Generelt om vandløbsregulativer

Transkript

1 Bilag til dagsordenspunkt den 12. august Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt andet indeholde bestemmelser om vandløbets skikkelse og/eller vandføringsevne. I forbindelse med udvalgets valg af regulativtype, blev der rettet fokus på myndighedens kontrol af regulativets overholdelse primært med henblik på vandløbets skikkelse og/eller vandføringsevne. Dette gælder både den rutinemæssige kontrol og kontrol i forbindelse med lodsejeres henvendelse primært i forbindelse med afvandingsproblemer. I sommerperioden reguleres vandløbets vandføring af grødeskæringen. I Svendborg Kommunes regulativer er grødeskæringen fastlagt med faste terminer. Erfaringsmæssigt ligger terminerne således, at der sjældent opstår problemer i forhold til afvanding af omkringliggende arealer. I meget våde somre, eller hvis der har været ekstraordinær meget plantevækst i vandløbene, kan vandløbsmyndigheden iværksætte ekstra grødeskæring uden, at det giver miljømæssige eller afvandingsmæssige problemer. De største uenigheder mellem lodsejere og vandløbsmyndighed opstår i forhold til oprensning og efterfølgende kontrol af skikkelse og/eller vandføring i den grødefri periode. I kommunens regulativer er det beskrevet, hvorledes kontrollen skal udføres, og hvornår skikkelsen og/eller vandføringsevnen er så forringet, at der skal foretages en oprensning. Det er i de fleste tilfælde beskrevet, at det er vandløbsmyndigheden der vurderer, hvornår en kontrolopmåling er påkrævet. Kommunalbestyrelsen kan selv træffe valg om regulativtype. I danske vandløbsregulativer anvendes i praksis en række forskellige typer. De har hver især sine fordele og sine ulemper. I de følgende afsnit beskrives 4 regulativtyper. I forbindelse med hver type er der også et afsnit om Administrativ praksis i forhold til klager over vandføringsevnen i vandløbet.

2 Fast geometrisk skikkelse Gælder i Gl. Svendborg Kommune. Der er faste krav til bundkote, bundbredde og skråningsanlæg. På nedenstående figur vises et tværsnit af et vandløb. Den røde streg viser skikkelsen i regulativet, mens den sorte streg er selve opmålingen. Illustrationen viser et tilfælde hvor regulativet ikke er overholdt, da vandløbet skal have samme form som den røde regulativmæssige streg viser. Det betyder, at vandløbsmyndigheden skal grave det gule område væk, selv om vandføringsevnen måske er opretholdt, i og med at vandløbet er dybere beliggende, end regulativet foreskriver. Her har vandløbet fundet sit eget leje, og det vil være svært og næsten umuligt alle steder at leve op de statslige vandplaners målsætninger om god økologisk tilstand, hvis der i alle lignende tilfælde skal foretages opgravning. Fordele Nemt at forstå, fordi man kan måle en bundkote på et givent sted og en bundbredde uden at det kræver en beregning i forhold til om vandføringsevnen er til stede. Sikrer gode afvandingsforhold Ulemper Tilgodeser ikke vandløbets frie dynamik og vandløbet fastlåses i en kunstig form, der som ovenfor beskrevet gør det svært at få vandløbene til at leve op til de miljømæssige målsætninger for vandløbene.

3 En fuld opmåling til kontrol af vandløbets skikkelse (bundbredde, bundkote m.v.) er forholdsvis dyr, hvorfor det som oftest ikke gøres regelmæssigt, men kun i forbindelse med problemer med vandføringsevnen eller mistanke herom. I denne type regulativ kan man dog godt nogle gange nøjes med at opmåle en kort strækning, da man ikke ser på helheden i om vandføringsevnen er til stede, men blot om vandløbet i det enkelte punkt har den rigtige skikkelse. Administrativ praksis i forhold til klager over vandføringsevnen i vandløbet Nedenstående er en generel praksis, som dog kan forløbe anderledes i den enkelte sag, da ingen sag har præcist samme forløb. En henvendelse fra en lodsejer kommer sjældent som en officiel klage, men oftest som en telefonisk henvendelse om, at der er problemer med vandføringsevnen i vandløbet. Den pågældende strækning af vandløbet besigtiges derefter af vandløbsmyndigheden, ofte sammen med lodsejeren. På besigtigelsen vurderes det visuelt, om der er åbenlyse årsager til problemet. Det kan f.eks. være væltede træer, opstuvning ved broer, lokale sandaflejringer, der stammer fra drænudløb, sandfang, der trænger til tømning, nedskredne brinker, stor grødevækst eller megen bredvegetation som f.eks. tagrør m.m. Kan forholdet umiddelbart afhjælpes, sættes dette som regel i gang hurtigt. Vurderer vandløbsmyndigheden, at der er et problem, som ikke kan stedfæstes, bestilles en kontrolopmåling. Det er mest optimalt at fortage en opmåling i den grødefri periode, da det er nemmere at lave en opmåling, når bunden ikke er dækket af grøde og brinkerne fyldt med vegetation. Regulativets skikkelse er den nøgne skikkelse uden grøde og planter. Hvis det er muligt foretages opmålingen i vinterhalvåret. Viser opmålingen, at regulativet ikke er overholdt, vil vandløbets bund og evt. sider blive oprenset. Sten og grus må ikke fjernes. Ifølge regulativerne foretages oprensningen om efteråret. Ud fra en individuel faglig vurdering fraviges dette dog af og til, fordi der kan være akutte problemer, der bør tages hånd om før efteråret. Viser opmålingen, at regulativet er overholdt, kan lodsejeren indsende en skriftlig klage til kommunen. Der vil derefter blive truffet en afgørelse efter vandløbsloven, som lodsejeren kan påklage til Natur- og Miljøklagenævnet. To klager er sjælden ens, og der vil derfor i hvert tilfælde blive handlet ud fra en individuel faglig vurdering af forholdene.

4 Teoretisk geometrisk skikkelse Gælder i Gl. Egebjerg Kommune og Gl. Gudme Kommune. Der er krav til bundkote, bundbredde og skråningsanlæg som ved en geometrisk skikkelse, men dette skal sammenholdes med vandføringsevnen. Der laves en såkaldt vandspejlsberegning, hvor den faktiske vandføringsevne ikke må være ringere, end hvad den geometriske skikkelse sikrer. Beregningen bygger på samme princip som den beregning, man bruger i forbindelse med et Q/H-regulativ (se efterfølgende afsnit om Q/H-vandløb). Dog bygger beregningerne for teoretisk geometrisk skikkelse på en sammenligning af vandspejl beregnet i henholdsvis det teoretiske og det opmålte profil. I praksis defineres regulativet som overskredet, når der beregnes en vandspejlshævning på mere end 10 cm i forhold til den regulativmæssige beregning. På nedenstående figur vises et tværsnit af et vandløb. Den røde streg viser skikkelsen i regulativet, mens den sorte streg er selve opmålingen. I dette tilfælde ville en beregning sandsynligvis vise, at regulativet er overholdt. Bundbredden er for lille, men til gengæld er vandløbet dybere og derfor vil en beregning formentlig vise, at vandføringen er den samme i begge tilfælde. En oprensning vil derfor ikke være nødvendig. Fordele Nemmere at forstå end et Q/H-regulativ, men bygger på samme princip og tilgodeser således vandløbets frie dynamik. Det er nemmere for de fleste at forstå, fordi man stadig kan måle en bundbredde og bundkote. I mange tilfælde vil det være nok til at afgøre om regulativet er

5 Ulemper overholdt. I tvivlstilfælde vil man lave en beregning af, om vandløbet har den krævede vandføringsevne. Denne beregning kan være sværere at forstå og forklare. En opmåling til kontrol af vandløbets skikkelse (bundbredde, bundkote m.v.) er forholdsvis dyr, hvorfor det ikke gøres regelmæssigt, men som oftest kun i forbindelse med problemer med vandføringsevnen eller mistanke herom. I tvivlstilfælde vil det være nødvendigt med en vandspejlsberegning for at vurdere om vandføringsevnen er overholdt. Vandspejlsberegningen, der afgør om den krævede vandføringsevne er til stede, kan være svær at forstå og forklare. Administrativ praksis i forhold til klager over vandføringsevnen i vandløbet For et regulativ med krav om en teoretisk geometrisk skikkelse gælder stort set den samme praksis som ved en fast geometrisk skikkelse. Den eneste forskel er, at opmålingen kan blive suppleret med en vandspejlsberegning, hvis det ikke er entydigt om regulativet er overholdt. Vandspejlsberegningen kan vise om den krævede vandføringsevne er til stede.

6 Q/H-regulativ Alle gamle amtsregulativer. Beregnes ved hjælp af vandspejlsfald, tværsnit og manningtal (ruhed i vandløbet). Et Q/H-regulativ bygger på samme teori som en teoretisk geometrisk skikkelse, men kan være noget sværere for lodsejerne at forstå og sværere for administrationen at forklare. Som ved en teoretisk geometrisk skikkelse er regulativet overskredet, når der er en vandspejlshævning på mere end 10 cm i forhold til regulativ. På nedenstående figur vises kravkurven som den øverste kurve og vedligeholdelseskurven som den nederste kurve. Ligger et målepunkt mellem de to kurver, skal der ikke foretages oprensning. Ligger punktet over den øverste kurve, må der foretages oprensning ned til den nederste kurve. Fordele Billig af kontrollere i store vandløb, der ellers kan være dyre at lave en skikkelsesopmåling på. Regulativet udarbejdes efter målinger i mange punkter, men når regulativet fastlægges og skal kontrolleres, måles der kun i få punkter, hvor der måles vandføring og vandstand. Tilgodeser vandløbs dynamik på samme måde som en teoretisk geometrisk skikkelse, da det er vandløbets vandføringsevne man går ud fra, og ikke hvordan vandløbet ser ud. Ulemper Er svær for lodsejerne at forstå, fordi vandføringsevnen bygger på vandføring og vandspejlshøjde i modsætning til de andre typer af regulativ, hvor der måles på bundbredde og bundkote.

7 Kan ikke anvendes i alle vandløb. Vandløbet skal have en vis størrelse, før metoden kan bruges. I Svendborg Kommune vil det ikke give mening af have flere Q/H-regulativer end dem, der allerede er på de gamle amtsvandløb. Der vil være strækningen i topenden af de gamle amtsvandløb, der vil være hensigtsmæssigt at ændre fra Q/H-regulativer, da vandføringen f.eks. er for lille. Administrativ praksis i forhold til klager over vandføringen i vandløbet Nedenstående er en generel praksis, som dog sagtens kan forløbe anderledes i den enkelte sag. I forhold til kontrol af regulativer er Q/H-vandløbene i Svendborg Kommune inddelt i 2 grupper. I den ene gruppe kontrolleres vandføringsevnen hvert år og i den anden gruppe kontrolleres vandføringsevnen hvert 5. år. De vandløb eller vandløbsstrækninger, der kontrolleres hvert år er ofte problemstrækninger, og det vil derfor også ofte være de strækninger, der kommer henvendelser på. En henvendelse fra en lodsejer kommer sjældent som en officiel klage, men oftest som en telefonisk henvendelse om, at der er problemer med vandføringsevnen i vandløbet. Vurderer vandløbsmyndigheden, at der er et problem, som ikke kan stedfæstes, bestilles en ekstraordinær vandføringsmåling, hvis det er på en strækning, hvor der normalt kun måles hvert 5. år. Vandføringsmålingerne foretages normalt i perioden 1. februar til 31. marts, da kontrollen kræver at vandløbet er grødefrit. Viser målingerne, at regulativet ikke er overholdt, vil vandløbets bund og evt. sider blive oprenset. Sten og grus må ikke fjernes. Ifølge regulativerne foretages oprensningen om efteråret. Ud fra en individuel faglig vurdering fraviges dette dog af og til, fordi der kan være akutte problemer, der bør tages hånd om før efteråret. Viser målingen, at regulativet er overholdt, kan lodsejeren indsende en skriftlig klage til kommunen. Der vil derefter blive truffet en afgørelse efter vandløbsloven, som lodsejeren kan påklage til Natur- og Miljøklagenævnet. To klager er sjældent ens, og der vil derfor i hvert tilfælde blive handlet ud fra en individuel vurdering af forholdene.

8 Naturvandløb En del af vandløbene i Svendborg Kommune har strækninger, der er klassificeret som naturvandløb. Det er typisk strækninger med godt fald, ringe grødevækst og få afvandingsinteresser. På disse strækninger er der ingen krav til skikkelse eller vandføringsevne. Vandløbene gennemgås blot en gang om året, hvor grene og andet, der kan spærre vandløbet, fjernes. Denne type regulativ er ikke længere lovlig, da der skal være krav til enten skikkelse eller vandføringsevne. I princippet kan man dog godt sikre disse strækninger ved et teoretisk geometrisk regulativ, hvor man fastholder, at der ikke skal ske vedligeholdelse af vandløbet. Fordele Miljømålene er ofte opfyldt. Tilgodeser vandløbets dynamik Er billige at vedligeholde, fordi der ikke skal ske nogen indsats og der derfor heller ikke kan komme et krav om kontrol af den regulativmæssige skikkelse eller vandføringsevnen. Ulemper Er ikke lovlige i dets nuværende form. Er svære at håndhæve i forbindelse med klager, da lodsejeren godt kan have et lokalt problem, hvis strækningen er på grænsen til at være blevet udpeget som et naturvandløb. Administrativ praksis i forhold til klager over vandføringsevnen i vandløbet Nedenstående er en generel praksis som dog sagtens kan forløbe anderledes i den enkelte sag. For et vandløb eller en vandløbsstrækning, der i regulativet er betegnet som et naturvandløb, vil der i sagens natur sjældent komme henvendelser fra lodsejere vedr. afvandingsmæssige problemer. I de få tilfælde hvor en lodsejer klager, vil der, som ved de andre regulativtyper, blive fortaget en besigtigelse, ofte sammen med lodsejeren, hvor vandløbet på en længere strækning visuelt vurderes i forhold til, om der kan være åbenlyse forhold der gør, at der kan være problemer med vandføringsevnen. Det kan f.eks. være væltede træer, opstuvning ved broer, lokale sandaflejringer, der stammer fra drænudløb, sandfang der trænger til tømning, nedskredne brinker, stor grødevækst eller megen bredvegetation som f.eks. tagrør m.m. Kan forholdet umiddelbart afhjælpes, sættes dette som regel i gang hurtigt. Der vil normalt ikke blive foretaget en kontrolopmåling, men der kan være undtagelser. To klager er sjældent ens, og der vil derfor i hvert tilfælde blive handlet ud fra en individuel faglig vurdering af forholdene.