimålere for flow og energi. Der monteres bimålere på varme- og vandforsyning til varmtvandsbeholder samt energimålere på blandekreds til ventilation. Der monteres elmålere på forsyning til ventilationsaggregat. Målere dimensioneres under Automatikarbejdet. Al kabling fra CTS-tavle til forsyning og signaler til komponenter som styres af CTS-anlægget er indeholdt i automatikarbejdet samt føringsveje herfor. Under automatikarbejdet udføres brugerinstruktion. Instruktionen udføres over to omgange. Første gang i forbindelse med ibrugtagning og anden gang efter ca. 3-6 måneder efter

3 Side : 3/ 7 bygherrens ønske. Desuden ydes i den mellemliggende periode telefonisk support for brugerne. 3. Udførelse Programmering. Brugerfladerne skal være meget brugervenlige. Oversigtsbilleder skal baseres på tegninger af det aktuelle byggeri, og ved de enkelte anlæg skal der være fotos af de aktuelle anlæg integreret i brugerfladens skærmbilleder. Brugerfladerne skal kunne tilgås via netadgang, således der kan logges på systemet overalt fra en computer med adgang til Internettet. Der skal etableres selvstændige skærmbilleder til alle anlæg. På skærmbilleder skal alle være visning af alle komponenter og deres aktuelle værdi, samt være mulighed for visning af loggede historiske værdier. Der skal desuden indgå fotos som angivet. Systemet skal logge alle værdier fra alle tilsluttede komponenter. De loggede værdier skal kunne udlæses i både skema og grafer. Der skal kunne vises logninger fra flere komponenter på samme visning, således der kan der kan sammenlignes flere komponenter. Der skal være fuld valgfrihed omkring valg af komponenter og logningsperiode. Logningsperiode vælges ud fra en kalender- og klokkeslæt visning. I forbindelse med aflevering udføres step/responstest som dokumentation for, at anlæggene reagerer korrekt på ændringer af setpunkter og målte værdier m.v. I forbindelse med entreprenørens KS-dokumentation afleveres udskrifter som dokumentation for disse test. Føringsveje. Al kabling for CTS og automatik samt føringsveje hertil er som udgangspunkt indeholdt i Automatikarbejdet. Dog har alle kabelbakker i huset et separat spor, som er dedikeret til føringsvej for automatik. Omfanget af føringsveje fremgår af projektmaterialet for elarbejder. Hvad der skal bruges føringsveje herudover udføres under Automatikarbejdet. Al kabling for forsyning til brand- og røgspjæld udføres under automatikarbejdet. Forsyning hentes fra CTS-tavle. Komponenter. Alle automatikkomponenter mærkes med numre iht. nummereringssystemet. Mærkat skal placeres synligt og let aflæseligt. Komponenter placeres således, at der er acceptable adgangsforhold for service og udskiftning. De monteres desuden således, at evt. displays, skalaer og indstillingsværdier er let aflæselige.

4 Side : 4/ 7 4. Funktionsbeskrivelser Generelt Anlæg nævnt i dette afsnit skal tilsluttes CTS-anlægget med funktioner som beskrevet. For hvert anlæg separat samt for varmeanlægget som helhed skal der være overvågning af returtemperaturen og afgives alarm hvis temperaturen overstiger et givent setpunkt, som indstilles separat for hvert anlæg. Varmeindføring Ved indføring af varmerør fra eksisterende bygning monteres temperaturfølere i frem- og returløb. Der etableres skærmbillede, som viser aktuelle temperaturer i hhv. fremløb og returløb. Blandekreds, gulvvarme Der etableres styring af blandekreds for gulvvarmeforsyning. Anlægget styres efter fremløbstemperaturen på sekundærsiden. Setpunktet for fremløbstemperaturen bestemmes ud fra en udetemperaturkompenseringskurve. Skalaværdier for kompenseringsgrafen skal være indstillelige via brugerfladen. Kurven skal vises grafisk. Der udføres desuden mulighed for at foretage en yderligere natsænkning af fremløbstemperaturen, således at fremløbstemperaturen i et givent, indstilleligt tidsrum kan sænkes yderligere med et indstilleligt antal grader. Pumpen opkobles til CTS-anlægget, og der udtrækkes alarmsignaler fra pumpen. Pumpen frigives ved varmebehov. Der udtrækkes signal om varmebehov fra den autonome gulvvarmestyring af zonerne samt fra rumstyringer tilsluttet CTS-anlægget. Hele anlægget skal frigives ved en udetemperatur på et givent, indstilleligt setpunkt. Varmtvandsbeholder Der udføres styring af varmtvandsbeholderen. Anlæggets styres efter et setpunkt for temperaturen øverst i beholderen. Der måles temperatur i yderligere to niveauer i beholderen. Setpunktet skal være indstilleligt. Der skal afgives alarm hvis brugsvandstemperaturen afviger mere end et givent antal grader fra setpunktet (indstilleligt). Afvigelsen skal kunne indstilles særskilt for afvigelser opad hhv. nedad.

5 Side : 5/ 7 Der monteres bimålere til hhv. energi og vand til beholderen. Begge måleres værdier skal vises. Der skal afgives alarm ved forbrug der afviger fra en foregående tilsvarende periode. Størrelsen af afvigelsen der giver alarm skal være indstillelig. Komfortventilationsanlæg Der udføres komplet styring til komfortventilationsanlæggets aggregat. Der etableres urstyring for angivelse af anlæggets driftstider. Driftstiderne skal kunne indstilles i fortløbende årskalender. Der udføres desuden mulighed for aktivering af forlænget drift, via ekstern opkobling via PC. Aggregatet udstyres med lukkespjæld på hhv. indtags- og afkastkanal. Spjæld åbner ved opstart af aggregatet, og lukker ved stop af aggregatet. Aggregatet udføres med konstanttrykstyring til regulering af luftmængden. Der udføres separat trykstyring på hhv. indblæsning og udsugning. Trykfølere skal monteres således, at de giver en korrekt registrering af de aktuelle tryk. Indblæsningstemperaturen reguleres efter indstilleligt setpunkt. Setpunktet kompenseres i forhold til udetemperaturen, således der opnås glidende overgang af temperaturer henover året. Setpunktet reguleres efter en kurve, som vises på skærmen. Kriterier for kurvens forløb skal være indstillelige, og give mulighed for knæk og spring. Ved opvarmning af indblæsningsluften, reguleres varmeveksler og varmeflade i serie. Ved stigende varmebehov øges vekslerens varmeoverføring. Ved fortsat varmebehov ved fuld veksler kapacitet, opstartes opvarmning ved varmefladen. Ved faldende varmebehov reguleres modsat, således der først lukkes for varmefladen og ved fortsat faldende varmebehov nedreguleres for veksleren. Pumpe i blandekreds til varmeflade frigives ved varmebehov i varmefladen, og slukkes når behovet forsvinder. Der udføres visning af motorventilens aktuelle stilling, pumpens driftstilstand samt temperaturer i frem- og returløb fra varmeflade. Der udføres frostsikring af varmefladen. Hvis temperaturen efter veksleren falder til under xx C (indstillelig), køres veksleren op på 100 %, motorventilen til varmefladen åbnes 100 %. Ved fortsat for lave temperatur, nedjusteres luftmængden i trin, indtil temperaturen når setpunktet. Herefter køres et efterløb på xx minutter (indstillelig), hvorefter regulering af temperatur normaliseres, og luftmængden opjusteres i trin til setpunktet. Der etableres mulighed for natkøling af bygningen i varme perioder med ventilationsanlægget. Natkøling aktiveres i perioder via urstyring. Der skal desuden være mulighed for at aktivere natkølingen, hvis temperaturen den foregående dag har været over xx C (indstillelig) i xx antal timer (indstillelig). Natkølingen skal dog ikke opstarte nætter

6 Side : 6/ 7 forud for lørdage, søndage, helligdage eller skolefridage. Natkølingen opstartes sammen med tilhørende programmer for rumstyringerne, og programmet er aktivt indtil det sidste rum lukker for kald på nattekøling. Herefter nedlukkes aggregatet. Natkøling kan godt opstarte flere gange den samme nat. Når natkøling er aktiv, er alle varmeanlæg lukkede. Der udsendes alarmer ved følgende tilstande: Filterskift (differenstrykmåling) For høj / for lav indblæsningstemperatur For højt / for lavt tryk i indblæsningskanal / udsugningskanal Tilisning af veksler Frost i varmeflade Alle alarmer skal kunne deaktiveres, og setpunkter for alle alarmer skal kunne indstilles separat. I forbindelse med ventilationsentreprenørens indregulering af anlæggets, skal CTSleverandøren bistå i nødvendigt omfang, til at få indstillet aggregatet så præcist som muligt og med det lavest mulige energiforbrug. Automatik for aggregatet i komfortventilationsanlægget kan som alternativ til et fuldt CTSstyret anlæg, leveres som et aggregat med indbygget automatik. Forudsætningen herfor er, at der oprettes kommunikation til CTS-anlægget, som giver de samme informationer og manøvre- og indstillingsmuligheder, som hvis anlægget var CTS-styret. Rumstyringer, ventilation/varme I klasselokaler samt sal udføres styring af rumtemperatur og luftkvalitet via CTS. Omfanget af rum med komplet rumstyring fremgår af plantegninger for ventilation. Alle rum med VAVregulatorer på ventilationen styres via CTS. Luftmængden til rummet reguleres efter både CO2-indhold og rumtemperatur. Følere placeres repræsentativt i rummet. Setpunkter for temperatur og CO2 skal kunne indstilles separat for hvert lokale, men der skal også være mulighed for at vælge rum på en liste, som derefter kan indstilles på samlet. Der angives separate setpunkter for temperaturer for opstart af hhv. kølebehov og varmebehov. Luftmængden øges ved stigende CO2-belastning. Aktueller værdier for temperatur, CO2 og spjældstillinger skal vises. Ved regulering efter rumtemperatur, reguleres der i serie med termoaktuator på gulvvarme, således der ved stigende kølebehov først reguleres ned for gulvvarmen. Ved fortsat kølebehov ved lukket gulvvarme øges luftmængden i trin. Perioden mellem justeringerne skal afstemmes med trægheden i anlægget og rummet, således der først reguleres videre, når den nye balance er indtruffet. Pendlingsudsving skal udjævnes hurtigt.

7 Side : 7/ 7 Alle rum skal have mulighed for individuel natsænkning af rumtemperaturen. Setpunktet skal være indstilleligt for hvert rum, men skal også kunne justeres samlet efter samme princip som beskrevet ovenfor. Der skal via PC kunne angives forlænget drift for de enkelte rum, hvorved tidsperiode for drifts setpunkter forlænges, og forsyning af frisk luft fra aggregatet opretholdes. Motorventiler til gulvvarme reguleres via 230 V termoaktuatorer, som leveres under VVSarbejdet. Der kan være flere termoaktuatorer i hvert rum. Der skal regnes med i alt 35 termoaktuatorer som skal tilsluttes ved de angivne placeringer af fordelerrør. Tilslutning af forsyning og styring udføres under Automatikarbejdet. Såfremt der ønskes anvendt en anden spænding på aktuatorerne, aftales dette direkte med VVS-entreprenøren. En evt. merudgift herved er bygherren uvedkommen. Der udføres variabel regulering af gulvvarme ved hjælp af puls/pause regulering af termoaktuatorerne. Der udføres mulighed for natkøling i rummene som beskrevet ovenfor.