Tvang og patientrådgiver

Transkript

1 Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: Til patienter, pårørende og patientrådgivere Denne vejledning er skrevet for psykiatriske patienter, deres pårørende og patientrådgivere. Vejledningen beskriver de regler, der gælder, når en patient mod sin vilje indlægges eller tilbageholdes på en psykiatrisk afdeling. Den fortæller også om regler og rettigheder for en psykiatrisk patient, der på anden måde udsættes for tvang, bl.a. tvangsbehandling og tvangsfiksering, på en psykiatrisk afdeling. Reglerne findes i Psykiatriloven, jf. lovbekendtgørelse nr lovbekendtgørelse nr af 02/12/2010, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Denne vejledning giver kun et overblik over reglerne. Har De brug for flere detaljer, kan De se i de regler, der henvises til bagest i vejledningen. Her findes desuden en adresseliste over relevante myndigheder. Der gælder særlige regler for patienter, som enten er dømt til indlæggelse efter straffeloven, eller hvor retten i forbindelse med en straffesag har bestemt, at patienten skal tilbageholdes på en psykiatrisk afdeling. Reglerne er ikke beskrevet i denne vejledning, men kan findes i Justitsministeriets bekendtgørelse om personer indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig afgørelse. Hvornår må man bruge tvang? Der må ikke bruges tvang, før der er gjort alt for at få patienten til at medvirke frivilligt. Brugen af tvang skal stå i rimeligt forhold til det, man forsøger at opnå. Er mindre foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse bruges. Patienten har krav på at få at vide, hvorfor det er nødvendigt at bruge tvang, og hvilken betydning behandlingen kan forventes at have for helbredstilstanden. Ved enhver tvangsanvendelse har patienten krav på at få vejledning om mulighederne for at klage. Psykiatriske afdelinger skal føre en protokol over anvendelsen af tvang. Hvornår skal man tvangsindlægge? For at tvangsindlægge en patient på en psykiatrisk afdeling skal to betingelser være opfyldt: 1. Patienten skal være sindssyg eller i en tilstand, der svarer til sindssyge 2. Det skal være uforsvarligt at lade være med at indlægge patienten for at give behandling Side 1 af 7 Bilag til Manual for psykoedukation, skizofreni, revideret september 2012

2 Det er tilfældet når udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet, eller når patienten er til væsentlig fare for sig selv eller andre. Hvis patienten ikke selv tilkalder en læge, når det er nødvendigt, skal politiet eller vedkommendes nærmeste gøre det. Det kan fx være vedkommendes ægtefælle/samlever, forældre eller voksne børn eller andre personer, der tilhører husstanden. Også andre kan tilkalde en læge, fx naboer, vicevært, hjemmehjælp, sociale myndigheder m.v. Den tilkaldte læge tager stilling til, om det er nødvendigt at tvangsindlægge patienten. Politiet påser, at lovens betingelser er opfyldt og afgør, hvornår tvangsindlæggelsen skal foregå samt holder øje med, at en række tidsfrister i loven overholdes. Lægen, der modtager patienten på den psykiatriske afdeling, afgør, om patienten skal tvangsindlægges. Hvornår skal man tvangstilbageholde en patient? Betingelserne for at tvangstilbageholde en indlagt patient er de samme som ved tvangsindlæggelse. Hvis betingelserne ikke er tilstede, skal personer, der ønsker det, udskrives. Hvis en patient på en psykiatrisk afdeling ønsker at blive udskrevet, skal overlægen inden 24 timer meddele, om patienten kan udskrives eller skal tvangstilbageholdes. Er patienten tvangsindlagt og beder om at blive udskrevet inden for det første døgn, skal lægen senest 48 timer efter indlæggelsen fortælle patienten, om han eller hun kan blive udskrevet. Hvornår må man tilbageføre patienter? Hvis en tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt patient forlader afdelingen eller udebliver fra tilladt udgang, kan vedkommende med politiets bistand føres tilbage til afdelingen indtil en uge efter, at udeblivelsen er konstateret. Det gælder dog ikke, hvis patienten har fået tilladelse til udgang med mere end tre overnatninger. I andre tilfælde skal reglerne for tvangsindlæggelse følges, hvis den pågældende ikke frivilligt lader sig indlægge. Hvornår må man tvangsbehandle en patient? Hvis det mod patientens vilje er nødvendigt at give psykiatrisk behandling, skal de samme betingelser, som gælder for tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse, være opfyldt. Patienten skal altså være sindssyg, og det skal være uforsvarligt at udskrive patienten. Det er muligt under de samme betingelser at tvangsbehandle for en legemlig sygdom, hvis patientens liv eller helbred er i væsentlig fare. Hvornår må patienten spændes fast? Patienten må kun spændes fast (tvangsfikseres), hvis det skønnes nødvendigt udfra et eller flere af de følgende hensyn: Side 2 af 7 Bilag til Manual for psykoedukation, skizofreni, revideret september 2012

3 1. Patienten udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme og helbred 2. Patienten forfølger eller på anden måde groft forulemper de andre patienter 3. Patienten laver hærværk af betydeligt omfang. Patienten må kun spændes fast med bælte, hånd- og fodremme samt handsker. Hvis patienten spændes fast med et bælte, skal der være en fast vagt. Det er tilladt at spænde en patient fast for at forhindre, at han eller hun utilsigtet udsætter sig selv for væsentlig fare (beskyttelsesfiksering). Hvornår må der anvendes fysisk magt? Fysisk magt - d.v.s. at personalet holder patienten fast - m bruges, hvis patienten udsætter sig selv for fare, forfølger eller på anden måde groft forulemper andre, eller hvis patienten laver betydeligt hærværk. Det er også tilladt at bruge fysisk magt overfor en tvangstilbageholdt patient, der vil flygte fra hospitalet. Hvis det er absolut nødvendigt, kan lægen også bestemme, at en meget urolig patient, om fornødent med magt, skal have et beroligende middel. Patientrådgiver Når en patient tvangsindlægges, tvangstilbageholdes eller tvangsbehandles, skal patienten altid have beskikket en patientrådgiver. Hvis patienten spændes fast eller udsættes for anden fysisk tvang, skal patienten spørges, om han eller hun ønsker en patientrådgiver. Hvis patienten ønsker en rådgiver, skal der beskikkes en. Statsamtmanden har lavet en liste over de personer, der er udpeget til at være patientrådgivere. Når en patient skal have beskikket en rådgiver, skal sygeplejersken hurtigst muligt kontakte en af personerne på listen. Patienten skal have mulighed for at udtale sig, før der sendes bud efter rådgiveren. Hvis patienten beder om at få beskikket en bestemt person fra listen, skal det så vidt muligt imødekommes. Statsamtmanden kan som hovedregel også beskikke personer, der ikke står på listen, men som patienten beder om. Patientrådgiverens opgaver Patientrådgiveren skal vejlede og rådgive patienten om alt i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på sygehuset. Desuden skal rådgiveren hjælpe patienten med eventuelle klager. Patientrådgiveren skal hurtigst muligt efter beskikkelsen besøge patienten. Første besøg skal ske inden 24 timer, og rådgiveren skal besøge patienten mindst én gang om ugen. Personalet på den psykiatriske afdeling skal give rådgiveren alle de oplysninger, der er nødvendige for, at han eller hun kan varetage sin opgave. De oplysninger, som af lægelige grunde ikke gives til patienten, må heller ikke gives til patientrådgiveren. Patientrådgiveren kan frit kontakte patienten - enten personligt, skriftligt eller telefonisk - og patienten skal indenfor rimelighedens grænser have mulighed for at kontakte patientrådgiveren. Side 3 af 7 Bilag til Manual for psykoedukation, skizofreni, revideret september 2012

4 Når tvangsindgrebet ophører, bortfalder beskikkelsen af patientrådgiveren. Rådgiveren skal dog bistå, hvis patienten ønsker at klage - også selv om klagen iværksættes samtidigt med, at tvangsindgrebet ophører. Hvordan bliver man udskrevet? Patienten kan til enhver tid forlange at blive udskrevet - lige meget om han eller hun er tvangsindlagt eller har ladet sig indlægge frivilligt. Som nævnt på side 6 skal lægen i visse tilfælde nægte at udskrive patienten. Begæringen om at blive udskrevet kan desuden komme fra patientrådgiveren eller andre, som patienten har bemyndiget til det. Hvis patienten er under værgemål eller mindreårig, kan den, der er værge eller har forældremyndigheden, også fremsætte begæringen. Begæringen kan fremsættes over for sygehusets læger, sygeplejersker, plejere eller andre, der deltager i behandlingen. Hvor kan man klage? Hvis en patient er blevet udsat for et tvangsindgreb, kan patienten eller patientrådgiveren forlange, at sagen behandles i det lokale psykiatriske patientklagenævn. Klagen fremsættes over for patientrådgiveren, hospitalets læger, sygeplejersker, plejere eller andre, der deltager i behandlingen. Kravet kan også sendes direkte til sygehusmyndigheden. Sygehusmyndigheden, d.v.s. amtskommunen eller Hovedstadens Sygehusfællesskab, skal indbringe sagen for det lokale psykiatriske patientklagenævn hurtigst muligt. En klage over tvangsbehandling har opsættende virkning. Lægen kan dog gennemføre en tvangsbehandling, før klagesagen er afsluttet, hvis lægen finder det nødvendigt at gennemføre behandlingen omgående for ikke at udsætte patientens liv eller helbred for væsentlig fare eller for at afværge, at patienten volder skade på andre. De lokale psykiatriske patientklagenævn Sygehusmyndigheden skal indbringe alle klager over frihedsberøvelse og anden tvangsanvendelse for det lokale psykiatriske patientklagenævn. Nævnet tager stilling til, om betingelserne for frihedsberøvelse samt anden tvangsanvendelse er opfyldte og kan enten godkende eller tilsidesætte den påklagede afgørelse. Der findes et psykiatrisk patientklagenævn i alle amter og i Københavns Kommune. Hvert nævn består af tre medlemmer: Statsamtmanden er formand for nævnet, og de øvrige medlemmer udpeges af Sundhedsministeriet efter indstilling fra de Samvirkende Invalideorganisationer og Den Almindelige Danske Lægeforening. Nævnets møder skal som hovedregel finde sted på den afdeling, hvor patienten er indlagt. Patienten har normalt ret til selv at forelægge sagen for nævnet, og patientrådgiveren og lægen skal så vidt muligt være tilstede ved nævnets behandling af klagen. Sagen skal afgøres hurtigst muligt. Klager over tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning, skal afgøres inden 7 hverdage fra nævnets modtagelse af klagen. I andre sager skal patienten have en begrundelse, hvis afgørelsen ikke er truffet Side 4 af 7 Bilag til Manual for psykoedukation, skizofreni, revideret september 2012

5 inden 14 dage efter, at klagen er modtaget. I denne situation skal patienten også have besked om, hvornår afgørelsen kan forventes. Klager over patientklagenævnets afgørelser Er patienten utilfreds med det lokale psykiatriske patientklagenævns afgørelser om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse og tilbageførsel, kan patienten eller patientrådgiveren forlange, at patientklagenævnet indbringer sagen for retten. Sagen skal bringes for retten inden 5 hverdage efter, at patienten eller patientrådgiveren har krævet det. Retten beskikker en advokat til at føre patientens sag, og udgifterne betales af staten. Retten afgør desuden, om patienten skal være tilstede, mens sagen behandles. Er patienten utilfreds med det lokale psykiatriske patientklagenævns afgørelser om tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt og beskyttelsesfiksering, kan patienten eller patientrådgiveren klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Side 5 af 7 Bilag til Manual for psykoedukation, skizofreni, revideret september 2012

6 Klager over den lægelige behandling i øvrigt Er patienten eller patientrådgiveren utilfreds med den lægelige behandling, kan han eller hun tale med lægen om det. Det samme gælder den faglige behandling, som patienten får af sygeplejersker, plejere eller andre, der deltager i behandlingen. Er patienten stadig utilfreds, kan der klages til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Klager over forholdene på afdelingen Er patienten eller patientrådgiveren utilfreds med forholdene på afdelingen, kan de henvende sig til personalet eller til sygehusets ledelse. De kan også klage til den myndighed, der driver sygehuset, dvs. amtskommunen eller Hovedstadens Sygehusfællesskab. ½ Spørgsmålet om behandlingen af personer, der er administrativt frihedsberøvet, er undergivet det tilsyn, der er nedsat af Folketinget i henhold til Grundlovens 71. Der kan endvidere klages til Folketingets Ombudsmand over både administrative afgørelser og sagsbehandlingen. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Ombudsmandens kontor. Regler om tvangsanvendelse i psykiatrien Lovbekendtgørelse nr. 849 af 2. december 1998 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. Bekendtgørelse nr. 880 af 10. december 1998 om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser. Bekendtgørelse nr. 878 af 10. december 1998 om underretning og klagevejledning til patienter i forbindelse med anvendelse af tvang i psykiatrien. Bekendtgørelse nr. 938 af 15. december 1998 om forretningsorden for de psykiatriske patientklagenævn. Bekendtgørelse nr. 879 af 10. december 1998 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger. Bekendtgørelse nr. 32 af 17 januar 1995 om patientrådgivere og bistandsværger (som ændret ved bekendtgørelse nr. 928 af 22. oktober 1996). Side 6 af 7 Bilag til Manual for psykoedukation, skizofreni, revideret september 2012

7 Bekendtgørelse nr. 892 af 14. december 1998 om personer indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig afgørelse. Adresser: Sundhedsministeriet Holbergsgade København K Telefon Justitsministeriet Slotholmsgade København K. Telefon Sundhedsstyrelsen Amaliegade 13 Postboks København K Telefon Folketingets Ombudsmand Gammel Torv København K Telefon Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Frederiksborggade København K Telefon tilsynet Christiansborg 1218 København K Telefon Side 7 af 7 Bilag til Manual for psykoedukation, skizofreni, revideret september 2012