Regulativ for Kongsholm Bæk, Sorø Kommune

Transkript

1 Regulativ for Kongsholm Bæk, Sorø Kommune 2019

2 Indhold 1. Oversigt over vandløb Grundlag for regulativet Vandløbets skikkelse Kontrol... 5 Opmåling Vedligeholdelse... 5 Grødeskæring... 5 Skæring af brinker... 6 Oprensning... 6 Rørlagte strækninger Bredejerforhold... 6 Oplægning og bortskaffelse af grøde, fyld og andet... 6 Bygværker... 6 Drænudløb... 7 Arbejdsbælte... 7 Hegn... 7 Kreaturvanding... 7 Plantning af træer og buske Beskadigelse og påbud Straf Sejlads Bræmmer Tilsyn Revision Ikrafttræden... 9 Regulativ for Kongsholm Bæk, Sorø Kommune 1

3 1. Oversigt over vandløb Regulativet omfatter Kongsholm Bæk fra (st. 0) sydøst for Fjenneslev i skel mellem matrikel nr. 5dd og 21a Fjenneslevmagle by, Fjenneslev og 7h Kirke Fjenneslev by, til udløb Frøsmose Å (st. 1754) syd for motorvejen, matrikel nr. 6a Fjenneslevmagle by, Fjenneslev. Vandløbet er en del af Suså systemet. Vandløbet har en samlet længde på 1754 meter, hvoraf 523 meter er rørlagt. Vandløbet er stationeret med begyndelsespunkt i station 0. Stationeringen svarer til afstanden i meter fra begyndelsespunktet. Vandløbet er beliggende i UTM zone 32 Euref89 med følgende koordinater: Startpunkt N Slutpunkt N E E Oversigtskort Regulativ for Kongsholm Bæk, Sorø Kommune 2

4 2. Grundlag for regulativet Dette regulativ er udstedt i medfør af 12 i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af 26. januar Regulativet er udarbejdet på grundlag af: 2.3 Regulativ for Kommunevandløb nr. 4h, 4f, 4i og 4l Sorø Kommune vedtaget d Kontrolopmåling maj 2018 Regulativet erstatter tidligere regulativer for vandløbet. 3. Vandløbets skikkelse Vandløbet administreres og vedligeholdes af Sorø Kommune som er vandløbsmyndighed. Vedligeholdelse sker på basis af vandløbets skikkelse, baseret på bundbredde, grødefri strømrende, bundkoter og faldforhold. Skikkelse fremgår af dimensionsskemaet Dimensionsskema Station Bundbredde/ rørdimension cm Anlæg Fald m Bundkote DVR90 cm , , Ø 30 Overkørsel , Bemærkninger Regulativ for Kongsholm Bæk, Sorø Kommune 3

5 Ø 0,6 0,8-3, Ø , Ø Ingen krav Overkørsel Ingen krav Jernbane Rørlagt Overkørsel Udløb i Frøsmose å For rør, bygværker m.v. som er etableret efter vedtagelsen af dette regulativ, kan der accepteres sand i rør til bundkoten i henhold til før og efter rørene. Regulativ for Kongsholm Bæk, Sorø Kommune 4

6 Station m Opmålt bundkote cm DVR90 Dimension for slug/rørdiameter cm Ejerforhold Bemærkninger Indløb Udløb Indløb Udløb Ø 30 Privat Overkørsel Banedanmark Jernbane Privat Overkørsel Privat Overkørsel 4. Kontrol Opmåling Hvis vandløbsmyndigheden vurderer, at der er opstået forhold, som begrænser vandføringsevnen væsentligt, foretages der kontrol af den pågældende strækning. Hvert 5.år inden termin for oprensning, udføres kontrol af vandløbets skikkelse. Kontrollen foretages primært ved pejling eller opmåling Opmålinger sker typisk med GPS, hvor data behandles med software til hydrologisk modellering, og sammenholdes med skikkelsen, som er angivet i dimensionsskemaet (pkt. 3.3). 5. Vedligeholdelse Det er vandløbsmyndigheden der iværksætter vedligehold af vandløbene, og beskæring af bevoksning i vandløbsprofilet Vandløb skal vedligeholdes, så den geometriske skikkelse overholdes. Grødeskæring Der grødeskæres én gang årligt i perioden 1. august 31. oktober. Grøden skæres i bund, med en bredde på 2/3 af den regulativmæssige bundbredde, som er angivet i dimensioneringsskemaet (pkt. 3.3). Strømrenden skæres i et slynget forløb, som differentieres fra år til år. Vandløbsmyndigheden kan iværksætte ekstraordinære grødeskæringer, for at reducere uønskede grødearter, eller hvis kraftig grødevækst i vandløbet vurderes at kunne medføre væ1 sentlige skader på bygninger, infrastruktur, eller dyrkningssikre landbrugsarealer. 1 Forudsat omfanget af skader skønnes, at stå i rimeligt forhold til en ekstraordinær grødeskæring. Desuden kan hensyn til interesser nedstrøms indgå i vurderingen. Regulativ for Kongsholm Bæk, Sorø Kommune 5

7 Skæring af brinker Der er mulighed for brinkskæring, hvis der forekommer vegetation, som reducerer vandføringsevnen, med væsentlige skader til følge jf. pkt Herudover kan der foretages bekæmpelse af uønsket vegetation på brinkerne, hvis vegetationen skaber problemer med brinkernes stabilitet. Oprensning Ved aflejringer på 10 cm. eller mere over regulativmæssig bundkote, iværksættes en oprensning. Oprensning skal ske i perioden fra 1. august til 31. oktober. Der oprenses til den angivne bundkote, dog med en tolerance på +/- 10 cm af hensyn til arbejdets udførelse. Der må som udgangspunkt ikke foretages oprensning af grus og sten, til under regulativmæssig bund. Der kan foretages udbedring af brinkudskridninger, hvis disse ligger inde for den geometriske skikkelse, også selvom materialet indeholder sten og grus. Udbedring af brinkudskridninger kan foregå hele året. Sandfang tilses årligt, og vanløbsmyndigheden forestår tømning efter behov, for at sikre sandfangets funktion. Der fastsættes derfor ikke terminer for oprensning af disse. Rørlagte strækninger Rørlagte strækninger spules efter behov. Vandløbsmyndigheden kan udskifte enkelte defekte rør. Vedligeholdelsen omfatter ikke hel eller delvis omlægning af rørlagte strækninger. 6. Bredejerforhold 6.1 Ulemper som ejere og brugere skal tåle under vedligeholdelsesarbejdet, søges fordelt på begge sider af vandløbet. Optaget materiale lægges så vidt muligt på højre side i lige år, og venstre side i ulige år Oplægning og bortskaffelse af grøde, fyld og andet Det påhviler lodsejer at fjerne væltede træer og større grene, som påvirker afstrømningen eller spærrer arbejdsbæltet Vandløbsmyndigheden skal oplægge afskåret grøde, brinkvegetation, fyld og andet, ovenfor kronekant. Bredejerne er ansvarlige for hvert år at fjerne, eller sprede materialet udenfor 2 meter bræmmerne i et ikke over 10 cm tykt lag inden 1. maj. Bygværker Vedligeholdelse af broer, overkørsler og andre bygværker, herunder tilhørende brinksikringer, påhviler ejeren af bygværkerne. For at sikre vandføringen har ejeren af bygværket pligt til at optage og fjerne mudder, grøde, grene og andet, der samler sig ved broer, overkørsler og andre bygværker. Vedligeholdelsen af bygværker kan udføres hele året. Regulativ for Kongsholm Bæk, Sorø Kommune 6

8 6.8 Vandløbsmyndigheden kan i forbindelse med anlæg af nye åbne tilløb, eller regulering af eksisterende tilløb kræve, at der etableres en overkørsel med 5 meters ovenbredde, til brug for transport af materiel, der anvendes til vandløbets vedligeholdelse. Drænudløb Drænudløb må ikke placeres dybere end 20 cm over vandløbets regulativmæssige bundkote. Vedligeholdelse af drænudløb, påhviler ejeren af rørledningens udløb i vandløbet. Det er tilladt bredejerne at friholde foran drænudløbene med håndredskaber, ud til strømrenden og ned til regulativmæssig bund. Drænrør bør forsynes med tydelig markering af hensyn til grødeskæring. Vandløbsmyndigheden kan påbyde lodsejere at etablere renseforanstaltninger, hvis udløb fra drænrør eller drængrøfter giver anledning til sandaflejringer i vandløbet eller erosion af brinken. Arbejdsbælte Der skal være et frit arbejdsbælte på 5 meter langs begge sider af vandløbet målt fra kronekant. På strækninger med 2 meter bræmmer medregnes disse i arbejdsbæltet. De til vandløbet grænsende ejendommes ejere og brugere er uden erstatning pligtige til at tåle de fornødne vedligeholdelsesarbejders udførelse, herunder transport af materialer og maskiner, og disses arbejde langs vandløbets bredder. Der må ikke bygges, plantes, udgraves, opsættes faste hegn eller lignende, der kan forhindre/genere vandløbsmyndighedens færdsel i arbejdsbæltet, uden vandløbsmyndighedens tilladelse. Vandløbsmyndigheden kan fjerne opvækst af træer og buske, hvis disse forhindrer/generer vandløbsmyndighedens færdsel med maskiner i arbejdsbæltet. Det er ligeledes bredejerens ansvar at fjerne væltede træer i arbejdsbæltet. I forbindelse med fjernelse af væltede træer må vandløbet ikke skades. Hegn Vandløbsmyndigheden kan påbyde, at der skal opsættes forsvarligt hegn, hvis arealer der grænser op til vandløbet, skal benyttes til løsdrift. Faste hegn skal placeres uden for arbejdsbæltets 5 meter. Der må ikke uden vandløbsmyndighedens tilladelse opsættes løse hegn inden for 2 meter bræmmen. Hegn i arbejdsbæltet skal forsynes med 5 meter brede led, så hegnet kan passeres i forbindelse med vedligeholdelse af vandløbet. Bredejer er forpligtet til at fjerne flytbare hegn indenfor arbejdsbæltet i forbindelse med vedligeholdelse af vandløbet, hvis hegnet er til gene for arbejdets udførelse. Der må ikke opsættes hegn, der kan forhindre/genere vandløbsmyndighedens færdsel i arbejdsbæltet, uden vandløbsmyndighedens tilladelse. Kreaturvanding Bredejere må uden tilladelse oppumpe vand fra åbne vandløb til kreaturvanding. Oppumpning må kun ske med mulepumpe, vindpumpe, solcellepumpe el.lign. Vandingsstederne og de dertil hørende installationer skal være tydeligt afmærkede af hensyn til vandløbsvedligeholdelsen. Vandløbsmyndigheden kan meddele tilladelse til indretning af egentlige vandingssteder, der da skal udgraves uden for vandløbets profil og indhegnes således, at kreaturer ikke kan træde ud i vandløbet samt sikres således, at udtrædning af jord i vandløbet ikke finder sted. Regulativ for Kongsholm Bæk, Sorø Kommune 7

9 Plantning af træer og buske For at begrænse grødevæksten kan vandløbsmyndigheden plante skyggegivende træer og buske i 2 meter bræmmen. Træer og buske indenfor 2 meter bræmmen, må uanset bestemmelsen i pkt ikke fjernes uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Dog må de dele af bræmmens træer og buske, som rager ud på marken udenfor 2 meter bræmmen, beskæres af bredejerne. Vandløbsmyndigheden kan fjerne eller beskære træer og buske indenfor 2 meter bræmmen, normalt af hensyn til vedligeholdelsen og/eller vandføringen. 7. Beskadigelse og påbud Skalapæle, bundpæle, vandstandsloggere eller andre former for afmærkning i eller ved vandløbet, må ikke beskadiges eller fjernes. Sker dette, bekostes retableringen af den ansvarlige. Beskadiges vandløb, diger, faskiner, bygværker eller andre anlæg ved vandløbet, eller foretages der foranstaltninger i strid med vandløbsloven eller bestemmelserne i nærværende regulativ, kan vandløbsmyndigheden meddele påbud om genoprettelse af den tidligere tilstand. Er et påbud ikke efterkommet inden udløbet af den fastsatte frist, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne på den forpligtedes regning, jf. vandløbsloven. Er der fare for, at betydelig skade kan ske på grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefra kommende usædvanlige begivenheder, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne uden påbud og på den forpligtedes regning, jf. vandløbsloven. 8. Straf 8.1 Overtrædelse af bestemmelserne i regulativet straffes med bøde, jf. vandløbsloven. 9. Sejlads 9.1 Enhver form for sejlads er forbudt uden vandløbsmyndighedens tilladelse. 10. Bræmmer Kongsholm Bæk er omfattet af krav om 2 meter brede dyrkningsfrie bræmmer, jf. vandløbslo ven. På strækninger med 2 meter bræmmer, går vandløbsprofilet fra bræmmens yderkant mod terrænet på den ene side af vandløbet, til bræmmens yderkant mod terrænet på den anden side af vandløbet. På strækninger uden for 2 meter bræmmen, går vandløbsprofilet fra kronekant på den ene side af vandløbet til kronekant på den anden side af vandløbet. I bræmmerne må der ikke uden vandløbsmyndighedens tilladelse, foretages nogen form for dyrkning, jordbehandling, opfyld eller lignende. Bræmmerne skal fremstå som udyrkede arealer med naturlig græs-, urte- og trævegetation. I bræmmen må der ikke anbringes hegn eller foretages andet, der kan hindre eller vanskeliggøre vedligeholdelsesarbejdet og tilsynets færdsel. Regulativ for Kongsholm Bæk, Sorø Kommune 8

10 11. Tilsyn I forbindelse med vedligeholdelse og tilsyn, har vandløbsmyndigheden eller deres udsendte, ret til færdsel langs vandløbet. Bredejere der ønsker et tilsyn af vandløbet, kan til enhver tid aftale dette med vandløbsmyn digheden. 12. Revision Regulativet bliver revideret, når vandløbsmyndigheden finder, at der er sket væsentlige ændringer i grundlaget for regulativerne. Vandløbsmyndigheden vurderer mindst hvert 10. år, om der er behov for revision. 13. Ikrafttræden Regulativet har været bekendtgjort og fremlagt til gennemsyn i 8 uger, med adgang til at indgive eventuelle indsigelser og ændringsforslag inden den 25/4-19. Ved indsigelsesfristens udløb var der indkommet 3 indsigelser/bemærkninger til regulativets indhold og udformning. Sorø Kommunes behandling heraf er omtalt i indsigelsesredegørelsen bilag 4. Regulativet er endeligt vedtaget af: Sorø Kommune: Teknik- og Miljøudvalget Dato Underskrift Navn og titel Regulativet træder i kraft fra datoen for dets endelige vedtagelse. Regulativ for Kongsholm Bæk, Sorø Kommune 9

11 Bilag 1: Redegørelse Kongsholm Bæk, Sorø Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 INDLEDNING OVERSIGT OVER VANDLØBET... 3 TOPOGRAFISK OPLANDSKORT GRUNDLAGET FOR REGULATIVET... 3 VANDOMRÅDEPLAN... 3 VANDLØBETS TILSTAND... 4 NATURBESKYTTELSE VANDLØBETS GEOMETRISKE SKIKKELSE KONTROL... 4 OPMÅLING... 4 KONTROL VEDLIGEHOLDELSE... 5 OPRENSNING... 5 BESKÆRING AF STIVSTÆNGLET VEGETATION... 5 EKSTRAORDINÆR GRØDESKÆRING BREDEJERFORHOLD... 5 DRÆNUDLØB... 5 HEGN TILSYN REVISION KONSEKVENSER AF REGULATIVREVISIONEN... 6 Side 1 af 6

12 Bilag 1: Redegørelse Kongsholm Bæk, Sorø Kommune RESUMÉ Med revisionen af regulativer i 2019, er de væsentligste ændringer i regulativet for Kongsholm Bæk: Kongsholm Bæk overgår fra fællesregulativ til enkeltregulativ Der er foretaget konvertering fra DNN til DVR90, samt justering i stationering og koter ved bygværker. Derudover har mange af regulativets bestemmelser fået ændret ordlyd, uden væsentlige indholdsmæssige ændringer. INDLEDNING Sorø Kommune skal udarbejde regulativer for de offentlige vandløb i kommunen. Grundlaget for udarbejdelse af regulativer er: 12 i vandløbsloven, lovbekendtgørelse nr. 127 af 26. januar 2017 Afsnit 7 i cirkulære nr. 21 af 26. februar 1985 om vandløbsloven Tidligere regulativer og projekter. Vandløbsregulativet udgør administrationsgrundlaget for vandløbet, herunder bestemmelser om fysisk tilstand og vedligeholdelse. Sorø Kommune er således forpligtiget til at sikre den skikkelse, som er fastsat i regulativet. Til regulativer skal der udarbejdes en redegørelse om grundlaget for og konsekvenserne af regulativet, der optages som bilag til regulativet jf. 2 i bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb. Side 2 af 6

13 Bilag 1: Redegørelse Kongsholm Bæk, Sorø Kommune 1. OVERSIGT OVER VANDLØBET Det offentlige vandløb Kongsholm Bæk er 1754 m, og løber gennem Fjenneslev, under Ringstedvej og jernbanen, til udløb i Frøsmose Å. Kongsholm Bæk er en del af Suså-systemet, og er karakteriseret ved et varieret fald, 2,6 4,2. Vandløbet er rørlagt fra st. 659 st På de åbne strækninger har vanløbet en bundbredde på henholdsvis 30 og 50 cm. Vandløbets opland udgør ca. 160 ha, og består primært af landbrugsarealer. Det topografiske opland ses af nedenstående kort. TOPOGRAFISK OPLANDSKORT 2. GRUNDLAGET FOR REGULATIVET Nedenfor redegøres for vandløbets tilstand, plangrundlaget og de beskyttelsesinteresser, der er tilknyttet Kongsholm Bæk. VANDOMRÅDEPLAN Vandområdeplanerne er samlet en plan for forbedring af det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. Kongsholm Bæk er ikke målsat i Vandområdeplan (VP2) for Vandområdedistrikt Sjælland. Side 3 af 6

14 Bilag 1: Redegørelse Kongsholm Bæk, Sorø Kommune VANDLØBETS TILSTAND Vandløbet har generelt et godt fald på hele strækningen. Kongsholm Bæk er ikke målsat jf. gældende vandplaner, og bærer præg af at have afvanding som primært formål, og indeholder for nuværende ikke større miljømæssige interesser. NATURBESKYTTELSE Kongsholm Bæk er på hele strækningen udpeget som et beskyttet vandløb, og er derved omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden ud over sædvanlig vedligeholdelse. 3. VANDLØBETS GEOMETRISKE SKIKKELSE Regulativet bibeholdes som geometrisk skikkelse. Sorø Kommune skal dermed sikre vandløbet overholder den skikkelse, der er fastlagt i regulativets dimensionsskema. Vandløbets skikkelse er en videreførelse af det tidligere regulativs dimensioner. Der er i dimensionsskemaet tilføjet en kolonne med anlæg. I det tidligere regulativ har anlægget ikke været fast defineret, men kun beskrevet som normalt 1:1 under punkt 6.4 Bredsikring Bundkoter fra regulativer, er konverteret fra Dansk Normal Nul (DNN) til Dansk vertikal reference 1990 (DVR90) ved at benytte Kort- og Matrikelstyrelsens omregningstabel, der i Sorø Kommune betyder, at koten i DNN fratrækkes 0,072 m. Denne metode har gennem længere tid, været praksis i forbindelse med kontrolopmålinger og pejlinger. Ved kontrolopmåling i DVR90 med to decimaler, er koter for bygværker blevet præciseret i det nye regulativ. Vandløbets bundkoter før og efter rørlagte strækninger er tilføjet på baggrund af interpolering ud fra tidligere regulativ. 4. KONTROL OPMÅLING Kongsholm Bæk er opmålt i maj Opmålingen er foretaget i Dansk Vertikal Reference (DVR90). Kontrolopmålingen fra 2018 viser, at vandløbets dimensioner ikke har ændret sig mere end forventeligt, og dermed opfylder/overholder regulativmæssig skikkelse. De små overskridelser som ses ved opmålingen, se bilag 3, er som må forventes og er blevet oprenset. Plot af længdeprofil er vist i bilag 3. KONTROL Det tidligere regulativ indeholder ikke nogen retningsliner eller procedurer for kontrol af skikkelse. Sandsynligvis på grund af den fastlagte årlige oprensning. Praksis har dog været løbende kontrol, og ud fra denne evt. en oprensning, se afsnit 5. Side 4 af 6

15 Bilag 1: Redegørelse Kongsholm Bæk, Sorø Kommune Med denne revision indføres procedure for kontrol, som ønskes harmoniseret på alle offentlige vandløb i kommunen. Kontrollen foretages enten ved pejling eller opmåling. Opmålinger sker typisk med GPS, data behandles med software til hydrologisk modellering, og sammenholdes med geometriske skikkelse, som er angivet i dimensionsskemaet. Hvert 5.år inden termin for oprensning, udføres kontrol af vandløbets skikkelse. Hvis vandløbsmyndigheden vurderer, at der er opstået forhold, som begrænser vandføringsevnen væsentligt, foretages der kontrol af den pågældende strækning. 5. VEDLIGEHOLDELSE OPRENSNING I det tidligere regulativ er der fastlagt en årlig oprensning. Denne har dog oftest været overflødig, da den angivne tolerance på 10 cm. ikke har været overskredet. På baggrund af denne erfaring, ændres proceduren til oprensning efter behov. Det vurderes at brinknedskridninger sker så sjældent, og på så korte strækninger, at en oprensning straks, er af mindre betydning for faunaen i vandløbet. Derimod vil en nedskridning kunne have betydning for vandføringen, da profilet ændres. Derfor er der ændret i terminen for udbedring af brinkudskridninger, så disse kan foregå hele året, imens den almindelige oprensning er begrænset til perioden 1. august til 31. oktober. BESKÆRING AF STIVSTÆNGLET VEGETATION Stivstænglet vegetation er sjældent et problem i smalle vandløb, da vegetation i bunden af profilet, ofte bliver bortskygget af bevoksningen på brinkerne. Skæring af stivstænglet vegetation er ikke medtaget i regulativet, da vandløbets smalle bundbredde i praksis ikke efterlader stivstænglet vegetation i bundprofilet ved ordinær grødeskæring. EKSTRAORDINÆR GRØDESKÆRING Regulativet giver mulighed for, at vandløbsmyndigheden kan iværksætte en ekstraordinær grødeskæring, efter anmodning fra lodsejere, hvis der er unormal, kraftig grødevækst i vandløbet og høj vandstand, som giver anledning til risiko for væsentlig værditab. Bestemmelsen dækker ligeledes brinkvegetationen, hvis det er den, der udgør et problem. 6. BREDEJERFORHOLD I forhold til det tidligere regulativ er der foretaget følgende væsentlige ændringer: DRÆNUDLØB Det tillades bredejerne selv, at friholde drænudløbene med håndredskaber ud til midten af vandløbet, og til regulativmæssig bund. Bestemmelsen skal sikre, at bredejeren hurtigt kan skabe fri afstrømning fra dræn på en skånsom måde. Hvis der er behov for mere oprensning end det, der umiddelbart kan fjernes med nogle få skovlfulde, skal lodsejeren kontakte kommunen. Side 5 af 6

16 Bilag 1: Redegørelse Kongsholm Bæk, Sorø Kommune HEGN Fremover må arealer langs vandløbet, uden myndighedens tilladelse, bruges til løsdrift, dog kan vandløbsmyndigheden påbyde opsætning af hegn. Hegning inden for 2 meter bræmmen, kræver altid vandløbsmyndighedens tilladelse. Der er desuden tilføjet nogle få retningslinjer for hegning, som tilgodeser færdsel under vedligeholdelsesarbejdet. 7. TILSYN Tidligere blev der foretaget et offentligt tilsyn på foranledning af vandløbsmyndigheden i oktober måned. Grundet varierende behov for dette, er proceduren blevet ændret. Fremover vil offentlige syn udelukkende foretages på forespørgsel fra interessenter, hvilket i øvrigt hele tiden har været praksis/muligt ud over det årlige vandløbssyn, på alle tider af året. 8. REVISION Tidligere skulle regulativer som oftest revideres hvert tiende år. Fremover vil dette ske når vandløbsmyndigheden finder, at der er sket væsentlige ændringer i forhold til grundlaget for det gældende regulativ. Dog skal der ske en vurdering af behovet for revision mindst hvert tiende år. 9. KONSEKVENSER AF REGULATIVREVISIONEN Regulativet bibeholdes som geometrisk skikkelse. Det betyder, at den geometriske skikkelse jf. dimensionsskema altid skal være til stede. Valget af denne regulativtype tilgodeser afvandingsforhold når skikkelsen er overholdt og korrekt dimensioneret. Geometrisk har den fordel, at man kan måle en bundkote, bundbredde, samt anlæg på et givent sted, og kræver ikke en beregning i forhold til om vandføringsevnen er til stede. Regulativtypen tilgodeser ikke fri dynamik i samme grad, og vandløbet fastlåses oftest i en kunstig form. Kombineret med vedligeholdelsesintensiteten, betyder det at der sjældent vil være mulighed for at opnå en god miljøtilstand. Da Kongsholm Bæk hverken er målsat i gældende vandplan, eller indeholder væsentlige miljømæssige interesser, vurderes det at regulativtypen bedst muligt opfylder formålsparagraffen i vandløbsloven. Den væsentligste ændring, er konverteringen fra DNN til DVR90. Administrationen af koter i regulativerne har gennem de seneste 10 år foregået ved konvertering mellem referencesystemerne. Med denne ændring gøres det enklere at anvende værktøjer som GPS, hydraulisk software m.m. når data indsamles, sammenlignes, og behandles. Side 6 af 6

17 Kongsholm Bæk Stationering Brønd Overkørsel Rørind/udløb Rørlagt vandløb Åbent vandløb Oversigtskort GPS St N ; E

18 Kongsholm Bæk Opmålt bund regulativ 1996 Kote i m DVR90 1: VASP / MAKN ProjektID : Station i m 1:6000

19 Bilag 1: Indsigelsesredegørelse, Sorø Kommune Indsigelsesredegørelse Kongsholm Bæk Kommentarer I det gamle regulativ er bundkoten angivet i Dansk Normal Nul (DNN). I det nye regulativ er bundkoten angivet i DVR90 (et nyere højdesystem indført af Geodatastyrelsen). Forskellen mellem DNN og DVR90 er for Sorø kommune 7,2 cm. På side 3 anføres i regulativet, at Der kan accepteres sand i rør til bundkoten i henhold til før og efter rørene. Denne præcisering synes ny i forhold til tidligere gældende regulativ. Det fremgår af redegørelsen, at vandløbets bundkoter før og efter rørlagte strækninger er tilføjet på baggrund af interpolering ud fra tidligere regulativ. Det fremgår imidlertid ikke klart af regulativet eller redegørelsen hvilken konsekvens interpoleringen medfører i forhold til at der kan accepteres sand i rør til bundkoten i henhold til før og efter rørene. I forslaget for nyt regulativ for Dysager Bæk station 565 vil der i indløb til røret kunne være 7 cm sand i røret mens der i udløbet station 587 vil kunne være helt op til 17 cm sand i røret. Vandløbets bundkoter er interpoleret til et fald på kun én cm fald over de 22 m jernbaneoverkørsel, hvor faldet i røret er 10 cm. Der kan ikke accepteres 17 cm sand i et rør med en dimension på Ø30 cm interpoleringen af vandløbets bundkoter før og efter rørene synes derfor fortaget fejlagtigt. Om der kan accepteres sand i rør til bundkoten afhænger i høj grad af, hvor rørene er placeret i forhold til bundkoten. Ligger midten af røret i bundkoten vil 50% af røret fremover være stoppet med sand som redegjort for i ovenstående eksempel for Dysager Bæk. Svar fra Sorø Kommune Det er korrekt, dog er det ikke praktisk muligt at anvende decimaler, så derfor er beregningerne afrundet til 7 cm. Det er almindelig (og nuværende) praksis, at acceptere sand i rørene som det er beskrevet. Så får man den mest ensartede vandføring. Hvis man skal lægge et rør uden at påvirke vandføringen, kræver det naturligvis at røret er korrekt dimensioneret, samt lagt med en bundkote under vandløbsbunden. Du har ret i, at det ikke er hensigtsmæssigt med 17 cm sand, og det er et rigtig godt eksempel på, hvordan man har lavet de tidligere regulativer ved at trække en lige linje mellem to knækpunkter. Men interpoleringen ved ind og udløb, er ikke en forringelse i forhold til det gældende regulativ, og er kun sket fordi repræsentanter fra landbruget, ønsker at bygværker også er skrevet ind i dimensionsskemaet, og ikke kun i oversigten over bygværker. Der er if. det gældende regulativ 0,5128 fald fra st og DNN koterne hedder i disse stationer hhv. 33,3 og 33,1. Bygværket med midte i st. 576 har ind- og udløb i hhv. kote 33,1 og 33,0. Der er altså ikke ændret på nogen værdier ved interpolering, men derimod en præcisering af koter før og efter bygværket. Hvis der skal ændres på dette, er det en reguleringssag. Jeg er ganske enig, dog forholder vi os til det gældende regulativ, som ikke har givet anledning til komplikationer. Selvom der ikke accepteres sand i røret i det viste eksempel, bliver vandføringen ikke bedre. Dog ændrer vi formuleringen til; For rør, bygværker m.v. som er etableret efter vedtagelsen af dette regulativ, kan der accepteres sand i rør til bundkoten i henhold til før og efter rørene.

20 Bilag 1: Indsigelsesredegørelse, Sorø Kommune Interpoleringen for vandløbets bundkoter før og efter rørlagte strækninger skal kontrolleres og mere korrekt tilpasses med hvordan rørene passer med bundkoten, før der kan accepteres sand i røret dette forhold gælder for alle tre regulativforslag. Bundbredden er mellem station 1234 og 1502 angivet til 0,5 cm, hvilket må være en fejl den korrekte bundbredde er 50 cm. Det fremgår klart af Pkt. 4.1, at der hvert 5 år inden termin for oprensning, udføres kontrol af vandløbets skikkelse. Imidlertid fremgår det af redegørelsen, at proceduren til oprensning ændres til efter behov. I redegørelsen skal det også tydeligt fremgå, at der hvert 5 år inden termin for oprensning, udføres kontrol af vandløbets skikkelse Under punkt 5.1 anføres: Det er vandløbsmyndigheden der iværksætter vedligehold af vandløbene og beplantning i vandløbsprofilet. Der må ikke plantes i vandløbsprofilet. Vandløbsprofilet skal bruges til vandføring. Ønskes beplantning skal dette i udgangspunktet ske på 2 m bræmmen. Jævnfør Vandløbslovens 27. så skal vandløb vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. Hvis der tillades beplantning i vandløbsprofilet vil både vandløbets skikkelse og vandføringsevne ændres formuleringen i punkt 5.1 er derfor i strid med Vandløbslovens 27. Jævnfør pkt. 5.4 skæres grøden med en bredde på 2/3 af den regulativmæssige bundbredde. Det kan foreslås, at Stivstænglet vegetation, som f tagrør og pindsvineknop, beskæres i hele vandløbets regulativmæssige bundbredde i forbindelse med grødeskæringen. Da der i så fald vil være tale om en ændring af profilet, kræver det en reguleringssag. Jeg forholder mig kun til koterne i det gældende regulativ men vi ændrer formuleringen (se forrige svar) Der er tale om en fejl denne skal rettes. Formuleringen fra pkt. 4.1 indføres i redegørelse. Der er tale om selvsået bevoksning, hvorfor formuleringen ændres til; Det er vandløbsmyndigheden der iværksætter vedligehold af vandløbene og beskæring af bevoksning i vandløbsprofilet. Det vil give god mening (i nogle regulativer) at skrive dette, men i et vandløb som dette, hvor bundbredden er meget smal, cm. vil der som regel ikke stå stivstænglet vegetation tilbage. Hvis den foreslået formulering indsættes, skal al grøde og vegetation fjernes. Dette kan konflikte med formålsparagraffen i vandløbsloven især når det tages i betragtning at der ikke har været afvandingsmæssige problemer tidligere. Dette fremgår i øvrigt heller ikke af det gældende regulativ hvorfor det kan diskuteres om man ændrer på profilet/vandføringen med en ændring i grødeskæringen. I så fald kræves en reguleringstilladelse.

21 Bilag 1: Indsigelsesredegørelse, Sorø Kommune Der kan i øvrigt tilføjes et punkt til vedligeholdelsen: Vedligeholdelsen af vandløbet foretages hovedsageligt med maskine. Denne formulering fremgik af det gamle regulativ og kan med fordel gå videre i det nye regulativ. Der er tale om et lille vandløb, som ikke er omfattet af vandplanerne, og derfor kan vandløbet med fordel vedligeholdes med maskine. Jævnfør pkt. 5.5 kan vandløbsmyndigheden iværksætte ekstraordinære grødeskæringer, for at reducere uønskede grødearter, eller hvis kraftig grødevækst i vandløbet vurderes at kunne medføre væsentlige skader på bygninger, infrastruktur, eller dyrkningssikre landbrugsarealer. Det er uklart hvordan dyrkningssikre landbrugsarealer defineres, hvorfor formuleringen skal præciseres for at undgå forskellige fortolkninger. Det anføres under pkt. 5.11, at der som udgangspunkt ikke foretages oprensning af grus og sten. Det skal i den forbindelse præciseres, evt. i et punkt for sig selv, at Oprensning skal ske til regulativmæssig skikkelse, hvilket også fremgår af regulativforslaget pkt. 5.2 på side 4, hvor det fremgår: Vandløb skal vedligeholdes, så den geometriske skikkelse overholdes... Ovenstående skal i praksis betyde, at hvis der aflejres grus over den regulativmæssige kote, så skal der renses op til regulativmæssig kote. I yderste konsekvens afgraves bunden mere og der kan efterfølgende igen tilføres vandløbet grus og sten, men kun op til den regulativmæssige bundkote. Punktet kan udvides med følgende: Sandfang kontrolleres mindst to gange om året og tømmes senest 4 uger efter at et behov er konstateret. Hovedsaligt forpligter ikke, og er dermed overflødig. For at gøre regulativerne så korte som muligt, undlader vi videst omfang disse formuleringer. Som hidtil er det en vurdering dog forholder myndigheden sig til diverse drænguides og dermed drændybder. Overordnet set kan man sige, at den formulering vi har skrevet, frasorterer ønsker om erstatning på marginaljorder, dårlig drænede jorde m.m. Landbruget har ønsket at landbrugsarealer, nævnes sammen med bygninger og infrastruktur. Derfor er vi også nød til, at begrænse hvilke arealer der er tale om. Ellers vil man i teorien kunne kræve erstatning for manglende slet på en oversvømmet eng. I pkt fremgår det, at hvis grus og sten ligger inden for den geometriske skikkelse, kan disse oprenses. Dette udføres efter samme retningslinjer, som en ordinær oprensning altså efter skikkelsen. Det vil være overflødigt at skrive yderligere. Formuleringen ændres til; Der må som udgangspunkt ikke foretages oprensning af grus og sten, til under regulativmæssig bund. altså uanset tolerancen på de +-10cm. Når der i regulativer nævnes grus og sten, er der tale om større materiale, altså ikke sedimentering. Eksempler er nedskridninger, gydegrus m.m. Nej, selvom der ikke ændres på vandføringen, er der i det nævnte tilfælde, tale om en forbedring af de fysiske forhold, og kræver derfor en restaureringssag. Som det fremgår af udkastet, er der ikke fastsat kontrol eller terminer, da behovet for tømning af sandfangene er meget varierende. Praksis er nu, at sandfang tilses årligt, og tømmes efter behov. Ud fra erfaringer med- og kendskab til de enkelte sandfag, tilses nogle dog oftere. Punktet i udkastet kan ændres til: Sandfang tilses årligt, og vanløbsmyndigheden forestår tømning efter behov, for at sikre sandfangets funktion. Der fastsættes derfor ikke terminer for oprensning af disse

22 Bilag 1: Indsigelsesredegørelse, Sorø Kommune Det anføres i pkt. 6.2, at Det påhviler lodsejer at fjerne væltede træer, grene og lignende, som påvirker afstrømningen eller spærrer arbejdsbæltet. hvilket står i modsætning til pkt og pkt. 6.28, hvor lodsejer ikke må fjerne træer og buske uden tilladelse og hvor myndigheden selv anfører, at den kan fjerne eller beskære træer og buske. Det skal være entydigt, hvem der har vedligeholdelsespligten af træer og buske. I det gamle regulativ fremgik det meget klart, at udgifter til vedligeholdelse og evt. supplerende beplantning påhviler vandløbsmyndigheden. Hvis vandløbsmyndigheden påbyder at bevare bevoksning, er det også vandløbsmyndigheden der overtager udgifterne til vedligeholdelsen af beplantningerne. Det anføres i pkt. 6.3, at Vandløbsmyndigheden skal oplægge afskåret grøde, brinkvegetation, fyld og andet, ovenfor kronekant. Kan evt. omformuleres til følgende: Vandløbsmyndigheden skal oplægge afskåret grøde, brinkvegetation, fyld og andet, ovenfor kronekant og inden for 5 meter fra denne Pkt. 6.8 Det giver god mening, at der i forbindelse med genåbning af rørlagte vandløb etableres overkørsler til brug ved vandløbets vedligeholdelse. Jeg er dog usikker på hvorvidt kommunen kan kræve, at der skal laves overkørsler. I den forbindelse kan der spørges til, med hvilken lovhjemmel kommunen kan kræve, at der etableres en overkørsel i forbindelse med en genåbning af vandløb hvor står det henne i lovgivningen? Det anføres i pkt. 6.11, at Det er tilladt bredejerne at friholde foran udløbene med håndredskaber ud til strømrenden, ned til regulativmæssig bund, uden at fjerne grus og sten. Bør ændres til Det er tilladt bredejerne at friholde dræn foran udløbene med håndredskaber ud til strømrenden, ned til regulativmæssig bund Drænudløb skal have frit udløb. Der skal skelnes mellem beplantning og bevoksning. I pkt. 6.2 er der tale om væltede træer, der har stået uden for profilet, som påvirker vandføringen. Her er det bredejerens ansvar. I pkt g 6.28 er der tale om beplantning (det fremgår af afsnittets overskrift) foretaget af vandløbsmyndigheden, og vedligehold af denne. Der står også at vandløbsmyndigheden kan fjerne eller beskære beplantning. Altså selvsået bevoksning er lodsejerens ansvar, og hvis myndigheden etablerer en beplantning, er det myndighedens ansvar. Formuleringen i pkt. 6.2 ændres til; Det påhviler lodsejer at fjerne væltede træer og større grene, som påvirker afstrømningen eller spærrer arbejdsbæltet Materialet lægges sjældent længere fra kronekanten end 5 meter. Skulle der være en forhindring, som gør at materialet f.eks. ligger 5,5 meter fra kronekanten, må bredejeren tåle dette. Entreprenøren skal helst ikke lægge materialer i 2meter bræmmen, da erfaringen viser, at det ikke bortskaffes som det bør. Ved de foreslået 5 meters begrænsning, efterlader det i praksis derfor kun 3 meter til deponering. I Miljøstyrelsens skabelon for et standardregulativ fra 1984 (som stadig er gældende), fremgår dette i pkt.7 i afsnit 7 Bredejerforhold. Ændres til: Det er tilladt bredejerne, at friholde foran drænudløb med håndredskaber, ud til strømrenden og ned til regulativmæssig bund

23 Bilag 1: Indsigelsesredegørelse, Sorø Kommune Det anføres, at Vandløbsmyndigheden kan påbyde lodsejere at etablere renseforanstaltninger, hvis udløb fra drænrør eller drængrøfter giver anledning til sandaflejringer i vandløbet eller erosion af brinken. Med hvilken lovhjemmel kan kommunen kræve, at der etableres renseforanstaltninger f.eks. rensebrønde. Det kan være en god idé, men hvorhenne i lovgivningen står det anført, at kommunen kan kræve det f.eks. i forhold til eksisterende dræn? Arbejdsbælte s. 6 Under denne overskrift bør der være et punkt vedr. rørlægningen. Eksempelvis: Langs rørlagte strækninger udlægges 8 meter arbejdsbælte fra rørmidten langs begge sider. I regulativet kan man lave et skema over dræn- og spildevandsudløb kræver dog en opmåling i praksis, men det er en nyttig viden i forbindelse med vedligeholdelsen af vandløbet. Powered by TCPDF ( Jf. miljøbeskyttelsesloven 27. Denne formulering er overflødig. Det er jf. vandløbslovens 6 stk. 3 ikke tilladt at foretage beplantning så nær rørlagte strækninger, at der er fare for at rørene beskadiges. Når der fremadrettet foretages regulativopmålinger, vil synlige rør blive indført i et skema.