Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Transkript

1 Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd

2 Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Hvis alle danske husejere energioptimerede deres varmeforsyning, ville Danmark kunne spare energi svarende til det årlige forbrug i parcelhuse. Men også i etageejendomme er der et betydeligt energibesparelsespotentiale. TEKNIQ Installatørernes Organisation ønsker på den baggrund at sætte fokus på energibesparelser. Dels fordi det ikke kun er sund fornuft og god økonomi for den enkelte dansker, men også fordi en fælles indsats er nødvendig, hvis vi skal nå de ambitiøse energibesparelsesmål som både Folketinget og EU har sat. I denne undersøgelse fokuseres der på danskernes holdninger og adfærd, når det kommer til energibesparelser. Undersøgelsen viser, at vi i Danmark er godt på vej. Danskerne er i høj grad bevidste om behovet og mulighederne for at spare på energien. Men undersøgelsen afslører også, at der er behov for mere viden om både energibesparelser og om især vedvarende energiløsninger. Danskernes varmeforbrug Ca. 55 pct. af danskerne svarer, at de bruger mellem og kr. om året på varme, mens seks pct. bruger kr. eller mere om året på deres varmeregning. Til gengæld er hele 17 pct. af danskerne uvidende om deres eget varmforbrug. Fjernvarme er langt den mest udbredte form for primæropvarmning. Ca. 60 pct. af danskerne får deres varme fra fjernvarmeværker, mens 15 pct. har et gasfyr. Ca. 6 pct. har oliefyr, mens vedvarende energikilder som varmepumper, solvarme og træpillefyr udgør 9,5 pct. Brændeovnen er fortsat danskernes foretrukne sekundære varmekilde. I ca. 20 pct. af de danske boliger står der en brændeovn som sekundær forsyning. Ser man på folk i ejerbolig og deres nuværende varmeforsyning, så er 18,9 pct. mere end 15 år gammel, mens cirka 40 pct. Hvor gammel er boligens nuværende varmeforsyning? Mere end 20 år år år 5-10 år 1-5 år Mindre end 1 år Hvornår har man sidst fået foretaget et serviceeftersyn på sin varmeforsyning? Mindre end 1 år siden Inden for 1-5 år Inden for 5-10 år Inden for år Inden for år For mere end 20 år siden har en varmeforsyning, som er under 10 år gammel. 39 pct. af danskerne ved ikke, hvornår der senest er foretaget et serviceeftersyn på 2

3 varmeforsyningen, og syv pct. har ikke fået foretaget det inden for de seneste fem år. Og endelig aflæser cirka 37 pct. af danskerne deres varmeforbrug med jævne mellemrum (ca. hver anden måned).» TEKNIQ mener En tommelfingerregel siger, at en bolig på 140 m2 under ingen omstændigheder bør have et varmeforbrug på over kroner om året svarende til et årligt forbrug på cirka 125 kr. pr. m2. Alle boliger, som har et varmeforbrug over dette niveau, vil have et meget stort besparelsespotentiale. Men der er tale om en tommelfingerregel, og derfor bør alle med et varmeforbrug på over kr. årligt få undersøgt, om der i boligen er mulighed for at spare yderligere på varmeregningen. At hele 17 pct. ikke kender deres eget varmeforbrug er bekymrende, fordi viden om eget energiforbrug er en forudsætning for at kunne vurdere, om der er brug for ændringer. Vedvarende energikilder (VE-anlæg) er ved at vinde indpas som boligens primære energikilde, viser undersøgelsen. Men potentialet er endnu større end de ca. 10 pct., som VEanlæggene udgør i dag. Men det kræver som det fremgår senere i analysen en betydeligt informationskampagne danskerne ved simpelthen for lidt om VE-anlæg. De cirka 20 pct. af danske boligejere, der har en varmeforsyning, som er mere end 15 år gammel, bør som udgangspunkt få undersøgt, om ikke det er på tide at få den skiftet ud. Ikke fordi der nødvendigvis er noget galt med den gamle, men fordi nye teknologier vil kunne føre til en betragtelig besparelse på varmeregningen. Samtidig er det bekymrende, at hver tredje dansker ikke ved, hvor gammel deres varmeforsyning er. Viden om varmeforsyningens alder er afgørende for, at boligejeren kan gøre sig kvalificerede overvejelser om, hvorvidt forsyningen er effektiv eller ej. Som udgangspunkt bør man få lavet et serviceeftersyn på sin varme hvert andet år. Selv med ganske små justeringer kan der opnås en pæn besparelse på energien. Det er derfor bekymrende, at 39 pct. af boligejerne ikke ved, hvornår systemet senest er blevet gennemgået. TEKNIQ mener desuden, at det vil være på sin plads at gennemføre en negativliste/ aktionsliste for kedler med oliefyr. Kriterierne bør være at:» Kedlen er produceret før 1977 (efter 1977 blev der stillet krav til maks. røgtab, kedelisolering mv.)» Røggastabet er større end 10 pct.» Sodtallet er større end 1. Energistyrelsen anslår, at eksisterende kedler kan ende på en sådan liste. Danskernes energiadfærd Danskerne har i betydelig grad indrettet deres adfærd efter de gængse energispareråd. Således svarer over 75 pct. af danskerne, at de i høj grad eller i nogen grad skruer ned for varmen, når de lufter ud, mens kun 22 pct. svarer i mindre grad eller slet ikke. Danskernes varmeadfærd Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Skruer jeg ned for varmen, når jeg lufter ud? 11,9 10,7 21,0 54,9 1,6 Alle radiatorer i samme rum står på samme trin? 8,7 6,6 18,6 61,6 4,6 Alle radiatorer er hold fri? 3,8 10,6 24,9 57,2 3,5 Skruer ned for varmen om natten eller? 29,9 18,7 17,5 31,8 2,1 Skruer ned for varmen, når man er på ferie? 7,8 6,1 13,0 71,1 2,1 Aflæser varmeforbruget med jævne mellemrum? 39,5 20,0 13,7 23,5 3,2 3

4 Næsten 80 pct. svarer, at de har alle radiatorer i samme rum stående på samme temperatur, mens næsten samme andel holder alle radiatorer fri. Og over 80 pct. skruer ned for varmen, når de tager på ferie. Til gengæld er det kun 50 pct., som enten har automatisk natsænkning eller skruer ned for varmen om natten. Overvejer man at installere jordvarme i sit hus? Ja Nej, jeg ved ikke nok om det Nej, det er for dyrt» TEKNIQ mener Set i lyset af, at et overvejende flertal af danskerne allerede har indrettet deres adfærd efter energisparerådene, vil der i fremtiden kun være behov for lejlighedsvis at minde om dem i kampagnesammenhæng. I stedet bør fokus rettes mod de tekniske løsninger, som ligger ud over adfærdsmønsteret. I offentlige kampagner skal der i stedet for oplysning om adfærd sættes fokus på incitamenter, der kan få boligejerne til at investere i tekniske løsninger, som kan bringe energiforbruget ned. Det kan være overgangen til små VE-anlæg, udskiftning af gamle og ineffektive kedler eller intelligent automatisering af energiforbruget i hjemmet (f.eks. bevægelsesmeldere og dagslysstyring). Danskernes forhold til vedvarende energianlæg Kun hver fjerde boligejer overvejer at investere i et solvarmeanlæg til boligen, mens 12,6 pct. har overvejet jordvarme som energikilde. For luft-til-luft og luft-til-vand varmepumper er det henholdsvis 15,7 og 8,5 pct., som har overvejet disse muligheder. Spørger man danskerne, hvorfor de ikke overvejer det, så svarer cirka 60 pct., at de simpelthen ikke ved nok om det. Og mellem 20 og 30 pct. af danskerne mener, at de små VE-anlæg ikke er rentable de er for dyre. Til gengæld mener næsten ingen, at det forringer husets værdi, eller at anlæggene mangler driftssikkerhed. Nej, det ødelægger min have Nej, det er ikke driftsikkert Nej, det ser ikke pænt ud Nej, jeg er bange for, at værdien af mit hus falder Overvejer man at installere solvarme i sit hus? Ja Nej, jeg ved ikke nok om det Nej, det er for dyrt Nej, det ødelægger min have Nej, det er ikke driftsikkert Nej, det ser ikke pænt ud Nej, jeg er bange for, at værdien af mit hus falder » TEKNIQ mener Undersøgelsen viser, at den allerstørste barriere for at få mere vedvarende energi ind i danske hjem, er manglende viden. Derfor bør fremtidige kampagner om energieffektivisering blandt andet have som formål at oplyse danskerne om, hvilke muligheder der findes med små vedvarende energianlæg. 4

5 Der bør desuden stilles krav om obligatorisk energivejledning ved ejerskifte i private ejerboliger og andelsboliger. Den manglende viden om mulighederne for energibesparelser i den enkelte bolig kan løses meget enkelt på denne måde. Det vil være meget synligt for den enkelte, hvor der kan spares energi og dermed også penge. Kombineret med målrettede, billige lån vil dette åbne for en række kort- og langsigtede energirenoveringer, som ellers ikke vil blive foretaget. Samtidig viser undersøgelsen, at mellem 20 og 30 pct. af danskerne vurderer, at de små VE-anlæg er for dyre altså at tilbagebetalingstiden er for lang. Fremtidige kampagner bør derfor fokusere på de fortsat faldende tilbagebetalingstider for mindre VE-anlæg, og det bør kraftigt overvejes at indføre en incitamentsstruktur, som gør det endnu mere rentabelt for danskerne at investere i VEanlæg. Danskernes elforbrug og adfærd Over 50 pct. af danskerne har fortsat ingen elspareskinner i hjemmet, og ca. 30 pct. har kun en eller to. Samtidig er det kun lidt over 20 pct., der overvejer, om de i den nærmeste fremtid vi investere i en elspareskinne. Kun cirka 30 pct. har opsat en eller flere bevægelsesmeldere i forbindelse med deres bolig, og under 10 pct. overvejer at investere i en eller flere i nærmeste fremtid. Lidt flere 38 pct. har sat en eller flere lysdæmpere op, og under 10 pct. agter at gøre det i nærmeste fremtid. Og så har mere end hver 10. bolig fortsat ingen elsparepærer, mens elsparepærer dækker under 30 pct. af belysningen i hvert 3. hjem. Dog mener hver anden dansker, at de bruger elsparepærer alle steder, hvor det er muligt. Kun godt 25 pct. mener, at de i mindre grad eller slet ikke bruger elsparepærer steder, hvor det er muligt. For så vidt angår danskernes eladfærd, så svarer over 90 pct., at de i nogen grad eller i høj grad altid slukker for lyset, når de forlader et rum. Over 60 pct. mener, at de i nogen grad eller i høj grad altid sikrer sig, at ingen elektriske apparater står på standby, og over 80 Hvor mange elspareskinner har man i sit hjem? 8 stk. eller flere 7 stk. 6 stk. 5 stk. 4 stk. 3 stk. 2 stk. 1 stk. Ingen Hvor stor en andel af boligens lamper er udstyret med energirigtige pærer? pct. vasker tøj ved lave temperaturer. Og cirka 80 pct. mener, at de i høj grad eller nogen grad undlader at bruge tørretumbleren, når det er muligt. Endelig svarer over 80 pct., at de i høj grad eller nogen grad altid køber de mest energirigtige hårde hvidevarer. 5

6 Danskernes el-adfærd Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Har elsparepærer o.lign. alle steder, hvor muligt? 11,6 14,2 26,6 47,2 0,5 Slukker altid for lyset, når man forlader et rum? 1,6 4,1 28,3 65,5 0,5 Ingen af mine elek. apparater står på stand-by? 12,7 24,3 35,6 26,7 0,7 Vasker tøj ved lav temperatur? 4,3 11,3 43,3 40,0 1,1 Undlader at bruge tørretumbleren, når muligt? 9,2 11,3 19,5 58,0 2,0 Køber altid de mest energirigtige hårde hvidevarer? 2,9 3,2 28,5 55,1 10,3» TEKNIQ mener Undersøgelsen viser, at danskerne efterhånden har tillagt sig rigtig gode elsparevaner. Lyset bliver slukket, vasketøjet bliver vasket ved lav temperatur og hængt ud på tørresnoren. Til gengæld er der fortsat et lille uudnyttet potentiale, når det kommer til brugen af de relativt billige hjælpemidler så som elspareskinner og elsparepærer, ligesom bevægelsesmeldere og lysstyring vil kunne bidrage til en yderligere besparelse i boligerne. Men overordnet set må man sige, at det næppe er sandsynligt, at der via adfærdsændringer i hjemmene kan hentes betydelige yderligere besparelser. Derfor er det nødvendigt med lidt større investeringer i varmeforsyning og elforbrug herunder f.eks. større udbredelse af små VE-anlæg. Dette sker imidlertid kun, hvis der fra politisk side bruges ressourcer på at øge incitamenterne til at investere i VE-anlæggene. nogen betydning. Under halvdelen af de få energimærkninger har nemlig ført til ændringer i boligen. Det er især klimaskærmen, som er blevet ændret vinduer og døre er blevet udskiftet og der er blevet efterisoleret. Kun i begrænset omfang har energimærkningen ført til, at varmeanlæg eller varmekilde er blevet udskiftet. Til gengæld er over 60 pct. af danskerne villige til at indtænke miljøet, når de renoverer deres bolig. Hele 55 pct. siger, at både miljø og økonomi spiller en lige stor rolle, når de skal renovere, mens fire pct. sætter miljøet højere end økonomien. Kun 35 pct. svarer, at de sætter økonomiske hensyn højere end miljø, når de renoverer. Er ens bolig energimærket? Og i så fald, hvornår blev den det? Energimærkning og boligrenovering Energimærkningen af private boliger er på ingen måde blevet en succes. Ifølge den store evaluering EA Energianalyse lavede for regeringen i efteråret 2008 havde energimærkningen ingen dokumenteret effekt på energiforbruget. Nærværende undersøgelse viser, at over 20 pct. af danskerne ikke ved, om deres bolig er energimærket, og over 50 pct. mener, at den ikke er. Det betyder, at 77,5 pct. af danske boliger enten ikke har en energimærkning eller også, at ejeren ikke er vidende om, at den eksisterer. Ja, for mindre end 1 år siden Ja, for 1-5 år siden Ja, for 5-10 år siden Ja, for år siden Ja, for mere end 15 år siden Ja, men kan ikke huske hvornår Nej Ikke nok med, at meget få boliger er energimærket. Mærkningen har heller ikke haft 6

7 » TEKNIQ mener Energimærkningen af private boliger virker ikke. Meget få boliger bliver energimærket, og når de bliver det, fører det kun i meget begrænset omfang til ændringer i boligens energiforbrug. Ordningen bør derfor laves om. Energimærkningen suppleres med et tilbud om gratis rådgivning på baggrund af energimærkningens forslag, men med udgangspunkt i købers ønsker og planer. Derudover etableres der attraktive lånemuligheder og tilskudspuljer til boligejere, der ønsker at realisere energibesparende tiltag, som er dokumenteret i et energimærke. Ved at tage udgangspunkt i køber og købers planer og interesser er der langt større sandsynlighed for, at forslagene fra energimærket bliver realiseret. Særligt, når den konkrete og tilpassede rådgivning bakkes op af gode lånemuligheder og eventuelle tilskud. Når energibesparelser kombineres med almen renovering eller ombygning, giver det en bedre økonomi i det samlede projekt. Samtidig viser det sig, at danskerne i høj grad er villige til at indtænke energi og miljø, når de renoverer egen bolig. Denne villighed bør udnyttes med en række klarere incitamenter, som kan veksle ønsket om at indtænke energi og miljø til faktisk handling. Ejendomsskat Hver tredje dansker mener, at det ville være en god ide, hvis ejendomsværdibeskatningen blev gjort afhængig af boligens energiforbrug. Hver tredje mener ikke, det er en god ide og hver tredje ved ikke. Mens der synes at være delte meninger om, hvorvidt ejendomsværdibeskatningen bør være afhængig af boligens energiforbrug, så er der ingen tvivl om, at et sådant incitament ville virke. Således ville 64 pct. overveje eller helt sikkert ændre deres bolig, hvis skatten blev afhængig af energiforbruget. Har energimærket medført, at man har ændret på sin bolig? Og i så fald, hvordan? Udskiftet vinduer og døre Efterisoleret Udskiftet varmeanlæg Udskiftet varmekilde Andet Nej Hvad er vigtigst for en, når man renoverer sit hus/ejerbolig? Økonomi og miljø er lige afgørende Tænker hovedsageligt på økonomien Tænker hovedsageligt på miljøet 7

8 » TEKNIQ mener Ejendomsværdiskatten bør omlægges til en grøn ejendomsværdibeskatning, således at det bliver dyrere at eje ejendomme med et højt energiforbrug frem for et lavt. TEKNIQ foreslår, at beskatningen fremover skal ske på baggrund af energiforbrug og ikke som i dag på baggrund af beliggenhed og udsigt. Bygninger står for 40 pct. af energiforbruget i Danmark, og energiforbedringer her er helt nødvendige for at leve op til vores internationale klimaforpligtelser. 75 pct. af alle bygninger er opført før de første energikrav i bygningsreglementet fra 1979, og derfor er der mange muligheder for massive energibesparelser til gavn for miljøet og den enkelte husejers egen tegnebog. En grøn energiskat vil sikre, at et højt energiforbrug udløser en høj skat og et lavt energiforbrug en lavere skat. Dermed er der skabt et klart økonomisk incitament til at få gennemført en energirenovering af bygningen, så ejendomsværdiskatten nedbringes. Ændring kan ske inden for rammerne af skattestoppet og er dermed provenuneutral, da ændringen tager udgangspunkt i miljøhensyn, og målet ikke er, at den samlede beskatning stiger. Ligeledes skal ændringen implementeres over længere tid, så borgerne kan justere deres boligforhold til de nye regler. Mener man, at ejendomsværdibeskatningen burde være afhængig af boligens energiforbrug? Ja Nej Hvis ejendomsværdibeskatningen blev afhængig af boligens energiforbrug, hvad ville du så gøre? Vil ikke gøre noget 19,2 Vil overveje at ændre min bolig 37,8 Vil helt sikkert ændre min bolig 25,6 17, Baggrundsoplysninger om undersøgelsen Metode Undersøgelsen er foretaget i A&B Analyses Danmarkspanel. Panelet består af godt tilfældigt udvalgte danskere. Indsamlingen er foretaget via internettet som selvudfyldt spørgeskema. Univers Alle danskere 18 år+ Stikprøve personer deltog i undersøgelsen. Tidsperiode Dataindsamling er foretaget fra d september Vægtning Data er vægtet på køn, alder og geografi, således at stikprøvens sammensætning matematisk matcher den fordeling, man finder i hele den danske befolkning. 8

9 Paul Bergsøes Vej Glostrup Tlf Fax: [email protected] din installatør gir dig råd