Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Transkript

1 Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

2 Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker

3 Potentialer for energirenovering Bygningsbestanden fordelt på opførelsestidspunkt og udviklingen i BRs energikrav til nybyggeri 80% Ingen krav 70% 60% 50% 75 pct. (antal) af bygningsmassen er opført før, der blev stillet energikrav i BR 40% 30% 20% 10% 0% 10 liter olie/m2 7,5 liter olie/m2 Krav om U-værdier 5,5 liter olie/m2 4,2 liter /m2 3 liter /m2 2 liter olie/m2 Før Kilde: Dansk Byggeri, 2012

4 Potentialer for energirenovering 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Nedrevet Renoveret Ikke renoveret 30% 20% 10% 0% Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

5 Potentialer parcelhuse fra 60erne og 70erne 15 Mia. kr Kilde: Danmarks Statistik og MT Højgaaard Facade Vinduer Tag

6 Potentialer - etageejendomme 6 Mia. kr Kilde: Danmarks Statistik og MT Højgaaard Facade Vinduer Tag

7 Potentialer etageboliger i København Areal, m Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

8 Potentialer etageboliger i resten af landet Areal, m Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

9 Aksetitel Fokus på sektorer private boliger Boligejernes interesse for energiforbedringer Motivationsfaktorer for energirenovering 90% 80% Økonomi 70% Bedre komfort og indeklima 60% Fremtidssikre boligen 50% 40% 30% 20% 10% 0% Lav / ingen interesse Hverken / eller Interesseret / meget interesseret Ved ikke Miljømæssige overvejelser Tilfredsstillelse ved at man ikke taber penge Positivt i forbindelse med fremtidigt salg Uafhængighed af store energiselskaber og fossile Andet Intet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Kilde: Bolius

10 Aksetitel Fokus på sektorer private boliger 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Boligejernes interesse for energiforbedringer Udført 2012 og påtænkt håndværksarbejde Motivationsfaktorer i 2014 og 2015 for energirenovering 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% Lav / ingen 0,0% Hverken / Interesseret / Ved ikke interesse Energirenovering eller meget - Energirenovering - Bygningensinteresseret Tekniske rammer installationer Kilde: Bolius Kilde: YouGov og Dansk Byggeri Økonomi Bedre komfort og indeklima Fremtidssikre boligen Miljømæssige overvejelser Tilfredsstillelse ved at man ikke taber penge Positivt i forbindelse med fremtidigt salg Uafhængighed af store energiselskaber og fossile Anden vedligeholdelse Intet arbejde Andet Intet % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Ved ikke

11 Fokus på sektorer private boliger Antal boliger og erhvervsbygninger fordelt på energimærker 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% Andel af boligejere, som vurderer deres bolig som energimæssigt dårlig, og andel dårlige energimærker 0 A B C D E F G Kilde: Energistyrelsen og Dansk Byggeri 0% Boligejernes vurdering Energimærker Kilde: SBI, YouGov, Energistyrelsen og Dansk Byggeri

12 Fokus på sektorer almen sektor kwh/m år år 40 år og derover Kilde: Landsbyggefonden, 2011

13 Fokus på sektorer almen sektor Afledte investeringer i energirenovering af Landsbyggefondens tilsagn til renovering, mia. kr priser Anden renovering Energirenovering Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Dansk Byggeri

14 Fokus på sektorer offentlig sektor Mio. m Offentligt bygningsareal i ,2 1 0,8 102% Udvikling i el- og varmeforbrug pr. m 2 fra 2006 til , Før ,4 0,2 0-0,2-0,4 13% 9% 2% -2% -26% -34% -35% -41% -43% 0 Kommuner Regioner Staten -0,6 Kilde: Damarks Statistik og Dansk Byggeri Kilde: Energistyrelsen og Dansk Byggeri

15 Virkemidler for energirenovering - incitamenter 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Ved ikke Har aldrig hørt om ordningen Kender, men har ikke benyttet ordningen Har benyttet ordningen 20% 10% 0% BoligJob-ordningen Energiselskabernes tilskud til energibesparelser Andet, fx gratis energivejledning Kilde: YouGov og Dansk Byggeri, oktober 2014

16 Virkemidler for energirenovering - incitamenter 100% 80% 60% 40% 20% 0% BoligJob-ordningen Energiselskabernes tilskud til energibesparelser Gratis energivejledning Gennemført på samme måde Gennemført, men i mindre omfang Ved ikke Gennemført sort Ikke gennemført Kilde: YouGov og Dansk Byggeri, oktober 2014

17 Virkemidler energiselskabernes indsats Energiselskabernes realiserede energibesparelser i 2013 fordelt på teknologier Procesudstyr Kedler Klimaskærm 17,5% 17,3% 19,9% Varmeanlæg Ventilation 8,5% 11,0% Belysning Vinduer Mindre energiforbrugende apparater Elvarme Rumvarme Køling Trykluft Pumper Elmotorer- og transmission til intern transport 3,1% 2,8% 2,7% 2,0% 1,7% 0,7% 0,5% 0,2% Øvrige 12,1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% Kilde: Energistyrelsen og Dansk Byggeri

18 Virkemidler - energimærker kr/m Gennemsnit A B C D E F G Intet energimærke Kilde: Boligsiden og Dansk Byggeri

19 Virkemidler - energimærker Kilde: Copenhagen Economics 2015

20 VE og bygninger Interesse i at investere i vedvarende energianlæg i boligen, % 35% 30% 28% 34% 25% 20% 15% 21% 20% 18% 10% 5% 0% 7% 3% Kilde: YouGov og Dansk Byggeri

21 VE og bygninger Barrierer for at investere i vedvarende energianlæg i boligen, 2014 Det er for stor en investering 27% Stor usikkerhed om investeringens økonomiske vilkår 18% Min bygning/grund egner sig ikke fysisk til et VE anlæg 11% Manglende tid til at undersøge mulighederne Manglende og uoverskuelig information Løsningerne har for dårlig æstetik Svært at få uvildig rådgivning 3% 3% 3% 1% Andet Ingen større barrierer 12% 13% Ved ikke 10% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Kilde: YouGov og Dansk Byggeri

22 VE og bygninger Varmeinstallationer i beboede boliger 0% 2% 1% Centralvarme m 16% naturgas Centralvarme med olie Centralvarme, ikke olie og naturgas 11% Elvarme Antal beboede boliger med varmepumpeinstallation 63% 3% 5% Fjernvarme Uoplyst Varmepumpe Øvrige ovne Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

23 VE og bygninger Kan vi nå BR15- og BR20-krav uden at snyde med VE? Er det en god idé at prøve? IDA taler om 55 kwh/m 2 for nybyggeri og 80 kwh/m 2 for renoveringer

24 Et par ønsker til energipolitik og bygninger Mål for bygningsmassen langsigtede, stabile og med delmål Stærkere og mere eksplicitte incitamenter til renovering Bygningerne glider ud af fokus, men hvor er det bedste snit mellem indsats i bygningsmassen og de centrale fix?