Helårsgrund HENRYJAKOBSENSVÆNGE7,4581RØRVIG BYGDITDRØMMEHUSIATTRAKTIVTKVARTER

Transkript

1 Helårsgrund Kontant: Ejerudgiftpr.md.: 664 Udbetaling: Brt./Nt.ekskl.ejerudg.: 950/710 Grundm 2 : Sag: 014-J03604 Ansvarligejendomsmægler: HenrikLarsen Ejendomsmægler&valuar,MDE HENRYJAKOBSENSVÆNGE7,4581RØRVG BYGDTDRØMMEHUSATTRAKTVTKVARTER

2 Salgsopstiling Adresse:HenryJakobsensVænge7,4581Rørvig Sagsnr.:014-JJ03604 Dato: Kontantpris: Ejerudgift/md.:664 Beskrivelse: ForOdsheredkommunesælgesdennegrund.Flereogflerevælgeratbyggenythus, idetdesåkanbygge"drømmehuset".byggepriserneogprisenpåbyggegrundeer kommetnedietniveau,som eratraktivogdenlaverentegørdetbiligtatfinansiere byggeriet.herudovererderlavevarmeudgifterogingenvedligeholdelsesudgifterimange år. GrundenerbeliggendeskøntinaturskøntområdeiudkantenafRørvig.Områdetvil,når deterfuldtudbygget,fremståsom etdejligtoglukketboligområdeirørvigbymedlet adgangtilbådeindkøbogskønnatur.rørvigliggerca.40min.fraholbækogengodtime frakøbenhavn.medkun15min.tilmotortrafikvejenerderhurtigogubesværet transportmulighedtilroskildeogkøbenhavn. Rørvigerbeliggendeidensmukkevestsjælandskenaturognærskole,indkøb,skovog vedstrand.pårørvigfærgehavnerderenskønstemningom sommeren,nårferiefolket sidderognyderenfrokostpåenrestaurantisommersolenelernyderlystbådehavnenog børnenefangerkrabber,mensfærgenfrahundestedlæggertil.herudovererderengod badestrandvednyrupbugt(nordkysten).frarørvigerderca.4km tilnykøbingsj.med godeshoppemulighederpåbyenshyggeligegågade. Pådennegrunderdermulighedforatopføreetlængehus1eler1½ planiteglmed sadeltagmedtaghældningmelem 40 og50.tagetmåikkeudføresmedvalm ogskal dækkesmedrødevingetegl.forområdetgælderlokalplan72og Grundenerikkebyggemodnetogkøberbetalerselvfortilslutningsbidragtilkloak, vandforsyning,seas-nve(el-forsyning),evt.varme,telefon,antennemv. Salgetskervedatderunderskrivesetkøbstilbudiudbudsmaterialetpådenpris,du ønskeratbyde.købstilbuddetskalafleverestildanbolig,holbæk.alekøbstilbudsendes afdanbolig,holbæktilkommunen,som fritvælgermelem deindkomnekøbstilbud. Vigtiginformation: Dergøresopmærksom på,atenkøbsaftale,hvisdennealeneerunderskrevetafkøber,erettilbudtilsælger,ogatsælgerikkeerforpligtettilataccepteretilbuddet,helerikkeselvom det måteværeioverensstemmelsemedudbudsvilkårene. Medvirkendeejendomsmæglerrepræsenterersælger,ogkanikkeværerådgiverforbeggeparterisammehandel.Køberopfordresderfortilatsøgeegenjuridisk,finansielsamtbyggeteknisk rådgivningm.v. Ansvarligejendomsmægler:HenrikLarsen Version2.1 E/FA/ER/V COPYRGHTDE-FormularenerautoriseretafDanskEjendomsmæglerforeningSide1

3 Adresse:HenryJakobsensVænge7,4581Rørvig Sagsnr.:014-JJ03604 Dato: Kontantpris: Ejerudgift/md.:664 Version2.1 E/SO/TS COPYRGHTDE-FormularenerautoriseretafDanskEjendomsmæglerforeningSide1a

4 Adresse:HenryJakobsensVænge7,4581Rørvig Sagsnr.:014-JJ03604 Dato: Kontantpris: Ejerudgift/md.:664 Version2.1 E/SO/TS COPYRGHTDE-FormularenerautoriseretafDanskEjendomsmæglerforeningSide1b

5 Adresse:HenryJakobsensVænge7,4581Rørvig Sagsnr.:014-JJ03604 Dato: Kontantpris: Ejerudgift/md.:664 Ejendomsdata: Ejendommen Arealer Ejendomstype: Helårsgrund Grundarealudgør: 1.176m 2 Måbenytestil: Ubebyggetareal(kkelandbrugsareal),forskelsværdi-herafvej 0m 2 følge: VurderingsatestGrundarealifølge: Tingbogsatest Kommune: Odshered Matr.nr.: 9dvRørvigBy,Rørvig Parcelnr,: Zonestatus: Byzone Vand: kkeindlagt Vej: Fæles/privat Kloak: kkeindlagt Vurderingogejendomsværdiskat O fentligvurderingpr O fentligejendomsværdi: kr. Herafgrundværdi: kr. Grundskateloftværdi: kr. Oplysningom jordbundsforhold: Køberharmulighedforatforetagejordbundsundersøgelseiforbindelsemedindgåelseafkøbsaftale,påvilkårspecificereti udbudsmaterialet. Byggemodnings-ogtilslutningsforhold: Afholdesafkøber. Vand: Forsyningsledningertilvandliggerivejareal.Tilslutningsafgifttilvandudgørkr ,- inkl.moms.herudoverskalkøberafholdeudgiftertillednings-oggravearbejdepåegen grund. El: kkeindlagt-købersørgerselvforetableringafelforsyning.tilslutningsafgifttilseas-nve udgørkr ,50inkl.moms.herudoverskalkøberafholdeudgiftertillednings-og gravearbejdepåegengrund. Kloak: Kloakledningliggerivejareal.Tilslutningsbidragtilkloakudgørkr inkl.moms. Herudoverskalkøberafholdeudgiftertillednings-oggravearbejdepåegengrund. Varme: kkeindlagt-købersørgerselvforetableringafvarmekildeogafholderaleudgifterhertil. Antenne: kkeindlagt-købersørgerselvforetableringafantenneogafholderaleudgifterhertil. Tilslutningsomkostninger: Køberbetaleralelednings-ogtilslutningsbidragtilkloak,vandforsyning,varme,seas-nve (elforsyning),telefon,antennemv.aleledningsarbejderersælgeruvedkommende. Aleudgifter,herunderlednings-ogtilslutningsbidragersælgeruvedkommende. Version2.1 E/SO/EL/G COPYRGHTDE-FormularenerautoriseretafDanskEjendomsmæglerforeningSide2

6 Adresse:HenryJakobsensVænge7,4581Rørvig Sagsnr.:014-JJ03604 Dato: Kontantpris: Ejerudgift/md.:664 Servituter,byrder,planerogandreanvendelsesbegrænsninger: Dokom vandværkmv Dokom boringermv Lokalplannr.72. Dekl.om byggepligtogforbudmodvideresalgiubebyggetstand. Andreforholdafvæsentligbetydning: Ønskermanatkøbegrundenunderskriveskøbstilbudmedangivelseafdenprisman ønskeratbyde.alekøbstilbudsendesafdanbolig,holbæktilkommunen,som fritvælger melem indkomnetilbud/forkasterdem. Lokalplannr Kommuneplanramme4B5-MølegårdensJorder Herhenvisesiøvrigttilejendommensbladitingbogen. Version2.1 E/SO COPYRGHTDE-FormularenerautoriseretafDanskEjendomsmæglerforeningSide3

7 Adresse:HenryJakobsensVænge7,4581Rørvig Sagsnr.:014-JJ03604 Dato: Kontantpris: Ejerudgift/md.:664 Ejerudgift1.år: Pr.år Kontantbehovvedkøb Ejendomsskat Rotebekæmpelse 6 Vejbelysningansl. 500 Grundejerforeningansl Kontantpris/udbetaling Tinglysningsafgiftafskødet Omkostningertilkøbersrådgiver(e),anslået alt Købergøresopmærksom på,atderiovennævntekontantbehovvedkøbikkeerindeholdt udgiftertil:derhenvisestilside5 Køberafholderaleudgiftertilstikledningertiltilslutningsstedsamtevt.udgiftertiltilslutningaf forsyningsværker. Ejerudgiftialt1år Ejerpantebreveogafgiftspantebreve: Gældudenforkøbesummen: ngen Beregningafbruto/netopåbaggrundafstandardfinansieringsamtsærligeoplysningerom finansiering: Dergøresopmærksom påatejendomsmæglereniht.lovenikkemåsammenlæggeejerudgiftmedbruto/netoydelse.denangivnebruto/netoydelsenedenforomfatersåledesalenefinansieringsomkostninger.derforskal ejerudgiftenlæggestildenneydelseforatberegnedensamledemånedligeboligudgift.herudovervilderværeforbrugsafhængigeudgifter. Udbetaling:25.000Brutoekskl.ejerudgift950md./11.399årNetoekskl.ejerudgift710md./8.522årv/31,58% Brutoudgiftenerligmeddensamledeydelseforbundetmedenstandardfinansieringudenfradragogeksklusivejerudgifter,forbrugsafhængigeudgiftersamtløbendevedligeholdelse.Netoudgiftenerligmedbrutoudgiftenefter fradragafskatemæssigtfradrag.daderertaleom enstandardfinansiering,vildenivissetilfældeikkekunneopnås. Standardfinansiering Standardfinansieringenerudarbejdetudfrafølgendeforudsætninger: Kontantudbetalingpå5% afdenkontantekøbesum oprundettilnærmestekr.5.000dogminimum kr Deroptagesetrealkreditlånoptildenmaksimalelånegrænsefordenpågældendeejendomskategoriefterlovom realkreditlånogrealkreditobligationerm.v.løbetidener30år.låneteretkonverterbartobligationslånmedfast rente,derafdragesoverheleløbetidenefterannuitetsprincippet.låneterbaseretpådertilhørendeobligationer,hviskurser100elernærmesteherunder.beregningsdatoforrealkreditlån: Forrestkøbesummenberegnesetboliglån.Lånetharenløbetidpå30år.Lånetafdragesoverheleløbetidenefterannuitetsprincippet.Lånetfastsæ testilkurspari,ogrentenfastlæggeshvertkvartalden1/2,1/5,1/8og1/11som dengennemsnitligerenteafde6senesteofentliggjortemånederinationalbankensstatistikfornyeudlåntilboligformåltillønmodtagerem.v.gennemsnitsrentenoprundestilnærmestekvarteprocentogtilægges3procentpoint. Nærværenderentepåboliglånerbaseretpådengennemsnitligerenteiperioden:1/2-1/8 Særligeoplysningerom finansiering:henholdtillovom formidlingaffastejendom m.v.måejendomsmæglerenikkeudarbejdeelerladeudarbejdefinansieringsforslag,ligesom ejendomsmæglerenikkemåformidle finansiering. Version2.1 E/SO COPYRGHTDE-FormularenerautoriseretafDanskEjendomsmæglerforeningSide4

8 Adresse:HenryJakobsensVænge7,4581Rørvig Sagsnr.:014-JJ03604 Dato: Kontantpris: Ejerudgift/md.:664 Oplysningerom eksisterendelån,derkanovertagespåvissebetingelser: Långiver/art Realkreditype Restgæld Obl.restgæld Kontantværdi Valuta Rente Kont./pålyd. 1.års ydelse ÅOP Restløbetid Saldofradragskonto Særligeovertagelsesvilkår Garantistilelse Kontant regulering Kontantbehovvedkøb: Købergøresopmærksom på,atderiovennævntekontantbehovvedkøbikkeerindeholdtudgiftertil:tinglysning afpantebreve,debitor/kreditorskiftemv.,finansiering,herunderkurssikringogbankgarantistilelsemv.udgifttilevt. indskud/gebyrtilgrundejerforening,vejlaug,antenneforeningogvandværkm.v. Version2.1 E/SO COPYRGHTDE-FormularenerautoriseretafDanskEjendomsmæglerforeningSide5

9 (Gældende) Udskriftsdato: 5. november 2014 Ministerium: Økonomi- og ndenrigsministeriet Journalnummer: ndenrigs- og Sundhedsmin., j.nr Senere ændringer til forskriften ngen Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme medfør af 68, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr af 1. november 2010, og 38 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommuner, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven), jf. lovbekendtgørelse nr af 1. november 2010, jf. 68, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, fastsættes: 1. Salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme skal, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen, ske efter forudgående offentligt udbud, jf. dog 2. Stk. 2. Ved kommune forstås tillige et kommunalt fællesskab, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse, medmindre andet følger af selskabets vedtægter. 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke salg af fast ejendom til gennemførelse af offentligt støttet byggeri i henhold til lov om almene boliger m.v. og lov om støttede private ungdomsboliger. Stk. 2. Offentligt udbud kan endvidere undlades ved 1) salg til staten, en region, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse, 2) en kommunes henholdsvis en regions salg af en nedlagt tjeneste- eller lejebolig til den hidtidige beboer, der har haft boligen til rådighed i forbindelse med sit kommunale henholdsvis regionale ansættelsesforhold, 3) en kommunes henholdsvis en regions salg til en kommunalt henholdsvis regionalt ansat af en ejendom, der som følge af dens beliggenhed nær den pågældendes tjenestested er af særlig betydning for udførelsen af tjenesten, 4) salg af et ubebygget areal under m 2, som ikke selvstændigt kan bebygges, 5) salg af et ubebygget areal, som ikke selvstændigt kan bebygges, i forbindelse med overførelse af arealet til en tilgrænsende ejendom, når arealet, der overføres, højst udgør 10 % af arealet af den ejendom, som arealet overføres til, dog højst m 2, 6) en kommunes henholdsvis en regions salg til institutioner m.v., som kommunen henholdsvis regionen lovligt kan yde anlægsstøtte til, 7) overdragelse af en kommunal henholdsvis en regional ejendom, der indgår som en del af en kommunal henholdsvis en regional virksomhed, i forbindelse med salg af virksomheden med henblik på kommunens henholdsvis regionens lovlige videreførelse af virksomheden i selskabsform, eventuelt i samarbejde med andre offentlige myndigheder, eller 8) en kommunes salg af eksproprieret fast ejendom til en bestemt privat fysisk eller juridisk person, når ekspropriationen er gennemført til fordel for den pågældende fysiske eller juridiske person. Stk. 3. Med tilsynsmyndighedens samtykke kan offentligt udbud endvidere undlades ved mageskifter samt ved salg, hvor der i øvrigt foreligger særlige forhold, der kan begrunde en undladelse af offentligt udbud. 1

10 3. Offentligt udbud skal ske ved annoncering i et eller flere alment tilgængelige trykte eller elektroniske medier efter kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets bestemmelse. Annonceringen skal være egnet til at sikre, at oplysning om det offentlige udbud kan komme til en bred kreds af mulige tilbudsgiveres kendskab. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet fastsætter, på hvilke vilkår ejendommen udbydes til salg. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan bestemme, at ejendommen udbydes til en fastsat pris, forudsat at prisen svarer til markedsprisen. Stk. 3. Ved annonceringen skal angives ejendommens beliggenhed og størrelse samt oplysning om, hvortil der kan rettes henvendelse om udbudsvilkår. Det skal ved annonceringen endvidere angives, at købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb, jf. 4, 1. pkt. Udbydes ejendommen til en fastsat pris, skal det ved annonceringen angives, at kommunen henholdsvis regionen ikke er forpligtet til at sælge ejendommen til den udbudte pris, samt at tilbudsgiver ikke er afskåret fra at afgive et højere købstilbud end den fastsatte pris. 4. Købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb. ndkomne købstilbud er fortrolige, indtil salg har fundet sted. 5. Salg kan først ske, når der er forløbet 14 dage efter den første annoncering af ejendomssalget, jf. 3, stk Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan forkaste alle indkomne tilbud. Stk. 2. Salg til en tilbudsgiver, der ikke har afgivet det højeste købstilbud, kan ske, såfremt kommunen henholdsvis regionen herved varetager en saglig, kommunal henholdsvis regional interesse. Stk. 3. Hvis der i tilfælde, hvor en ejendom er udbudt til en fastsat pris, fremkommer højere købstilbud, skal alle tilbudsgivere, der har afgivet tilbud om køb af ejendommen til mindst den udbudte pris, have mulighed for, inden for en af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet fastsat frist, at fremkomme med supplerende tilbud. Salg til en lavere pris end en udbudt pris kan kun ske på grundlag af et nyt offentligt udbud. 7. Når der er forløbet et år efter et offentligt udbud, kan salg kun ske på grundlag af et nyt offentligt udbud. 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Stk. 2. 3, stk. 3, 2. pkt., og kravet om, at købstilbud skal angive et fast beløb, jf. 4, 1. pkt., gælder alene for udbud, der annonceres efter bekendtgørelsens ikrafttræden. 9. Bekendtgørelse nr. 472 af 20. juni 1991 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme ophæves. ndenrigs- og Sundhedsministeriet, den 24. juni 2011 BERTEL HAARDER / Christian Vigh 2

11 TNGBOGSATTEST Udskrevet: :17:11 EJENDOM: Adresse: Henry Jakobsens Vænge Rørvig Samlet areal: 1176 m2 Heraf vej: 0 m2 Appr.dato: Landsejerlav: Rørvig By, Rørvig Matrikelnummer: 0009dv Areal: 1176 m2 Heraf vej: 0 m2 Retskreds: 0020 HOVEDNOTERNG: Hovednotering: Samlet ejendom ADKOMSTER DOKUMENT: Dokument type: Skøde Dato/løbenummer: OGSÅ LYST PÅ: Antal: 8 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja ADKOMSTHAVERE: Navn: Odsherred kommune CVR: Ejerandel: 1 / 1 KØBESUM: Kontant købssum: Købesum i alt: DKK DKK :17:11 Side 1 af 3

12 TLLÆGSTEKST: Tillægstekst Omfatter tillige 9CÆ, 9DA, 9DB, Akt AÆ 72 till 9DD-9DK HÆFTELSER Der findes ingen hæftelser på ejendommen SERVTUTTER DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 1 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 105 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 20_D_94 TEKNSKE ANLÆG: Vandværk ANDET: Andet TLLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om vandværk mv DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 2 Dokument type: Anden Servitut :17:11 Side 2 af 3

13 OGSÅ LYST PÅ: Antal: 14 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja TLLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om boringer mv DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 3 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 19 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 20_AÆ_72 TLLÆGSTEKST: Tillægstekst Lokalplan nr. 72 ØVRGE OPLYSNNGER EJENDOMSVURDERNG: Ejendomsværdi: DKK Grundværdi: DKK Vurderingsdato: Kommunekode: 0306 Ejendomsnummer (BBR-nr.): :17:11 Side 3 af 3

14 Afsender: SKAT Ejendomsvurdering Storebælts Erhvervspark Korsør Modtager/ejer 306 Ejendomsvurdering Henvisningsnummer Ejendommens registernummer Matr. nr. RØRVG 9 DV Vurderet areal m² Ejendommens beliggenhed Henry Jakobsens Vænge 7, SKATs telefonnr. Udskrevet Oplysninger til brug for forsendelsen / Bunke 03 Vmt 1 Ejendommen er ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012 vurderet sådan: Benyttelse 09 - Ubebygget areal (ikke landbrug) Ejendomsværdi kr Grundværdi kr Fradrag for forbedringer kr KMD OGJM udg Derfor får du denne ejendomsvurdering Ejendomsvurderingen er SKATs skøn over bl.a. din ejendomsværdi og grundværdi. Den kan bl.a. have betydning for, hvor meget du skal betale i ejendomsværdiskat og ejendomsskat. Du kan læse mere om ejendomsvurderingen på skat.dk - Virksomhed - Erhvervsejendomme - Ejendomsvurdering. Du får denne vurdering, hvis du har ejet ejendommen i løbet af også selvom du ikke længere ejer ejendommen. Er du enig eller uenig? Hvis du er enig i vurderingen, skal du ikke gøre noget. Er du uenig i vurderingen, kan du klage. klagen skal du skrive, hvorfor, du mener, vurderingen er forkert. Du skal sende klagen senest 3 måneder fra modtagelsen af denne skrivelse til adressen øverst i dette brev eller elektronisk via skat.dk/kontakt - til SKAT. Hvis vi er enige i klagen, vil du få en ny vurdering. Hvis vi ikke er enige, sender vi klagen videre til vurderingsankenævnet. Sådan har vi vurderet ejendommen Vi har vurderet ejendommen til, hvad den kontante handelsvær- di var den 1. oktober Handelsværdien har vi fastsat ud fra: Oplysninger om, hvilken benyttelse vi har skønnet. Vi har vurderet grunden, som om den var ubebygget, og grundværdien har vi fastsat på baggrund af oplysninger om, hvor stor grunden er, og hvad den må bruges til. Hvis der er fejl i oplysningerne Vurderingen kan være påvirket af særlige forhold, der kun gælforholdene, skal du kontakte der for din ejendom. Hvis vi ikke allerede har taget hensyn til os. Er ejendommen ændret siden sidste vurdering? Hvis der er sket ændringer på ejendommen, har vi lavet de nødværdiskat og ejendomsskat vendige omberegninger, som bruges, når vi beregner ejendoms- (grundskyld). Mere information Du kan se alle vurderinger på fra den l. marts 2013 kl Har du spørgsmål til ejendomsvurderingen, kan du ringe på telefon Telefonen er åben til og med den 1. juli Herefter kan du ringe på telefon Reglerne om, hvordan man fastsætter ejendomsværdi, grundværdi og benyttelse, står i vurderingslovens 6, jf. 9, stk. 1, 13, stk. 1, samt 33, stk. 1. Reglerne om, hvordan ejendommen skal vurderes, hvis der er sket ændringer på den, står i vurderingslovens 33, stk Side 1 af 2

15 SPECFKATONER Grundværdi Beløb Byggeretspris 1 stk kr Kvadratmeterpris 1176 m² à 190 kr kr Grundværdi i alt kr Grundværdi afrundet kr Fradrag i grundværdien for forbedringer Beløb Forbedringer foretaget i kr Ejendomsværdi Beløb Ejendomsværdi kr Ejendomsværdi afrundet kr Du kan klage over vurderingen, hvis resultatet ikke svarer til dit skøn over ejendommens handelsværdi. KMD OGJM udg Side 2 af 2

16 Ejendomsvurdering Side 1 af 1 Ejendomsvurdering Detaljerede vurderingsoplysninger for 2014 Adresse: HENRY JAKOBSENS VÆNGE 7,, 4581 RØRVG Vurderingsår: 2014 Kommune: ODSHERRED Ejendomsnr.: Vurderingskreds: NYKØBNG-RØRVG Benyttelse: Ubebygget areal Lejligheds antal: 0 Matrikel: 9 DV, RØRVG Grundareal: Ejendomsværdi: Grundværdi: Vis "Grundværdispecifikationer" Vis "Fradrag for forbedringer", "Fritagelser" og "Fordelinger" m.v. Vis tidligere vurdering Grundværdispecifikationer: Nr. Prisbetegnelse Areal/Enhed Enhedsbeløb Total Bygretpris standard Kvmpris standard kr. 190 kr kr kr. alt: kr. "Fordelinger", "Fritagelser", "Fradrag for forbedringer" med totaler. Samlede fradrag for forbedringer: kr. Vis tidligere vurdering

17 Rapport købt 11/ Rapport færdig 2/ For ejendommen Henry Jakobsens Vænge 7, 4581 Rørvig Ejendommens adresse:... Henry Jakobsens Vænge 7, 4581 Rørvig Matr.nr... 9dv Rørvig By, Rørvig Grundareal m² Ejendomsnummer: Kommune:... ODSHERRED KOMMUNE Ejerforhold:... Den kommune, hvori ejendommen er beliggende Detaljeret information om ejendommen Matr.nr. 9dv Rørvig By, Rørvig Rapport-D: deefad88-3f1c-49b5-a0db-886f7d73edc1

18 Henry Vænge Rørvig Jakobsens ndhold Dette afsnit indeholder alle svar i ejendomsrapporten. Resumé... 3 Uddybning af enkelte svar Rapport købt 11/ Rapport færdig 2/ Økonomi... 6 Ejendomsskat (grundskyld)... 6 Ejendoms- og grundværdi... 6 Forfalden gæld til kommunen... 7 Planer...7 Zonestatus... 7 Lokalplaner... 7 Kommunale anlægsprojekter Vand Aktuelle afløbsforhold Aktuel vandforsyning Grundvand - Drikkevandsinteresser Om ejendomsdatarapporten...14 Generelt om ejendomsdatarapporten Ordforklaring - ejendomsoplysninger Følgende bilag kan hentes: BBR meddelelsen Ejendomsskattebillet Vurderingsmeddelelse Vejforsyning Jordforureningsattest Side 2 af 17

19 Resumé Bygninger Henry Jakobsens Vænge Rørvig Rapport købt 11/ Rapport færdig 2/ BBR-meddelelsen Findes der en BBR-meddelelse for ejendommen?... Ja, se bilag Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Energimærkning Hvad er ejendommens energimærke?...ejendommen har ikke noget energimærke Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Tilstandsrapport Findes der en tilstandsrapport for ejendommen?... Nej Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Elinstallationsrapport Findes der en elinstallationsrapport for ejendommen?... Nej Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Byggesag Er der igangværende byggesag for ejendommen?... Nej Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Byggeskadeforsikring Er der bygninger på ejendommen, som er dækket af byggeskadeforsikring?...nej Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Olietanke Er der registreret oplysninger om olietanke på ejendommen?... Nej Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Økonomi Ejendomsskat (grundskyld) Hvad skal der betales i ejendomsskat for ejendommen? kr. Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Ejendomsskattebillet Findes der en ejendomsskattebillet for ejendommen?... Ja, se bilag Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Ejendoms- og grundværdi Hvad er ejendommens værdi ifølge den offentlige vurdering? kr. Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Vurderingsmeddelelse Findes der en vurderingsmeddelelse for ejendommen?...ja, se bilag Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Forfalden gæld til kommunen Er der utinglyste gældsposter/garantier/restancer til kommunen, der hæfter på ejendommen og dermed overtages af køberen?... Se bemærkninger under punktet "Forfalden gæld til kommunen". Oplysninger er indhentet d. 2. marts 2015 Huslejenævnssager Er der registreret én eller flere huslejenævnsager eller ankenævnsager for ejendommen?... Nej Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Arbejderbolig Er ejendommen betegnet som arbejderbolig?...nej Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Jordrente Er ejendommen pålagt jordrenteforpligtelse?... Nej Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Statstilskud efter stormfald Giver staten tilskud til oprydning eller gentilplantning af skov efter stormfald?...nej Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Planer Side 3 af 17

20 Zonestatus Hvilken zonestatus er registreret for ejendommen?... byzone Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Henry Jakobsens Vænge Rørvig Rapport købt 11/ Rapport færdig 2/ Lokalplaner Foreligger der lokalplaner eller lokalplanforslag for ejendommen?...ja Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Varmeforsyning Er der mulighed for kollektiv varmeforsyning eller er der forsyningsforbud?...nej Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Vejforsyning Hvad er vejstatus for vejene i området omkring ejendommen?... Se bilag. Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Kommunale anlægsprojekter...nej, men se bemærkninger Hovedstadsområdets transportkorridorer Er det registreret, at ejendommen er helt eller delvist beliggende indenfor hovedstadsområdets transportkorridorer?... Nej Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Vand Aktuelle afløbsforhold Hvilke afløbsforhold er der registreret for ejendommen?... ngen afløbsforhold registreret Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Aktuel vandforsyning Hvilken type vandforsyning er der registreret for ejendommen?... ngen vandforsyning registreret Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Påbud/dispensationer vedr. vandindvindingsanlæg på ejendommen Findes der på ejendommen vandindvindingsanlæg/-boringer, hvortil der er udstedt påbud?...nej Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Spildevandsplan Er ejendommen beliggende indenfor en spildevandsplan eller er der på ejendommen registreret væsentlige oplysninger vedr. spildevandsforhold?... Nej Oplysninger er indhentet d. 2. marts 2015 Grundvand - Drikkevandsinteresser Er ejendommen beliggende i et område med drikkevandsinteresser?...ja Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Grundvand - Nitratfølsomme indvindingsområder Er ejendommen beliggende i et nitratfølsomt indvindingsområde?...nej Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Jordforurening Jordforureningsattest Findes der jordforureningsattest for ejendommen?... Ja, se bilag Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Lettere jordforurening Er ejendommen beliggende i et område klassificeret som lettere forurenet?... Nej Oplysninger er indhentet d. 2. marts 2015 Natur, skov og landbrug Fredskov Er ejendommen pålagt fredskovspligt?... Nej Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Majoratsskov Er der noteret majoratsskov på ejendommen?... Nej Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Beskyttet natur Er der beskyttede naturtyper eller beskyttede vandløb på ejendommen?...nej Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Side 4 af 17

21 De faktiske forhold på arealet afgør, om det er beskyttet eller ej. Registreringen er derfor vejledende. Se appendix for yderligere information. Henry Jakobsens Vænge Rørvig Rapport købt 11/ Rapport færdig 2/ nternationale naturbeskyttelsesområder Er der arealer, der er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde på ejendommen?... Nej Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Landbrugspligt Er ejendommen pålagt landbrugspligt?...nej Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Naturperler Er der arealer, der er udpeget som naturperler på ejendommen?...nej Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Bygge- og beskyttelseslinjer Skovbyggelinjer Er ejendommen beliggende indenfor en skovbyggelinje?...nej Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Sø- og åbeskyttelseslinjer Er ejendommen beliggende indenfor en sø- eller åbeskyttelseslinje?... Nej Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Kirkebyggelinjer Er ejendommen beliggende indenfor en kirkebyggelinje?...nej Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Klitfredningslinje Er ejendommen beliggende indenfor en klitfredningslinje?... Nej Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Strandbeskyttelseslinje Er ejendommen beliggende indenfor en strandbeskyttelseslinje?... Nej Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Beskyttede sten- og jorddiger Er der beskyttede sten- eller jorddiger på ejendommen?... Nej Oplysninger er indhentet d. 11. februar 2015 Miljøsag Miljøsag Er der igangværende miljøsag på ejendommen?... Nej Oplysninger er indhentet d. 2. marts 2015 Side 5 af 17

22 Økonomi Henry Jakobsens Vænge Rørvig Rapport købt 11/ Rapport færdig 2/ Ejendomsskat (grundskyld) Hvad skal der betales i ejendomsskat for ejendommen? kr. Ejendomsskat opkræves af kommunen. Grundskylden beregnes som en promillesats af den laveste af de to seneste grundværdiansættelser. Promillesatsen varierer afhængig af kommunen. Derudover kan der i den samlede ejendomsskat indgå grundskyld vedr. stuehuse og landbrug samt forskellige dækningsbidrag. Oplysninger vedr. Ejendomsskat (grundskyld) er indhentet d. 11. februar 2015 Skatteår Kommune...ODSHERRED KOMMUNE Grundskyld ,60 kr. Grundskyld af værdi af skovbrug/landbrug... 0 kr. Grundskyld af værdi af stuehus...0 kr. Dækningsafgift, erhvervsejendomme... 0 kr. Dækningsafgift af forskelsværdi... 0 kr. Dækningsafgift af grundværdi...0 kr. Dækningsafgift af grundværdi (statsejendomme)... 0 kr. Skat ialt ,60 kr. Kontaktoplysninger Administrativ myndighed... Økonomi Kommunen Ejendoms- og grundværdi Hvad er ejendommens værdi ifølge den offentlige vurdering? kr. Ejendomsvurderingen er et skøn, hvor SKAT fastsætter ejendomsværdi, grundværdi og evt. fradrag for forbedringer. Ejendomsvurderingen har betydning for ejendomsskatter (ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat). SKAT vurderer alle ejendomme 1. oktober hvert andet år. Oplysninger vedr. Ejendoms- og grundværdi er indhentet d. 11. februar 2015 Vurderingsår Dato for seneste vurdering eller ændring Ejendomsværdi kr. Grundværdi kr. Fradrag kr. Stuehus grundværdi... 0 kr. Stuehusværdi...0 kr. Kontaktoplysninger Administrativ myndighed... Kontaktoplysninger - forklaring... www adresse... Økonomi Det lokale skattecenter Du kan se adressen for det lokale skattecenter på vurderingsmeddelelsen. Side 6 af 17

23 Henry Jakobsens Vænge Rørvig Rapport købt 11/ Rapport færdig 2/ Forfalden gæld til kommunen Er der utinglyste gældsposter/garantier/restancer til kommunen, der hæfter på ejendommen og dermed overtages af køberen?... Se bemærkninger under punktet "Forfalden gæld til kommunen". Her angiver kommunen, om der til kommunen er utinglyste gældsposter/garantier/restancer, der hæfter på ejendommen og dermed overtages af en eventuel køber. Oplysninger vedr. Forfalden gæld til kommunen er indhentet d. 2. marts 2015 Bemærkninger... Ejendomsskat: ngen restance, ingen morarenter, ingen gebyrer. Kontaktoplysninger Administrativ myndighed... Kommunen Planer Zonestatus Hvilken zonestatus er registreret for ejendommen?... byzone Landet er opdelt i 3 zoner: by- og landzoner og sommerhusområder. Der gælder forskellige regler alt afhængig af hvilken zone, der er tale om. Hvilke arealer, der er by- eller landzone og sommerhusområder fremgår af planlovens 34. Oplysninger vedr. Zonestatus er indhentet d. 11. februar 2015 Zonestatus: Byzone Matr.nr. 9DV Rørvig By, Rørvig Andel af matrikel dækket af zonen...1,00 Kontaktoplysninger Administrativ myndighed... Planer Kommunen Lokalplaner Foreligger der lokalplaner eller lokalplanforslag for ejendommen?...ja Bemærk, at oplysningen er opdelt i hhv. Lokalplaner og eventuelle Lokalplaner for delområder. Lokalplaner Lokalplaner indeholder detaljerede og bindende bestemmelser for, hvordan et bestemt, afgrænset område må benyttes eller et projekt konkret skal udføres. Oplysninger vedr. Lokalplaner er indhentet d. 11. februar 2015 Lokalplan: Rørvig Byområde Plannummer...50 Kommune...ODSHERRED KOMMUNE Kommune (før 2007)... Nykøbing-Rørvig Plantype...Lokalplaner Planstatus...Vedtaget Beskrivelse af planstatus... Vedtaget tilstand Side 7 af 17

24 Dato for planens oprettelse i PlansystemDK Dato for seneste ændring af planen Dato for offentliggørelse af planforslag Henry Jakobsens Vænge Rørvig Rapport købt 11/ Rapport færdig 2/ Dato for vedtagelse af plan Dato for ikrafttrædelse af plan Dato for start på offentliggørelsesperioden Dato for slut på offentliggørelsesperioden Generel anvendelse... Blandet bolig og erhverv Beskrivelse af generel anvendelse... Blanding af boliger og erhverv med en boligandel mellem 20 og 80 procent og tilsvarende en erhvervsandel mellem 80 og 20 procent. Specifik anvendelse... Blandet bolig og erhverv Konkret anvendelse...blandet bolig og erhvervsbebyggelse Planzone... Byzone Maksimal bebyggelsesprocent for området... 0 % Højeste andel af grundarealet, der må bebygges... 0 % Bygningernes maksimale rumfang ift. grundarealet... 0 Maksimalt antal etager... 0 Maksimal bygningshøjde...0 m. Mindst tilladte miljøklasse... 0 Maksimalt tilladte miljøklasse... 0 Bygningsbevaringsbestemmelse... alt 58 bygninger er udpeget som bevaringsværdige Maksimal bebyggelsesprocent for en ejendom... 0 % Minimum grundstørrelse...0 m² Link til plan... Link Matr.nr. 9DV Rørvig By, Rørvig Andel af matrikel dækket af plan...0 Lokalplan: Boligområde ved Rørvig By Plannummer...72 Kommune...ODSHERRED KOMMUNE Kommune (før 2007)... Nykøbing-Rørvig Plantype...Lokalplaner Planstatus...Vedtaget Beskrivelse af planstatus... Vedtaget tilstand Dato for planens oprettelse i PlansystemDK Dato for seneste ændring af planen Dato for offentliggørelse af planforslag Dato for vedtagelse af plan Dato for ikrafttrædelse af plan Dato for start på offentliggørelsesperioden Dato for slut på offentliggørelsesperioden Generel anvendelse... Blandet bolig og erhverv Beskrivelse af generel anvendelse... Blanding af boliger og erhverv med en boligandel mellem 20 og 80 procent og tilsvarende en erhvervsandel mellem 80 og 20 procent. Specifik anvendelse... Blandet bolig og erhverv Side 8 af 17

25 Planzone... Byzone Maksimal bebyggelsesprocent for området... 0 % Højeste andel af grundarealet, der må bebygges... 0 % Henry Jakobsens Vænge Rørvig Rapport købt 11/ Rapport færdig 2/ Bygningernes maksimale rumfang ift. grundarealet... 0 Maksimalt antal etager... 2 Maksimal bygningshøjde...8 m. Mindst tilladte miljøklasse... 0 Maksimalt tilladte miljøklasse... 0 Maksimal bebyggelsesprocent for en ejendom... 0 % Minimum grundstørrelse...0 m² Link til plan... Link Matr.nr. 9DV Rørvig By, Rørvig Andel af matrikel dækket af plan... 1,00 Lokalplan: Rørvig by Plannummer Kommune...ODSHERRED KOMMUNE Plantype...Lokalplaner Planstatus...Vedtaget Beskrivelse af planstatus... Vedtaget tilstand Dato for planens oprettelse i PlansystemDK Dato for seneste ændring af planen Dato for offentliggørelse af planforslag Dato for vedtagelse af plan Dato for ikrafttrædelse af plan Dato for start på offentliggørelsesperioden Dato for slut på offentliggørelsesperioden Generel anvendelse... Blandet bolig og erhverv Beskrivelse af generel anvendelse... Blanding af boliger og erhverv med en boligandel mellem 20 og 80 procent og tilsvarende en erhvervsandel mellem 80 og 20 procent. Specifik anvendelse... Blandet bolig og erhverv Konkret anvendelse...blandet bolig og erhvervsbebyggelse Planzone... Byzone og landzone Maksimal bebyggelsesprocent for området... 0 % Højeste andel af grundarealet, der må bebygges... 0 % Bygningernes maksimale rumfang ift. grundarealet... 0 Maksimalt antal etager... 0 Maksimal bygningshøjde...0 m. Mindst tilladte miljøklasse... 0 Maksimalt tilladte miljøklasse... 0 Bygningsbevaringsbestemmelse... Bevaringsværdige bygninger udpeget efter SAVE-registrering Maksimal bebyggelsesprocent for en ejendom... 0 % Minimum grundstørrelse...0 m² Link til plan... Link Side 9 af 17

26 Matr.nr. 9DV Rørvig By, Rørvig Andel af matrikel dækket af plan... 1,00 Henry Jakobsens Vænge Rørvig Rapport købt 11/ Rapport færdig 2/ Kontaktoplysninger Administrativ myndighed... Lokalplaner for delområde Kommunen En lokalplan for delområde er en underopdeling af en lokalplan. Der kan fx være overordnede rammer i lokalplanen, mens lokalplanen for delområdet udlægger mere detaljerede rammer. Se iøvrigt "Lokalplaner". Oplysninger vedr. Lokalplaner for delområde er indhentet d. 11. februar 2015 Lokalplan for delområde: Boligområde Nummer for delområde... B 1 Kommune...ODSHERRED KOMMUNE Plantype...Lokalplan - delområder Planstatus...Vedtaget Beskrivelse af planstatus... Vedtaget tilstand Dato for planens oprettelse i PlansystemDK Dato for seneste ændring af planen Dato for offentliggørelse af planforslag Dato for vedtagelse af plan Generel anvendelse... Boligområde Beskrivelse af generel anvendelse... Rene boligområder med begrænset mulighed for lokal detailhandel, lokal privat og offentlig service og fællesanlæg. Boligandel på indst 80. Specifik anvendelse... Blanding af boligtyper Planzone... Byzone Maksimal bebyggelsesprocent for området % Højeste andel af grundarealet, der må bebygges... 0 % Bygningernes maksimale rumfang ift. grundarealet... 0 Maksimalt antal etager... 2 Maksimal bygningshøjde...8 m. Mindst tilladte miljøklasse... 0 Maksimalt tilladte miljøklasse... 0 Maksimal bebyggelsesprocent for en ejendom... 0 % Minimum grundstørrelse...0 m² Matr.nr. 9DV Rørvig By, Rørvig Andel af matrikel dækket af plan... 1,00 Lokalplan for delområde: Boligområde Nummer for delområde... A Kommune...ODSHERRED KOMMUNE Plantype...Lokalplan - delområder Planstatus...Vedtaget Beskrivelse af planstatus... Vedtaget tilstand Side 10 af 17

27 Dato for planens oprettelse i PlansystemDK Dato for seneste ændring af planen Dato for offentliggørelse af planforslag Henry Jakobsens Vænge Rørvig Rapport købt 11/ Rapport færdig 2/ Dato for vedtagelse af plan Generel anvendelse... Boligområde Beskrivelse af generel anvendelse... Rene boligområder med begrænset mulighed for lokal detailhandel, lokal privat og offentlig service og fællesanlæg. Boligandel på indst 80. Specifik anvendelse... Blanding af boligtyper Planzone... Byzone Maksimal bebyggelsesprocent for området % Beregning af bebyggelsesprocent... Den enkelte ejendom Højeste andel af grundarealet, der må bebygges... 0 % Bygningernes maksimale rumfang ift. grundarealet... 0 Maksimalt antal etager... 2 Maksimal bygningshøjde...8 m. Mindst tilladte miljøklasse... 0 Maksimalt tilladte miljøklasse... 0 Maksimal bebyggelsesprocent for en ejendom... 0 % Minimum grundstørrelse m² Matr.nr. 9DV Rørvig By, Rørvig Andel af matrikel dækket af plan...0 Lokalplan for delområde: Blandet bolig og erhverv Nummer for delområde...l Kommune...ODSHERRED KOMMUNE Plantype...Lokalplan - delområder Planstatus...Vedtaget Beskrivelse af planstatus... Vedtaget tilstand Dato for planens oprettelse i PlansystemDK Dato for seneste ændring af planen Dato for offentliggørelse af planforslag Dato for vedtagelse af plan Generel anvendelse... Blandet bolig og erhverv Beskrivelse af generel anvendelse... Blanding af boliger og erhverv med en boligandel mellem 20 og 80 procent og tilsvarende en erhvervsandel mellem 80 og 20 procent. Specifik anvendelse...blandet bolig og erhvervsbebyggelse Planzone... Byzone Maksimal bebyggelsesprocent for området... 0 % Højeste andel af grundarealet, der må bebygges... 0 % Bygningernes maksimale rumfang ift. grundarealet... 0 Maksimalt antal etager... 0 Maksimal bygningshøjde...0 m. Mindst tilladte miljøklasse... 0 Maksimalt tilladte miljøklasse... 0 Maksimal bebyggelsesprocent for en ejendom... 0 % Side 11 af 17

28 Minimum grundstørrelse...0 m² Matr.nr. 9DV Rørvig By, Rørvig Henry Jakobsens Vænge Rørvig Rapport købt 11/ Rapport færdig 2/ Andel af matrikel dækket af plan... 1,00 Kontaktoplysninger Administrativ myndighed... Planer Kommunen Kommunale anlægsprojekter Har kommunalbestyrelsen givet bevilling til anlægsarbejder, der påvirker ejendommen fysisk eller medfører en udgift?... Nej Her oplyser kommunen om der for ejendommen er anlægsarbejder, hvortil kommunalbestyrelsen har givet anlægsbevilling, eller hvorom der er afsagt kendelse, som vil medføre, at ejendommen berøres fysisk, fx ved ekspropriation, eller medfører en udgift for ejeren. Oplysninger vedr. Kommunale anlægsprojekter er indhentet d. 2. marts 2015 Matr.nr. 9dv Rørvig By, Rørvig Har kommunalbestyrelsen givet bevilling til anlægsarbejder, der påvirker matriklen fysisk eller medfører en udgift?... Nej Bemærkning fra kommunen.. Vejdatabasen er ikke opdateret, hvorfor vi her kan oplyse at ejendommens adgangsforhold er: Privat fællesvej Kontaktoplysninger Administrativ myndighed... Kommunen Vand Aktuelle afløbsforhold Hvilke afløbsforhold er der registreret for ejendommen?... ngen afløbsforhold registreret For alle bebyggede ejendomme skal det oplyses, hvordan spildevand og regnvand bortledes. Der skelnes overordnet mellem om ejendommen er beliggende i eller udenfor et kloakeret område. Bebyggede ejendomme, der er beliggende i et kloakeret område kan inddeles efter om ejendommen ligger i et område, hvor regnvand (overfladevandet fra tage og befæstede arealer) og spildevand (køkken, toilet og bad mv.) ledes til to separate rørsystemer eller om alt bortledes i ét og samme rørsystem. Bebyggede ejendomme, der er beliggende udenfor et kloakeret område eller er udtrådt af kloakfællesskab, kan inddeles efter den måde spildevandet behandles. Oplysninger vedr. Aktuelle afløbsforhold er indhentet d. 11. februar 2015 Kontaktoplysninger Administrativ myndighed... Vand Kommunen Aktuel vandforsyning Hvilken type vandforsyning er der registreret for ejendommen?...ngen vandforsyning registreret Side 12 af 17

29 Oplysningen viser hvilken form for vandforsyning en ejendom er tilkoblet, fx alment eller privat alment vandforsyningsanlæg, brønd, vandindvindingsanlæg (egen boring), ikke alment vandforsyningsanlæg eller blandet vandforsyning. Oplysninger vedr. Aktuel vandforsyning er indhentet d. 11. februar 2015 Henry Jakobsens Vænge Rørvig Rapport købt 11/ Rapport færdig 2/ Kontaktoplysninger Administrativ myndighed... Vand Kommunen Grundvand - Drikkevandsinteresser Er ejendommen beliggende i et område med drikkevandsinteresser?... Ja Oplysningen viser, om ejendommen er beliggende indenfor et drikkevandsområde. Afhængig af drikkevandsområdets kategorisering kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. Oplysninger vedr. Grundvand - Drikkevandsinteresser er indhentet d. 11. februar 2015 Matr.nr. 9dv Rørvig By, Rørvig Er matriklen beliggende i et område med drikkevandsinteresser?... Ja Se kort for matriklen på Danmarks Miljøportal... Link Områder på matriklen: Type af område... Områder med drikkevandsinteresser Kontaktoplysninger Administrativ myndighed... Kommunen Side 13 af 17

30 Om ejendomsdatarapporten Henry Jakobsens Vænge Rørvig Rapport købt 11/ Rapport færdig 2/ Generelt om ejendomsdatarapporten En ejendomsdatarapport bestilles efter fremsøgning af en given ejendom. Derefter henter systemet bag ejendomsdatarapporten oplysninger i offentlige registre om den pågældende ejendom. Enkelte oplysninger hentes hos kommunen. Med en oplysning menes et svar på et spørgsmål og evt. et bilag. De hentede oplysninger præsenteres i ejendomsdatarapportens forskellige elementer: en rapport, en række bilag samt et appendiks, hvor der kan læses nærmere om oplysningerne, der indgår i ejendomsdatarapporten. Endelig præsenteres et overblik over svarene i ejendomsrapporten. Alle ejendomsdatarapportens elementer kan ses online eller hentes som dokument i en fil (pdf) til elektronisk visning eller udskrift. Du får besked pr /sms, når rapporten er komplet. Det kan tage op til ti dage at få svar fra kommunen vedrørende enkelte oplysninger. perioden fra rapporten er bestilt, til du modtager besked om, at rapporten er komplet, vil det fremgå af et hentet dokument, at ejendomsdatarapporten er en kke komplet rapport. Når alle svar er modtaget, vil ejendomsdatarapporten få status som Komplet og du kan hente en ny komplet rapport. Enkelte oplysninger i en ejendomsdatarapport må kun udleveres til ejendommens ejer eller en person, der har fået samtykke fra ejeren. Der kan derfor være oplysninger, som ikke fremgår af ejendomsdatarapporten. Dette dokument indeholder alle svar i ejendomsdatarapporten. Nedenfor kan du se en liste over de bilag, der kan hentes, hvis de eksisterer. Yderligere information om oplysningen findes i Appendiks. BBR-meddelelse Ejendomsskattebillet (kun for ejer eller de der har samtykke fra ejer) Vurderingsmeddelelse Tilstandsrapport (kun for ejer eller de der har samtykke fra ejer) Elinstallationsrapport (kun for ejer eller de der har samtykke fra ejer) Energimærke Kort over vejforsyning Jordforureningsattest Eftersynsrapport (kun for ejer eller de der har samtykke fra ejer) Ordforklaring - ejendomsoplysninger BBR-meddelelsen BBR-meddelelsen viser de oplysninger, kommunen har registreret om en ejendom i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Oplysningerne på BBR-meddelelsen er et udtryk for de faktiske forhold på ejendommen, også selvom de ikke nødvendigvis er lovlige. Ansvaret for oplysningernes rigtighed på BBRmeddelelsen ligger hos ejeren af ejendommen. Energimærkning Et energimærke er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand. En bolig, der sælges, skal have et gyldigt energimærke udarbejdet af en energikonsulent. Tilstandsrapport En tilstandsrapport er resultatet af en bygningsgennemgang foretaget af en beskikket bygningssagkyndig. Tilstandsrapporten er en samlet skriftlig vurdering af en boligs synlige skader og tegn på skader. Byggesag En byggesag vedrører nybyggeri, til/ombygning, ændret anvendelse eller nedrivning (hel eller delvis). Kommunen registrerer oplysninger om byggesagen i Bygnings- og Boligregistret (BBR), fx om byggeriets omfang, anmeldelse/ansøgning, tilladelser, påbegyndelse og fuldførelse. Visse byggesagstyper registreres ikke i BBR. Side 14 af 17

31 Byggeskadeforsikring Siden 1. april 2008 har professionelle bygherrer været forpligtet til at tegne en byggeskadeforsikring i forbindelse med nybyggeri af private helårsboliger. Forsikringspligten gælder fra 1. juli 2012 i nogle tilfælde også, når der etableres nye boligenheder i eksisterende byggeri. Hvis ejendommen er omfattet af byggeskadeforsikring, vil der være en eftersynsrapport for hhv. 1-års og 5-års eftersyn. Henry Jakobsens Vænge Rørvig Rapport købt 11/ Rapport færdig 2/ Olietanke Kommunen registrerer oplysninger om olietanke i Bygnings- og boligregisteret (BBR). Oplysningerne stammer typisk fra den af ejer eller bruger indsendte tankattest. Det bemærkes at olietankens registrering i BBR ikke i sig selv er en garanti for at tanken er lovlig. Der vises ikke oplysninger om tanke, der er fjernet fra ejendommen. Ejendomsskat (grundskyld) Ejendomsskat opkræves af kommunen. Grundskylden beregnes som en promillesats af den laveste af de to seneste grundværdi ansættelser. Promillesatsen varierer afhængig af kommunen. Derudover kan der i den samlede ejendomsskat indgå grundskyld vedr. stuehuse og landbrug samt forskellige dækningsbidrag. Ejendomsskattebillet En ejendomsskattebillet indeholder oplysninger om opkrævning af den ejendomsskat (grundskyld mv.), som ejeren er forpligtet til at betale til kommunen. Ejendomsskattebilletten kan også indeholde andre afgifter, der opkræves af kommunen. Det er dog forskelligt fra kommune til kommune, hvilke afgifter der opkræves via ejendomsskattebilletten. Ejendoms- og grundværdi Ejendomsvurderingen er et skøn, hvor SKAT fastsætter ejendomsværdi, grundværdi og evt. fradrag for forbedringer. Ejendomsvurderingen har betydning for ejendomsskatter (ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat). SKAT vurderer alle ejendomme 1. oktober hvert andet år. Vurderingsmeddelelse Ejendomsvurderingen, som fremgår af vurderingsmeddelelsen er et skøn, hvor SKAT fastsætter ejendomsværdi, grundværdi og evt. fradrag for forbedringer. Ejendomsvurderingen har betydning for ejendomsskatter (ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat). SKAT vurderer alle ejendomme 1. oktober hvert andet år i ulige år. Forfalden gæld til kommunen Forfalden gæld til kommunen er gæld (herunder lån), restance eller garanti, hvor det er kommunen, der er kreditor, eller hvor garantien er afgivet af kommunen. Der oplyses typisk om følgende former for gæld, restance eller lån: vand, vej, kloak, rensningsanlæg, el og varme. Huslejenævnssager alle kommuner findes et huslejenævn, som afgør de tvister, der opstår imellem lejere og udlejere i private lejeboliger. Nævnet skal indberette sager til Nævnsdatabasen. ndberetningen omfatter sager, som modtages i nævnet den 1. september 2012 og senere. Der kan være tale om verserende og/eller afgjorte sager om fx om huslejens størrelse. Arbejderbolig Arbejderboliger er ejendomme, hvor der er ydet statslån til køb af parcellen og opførsel af beboelsen. Lånet forfalder til ubetinget indfrielse ved ejerskifte, dog kan en efterlevende ægtefælle ansøge om gældsovertagelse. Der er bopælspligt for ejeren på ejendommen. Jordrente Ejere af ejendomme, der påhviler jordrenteforpligtelse, skal betale en halvårlig afgift på 2% af ejendommens kontante grundværdi til staten. Jordrenteforpligtelsen kan overtages af en køber af ejendommen. Jordrenteforpligtelsen kan endvidere afløses ved indbetaling af en afløsningssum. Statstilskud efter stormfald Staten kan efter ansøgning yde tilskud til oprydning eller gentilplantning af private fredskove, der er væltet som følge af storme. Tilskuddet gives kun til skovejere, som har tegnet en basisforsikring mod stormfald. Zonestatus Zonestatus kan være landzone, byzone eller sommerhusområde. Afhængig af zonestatus kan der være forskellige bestemmelser for anvendelse af ejendommen. landzone skal der fx søges om landzonetilladelse ved større byggeri, mens der i byzone ofte er lokalplaner, der fastsætter regler om bebyggelse og anvendelse af arealer. Side 15 af 17

32 Lokalplaner En lokalplan fastsætter regler om bebyggelse og anvendelse af arealer inden for planens område. Grundejerne må ikke bygge nyt, ændre anvendelse osv. i strid med en lokalplan. Kommunalbestyrelsen kan efter nabohøring dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Henry Jakobsens Vænge Rørvig Rapport købt 11/ Rapport færdig 2/ Varmeforsyning Oplysningen angiver, hvilken forsyningsform, der er til rådighed for området. Det kan fx være naturgas eller fjernvarme. Desuden oplyses om eventuel tilslutningspligt/forblivelsespligt til en forsyningsform samt om eventuelle forbud mod visse opvarmningstyper (typisk el). Vejforsyning Der leveres kort for området omkring ejendommen. Kortet viser med farvemarkering de veje, som vejmyndigheden har registreret som værende hhv. offentlige, privat fællesveje eller private/almene veje. Status for veje uden farvemarkering er ikke oplyst. Kontakt kommunen for oplysninger om disse. Kommunale anlægsprojekter Her oplyser kommunen, om der for ejendommen er anlægsarbejder, hvortil kommunalbestyrelsen har givet anlægsbevilling, eller hvor der er afsagt kendelse, som vil medføre, at ejendommen berøres fysisk, fx ved ekspropriation, eller medfører en udgift for ejeren. Hovedstadsområdets transportkorridorer Transportkorridorerne i hovedstadsområdet er arealer, der er reserveret til fremtidige motorveje og baner m.m. De er en del af den overordnede fysiske planlægning og har hjemmel i planloven. Det betyder, at de respektive grundejere ikke får erstatning for de begrænsninger, de får pålagt i denne sammenhæng. Hovedstadsområdet omfatter i denne forbindelse kommunerne i Region Hovedstaden, bortset fra Bornholms Regionskommune, samt Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Aktuelle afløbsforhold Her oplyses hvordan spildevand og regnvand bortledes fra ejendommen. Hvis svaret er Se detaljeret besvarelse, skal svaret ses i den ejendomsdatarapport, som kan ses online. Aktuel vandforsyning Her oplyses hvilken form for vandforsyning ejendommen er tilkoblet, fx alment eller privat alment vandforsyningsanlæg. Hvis svaret er Se detaljeret besvarelse, skal svaret ses i den ejendomsdatarapport, som kan ses online. Påbud/dispensationer vedr. vandindvindingsanlæg på ejendommen Kommunalbestyrelsen indberetter oplysninger af betydning for ejendomshandler med henblik på offentliggørelse og videregivelse af visse oplysninger på vandforsyningslovens område til den fælles offentlige database for geologi, grund- og drikkevand, Jupiter. Grundvand - Drikkevandsinteresser Oplysningen viser, om ejendommen er beliggende indenfor et drikkevandsområde. Afhængig af drikkevandsområdets kategorisering kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. Grundvand - Nitratfølsomme indvindingsområder Oplysningen er etableret for at beskytte drikkevandet mod nitratforurening. Hvis ejendommen er beliggende indenfor et nitratfølsomt indvindingsområde, kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. Jordforureningsattest Danmarks Miljøportals jordforureningsattest viser oplysninger om jordforurening for matriklen. Attesterne dannes ud fra regionernes og kommunernes oplysninger om jordforurening. Kortlagt jordforurening Kortlagt jordforurening kan være betegnet som kortlagt på hhv. vidensniveau 1 (V1) og/eller vidensniveau 2 (V2) i henhold til lov om forurenet jord. Oplysningen fremgår også af jordforureningsattesten. Lettere jordforurening Byzoneområder klassificeres som udgangspunkt som lettere forurenet. Det kaldes områdeklassificering. Områdeklassificeringen er dog ikke nødvendigvis altid sammenfaldende med byzonen. Eventuel konkret viden om ejendommen vedr. lettere forurening vil fremgå under Anden viden. Hvis ejendommen er omfattet af lettere forurening, kan der være anmeldepligt ved større jordflytning. Side 16 af 17

33 Fredskov Når en skov er fredskovspligtig, betyder det, at den, der ejer skovarealet, til enhver tid har pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Med fredskovspligten følger desuden en række regler, der tilsammen sikrer den langsigtede skovdyrkning. Henry Jakobsens Vænge Rørvig Rapport købt 11/ Rapport færdig 2/ Majoratsskov følge skovloven skal majoratsskov bevares under samme ejer. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at ophæve majoratsskovnoteringen på hele eller dele af skoven. Beskyttet natur Beskyttet natur kan være beskyttede naturtyper eller vandløb jf. naturbeskyttelsesloven 3. Hvis ejendommen er beliggende indenfor et område med beskyttet natur, kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. nternationale naturbeskyttelsesområder nternationale beskyttelsesområder er opdelt i hhv. Ramsarområder, Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder. Hvis ejendommen er beliggende indenfor et område med internationale beskyttelsesområder, kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. Landbrugspligt Der er som udgangspunkt landbrugspligt på alle ejendomme, der er over 2 ha ( m²). Når en ejendom er noteret med landbrugspligt, er den omfattet af landbrugslovens regler. Det betyder, at der gælder særlige regler for disse ejendomme f.eks. ved køb og salg. Der er ikke noget krav om, at en ejendom med landbrugspligt skal anvendes til landbrug eller lignende. Naturperler Naturperler er særligt værdifulde og svært tilgængelige græs- og naturarealer, der er beliggende indenfor særligt følsomme landbrugsområder (SFL). Hvis der er naturperler på ejendommen, kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. Skovbyggelinjer Skovbyggelinjen er en zone på 300 m omkring skove. Skovbyggelinjen gælder for alle offentlige skove og for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha nden for byggelinjen er der forbud mod at bygge. Sø- og åbeskyttelseslinjer Søbeskyttelseslinjen har til formål at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. nden for beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, dvs. at der ikke må placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l. Kirkebyggelinjer Kirkebyggelinjen er en 300 m beskyttelseszone målt fra kirkebygningen. Den skal sikre, at der ikke opføres bebyggelse over 8,5 m, som virker skæmmende på kirken. Klitfredningslinje Klitfredningslinjen er en 300 meter beskyttelseszone langs den jyske vestkyst ved Skagerrak og Vesterhavet. Det er ikke tilladt at ændre tilstanden af klitfredede arealer eller at udøve aktiviteter, der kan føre til øget risiko for sandflugt. Strandbeskyttelseslinje åbne landskaber ligger strandbeskyttelseslinjen typisk 300 m fra kysten. bebyggede områder typisk 100 m eller mindre fra kysten. nden for en strandbeskyttelseslinje må der blandt andet ikke placeres bebyggelse som fx bygninger, skure, campingvogne og master eller foretages ændringer i terrænet, tilplantning eller hegning. Beskyttede sten- og jorddiger Oplysningen omfatter sten- og jorddiger, som er beskyttet mod tilstandsændringer, jf. museumsloven. Oplysningen er vejledende og må derfor ikke anvendes til at afgøre, om der er beskyttede diger i et område. Miljøsag Her angiver kommunen om der er relevante, igangværende miljøsager på ejendommen. Miljøsager er sager, der behandles i kommunen efter reglerne i lov om forurenet jord og lov om vandforsyning. Side 17 af 17

34 Modtager Ejendommens beliggenhed: Matrikelbetegnelse: Ejendomsværdi Fradrag i grundværdi for forbedringer ODSHERRED KOMMUNE Ejendomsskattekontoret Borgerservice Nyvej Højby Del af grundværdi der beskattes i anden kommune Grundværdi B Fritagelse for grundskyld til kommunen Dækningsafgiftspligtig forskelsværdi EKSP.: MANDAG TL ONSDAG TORSDAG Fredag TELEFONNR.: FAXNR.: [email protected] Yderligere information om kommunen kan findes på Udskrevet den: 11/ Debitornummer: Moms-nr.: Kommunenr.: xxx xx xxxxxx xx xx Vurderet areal: Vurderingsår: Henry Jakobsens Vænge 7, (01/ ) RØRVG BY, RØRVG 9dv Stuehusgrundværdi Grundskatteloftværdi Ejendomsnr.: Fritaget dækningsafgiftspligtig forskelsværdi Skatter og afgifter m.m. af fast ejendom Specifikation Beløb KOMMUNE promille af grundlag Grundskyld 34,000 : /01-31/ ,60 Side 01 af 01 Heraf moms ROTTEBEKÆMPELSE 5,55 Dækket af kontonr.: ,15 MERVÆRDAFGFT/MOMS, er beregnet med 25%: Afgiften af de enkelte rater kan for momsregistrerede først medregnes som indgående afgift på faktureringstidspunktet. Rate ALT Forfaldsdato Sidste rettidige indb.dag Fakturadato Ratebeløb Moms beløb 01 01/ / ,00 01/ , / / ,00 01/ ,00 KMD OGCG udg Såfremt det forfaldne beløb ikke er betalt senest sidste rettidige indbetalingsdag, søges det inddrevet ved udlæg. Ved for sen indbetaling påløber renter og evt. gebyr, som sædvanligvis opkræves på næste års skattebillet. Renter beregnes fra forfaldsdato. Oplysninger om renter og restgæld for lån vil blive videregivet til SKAT.

35 ODSHERRED KOMMUNE Ejendom og Byggeri BBR-Meddelelse (Udskrift af oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret) Afsender ODSHERRED KOMMUNE Ejendom og Byggeri NYVEJ 22, 4573 HØJBY Modtager: Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Ejendommens beliggenhed: Henry Jakobsens Vænge 7 (vejkode: 903), 4581 Rørvig BBR-Meddelelse rekvireret via OS Fejl eller mangler i udskriften bedes meddelt til kommunen via hjemmesiden adressen [email protected] eller telefonnr Oplysninger om grunde Adresse: Henry Jakobsens Vænge 7 (vejkode: 903), 4581 Rørvig Ejerforhold: Den kommune, hvori ejendommen er beliggende Matrikelnr. Ejerlav 9dv RØRVG BY, RØRVG BBR Ejendommens beliggenhed: Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Side: Henry Jakobsens Vænge 7 (vejkode: 903), 4581 Rørvig /2

36 BBR Ejendommens beliggenhed: Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Side: Henry Jakobsens Vænge 7 (vejkode: 903), 4581 Rørvig /2

37 Din pligt som ejer Det er vigtigt, at du gennemgår din BBR-meddelelse og kontrollerer, at alle oplysninger er rigtige. Det er nemlig dit ansvar som ejer, at oplysningerne om din ejendom i BBR er korrekte. Kommunen har mulighed for at udstede en bøde på op til 5000 kr., hvis du ikke har indberettet oplysninger til BBR rettidigt, eller hvis du har opgivet urigtige oplysninger. Bøde kan fx komme på tale, hvis man som ejer, undlader at informere kommunen om eksisterende bygninger eller indretning til beboelse i kælder eller tagetage. Det er derfor særligt vigtigt, at du som ejer sikrer dig, at antallet og størrelsen af bygninger og boliger på din ejendom er i overensstemmelse med de registrerede forhold. Kommunen har lov til at kontrollere de oplysninger, du giver til BBR. Kontrollen kan ske ved et anmeldt besøg på ejendommen eller ved registersamkøring med eksterne kilder, fx folkeregistret eller luftfotos. ndberetningspligten gælder også i forbindelse med byggesager. Du bør være særligt opmærksom på: Opførelsesår Om- og tilbygningsår Bebygget areal Antal etager Samlet boligareal Samlet erhvervsareal Areal af udnyttet tagetage Areal af udestue Tagdækningsmateriale Energiforsyning Du skal derimod ikke indberette til BBR, hvis du f.eks. totalrenoverer dit køkken eller udlejer et værelse. Når du køber et hus skal du være opmærksom på, at oplysningerne ofte stammer fra den tidligere ejer. Det er derfor vigtigt, at du som køber kontrollerer oplysningerne grundigt i forbindelse med ejerskifte. Fejl eller mangler i registreringen skal meddeles kommunen inden 4 uger. BBR registrerer din ejendom på mange niveauer. De 3 vigtigste er: Din grund er normalt det samme som din matrikel. særlige tilfælde, typisk ved landbrugsejendomme kan grunden bestå af flere matrikler, der fysisk ligger ved siden af hinanden og juridisk er samnoteret i Matriklen. Dine bygninger kan være alt fra et redskabsskur til et butikscenter. de tilfælde, hvor en bygning ikke har samme ejer som grunden oplyses dette. En enhed bruges i BBR som betegnelsen for boligen i et enfamilieshus, en lejlighed eller for en erhvervsenhed. Det samlede antal og arealet af hver enkelt enhed, der benyttes til beboelse SKAL oplyses til kommunen. Er der fejl i arealangivelsen, er du som ejer ansvarlig for fejlen. Kommunen har også mulighed for at registrere tekniske anlæg, varmepumper, gylletanke m.v. i eller på din grund eller inde i din bygning. Retningslinjerne for registrering af sådanne oplysninger kan variere lidt fra kommune til kommune. Har du spørgsmål, eller rettelser til din BBR-meddelelse skal du altid kontakte din kommune. mange tilfælde kan det være en god idé at orientere sig i reglerne på forhånd på Arealerne på BBR-meddelelsen Arealet er en vigtig del i beregningen af ejendomsværdiskatten. De registrerede arealer er alle bruttoarealer, som måles til ydersiden af ydervæggene læs mere på Det bebyggede areal svarer normalt til stueetagens areal. bygninger med forskudte etager opmåles det bebyggede areal som bygningens udbredelse set oppefra. Det samlede bygningsareal opgøres som arealet af samtlige etager, eksklusiv areal af eventuel kælder og tagetage. Tagetagens samlede areal opgøres som det areal, der udnyttes og det areal, der kunne udnyttes til bolig eller erhverv. Arealet måles som i bygningsreglementet i vandret plan 1,5 m over færdigt gulv til den udvendige side af tagbeklædningen. Udnyttet areal i tagetagen opgøres som den del af tagetagens areal, som faktisk udnyttes til beboelse eller erhverv. Kælderarealet opgøres samlet for hele kælderetagen. Arealerne opdeles i den del, som anvendes til boligformål og i den del, der anvendes til erhvervs- eller institutionsformål m.v. Det samlede boligareal opgøres som arealet af samtlige beboelsesrum inkl. areal i entré, gang, badeværelse, toilet og køkken. arealet medregnes udnyttet areal i eventuel tagetage og areal af kælderrum, der må anvendes til beboelse, dvs. opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesrum. Om sammenhængen mellem de forskellige arealangivelser gælder således fx for et parcelhus uden kælder, der alene anvendes til beboelse, at boligarealet svarer til det samlede bygningsareal plus eventuel udnyttet tagetage. Er der i en bygning to eller flere lejligheder, fordeles adgangs- og trappearealer ligeligt mellem de enkelte lejligheder. Specielt om areal af ejerlejlighed skal du være opmærksom på, at BBR s boligareal som opgjort ovenfor ofte vil afvige fra det tinglyste areal. Det skyldes, at arealerne opgøres efter forskellige principper. Ejerlejlighedens samlede areal vil svare til summen af areal til beboelse og areal til erhverv. Vejledning til BBR-meddelelse Vers. 1.6

38 Oversigt over BBR-oplysninger Anvendelse Materialer Afløbsforhold Andet Helårsbeboelse Stuehus til landbrugsejendom. Fritliggende enfamiliehus. Række-, kæde- eller dobbelthus. Etageboligbebyggelse. Kollegium. Døgninstitution. Anden bygning til helårsbeboelse. Produktions- og lagerbygninger i forbindelse med Landbrug, industri, offentlige værker og lign. Landbrug, skovbrug, gartneri, råstofudvinding m.v. ndustri, fabrik, håndværk m.v. El-, gas-, vand- eller varmeværker, forbrændingsanstalter m.v. Anden bygning til landbrug, industri m.v. Handel, kontor, transport og service Transport- og garageanlæg, stationer, lufthavne m.v. Kontor, handel, lager, herunder offentlig administration. Hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden service virksomhed. Anden bygning til transport, handel m.v. nstitutioner og kultur Biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke og lign. Skole, undervisning og forskning. Hospital, sygehjem, fødeklinik, offentlige klinikker m.v. Daginstitutioner m.v. Anden institution. Fritidsformål Sommerhus. Feriekoloni, vandrehjem m.v. bortset fra sommerhus. drætshal, klubhus, svømmehal m.v. Kolonihavehus. Anden bygning til fritidsformål. Mindre bygninger til garageformål, opbevaring m.v. Garage til et eller to køretøjer. Carport. Udhus. Køkken, toilet og afløb Toiletforhold Antal vandskyllende toiletter i boligeller erhvervsenhed. Vandskyllende toilet udenfor enheden. Anden type toilet udenfor enheden eller intet toilet i forbindelsen med enheden. Badeforhold Antal badeværelser i enheden. Adgang til badeværelser. Hverken badeværelser eller adgang til badeværelser. Køkkenforhold Eget køkken (med afløb og kogeinstallation). Adgang til fælles køkken. Fast kogeinstallation i værelse eller på gang. ngen fast kogeinstallation. Ydervæggenes materialer Mursten (tegl, kalksten, cementsten). Letbeton (lette bloksten, gasbeton). Fibercement, asbest (eternit el. lign). Fibercement, asbestfri. Bindingsværk (med udvendigt synligt træværk). Træbeklædning. Betonelementer (Etagehøje betonelementer). Metalplader. PVC. Glas. ngen. Andet materiale. Tagdækningsmateriale Built-up (fladt tag, typisk tagpap). Tagpap (med taghældning). Fibercement, herunder asbest (bølge eller skifereternit). Cementsten. Tegl. Metalplader. Stråtag. Fibercement (asbestfri). PVC. Glas Grønt levende tag (Grønne tage) Andet materiale Asbestholdigt materiale Asbestholdigt ydervægsmateriale. Asbestholdigt tagdækningsmateriale. Asbestholdigt ydervægs- og tagdækningsmateriale. Kilder til bygningens materialer. Oplyst af ejer. Oplyst af teknisk forvaltning. Oplyst af andre. Bygningen er maskinelt oprettet. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning. Opvarmningsforhold Varmeinstallation Fjernvarme/blokvarme. Centralvarme fra eget anlæg etkammerfyr. Ovne (Kakkelovne, kamin, brændeovn o. lign.) Varmepumpe. Centralvarme med to fyringsenheder (fast brændsel, olie eller gas). Elovne, elpaneler. Gasradiatorer. ngen varmeinstallationer. Blandet (kræver specifikation på enhedsniveau). Opvarmningsmiddel Elektricitet. Gasværksgas. Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas). Fast brændsel (kul, brænde mm.) Halm. Naturgas. Andet. Supplerende varme kke oplyst. Varmepumpeanlæg. Ovne til fast brændsel (brændeovn o.lign.) Ovne til flydende brændsel. Solpaneler. Pejs. Gasradiator. Elovne, elpaneler. Biogasanlæg. Andet. Bygningen har ingen supplerende varme. Afløbskoder gammelt kodesæt Kodesættet benyttes for eksisterende forhold, ved enhver ændring skal nyt kodesæt benyttes: Afløb til offentligt spildevandsanlæg. Afløb til fælles privat spildevandsanlæg. Afløb til samletank. Afløb til samletank for toiletvand og mekanisk rensning af øvrigt spildevand. Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg (med tilladelse). Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg (uden tilladelse). Mekanisk rensning med privat udledning dir. til vandløb. Mekanisk og biologisk rensning. Udledning direkte uden rensning til vandløb, søer eller havet. Andet. Afløbskoder nyt kodesæt Der er indført mange nye afløbskoder i BBR. De nye koder skal benyttes ved alle fysiske ændringer i afløbsforholdene på en ejendom. Kommunen har dog også ret til på eget initiativ at konvertere koden, uden der er sket fysiske ændringer i forholdene. Det nye kodesæt er hierarkisk inddelt, således at det vigtigste kriterium er om ejendommen er tilsluttet et kloaknet eller om ejendommen ligger i det åbne land. Ejendomme, der er tilsluttet et kloaknet, inddeles efter om spildevandet (typisk fra køkken, bad og toilet) ledes ned i samme kloak som regnvandet (overfladevandet fra tage og befæstede arealer), eller om de behandles hver for sig. Ejendomme, der ligger i det åbne land, inddeles efter den måde spildevandet behandles. Der er i BBR mulighed for at registrere, hvilke renseklasser det lokale renseanlæg overholder. Renseklassen kan være O, OP, SO eller SOP, idet O er en forkortelse for organisk stof, P for Phosphat og S for Sulphat. OP betyder så, at rensningen både omfatter organisk stof og Phosphat, osv. Det er ikke altid, at alle bygninger på en ejendom har ens afløbsforhold. så fald kan forholdene registreres individuelt på den enkelte bygning. En fuldstændig oversigt over afløbskoder i BBR og en vejledning hertil kan findes på Boligtype Egentlig beboelseslejlighed. Blandet erhverv og bolig med eget køkken. Enkeltværelse. Fællesbolig eller fælleshusholdning. Sommer-/fritidsbolig. Andet. Offentlig støtte Almen familiebolig. Støttet privat udlejningsbolig. Støttet privat andelsbolig. Almen ungdomsbolig. Støttet privat ungdomsbolig. Almen ældrebolig. Almen plejebolig. Midlertidig oprettelse/fuldførelse kke midlertidig oprettet. Midlertidig oprettet. Midlertidig fuldført. Fredning Fredet iht. til bygningsfredningsloven. Som ovenfor men med tinglyst. bevaringsbestemmelser jf. lovens 15. Tinglyst bevaringsdeklaration men, bygningen ikke fredet. På middelalderlige bygningsdele er der tinglyste fredningsbestemmelser. ndeholder middelalderlige bygningsdele. Bygningen og dens umiddelbare omgivelser er fredet iht. til bygningsfredningsloven. Som ovenfor, men med tinglyst bevaringsdeklaration. Bevaringsværdig. Medtaget i registrant, bevaringsplan mm. Ejerforhold Privatperson(er) eller interessentskab. Almennyttigt boligselskab. Aktie-, anparts- eller andet selskab. Forening, legat eller selvejende institution. Privat andelsboligforening. Kommunen (beliggenhedskommune). Kommunen (anden kommune). Region. Staten. Andet, moderejendom for ejerlejligheder. Vandforsyning Alment vandforsyningsanlæg (tidligere offentligt). Privat, alment vandforsyningsanlæg. Enkeltindvindingsanlæg (egen boring). Brønd. kke alment vandforsyningsanlæg (forsyner < 10 ejendomme). ngen vandforsyning. Kilde til bygningsarealer Oplyst af ejer. Oplyst af teknisk forvaltning. Oplyst af andre. Bygningen er maskinelt oprettet. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning. Vejledning til BBR-meddelelse Vers. 1.6

39 Udskriv Side 1 af Du har søgt på: Kommune: Odsherred, Ejerlav: Rørvig By, Rørvig, Matrikel: 9dv Dato: Regionen har ingen oplysninger om jordforurening på den søgte matrikel. Vi har ikke afsluttet den systematiske indsamling af oplysninger om forurenende aktiviteter på grunde i regionen. Region Sjælland er ansvarlig for, at ovenstående oplysninger om jordforurening er korrekte.

40 Kopi af matriklens oplysninger ajourført indtil Ejendomskort Matr.nr.: Ejerlav: Ejerlavskode: 9dv Rørvig By, Rørvig Kommunekode: Kommune: Målforhold: 0306 Odsherred Kommune 1: d 9av cy 9cv 53a 9cx 9dx 9dv 9a 9dp 9dq 9du 9dk 9ce 9dr 9dt 9dh 9ds 9cf 9ci Ejendomskort Copyright Kort & Matrikelstyrelsen Detaljerede oplysninger om ejendommen fremgår af side 2.

41 Kopi af matriklens oplysninger ajourført indtil Ejendomskort side Matr.nr.: Ejerlav: Ejerlavskode: 9dv Rørvig By, Rørvig Følgende matr.nre. er en samlet fast ejendom med noteringstype: Matr.nr. Areal m² Vejareal m² Vandareal m² F Journalnr. Ændringsdato Rørvig By, Rørvig (160953) 9dv U okt-2009 alt: 1 matr.nr(e) med et samlet areal p å : 1176 m² Oplysning om jordforurening kan ses her:

42 Kort over vejforsyning Vejforsyning omkring matr.nr. 9dv, Rørvig By, Rørvig Oplysninger om vejforsyning er indhentet d. 11. februar Signaturforklaring vedr. vej-/stistatus: Offentlig Privat fælles Privat/almen Matrikelnummer Kortet viser med farvemarkering de veje og stier, som vejmyndigheden har registreret som værende hhv. offentlige, private fælles eller private/almene. Status for veje/stier uden farvemarkering er ikke oplyst. Kontakt kommunen for oplysning om disse.

43 Den , kl. 16:27 Jordforureningsattest Denne jordforureningsattest er baseret på de informationer, der er registreret i den fællesoffentlige landsdækkende database på jordforureningsområdet, DKjord. Attesten er baseret på en søgning om en specifik matrikel. attesten bruges også begrebet "lokalitet", der kan dække over flere matrikler eller eventuelt en mindre del af en matrikel. Der er flere oplysninger omkring lokaliteten, som ikke nødvendigvis også gælder for matriklen. Se derfor på kortmaterialet, hvor meget af matriklen der berøres af lokaliteten. Attestens kort er baseret på data fra Danmarks Arealinformation og Geodatastyrelsen. Ansvaret for de registrerede data ligger hos regionen og kommunen, hvor den aktuelle matrikel er beliggende. Bemærk, at denne attest omhandler alene oplysninger om jordforurening. Der er søgt på følgende matrikel: Ejerlavsnavn Matrikelnummer Region Kommune Rørvig By 9dv Region Sjælland Odsherred Kommune Kort Placeringen af den søgte matrikel kan ses nedenfor (her kan de også se om der er jordforureninger i nærheden af det søgte). Forureningsstatus Matrikel status: Matriklen er ikke kortlagt. Region Sjælland har for nuværende ingen oplysninger om jordforurening på den pågældende matrikel. Matriklen er ikke omfattet af områdeklassificering. Danmarks Miljøportal, Rentemestervej 8, 2400 København NV, cd7d2c0e-92ea-4b72-91fa-c177e0e0ae6b Side 1 af 3

44 Den , kl. 16:27 Kontaktoplysninger Region Sjælland Adresse Mail Web Bemærkning Odsherred Kommune Adresse Mail Web Bemærkning Alleen 15, 4180 Sorø Man bør tillige foretage en søgning på Region Sjællands hjemmeside Jordforurening da der her findes oplysninger om lokaliteter, der er under sagsbehandling. Disse lokaliteter kan først findes på Danmarks Miljøportal når der er truffet en afgørelse for lokaliteten Nyvej Højby Hvis din grund ikke er omfattet af områdeklassificering i denne attest, kan det skyldes at din kommune endnu ikke har gjort data tilgængelige på Danmarks Miljøportal eller at data ikke er opdateret. Bilag Jordforurening, V1 Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 1 (V1), hvis der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet. Jordforurening, V2 Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2 (V2), hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, Nuancering Nuancering af kortlægning på V2, på baggrund af den risiko, den kortlagte forurening udgør eller kan udgøre for den aktuelle anvendelse til boligformål Udgået Efter Kortlægning Forureninger, som har været kortlagt på vidensniveau 1 eller 2, men som er udgået af kortlægningen Udgået Før Kortlægning Lokaliteter, hvor der er foretaget en oprensning så de ikke bliver kortlagt som forurenet (V2). Desuden findes der lokaliteter i denne kategori, hvor det har været vurderet om de skulle kortlægges som mulig forurenet (V1) men hvor lokaliteten frikendes på baggrund af de historiske oplysninger. Områdeklassificering Område, hvor jorden antages at være lettere forurenet, udpeget jf. jordforureningslovens 50a. Byzone Danmarks Miljøportal, Rentemestervej 8, 2400 København NV, cd7d2c0e-92ea-4b72-91fa-c177e0e0ae6b Side 2 af 3

45 Den , kl. 16:27 klassificeres som udgangspunktet som område, hvor jorden antages at være lettere forurenet. Oplysning om områdeklassificering stammer fra en tegning af matriklen på kort. Der kan i enkelte tilfælde være en unøjagtighed i denne matrikeltegning, som dermed kan overlappe en anden matrikel og påvirke informationer herpå. Hvis attesten indeholder oplysning om områdeklassificering, inkl. analysefrie områder, som forekommer ukorrekt, så få gerne overblik over matriklen på Ellers kan den aktuelle kommune kontaktes. Danmarks Miljøportal, Rentemestervej 8, 2400 København NV, cd7d2c0e-92ea-4b72-91fa-c177e0e0ae6b Side 3 af 3

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74 PLAN OG UDVKLNG LOKALPLAN nr Rørvig By november 2011

75 ODSHERRED KOMMUNE Lokalplan er udarbejdet af Byplankonsulent, arkitekt MAA Claus Lorange Christensen ApS, Sorø, i samarbejde med Plan og Udvikling, Odsherred Kommune. Fra debatten Byrådet modtog 45 bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser til lokalplanforslaget, heraf 2 underskriftsindsamlinger. Bemærkningerne gav anledning til at ændre planen ved den endelige vedtagelse den 29. november 2011 især på følgende punkter: Ferieboliger ved Oldermandsvej/Holstvænget udgår. Område L2 til jordbrugsparceller udgår. Tilbageførslen af område K til landzone udgår. Område D er opdelt, og bebyggelsesprocent på 50 tillades kun på grunde i den centrale del af Toldbodvej (område D1). Teksten, tegninger og kort vedrørende Lodsoldermandsgården er blevet præciseret. Kulturarvsstyrelsen har fundet, at hensynet til den fredede Lodsoldermandsgård er tilgodeset. Byggefelt 3 på Lodsoldermandsgården er udtaget af planen. Byggefelter (b) og (c) på havnen er udvidet. Desuden er der givet mulighed for bedre badefaciliteter. Husene i Strædet 16 (matr. nr. 16l) og Toldbodvej 50 (matr. nr. 19p) er ikke længere udpeget som bevaringsværdige. Der er tilføjet bestemmelser om antenner og paraboler i områderne A, B, C og D. ndhold REDEGØRELSE Baggrund for lokalplanen Eksisterende forhold Om lokalplanens indhold Forholdet til anden planlægning Forholdet til anden lovgivning mv. Tekniske forhold Tilladelse fra anden myndighed Midlertidige retsvirkninger LOKALPLANENS BLAG Bilag 1, Krav og vejledning vedr. bygningers ydre fremtræden Bilag 2: Farvekort LOKALPLANENS BESTEMMELSER HOVEDAFSNT Overordnede bestemmelser Område A, Sydlig og østlig del af den gl. landsby Områderne B1-B4, De ældre boligområder Område C, Rørvig centerområde Områderne D1-D3, Blandet bolig og erhverv på Toldbodvej Områderne E1-E4, De nyere boligområder Område F, Offentlige formål med boliger Område G, Erhvervsområde Område H, Konference- og kursuscenter Område, Lodsoldermandsgården mv. Område J, Havnen Område L, Byudviklingsområde Vedtagelse LOKALPLANENS KORTBLAG Kortbilag 1 - Matrikelkort med lokalplangrænser Kortbilag 2 - Administrationskort og delområder Kortbilag 3 - Bevaringsværdige bygninger Kortbilag 4 - Særlig bevaringsværdig bevoksning og forslag til nye træer Kortbilag 5 - llustration for centerområdet Kortbilag 6 - Område J, havnen KOMMUNEPLANTLLÆG nr Kortbilag 7 - Nye rammeområdeafgrænsninger 2

76 Odsherred Kommune Lokalplan nr Redegørelse Hvad er en lokalplan? en lokalplan kan Byrådet fastlægge bindende bestemmelser for et område, for eksempel om: anvendelse udstykning veje og stier placering og udformning af bygninger herunder materialeanvendelse og farver bevaring af bygninger og landskabstræk udlæg af friarealer beplantningsforhold fællesanlæg overførsel fra landzone til byzone. Lov om planlægning fastlægger, at der skal udarbejdes en lokalplan inden et større anlægsarbejde eller byggeri sættes i gang eller en større nedrivning gennemføres. Der skal også udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens gennemførelse. Byrådet kan herudover altid fastlægge nærmere bestemmelser for et område i en lokalplan. En lokalplan skal fremlægges til offentlig høring i mindst 8 uger, inden den kan vedtages endeligt. denne periode har alle mulighed for at fremsætte indsigelser, bemærkninger eller ændringsforslag, og har herved mulighed for at påvirke planens kvalitet og indhold. Byrådet skal tage stilling til modtagne skriftlige indlæg fra borgere m.fl. inden lokalplanen kan vedtages endeligt. Herefter indberettes og indsættes lokalplanen på PlansystemDK. En lokalplan må ikke stride imod landsplanlægningen eller kommuneplanen. Hvis der viser sig behov for afvigelser, skal der foreligge et kommuneplantillæg før lokalplanen kan vedtages endeligt. Lokalplaner kan betegnes som grundstenen i det danske planlægningssystem. De virkeliggør kommuneplanens arealregulerende indhold, så de bliver juridisk bindende overfor den enkelte grundejer. Om kort og illustrationer Kommunens konsulent står for lokalplanens kortbilag, en del af illustrationerne og de fleste fotos. lokalplanredegørelsen er brugt GS-kort med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Bevaringsforeningen for Rørvig Sogn har venligst stillet illustrationer og ældre fotos til rådighed, bl.a. fra bogen Det gamle Rørvig. Det gælder også de gamle s/h-fotos, der er anvendt i SAVE-registranten. lokalplanens Bilag 1 indgår en vejledende gavltegning fra bogen Om byggeskik og vedligeholdelse, udgivet af Miljøministeriet Lokalplanens Bilag 1 og 2 er indsat efter lokalplanredegørelsen, inden lokalplantekst en og kommuneplantillægget. 3

77 Redegørelse Lokalplan nr Odsherred Kommune Redegørelse Baggrund for lokalplanen Denne lokalplan for Rørvig skyldes behovet for en ny og sammenfattet plan, som kan optimere administrationsgrundlaget for byens bevaring og videre udvikling for bosætning og turisme. Odsherred Kommuneplans intentioner for Rørvig har hermed kunne konkretiseres, og der er fulgt op på Rørvig Foreningsråds ønske om en plan, der vægter byens miljø og bygningskultur højt. Eksisterende forhold Her beskrives Rørvigs udvikling og nuværende forhold med en karakteristik af byens kvarterer, hvis grænser - som de er defineret i planen - ses på Kortbilag 2. Lokalplanen omfatter Rørvig by med ca beboere. Områdets mange turistfaciliteter, den hyggelige havn og landsbymiljøet er væsentlige aktiver for de mange gæster og ferierende om sommeren. Rørvig opstod oprindeligt som agrar landsby, men livsbetingelserne beroede også på søfart, lodseri og fiskeri. Byen udvikledes gradvist mod anløbsstedet, hvor havnen nu ligger. Hen mod slutningen af 1800-tallet blev området opdaget som et attraktivt feriested og det satte skub i udviklingen. Rørvig står i dag med en vifte af lav bebyggelse: gamle landsbyhuse, nyere parcelhuse, række- og dobbelthuse og sommerhuse. Syd for den gl. landsby ses de første bygninger i en udstykning til boliger og erhverv. byen er der bl.a. bibliotek, børneinstitution og et ældrecenter. Turisme giver grundlag for handelsliv, pensioner, spisesteder og servicevirksomheder, der fortrinsvis ligger i landsbyen, langs Toldbodvej og på havnen. Mange småveje og stier skaber gode og oplevelsesrige forbindelser i byen, hvor der kun få steder er fortove. Størstedelen af byen ligger i jævnt og fladt terræn.grønne hegn, træer o.a. bevoksning beriger miljøet. Den gamle landsby (Delområder A og C) Den gamle Rørvig landsby markerer sig med krumme gader og stræder og mange velbevarede bygninger, hvoraf nogle er flere hundrede år gamle. Rørvig Mølle ligger markant på bakken ved byens sydlige grænse. Landsbyens oprindelige gårde lå side om side tallet blev nogle af de udflyttede og nedrevne gårde afløst af værksteder, butikker og boliger til håndværkere, skipperfamilier, lodser og fiskere. Udviklingen gav en åben bebyggelsesstruktur med store haver og tofter imellem husene - et træk, der pga. beskedent nybyggeri sås langt op i 1900-tallet. Ofte ligger de smalle, stråtækte længehuse parallelt med og tæt på gaden - normalt ret beskedne i højden erne blev en del af landsbyens store haver udstykket til parcelhuse i tidens trend. En del nyere bygninger er arkitektonisk indpasset bedre i det gamle landsbyområde, og her ligger endnu ca. 10 ubebyggede grunde. landsbyen ses der mange karakterfulde træer og 4

78 Odsherred Kommune Lokalplan nr Redegørelse Luftfoto fra ca bevoksning, men der er også oplagte steder, hvor ny beplantning kan berige miljøet. De krogede veje er bevaret for samfærdsel (uden fortove) en del steder med unødigt store asfaltarealer. gaderne ses smalle græsrabatter langs ejendomsskel, som mange steder markeres af et stengærde, evt. suppleret med lav bevoksning. Mens der i område A stort set kun er fritliggende boliger rummer område C også lejligheder, butikker, restaurant, servicestation og andet. Vestergade med gamle landsbyhuse Østergade med butikker Herover: Geodætisk nstituts målebordsblad T.v.: Kort over Rørvig byes Jorder, målt (Kort- og Matrikelstyrelsen). Udflyttede gårde er svagt markeret. 5

79 Redegørelse Lokalplan nr Odsherred Kommune Byens eneste supermarked ligger i en stor bygning i Smedestræde. Vestergade er der et lille bibliotek. Trods store ændringer gennem tiden er de gamle bygninger og træk fra byens opståen og udvikling i 1800-tallet stadig de mest betydningsfulde i miljøet og de udgør en usædvanlig koncentration af kulturarvsværdier, som det er vigtigt at værne om med stor omhu. Toldbodvej og de ældre boligområder (Delområder B1-B3 og D) Det var i disse områder byudviklingen primært fandt sted i første halvdel af 1900-tallet. ndtil da var der kun spredt bebygget langs Toldbodvej. Den markante Rørvig Kro på Toldbodvej Rørvigs tiltrækning som feriested gav grobund for byggeri af pensionater, hoteller og sommerbeboelser, og deraf fulgte et behov for flere boliger til håndværkere og andre faste beboere. Motiv fra Fjordvænget med boliger og sommerhuse Langs fjorden blev der bygget på attraktive grunde, og området er gradvis fortættet med bygninger på småveje og stadig mindre grunde. Endnu ses dog store, beskedent udnyttede, grunde i området - primært øst for Oldermandsvej. Mange bygninger er velbevarede og i udførelse påvirket af den stildannende bevægelse Bedre Byggeskik, som havde stor indflydelse i starten af 1900-tallet. Af byens bygninger skiller Rørvig Kro sig særligt ud såvel i højde som arkitektur. Ved kroen ligger et stort, offentligt friareal til parkering, boldspil og arrangementer. Række af velbevarede bygninger på Nørrevangsvej Toldbodvejs trafik til havn og færge giver problemer i forhold til turistaktiviteter og dårlige vilkår for fodgængere på denne primære gade i byen. Her er behov for forbedringer. Gamle fotografier viser Toldbodvej med et markant allépræg, men de træer er væk, og kun et beskedent antal nyere træer ses nu på vejen idag. Hovedgaden Toldbodvej med blanding af boliger og erhverv De nyere boligområder (Delområder E1- E4) sidste halvdel af 1900-tallet er byudviklingen særlig foregået ved den vestlige del af Møllebakken, langs Dybesøvej, sørevej samt på tilknyttede småveje 6

80 Odsherred Kommune Lokalplan nr Redegørelse Rørvig har servicecenter for ældre, den lokale hjemmepleje samt tilknyttede boliger. Ældrecenteret er ikke længere i brug. Bebyggelsen er i 1 til 2 etager og falder godt ind i omgivelserne. Møllebakken - en del af byens hovedgade med ældre bygninger Erhvervsområde (Delområde G) Området omfatter to matrikler på i alt 2450 m² ved Dybesøvej og Høvedvej. Her er en ældre og nylig udbygget villa med bolig samt flere velholdte erhvervsbygninger for stedets tømrervirksomhed, som ligger åben og markant ud til vejen. En del af ejendommen afgrænses af levende hegn eller plankeværk. Dybesøvej med de meget varierede bygningstyper Konference- og kursuscenter (Delområde H) Området omfatter en stor ejendom med konferenceog kursuscenter med ferieboliger. Den majestætiske, treetages hovedbygning (Bauditzminde) er en af de første landvillaer i Rørvig. Der er gradvist udbygget med lavere bygninger i forskellige stilarter men generelt uden større arkitektoniske hensyn til den gamle villa. sørevejs arkitektonisk spændende træhuse i lyse farver overvejende med ét og halvanden etages parcelhuse i meget varieret arkitektonisk stil og kvalitet. Områderne bærer ikke præg af særlig planlægning ud over byggelinjer langs Møllebakken og Dybesøvej. Det er de grønne træk, der karakteriserer E-områderne ikke bygningerne. Markante bygninger og bebyggelser ses ind imellem. Der er bebyggelser med rækkehuse, dobbelthuse og sommerhuse samt nogle ejendomme med erhverv. Erhvervsvirksomhed med bolig i område G Et stort ubebygget areal (Trolles Jorder) mellem Nørrevangsvej og sørevej ligger tæt bevokset. Ved siden af ligger byens store legeplads som det eneste, større grønne fællesareal i de nyere boligkvarterer. Ældrecenter med boliger (Delområde F) Konference- og kursuscenter 7

81 Redegørelse Lokalplan nr Odsherred Kommune Den nordlige del af grunden ligger med eng og skov op mod Højsandet. En offentlig sti over kursusejendommen knytter sommerhusområdet nord for ejendommen til by og havn. Lodsoldermandsgården (Delområde ) delse, kræver tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Havnen (Delområde J) Hvor Rørvig Havn ligger ved sefjordens indsejling kom i 1681 et toldsted med anløbsmole. Stedet fik senere stor betydning for lodseri, befragtning og fiskeri. Tolderhuset blev til lodsoldermandsgård. slutningen af 1800-tallet var der dampskibsforbindelse til andre havne og i 1928 kom der bilfærge. Lodsoldermandsgården ved havnen Bygninger og stejleplads på havnen Lodsoldermandsgårdens smukke gård Del af havnen med små fiskerbåde og joller Den ca m² store ejendom med den gamle Lodsoldermandsgård er af særlig betydning for Rørvigs kulturarv. Den trelængede gård i bindingsværk anvendes til restaurant og skænkestue i det tegldækkede hovedhus. de rørtækkede længer er der indrettet ferielejligheder. Haven omkranses af markante træer og har stor rekreativ værdi og bruges til sommerarrangementer. En lille grund med kiosk i en lav træbygning indgår også i dette område. Det trelængede bygningsanlæg er fredet. Alle bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligehol- Rørvig Fisk og Røgeri med spisested 8

82 Odsherred Kommune Lokalplan nr Redegørelse Havneudvidelser har tilgodeset fiskeri, færgefart og søsportsaktiviteter. Det er alt samme noget der vidner om havnen som et aktivt miljø i en stadig udvikling. Bygningerne på havnen rummer bl.a. havnefoged og færgekontor, bådeværft, fiskerskure, klubhus, is- og pølsebod og røgeri med servering og bar. Ud over et par murede bygninger er der i området forskellige træhuse overvejende i mørke farver. Det historiske lodsskur står med grøn facade og pyramidetag. Aktiviteterne på havnen, lystsejlerne og de mange turister medfører et stort behov for p-pladser. Kystområdet Området grænser til lokalplanområdet og består af åbent kystareal syd for Rørvig Havn. Det er stadig omfattet af Lokalplan nr. 50 for Rørvig by. Gennem området løber den regionale natursti, Fjordstien, mellem bebyggede grunde og vandet. En del af kystarealet er private, uindhegnede parceller, andet ejes af kommunen eller er umatrikuleret. Nogle steder er arealerne planeret og ændret til græsplæne med mindre anlæg i strid med de regler, der gælder om, at området skal henligge i naturtilstand. Byudviklingsområde (Delområde L) L-området er Rørvigs nye byudviklingsområde, hvor der hidtil er bygget nogle få parcelhuse. Det endnu ikke byggemodnede areal er mark. Om lokalplanens indhold ntentioner og hovedtræk i planens bestemmelser er beskrevet herunder, opdelt i afsnit om lokalplanens delområder. De konkrete, retsgyldige normer og krav skal læses i lokalplanens -er. Den gamle landsby (Delområderne A og C) Område A er overvejende til boligformål mens område C har centerstatus med muligheder for butikker og servicevirksomhed mv., som kan passes godt ind i landsbymiljøet. Lokalplanen lægger vægt på at fastholde den gl. landsbys betydningsfulde træk med de mange gamle bygninger liggende langs slyngede gader og stræder Del af kysten syd for havnen De bevaringsværdige bygninger skal vedligeholdes og renoveres i overensstemmelse med den oprindelige byggestil og skik, så de kulturhistoriske værdier sikres. Udtrykket bevaringsværdige bygninger dækker over bevaringsværdig bebyggelse og særlig bevaringsværdig bebyggelse, som er markeret på Kortbilag 3. Tilbygninger og nye bygninger skal evt. i et moderne udtryk udføres med respekt for landsbyens særlige miljø, som er så stor en del af Rørvigs identitet. Ved nogle af de gamle bygninger kan et selvstændigt anneks være løsningen frem for direkte tilbygning. Nye bygningen skal være 1½-etages længehuse med ca. 45 hældende rygningstage inden for en højdegrænse på 7,5 m. Nye bygninger i byudviklingsområdet Ved Møllen Der ses positivt på, at 1-planshuse tilføjes tagetage, hvor der kan opnås en bedre samklang med de gamle landsbyhuse ved at opnå tag med høj rejsning. 9

83 Redegørelse Lokalplan nr Odsherred Kommune Planen indeholder oplæg til miljøforbedringer af veje og pladser, bl.a. med flere træer, større grønt areal og fartdæmpning. Ved byens supermarked kan der opnås et smukt og velfungerende handelscentrum, hvis kommune og grundejer følger op på skitsen på Kortbilag 5. Vestergade kan beriges med et nyt gadekær, hvor der tidligere var et sådant. Udpegede træer og bevoksning - markeret på Kortbilag 4, skal så vidt muligt bevares som led i byens grønne profil. Hegning langs veje skal følge traditionen med stendiger, hække eller lavt, hvidmalet stakit. Skilte og firmamarkeringer skal i dimensioner, design og placering passe godt til bygningen og stedet. Af hensyn til landsbymiljøet skal visuelt dominerende og store skilte undgås. Lokalplanens bestemmelser giver mulighed for visse former for erhverv ud over, hvad der umiddelbart er tilladt i en bolig i form af fx beboernes egen udøvelse af liberalt erhverv, samtidig med at områdets karakter af boligområde fastholdes. For at undgå gener ved støj og lugt tillades der kun virksomheder i miljøklasse 1 i delområde A. Virksomheder i miljøklasse 1 til 3 tillades i delområde C. Miljøklasserne er defineret udfra virksomhedsklassifikationen udarbejdet af Miljøstyrelsen (Håndbog om miljø og planlægning). Til hver klasse knytter der sig en anbefalet mindste beskyttelsesafstand til forureningsfølsom arealanvendelse. Toldbodvej og de ældre boligområder (Delområder B1-B4 og D1-D3) De ældre boligområder er overvejende til boligformål med bebyggelse i 1 og 1½ etage. Begrænset erhvervsudøvelse (miljøklasse 1) ud over, hvad der umiddelbart er tilladt i en bolig i form af fx beboernes egen udøvelse af liberalt erhverv, kan tillades, når det kan foregå uden gener i forhold til naboer og samtidig med at områdets karakter af boligområde fastholdes. Langs Toldbodvej, i D-områderne, må der være butikker, spisesteder og servicevirksomheder. område D1 tillades en større bebyggelsestæthed end i de øvrige B og D-områderne. Strækningen ses som væsentlig for turismen og alsidige aktiviteter. Planen indeholder et regelsæt for bygningers ydre form og fremtræden. ntentionen er, at bevaringsværdige bygninger skal vedligeholdes og renoveres med respekt for den originale arkitektur (bl.a. vedr. facadekarakter, vinduestyper, tagdækning, skorstene, kviste og farver), og at nye bygningers form og karakter skal tilpasses godt i den bymæssige kontekst. Nye boliger tillades som fritliggende enfamiliehuse på nye, mindst m² store, grunde, samt på gamle matrikler, hvor det ny hus f.eks. afløser et sommerhus. Kommunens store friareal ved Rørvig Hotel skal bevares som parkering og grønt område til aktiviteter. På Toldbodvej foreslås etableret fartdæmpende anlæg, bedre forhold for fodgængerne og flere træer, som kan berige miljøet. Lokalplanen indeholder også forslag til træer på Møllebakken og Nørrevangsvej samt placering af fartdæmpere på de samme veje samt på Vandværksvej. De nyere boligområder (Delområder E1 - E4) Lokalplanen indeholder ret få bestemmelser for de nyere, næsten udbyggede, bykvarterer. Områderne er primært til beboelse, men i tilknytning hertil kan der være let erhverv (miljøklasse 1), som ikke er generende for omgivelserne. Boliger må være fritliggende enfamiliehuse. Når der langs Møllebakken opstår ønsker om ny bebyggelse skal bygningerne respektere enkelte krav til placering, form og ydre for at sikre et harmonisk bebyggelsespræg langs denne hovedgade. Kun få bygninger i E-områderne er udpeget som bevaringsværdige med pligt til at værne om den originale arkitektur. Kvarterets grønne præg er vigtig at videreføre og forstærke med bl.a. levende hegn. Ønskes der fast hegn eller stakit langs de offentlige veje må det ikke 10

84 Odsherred Kommune Lokalplan nr Redegørelse være højere end 1,2 m. Område til offentlige formål med boliger (Delområde F) Området er til offentlige formål og boligformål. Der må bygges i 1 og 1½ etage med bebyggelse og friarealer disponeret under hensyn til omgivelserne. Den ekstra rummelighed inden for den tilladte bebyggelsesprocent er ret beskeden. Erhvervsområde (Delområde G) Området er til virksomheder i miljøklasse 1 til 2, fx. håndværk, let produktion og serviceerhverv med tilknyttet bolig. Bebyggelsen må i omfang og højde ikke være større end på grunde i det tilgrænsende boligkvarter. Den væsentlige del af bebyggelsen skal ligge i fastlagte byggefelter. Bygningernes ydre materialer og farver, samt friarealer og hegn skal tilgodese en pæn indpasning i kvarteret. Konference- og kursuscenter (Delområde H) Området er til rekreative formål med konference- og feriefaciliteter. Bliver det aktuelt med ny bebyggelse, må den være op til 1½ etage, og skal ligge i den sydlige del af området, så de væsentlige naturværdier på ejendommen bevares. Fornyelser af og ved den gamle hovedbygning skal tage hensyn til bygningens bevaringsværdige ydre og oprindelige kvaliteter. Lodsoldermandsgården mv. (Delområde ) BEMÆRK: Hele ejendommen er omfattet af en fredningsdeklaration fra Det trelængede anlæg er omfattet af en bygningsfredning fra Trods lokalplanens bestemmelser vil gennemførelse af ny bebyggelse i området altid bero på fredningsmyndighedernes accept. Den historiske ejendom ved havnen er enten til boligformål eller rekreative formål med faciliteter til bespisning, udskænkning, hotel og feriefaciliteter. Lokalplanen lægger op til, at der til rekreative for- Kort over Lodsoldermandsgården med den nordre fløj, 1848 mål kan bygges en fjerde fløj om den indre gård samt en fritliggende længe imellem p-pladsen og haven. Det er en forudsætning, at disse fornyelser disponeres og udføres i harmoni med de eksisterende, gamle bygninger og stedets særlige miljø. Byggefeltet til den fjerde fløj tager udgangspunkt i gårdens tidligere nordre fløj. Som udvidelse af restauranten må der bygges en ca. 150 m² stor længe i ét plan og med tværsnit som hovedhuset. Længen vil genetablere den oprindelige afgrænsning af gårdspladsen. Facader tænkes udført i sort, lodret bræddebeklædning, med lysindfald ad 2-fløjede døre/porte med reference til tidligere tiders længe med vognporte. Taget skal dækkes med tagrør eller røde vingetegl, gl. dansk model. Nord for restaurationslængen må der til lager, udhusfunktioner og lignende opføres en ca. 50 m² stor bygning i ét plan som en 4-5 m bred længe med ryg- 11

85 Redegørelse Lokalplan nr Odsherred Kommune Parkeringen tænkes fastholdt eller udbygget ved Oldermandsvej/Toldbodvej, så den store have kan friholdes og bevares med en parkagtig karakter. For området indeholder lokalplanen også bestemmelser for fornyelser på matriklen med iskiosk. Havnen (Delområde J) Rørvig havns kvaliteter skal bevares og udvikles som det væsentlige aktiv havnen er for byens liv og miljø. Der kan gennemføres en del fornyelser på landarealet. De grønne træk skal styrkes med mere beplantning og træer. Stejlepladsen, stranden og væsentlig bevoksning skal bevares. Ny bebyggelse skal placeres i fastlagte byggefelter, så der opnås en tilpas samling af havnens bygninger. Større bygningsarealer til havnerelaterede klubber og foreninger, service og turisttilbud er mulig med respekt for visse normer for bygningernes ydre. Der må også bygges skure til opbevaring af master, joller og fiskeudstyr. Boliger i havneområdet vil ikke blive tilladt. Fornyelse ved Lodsoldermandsgården ningstag. Facader skal i hovedtræk være pudset teglmur, kalket hvid eller okker, evt. med bræddeklædte felter, karnapper og gavle malet sort, dodenkop eller svensk rød. Kravene til ny bebyggelse ses som udgangspunkter for projekt(er), der skal sikre et harmonisk samspil imellem gammelt og nyt. Ny bebyggelse skal udføres i harmoni med den eksisterende, men med et arkitektonisk udtryk, der også markerer fornyelse (altså ikke plagiering). Som forudsætning for ny bebyggelse ønskes der fjernet flere elementer, der ikke harmonerer med den oprindelige byggestil: en nyere tilbygning, udhus og tagterrasse samt moderne vindues- og dørparti. Disse bygningsarbejder vil kræve tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Friarealerne skal disponeres med gode forhold for havnens primære aktiviteter (færgefart, fiskeri og søsportsorienteret virksomhed) og tilgodese en overskuelig og tryg afvikling af kørende og gående færdsel. Arealer på - og langs - strækningen fra Langebroen til Toldbodvej skal prioriteres til fodgængere og turistorienterede aktiviteter. Lokalplanen fastlægger kun de væsentligste hovedtræk for havnens anvendelse og bebyggelse. Tilrettelæggelsen af de mere detaljerede forhold i havneområdet beror på havnemyndighedens (kommunens) nærmere beslutninger. Færgelejet og den nordlige del af havnen er ikke omfattet af lokalplanen. Lokalplan nr bliver ikke ophævet for så vidt angår denne del af havnen. Lokalplan 21.1 tilgodeser, at færgefarten kan moderniseres med et nyt færgeleje og at havnebassinet kan øges ved forlængelse af den nordlige mole. 12

86 Odsherred Kommune Lokalplan nr Redegørelse Kystområdet Kystområdet syd for Rørvig havn er ikke omfattet af lokalplanen. Lokalplan nr. 50 bliver ikke ophævet for så vidt angår dette område. Lokalplan nr. 50 tilgodeser, at området skal bevares som naturområde, og at Fjordstien skal bevares som regional natursti. Byudviklingsområde (Delområde L) L-området omfattes af Lokalplan nr. 72 med mulighed for omkring 30 flere nye boliger og nogle grunde til erhverv. Lokalplan nr. 72 fastholdes. Alle delområder Af hensyn til omgivelserne vil Byrådet undgå reflekterende tagmaterialer i hele Rørvig By. Forholdet til anden planlægning ODSHERRED KOMMUNEPLAN Lokalplanen følger op på kommuneplanens intentioner for Rørvig. Kommuneplanen nævner, at der er behov for en ny lokalplan for at sikre byens kulturmiljø bedre. store træk skal lokalplanen fokusere på: At sikre en harmonisk bebyggelse gennem retningslinjer for placering og ydre udformning af byggeriet, så det er i overensstemmelse med arkitekturen i det oprindelige miljø. At sikre ubebyggede arealer, herunder haver og indkørsler understøtter det ønskede udtryk i bymiljøet. At sikre at p-pladser indarbejdes i miljøet, så de ikke dominerer bybilledet. P-pladser i små lommer langs vejene skal foretrækkes. At bevare den grønne plads mellem Toldbodvej og Nørrevangsvej til rekreative formål. At belægninger og inventar fremhæver landsbyidentiteten i den gamle bydel, bl.a. ved reduktion af asfaltarealer og ved en bedre tilpasning af belægninger og byrumsinventar. At områderne ved Østergade / Smedestræde / Løvstræde og pladsen foran Lindegården omdannes til egentlige pladser, førstnævnte med et torvemiljø. At der bliver bedre forhold for bløde trafikanter, herunder handicappede. Fornyelser på Toldbodvej og Møllebakken skal sigte på lav trafikhastighed, gang- og cykelmuligheder i begge vejsider og opstramning af vejrummet med beplantning og byggelinjer. Fornyelser på Vandværksvej skal fremme lav trafikhastighed. kommuneplanens afsnit om ferie og fritid nævnes, at ferielejligheder bør placeres i bymiljøer. Der kan planlægges for maks. 20 nye ferielejligheder i Rørvig by og omegn. Lodsoldermandsgården omtales som et potentiale. Om kulturarven har kommuneplanen intentioner om en udvikling under hensyntagen og beskyttelse af fredede og bevaringsværdige bygninger, kulturmiljøer, kirkeomgivelser mv. Bevaringsværdige bygninger skal bl.a. udpeges ved bevarende lokalplanlægning. Kommuneplantillæg Lokalplanlægningen har givet anledning til udarbejdelse af et kommuneplantillæg, der justerer nogle af rammeområdernes grænser og udpeger kystområdet syd for havnen til naturområde. De ny afgrænsninger fremgår af kortbilag 7 i lokalplandokumentet. Lokalplanens bestemmelser ligger med en enkelt undtagelse inden for kommuneplanens rammer. Afvigelsen skyldes, at der, som i Lokalplan nr. 50, tillades en relativ høj byggeret til butiksejendommen, Smedegade 9 (Matr. nr. 43b, Rørvig By). Nu tillader denne lokalplan en (lidt mindre) max byggelsesprocent på 60 mod rammernes max. 35. Det giver dog ikke anledning til ændring af kommuneplanen. KULTURMLJØ Det fremhævede areal på det følgende kort er udpeget som et bevaringsværdigt kulturmiljø, forstået som et område, der afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. 13

87 Redegørelse Lokalplan nr Odsherred Kommune Dele af lokalplanens område K er landzone og de betragtes hermed som beliggende i Kystnærhedszone. Jf. planloven skal lokalplanen derfor oplyse om den visuelle påvirkning nye anlæg og bebyggelse kan få på omgivelserne. Lokalplanen tillader ikke bebyggelse i område K. KYSTNÆR BYZONE En væsentlig del af lokalplanområdet er kystnært areal i byzone, hvor der kan fornyes, og dermed i følge planloven er pligt til at beskrive den kystrelaterede, visuelle påvirkning: - Planen åbner mulighed for udvikling ved havnen med ekstra færdselsareal og bebyggelse i afgrænsede byggefelter ved de eksisterende bygninger. Bevaringsværdigt kulturmiljø i Rørvig, jf. kommuneplanen Det er stort set den gamle Rørvig landsby og området mellem Nørrevangsvej / Skansehagevej og kysten. Lokalplanen har fokus på kulturmiljøet vedrørende bygningsbevaring, bevoksning og miljøforbedringer. Lokalplanen berører bygningskulturværdierne i hele byen, og i den henseende vurderes ejendommene langs Nørrevangsvejs nordside ligeværdige med det område, der hidtil er afgrænset som kulturmiljø. Odsherred Kommunes hjemmeside har et link til en beskrivelse af Rørvigs kulturmiljø, med omtale af bevaringsinteresserne, de bærende elementer og sårbarhed over for trusler, som kan påvirke miljøets integritet og oplevelsesværdier. KRKEBESKYTTELSE Rørvig by er ikke omfattet af 300 m kirkebeskyttelseslinje for Rørvig Kirke, som ligger uden for byen. ZONEFORHOLD Lokalplanområdet omfatter eksisterende byzone og enkelte små arealer, fortrinsvis vejarealer, i landzone og sommerhusområde. KYSTNÆRHEDSZONE - På ejendomme ved kysten forventes langt de fleste af de eksisterende bygninger bevaret, og der er stort set udbygget. Lokalplanen tillader kun nye bygninger i dimensioner, som passer ind i miljøet, og ikke med højde over 8,5 m. Sammenfattende vurderes nybyggeri og andre anlæg i byzone at blive af ret begrænset omfang, og det vil kun i meget beskeden grad kunne påvirke kystmiljøet. Dertil skal nævnes, at for så vidt angår mulige påvirkninger af kystmiljøet ændrer lokalplanen ikke væsentligt ved, hvad de hidtidig gældende lokalplaner har tilladt. ANDRE LOKALPLANER Den aktuelle lokalplan afløser de ældre lokalplaner som nævnes herunder, og som derfor bliver aflyst: Lokalplan nr. 21.1, Rørvig havn for så vidt angår lokalplanområdet Lokalplan nr. 28, Lodsoldermandsgården Lokalplan nr. 41, Erhvervsområde ved Dybesøvej Lokalplan nr. 50, Rørvig byområde for så vidt angår lokalplanområdet Lokalplan nr. 73, Område ved Møllebakken Lokalplan nr. 77, Rørvig Kro Disse planer vil fortsat gælde: Lokalplan nr. 21.1, Rørvig havn for så vidt angår den nordlige del af havnen. Lokalplan nr. 72, Boligområde ved Rørvig By (Møllegårdens jord). 14

88 Odsherred Kommune Lokalplan nr Redegørelse Lokalplan nr. 43.1, Stiforbindelse mellem Dybesøvej og Nørrevangsvej. SERVTUTTER Der er ved lokalplanlægningen ikke gennemført en samlet servitutopgørelse om forhold af betydning for bebyggelsesreguleringen. Den enkelte grundejer må gøre sig bekendt med, om der foreligger servitutter, som supplerer lovens eller lokalplanens byggeret. Som hovedregel vil lokalplanen fortrænge private servitutter, som er uforenelige med planen, jf. bl.a. Planlovens 18. Som følge af krav i Lokalplan nr. 50 blev i 1998 tinglyst en deklaration vedrørende bebyggelse mv. på Amalievejs grunde. Det skovbevoksede nordøstlige hjørne af matr. nr. 21s er omfattet af en fredningsdeklaration fra Arealet må bl.a. hverken bebygges eller udstykkes. Lokalplan nr supplerer deklarationen. En tinglyst fredning for ejendommen Vandværksvej 22 (byens tidl. fattighus) er udelukkende privatretlig. lokalplanen er grunden markeret Ejendom med Særlig bevaringsværdig bebyggelse. VEJBYGGELNJER Kommunen vil lade aflyse den af Vestsjællands amtsråd fastlagte byggelinje langs Møllebakken (fra Rørvig Kirkevej mod øst) og Toldbodvej. Det omfatter byggelinje på 12,5 m fra vejmidte + højdetillæg vedtaget af Amtsrådet den Lokalplanen fastlægger nye byggelinjer langs den samme vejstrækning. Herudover fastlægger lokalplanen byggelinjer langs øvrige offentlige veje, undtagen hvor selvstændigt tinglyste vejbyggelinjer fastholdes, hvilket gælder: - Byggelinjer langs Møllebakkevej (vest for Rørvig Kirkevej) på 20 m + 1,5 gange højdeforskellen + 1 m. - Byggelinjer langs Dybesøvej på 15 m fra vejmidten. Forholdet til anden lovgivning mv. LOV OM MLJØVURDERNG henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal kommunen foretage en miljøscreening af lokalplanen for at vurdere, om der skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering. På baggrund af den udførte screening har byrådet besluttet, at en egentlig miljøvurdering ikke er nødvendig. Begrundelsen er: at lokalplanen ikke giver mulighed for anlægsprojekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4, at lokalplanen ikke umiddelbart vurderes at påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde, og at det vurderes, at planens gennemførelse ikke får væsentlig indvirkning på miljøet. JORDFORURENNG Nogle få grunde i Rørvig by er tinglyst som potentielt eller reelt forurenede. Størstedelen af Rørvig by er områdeklassificeret, dvs. jorden betragtes som lettere forurenet. Kortlægning af jordforurening er en dynamisk proces og kan ændres med ny viden. nteresserede henvises til kommunens regulativ for områdeklassificering. Der skal jf. jordforureningsloven søges tilladelse hos Odsherred Kommune inden anvendelsen af forurenede grunde ændres til følsom anvendelse, f.eks. bolig, alment tilgængeligt areal, samt ved nye bygge- og anlægsarbejder. BYGNNGSBEVARNG OG SAVE følge Lov om bygningsfrednings og bevaring af bygninger og bymiljøer skal der værnes om landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk og miljømæssig værdi. lokalplanen indgår bevaring og hensyn til bygningskulturværdier med stor vægt. Som baggrund ligger en opgørelse over bevaringsværdige og fredede bygninger Bevaringsværdige bygninger Lokalplanen fastlægger, at nedrivning, ombygning og andre ydre ændringer af bevaringsværdige bygninger 15

89 Redegørelse Lokalplan nr Odsherred Kommune forudsætter byrådets tilladelse. De hensyn, der skal tages, er beskrevet i planen. For den detaljerede udførelse anbefales, at den enkelte grundejer søger kvalificeret faglig bistand. Bevaringsværdige bygninger kategoriserer lokalplanen i Bevaringsværdig bebyggelse og Særlig bevaringsværdig bebyggelse. Markeringer ses på Kortbilag 3. Udpegningen gælder udelukkende bygningernes ydre. Det skal vægtes højt, at særlig bevaringsværdig bebyggelse ikke nedrives. Afslag på ansøgning om nedrivning af et bevaringsværdigt hus kan indebære, at kommunen må overtage ejendommen jf. planlovens 49. Der er mulighed for offentlig økonomisk støtte til bygningsarbejder på bevaringsværdige bygninger, hvis kommunen opretter et lokalt bygningsforbedringsudvalg. SAVE-registrant Udpegningen af bevaringsværdige bygninger er baseret på en SAVE-registrant (Survey of Arkitektural Values in the Environment) af bygninger opført til og med Fotos og vurdering af hver bygnings arkitektur, kulturhistorisk værdi, miljøværdi, originalitet og tilstand, samt konklusion om bevaringsværdien er opgjort på en skala fra 1 til 9. Registrantens bygninger af HØJ bevaringsværdi (1-3 point) betegner lokalplanen som Særlig bevaringsværdig bebyggelse, bygninger af MDDEL bevaringsværdi (4-6 point) betegner lokalplanen som Bevaringsværdig bebyggelse. Bygninger med LAV bevaringsværdi (7-9 point) inddrager lokalplanen ikke som bevaringsværdige. SAVE-registranten findes på kommunens hjemmeside. Lokalplanen markerer enkelte andre, nyere bygninger som bevaringsværdige, fordi de er væsentlige og særlig godt indpasset i det gamle bymiljø. Fredede ejendomme Følgende bygninger i Rørvig er fredet jf. Kulturarvsstyrelsen fredningsfortegnelse: Rørvig Mølle (Strædet 7), Peters Hus (Smedestræde 8) og Lodsoldermandsgården (Toldbodvej 73). For et fredet hus gælder, at alle bygningsarbejder ud over almindelig vedligeholdelse skal tillades af Kulturarvsstyrelsen. Til bygningsarbejder, der reguleres efter bygningsreglementet og lokalplan skal der også gives byggetilladelse fra kommunen. Kulturarvsstyrelsens stillingtagen gælder både indre og ydre forhold i et fredet hus, og kan vedrøre arbejder, som ikke kræver kommunens byggetilladelse. Foruden den offentligretlige bygningsfredning, der vedrører Lodsoldermandsgårdens trefløjede anlæg, er matr. nr. 66c (bygningerne og haven) også omfattet af en fredningsdeklaration, se næste afsnit. NATURBESKYTTELSE OG HENSYN Arealfredning efter naturbeskyttelsesloven Lodsoldermandsgården (matr. nr. 66c) er omfattet af en fredningsdeklaration fra Det fremgår af deklarationen, at: For ejendommen som helhed gælder, at udstykning og yderligere bebyggelse under hvilken som helst form - herunder boder o.l. ikke må finde sted. Forsåvidt ændring i eller tilbygning til den nuværende bebyggelse er nødvendig, kan sådan kun ske med Fredningsnævnets samtykke. Deklarationen bemærker nærmere, at græsplæner og rabatter foran bygningen ned mod havnen skal bibeholdes, og at rækkerne af træer, der danner allé hen til færgelejet, skal fredes. Disse naturværdier, som der er tale om at beskytte, findes ikke længere: området foran bygningen er anlagt til vej, og træerne langs vejen er fældet. Deklarationen har status som en arealfredning efter naturbeskyttelsesloven og dermed i relation til planloven en offentlig servitut. Realisering af lokalplanens bestemmelser for Lodsoldermandsgården kræver behandling i fredningsnævnet, navnlig fordi deklarationen ikke tillader yderligere bebyggelse. Fredningsnævnet må vurdere, hvorvidt der kan meddeles dispensation til projektet efter naturbeskyttel- 16

90 Odsherred Kommune Lokalplan nr Redegørelse seslovens 50, eller om der kræves vedtagelse af en ny fredning. Tilbygning af den 4. fløj kan accepteres i deklarationen (kun med fredningsnævnets samtykke), men vil være styret af bygningsfredningen og skal godkendes af Kulturarvstyrelsen. Som følge af fredningssagen kan der blive tale om afvigelser fra lokalplanens bebyggelsesregulerende bestemmelser. Sådanne forudsættes at kunne ske ved dispensation efter planlovens Bevaringsværdige træer Lokalplanen udpeger bevaringsværdige træer og lægger vægt på at byens grønne kvaliteter bevares og udvikles, bl.a. med træer langs veje, og hække eller anden bevoksning om haver. Arealer med mange træer Der er også udpeget arealer med særlige koncentrationer af træer, hvor der i tilfælde af grundejers ønske om ny udnyttelse bør tages stilling til, hvorvidt markante træer og bevoksning kan bevares for ikke at forringe naturkvaliteterne og for at bevare udpegede levesteder for flagermus, som er beskyttet i følge naturbeskyttelsesloven (Bilag V art). Grønt område på Nørrevangsvej Et af disse arealer (del af matr. nr. 21s, Rørvig by, Rørvig / Nørrevangsvej 40 med kongres- og kursuscenter) indeholder jf. Naturbeskyttelseslovens 3 en beskyttet eng. Den beskyttelse gælder dog kun overgang til landbrugsformål. (Området var byzone før 1992.) Strandenge og kyst Der er efter naturbeskyttelsesloven for år tilbage udpeget beskyttede strandenge langs kysten syd for Rørvig havn. Beskyttelsen er juridisk gældende for areal i landzone, hvilket hidtil har været kystengens umatrikuleret areal. Det øvrige kystareal er omfattet af og i Lokalplan nr. 50, hvori der står: Arealet mellem sefjorden og den langs kysten gående sti skal bevares i sin nuværende tilstand som naturområde. Stien må ikke anlægges med belægning andet end grusbelægning eller lignende. Der må ikke opsættes vejbelysning langs stien. Administrationen af love og regler for dette område har givet anledning til mange konflikter bl.a. har Rørvig Foreningsråd og Danmarks Naturfredningsforening peget på overtrædelser af gældende regler. Byrådet mener, at et ensartet og klart administrationsgrundlag skal opnås, og fastholder derfor med denne lokalplan og opretholdelsen af bestemmelser i Lokalplan nr. 50, at hele kystområdet skal bevares som naturområde. Dette skal ses i lyset af kommuneplanens mål om at bevare kystlandskabets værdier i både stor og lille skala. HABTAT OG FUGLEBESKYTTELSE Lokalplanområdet grænser op ad det internationale naturbeskyttelsesområde i sefjord. Lokalplanen vurderes ikke at påvirke udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 102 og Habitatområde nr MUSEUMSLOVEN Om kulturhistoriske elementer i Museumslovens regi oplyser Odsherreds Kulturhistoriske Museum, at der af arkæologisk interesse på Rørvig Bystævne forefindes en enkelt sten med helleristninger i form af såkaldt skåltegn. Ved påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i lokalplanområdet kan bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres i henhold til Museumslovens 25, anmode det lokalt ansvarlige museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå inden 4 uger komme med en udtalelse, der eventuelt vil blive baseret på en arkæologisk forundersøgelse. Det lokalt ansvarlige museum er: Odsherreds Kulturhistoriske Museum, Annebjerg Stræde 1, 4500 Nykøbing Sj. ( Har bygherre eller entreprenør ikke har indhentet en sådan udtalelse vil udgifter til standsning af arbejdet (i op til et år) og til arkæologiske undersøgelser på- 17

91 Redegørelse Lokalplan nr Odsherred Kommune VANDFORSYNNG Byens ejendomme vandforsynes fra Rørvig Vandværk. EL-FORSYNNG Byen forsynes med el fra SEAS-NVE. TELE OG ANTENNE Byen har ikke fællesantenneanlæg. Kort: Kystområdet er her markeret med gult hvile bygherren. Gældende regler og vejledninger kan findes på Kulturarvstyrelsens hjemmeside LANDBRUGSLOVEN Landbrugspligten skal ophæves ved udstykning af arealer hidtil underlagt landbrugspligt. Tekniske forhold SPLDEVAND Hele byområdet er omfattet af offentligt kloakanlæg. Ny bebyggelse skal tilsluttes det eksisterende kloaksystem. Tilladelse fra anden myndighed KYSTDREKTORATET Udbygning og fornyelser i havneområdet, som berører område i Kystdirektoratets ressort, skal have tilladelse fra denne myndighed. Planområdet med sin kystnære beliggenhed er omfattet af kystbeskyttelseslovens 16. Kystbeskyttelsesforanstaltninger, terrænændringer m.v. på strandbredder og andre kyststrækninger kræver tilladelse af Kystdirektoratet, jf. 16 i kystbeskyttelsesloven, og Kystdirektoratet er bemyndiget til at træffe afgørelser i sager omhandlet af kystbeskyttelsesloven i henhold til bekendtgørelse nr. 427 af 9. maj 2007 om Kystdirektoratets opgaver og beføjelser, om klageadgang og om kundgørelse af ordensreglementer for havne. VARMEFORSYNNG Bebyggelsen i Rørvig har individuel opvarmning. Peters Hus (bygningsfredet) 18

92 Odsherred Kommune Lokalplan nr Bilag BLAG 1 til Lokalplan nr for Rørvig by KRAV OG VEJLEDNNG VEDRØRENDE BYGNNGERS YDRE FREMTRÆDEN Bilagets betydning bilaget gælder tekster med formuleringen skal på lige fod med lokalplanens paragrafbestemmelser. Anbefalinger og vejledende tekst skal betragtes som råd og er ikke bindende krav. Bilagets indhold er primært for lokalplanområderne A, B, C og D, hvor renovering og nybyggeri skal udføres med respekt for kulturmiljøet. Men bilaget gælder også for de bevaringsværdige bygninger i byens andre områder, når der i lokalplanens bestemmelser for disse områder er henvist til bilaget. Udtrykket bevaringsværdige bygninger dækker over bevaringsværdig bebyggelse og særlig bevaringsværdig bebyggelse, som er markeret på Kortbilag 3. Anden vejledning Mange gamle bygninger fremtræder stadig tæt på deres originale udseende, men hvor der skal rettes op på uheldige ændringer vil der ofte kunne findes inspiration fra gamle fotos eller i bøger om Rørvig. FACADER OG GAVLE Bindingsværkshusene i Rørvig står overvejende med hvide eller gule, kalkede facader og tjæret sokkel. Kun få facader har synlig eller fremhævet bindingeværkskonstruktion - den er mere eller mindre dækket af puds og kalk som over de lerklinede eller murede udfyldninger (tavlene). den førhen træfattige egn byggede man enkelt og sparsomt med små bjælkedimensioner - ofte uden fodrem på fundamentet af marksten (syldsten). Gavlfacaderne er ofte ført fuldt op til tagets vindskeder, men bygninger blev også bygget med let beklædning på gavltrekanterne; disse gavle er nu bræddeklædt. Bygningerne fra 1800-tallet og frem er almindeligvis murstenshuse med gesims langs taget. Facaderne blev opført som blank eller overfladebehandlet mur - nogle med kvaderpudset brystning. ndfatninger om vinduer og døre markerede vel- Bogen Det gamle Rørvig (1985) er en væsentlig kilde, når det gælder en forståelse af Rørvigs byggestil og ca. 60 af byens ældste bygninger. SAVE-registrantens nye fotos af de omfattede bygninger er suppleret af gamle fotos, hvor sådanne har været til rådighed fra Bevaringsforeningen for Rørvig Sogn. Til vejledning om konkret udførelse af restaureringer og fornyelser anbefales faglig kompetent bistand, f.eks. fra Center for Bygningsbevaring i Raadvad. Et typisk bindingsværkshus i Rørvig. bogen HUSE MED SJÆL Om nænsom istandsættelse af ældre huse (2004, 2. udg. 2007) formidler Søren Vadstrup centrets mange erfaringer. Grundige råd og vejledning om restaurering og god byggeskik indgår også i den offentlige publikation nformation om bygningsbevaring (Udgivet af Planstyrelsen) og i andre seriøse publikationer om emnet. Eksempel på fuldmuret, dekorativt pudset hus i byen. 19

93 Bilag Lokalplan nr Odsherred Kommune stand og særpræg, f.eks. som det ses med kannelerede søjler om hoveddøre på Rørvigs såkaldte skipperhuse. Regler og råd om facader og gavle i områderne A, B1, B2, B3, B4, C, D1, D2 og D3 FACADEUDTRYK OG MATERALER De bevaringsværdige bygningers facadeudtryk skal fastholdes. Dette udtryk er ofte kendetegnet ved regelmæssig placerede og ens vinduesstørrelser, men forskelligheder kan også være af stor fortælleværdi om en bygnings historie og hermed værd at fastholde. Gesimser, indfatninger og kvadrer skal bevares. Hvis sådanne elementer er fjernet til skade for bygningens originale præg anbefales de reetableret. Ydervægge skal være teglstensmur med gesims langs tagrende eller skal være udført i bindingsværk med teglstenstavl. Mure skal pudses, vandskures, filtses eller lignende, og stå kalket, malet eller med overflade i indfarvet pudsmørtel. Huse med blank mur må om- og tilbygges med samme fremtræden. Trempler må beklædes med brædder, som - hvis gavle også er bræddeklædt - skal være ens. Bindingsværk i bevaringsværdige bygninger skal bevares. Hvis reparation og udskiftning er nødvendig skal der anvendes samme træsort som det træ, der udskiftes. Der må som facadebeklædning ikke anvendes materiale med reflektionsværdi mere end 20 (glas undtaget). GAVLES FORM OG MATERALER De bevaringsværdige bygningers gavludtryk skal bevares eller reetableres i den originale stil. Der må ikke isættes store vinduer eller udføres væsentlige stilbrud. Gavle skal helt til tagryg være lodrette (ikke valm) og udført som facaden i stueetagen eller være beklædt med tagrør, eller med planker/brædder, eventuelt med listedækkede samlinger. På bygninger født med anden gavlklædning må der anvendes tilsvarende materiale - f.eks. tagrør eller beklædningsspån af træ. Hvis et hus er født med tag med valm skal dette respekteres. Hvis en valm er fjernet bør den genskabes. Bevaringsværdige bygninger med hver deres facadekarakter. 20

94 Odsherred Kommune Lokalplan nr Bilag byen er dækket med sivrør (tagrør) - det holdbare tækningsmateriale, man også brugte førhen frem for strå. Groft set er tagrygge (mønninger) enten dækket af halm, fastholdt med kragetræer, eller dækket med en pude af lyng (evt. halm) samlet med et net, der er fæstet til tagets øvre lægter. Lyngdækning er en typisk Rørvig-tradition. Eksempler på træbeklædte gavle med undestøttet vandbrædt og et lille tagudhæng med vindskede. Det rørtækte tags udhæng over bygningens facade understøttes af skalke. FARVER Generelt gælder, at farve på facader skal være hvid, lysegrå eller dæmpede farver dannet af jordfarverne okker, dodenkop, grøn umbra, brun umbra, Terre di Siena og engelsk rød, eller svensk rød. Tagene står opskalket og med et udhæng, som holder regnen fra facaden - evt. suppleret med en tagrende ud for hoveddøren. En løsning er også at afslutte tækningen med en række vingetegl over facaden tallet og op i 1900-tallet blev tegltage almindelige, hvilket er videreført, og mange af Rørvigs bygninger står idag med røde vingetegl. Disse tage har normalt beskedne udhæng eller afslutter taget over facaden med skalk og tagsten ført over gesims til tagrende. nspireret af et typiske stiltræk fra Bedre Byggeskik bevægelsen først af 1900-tallet udførtes en del tage med halvvalm. Desværre har en Sokler skal stå sorte eller mørkegrå. Træ på gavle og trempler skal være sort, mørkebrun, grågrøn eller svensk rød. Overflade på bindingsværk må - hvis det ønskes - fremhæves i sort eller mørkebrunt, men det anbefales at kalke (eller male) træværket i den gennemgående facadefarve for at følge stedets byggeskik. Farvene er vist på farvekort med angivelse af farvenumre, se Bilag 2. UNDTAGELSER Bestemmelserne om gavles form og materialer gælder ikke for carporte, udhuse og lignende mindre bygninger, som dog skal tilpasses hovedhuset. Samme undtagelser gælder også for erhvervsbygninger, som ikke ligger ud mod vej. Sådanne bygning må også have facader bræddeklædt i farverne sort, mørkebrun, grågrøn eller svensk rød. TAGE Mange af de ældste, bevaringsværdige bygninger i 21

95 Bilag Lokalplan nr Odsherred Kommune del af de arkitektoniske træk senere lidt overlast, hvor fornyelser har fjernet valme, eternitplader har afløst tagsten, og der er udført store udhæng. Regler og råd om tage i områderne A, B1, B2, B3, B4, C, D1, D2 og D3 TAGFORM Den originale tagform skal fastholdes på de bevaringsværdige bygninger, og denne traditionelle tagform skal respekteres, når der bygges nyt. Det er heltag med rygning i form af rygningstag med hældning mellem 40 og 50 Opskalkning skal bevares og også anvendes på nye tage i den traditionelle stil. Bygninger født med valm skal fortsat have det. Det anbefales at reetablere valme, hvor tagformen er ændret siden bygningens opførelse. Hvor det kan fremme en harmonisk bygningshelhed vil byrådet være åben for at dispensere fra BR 2010, så garager/udhuse langs skel kan udføres med rygningstage, der når over bygningsreglementets 2,5 m højdegrænse. Hermed søges også undgået bebyggelse med flade tage. TAGDÆKNNG Tage skal dækkes med sivrør/tagrør eller med traditionelle røde vingetegl i form af brændte lertagsten, model gl. dansk, uden overfladebelægning. De bevaringsværdige bygninger skal fastholdes eller reetableres med tagdækning, der svarer til det bygningen oprindelig havde. Det vil i de fleste tilfælde være tagrør eller tegl, men hvis der oprindelig har været anden tagdækning må et tilsvarende produkt bruges igen, fx skifer eller falstagsten. De bevaringsværdige bygninger med rørtag skal bevares med et sådant tag med følgende hovedtræk: Udhæng skal være cm målt fra facade til tagets yderkant. Hvor tækningen over facaden afsluttes med en række vingetegl må en sådan løsning gerne genskabes ved renovering af taget. Over gavle skal afsluttes med vindskede sat ind til gavl eller med max 20 cm udhæng. Vindskeder skal være ru brædder malet sort eller mørkebrun. Mønning skal dækkes med en pude af lyng - evt. med halm og kragetræer. Andre og nye bygninger med rørtag skal udføres med samme stiltræk som de gamle. KOMMENTAR: Lokalplanen hindrer ikke, at rørtage på bygninger, som ikke er udpeget som bevaringsværdige, må udskiftes med vingetegl. TEGLTAGE Tegltag på bevaringsværdige bygninger skal respektere den originale udførelse og bygningens oprindelige arkitektur. Der må ikke udføres udhæng, hvis bygningen ikke er født med det. områderne A, C og D må tegltage på nye bygninger ikke have udhæng, men de skal være opskalket. B-områderne må tage udføres med udhæng med synlige, skrå spærender. Nye tage med hældning under 30 må dækkes med sort eller mørkegråt pap som listedækning eller - ved udbygning - med et materiale, der svarer til taget på den udvidede bygning. Der må ikke anvendes reflekterende/skinnende materialer bortset fra glas. RØRTAGE Eksempel: Tegltag afsluttet på skalk og ført over gesims. 22

96 Odsherred Kommune Lokalplan nr Bilag TAGRENDER Tagrender og nedløb skal udføres i zink på såvel de bevaringsværdige, som andre og nye bygninger. Renderne skal være synlige, dvs. ikke inddækkede. UNDTAGELSER Bestemmelserne gælder ikke for carporte, udhuse og lignende mindre bygninger, som dog altid skal tilpasses hovedbygningens karakter. Undtagelse gælder også erhvervsbygninger, som ikke ligger ud mod vej, idet en sådan bygning også må dækkes med sort eller gråt pap eller med tagdækningsmateriale, som er anvendt på andre bygninger på grunden. DØRE, VNDUER OG KVSTE Vinduer og døres udseende og placering er væsentligt for en bygnings karakter. De bevaringsværdige bygninger har ofte ens vinduer af type og placering, som giver en harmonisk facade. Rørvig har mange af de gamle bygninger velbevarede hoveddøre med fyldinger og smukke snedkerdetaljer. De kan være med rude i døren eller øverst i lysningen. Sekundære indgange har mere enkle døre, bl.a. revledøre, som også kan være udført som halvdøre. Langt de fleste af byens ældste bygninger har tofags llustrative udsnit af bevaringsværdige bygninger vinduer med tre glas i hver ramme. Nogle er opdelt i endnu mindre ruder. Den originale udførelse af gamle vinduestyper er med plant enkeltglas i kittede false, smalle sprosser og synlige hjørnebeslag på oplukkelige rammer. Mange steder har vinduesfornyelser med termoruder medført brede sprosser med glaslister, hvilket afgørende ændrer vinduernes karakter, bygningens udtryk og lysindfaldet. Tidens krav til velisolerende vinduer kan opnås på andre og bedre måder med respekt for den oprindelige stil. Bygningerne i første halvdel af 1900-tallet fik større vinduer, ofte de firerammede korspostvinduer (dannebrogstypen) - eventuelt med et ekstra felt indskudt, så bredden blev større. Senere udskiftninger til storrudede termovinduer har ændret mange bygningers karakter og fremtræden ganske betydeligt. Udformningen af kviste spænder vidt. De oprindelige tagskægskviste med lem til de ældste bygningers forrådsloft er stort set forsvundet. Små, halvrunde kviste i rørtækte tagflader hører også til traditionen, men nyere tids ønske om udnyttelse af lofterne til beboelse har ført til uforholdsmæssig store kviste på en del af de ældste bygninger i Rørvig. Traditionelle kviste på tegltagshuse fra 1800-tallet og op i 1900-tallet er som oftest smalle og med vinduer i bredde som stuetagens, men højden noget lavere. Ønskede man en større rummelighed i tagetagen førtes en del af facaden op som en galvkvist/frontkvist eller frontispice. Gl. gård med hoveddør og tagskægskvist med vinduer. ndgangsparti på et af byens særlige skipperhuse. Regler og råd om døre, vinduer og kviste i områderne A, B1, B2, B3, B4, C, D1, D2 og D3 VNDUER BEVARNGSVÆRDGE BYGNNGER De bevaringsværdige bygningers døre og vinduer skal respektere traditionel fagopdeling, dimensioner og stil. Vinduerne må ikke udvides til en større andel af facaden. Det anbefales, at gamle klassiske døre og vinduer så 23

97 Bilag Lokalplan nr Odsherred Kommune vidt mulig bevares og restaureres. Nye døre og vinduer i bevaringsværdige bygninger skal være af træ med malet overflade. Bygninger i kategorien Særlig bevaringsværdig bebyggelse skal have kitfalsede vinduer med smalle sprosser. Som nye vinduer til disse bygninger kan peges på type som Raadvad-vinduet, anbefalet af Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk. Sådanne vinduer anbefales også for andre bevaringsværdige bygninger. Brede sprosser bør undgås. Vinduer med sprossevirkning (falske sprosser) i form af metalindlæg el. lign. i termorude er ikke tilladt. VNDUER NYE BYGNNGER Det arkitektoniske udtryk af vinduer og døre i nye boliger skal være i samklang med de bevaringsværdige bygninger med særlig vægt på at opnå dette mod vejene. Vinduer skal være sidehængte en-, to-, tre- eller firerammede, og skal være harmonisk tilpasset bygningen. Glasflader må ikke udgøre mere end 25 pct. af en facades areal. Vinduer i butikker og lignende skal være opdelte, så vinduer med en murhulsbredde over 2 m undgås. VNDUESGLAS Vinduesglas må ikke have spejlrefleks eller være buede ( overtryksvinduer ). SKODDER Der må ikke opsættes skodder, hvis dette ikke hører til bygningens oprindelige stil. FARVER Til døre, vinduer, skodder og lignende mindre bygningsdele må der ikke anvendes stærkt markante effektfarver, herunder metalfarver, fluoriserende farver eller selvlysende farver. KVSTE OG TAGVNDUER Grundlæggende skal kviste og vinduer i tagene på nye bygninger og ved fornyelser disponeres, så de ikke dominerer bygningens fremtræden, og udformning og placering skal tilstræbe en god arkitektonisk balance og helhed. Vinduer i tage skal placeres regelmæssigt og være enkeltsiddende ovenlysvinduer eller kviste. Eksempler på typiske vinduestyper i - og til - de bevaringsværdige bygninger i Rørvig Torammet vindue med små, sprosseopdelte ruder. Denne vinduestype går tilbage til starten af 1700-tallet, hvor smalle træsprosser afløste datidens blyopsprossede vinduer Torammede vindue med seks sprosseopdelte ruder. Rørvig er denne type vinduer de mest almindelige i bygninger fra 1700-tallet og 1800-tallet. 24 Korspostvinduet med fire rammer blev almindeligt i slutningen af 1800-tallet og ind i det 20. århundrede. Ønske om mere lys og udsyn medførte større bredde med et ekstra fag. Andre hensyn kunne føre til glasopdeling med sprosser i nyklassicistisk stil.

98 Odsherred Kommune Lokalplan nr Bilag Kvistevinduers bredde skal være som facadevinduernes bredde og må ikke være bredere end 1,5 m. Dette kan fraviges ved løsning med én centralt placeret kvist, hvor bredden må være op til 2,5 m. På bygninger i kategorien Særlig bevaringsværdig bebyggelse må der ikke være kviste, hvis bygningen ikke er født med det og/eller det ikke er i overensstemmelse med bygningens oprindelige stil. Kviste på rørtækkede tage skal være små, buede kviste udført i overensstemmelse med byggetraditionen og være dækket som det øvrige tag. Kvistvinduer skal være lavere end vinduerne i facaden. Det gælder selvfølgelig altid for vinduer i rørtage. Hvor et Rørvighus har almindelige korspostvinduer i facaden vil det ofte passe godt med vinduer med to rammer i kviste. Traditionelle kvistes flunker og andre lukkede flader skal beklædes med zink, dog ikke nødvendigvis taget, som også må dækkes af materiale som taget i øvrigt. Ovenlysvinduer på bevaringsværdige bygninger må være op til 80 cm brede. Sådanne vinduers karm og ramme skal være en mørk, neutral farve f.eks. som Velux-vinduer. Til Særlig bevaringsværdige bebyggelse skal som ovenlysvinduer anvendes traditionelle smedejernsvinduer eller fabrikat Velux (type GVO) eller tilsvarende vinduer i beskeden dimension og enkelt ydre. Samlet bredde af kviste og ovenlysvinduer må være op til 1/3 af facadens længde. ENERGPANELER Solfangere og el-energipaneler er der få eksempler på i Rørvig. Andre steder vidner sådanne elementer på ældre bygningers tage eller facader om den store Eksempler på kviste og ovenlys til bevaringsværdige bygninger i Rørvig Eksempler på små, buede kviste i stråtage. Tækningen bør følge vindueskarmen, så tilsætninger undgås. Sadeltagskvist Pultkvist Eksempler på smalle kviste til tegldækkede bygninger. Disse kvisttyper vil normalt have tegldækning som det øvrige tag. Pultkvisten er mest diskret. Kvist med zinkdækket, svagt buet, eller lavt hældende sadeltag er også mulig og ofte en god løsning (ikke vist her). Bevaringsvinduet fra Velux er i størrelse og stil tæt på de gamle støbejernsvinduer. 25

99 Bilag Lokalplan nr Odsherred Kommune ændring det kan påføre bygningens udseende. En æstetisk god løsning med sådanne elementer forudsætter som regel at elementerne integreres i tagfladen og et tagmateriale, hvis farve falder godt sammen med panelerne. originale stil med variationer - gennemgående slanke, murede skorstene med overflade som facaden. nstallering af pejse og brændeovne kan være årsag til nyere uheldige skorstene på gavle og gennem tage. Alternativ energi kan også produceres uden løsninger, der påvirker bygningens arkitektur. F.eks. kan paneler placeres i have eller på udhus. Regler om energipaneler i områderne A, B1, B2, B3, B4, C, D1, D2 og D3 Solfangere skal placeres og dimensioneres under hensyn til bygningens arkitektur og ydre fremtræden, så der opnås en harmonisk løsning. Solfangere må ikke opsættes på tagflader mod gader i områderne A, C og D. Der må slet ikke opsætte solfangere på tag og facader på Særlig bevaringsværdig bebyggelse. ALTANER Altaner er ikke noget, der oprindeligt var på byens gamle bygninger, men der er enkelte steder tilføjet sådanne med større eller mindre hensyntagen til helheden. Rørvigs placering ved sefjorden har været afgørende for en del altaner på byens nyere bygninger nær kysten. Regler om altaner i områderne A, B1, B2, B3, B4, C, D1, D2 og D3 På Særlig bevaringsværdig bebyggelse må der ikke opsættes altan, hvis det ikke før har været på bygningen. På andre bygninger må opsættes altaner med god tilpasning til bygningens helhed. Midtplacering på en gavl eller på frontispicer kan være det oplagte sted. Regler om skorstene i områderne A, B1, B2, B3, B4, C, D1, D2 og D3 På de bevaringsværdige bygninger skal skorstene bevares i original stil eller reetableres, hvor originale stiltræk er gået tabt ved en uheldig fornyelse. Ved sådan reetablering eller ved opførelse af helt nye skorstene skal de udføres med traditionel sokkel og pibe, og de skal placeres midt over rygningen og mindst 3 m fra gavl. For andre bygninger skal skorstene placeres under hensyn til bygningens arkitektur, så der opnås en harmonisk løsning - med placering i tagryg. Skorstenspiber skal mures i tegl og stå med samme overflade som bygningens ydervægge. Hvor der er belæg for, at bygningens skorten(e) oprindelig har haft en anden fremtræden, må skorstene udføres som sådan. Eksempler på ældre skorstenstyper Altaner må være op til 2,4 m brede og 1,2 m dybe. Rækværket må ikke være massivt udfyldt. SKORSTENE Skorstene er i arkitektonisk henseende uundværlige for de gamle bygninger i Rørvig og der ses mange velbevarede eller fint reetablerede skorstene i den 26

100 Odsherred Kommune Lokalplan nr Bilag BLAG 2 til Lokalplan nr for Rørvig by Farvekort Farvene er defineret ud fra NCS systemet. Anvendelsen af NCS værdierne skal ikke opfattes som et krav om præcision, men blot definere udgangspunktet for farven, fx. den okkergule findes fra gammel tid i flere udgaver. Den samme farve vil desuden kunne fremtræde forskelligt afhængigt af glans, malingstype og pigment. Men farver der åbenlyst afviger fra skemaet, må ikke anvendes. Af trykketekniske årsager er de viste farver ikke helt korrekt gengivet. De rigtige farve kan ses hos kommunen Dodenkop: S Y90R Hvid: S N Mørkebrun: S Y80R Engelsk rød: S Y80R Brun umbra: S Y30R Svensk rød: S Y80R Grøn umbra: S G20Y Sort: S N Grågrøn: S G50Y Terra di Siena: S Y70R Lysegrå: S N Okker: S Y10R Mørkegrå: S N eller en farvehandler. 27

101 Bestemmelser Lokalplan nr Odsherred Kommune Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr for Rørvig by henhold til Lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: Lokalplanens kortbilag er placeret bag i dokumentet. LÆSEVEJLEDNNG - Lokalplanens juridisk bindende regler indledes af et afsnit med overordnede bestemmelser. Herefter følger afsnit med særlige regler for byens forskellige delområder. Delområderne kan ses på Kortbilag 2 Bemærk, at foranstående Bilag 1 og Bilag 2 med krav og vejledning vedr. bygningers ydre også er bindende. OVERORDNEDE BESTEMMELSER 1 LOKALPLANENS FORMÅL 1.1 Det er formålet med lokalplanen: at renovering, fornyelse og udvikling udføres med respekt for Rørvigs kulturmiljø, at Rørvig by forbeholdes boliger, butikker og lokal beboer- og turistorienteret service, mindre erhvervsvirksomheder og offentlige formål, at opnå mulighed for udvikling, fornyelse og forbedringer af og i havnen med respekt for dens nuværende kvaliteter, at bymiljøet bevares og forbedres gennem harmoniske og veltilpassede fornyelser, at bevaringsværdige bygninger, ejendoms- og bebyggelsesmønsteret, de væsentlige stier og gader samt betydelige træer og grønne værdier bevares, at vedligeholdelse og ændring af bevaringsværdige bygninger udføres med respekt for den oprindelige byggeskik og kulturarven, at ny bygninger placeres, udformes og i øvrigt fremstår af kvalitet og er harmonisk indpasset i den bymæssige sammenhæng, at give mulighed for opførelse af nye helårsboliger, og at tilgodese mulighed for udvikling af turisme. 2 LOKALPLANOMRÅDET OG MATRKLER 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som det ses på Kortbilag 1 og omfatter helt eller delvis flg. matrikelnumre af Rørvig By, Rørvig: 2a, 2b, 2c, 3aa, 3ab, 3ac, 3ad, 3af, 3b, 3d, 3e, 3f, 3g, 3h, 3i, 3k, 3l, 3m, 3n, 3o, 3p, 3q, 3s, 3t, 3u, 3x, 3y, 3z, 3æ, 3ø, 4am, 4au, 4aæ, 4b, 4bf, 4bl, 4bs, 4bæ, 4c, 4cb, 4cc, 4cf, 4cg, 4cv, 4cæ, 4cø, 4d, 4da, 4db, 4dd, 4de, 4df, 4dg, 4dh, 4di, 4dk, 4dl, 4dm, 4dn, 4dp, 4g, 4h, 4k, 4l, 4n, 4o, 4q, 5ab, 5ad, 5ae, 5af, 5b, 5c, 5cæ, 5da, 5db, 5dc, 5dd, 5dv, 5dx, 5dy, 5dz, 5dæ, 5dø, 5e, 5ea, 5eb, 5ec, 5ed, 5ee, 5ef, 5eg, 5eh, 5ei, 5h, 5l, 5m, 5u, 5v, 5y, 5z, 5ø, 6b, 6bu, 6bv, 6c, 6e, 6f, 7b, 7bk, 7bo, 7bp, 7bq, 7bs, 7d, 7r, 7t, 7u, 7v, 7y, 8b, 8bt, 8bu, 8bv, 8bx, 8bø, 8e, 8ep, 8ev, 8f, 9a, 9at, 9av, 9b, 9ba, 9bb, 9bc, 9bd, 9bq, 9br, 9ce, 9cf, 9cg, 9ci, 9co, 9cp, 9cq, 9cr, 9cs, 9ct, 9cv, 9cx, 9cy, 9cz, 9cæ, 9cø, 9d, 9da, 9db, 9dc, 9dd, 9de, 9df, 9dg, 9dh, 9di, 9dk, 9dl, 9dm, 9dp, 9dq, 9dr, 9ds, 9dt, 9du, 9dv, 9dx, 9e, 9l, 10bo, 10bq, 10bs, 10bx, 10by, 10bz, 10bæ, 10bø, 10c, 10ca, 10ce, 10d, 10f, 10g, 10l, 10m, 10q, 10r, 10s, 11a, 11ab, 11ac, 11ad, 11ae, 11af, 11ag, 11ah, 11ai, 11ak, 11al, 11am, 11an, 11ap, 11as, 11at, 11b, 11d, 11i, 11m, 11n, 11o, 11r, 11s, 11t, 11u, 11v, 11x, 11y, 11æ, 11ø, 12a, 12aq, 12b, 12ba, 12bb, 12bf, 12bg, 12br, 12by, 12c, 12i, 12o, 13b, 13bv, 13bz, 13bæ, 13cb, 13ce, 13d, 13e, 13f, 14e, 14h, 14k, 14l, 14m, 14r, 15ao, 15bl, 15bm, 15bn, 15bo, 15bp, 15bq, 15br, 15bs, 15c, 16ai, 16b, 16l, 17av, 17ax, 17b, 28

102 Odsherred Kommune Lokalplan nr Bestemmelser 17bb, 17bc, 17c, 17d, 17h, 17k, 17m, 17n, 17u, 17v, 18ab, 18ak, 18as, 18at, 18b, 18bc, 18c, 18cq, 18cv, 18k, 18l, 18ø, 19a, 19aa, 19ab, 19ac, 19ae, 19af, 19ag, 19ah, 19ai (del), 19ak, 19an, 19ap, 19ar, 19as, 19c, 19cp, 19cq, 19cr, 19cs, 19ct, 19cu, 19cv, 19cx, 19cy, 19cz, 19d, 19di, 19dk, 19dl, 19dm, 19dn, 19do, 19dp, 19dq, 19dr, 19ds, 19dv, 19dz, 19dæ, 19dø, 19e, 19f, 19g, 19h, 19i, 19l, 19n, 19o, 19p, 19q, 19s, 19t, 19u, 19v, 19x, 19y, 20b, 20x, 21at, 21aø, 21b, 21ba, 21bb, 21bc, 21be, 21bf, 21bh, 21bi, 21bq, 21bx, 21by, 21c, 21cv, 21cx, 21d, 21dg, 21di, 21dk, 21dl, 21dm, 21dn, 21dp, 21dq, 21ds, 21dt, 21du, 21e, 21f, 21i, 21q, 21s, 21u, 21v, 21z, 21æ, 22bn, 22bq, 22br, 22bs, 22bu, 22bv, 22bx, 22c, 22d, 22e, 22f, 22h, 22i, 22k, 22m, 22n, 22p, 23b, 23bo, 23g, 23n, 23s, 24ac, 24af, 24ak, 24b, 24bf, 24cl, 24d, 24e, 24ev, 24ex, 24ey, 24eæ, 24f, 24ff, 24fg, 24g, 25b, 25cæ, 25cø, 25ec, 25ef, 25eg, 25eh, 25ei, 25ek, 25el, 26a, 26ak, 27a, 27d, 28a, 28e, 28f, 28q, 29s, 29t, 30b, 30i, 30s, 31a, 31b, 31q, 31r, 31s, 32i, 33a, 33b, 34a, 34b, 34d, 34k, 34r, 34s, 34t, 34u, 34v, 34x, 35a, 35c, 35k, 36d, 37c, 37d, 37e, 37f, 37g, 37h, 37i, 37k, 37l, 37m, 37n, 38a, 38c, 38d, 38e, 38f, 38g, 38h, 38i, 38k, 38l, 39aa, 39ab, 39ad, 39ae, 39af, 39ag, 39ah, 39ai, 39ak, 39al, 39am, 39b, 39p, 39q, 39r, 39s, 39t, 39u, 39x, 39y, 39æ, 39ø, 40a, 40g, 40h, 41a, 41b, 41l, 41x, 41y, 41z, 41æ, 42a, 42c, 42e, 42f, 42p, 42s, 42t, 42u, 43a, 43b, 43c, 43e, 43g, 43h, 43i, 43k, 44a, 44c, 44d, 44e, 44f, 44h, 44t, 44u, 45a, 45b, 45c, 45g, 45h, 46c, 46e, 46g, 46i, 46l, 47a, 47b, 47f, 47g, 47h, 47i, 47k, 48b, 48d, 48g, 48h, 48u, 48v, 49a, 49b, 49d, 49k, 49s, 49t, 49u, 49v, 49x, 5o (del), 50a, 50b, 50h, 50i, 50k, 50l, 50m, 50n, 50o, 50p, 50q, 51c, 52a (del), 52b, 52c, 52f, 52h, 52n, 53a, 53b, 53h, 53i, 53m, 53o, 54a, 54b, 54c, 54g, 54h, 54k, 55a, 55d, 55e, 55f, 55g, 55h, 55r, 55s, 56b, 56d, 56f, 56h, 56n, 56o, 56p, 56q, 57a, 57b, 57c, 57i, 57l, 57n, 57o, 57p, 58a, 58h, 59b, 59c, 59d, 59e, 59f, 59g, 59h, 59i, 60d, 61a, 61aa, 61ab, 61ac, 61ad, 61ae, 61af, 61ag, 61ah, 61ai, 61ak, 61al, 61am, 61an, 61ao, 61ap, 61aq, 61ar, 61as, 61at, 61au, 61av, 61ax, 61ay, 61az, 61aæ, 61b, 61g, 61i, 61q, 61r, 61t, 61u, 61y, 61z, 61æ, 61ø, 62, 63, 64, 65a, 65b, 65c, 65d, 65e, 66a, 66b, 66c, 66d, 66e, 66f, 66g, 66i, 66k, 67a, 67b, 67c, 67d, 67e, 68, 73, 77, 78b, 79, 80a, 81a, 81b, 84, 85, 87 og 88, samt offentlige veje og umatrikuleret areal af kyst, havn og hav. Desuden dækker lokalplanen matrikler, der efter er udskilt fra de nævnte grunde. 2.2 Hvor der andre steder i lokalplanen indgår og nævnes matrikelnumre er alle i ejerlavet Rørvig By, Rørvig. 3 LOKALPLANENS DELOMRÅDER 3.1 Lokalplanen opdeler planlægningsområdet i følgende delområder, hvis afgrænsning og betegnelser ses på Kortbilag 2: A - Sydlig og østlig del af den gl. landsby B1, B2, B3 og B4 - De ældre boligområder C - Rørvig centerområde D1, D2 og D3 - Blandet bolig og erhverv på Toldbodvej E1, E2, E3 og E4 - De nyere boligområder F - Offentlige formål med boliger G - Erhvervsområde H - Kursus- og konferencecenter - Lodsoldermandsgården mv. J - Havnen L - Byudviklingsområde 4 ZONEFORHOLD 4.1 Den overvejende del af lokalplanområdet har pr status som byzone og skal fortsætte som sådan. 5 VEJE, STER OG PARKERNG 5.1 Der skal ved fornyelser af veje og stier fremmes handicapvenlige færdselsbetingelser. HENVSNNGER: Øvrige bestemmelser om veje og stier indgår i lokalplanens afsnit for de enkelte delområder. Om krav til tilgængelighed for handicappede henvises til kom- 29

103 Bestemmelser Lokalplan nr Odsherred Kommune muneplanens retningslinjer for vej- og stinet. Om krav til p-pladser ved nybyggeri og ombygning henvises til kommuneplanens retningslinjer for parkering. 6 MATRKULÆRE FORHOLD HENVSNNG: Regler om grundstørrelser til nye boliger indgår i lokalplanens afsnit for de enkelte delområder. 7 BUTKSAREALER 7.1 lokalplanområdet må der ikke være dagligvarebutikker større end m² og udvalgsvarebutikker over 250 m², begge beregnet efter Planlovens beregningsmetode for butiksareal. 7.2 Max. bruttoetageareal for omdannelse og nybyggeri af butiksareal er m². 8 SOKKELKOTER 8.1 Alt byggeri skal udføres med kote af sokkeloverkant mindst 1,6 m over DVR 90. Dette skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse. 9 LEDNNGER, TEKNSKE ANLÆG OG GADENVENTAR 9.1 Kabler og ledninger skal fremføres i jorden. 9.2 Til stier, veje og pladser skal lysmaster, armaturer og belysningens karakter vælges under hensyn til kvarterets miljø. Kommunen skal godkende planen i hvert enkelt tilfælde. 9.3 Udstyr og fast inventar på veje og pladser (fx læskure, bænke, affaldskurve og pullerter) skal i materialer, farver, dimensioner og design være af en kvalitet og med placeringer, der bidrager til et godt miljø. Kommunen skal godkende planen i hvert enkelt tilfælde. 9.4 Offentlige skilte på veje og pladser skal så vidt muligt ved forenkling, dimensioner og placering fremstå, så de ikke virker dominerende. 10 OMRÅDETS ANVENDELSE OG BEBYGGELSE MV. HENVSNNG: Bestemmelser om anvendelse, bygningsbevaring, omfang og placering af ny bebyggelse mv. indgår i lokalplanens afsnit for de enkelte delområder. 11 BYGNNGERS YDRE FREMTRÆDEN 11.1 Der må ikke anvendes tagmateriale med reflektionsværdi mere end 20. HENVSNNG: Øvrige bestemmelser om bygningers ydre indgår i lokalplanens afsnit for de enkelte delområder samt de udtrykkelige krav i Bilag UBEBYGGEDE AREALER HENVSNNG: Bestemmelser om ubebyggede arealer, hegn m.v. samt bevaring af bevaringsværdige træer såvel som øvrige markante træer og bevoksning indgår i lokalplanens afsnit for de enkelte delområder. 13 FORUDSÆTNNG FOR BRUGTAGEN 13.1 Generelt gælder for tilladelse til ibrugtagen af ny bebyggelse: at der skal være udført tilslutning til byens forsynings- og afløbsanlæg. 14 AFLYSNNG AF ANDRE LOKALPLANER 14.1 Følgende, hidtil gældende lokalplaner, skal aflyses: Lokalplan nr. 21.1, Rørvig havn, for så vidt angår lokalplanområdet, Lokalplan nr. 28, Lodsoldermandsgården, Lokalplan nr. 41, Erhvervsområde ved Dybesøvej, Lokalplan nr. 50, Rørvig byområde, for så vidt angår lokalplanområdet, Lokalplan nr. 73, Område ved Møllebakken, Lokalplan nr. 77, Rørvig Kro. 30

104 Odsherred Kommune Lokalplan nr Bestemmelser 15 AFLYSNNG AF SERVTUTTER 15.1 Følgende servitutter skal aflyses: Servitut (vedtaget af Amtsrådet den ) om byggelinie 2,5 m fra vejmidte + højdetillæg, gældende langs Møllebakken (fra Rørvig Kirkevej mod øst) og Toldbodvej. 16 LOKALPLANENS RETSVRKNNGER 16.1 Efter planlovens 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, når byrådet har foretaget offentlig bekendtgørelse af planens endelige vedtagelse, medmindre der meddeles dispensation. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om, at de anlæg mv., som planen indeholder, skal etableres, dvs. der ikke er handlepligt. Byrådet kan efter planlovens 19 dispensere fra bestemmelser i lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. En dispensation forudsætter forudgående orientering efter planlovens 20, stk. 1, medmindre den efter byrådets skøn er af underordnet betydning, jf. 20, stk Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at nogle bygninger ikke må nedrives, ombygges eller ændres uden byrådets tilladelse. Bestemmelsen har hjemmel i planlovens 15, stk. 2, nr. 14. En tilladelse er dispensation efter planlovens 19. Hvis en tilladelse til nedrivning af et hus nægtes, kan ejeren efter planlovens 49 under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af kommunen mod erstatning, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrundlag og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af nedrivningsforbud. OMRÅDE A Sydlig og østlig del af den gamle landsby Ud over lokalplanens overordnede og fælles bestemmelser gælder følgende for område A: A.1 OMRÅDETS AFGRÆNSNNG A.1.1 Område A afgrænses som det ses på Kortbilag 2, og det omfatter alle matrikler inden for den samme afgrænsning på Kortbilag 1. Områdets matrikelnumrene pr indgår i 1. A.2 OMRÅDETS ANVENDELSE A.2.1 Området udlægges til boligformål. Området må kun anvendes til helårsbeboelse. A.2.2 Nye boliger skal være fritliggende enfamiliehuse. Eksisterende enfamiliehuse skal bevares som sådan. A.2.3 Der kan tillades liberalt erhverv, som almindeligvis udøves i boligområder. A.2.4 Der kan etableres liberalt erhverv (privat servicevirksomhed og lign.), gallerier, kunstværksteder og lign., samt virksomheder i miljøklasse 1 under følgende forudsætninger: at hovedanvendelsen af ejendommen fortsat skal være helårsbeboelse, at ejendommen ved skiltning eller lignende ikke må ændre karakter af beboelsesejendom, at behovet for parkering skal kunne opfyldes på ejendommen, uden at denne bliver domineret af parkering og mister præg af beboelsesejendom. A.3 MATRKULÆRE FORHOLD A.3.1 Grunde må ved udstykning eller arealoverførsel ikke få en størrelse under m² ekskl. vejareal. 31

105 Bestemmelser Lokalplan nr Odsherred Kommune A.4 VEJE A.4.1 De eksisterende stier i området skal bevares. A.4.2 På områdets veje skal brede asfaltarealer indsnævres til kørebanebredde mellem 6 og 7 m, rabatter skal udvides og krumme vejforløb bevares eller fremhæves. Rabatter skal være med græs, brosten eller langs rørtækkede bygninger med håndsten (piksten), som det ses flere steder i landsbyen. Af hensyn til gående færdsel må belægning af håndsten (piksten) forekomme i en bredde af max 0,5 m fra bygninger der er beliggende mindre end 2 m til vej. A.4.3 område A skal der anlægges én ud af to fartdæmpere i Østergade. Anlægget skal i udseende passe godt ind i landsbymiljøet, og må ikke etableres som bump. Placeringsidé ses på Kortbilag 4. KOMMENTAR: På Søndervangsvej (uden for lokalplanområdet) ses på Kortbilag 4 også vejledende markeret en fartdæmper, idet en fartdæmper her skal ses i sammenhæng med de ny anlæg i Østergade. A.4.4 Væsentlige ændringer af vejarealerne skal baseres på en samlet vejplan for område A og C. Vejplanen skal følge op på idéerne til fornyelser, som fremgår af lokalplanens Kortbilag 5. A.4.5 Antallet af overkørsler til Østergade, Vestergade og Vandværksvej må ikke forøges. A.5 BYGNNGSBEVARNG A.5.1 Bygninger, der på Kortbilag 3 er markeret som Bevaringsværdig bebyggelse og Særlig bevaringsværdig bebyggelse, må ikke nedrives eller i det ydre ombygges, fornys eller ændres uden byrådets tilladelse. A.5.2 Rørvig Mølle (Strædet 7) er fredet. Alle bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, kræver tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. A.6 BEBYGGELSENS OMFANG, UDFORMNNG OG PLACERNG A.6.1 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 30. A.6.2 Nye bygninger skal være i én etage og tagetage (1½ etage) i udførelse som længehuse med størst bygningsbredde og højde på 7,5 m og med facadehøjde (gavle undtaget) mellem 2 m og 3 m. (Højder måles fra naturligt terræn eller fastlagt niveauplan til henholdsvis tagryg og skæringspunkt mellem ydre facadeplan og ydre tagplan.) Hvor eksisterende bygninger afviger fra de herover nævnte mål er det tilladt at udbygge og genopføre bygningerne i de eksisterende dimensioner. A.6.3 Nye bygninger skal have rygningstag med hældning. Eksisterende boliger i ét plan (med lille taghældning) må ændres til tag med hældning forudsat der opnås en arkitektonisk harmonisk løsning for bygninger og bymiljøet, herunder en god tilpasning til de gamle landsbyhuses form og proportioner. KOMMENTAR: Hvis en sådan fornyelse forudsætter dispensation fra lokalplanens max tilladte bebyggelsesprocent vil byrådet være åben for det, afhængig af den konkrete sag og løsning. A.6.4 Ny bebyggelse på grunde langs offentlig vej skal placeres med facade parallelt med vejen. Afstand mellem bygning og skel mod vej skal være 2 m så der opnås et harmonisk forløb af bygninger langs vejen. A.6.5 Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger skal placeres mindst 5 m fra vejskel. 32

106 Odsherred Kommune Lokalplan nr Bestemmelser A.6.6 Bygninger på matrikler langs kysten skal ligge mindst 10 m fra skel mod Fjordstien. Bygninger, der ligger nærmere end de 10 m må genopføres og i beskedent omfang udvides i denne zone, hvis udvidelsen ikke kommer nærmere kysten end den eksisterende. A.7 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN A.7.1 Der skal lægges stor vægt på at bevare eller reetablere de bevaringsværdige bygningers originale træk og at ny bebyggelse indpasses med respekt for områdets karakter og miljøkvaliteter. Til varetagelse af disse hensyn skal der overholdes de krav, som er beskrevet i Bilag 1. A.7.2 Der må ikke opsættes antennemaster. Paraboler skal placeres således at de ikke er synlige fra vej eller nabogrund. Der må ikke opsættes antenner eller paraboler på bygningernes tage eller facader. Undtaget herfra er facader der vender mod en lukket gård. A.8 SKLTNNG A.8.1 Skilte og reklamer må ikke opsættes ud over normale skilte med personnavne og husnummer. Dog kan der tillades navneskilt for erhvervsvirksomhed udført som et maks. 30 cm x 60 cm stort, fast skilt på en højst 1 m høj stander i indkørsel eller opsat på indgangsdør alt under hensyn til bygningens arkitektur og omgivelserne. A.8.2 Skilte må ikke have lysvirkning. A.8.3 Gavlreklamer, bannere og reklameflag for firma eller mærkevarer tillades ikke, og der må ikke opsættes løse, fritstående skilte på eller ved gader og stræder. A.9 UBEBYGGEDE AREALER, HEGNNG OG BEPLANTNNG A.9.1 Ubebygget areal på områdets grunde skal ligge som haver og/eller gårdarealer i ryddelig stand. Belægning af gårdarealer med betonsten, beton udstøbt i felter på stedet eller asfalt må ikke finde sted. A.9.2 Hegn langs veje og stier skal udføres som stendige med lav beplantning, som hvidmalet stakit af træ (i traditionel udførelse) eller som klippet hæk. A.9.3 Højden af faste hegn mod veje og stier, herunder Fjordstien, må max være 1,2 m over det naturlige terræn. Låger skal tilpasses det tilstødende hegn. A.9.4 Hegn i naboskel skal være levende hegn (evt. suppleret med et op til 1,2 m højt trådhegn) eller fast hegn af træ. Sådanne faste hegn med overfladebehandling skal stå i dæmpede, mørke farver sort, grøn umbra, brun umbra eller dodenkop. Farvene er vist på farvekort med angivelse af farvenumre, se Bilag 2. Højden af faste hegn må max være 1,2 m over det naturlige terræn. A.9.5 Affaldspladser, affaldsstativer og lignende skal anbringes og afskærmes, så de ikke er til gene for omgivelserne eller virker skæmmende. A.9.6 Terrænregulering på mere end 0,3 m i forhold til naturligt terræn er ikke tilladt. A.9.7 Vestergade må der anlægges et nyt gadekær på matr. nr. 88 og del af matr. nr. 12o (forudsat opkøb af del af sidstnævnte matrikel). Nyanlæg af et gadekær forudsætter et af byrådet godkendt detailprojekt. 33

107 Bestemmelser Lokalplan nr Odsherred Kommune A.10 BEVARNG AF TRÆER MV. A.10.1 De på Kortbilag 4 markerede Bevaringsværdige træer samt Bevaringsværdig bevoksning skal så vidt mulig bevares. Træer og bevoksning disse steder må derfor ikke fjernes uden byrådets tilladelse. OMRÅDERNE B1, B2, B3 OG B4 De ældre boligområder Ud over lokalplanens overordnede og fælles bestemmelser gælder følgende for B-områderne: B.1 OMRÅDERNES AFGRÆNSNNG B.1.1 B-områderne afgrænses, som det ses på Kortbilag 2 og omfatter alle matrikler inden for de samme afgrænsninger på Kortbilag 1. Områdernes matrikelnumre pr indgår i 1. B.2 OMRÅDERNES ANVENDELSE B.2.1 Området udlægges til boligformål. Området må kun anvendes til helårsbeboelse. B.2.2 Nye boliger skal være fritliggende enfamiliehuse. Eksisterende enfamiliehuse skal bevares som sådan. B.2.3 Der kan tillades liberalt erhverv, som almindeligvis udøves i boligområder. B.2.4 Der kan etableres liberalt erhverv (privat servicevirksomhed og lign.), gallerier, kunstværksteder og lign., samt virksomheder i miljøklasse 1 under følgende forudsætninger: at hovedanvendelsen af ejendommen fortsat skal være helårsbeboelse, at ejendommen ved skiltning eller lignende ikke må ændre karakter af beboelsesejendom, at behovet for parkering skal kunne opfyldes på ejendommen, uden at denne bliver domineret af parkering og mister præg af beboelsesejendom. B.3 UDSTYKNNG OG MATRKULÆRE FORHOLD B.3.1 Grunde i område B1, B2 og B3 må ved udstykning eller arealoverførsel ikke få en størrelse under m² ekskl. vejareal. B.3.2 Grunde i område B4 må ved udstykning eller arealoverførsel ikke få en størrelse under 500 m² ekskl. vejareal. B.4 VEJE B.4.1 De eksisterende stier i området skal bevares. B.4.2 På Møllebakken, Vandværksvej og Nørrevangsvej anlægges fartdæmpere i udførelse, der passer godt i miljøet. Fartdæmpere må ikke etableres som bump. Forslag til placering af anlæggene ses på Kortbilag 4. B.4.3 Antallet af overkørsler til Møllebakken, Vandværksvej, Nørrevangsvej og Skansehagevej må ikke forøges. KOMMENTAR: område B1 forudsætter ændret benyttelse af overkørsler og nye overkørsler på Møllebakken vejbestyrelsens (byrådets) dispensation fra gældende (tinglyste) adgangsbestemmelser. B.5 BYGNNGSBEVARNG B.5.1 Bygninger, som på Kortbilag 3 er markeret som Bevaringsværdig bebyggelse og Særlig bevaringsværdig bebyggelse, må ikke nedrives eller i det ydre ombygges, fornys eller ændres uden byrådets tilladelse. B.6 BEBYGGELSENS OMFANG, UDFORMNNG OG PLACERNG B.6.1 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 30. B.6.2 Bygninger må ikke opføres med mere end én etage 34

108 Odsherred Kommune Lokalplan nr Bestemmelser og udnyttelig tagetage (1½ etage), og de skal udformes som længehuse med bredde op til 8,5 m. B.6.3 Bygninger må opføres med højde op til 7,5 m. Ydervægges højde (bortset fra gavle) skal være mindst 2 m og højst 3 m. (Højder måles fra naturligt terræn eller fra fastlagt niveauplan til henholdsvis tagryg og skæringspunkt mellem ydre facadeplan og ydre tagplan.) Hvor eksisterende bygninger afviger fra de herover nævnte mål er det tilladt at udbygge eller genopføre dem i de mål de har. B.6.4 Nye bygninger skal have rygningstag med hældning. B.6.5 Ny bebyggelse på grunde langs offentlig vej skal placeres med facade parallelt med vejen. Afstand mellem bygning og skel mod vej skal være 5 m så der opnås et harmonisk forløb af bygninger langs vejen. B.6.6 Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger skal placeres mindst 6 m fra vejskel. KOMMENTAR: Denne bestemmelse fortrænger ikke, hvad der kan være fastlagt i privat servitut. B.6.7 Bygninger på matrikler langs Fjordstien, syd for Rørvig Havn, skal ligge mindst 10 m fra matriklens skel mod stien. Bygninger, der ligger nærmere end de 10 m må genopføres og i beskedent omfang udvides i denne zone, hvis udvidelsen ikke kommer nærmere kysten end den eksisterende. Bygninger på matrikler ved Toldboden, nord for Rørvig Havn, skal ligge mindst 15 m fra Toldbodens vestlige afgrænsning. B.7 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN B.7.1 Der skal lægges stor vægt på at bevare eller reetablere de bevaringsværdige bygningers originale træk og at ny bebyggelse indpasses med respekt for områdets karakter og miljøkvaliteter. Til varetagelse af disse hensyn skal der overholdes de krav, som er beskrevet i Bilag 1. B.7.2 Der må ikke opsættes antennemaster. Paraboler skal placeres således at de ikke er synlige fra vej eller nabogrund. Der må ikke opsættes antenner eller paraboler på bygningernes tage eller facader. Undtaget herfra er facader der vender mod en lukket gård. B.8 SKLTNNG B.8.1 Skilte og reklamer må ikke opsættes ud over normale skilte med personnavne og husnummer. Dog kan der tillades navneskilt for erhvervsvirksomhed udført som et maks. 30 cm x 60 cm stort, fast skilt på en højst 1 m høj stander i indkørsel eller opsat på indgangsdør alt under hensyn til bygningens arkitektur og omgivelserne. B.8.2 Skilte må ikke have lysvirkning. B.8.3 Gavlreklamer, bannere og reklameflag for firma eller mærkevarer tillades ikke, og der må ikke opsættes løse, fritstående skilte på eller ved gader og stræder. B.9 UBEBYGGEDE AREALER, HEGNNG OG BEPLANTNNG B.9.1 Ubebygget areal på områdets grunde skal ligge som haver og/eller gårdarealer i ryddelig stand. Belægning af gårdarealer med betonsten, beton udstøbt i felter på stedet eller asfalt må ikke finde sted. 35

109 Bestemmelser Lokalplan nr Odsherred Kommune B.9.2 Højden af faste hegn mod veje og stier, herunder Fjordstien, må max være 1,2 m over det naturlige terræn. Låger skal tilpasses det tilstødende hegn. B.9.3 Hegn i naboskel skal være levende hegn (evt. suppleret med et op til 1,2 m højt trådhegn) eller fast hegn af træ. Sådanne faste hegn med overfladebehandling skal stå i dæmpede, mørke farver sort, grøn umbra, brun umbra eller dodenkop. Farvene er vist på farvekort med angivelse af farvenumre, se Bilag 2. Højden af faste hegn må max være 1,2 m over det naturlige terræn. B.9.4 Affaldspladser, affaldsstativer og lignende skal anbringes og afskærmes, så de ikke er til gene for omgivelserne eller virker skæmmende. B.9.5 Terrænregulering på mere end 0,3 m i forhold til naturligt terræn er ikke tilladt. B.10 BEVARNG AF TRÆER MV. B.10.1 De på Kortbilag 4 markerede Bevaringsværdige træer og Bevaringsværdig bevoksning, skal så vidt mulig bevares og må ikke fjernes uden byrådets tilladelse. B.10.2 For grunde øst for Oldermandsvej som på Kortbilag 4 er markeret som Areal med en særlig koncentration af træer skal der ved ansøgning om ny udnyttelse tages stilling til, hvorvidt markante træer og bevoksning kan bevares. KOMMENTAR: Se nærmere om naturbeskyttelseshensyn i redegørelsens afsnit om naturbeskyttelse. OMRÅDE C - Rørvig centerområde Ud over lokalplanens overordnede og fælles bestemmelser gælder følgende for område C: C1 OMRÅDETS AFGRÆNSNNG C.1.1 Område C afgrænses, som det ses på Kortbilag 2, og omfatter alle matrikler inden for samme afgrænsning på Kortbilag 1. Områdets matrikelnumre pr indgår i 1. C.2 OMRÅDETS ANVENDELSE C.2.1 Området er til centerformål med butikker med tilhørende ikke generende fremstillingsvirksomhed, spisesteder, kontorer og liberale erhverv, offentlig og privat service, mindre håndværksvirksomheder, gallerier, kunstværkssteder og helårsbeboelse. C.2.2 Nye boliger skal være fritliggende enfamiliehuse. Eksisterende enfamiliehuse skal bevares som sådan. C.2.3 Der kan tillades liberalt erhverv, som almindeligvis udøves i boligområder. C.2.4 Erhvervsvirksomhed i Miljøklasse 1-3 kan tillades. Tilladelse til virksomhed i Miljøklasse 2 og 3 vil bero på den konkrete placering og virksomhed. C.3 MATRKULÆRE FORHOLD C.3.1 Grunde må ved udstykning eller arealoverførsel ikke få en størrelse under m² ekskl. vejareal. C.3.2 Særregel for matr. nr. 21f (Østergade 4): Matriklen må opdeles i en mindst 400 m² stor grund (med boligen) og et areal, som skal sammenlægges med matr. nr. 43b (Smedestræde 9 / supermarked). C.4 VEJE OG PLADSER C.4.1 Områdets offentlige veje og pladser skal ændres, så brede asfaltbelagte færdselsarealer reduceres i omfang og bredde, bl.a. så de krumme vejforløb forstærkes. Rabatter skal være med græs eller brosten langs 36

110 Odsherred Kommune Lokalplan nr Bestemmelser stråtækte bygninger som håndsten (piksten), som det ses flere steder i den gamle landsby. C.4.2 område C skal der anlægges én ud af to fartdæmpere i Østergade. Anlægget skal i udseende passe godt ind i landsbymiljøet. Placeringsidé ses på Kortbilag 4. C.4.3 Væsentlige vejændringer skal baseres på en samlet vejplan for område A og C. Vejplanen skal følge op på idéerne til fornyelser, som fremgår af lokalplanens Kortbilag 5. C.4.4 Antallet af overkørsler til Møllebakken, Dybesøvej, Toldbodvej, Smedestræde, Vestergade og Østergade må ikke forøges. C.5 BYGNNGSBEVARNG C.5.1 Bygninger, som på Kortbilag 3 er markeret som Bevaringsværdig bebyggelse og Særlig bevaringsværdig bebyggelse, må ikke nedrives eller i det ydre ombygges, fornys eller ændres uden byrådets tilladelse. C.5.2 Peters Hus (Smedestræde 8) er fredet. Alle bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, kræver tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. C.6 BEBYGGELSENS OMFANG, PLACERNG OG UDFORMNNG C.6.1 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke være over 35. C.6.2 På matr. nr. 43b (Smedegade 9 /supermarked) kan tillades en bebyggelsesprocent op til 60. KOMMENTAR: På Kortbilag 5 ses idé til butiksudvidelse efter nedrivning af butiksladen. Der kan opnås en harmonisk bebyggelse, gode p-forhold og kvalitet med nye træer. Grundejer er ikke forpligtet af skitsen. C.6.3 Bygninger må ikke opføres med mere end én etage og udnyttelig tagetage (1½ etage) og de skal udformes som længehuse med dybde på højst 7,5 m. C.6.4 Bygninger må opføres med højde op til 7,5 m, og ydervægge (bortset fra gavle) skal være mellem 2,5 m og 3,0 m høje. (Højder måles fra naturligt terræn eller fastlagt niveauplan til henholdsvis tagryg og skæringspunkt mellem ydre facadeplan og ydre tagplan.) Hvor eksisterende bygninger afviger fra de nævnte mål er det tilladt at udbygge - og evt. genopføre - dem i de mål de har. C.6.5 Nye bygninger skal have rygningstag med hældning. Eksisterende boliger i ét plan (med lille taghældning) må ændres til tag med hældning, forudsat der opnås en arkitektonisk harmonisk løsning for bygningen og bymiljøet, herunder en god tilpasning til de gamle landsbyhuses form og proportioner. KOMMENTAR: Hvis en sådan fornyelse forudsætter dispensation fra lokalplanens tilladte bebyggelsesprocent vil byrådet være åben for det, afhængigt af den konkrete sag og løsning. C.6.6 Ny bebyggelse på grunde langs offentlig vej skal placeres med facade parallelt med vejen. Afstand mellem bygning og skel mod vej skal være 2 m så der opnås et harmonisk forløb af bygninger langs vejen. C.6.7 Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger skal placeres mindst 5 m fra vejskel. C.6.8 Særligt for matr. nr. 9dc (ubebygget grund i Bagerstræde) gælder: Der må opføres en 1½ etages bygning, med max etageareal 160 m². Den skal placeres jf. Kortbilag 5, så der opnås et klart afgrænset torv 37

111 Bestemmelser Lokalplan nr Odsherred Kommune til parkering og ophold for brugerne af eksisterende og ny bebyggelse langs torvet. C.7 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN C.7.1 Der skal lægges stor vægt på at bevare eller reetablere de bevaringsværdige bygningers originale træk, og at ny bebyggelse indpasses med respekt for områdets karakter og miljøkvaliteter. Til varetagelse af disse hensyn skal overholdes de krav, som er beskrevet i Bilag 1. C.7.2 Hvor der ønskes etableret ny butik eller nye udstillingsvinduer, skal vinduernes placering, proportioner mv. tage hensyn til den arkitektoniske helhed og bygningens bevaringsværdi. Se Bilag 1. C.7.3 Hvor der som følge af butiksnedlæggelse eller andet ønskes mindre vinduesareal skal løsning med afblændingsplader undgås, idet brystninger skal udføres i materiale og fremtræden som den øvrige facade, og der skal isættes vinduer, som passer til bygningens stil. Se Bilag 1. C.7.4 Der må ikke opsættes antennemaster. Paraboler skal placeres således at de ikke er synlige fra vej eller nabogrund. Der må ikke opsættes antenner eller paraboler på bygningernes tage eller facader. Undtaget herfra er facader der vender mod en lukket gård. C.8 SKLTNNG C.8.1 Gavlreklamer, bannere og reklameflag for firma eller mærkevarer tillades ikke. C.8.2 På erhvervsejendomme må der ikke opsættes fritstående, faste skilte. C.8.3 På erhvervsejendomme må der opsættes facadeskilte efter følgende regler: Facadeskiltets størrelse skal tilpasses omgivelserne og underordne sig facaden. Facadeskiltet skal være placeret i stueetagen på forretningens hovedfacade, i tilknytning til indgangsdør og butiksvindue. Facadeskiltet skal normalt holdes fri af gesimser eller anden facadeudsmykning. Facadeskilte skal følge bygningens træk. Der kan skiltes sammenhængende eller med flere mindre skilte, men skiltet må ikke være sammenhængende over hele facadens længde. Udstillingsvinduer må ikke blændes fuldstændig af skiltning, der maksimalt må dække 30 % af butiksruden. KOMMENTAR: Opsætning af bogstaver direkte på facade, eller firmanavn og logo sat på butiksruderne, er ofte en gode løsninger på gamle bygninger. C.8.4 På erhvervsejendomme må der opsættes udhængsskilte efter følgende regler: Der tillades ét udhængsskilt pr. forretning eller virksomhed. Udhængsskiltets placering må ikke være til gene for naboens udhængsskilt. Udhængsskiltets størrelse skal tilpasses omgivelserne og må ikke overstige 0,5 m². Udhængsskiltet skal placeres i en frihøjde af 2,20 m over gadeniveau, normalt under gesims eller anden form for etageadskillelse. Udhængsskiltet må maksimalt række 1 m. ud fra bygningen og indtil 1 m. fra kørebane eller cykelsti, af hensyn til trafiksikkerheden. C.8.5 På erhvervsejendomme må facadeskilte og udhængsskilte udformes som lysskilte. Lysskiltets størrelse og placering følger retningslinjerne for almindelige facade- og udhængsskilte. Lysskiltet må ikke være til gene for trafikanter eller nærboende beboere. 38

112 Odsherred Kommune Lokalplan nr Bestemmelser Lyskasse og andre el-installationer skal altid udformes, så facaden skæmmes mindst muligt. Laserlysskilte, der fra facaden kaster lys ud på fortovet, er ikke tilladt. C.8.6 På beboelsesejendomme må der ikke opsættes skilte og reklamer ud over normale skilte med personnavne og husnummer. Dog kan der tillades navneskilt for erhvervsvirksomhed udført som et maks. 30 cm x 60 cm stort, fast skilt på en højst 1 m høj stander i indkørsel eller opsat på indgangsdør alt under hensyn til bygningens arkitektur og omgivelserne. Skilte må ikke have lysvirkning. Der må ikke opsættes løse, fritstående skilte på eller ved gader og stræder. C.9 UBEBYGGEDE AREALER, HEGNNG OG BEPLANTNNG C.9.1 Ubebygget areal på områdets grunde skal ligge som haver og/eller gårdarealer i ryddelig stand. Belægning af gårdarealer med betonsten, beton udstøbt i felter på stedet eller asfalt må ikke finde sted. C.9.2 Hegn langs veje og stier skal udføres som stendige med lav beplantning, som hvidmalet stakit af træ (i traditionel udførelse) eller som klippet hæk. C.9.3 Højden af faste hegn mod veje og stier må max være 1,2 m over det naturlige terræn. Låger skal tilpasses det tilstødende hegn. C.9.4 Hegn i naboskel skal være levende hegn (evt. suppleret med et op til 1,2 m højt trådhegn) eller fast hegn af træ. Sådanne faste hegn med overfladebehandling skal stå i dæmpede, mørke farver sort, grøn umbra, brun umbra eller dodenkop. Farvene er vist på farvekort med angivelse af farvenumre, se Bilag 2. Højden af faste hegn må max være 1,2 m over det naturlige terræn. C.9.5 Affaldspladser, affaldsstativer og lignende skal anbringes og afskærmes, så de ikke er til gene for omgivelserne eller virker skæmmende. C.9.6 Terrænregulering på mere end 0,3 m i forhold til naturligt terræn er ikke tilladt. C.10 BEVARNG AF TRÆER MV. C.10.1 De på Kortbilag 4 markerede Bevaringsværdige træer og Bevaringsværdig bevoksning skal så vidt mulig bevares og må ikke fjernes uden byrådets tilladelse. OMRÅDERNE D1, D2 OG D3 Blandet bolig og erhverv på Toldbodvej Ud over de overordnede og fælles bestemmelser gælder følgende for områderne D1, D2 og D3: D.1 OMRÅDETS AFGRÆNSNNG D.1.1 D-området afgrænses, som det ses på Kortbilag 2 og omfatter alle matrikler inden for de samme afgrænsninger på Kortbilag 1. Områdets matrikelnumre pr indgår i 1. D.2 OMRÅDERNES ANVENDELSE D.2.1 Området udlægges til blandet bolig- og erhvervsformål. Boliger må kun anvendes til helårsbeboelse. D.2.2 Nye boliger skal være fritliggende enfamiliehuse. Eksisterende enfamiliehuse skal bevares som sådan. D.2.3 Der kan tillades liberalt erhverv, som almindeligvis udøves i boligområder. D.2.4 Der kan etableres butikker, kiosk, spisesteder, hotel og pensionater, bed & breakfast, gallerier, kunst- 39

113 Bestemmelser Lokalplan nr Odsherred Kommune KORT D1 Fornyelser på Toldbodvejs centrale del værksteder, og mindre håndværks- og servicevirksomheder under følgende forudsætninger: llustrationen viser, hvordan den centrale, mest turistbefærdede, del af Toldbodvej kan miljøforbedres med flere træer, fartdæmpende anlæg, nyt fortov i vejens sydside og cykelstier med kantsten mod bilkørebanerne. Fortov renoveres samt en ny cykelsti i vejens nordside. Hævet felt Restaurant at behovet for parkering ved normalt drifts- og aktivitetsniveau kan tilgodeses i området eller på den enkelte ejendom, og at erhvervsvirksomheden er i Miljøklasse 1. D.3 MATRKULÆRE FORHOLD D.3.1 Grunde må ved udstykning eller arealoverførsel ikke få en størrelse under m² ekskl. vejareal. D.3.2 Matr. nr. 25b (Rørvig Kro) må ikke udstykkes, bortset fra overførsel af eksisterende vejareal til offentlig sti. Rørvig Hotel og restaurant Hævet felt Salg Minigolf D.4 VEJE OG STER D.4.1 På Toldbodvej skal der plantes træer og anlægges fartdæmpere i udformning tilpasset miljøet. dé til placering af træer og fartdæmpere ses på Kortbilag 4. KOMMENTAR: Plantning af en del af træerne langs vejens sydside forudsætter aftale med en række grundejere om tilladelse til plantning i eller lige inden for vejskel. Butik Hævet felt Ny cykelsti og fortov i vejens sydside Bøf og Grill Værksted Bilsalg D.4.2 Fornyelser på den centrale del af Toldbodvej skal baseres på KORT D1, der viser fornyelser mellem Toldbodvej 34 og 68 med sigte på at fremme respekt for fartgrænsen (40 km/t) og opnå bedre forhold for de bløde trafikanter. KOMMENTARER: forslaget indgår bl.a. hastighedsdæmpende hævede felter, der er velegnede til fodgængerpassage over vejen og som overgang fra de nye cykelstier på strækningen til cykelbanerne på den øvrige del af Toldbodvej. Detailprojekt og udførelse af anlæg skal iagttage, at endelig placering og udførelse af fartdæmpere ikke bliver til gene for de omliggende boliger, herunder ved rystelser. De ca. 1 m brede cykelstier kantstenafgrænses mod bilernes kørebaner, som med samlet bredde på ca. 40

114 Odsherred Kommune Lokalplan nr Bestemmelser 5,5 m vil virke mere snæver end den eksisterende vej. En samlet bredde på 5,5 m svarer til en tilladt hastighed på km/t. På den nævnte strækning af vejen ændres den græsarmerede rabat til fortov med min. 1,5 m bred gangbane, friholdt for træer, standere, skilte o.a., der kan hindre fri færdsel. Fortovet i vejens nordlige side må renoveres. Der vil stadig kunne være en grøn zone med træer imellem fortovets gangbane og den ny cykelsti. D.4.3 Antallet af overkørsler til Toldbodvej må ikke forøges. D.4.4 De eksisterende stier i området skal bevares. D.4.5 Sti ad Nørreled: Det matrikulært angivne vejareal på matr. nr. 25cæ, 25cø og 25b skal kunne anvendes til handicapvenlig sti. Der skal hindres gennemkørsel, men fra Nørrevangsvej tillades bilfærdsel til matriklerne 25cæ og 25cø, og fra Toldbodvej til matr. nr. 25b sidstnævnte tilkørsel eventuelt over den offentlige p-plads. D.4.6 En handicapegnet stiforbindelse skal etableres ad Nørreled på hele strækningen imellem Nørrevangsvej og Toldbodvej. D.5 BYGNNGSBEVARNG D.5.1 Bygninger, som på Kortbilag 3 er markeret som Bevaringsværdig bebyggelse og Særlig bevaringsværdig bebyggelse, må ikke nedrives eller i det ydre ombygges, fornys eller ændres uden byrådets tilladelse. D.6 BEBYGGELSENS OMFANG, PLACERNG OG UDFORMNNG D.6.1 nden for område D1 tillades en bebyggelsesprocent på 50. D.6.2 Bygninger skal udføres i én etage med tagetage (1½ etage) og skal udformes som længehuse med rygningstage og bredde på maks. 8,5 m. Byrådet kan under hensyn til erhvervsvirksomhed tillade større bredde af en bygning, hvis særlige forhold taler for det, og hvis det løses på en måde f.eks. med flere parallelle rygningstage så bygningen ikke virker dominerende i forhold til omgivelserne. D.6.3 Bygninger må opføres med højde op til 8,5 m og ydervægges højde (bortset fra gavle) skal være mindst 2 m og højst 3,5 m. (Højder måles fra naturligt terræn eller fastlagt niveauplan til henholdsvis tagryg og skæringspunkt mellem ydre facadeplan og ydre tagplan.) Hvor eksisterende bygninger afviger fra de herover nævnte mål er det tilladt at udbygge eller genopføre dem i de mål, de har. D.6.4 Nye bygninger skal have rygningstag med hældning. D.6.5 Ny bebyggelse på grunde langs offentlig vej skal placeres med facade parallelt med vejen. Afstand mellem bygning og skel mod vej skal være 5 m så der opnås et harmonisk forløb af bygninger langs vejen. D.6.6 Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger skal placeres mindst 6 m fra vejskel. D.6.7 På matr. nr. 25b (Rørvig Hotel) må der ud over den eksisterende bebyggelse opføres ferielejligheder, som ved udformning som småhuse skal være mindst 30 m² hver. Der må indrettes max. 10 ferieværelser eller 20 sengepladser. For grunde i områder D2 og D3 tillades en bebyggelsesprocent på

115 Bestemmelser Lokalplan nr Odsherred Kommune D.7 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN D.7.1 Generelt skal der lægges vægt på at bevare eller reetablere de bevaringsværdige bygningers originale ydre træk, at tilbygninger står sig godt til det bevaringsværdige hus, og at selvstændig, ny bebyggelse i det ydre udformes og fremstår harmonisk i forhold til omgivelserne. Til varetagelse af disse hensyn skal respekteres de krav, som er beskrevet i Bilag 1. D.7.2 Hvor der ønskes etableret ny butik eller nye udstillingsvinduer, skal vinduernes placering, proportioner mv. tage hensyn til den arkitektoniske helhed og bygningens bevaringsværdi. Se Bilag 1. D.7.3 Hvor der som følge af butiksnedlæggelse eller andet ønskes mindre vinduesareal skal løsning med afblændingsplader undgås, idet brystninger skal udføres i materiale og fremtræden som den øvrige facade, og der skal isættes vinduer, som passer godt til bygningen. Se Bilag 1. D.7.4 På matr. nr. 25b (Rørvig Hotel) skal nye bygningers facader stå som vandskuret eller pudset mur eller i malet træ. Tagdækning skal være røde vingetegl (af type som lokalplanen foreskriver for bevaringsværdige bygninger) og at der skal være rygningstage med hældning på 30 og 50. D.7.5 Der må ikke opsættes antennemaster. Paraboler skal placeres således at de ikke er synlige fra vej eller nabogrund. Der må ikke opsættes antenner eller paraboler på bygningernes tage eller facader. Undtaget herfra er facader der vender mod en lukket gård. D.8 SKLTNNG D.8.1 Gavlreklamer, bannere og reklameflag for firmaer eller mærkevarer tillades ikke. D.8.2 På erhvervsejendomme må der ikke opsættes fritstående, faste skilte. D.8.3 På erhvervsejendomme må der opsættes facadeskilte efter følgende regler: Facadeskiltets størrelse skal tilpasses omgivelserne og underordne sig facaden. Facadeskiltet skal være placeret i stueetagen på forretningens hovedfacade, i tilknytning til indgangsdør og butiksvindue. Facadeskiltet skal normalt holdes fri af gesimser eller anden facadeudsmykning. Facadeskilte skal følge bygningens træk. Der kan skiltes sammenhængende eller med flere mindre skilte, men skiltet må ikke være sammenhængende over hele facadens længde. Udstillingsvinduer må ikke blændes fuldstændig af skiltning, der maksimalt må dække 30 % af butiksruden. KOMMENTAR: Opsætning af bogstaver direkte på facade, eller firmanavn og logo sat på butiksruderne, er ofte en god løsning på gamle bygninger. D.8.4 På erhvervsejendomme må der opsættes udhængsskilte efter følgende regler: Der tillades ét udhængsskilt pr. forretning eller virksomhed. Udhængsskiltets placering må ikke være til gene for naboens udhængsskilt. Udhængsskiltets størrelse skal tilpasses omgivelserne og må ikke overstige 0,5 m². Udhængsskiltet skal placeres i en frihøjde af 2,20 m over gadeniveau, normalt under gesims eller anden form for etageadskillelse. Udhængsskiltet må maksimalt række 1 m. ud fra bygningen og indtil 1 m. fra kørebane eller cykelsti, af hensyn til trafiksikkerheden. 42

116 Odsherred Kommune Lokalplan nr Bestemmelser D.8.5 På erhvervsejendomme må facadeskilte og udhængsskilte udformes som lysskilte. Lysskiltets størrelse og placering følger retningslinjerne for almindelige facade- og udhængsskilte. Lysskiltet må ikke være til gene for trafikanter eller nærboende beboere. Lyskasse og andre el-installationer skal altid udformes, så facaden skæmmes mindst muligt. Laserlysskilte, der fra facaden kaster lys ud på fortovet, er ikke tilladt. D.8.6 På beboelsesejendomme må der ikke opsættes skilte og reklamer ud over normale skilte med personnavne og husnummer. Dog kan der tillades navneskilt for erhvervsvirksomhed udført som et maks. 30 cm x 60 cm stort, fast skilt på en højst 1 m høj stander i indkørsel eller opsat på indgangsdør alt under hensyn til bygningens arkitektur og omgivelserne. Skilte må ikke have lysvirkning. Der må ikke opsættes løse, fritstående skilte på eller ved gader og stræder. D.9 UBEBYGGEDE AREALER, HEGNNG OG BEPLANTNNG D.9.1 Ubebygget areal på områdets grunde skal ligge som haver og/eller gårdarealer i ryddelig stand. Belægning af gårdarealer med betonsten, beton udstøbt i felter på stedet eller asfalt må ikke finde sted. D.9.2 Mod Toldbodvej og langs stier skal hegning udføres som hvidmalet stakit af træ (i traditionel udførelse) eller som klippet hæk, evt. suppleret med et op til 1,2 m højt trådhegn. D.9.3 Højden af faste hegn mod Toldbodvej og langs stier må max være 1,2 m over det naturlige terræn. Låger skal tilpasses det tilstødende hegn. D.9.4 Hegn i naboskel skal være levende hegn (evt. suppleret med et op til 1,2 m højt trådhegn) eller fast hegn af træ. Sådanne faste hegn med overfladebehandling skal stå i dæmpede, mørke farver sort, grøn umbra, brun umbra eller dodenkop. Farvene er vist på farvekort med angivelse af farvenumre, se Bilag 2. Højden af faste hegn må max være 1,2 m over det naturlige terræn. D.9.5 Affaldspladser, affaldsstativer og lignende skal anbringes og afskærmes, så de ikke er til gene for omgivelserne eller virker skæmmende. D.9.6 Terrænregulering på mere end. 0,3 m i forhold til eksisterende terræn må kun foretages med byrådets tilladelse. D.9.7 Det offentlige areal mellem Nørrevangsvej og Toldbodvej skal bevares ubebygget som grønt område til boldspil, leg, marked og cirkus mv. samt til offentlig p-plads nærmest Rørvig Kro (matr. nr. 25b). Der skal plantes træer langs Nørrevangsvej og på p- pladsen. Syd for matr. nr. 14m skal der etableres et plantebælte, som hindrer parkering nærmere end 2 m fra skel. HENVSNNG: Der skal etableres sti i henhold til bestemmelserne i dette afsnits D.4 om veje og stier. D.9.8 På matr. nr. 25b (Rørvig Kro) i forbindelse med opførelse af ny bebyggelse på den nordvestlige del af ejendommen opsættes et 1,8 m højt, uigennemsigtigt hegn af træ langs skel mod matr. nr. 19f, 19o og 25cø. Hegnet med overfladebehandling skal stå i dæmpede, mørke farver sort, grøn umbra, brun umbra eller dodenkop. Farvene er vist på farvekort med angivel- 43

117 Bestemmelser Lokalplan nr Odsherred Kommune se af farvenumre, se Bilag 2. D.10 BEVARNG AF TRÆER MV. D.10.1 De på Kortbilag 4 markerede Bevaringsværdige træer og Bevaringsværdig bevoksning, skal så vidt muligt bevares, og må ikke fjernes uden byrådets tilladelse. OMRÅDERNE E1, E2, E3 og E4 De nyere boligområder Ud over de overordnede og fælles bestemmelser gælder følgende for E-områderne: E.1 OMRÅDERNES AFGRÆNSNNG E.1.1 E-områderne afgrænses, som det ses på Kortbilag 2 og omfatter alle matrikler inden for de samme afgrænsninger på Kortbilag 1. Matrikelnumrene pr indgår i 1. E.2 OMRÅDERNES ANVENDELSE E.2.1 Området udlægges til boligformål. Området må kun anvendes til helårsbeboelse. E.2.2 Nye boliger skal være fritliggende enfamiliehuse. Eksisterende enfamiliehuse skal bevares som sådan. E.2.3 Der kan tillades liberalt erhverv, som almindeligvis udøves i boligområder. E.2.4 Der kan etableres liberalt erhverv (privat servicevirksomhed og lign.), gallerier, kunstværksteder og lign., samt virksomheder i miljøklasse 1 under følgende forudsætninger: at hovedanvendelsen af ejendommen fortsat skal være helårsbeboelse, at ejendommen ved skiltning eller lignende ikke må ændre karakter af beboelsesejendom, at behovet for parkering skal kunne opfyldes på ejendommen, uden at denne bliver domineret af parkering og mister præg af beboelsesejendom. E.3 MATRKULÆRE FORHOLD E.3.1 Grunde må ved udstykning eller arealoverførsel ikke få en størrelse under 800 m² ekskl. vejareal. E.4 VEJE OG STER E.4.1 De eksisterende stier i området skal bevares. E.4.2 Antallet af overkørsler til Dybesøvej må ikke forøges. E.5 BYGNNGSBEVARNG E.5.1 Bygninger, som på Kortbilag 3 er markeret som Bevaringsværdig bebyggelse, må ikke nedrives eller i det ydre ombygges, fornys eller ændres uden byrådets tilladelse. E.6 BEBYGGELSENS OMFANG, PLACERNG OG UDFORMNNG E.6.1 Bebyggelsesprocenten for grunde med fritliggende enfamiliehuse må ikke overstige 30. E.6.2 Bygninger må ikke opføres med mere end én etage og udnyttelig tagetage (1½ etage). E.6.3 Bygninger må opføres med højde op til 7,5 m. Ydervægge (bortset fra gavle) skal have højde mellem 2 m og 3 m. Hvor eksisterende bygninger afviger fra de nævnte mål er det tilladt at udbygge eller genopføre dem i de mål de har. (Højder skal måles fra naturligt terræn eller fra fastlagt niveauplan til henholdsvis tagryg og skæringspunkt mellem ydre facadeplan og ydre tagplan.) E.6.4 Ny bebyggelse, herunder carporte, udhuse og lignende mindre bygninger, skal ligge mindst 5 m fra skel til offentlige vej, hvis der ikke på anden måde er fastlagt byggelinje. (Af redegørelsens afsnit Vejbyggelinjer fremgår 44

118 Odsherred Kommune Lokalplan nr Bestemmelser hvilke vejbyggelinjer, der fastholdes. Kommunen oplyser ved henvendelse, hvilke veje der er offentlig vej.) E.6.5 På grunde som grænser op til Møllebakkens hovedforløb (ikke sidevejene) gælder: at nye boliger skal være længehuse med rygningstag, hvis tagryg skal være parallel med vejen, at tagets hældning skal være mellem 30 og 50, og at bygningsdybden ikke må være over 8,5 m. E.7 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN E.7.1 Facader skal være teglmur, evt. overfladebehandlet, eller skal være beklædt med træ. Op til 10 % af facadearealet må dog have anden beklædning. E.7.2 Bygningernes ydre må kun fremtræde i hvide eller i dæmpede farver dannet af hvidt, sort og jordfarverne (okker, dodenkop, grøn umbra, brun umbra, Terra di Siena og engelsk rød eller svensk rød). Farvene er vist på farvekort med angivelse af farvenumre, se Bilag 2. Til døre og vinduer, skodder og lignende mindre bygningsdele må der anvendes andre farver. E.7.3 Tage skal dækkes med uglaserede røde (traditionel rød teglfarve), sorte eller mørkegrå tagsten, sort eller mørkegråt tagpap, zink eller fibercementplader i samme farver. Således er anvendelse af bl.a. plane eller profilerede metalplader ikke tilladt. E.7.4 Til udvendige bygningssider må bortset fra glaspartier og solfangere ikke anvendes reflekterende materialet. E.7.5 Kviste skal i bredde og proportioner harmonere med bygningens øvrige arkitektur, og den samlede bredde af kvistene på et tag må højst udgøre halvdelen af tagets længde. Kviste med bredde over 1,5 m må kun opsættes centralt placeret på taget. E.8 SKLTNNG E.8.1 Skilte og reklamer må ikke opsættes ud over normale skilte med personnavne og husnummer. Dog kan der tillades navneskilt for erhvervsvirksomhed udført som et maks. 30 cm x 60 cm stort, fast skilt på en højst 1 m høj stander i indkørsel eller opsat på indgangsdør alt under hensyn til bygningens arkitektur og omgivelserne. E.8.2 Skilte må ikke have lysvirkning. E.8.3 Gavlreklamer, bannere og reklameflag for firma eller mærkevarer tillades ikke, og der må ikke opsættes løse, fritstående skilte på eller ved gader og stræder. E.9 UBEBYGGEDE AREALER, HEGNNG OG BEPLANTNNG E.9.1 Ubebygget areal på områdets grunde skal holdes i ordentlig og ryddelig stand. E.9.2 Højden af faste hegn mod veje og stier må max være 1,2 m over det naturlige terræn. Låger skal tilpasses det tilstødende hegn. E.9.3 Hegn i naboskel skal være levende hegn (evt. suppleret med et op til 1,2 m højt trådhegn) eller fast hegn af træ. Sådanne faste hegn med overfladebehandling skal stå i dæmpede, mørke farver, sort, grøn umbra, brun umbra eller dodenkop. Farvene er vist på farvekort med angivelse af farvenumre, se Bilag 2. Højden af faste hegn må max være 1,2 m over det naturlige terræn. E.9.4 Affaldspladser, affaldsstativer og lignende skal anbringes og afskærmes, så de ikke er til gene for om- 45

119 Bestemmelser Lokalplan nr Odsherred Kommune givelserne eller virker skæmmende. E.9.5 Terrænregulering på mere end 0,3 m i forhold til eksisterende terræn må kun foretages med byrådets tilladelse. E.10 BEVARNG AF TRÆER MV. E.10.1 For arealer ved sørevej på Kortbilag 4 markeret som Areal med en særlig koncentration af træer (Trolles jorde) skal der ved ansøgning om ny udnyttelse tages stilling til, hvorvidt markante træer og bevoksning kan bevares for ikke at forringe naturkvaliteterne. (Se nærme i redegørelsens afsnit: Naturbeskyttelse.) OMRÅDE F Offentlige formål med boliger Ud over lokalplanens overordnede og fælles bestemmelser gælder følgende for område F: F.1 OMRÅDERNES AFGRÆNSNNG F.1.1 Grænsen af område F ses på Kortbilag 2 og omfatter alle matrikler inden for den samme afgrænsning på Kortbilag 1. Områdets matrikelnumre pr indgår i 1. F2 OMRÅDETS ANVENDELSE F.2.1 Området er til offentlige formål (herunder Kontorerhverv og offentlig administration, Skole, Daginstitution, Hospital, Ældrecenter, Anden social institution) og boligformål. Boliger må kun anvendes til helårsbeboelse. F.3 MATRKULÆRE FORHOLD F.3.1 Grunde må ved udstykning eller arealoverførsel ikke få en størrelse under 800 m² ekskl. vejareal. F.4 BEBYGGELSENS OMFANG, PLACERNG OG UDFORMNNG F.4.1 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 40. F.4.2 Bygninger må ikke opføres med mere end én etage og udnyttelig tagetage (1½ etage) inden for en maksimal højde på 8,5 m. KOMMENTAR: Bebyggelsens mindste afstand fra Møllebakkens midte er fastlagt ved tinglyst vejbyggelinie. F.5 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN F5.1 Facader skal være teglmur, evt. overfladebehandlet, eller skal være beklædt med træ. Op til 10 pct. af facadearealet må dog have anden beklædning. F5.2 Bygningernes ydre må kun fremtræde i hvide eller i dæmpede farver dannet af hvidt, sort og jordfarverne (okker, dodenkop, grøn umbra, brun umbra, Terra di Siena og engelsk rød eller svensk rød). Farvene er vist på farvekort med angivelse af farvenumre, se Bilag 2. Til døre og vinduer, skodder og lignende mindre bygningsdele må der anvendes andre farver. F.5.3 Tage skal dækkes med uglaserede røde (traditionel rød teglfarve), sorte eller mørkegrå tagsten, sort eller mørkegråt tagpap, zink eller fibercementplader i samme farver. Således er anvendelse af bl.a. plane eller profilerede metalplader ikke tilladt. F.5.4 Til udvendige bygningssider må bortset fra glaspartier og solfangere ikke anvendes reflekterende materialet. F.5.5 Kviste skal i bredde og proportioner harmonere med bygningens øvrige arkitektur, og den samlede bredde 46

120 Odsherred Kommune Lokalplan nr Bestemmelser af kvistene på et tag må højt udgøre halvdelen af tagets længde. Kviste med bredde over 1,5 m må kun opsættes centralt placeret på taget. F.6 SKLTNNG F.6.1 Skilte og reklamer må ikke opsættes ud over normale skilte med personnavne og husnummer. Dog kan der tillades navneskilt for erhvervsvirksomhed udført som et maks. 30 cm x 60 cm stort, fast skilt på en højst 1 m høj stander i indkørsel eller opsat på indgangsdør alt under hensyn til bygningens arkitektur og omgivelserne. F.6.2 Skilte må ikke have lysvirkning. F.6.3 Gavlreklamer, bannere og reklameflag for firma eller mærkevarer tillades ikke, og der må ikke opsættes løse, fritstående skilte på eller ved gader og stræder. F.7 UBEBYGGEDE AREALER, HEGNNG OG BEPLANTNNG F.7.1 De ubebyggede arealer skal holdes ordentlige og ryddelige. OMRÅDE G Erhvervsområde Ud over lokalplanens overordnede og fælles bestemmelser gælder følgende for område G: G.1 OMRÅDETS AFGRÆNSNNG G.1.1. Områdets omfang ses på Kortbilag 2 og Kort G. Områdets matrikelnumre pr indgår i 1. G.2 OMRÅDETS ANVENDELSE G.2.1 Området må anvendes til boligformål med tilknyttet virksomhed i miljøklasse 1 til 2. Boliger må kun anvendes til helårsbeboelse. G.2.2 Der fastlægges byggefelter med følgende anvendelsesbestemmelser: byggefelt 1 må der være et lager. byggefelt 2 må der være lager, garage og lignende byggefelt 3 må der være værksted/produktion, kontor mv. og beboelse. F.7.2 Højden af faste hegn mod Møllebakken må max være 1,2 m over naturligt terræn. F.7.3 Hegn i naboskel skal være levende hegn (evt. suppleret med et op til 1,2 m højt trådhegn) eller fast hegn af træ. Faste hegn med overfladebehandling skal stå i dæmpede, mørke farver sort, grøn umbra, brun umbra eller dodenkop. Farvene er vist på farvekort med angivelse af farvenumre, se Bilag 2. Højden af faste hegn må max være 1,2 m over det naturlige terræn. 47

121 Bestemmelser Lokalplan nr Odsherred Kommune G.3 ADGANGSFORHOLD G.3.1 Tilkørsel til område G skal være fra Dybesøvej og/ eller Høvedvej. G.4 BYGNNGSBEVARNG G.4.1 Bygninger, som på Kortbilag 3 er markeret som Bevaringsværdig bebyggelse, må ikke nedrives eller i det ydre ombygges, fornys eller ændres uden byrådets tilladelse. G.5 BEBYGGELSENS OMFANG, PLACERNG OG UDFORMNNG G.5.1 Bygninger skal opføres i byggefelterne som er markeret på Kort G. G.5.2 Bebyggelsesprocenten for den enkelte matrikel må ikke overstige 30. Etagearealet i byggefelt 1 må højst være 50 m² G.5.3 byggefelt 1 og 3 må der bygges i 1 etage eller 1 etage med udnyttet tagetage (1½ etage) i bygningshøjde op til 8,5 m og maks. facadehøjde (gavle undtaget) på 3,25 m. byggefelt 1 må bebyggelse i knasten mod Høvedvej ikke være højere end 3,5 m. byggefelt 2 må bygningshøjden ikke være over 2,5 m. G.6 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN G.6.1 Bebyggelsens facader skal stå som mur i teglsten (evt. med puds eller filts) eller beklædt med brædder eller træplader - alt i dæmpede jordfarver svensk rød, hvid, sort eller mørkegrå. Farvene er vist på farvekort med angivelse af farvenumre, se Bilag 2. G.6.2 byggefelt 1 og 3 skal bebyggelsen i hovedtræk fremstå med rygningstage med hældning mellem 25 og 50. Undtaget herfra er udhuse, carporte og lignende. G.6.3 Tage skal dækkes med uglaserede røde (traditionel rød teglfarve), sorte eller mørkegrå tagsten, sort eller mørkegråt tagpap, zink eller fibercementplader i samme farver. Således er anvendelse af bl.a. plane eller profilerede metalplader ikke tilladt. G.6.4 Til udvendige bygningssider må bortset fra glaspartier og solfangere ikke anvendes reflekterende materialet. G.7 SKLTNNG M.V. G.7.1 Skiltning må alene oplyse om virksomhedens navn, adresse, art og produktion. G.7.2 Skiltet må ikke overstige 0,5 m². G.7.3 Skiltet skal holdes i afdæmpede farver, men logo kan holdes i de af virksomheden normalt benyttede farver. G.7.4 Skilte må ikke have lysvirkning. G.7.5 Gavlreklamer, bannere og reklameflag for firma eller mærkevarer tillades ikke, og der må ikke opsættes løse, fritstående skilte på eller ved gader og stræder. G.8 UBEBYGGEDE AREALER G.8.1 Friarealerne skal holdes ordentlige og ryddelige. G.8.2 Udendørs oplag skal være skærmet mod omgivelserne (vejarealer og naboer). G.8.3 Hegn langs Dybesøvej og Høvedvej skal være levende hegn. 48

122 Odsherred Kommune Lokalplan nr Bestemmelser G.8.4 På matr. nr. 61at kan der være et 180 cm højt og tæt plankeværk, som er opsat 0,5 m fra skel til Svalevej og matriklerne 61as og 61au. Plankeværket med overfladebehandling skal stå i dæmpede, mørke farver sort, grøn umbra, brun umbra eller dodenkop. Farvene er vist på farvekort med angivelse af farvenumre, se Bilag 2. OMRÅDE H Kursus- og konferencecenter Ud over lokalplanens overordnede og fælles bestemmelser gælder følgende for område H: H.1 OMRÅDETS AFGRÆNSNNG H.1.1 H-området afgrænses, som det ses på Kortbilag 2 og omfatter alle matrikler inden for de samme afgrænsninger på Kortbilag 1. Områdets matrikelnumre pr indgår i 1. H.2 OMRÅDERNES ANVENDELSE H.2.1 Området udlægges til rekreative formål med anvendelse til kursus- og konferencecenter med naturområder. H.3 UDSTYKNNG OG MATRKULÆRE FORHOLD H.3.1 Der kan ikke ske yderligere udstykning. H.4 BYGNNGSBEVARNG H.4.1 Bygninger, som på Kortbilag 3 er markeret som Bevaringsværdig bebyggelse, må ikke nedrives eller i det ydre ombygges, fornys eller ændres uden byrådets tilladelse. H.5 BEBYGGELSENS OMFANG, PLACERNG OG UDFORMNNG H.5.1 Bebyggelsesprocenten for ejendommen må ikke overstige 15. H.5.2 Der må opføres bebyggelse i 1 og 1½ etage med højde op til 8,5 m. H.5.3 Der må ikke bygges på naturbeskyttet eng og på det Areal med særlig koncentration af træer, som er markeret på Kortbilag 4. H.5.4 Bebyggelse skal holdes mindst 2,5 m fra offentlig sti og 5 m fra Nørrevangsvej. H.5.5 Ny bebyggelse skal opdeles i mindre enheder, så der undgås et kompakt bebyggelsespræg. H.6 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN H.6.1 Vedligeholdelse, ændringer og fornyelser af den bevaringsværdige hovedbygning skal respektere bygningens oprindelige arkitektur med hvide, pudsede facader, smårudede vinduer og tegltag. H.6.2 Bygningens manzardtag er ikke oprindeligt, men må ved fornyelse godt bevares med denne konstruktion. Tilbageførsel til valmtag må også udføres. H.7 SKLTNNG H.7.1 Der tillades et op til 1 m højt skilt ved Nørrevangsvej. H.7.2 Skiltet må ikke overstige 0,5 m². H.7.3 Skiltet skal holdes i afdæmpede farver, men logo kan holdes i de af virksomheden normalt benyttede farver. H.7.4 Skiltet må ikke have lysvirkning. H.7.5 Gavlreklamer, bannere og reklameflag for firma eller mærkevarer tillades ikke. 49

123 Bestemmelser Lokalplan nr Odsherred Kommune H.8 UBEBYGGEDE AREALER OG BEVARNG AF TRÆER MV. H.8.1 Områdets bevoksning og afgrænsning med stendige langs Nørrevangsvej skal bevares. H.8.2 De på Kortbilag 4 markerede Bevaringsværdige træer skal så vidt mulig bevares og må ikke fældes uden byrådets tilladelse. H.8.3 Det på Kortbilag 4 markerede Areal med en særlig koncentration af træer skal bevares med dets skovkarakter og et engareal (naturbeskyttet 3-eng). (Se nærmere i redegørelsens afsnit om naturbeskyttelse!) OMRÅDE Lodsoldermandsgården mv. Ud over lokalplanens overordnede og fælles bestemmelser gælder følgende for område :.1 OMRÅDETS AFGRÆNSNNG.1.1 Område afgrænses, som det ses på Kortbilag 2 og omfatter matriklerne inden for de samme afgrænsninger på Kortbilag 1. Områdets matrikelnumre pr indgår i 1..2 OMRÅDERNES ANVENDELSE.2.1 Området skal anvendes til rekreative formål med faciliteter til bespisning, kiosk/isbod, udskænkning, hotel samt møde- og feriefaciliteter. På matr. nr. 66c må der desuden være én helårsbolig..3 MATRKULÆRE FORHOLD.3.1 Der må ikke foretages udstykning i området, men der må tillades korrektion af ejendommens skel, f.eks. mod vej..4 FREDET BEBYGGELSE OG ÆNDRNGER KOMMENTAR Den trefløjede Lodsoldermandsgård er fredet, hvorved alt arbejde på bygningerne ud over almindelig vedligeholdelse kræver tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Foruden den offentligretlige bygningsfredning, der vedrører Lodsoldermandsgårdens trefløjede anlæg, er matr. nr. 66c (bygningerne og haven) også omfattet af en fredningsdeklaration fra Det fremgår af deklarationen, at: For ejendommen som helhed gælder, at udstykning og yderligere bebyggelse under hvilken som helst form - herunder boder o.l. ikke må finde sted. Forsåvidt ændring i eller tilbygning til den nuværende bebyggelse er nødvendig, kan sådan kun ske med fredningsnævnets samtykke. Deklarationen har status som en arealfredning efter naturbeskyttelsesloven og dermed i relation til planloven en offentlig servitut. Realisering af lokalplanens bestemmelser for Lodsoldermandsgården kræver behandling i fredningsnævnet, navnlig fordi deklarationen ikke tillader yderligere bebyggelse. Fredningsnævnet må vurdere, hvorvidt der kan meddeles dispensation til projektet efter naturbeskyttelseslovens 50, eller om der kræves vedtagelse af en ny fredning. Som følge af fredningssagen kan der blive tale om afvigelser fra lokalplanens bebyggelsesregulerende bestemmelser. Sådanne forudsættes at kunne ske ved dispensation efter Planlovens Til bygningsarbejder, der reguleres efter bygningsreglementet og lokalplanen skal der indhentes byggetilladelse fra kommunen..4.1 Der kan tillades et begrænset nybyggeri, forudsat at disse fornyelser disponeres og udføres i harmoni med de eksisterende, gamle bygninger og stedets særlige miljø..4.2 Som forudsætning for ny bebyggelse på matr. nr. 66c ønsker byrådet følgende ændringer gennemført: 50

124 Odsherred Kommune Lokalplan nr Bestemmelser - Den flade, nyere tilbygning i træ (med bl.a. depot og opvaskerum) ønskes fjernet. - De moderne vindues- og dørparti i østgavlen af den gamle staldlænge ønskes fjernet og fornyet i overensstemmelse den oprindelige byggestil. - Ved den samme gavl ønskes tagterrasse og udhus herunder fjernet. Disse bygningsarbejder kræver tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen..5 NYE BYGNNGERS PLACERNG, OMFANG, FORM & YDRE FREMTRÆDEN.5.1 For byrådets tilladelse til bebyggelse på matr.nr. 66c gælder følgende: nden for en ramme på 500 m² etageareal må der nybygges i de to byggefelter, som er markeret på Kort. Ny bebyggelse skal udføres i harmoni med den eksisterende og med et arkitektonisk udtryk, der også markerer fornyelse (altså ikke plagiering). BEMÆRK: Hele ejendommen er omfattet af en fredningsdeklaration fra Det trelængede anlæg er omfattet af en bygningsfredning fra Gennemførelse af ny bebyggelse i området beror på fredningsmyndighedernes accept. 51

125 Bestemmelser Lokalplan nr Odsherred Kommune BYGGEFELT 1: Som afgrænsning af gårdsplads og udvidelse af restauranten må der bygges en ca. 150 m² stor længe i ét plan og med tværsnit som hovedhuset. Med uudnyttet tagetage opnås der mulighed for ubrudte tagflader og for et højt rum til arrangementer. Facader tænkes udført i sort, lodret bræddebeklædning, lysindfald ad 2-fløjede døre/porte med reference til tidligere tiders længe med vognporte. Taget skal dækkes med tagrør eller røde vingetegl, gl. dansk model. BYGGEFELT 2: Nord for restaurationslængen må der til lager, udhusfunktioner og lignende opføres en ca. 50 m² stor bygning i ét plan som en 4-5 m bred længe med rygningstag..5.2 For byrådets tilladelse til byggeri på matr.nr. 66d (grund med kiosk/isbod) gælder: nden for en bebyggelsesprocent op til 35 må bebyggelse være i 1 etage udført med rygningstag dækket med sort/mørkegråt pap (listedækning) eller vingetegl (gl. dansk model uden overfladebelægning). Facader skal være pudset, hvid mur eller bræddeklædt i sort eller mørkebrun farve. Farvene er vist på farvekort med angivelse af farvenumre, se Bilag 2. KOMMENTAR: Vilkår for nybyggeri i hele -området kan nærmere fastsættes af fredningsmyndighederne, hvis disse vil imødekomme en byggeansøgning..6 SKLTNNG.6.1 Skiltning på Lodsoldermandsgårdens fredede bygninger kræver tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen..6.2 Skiltning skal holdes på et beskedent niveau, der ikke skæmmer bygningerne og miljøet..6.3 Skilte må ikke overstige 0,5 m²..6.4 Skilte skal holdes i afdæmpede farver..6.5 Skilte må ikke have lysvirkning..6.6 Gavlreklamer, bannere og reklameflag for firma eller mærkevarer tillades ikke, og der må ikke opsættes løse, fritstående skilte på offentligt vejareal..7 UBEBYGGEDE AREALER, PARKERNG OG BEVARNG AF TRÆER.7.1 forbindelse med tilladelse til ny bebyggelse på matr. nr. 66c skal der foreligge og godkendes en helhedsplan for de ubebyggede arealer, hvori der skal redegøres for planlagte fornyelser. Helhedsplanen skal tage afsæt i følgende: at haven kan anvendes til rekreative formål med græs, beplantning og kan indeholde areal til nyttehave. at hegn i skel er levende bevoksning, evt. suppleret af åbent trådhegn op til 1,2 m over terræn. at de på Kortbilag 4 markerede Bevaringsværdige træer så vidt muligt skal bevares og ikke må fjernes uden byrådets tilladelse. at evt. belysning af friarealer skal være dæmpet og godt tilpasset det særlige miljø. at p-pladsen bevares til formålet. Byrådet kan tillade omdisponering og udvidelse af pladsen, så der opnås en forbedring med et større antal pladser. Der må være overkørsler fra Toldbodvej og Oldermandsvej. KOMMENTAR: Der afgøres ved den enkelte byggesag, hvordan et øget p-behov skal imødekommes. betragtning af det særlige miljø vil byrådet være åben for en løsning, hvor ejer som kompensation for et øget p-behov, betaler til p-pladser på areal ved området. OMRÅDE J Havnen Ud over lokalplanens overordnede og fælles bestemmelser gælder følgende for område J: 52

126 Odsherred Kommune Lokalplan nr Bestemmelser J.1 OMRÅDETS AFGRÆNSNNG OG OPDELNG J.1.1 Område J afgrænses jf. Kortbilag 2 og omfatter alle matrikler og umatrikuleret havareal inden for samme afgrænsning på Kortbilag 1. Områdets matrikelnumrene indgår i 1. J.1.2 Område J opdeles ifølge Kortbilag 6 i delområderne 1, 2 og 3. J.2 OMRÅDETS ANVENDELSE J.2.1 Område J er til havneformål med erhvervs- og servicevirksomhed i tilknytning til havnens funktioner, brugere og besøgende. Arrangementer med og uden direkte tilknytning til havnevirksomheden må afholdes på stedet. Der må ikke være bygninger til overnatning og beboelse, samt virksomhed med industrikarakter. J.2.2 OMRÅDE 1 skal anvendes til anlæg til lystbåde og fiskerbåde. J.2.3 OMRÅDE 2 skal anvendes til aktiviteter med tilknytning til færgetrafikken og som rekreativt areal med strand. J.2.4 OMRÅDE 3 skal anvendes til parkering, oplag, joller, vinterplads for både samt havnerelateret bebyggelse med faciliteter til havnens brugere og besøgende, herunder havnekontor, klubhuse, materiale- og masteskure, boder, spisesteder og lignende. Stejlepladsen skal bevares med græsareal og stolper til anvendelse for ophæng af net. J.3 UDSTYKNNG OG MATRKULÆRE FORHOLD J.3.1 Området skal matrikulært og byggeretsligt ses som en helhed. J.3.2 Der kan udstykkes sokkeljord. En sådan lods afgrænsning og størrelse skal tilpasses den konkrete situation under hensyn til havnens øvrige funktioner. J.4 FÆRDSELSFORHOLD J.4.1 nternt i området må færdselsforhold, parkering og arealdisponering ændres afhængig af sæsonens behov og aktiviteter, dog til stadighed med adgang for vare- og materialetransport til virksomheder og fisker- og lystbåde. J.4.2 Færdselsforholdene skal tilrettelægges, så der fra Fjordstien til Toldboden opnås et forløb over havneområdet med god trafiksikkerhed. J.4.3 Havnepromenaden fra Toldbodvej til Langebroen skal med tilgrænsende arealer reserveres til fodgængerområde i et omfang som markeret på Kortbilag 6. J5 FASTE ANLÆG J.5.1 Faste anlæg som moler, broer, ramper og lignende må kun etableres, ændres og udbygges ifølge projekter godkendt af byrådet og Kystdirektoratet. J.6 BEVARNG AF BEBYGGELSE J.6.1 Det på Kortbilag 6 markerede Lodshus skal bevares som fritliggende, dvs. uden sammenbygning med andet hus, og skal så vidt mulig bevares i dets originale fremtræden. Nedrivning eller gennemgribende fornyelse af bygningen forudsætter byrådets tilladelse. J.7 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERNG J.7.1 Bebyggelse skal ligge i byggefelterne a, b, c, eller d, jf. Kortbilag 6. Uden for byggefelt kan der tillades skure og halvtage med tagflade på højst 10 m² og højde på maks. 2,5 m. Areal af tagflade måles som dets projektion på et 53

127 Bestemmelser Lokalplan nr Odsherred Kommune vandret plan. J.7.2 området må være op til m² etageareal fordelt således: Byggefelt a: Max. 200 m² Byggefelt b: Max m² Byggefelt c: Max m² Byggefelt d: Max m² J.7.3 byggefelt a må der kun bygges 1 etage med maks. bygningshøjde på 3,5 m. J.7.4 byggefelt b må der bygges i 1 eller 1½ etage med bygningshøjde maks. 8,5 m, og facadehøjde (gavle undtaget) op til 5,5 m. J.7.5 byggefelt c og d må der bygges i 1 eller 1½ etage med bygningshøjde maks. 6,5 m, og facadehøjde (gavle undtaget) op til 3,5 m. J.7.6 For byggefelter a,c og d gælder, at en tilbygning skal højdemæssigt tilpasses den bygning der udvides. J.7.7 Fisker- og redskabsskure må opføres som mindre træhuse ved de eksisterende bygninger i byggefelt a. Her tillades en ekstra række skure syd for den eksisterende bevoksning (som skal bevares). Skurene skal have indbyrdes afstand mellem 1 og 2 m. J.8 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN J.8.1 Nye bygninger skal udføres med rygningstag med hældning. Skure og lignende under 10 m² må have ensidigt tag med mindre rejsning end 30. J.8.2 For byggefelterne c og d gælder, at taget ved bygningsdybde over 8 m skal opdeles i flere parallelle rygningstage. J.8.3 Tage skal dækkes med røde vingetegl (brændte lertagsten, gl. dansk model, uden overfladebelægning) eller med sort eller mørkegråt pap. Tapdækning skal udføres som listedækning på tagflader over 25 m². J.8.4 Facader skal have lodret eller vandret bræddebeklædning med overfladebehandling i sort, grøn umbra, brun umbra, dodenkop, svensk rød eller hvid. Farvene er vist på farvekort med angivelse af farvenumre, se Bilag 2. J.8.5 For byggefelterne c og d gælder, at en tilbygning skal udføres med samme beklædning(er) og farve (farver) som det hus, der udvides. J.9 SKLTNNG J.9.1 Skiltning skal holdes på et beskedent niveau, der ikke skæmmer bygningerne og miljøet. J.9.2 Skilte må ikke overstige 0,5 m². J.9.3 Skilte skal holdes i afdæmpede farver. J.9.4 Skilte må ikke have lysvirkning. J.9.5 Gavlreklamer, bannere og reklameflag for firma eller mærkevarer tillades ikke, og der må ikke opsættes løse, fritstående skilte på offentligt vejareal. J.10 BELYSNNG J.10.1 Ekstern belysning skal være fra parklamper med skærmet armatur, som ikke generer skibsfarten. På bådebroer må der være skærmet belysning med lyskilde maks. 1 m over brodækket. 54

128 Odsherred Kommune Lokalplan nr Bestemmelser J.11 TEKNSKE ANLÆG J.11.1 Alle ledninger og kabler skal ligge i jorden eller fremføres skærmet under brodæk. J.12 UBEBYGGEDE AREALER J.12.1 Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives og vedligeholdes med et ordentligt udseende, og der skal overholdes en passende orden ved oplagring i det fri. Byrådet kan forlange en oplagsplads afskærmet og anvise, hvordan dette skal udføres. J.12.2 Træerne i området skal søges bevaret. De på Kortbilag 4 markerede træer skal så vidt mulig bevares og må ikke fjernes uden byrådets tilladelse. J.12.3 Der skal for område 3 udarbejdes en detailplan, som bl.a. skal anvise plantning af flere træer, som kan tilføre området flere grønne træk og dæmpe dominansen af de mange parkerede biler i sommerperioden.l J.12.4 Faste hegns udseende skal tilpasses den tilknyttede eller nærliggende bygning, og hegnet må normalt ikke være højere end 1,2 m - f.eks. om opholdspladser. Hvor hegn skal skærme større containere eller særligt oplag kan tillades højere hegn. J.13 TLLADELSER FRA ANDEN MYNDGHED J.13.1 Fornyelser i Kystdirektoratets myndighedsområde må kun gennemføres ifølge projekt godkendt af Kystdirektoratet. OMRÅDE L Byudviklingsområde Ud over lokalplanens overordnede og fælles bestemmelser gælder følgende for område L: L.1 OMRÅDEAFGRÆNSNNG L.1.1 Område L afgrænses, som det ses på Kortbilag 2 og omfatter alle matrikler inden for den samme afgrænsning på Kortbilag 1. Områdernes matrikelnumre pr indgår i 1. L.2 OM OMRÅDE L KOMMENTARER: For område L fastholdes Lokalplan nr. 72 som selvstændig plandokument, og der indgår ingen egentlige bestemmelser for område L i nærværende lokalplan. Vedtagelse Lokalplan nr er vedtaget endeligt af Odsherred Byråd den 29. november Thomas Adelskov Borgmester Lars Holte Kommunaldirektør Lokalplan er offentligt bekendtgjort den 18. januar 2012, fra hvilken dato den har retsvirkning 55

129 Kort og illustrationer Lokalplan nr Odsherred Kommune

130 Odsherred Kommune Lokalplan nr Kort og illustrationer

131 Kort og illustrationer Lokalplan nr Odsherred Kommune 58

132 Odsherred Kommune Lokalplan nr Kort og illustrationer 1 59

133 Kort og illustrationer Lokalplan nr Odsherred Kommune 60

134 Odsherred Kommune Lokalplan nr Kort og illustrationer 1 61

135 Kort og illustrationer Lokalplan nr Odsherred Kommune 62

136 Odsherred Kommune Lokalplan nr Kort og illustrationer 63

137 Kort og illustrationer Lokalplan nr Odsherred Kommune 64

138 Odsherred Kommune Lokalplan nr Kort og illustrationer

139 Kort og illustrationer Lokalplan nr Odsherred Kommune 7 *Den eksisterende læ-/omklædningsskærm med tag kan udvides eller fornys til areal op til 20 m², udført i let trækonstruktion og maks. højde på 2,3 m. * 66

140 Odsherred Kommune Lokalplan nr Kort og illustrationer 67

141 Kommuneplantillæg nr. 3 Odsherred Kommune Tillæg nr. 3 til Odsherred Kommuneplan Med dette tillæg nr. 3 til Odsherred Kommuneplan ændres rammeområdernes afgrænsninger således, at: 1. Rammeområder 4B1, 4B2, 4B4, 4B5, 4BE1, 4BE2, 4C1 og 4F1 er tilpasset. 2. Rammeområde 4H1 er tilpasset lokalplan og lokalplan 21.1 afgrænsninger. 3. En del af rammeområder 4B1 og 4B4 er overført til et nyt rammeområde 4LA1. De nye afgrænsninger fremgår af kortbilag 7. Rammebestemmelserne for den fremtidige lokalplanlægning af 4LA1 er: Område nr. Navn Anvendelsesformål 4LA1 Kystareal Landområde Naturområde Max. bebyggelses% Max. etageantal Bemærkninger Bebyggelse må ikke finde sted. Nuværende zone Byzone og Landzone Max. bygningshøjde Fremtidig zone Landzone Vedtagelse Kommuneplantillæg nr. 3 er vedtaget endeligt af Odsherred Byråd den 29. november Thomas Adelskov borgmester Lars Holte kommunaldirektør Kommuneplantillæg nr. 3 er offentligt bekendtgjort den 18. januar 2012, fra hvilken dato det har retsvirkning 68

142 4F1 4F1 4BE2 4BE2 4BE2 4BE2 4B5 4B5 4B5 4B5 4E1 4E1 69 4B1 4B1 4B1 4B1 4C1 4C1 4C1 4B2 4B2 4B2 4B2 4LA1 4LA1 4LA1 4LA1 4B4 4B4 4B4 4B4 4BE1 4BE1 4R2 4R2 4R2 4R2 4R1 4R1 4R1 4R1 nit. Dabay 4H1 4H1 4H1 4H1 Mål 1:8000 4R3 4R3 4R3 4R Odsherred Kommune Kommuneplantillæg nr. 3 Tillæg nr. 3 til Odsherred Kommuneplan Kortbilag 7 Nye rammeområdeafgrænsninger, Rørvig

143 PLAN og UDVKLNG Odsherred KOMMUNE Lokalplan nr ODSHERRED KOMMUNE Nyvej Højby Telefon Telefax ODSHERRED KOMMUNE Plan og Udvikling Telefon november 2011 Tryk: Odsherred Kommune

144 Til ejere, lejere, brugere, myndigheder, organisationer, foreninger, m.fl. Den 16. januar 2012 Lokalplan nr og Kommuneplantillæg nr. 3 - Rørvig by - vedtaget endeligt Odsherred Byråd har den 29. november 2011 vedtaget Tillæg nr. 3 til Kommuneplan og Lokalplan nr for Rørvig by endeligt. Planerne offentliggøres hermed. De hidtil gældende lokalplaner nr. 28, 41, 73 og 77 erstattes helt af den nye plan, nr og 50 erstattes delvis, mens nr. 72 opretholdes. Det er formålet med lokalplanen at: - renovering, fornyelse og udvikling udføres med respekt for Rørvigs kulturmiljø, - Rørvig by forbeholdes boliger, butikker og lokal beboer- og turistorienteret service, mindre erhvervsvirksomheder og offentlige formål, - opnå mulighed for udvikling, fornyelse og forbedringer af og i havnen med respekt for dens nuværende kvaliteter, - bymiljøet bevares og forbedres gennem harmoniske og veltilpassede fornyelser, - bevaringsværdige bygninger, ejendoms- og bebyggelsesmønsteret, de væsentlige stier og gader samt betydelige træer og grønne værdier bevares, - vedligeholdelse og ændring af bevaringsværdige bygninger udføres med respekt for den oprindelige byggeskik og kulturarven, - ny bygninger placeres, udformes og i øvrigt fremstår med kvalitet og er harmonisk indpasset i den bymæssige sammenhæng, - give mulighed for opførelse af nye helårsboliger, - tilgodese mulighed for udvikling af turisme Lokalplanens udpegning af bevaringsværdige bygninger er baseret på en SAVEregistrant, der kan ses på kommunens hjemmeside under ligesom den ligger til gennemsyn på rådhuset og på kommunens administrationscentre og biblioteker. Lokalplanforslaget og kommuneplantillægget var i offentlig høring 5. oktober -1. december På baggrund af de mange modtagne bemærkninger, indsigelser og ændringsforslag, blev der ved lokalplanens endelige vedtagelse - efter supplerende høringer i august 2011 samt forhandlinger med berørte parter og myndigheder - foretaget nogle ændringer af lokalplanens bestemmelser og SAVEregistranten. Planerne kan ses på og på rådhuset, administrationscentre og biblioteker. Bestilles evt. hos: Plan og Udvikling, Nyvej 22, 4573 Højby, Retsvirkninger Der må ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, medmindre der er meddelt dispensation hertil. Klagevejledning Retlige spørgsmål i forbindelse med endelig vedtagelse af lokalplaner og kommuneplantillæg kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Klage skal være skriftlig eller på mail [email protected] - Klagen skal være modtaget inden 4 uger fra datoen for denne offentliggørelse. Klagegebyr 500,00 kr. Se nærmere på Søgsmål om planen skal Plan og Udvikling Ref.: VSE Sag: Dok.: Vedr. Offentlig bekendtgørelse Kontakter Poul Hvidberg-Hansen Plan og Udviklingschef [email protected] Direkte telefon: Villum Sejersen Planlægger [email protected] Direkte telefon: Besøgsadresse Nyvej 22, Højby Afdelingstelefon Post Odsherred Kommune Nyvej Højby Telefon Fax [email protected] CVR: Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag Telefontider Mandag-torsdag Fredag

145 indbringes for domstolene inden 6 måneder fra datoen for denne offentliggørelse. Venlig hilsen Villum Sejersen Planlægger Kopi af annoncetekst som indrykket i Odsherreds-Kysten den 18.januar 2012: Vedtagne planer Odsherred Byråd har den 29. november 2011 vedtaget Tillæg nr. 3 til Kommuneplan og Lokalplan nr for Rørvig by endeligt. Planerne offentliggøres hermed. De hidtil gældende lokalplaner nr. 28, 41, 73 og 77 erstattes helt af den nye plan, nr og 50 erstattes delvis, mens nr. 72 opretholdes. Det er formålet med lokalplanen at: - renovering, fornyelse og udvikling udføres med respekt for Rørvigs kulturmiljø, - Rørvig by forbeholdes boliger, butikker og lokal beboer- og turistorienteret service, mindre erhvervsvirksomheder og offentlige formål, - opnå mulighed for udvikling, fornyelse og forbedringer af og i havnen med respekt for dens nuværende kvaliteter, - bymiljøet bevares og forbedres gennem harmoniske og veltilpassede fornyelser, - bevaringsværdige bygninger, ejendoms- og bebyggelsesmønsteret, de væsentlige stier og gader samt betydelige træer og grønne værdier bevares, - vedligeholdelse og ændring af bevaringsværdige bygninger udføres med respekt for den oprindelige byggeskik og kulturarven, - ny bygninger placeres, udformes og i øvrigt fremstår med kvalitet og er harmonisk indpasset i den bymæssige sammenhæng, - give mulighed for opførelse af nye helårsboliger, - tilgodese mulighed for udvikling af turisme Lokalplanens udpegning af bevaringsværdige bygninger er baseret på en SAVE-registrant, der kan ses på kommunens hjemmeside under ligesom den ligger til gennemsyn på rådhuset og på kommunens administrationscentre og biblioteker. Lokalplanforslaget og kommuneplantillægget var i offentlig høring i oktober-november På baggrund af de mange modtagne bemærkninger, indsigelser og ændringsforslag, blev der ved lokalplanens endelige vedtagelse - efter supplerende høringer i august 2011 samt forhandlinger med berørte parter og myndigheder - foretaget nogle ændringer af lokalplanens bestemmelser og SAVE-registranten. Planerne kan ses på og på rådhuset, administrationscentre og biblioteker. Bestilles evt. hos: Plan og Udvikling, Nyvej 22, 4573 Højby, Retsvirkninger Der må ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, medmindre der er meddelt dispensation hertil. Klagevejledning Retlige spørgsmål i forbindelse med endelig vedtagelse af lokalplaner og kommuneplantillæg kan påklages til Naturog Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Klage skal være skriftlig eller på mail [email protected] - Klagen skal være modtaget inden 4 uger fra datoen for denne offentliggørelse. Klagegebyr 500,00 kr. Se nærmere på Søgsmål om planen skal indbringes for domstolene inden 6 måneder fra datoen for denne offentliggørelse. Kontakt Poul Hvidberg-Hansen, Plan og Udvikling, [email protected], /2 Lokalplan nr Rørvig by

146 o. _. _.'., f for Rørvig Byområde.' ",-'-.".- '. ---" '. ::..... '."... l,.....

147 ndholdsfortegnelse ndledning side 4 Lokalplanens forhold til anden planlægning side 5 Lokalplanens retsvirkninger side 6 Formål side 7 Område og zone status side 7 Områdernes anvendelse m.v. side 9.. Område A - Den gamle bydel side 9 Område B - Den nyere bydel side 12 Område C - Centerområdet side 15 Område D - HavneomrAdet side 18 Område E - Møllegårdens Jorder side 18 Område F - Erhvervsområde på Dybesøvej side 20 Område G - Lodsoldermandsgården side 20 Generelle bestemmelser side 21 Vedtagelsespåtegning side 22 Kortbilag Hertil kommer lokalplanens bilag med retningslinier for bygningsændring og nybygning. 3

148 ndledning Byrådet fremlagde 6. oktober 1990 forslag til lokalplan 50 for Rørvig byområde. Forslaget var udarbejdet i samråd med de lokale foreninger i Rørvig og var fremlagt indtil 17. december Byrådet vedtog lokalplanen endeligt den 14. maj Det skete med nogle mindre ændringer, foranlediget afmodtagne indsigelser og ændringsforslag. Lokalplanen har bl.a. til formål at etablere en samlet overskuelig planlægning for Rørvig byområde. Lokalplanens formål er nærmere omtalt side 7. Lokalplanen omfatter ialt 620 ejendomme og er opdelt i områderne A til G, som alle er særskilt behandlet i teksten. Hvis man vil vide, hvad der iflg. lokalplanen gælder for en bestemtejendom, behøver man kun at læse bestemmelserne for det område, hvor ejendommen ligger samt de generelle bestemmelser side 21. Herudover kan der være tinglyst private servitutter, som ikke er omtalt i lokalplanen. 4

149 Lokalplanens forhold til anden planlægning for området regionplan er Rørvig udpeget som særlig bevaringsværdig Lokalplanområdet ligger i kommuneplanens område , og lokalplanområdet indgår endvidere en del afmatr. nr. 9 a syd for Rørvig by. For dele aflokalplanområdet gælder i øjeblikket: Byplanvedtægt nr. 7 for Rørvig by Lokalplan 9 for ejendommen Nørrevangsvej et område ved sørevej Rørvig havn 22 - et område ved Ligustervej 28 - Lodsoldermandsgården 34 - et område ved Dybesøvej og Møllebakken 41 - et erhvervsområde på Dybesøvej 46 - et område ved Møllebakken Med denne lokalplan ophæves lokalplan 9, 14, 14.1, 22, 34 og 46. regionplanen er der fastsat retningslinier om, at arealer, hvor der er eller tidligere har været virksomheder af de i regionplanens redegørelse nævnte typer, ikke må bebygges eller overgå til anden arealanvendelse, med mindre det over for amtsrådet er godtgjort, at dette er sundheds- og miljømæssigt forsvarligt. nden for lokalplanområdet findes der 4 ejendomme, der er omfattet af disse bestemmelser, og hvis tidligere anvendelse har medført risiko for forurening af jorden. Det drejer sig om følgende ejendomme: Matr. nr. 10 r, der tidligere har været anvendt tilolieoplag. Matr. nr. 17 bb, der anvendes til benzin- og servicestation. Matr. nr. 18 k, der tidligere har været anvendt til benzin- og servicestation. Matr. nr. 66 a og 66 e, hvor der tidligere har været fyld- og losseplads. lokalplanen er der optaget bestemmelser om, at disse ejendomme indtil videre friholdes for byggeri og anden anvendelse. 5

150 Lokalplanens retsvirkninger Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen fig. kommuneplanlovens 31 kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Lokalplanen indeholder bestemmelse om, at nærmere anførte bygninger ikke må nedrives uden byrådets tilladelse. Hvis en sådan tilladelse nægtes, kan ejeren efter kommuneplanlovens 30 under visse forudsætninger forlange ejendommen overtaget afkommunen mod erstatning, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for lignende ejendomme. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. 6

151 Lokalplan for Rørvig byområde henhold til kommuneplanloven Oovbekendtgørelse nr. 918 af ) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i pkt. 2 nævnte område. 1. Formål Lokalplanens formål er: at etablere en samlet planlægning for Rørvig byområde, at bevare og udbygge Rørvig som lokalcenter, at bevare og forbedre det eksisterende fysiske miljø, at fastlægge bevaringsværdige områder og miljøer, at fastlægge retningslinier for bygningsændring og nybygning. Disse retningslinier er fastsat i bilaget til lokalplanen, at fastlægge områder for erhvervsmæssig udvikling, at sikre, at adgangsarealer, anlæg og bebyggelse udformes under hensyn til personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat. at bestemme, at der i forbindelse med ændringer afbebyggelsens ydre udformning indenfor område A og C skal søges tilladelse hos kommunen i hvert enkelt tilfælde. 2. Område og zonestatus 2.1. Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag nr. log er opdelt i områderne A, B, C, D, E, F, G som vist på kortbilag nr Lokalplanen omfatter følgende matr. nr. alle Rørvig by, Rørvig samt alle parceller, der efter juli 1990 udstykkes af de nævnte matr. nr: Område A Matr. nr. 2 a, 2 b, 2 c, del af3 a, 30,3 q, 3 ae, 4 c, 4 d, 4g, 4h, 4 cb, 4 cc, 4 cf, 4 dp, 4 dn, del af5 b, 7 d, 7 r, 7 bk, 700,7 bp, 7 bq, 7 bs, del af9 a, 9 at, 9 av,9 ce, 9 cf, 9 cg, del af 10 r, del af 10 s, 10 bo, 11 a, 12 a, 12o, 12 br, 13 b, 14 c, 15 c, 16b, 161, 16 ai, 17 h, del af 19 a, del af21 e, 22 c, 22 f, 22 i, 22 k, 22 bq, 24 d, 24 e, 24 f, 24 bf, 24 cl, 24 ey, 26 a, 28 a, 31 b, 33b, 35 a, 40 a, 41 a, 42 a, 42 c, 42 f, 42 u, 44 a, 45 c, 46 c, 47 a, 47k, ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ 56 d, 58 b, 59 b, 60 d, 61 b, 62, 63, 64, 68, 72 a, 73, 79, 80 a, 81 a, 81 b, 84, 87, 88, 89. 7

152 Område B Del af matr. nr. 3 a, 3 b, 3 d, 3 e, 3 f, 3 g, 3 h, 3 i, 3 k, 3 l, 3 m, 3 n, 3 p, 3 s, 3 t, 3 u, 3 x, 3 y, 3 z, 3 æ, 3 ø, 3 aa, 3 ab, 3 ae, 3ad, 4 b, 4 k, 41, 4 n, 4 o, 4 q, 4 am, 4 au, 4 aæ, 4 bf, 4 bl, 4 bs, 4 bæ, 4~4~4_4_4~444~4~4~4~4~ 4 di, 4 dk, 4 dl, 4 dm, 5 c, 5 e, 5 h, 5 l, 5 m, del af 50, 5 u, 5 v, 5 y, 5 z, 5 ø, 5 ab, 5 ad, 5 ae, 5 af, 5 cæ, 5 da, 5 db, 5 de, 5 dd, 5 dv, 5 dx, 5 dy, 6 b, 6 c, 6 e, 6 f, 6 bu, 6 bv, 7 b, 7 t, 7 u, 7 v, 7 y, 8 b, 8 e, 8 f, 8 bt, 8 bu, 8 bv, 8 bx, 8 bø, 8 ep, del af 9 a, del af9 b, 9 ba, 9 bb, 9 be, 9 bd, 9 bq, 9 br, 9 co, 9 cp, 9 cq, 9cr, 9 cs, 9 ct, 10 c, 10 d, 10 f, 10 g, 10 l, 10 bq, 10 bs, 11 b, 11 d, 11 i, 11 m, 11 n, 110,11 r, 11 s, 11 t, 11 u, 11 v, 11 x, ly, 11æ, 11 ø, 11 ab, 11 ae, 11 ad, 11 ae, 11 af, 11 ag, 11 ah, 11 ai, 11ak, 11 al, 11 am, 11 an, 11 ap, 12 aq, 12 bb, 12 bf, 12 bg, 13 d, 13e, 13 {, 13 bv, 13 bz, 13 bæ, 14 b, 14 e, 14 h, 14 k, 141, 14 m, 14r, 1500,15 bl, 15 bm, 15 bn, 15 bo, 15 bp, 15 bq, 15 br, 15 bs, 17b, 17 c, 17 m, 17 ax, 17 av, 18 b, 18 c, 18 k, 181, 18 ø, 18 ab, 18 ak, 18 as, 18 at, 18 be, 18 cq, 18 cv, del af 19 a, 19 c, 19 d, 19 e,19 f, 19 g, 19 h, 19 i, 191, 19 n, 19o, 19 p, 19 q, 19 s, 19t, 19 u, 19 v, 19 x, 19 y, 19 aa, 19 ab, 19 ae, 19 ae, 19 af,19 ag, 19ah,delaf19ai,delaf19ak,19an, 19ap, 19 ar, 19 as, 19cp, 19 cq, 19 cr, 19 cs, 19 ct, 19 cu, 19 cv, 19 cx, 19 cy, 19 cz, del af 19 da, 19 di, 19 dk, 19 dl, 19 dm, 19 dn, 19 do, 19 dp, 19 dq, 19 dr, 20 b, 20 x, 21 b, del af21 c, 21 d, 21 i, 21 q, del af 21 s, 21 u, 21 v, og 21 z, 21 æ, 21 at, 21 aø, 21 ba, 21 bb, 21 bc, 21 be, 21 bf, 21 bh, 21 bi, 21 by, 21 cv, 21 cx, 21 dg, 21 di, 21dk, 21 dl, 21 dm, 21 dn, 22 d, 22 e, 22 h, 22 m, 22 n, 22 p, 22 bn, 22 br, 23 b, 23 s, 23 bo, 24 b, 24 g, 24 ae, 24 af, 24 ak, 24 ev, 24 ex, 24 eæ, 25 b, 25 cæ, 25 cø, 25 ec, 28 e, 28 f, 32 i, 33 a, 34b, 34 d, 34 k, 35 c, 35 k, 36 d, 37 c, 37 d, 37 e, 37 f, 37 g, 37 h, 37 i, 38 c, 38 d, 38 e, 38 f, 38 g, 38 h, 38i, 39 b, 39 p, 39 q, 39 r, 39 s, 39 t, 39 u, 39 x, 39 y, 39 æ, 39 ø, 39 aa, 39 ab, 39 ad, 39 ae, 39 af, 39 ag, 39 ah, 39 ai, 39 ak, 39 al, 39 am, 40 g, 41 b, 411, 41 x, 41 y, 41 z, 41æ, 42 e, 42 s, 42 t, 42 p, 43 a, 43 c, 43 e, 43 g, 43 h, 43 i, 44 c, 44d, 44 e, 44 f, 44 h, 44 t, 44 u, 45 a, 45 b, 45 g, 46 e, 46 g, 46 i, 461, 47 b, 47 f, 47 g, 47 h, 47 i, 48 d, 48 g, 48 h, 49 d, 49 k, 50 b, 50h, ~i,~~~~~~~~~~~a~~~~~~~f, ~h,~~~h,~i,~~~~~~~~~&~h,~~ M~Mf,M&~~Mh,~~~f,~h,~~~~~~ 56 p, 56 q, 57 b, 57 c, 57 i, 571, del af 57 n, 58 a, 58 h, 59 c, 59d, ~~~f,~&~h,ru~ru&ru~ru~rutru~ru~ru~ ru~ru~ru~ru~ru~ru~ru~ru~ru~ ru~ru~ru~ru~ru~ru~ru~ru~ru~ 61 ar, 61 as, 61 au, 61 av, 61 ax, 61 ay, 61 az, 61 aæ, 66 b, 67a, 67 b, 67 c, 67 d, 67 e, 70. 8

153 OmrldeC Del af 5 b, del af9 b, 9 d, 9 e, 91, 10 m, 10 q, del af 10 r, del af 108, 12 b, 12 c, 12 i, 12 ba, 17 d, 17 k, 17 n, 17 u, 17 v, 17 bb, 17 be, del af21 e, 21 f, 21 bx, 23 g, 23 n, 27 a, 30 b, 340, ~~~~M~~~~~~~~d,~~n~~~ OmrAdeD 66 a, 66 e, 66 f OmrAdeE Del af9~ 9ci OmrldeF 61 i, 61 at Område G 66 c, 66d 2.3. Med byrådets offentlige bekendtgørelse af den vedtagne lokalplan sker der følgende zoneændringer: Område G og den del af område B som ligger nord-øst for Oldermandsvej og nord-øst for matr. nr. 21 s, Rørvig overføres fra sommerhusområde til byzone. Område E overføres fra landzone til byzone Hele lokalplanområdet er dermed byzone. 3. Områdernes anvendelse m.v Lokalplanens bestemmelser for hvert enkelt område er fastsat i de følgende afsnit Område A - Den gamle bydel 4.1. Områdets anvendelse Området må kun anvendes til boligformål, det vil sige fritliggende parcelhuse med bolig for en familie ndehaveren af en bolig inden for området kan udøve liberalt erhverv i boligen, når der ikke beskæftiges andre end boligens beboere, og når ejendommen som helhed ikke ændrer karakter afbolig Med byrådets særlige tilladelse kan der inden for området indrettes erhvervsvirksomhed og mindre håndværksvirksomhed, når virksomheden drives af ejendommens beboere. 9

154 Der må ikke udøves nogen art af virksomhed som ved røg, støj, lugt eller ved sit udseende er til ulempe for de omkringboende Ny boligbebyggelse inden for området må kun anvendes til helårsbeboelse Eksisterende helårsboliger må ikke nedlægges uden byrådets tilladelse For det areal, der udgøres afmatr. nr. 14 c og de dele af5 b, 10 r og. 21 e, der ligger i område A gælder tillige følgende bestemmelser: På arealet kan der opføres dobbelthuse, rækkehuse og tæt, lav boligbebyggelse under forud sætning af, at grundarealet svarer til mindst 400 ml pr. bolig. Arealet kan kun udstykkes og bebygges efter en afbyrådet godkendt samlet plan. Arealets afgrænsning er vist på kortbilag nr. 4.. For matr. nr. 10 r gælder det, at ejendommen, som tidligere har været anvendt til olieoplag, ikke må bebygges eller overgå til anden anvendelse, før det overfor amtsrådet er godtgjort, at dette er sundheds- og miljømæssigt forsvarligt Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige Bebyggelse må kun opføres i en etage med eller uden udnyttet tagetage Bebyggelse skal i videst muligt omfang placeres med facade parallelt med vejen og i flugt med eksisterende bebyggelse. Carporte, udhuse og lign. mindre bygninger skal så vidt muligt placeres tilbagetrukket således, at de ikke indgår i gadebilledet Bebyggelse i nærheden afkysten må ikke anbringes nærmere den langs kysten gående sti end 10 m Beyggelsens ydre fremtræden Skilte og reklamer må kun opsættes med byrådets særlige tilladelse og kun på ejendomme, hvor der er erhvervsvirksomhed. 10

155 Skilte og reklamer må kun vedrøre erhvervsvirksomheden på den pågældende ejendom. Skilte og reklamer skal tilpasses bygningens størrelse og arkitektur og må i~e få karakter af facadebeklædning. Skilte og reklamer må ikke have lysvirkning Bebyggelse skal i princippet udføres med husdybde og taghældning og facadeopdeling, der svarer til områdets ældre beboelseshuse. Om- og tilbygninger skal udføres med en taghældning, der svarer til den eksisterende bygning Vægge skal udvendigt være vandskuret eller pudset og kan kalkes eller males i jordfarver. Anden udførelse må kun anvendes med byrådets særlige tilladelse Tage skal udføres af strå eller røde teglsten. Andre materialer må kun anvendes med byrådets særlige tilladelse U d over hvad der kræver tilladelse efter byggeloven, skal der i hvert enkelt tilfælde indhentes tilladelse til: Alle ændringer af facader, udskiftning aftagbeklædning og udskiftning af vinduer og døre De nærmere retningslinier for udførelse afbyggearbejde er fastsat i bilaget til lokal planen. Retningslinierne gælder for alt byggearbejde inden for området, herunder udskiftning af døre, vinduer og tagbeklædning Bestemmelserne i pkt gælder ikke for udestuer, carporte, mindre udhuse og lign. bygninger nden for området må der ikke opstilles fritstående antennemaster Bevaring af bebyggelse, træer og mijjøer På følgende matr. nr. må eksisterende bygninger ikke nedrives eller på anden måde ændres uden byrådets særlige tilladelse: Matr. nr.: 2 b, 4 d, 9 at, 11 a, 12 a, 13 b, 16 b, 19 a, 22 f, 24 d, 26 a, 28 a, 35 a, 40 a, 42 f, 45 c, 47 a, 47 k, 48 b, 49 a, 51 c, 52 b, 53 a, 54 a, 55 e, 58 b, 59 b, 60 d, 63, 64, 68, 79, 81 a. Bygningerne er vist med sort på kortbilag nr

156 De på kortbilag nr. 3 anførte træer skal så vidt muligt søges bevaret Arealet mellem Sefjorden og den langs kysten gående sti skal bevares i sin nuværende tilstand som naturområde. Stien må ikke anlægges med belægning bortset fra grusbelægning eller lignende. Der må ikke opsættes vejbelysning langs stien Hegn bilaget til lokalplanen er der fastsat retningslinier for hegn Udstykning Der må ikke foretages udstykning m.v., hvorved der fremkommer grunde med et mindre areal end 800 m 2, heri ikke medregnet vejareal forbindelse med opførelse af dobbelthuse og tæt, lav bebyggelse kan der udstykkes grunde på ned til 400 m 2 pr. bolig heri medregnet eventuelle fællesarealer. 5. Område B Den nyere bydel 5.1. Områdets anvendelse Området må kun anvendes til boligformål, det vil sige fritliggende parcelhuse med bolig for en familie nden for området kan der endvidere opføres dobbelthuse, rækkehuse og tæt, lav boligbebyggelse under forudsætning af, at grundarealet svarer til mindst 400 m 2 pr. bolig ndehaveren af en bolig inden for området kan udøve liberalt erhverv i boligen, når der ikke beskæftiges andre end boligens beboere, og når ejendommen som helhed ikke ændrer karakter af bolig Med byrådets særlige tilladelse kan der inden for området indrettes erhvervsvirksomhed, så som butikker, kontorer, restauranter, institutioner og mindre håndværksvirksomhed Der må ikke udøves nogen art afvirksomhed, som ved røg, støj, lugt eller ved sit udseende er til ulempe for de omkringboende Ny boligbebyggelse inden for området må kun anvendes til helårsbeboelse. 12

157 Eksisterende helårsboliger må ikke nedlægges uden byrådets tilladelse Den østlige del afmøllebakken fra og med matr. nr. 39 ad, og 39 ae er berørt af de fastsatte bestemmelser om adgangsbegrænsning. Ændret benyttelse af overkørsler langs denne vejstrækning kan kun: ske, såfremt amtsrådet som vejbestyrelse dispenserer fra adgangsbestemmelserne For det areal, der udgøres afmatr. nr. 43 c, 43 i og 44 e, gælder tillige følgende bestemmelser: På arealet kan der placeres et lokalcenter omfattende ældreboliger dels som nybyggeri, dels ved ombygning afplejehjemmet MøllebakkEm. Endvidere kan der indrettes aktivitetscenter omfattende køkken, cafeteria, møde- og aktivitetsrum samt vagt- og personalerum til brug for hjemmeservice i Rørvig/Nakke området. Arealets afgrænsning er vist på kortbilag nr For matr. nr. 18 k, gælder det, at ejendommen som tidligere har været anvendt til benzin- og servicestation, ikke må bebygges eller overgå til anden anvendelse, før det over for amtsrådet er godtgjort, at dette er sunheds- og miljømæssigt forsvarligt Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25.' Bebyggelse må kun opføres i en etage med eller uden udnyttet tagetage På Møllebakken fra og med matr. nr. 49 d på sydsiden og matr. nr. 47 g på nordsiden og mod vest er der tinglyst byggelinie på 20 m fra vejens midtlinie På den øvrige del afmøllebakken og på hele Toldbodvej er der tinglyst byggelinie på 12,5 m fra vejens midtlinie På Dybesøvej er der tinglyst byggelinie på 15 m fra vejens midtlinie Bebyggelse i nærheden afkysten må ikke anbringes nærmere den langs kysten gående sti end 10 m Hvor intet andet er bestemt, skal bebyggelse holdes mindst 5 m fra skel mod offentlig vej. 13

158 På matr. nr. 4 o er der tinglyst strandfredningslinie 15 m fra stien langs kysten På matr. nr. 21 s må der ikke uden fredningsnævnets tilladelse opføres bebyggelse nærmere Højsandet matr. nr. 83, end 75 m Bebyggelsens ydre fremtræden Skilte og reklamer må kun opsættes med byrådets særlige tilladelse og kun på ejendomme, hvor der er erhvervsvirksomhed. Skilte og reklamer må kun vedrøre erhvervsvirksomheden på den pågældende ejendom. Skilte og reklamer skal tilpasses bygningens størrelse og arkitektur og må ikke få karakter af facadebeklædning Ny bebyggelse skal i hvert enkelt tilfælde tilpasses områdets karakter Tagets hældning med det vandrette plan skal være mindst 30 o og ikke over 55 o. Bestemmelsen gælder ikke udestuer, carporte mindre udhuse o.lign. bygninger Om- og tilbygninger skal udføres med en taghældning, der svarer til den eksisterende bygning Bevaring af bebyggelse, træer og miljøer På følgende matr. nr. må eksisterende bygninger ikke nedrives eller på anden måde ændres uden byrådets særlige tilladelse: Matr. nr.: 6 b, 7 b, 10 c, 11 b, 11 d, 20 x,21 b, 21 c, 53 b, 58 a, Bygningerne er vist med sort på kortbilag nr De på kortbilag nr. 3 anførte træer skal så vidt muligt søges bevaret Arealet mellem sefjorden og den langs kysten gående sti skal bevares i sin nuværende tilstand som naturområde. Stien må ikke anlægges med belægning bortset fra grusbelægning eller lignende. Der må ikke opsættes vejbelysning langs stien Hegn bilaget til lokalplanen er der fastsat retningslinier for hegn. 14

159 5.6. Udstykning Der må ikke foretages udstykning m.v. hvorved der fremkommer grunde med et mindre areal end 800 m 2, heri ikke medregnet vejareal forbindelse med opførelse af dobbelthuse og tæt, lav bebyggelse kan der udstykkes grunde på ned til 400 m 2 pr. bolig heri medregnet eventuelle fællesarealer. 6. Område C - Centerområdet 6.1. Områdets anvendelse Områdets anvendelse er fastlagt til centerformål, det vil sige offentlige formål, butikker, kontorer, restauranter, institutioner, mindre håndværksvirksomheder samt boliger Der må ikke udøves nogen art af virksomhed som ved røg støj, lugt eller ved sit udseende er til ulempe for de omkringboende Ny boligbebyggelse inden for området må kun anvendes til helårsbeboelse Eksisterende helårsboliger må ikke nedlægges uden byrådets tilladelse For matr. nr. 17 bb, gælder det, at ejendommen, som anvendes til benzin- og servicestation, ikke må bebygges eller overgå til anden anvendelse før det over for amtsrådet er godtgjort, at dette er sundheds- og miljømæssigt forsvarligt Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige Bebyggelse må kun opføres i en etage med eller uden udnyttet tagetage Bebyggelse skal i videst muligt omfang placeres med facade parallelt med vejen og i flugt med eksisterende bebyggelse. Carporte, udhuse og lign. mindre bygninger skal så vidt muligt placeres tilbagetrukket således, at de ikke indgår i gadebilledet På Toldbodvej er der tinglyst byggelinie på 12,5 m fra vejens midtlinie På Dybesøvej er der tinglyst byggelinie på 15 m fra vejens midtlinie. 15

160 På matr. Dr. 17 d er der tinglyst deklaration om, at ejendommen ikke må bebygges, men skal henligge som anlæg med fri adgang for offentligheden For matr. Dr. 43 b og 21 f hvor der i øjeblikket er supermarked m.v. og hvis afgrænsning er vist på kort bilag Dr. 4, gælder tillige følgende bestemmelser: Det nuværende bruttoetageareal på m 2 på matr. nr. 43 b kan bibeholdes. Det vil sige, at der i forbindelse med en afbyrådet godkendt nedrivning af bebyggelse vil være mulighed for at opføre ny bebyggelse med samme bruttoetageareal. Der åbnes mulighed for at sammenlægge matr.nr. 21 f med 43 b. Endvidere åbnes mulighed for at nedrive bebyggelsen på matr. Dr. 21 f ogi stedet udvide erhvervsvirksomheden på matr. nr. 43 b med et tilsvarende areal. Der kan på denne baggrund genopføres ialt 130 m 2 Evt. udstykning skal ske således, at bruttoetagearealet fordeles forholdsmæssigt på de enkelte parceller Bebyggelsens ydre fremtræden Skilte og reklamer må kun opsættes med byrådets særlige tilladelse og kun på ejendomme, hvor der er erhvervsvirksomhed. Skilte og reklamer må kun vedrøre erhvervsvirksomheden på den pågældende ejendom. Skilte og reklamer skal tilpasses bygningens størrelse og arkitektur, og må ikke få karakter af facadebeklædning. Skilte og reklamer må ikke have lysvirkning Bebyggelse skal i princippet udføres med h~dybde og taghældning og facadeopdeling, der svarer til områdets ældre bebyggelse. Om- og tilbygninger skal udføres med en taghældning, der svarer til den eksisterende bygning Vægge skal udvendigt være vandskuret eller pudset og kan kalkes eller males i jordfarver. Anden udførelse må kun anvendes med byrådets særlige tilladelse Tage skal udføres af strå eller røde teglsten. Andre materialer må kun anvendes med byrådets særlige tilladelse. 16

161 U d over hvad der kræver tilladelse efter byggeloven skal der i hvert enkelt tilfælde indhentes tilladelse til: Alle ændring~r af facader, udskiftning af tagbeklædning og udskiftning af vinduer og døre De nærmere retningslinier for udførelse afbyggearbejde er fastsat i bilaget til lokalplanen. Retningslinierne gælder for alt byggearbejde inden for området herunder udskiftning af døre, vinduer og tagbeklædning Bestemmelserne i pkt gælder ikke for udestuer, carporte, mindre udhuse og lign. bygninger nden for området må der ikke opstilles fritstående antennemaster For matr. nr. 43 b og 21 f gælder tillige følgende bestemmelser: forbindelse med udvidelse eller ombygning af den eksisterende virksomhed skal ske en tilpasning af de nuværende butiksfacader, således at hele bebyggelsen tilpasses områdets karakter Bevaring af bebyggelse og træer På følgende matr. nr. må eksisterende bygninger ikke nedrives eller på anden måde ændres uden byrådets særlige tilladelse. Matr. nr.: 2 a, 2 e, 5 b, 17 k, 23 g, 30 b, 34 a, 38 a, 43 b, 57 a, 65 b, 65 d. Bygningerne er vist med sort på kortbilag nr De på kortbilag nr. 3 anførte træer skal såvidt muligt søges bevaret Hegn bilaget ti1lokalplanen er der fastsat retningslinier for hegn Udstykning Der må ikke foretages udstykning m.v., hvorved der fremkommer grunde med et mindre areal end 800 m 2, heri ikke medregnet vejareal forbindelse med opførelse af dobbelthuse og tæt, lav bebyggelse kan der udstykkes grunde på ned til 400 m 2 pr. bolig, heri medregnet eventuelle fællesarealer. 17

162 7. Område D - Havneområdet 7.1. For området gælder bestemmelserne i lokalplan nr. 21. flg. lokalplanen er området udlagt til offentlige formål, færgehavn, fiskerihavn og lystbådehavn m.v. samt erhvervsog servicebygninger m.v., som efter byrådets skøn naturligt hører hjemme på eller ved havnen. Arealet, der udgøres afmatr. nr. 66 e og den del afmatr. nr. 66 a der ligger søværts en linie gående mellem Toldboden mod nord og den offentlige sti langs stranden mod syd, har tidligere været anvendt til fyld- og losseplads. Arealet må ikke bebygges eller overgå til anden anvendelse, før det overfor amtsrådet er godtgjort, at dette er sundheds- og miljømæssigt forsvarligt. 8. Område E - Møllegårdens Jorder 8.1. Områdets anvendelse Området er opdelt i 2 dele. Et boligområde, området nærmest Søndervangsvej og et erhvervsområde, det skraverede område på kort bilag nr Boligområdet må kun anvendes til boligformål, det vil sige fritliggende parcelhuse med bolig for en familie nden for boligområdet kan der endvidere opføres dobbelthuse, rækkehuse og tæt, lav boligbebyggelse under forudsætning af, at grundarealet svarer til mindst 400 m 2 pr. bolig. nden for boligområdet kan der maximalt opføres ca. 16 boliger ndehaveren af en bolig inden for boligområdet kan udøve liberalt erhverv i boligen, når der.ikke beskæftiges andre end boligens beboere og når ejendommen som helhed ikke ændrer karakter afbolig nden for boligområdet må der ikke udøves nogen art afvirksomhed som ved røg, støj, lugt eller ved sit udseende er til ulempe for de omkringboende Boligbebyggelse må kun anvendes til helårsbeboelse Erhvervsområdet må kun anvendes til erhvervsformål, det vil sige handværksvirksomhed, vognmandsvirksomhed, lagervirksomhed og mindre ikke forurenende industrivirksomheder. 18

163 nden for erhvervsområdet kan der etableres forretnings- virksomhed, som har tilknytning til de pågældende erhverv eller som efter byrådets skøn finder naturlig plads i området På hver erhvervsgrund kan der opføres en bolig, som skal an- vendes i forbindelse med erhvervsvirksomheden Hvis der opføres bolig på en erhvervsgrund, skal erhvervsbe- byggesen opføres senest samtidig med boligen nden for erhvervsområdet kan der udstykkes ca. 7 er- hvervsgrunde, afhængig af størrelsen Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom i boligområ- det må ikke overstige Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom i erhvervs- området må ikke overstige Bebyggelse må kun opføres i en etage med eller uden udnyt- tet tagetage Erhvervsbebyggelse skal holdes mindst 10 m fra vej og skel langs boligområder Bebyggelse iøvrigt skal holdes mindst 5 m fra skel mod vej Bebyggelsens ydre fremtræden Skilte og reklamer må kun opsættes med byrådets særlige tilladelse Tagbeklædning skal udføres af røde tagsten af tegl eller beton. Tagets hældning med det vandrette plan skal være mindst 30 o og ikke over 55 o. Bestemmelserne gælder kun beboelseshuse Til udvendige bygningssider og tagflader iøvrigt må ikke anvendes materialer, som efter byrådets skøn virker skæmmende Vej og beplantning Boligområdet vejbetjenes ad ny vej fra Søndervangsvej Erhvervsområdet betjenes fra Vandværksvej ad eks. vejare- al mellem matr. nr. 9 av og 9 bb Der etableres ca. 15 m bred beplantning som vist på kortbi- lag nr

164 Beplantning foretages afkommunen mindst i et omfang der til enhver tid svarer til arealets udbygning Forud for byggemodningen skal der rettes henvendelse til Odsherreds museum med henblik på en eventuel arkæologisk prøvegravning Udstyknjng Området kan i princippet udstykkes som vist på kortbilag nr. 6. Udstykning og fremføring afvej kan ske i etaper Udstykning skal ske således, at parcelhusgrunde får et areal på mindst 800 m 2 og erhvervsgrunde mindst 1200 m forbindelse med opførelse af dobbelthuse og tæt, lav bebyggelse kan der udstykkes grunde på ned til 400 m 2 pr. bolig, heri medregnet eventuelle fællesarealer Området overføres fra landzone til byzone. 9. Område F - Erhvervsområde på Dybesøvej 9.1. For området gælder bestemmelserne i lokalplan nr. 41. mg. lokalplanen er området udlagt til tømrer- og snedkervirksomhed med tilhørende beboelse. 10. Område G - Lodsoldermandsgården For området gælder bestemmelserne i lokalplan nr. 28. mg. lokalplanen kan der i den fredede bygning "Lodsoldermandsgården" etableres mindre restaurationsvirksomhed med tilhørende beboelse. Endvidere kan der i et vist omfang udlejes værelser Området overføres fra sommerhusområde til byzone. 20

165 11. Generelle bestemmelser Tilladelse eller dispensation fra andre myndigheder På ejendomme, der er fredet i henhold til lov om bygningsfredning, må der ikke uden planstyrelsens tilladelse foretages nogen form for byggearbejder Den østlige del afmøllebakken fra og med matr. nr. 39 ad, og 39 ae er berørt af de fastsatte bestemmelser om adgangsbegrænsning. Ændret benyttelse af overkørsler langs denne vejstrækning kan kun ske, såfremt amtsrådet som vejbestyrelse dispenserer fra adgangsbestemmelserne På matr. nr 21 s må der ikke uden frednings nævnets tilladelse opføres bebyggelse nærmere Højsandet, matr. nr. 83, end 75m Ophævelse af gældende lokalplaner Følgende lokalplaner ophæves. Lokalplan nr. 9 for fritidshus på Nørrevangsvej. Lokalplan nr. 14 for et område ved sørevej. Lokalplan nr for et område ved sørevej. Lokalplan nr. 22 for et område ved Ligustervej. Lokalplan nr. 34 for et område ved Møllebakken og Dybesøvej. Lokalplan nr. 46 for et område ved Møllebakken Pkt. 2.1, sidste afsnit om zonestatus i lokalplan nr. 28, ophæves Ophævelse afbyplanvedtægt Byplanvedtægt nr. 7, tinglyst4l111976, ophæves og aflyses. 21

166 VEDTAGELSESPÅTEGNNG Forslaget er vedtaget afbyrådet den 25/ Bent S. JeDSen borgmester Erik Christensen stadsingeniør henhold til 27 i kommuneplanloven har byrådet den vedtaget lokalplan nr. 50 endeligt. Bent S. Jensen borgmester Erik Christensen stadsingeniør 22

167 KORTBLAG NR GRÆNSE FOR LOKALPLANOMRADET ~~~~=====2COO====~======~====~500M

168 KORTBLAG NR. 2 GRÆNSE FOR LOKALPLANOMRADE A B C D E F G BOLGOHRADE MED BEVARNGSNTERESSER BOLGOHRADE CENTEROMRADE HAVNEOMRADE NY'l' BOLXG- OG ERHVERVSOMRADE BLANDET BOLG- OG ERHVERVSOMMDE LODSOLDERMANDSGARDEN

169 KORTBLAG NR. 3 BEVARNG AF BEBYGGELSE OG TRÆER LOKALPLANENS PKT. 4.4, 5.4 og 6.4 o TRlER SOM SKAL SØGES BEVARET _ BEVARNGSVÆRDGE BYGNNGER

170 ,,,, ",,,".", ' " DEL AF OMRÅDE A KORTBLAG NR. 4 TÆT LAV BOLGBEBYGGELSE LOKALPLANENS PKT SUPERMARKED M.V. LOKALPLANENS PKT

171 t DEL AF OMRÅDE B KORTBLAG NR. 5 OMRÅDE VED MØLLEBAKKEN LOKALPLANENS PKT

172 KORTBLAG NR. 6 OMRADE E NY BYZONEGRÆNSE EVT. FREMTDG UDSTYKNNG

173 Bilag til [L(Q)~~[L~[L~~ Retningslinier for bebyggelsens ydre udformning i Rørvig... ;..,"-_o... _-, 'o...._ '-'-...~-... tf "- ' ~.::;i -.=-... \ J~_ ).~ :;,. :'--~."'., t ~. --

174 ndholdsfortegnelse ndledning side 3 Facader side 4 Gavle side 5 Kviste side 6 Skorstene side 7 Tage side 8 Vmduer side 9 Døre side 10 Hegn side 11 Kortbilag side 12 l

175 ,. ~.... ;Æ }J.. ~ ~ ~ ~ ~ '. ndledning en gammel by som Rørvig sker der hele tiden en udvikling, som er med til at forandre gadebilledet i byen. Forandringerne kan f. eks. bestå i udskifj;ning afvinduer eller udskiftning aftagbeklædning. Efter byrådets opfattelse har der været eksempler på, hvordan sådanne forandringer har bidraget til en uheldig ændring af gadebilledet, ligesom forandringerne er gennemført uden harmoni med den byggestil, som husene oprindeligt er opført i. Endvidere er der opført huse, som ikke harmonerer med den ældre bebyggelse i Rørvig. Derfor har byrådet vedtaget lokalplan nr. 50, der bl.a. har til formål at forbedre det eksisterende fysiske miljø. lokalplanen bestemmes det, at der i forbindelse med ændringer i bebyggelsens ydre udformning skal søges tilladelse hos kommunen i hvert enkelt tilfælde. Dette hæfte er et bilag til lokalplanen, som opstiller retningslinier for bebyggelsens ydre udformning i lokalplanens område A og C. det følgende er de enkelte emner omtalt på hver sin side, og der er opstillet nogle hovedregler for emnet. På næstsidste side er der opstillet retningslinier for hegn. På sidste side findes kortet over område A og e, som disse retningslinier gælder for. Retningslinierne gælder for bebyggelse inden for område A og C, men vil også kunne anvendes for bebyggelse i den øvrige del af Rørvig. Retningslinierne vedr. hegn gælder tillige for område B. Retningslinierne vil kunne fraviges, når der er tale om helt nyt byggeri, som byrådet vil bedømme i hvert enkelt tilfælde. Dette hæfte kan løbende revideres. 3

176 Facader En rundtur i Rørvigs gamle bydel giver indtryk af hvid- og gulkalkede huse med tjærede sokler, de fleste huse nok hvide og derudover ganske få malet i røde farver. Hovedregel for facader V ægge skal udvendigt være vandskuret eller pudset og kan kalkes eller males i jordfarver. Remme, bjælker og stolper i bindingsværkshuse bør enten fremstå tjærede eller malede i sort eller mørkebrun farve. Bindingsværket kan også kalkes eller males i den gennemgående facadefarve. Bindingsværk må ikke ændres eller fjernes. Nødvendige reparationer eller udskiftninger skal udføres i samme træsort som det oprindelige. Sokler bør fremtræde sorte. 4

177 ,. ~J'S~"~ ~,...,.,. ~,. ~,. Gavle Kun få af de stråtækte huse i Rørvig har halmvalm, ellers er lodrette gavle det almindeligste som over det meste af Sjælland. Hovedregel for gavle Trægavle og beklædning på trempelhuse bør beklædes med lodrette brædder 1 på 2. Trægavle og beklædning på trempelhuse bør holdes malede eller bejsede i jordfarverne sort, mørkebrun, grågrøn eller svensk rød. 5

178 Kviste Loftrumet blev i gammel tid ikke anvendt til beboelse. Hvis det undtagelsesvis forekom, satte man vinduer i gavlen. De små halvrunde kvistvinduer havde til formål at skaffe lys til tagrummet. Hovedregel for kviste stråtage bør der ikke udføres kviste, bortset fra traditionelle små buede taglviste. tage med tegl eller anden fast belægning bør kviste eller ovenlysvinduer normalt ikke udføres, med mindre det kan ske i overensstemmelse med bygningens stilpræg. 6

179 \. =.. JJ JJ.. iii Skorstene Skorstene er i arkitektonisk henseende helt uundværlige for husene i Rørvig, og det vil betyde et alvorligt tab, om de forsvandt fra området. Hovedregel for skorstene Skorstenene bør holdes i den traditionelle udformning med sokkel, skaft og udkragning. Overfladebehandling og farve bør være som facadens. Skorstenshætter eller utraditionelle former for afdækning bør undgås. Skorstene skal føres op i tagets rygning. 7

180 Tage Det oprindelige tagmateriale i Rørvig var enten rør eller langhalm, også kaldet stråtag. Først i begyndelsen af 1800-tallet vinder tegltaget udbredelse. lovedregel for tage Tage skal udføres af strå eller røde teglsten. De traditionelle tagformer bør bevares. Hvor tagene har opskalkning bør denne bibeholdes, også ved omlægning af taget. Stråtag bør udføres med et moderat tagudhæng. Stråtage afsluttes i gavlen med vindskede i sort eller mørkebrun farve. Tegltage bør ligeledes udføres med moderat udhæng, gerne i forbindelse med gesims. Tagrender bør udføres synlige, ikke inddækkede. 8

181 Vinduer Vinduer, deres udformning og placering i facaden sammen med eventuelle døre, er nok den mest afgørende faktor for, om man finder et hus smukt eller ikke smukt. Huse i bindingsværk havde altid en stram fagdeling, som medførte en regelmæssig placering af døre og vinduer, hvilket gav ro og harmoni i facaderne. Hovedregel for vinduer Vinduer bør respektere den traditionelle fagdeling og de traditionelle dimensioner. Vinduernes areal bør således normalt ikke udvides til en større andel af facadernes samlede areal. Vinduer bør udføres sidehængte, een-, to- eller firerammede. ældre beboelsesbygninger vil torammede vinduer med mindst to vandrette sprosser oftest være i overensstemmelse med helhedskarakteren. Der må ikke anvendes buet vinduesglas eller udføres skodder. m DO BB DO DO 9

182 Døre Hoveddøren har gennem tiderne ofte været et fint stykke snedkerarbejde, ikke sjældent med individuelle karaktertræk. Hoveddøren var det vigtigste element i husets facade, medens øvrige døre blev udført af enklere konstruktioner f.eks. revledøre til stalde og udhuse. ' Hovedregel for døre Døre bør respektere den traditionelle fagdeling og de traditionelle dimensioner. ndgangsdøre bør udføres som traditionelle fyldningsdøre eller med lodret beklædning af brædder med en bredde ikke under 12 cm. Havedøre bør være fyldningsdøre evt. med glas i den øverste halvdel. Stalddøre og porte bør udføres i revlekonstruktion og males i farver, der harmonerer med bygningens øvrige malede flader. DO,-,.. - ~D [] 10

183 Hegn Hegn, såvel kunstige som levende spiller en stor rolle i oplevelsen af Rørvig by og dens særlige miljø. Det er derfor vigtigt, at traditionelle hække og stakitter bevares og at nye hegn etableres så de falder godt ind i gadebilledet. Hovedregel for hegn Hegn mod vej og sti bør udføres som hvidmalet stakit af træ eller som klippede hække. Kunstige hegn, der placeres mod vej eller mod stien langs kysten, må maksimalt være 1,2 m højt. Levende hegn bør vedligeholdes som hegn. 11

184 Plan og Udvikling ndskrænkning af området for LOKALPLAN nr. 50 Rørvig byområde 1991 efter offentlig bekendtgørelse af endeligt vedtaget LOKALPLAN nr Rørvig by november 2011 Oversigt over ændringer Ved den offentlige bekendtgørelse den 18. januar 2012 af den endeligt vedtagne Lokalplan nr Rørvig by ændres nedenstående gamle lokalplan: Størstedelen af området for Lokalplan nr. 50 Rørvig byområde vedtaget endeligt den 14. maj 1991, udtages af planen, hvis område herefter er indskrænket som vist på omstående kortskitse. Lokalplanbestemmelserne for de udtagne områder fremgår herefter alene af den nye lokalplan.

185 Plan og Udvikling Odsherred KOMMUNE konsekvenser af lokalplan nr ndskrænkning af området for Lokalplan nr. 50 Oversigtskort over områdeændring i fortsat gældende lokalplan nr. 50 efter offentlig bekendtgørelse af Lokalplan nr ODSHERRED KOMMUNE Nyvej Højby Telefon Telefax [email protected] ODSHERRED KOMMUNE Plan og Udvikling Telefon november 2011 Tryk: Odsherred Kommune

186

187

188

189 Rørvig Vandværk /S Vandværksvej Rørvig Telefon Tlf. tid kl April 2014 Ordinært årligt interessentmøde afholdes i Rørvig Centret Nørrevangsvej 49, 4581 Rørvig søndag den 11. maj 2014, kl Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning for året Regnskab for driftsåret Budget for det kommende driftsår. 5. Valg af repræsentanter og suppleanter. 6. Eventuelt. p.r.v. Finn Gustafsson

190 2 RØRVG VANDVÆRK /S Rørvig Vandværk havde pr. 31. december 2013 registreret 4020 kunder, heraf er 3919 interessenter og 101 afregner ekstra takst i forbindelse med udlejningsejendomme og lign. med kun 1 måler. Mellem 700 Bestyrelsens beretning for året 2013 og 800 interessenter er fastboende. Af de 3919 interessenter er der 60 ubebyggede matrikler uden måler, og således 3859 med måler. Der er i alt registreret 3 nye interessenter i løbet af 2013 Lidt statistik År 2013 År 2012 Ændring Pct. ændring Udpumpet rentvand m 3 : ,4 % Målerafregnet forbrug m 3 : ,3 % Beregnet ledningstab m 3 : ,1 % Vandforbruget Vandforbruget toppede som vanligt i juli, hvor der blev udpumpet m 3, mens største døgn forbrug blev målt i juli med m 3 mod m 3 i august måned Det beregnede ledningstab i 2013 udgør 13,5 % af årets udpumpede vandmængde. Der er 10 % afgiftsfrit vandspild, svarende til m 3, og dermed er det afgiftspligtige vandspild m 3, hvilket efter reduktion med m 3 i henhold til Vandafgiftslovens 7, stk. 3, giver en udgiftsført afgift på vandspild på i alt kr Til sammenligning udgjorde ledningstabet i ,5 % af den udpumpede vandmængde og med en statsafgift på kr Vandkvaliteten Kvaliteten af rentvandet blev i 2013 kontrolleret mange gange, både de lovpligtige prøver samt en del ekstra prøveudtagninger, hvor vandet blev analyseret for bl.a. opløste stoffer, bakterier og kim. Vi har i foråret vedtaget at udvide prøveudtagningsprogrammet. løbet af efteråret blev der konstateret forhøjede kimtal på et niveau uden helbredsrisiko. Niras blev engageret til at analysere problemet og Odsherred Kommune blev orienteret. Ved årsskiftet var tallene igen under grænseværdierne. Gennemsnitlige analyseværdier for udvalgte parametre i 2013 og 2012: Maks. Grænseværdier Jern 0,02 mg/l 0,01 mg/l 0,1 mg/l Mangan <0,005 mg/l <0,005 mg/l 0,02 mg/l Hårdhed 17,6 dh 17,7 dh - Kimtal 37 2,9 pr. ml 5,75 pr. ml 5 pr. ml Kimtal 22 14,2 pr. ml 25,6 pr. ml 50 pr. ml Alle tal er målt ved afgang på vandværk til rentvandsnettet. Målte maksimale analyseværdier i 2013 og 2012: Maks. Grænseværdier Jern 0,02 mg/l 0,01 mg/l 0,1 mg/l Mangan < 0,005 mg/l < 0,005 mg/l 0,02 mg/l Hårdhed 17,6 dh 17,7 dh - Kimtal 37 8 pr. ml 9 pr. ml 5 pr. ml Kimtal pr. ml 44 pr. ml 50 pr. ml Alle tal er målt ved afgang på vandværk til rentvandsnettet.

191 RØRVG VANDVÆRK /S 3 Vandværket Rørvig Vandværks aftale med det rådgivende ingeniørfirma Niras fortsætter. Boring 1 og 3 er blevet nedlagt. Der har i mange år været et godt samarbejde med Nykøbing Vandværk, og det tekniske samarbejde fortsætter, der ses på konvertering af digitale kort og en sammenkobling af råvandsledninger på Nakke. Dette kan give begge vandværker en forøget forsyningssikkerhed. En udskiftning af det gamle SRO-anlæg er påkrævet og krav til et nyt anlæg er besluttet. Dette projekt ventes gennemført i løbet af Vandtårnet Aftalen med teleselskaberne Telenor og TDC om leje af standplads for deres mobiltelefonantenner på vandtårnet fortsætter som hidtil. Den årlige lejeindtægt i 2013 udgjorde kr svarende til skattepligtig indtægt på kr. 3 pr. interessent. Biler. En ældre bil er solgt og en ny er leaset. Ledningsnettet Renovering: Der blev udskiftet/renoveret 850 m af ledningsnettet i området Koglevej nær Lyngkroen. Her er der af Entreprenørfirmaet (Østergård A/S) udført ca. 300 m hovedledning. Arbejdet blev udført ved styret boring. 550 m hovedledning blev relinet og sammen med stik ledninger og øvrige tilslutninger udført af Rørvig VVS, som ved årets udgang ikke var helt færdig. Vandmålere: De sidste 2 målerpartier er udskiftet og ingen af de oprindelige målere fra 1999 eksisterer hos forbrugerne, og dermed er alle målere udskiftet mindst én gang. Kort: Rørvig vandværk får omlagt og opdateret kort over ledningsnettet til samme system (Orbicon), som Odsherred Forsyning har. Takster Taksterne for 2014 blev fastlagt af repræsentantskabet den 1. oktober og efterfølgende godkendt af Odsherred Kommune inden årets udgang. forhold til 2013 er alle takster og gebyrer uændrede. Regnskab/budget Som det fremgår af regnskabet, blev resultatet efter afskrivninger et overskud på kr og dermed kr. 42 bedre end budgetteret. Bestyrelsen har fortsat fokus på sikkerheden for indestående beløb i pengeinstitutterne, og med 4 pengeinstitutter kan risikoen for tab minimeres ved fordeling af de likvide midler. Antallet af udsendte betalingspåmindelser er mindre. Der var ca. 130 i restance i juni måned. Der blev lukket for vandet hos 12 interessenter. 31/ var der kun 5 restanter. Budgettallene for de næste 5 år viser, at Rørvig Vandværks økonomi er inde i en stabil periode. Nærværende resultatopgørelse og balance er et uddrag af den officielle årsrapport for 2013 for Rørvig Vandværk /S. Årsrapporten er fremlagt til eftersyn på vandværkets kontor. Afsluttende bemærkninger Rørvig Vandværks hjemmeside har gennemgået en ændring af designet men har fortsat adressen Her kan man bl.a. finde det aktuelle takstblad, vedtægterne, regulativet, analyser for lovpligtig rentvandskontrol samt medlemsoplysninger om repræsentantskabet med suppleanter og bestyrelsen. p.b.v. Finn Gustafsson Formand

192 4 RØRVG VANDVÆRK /S Takst Statsafgift Moms alt Grundtakst pr. husstand eller 850, , ,50 erhvervsenhed *) Takstblad for 2014 Vandpris kr./ m 3 4,00 6,13 2,53 12,66 Takst pr. ubebygget grund 425, ,25 531,25 Anlægsbidrag (almindeligt) **) , , ,00 Rykkergebyr 100, ,00 Genåbningsgebyr 1.500, , ,00 *) Ved kombineret bolig og erhverv beregnes der kun 1 grundtakst, hvis forbruget er under 200 m 3 pr. år. **) Det almindelige anlægsbidraget består af: Anlægsbidrag til hovedanlæg ,00 Anlægsbidrag til forsyningsledninger ,00 Anlægsbidrag til stikledninger ,00 Anlægsbidrag i alt eks. moms ,00. Anlægsbidrag til hovedanlæg og forsyningsledninger modsvarer værdien af Vandværkets eksisterende faste anlæg. Anlægsbidraget til stikledninger dækker etableringen af en normal stikledning fra forsyningsledningen til brug for den ny interessent. Målerbrønd er ikke inklusiv. Ved tilslutning af storforbrugere, der nødvendiggør nyinvesteringer til forøgelse af kapaciteten af Vandværkets faste anlæg, for eksempel ny boringer, råvandsledninger, vandbehandlingsanlæg, trykforøgeranlæg, forsyningsledninger eller lignende, vil der efter individuel forhandling blive opkrævet et særskilt anlægsbidrag til disse formål, og taksten for en sådan storforbruger vil med kommunalbestyrelsens godkendelse blive fastsat specielt. Rørvig Vandværk laver ikke partielle opgørelser i forbindelse med ejerskifte. Køber og sælger må selv foretage aflæsning af måleren og estimere mellemværende til refusionsopgørelsen. Takstbladet for 2014 er godkendt af Odsherred Kommune d. 22. oktober 2013.

193 RØRVG VANDVÆRK /S 5 Årsrapport Ledelsens påtegning Den uafhængige revisors påtegning Konklusion

194 6 RØRVG VANDVÆRK /S Ledelsens beretning Hovedaktivitet Virksomhedens hovedaktivitet har i lighed med tidligere år bestået i oppumpning og levering af drikkevand til virksomhedens interessenter. Udvikling i regnskabsåret Virksomhedens resultat og økonomiske udvikling levede i al væsentlighed op til forventningerne for året og anses for tilfredsstillende. forhold til budgettet er der kun mindre afvigelser i resultatopgørelsen. Der er afhændet en ældre og fuldt afskrevet servicevogn, for hvilken salgsprisen er indtægtsført som en avance på TDKK 30, men som erstatning er der leaset en ny servicevogn på hvilken førstegangsydelsen var TDKK 36. nvesteringerne var på TDKK 685 og dermed TDKK 815 lavere end forudset. Derfor blev de realiserede afskrivninger TDKK 25 lavere end budgetteret, og det har bidraget til en bedring af likviditeten. Balance 31. december

195 RØRVG VANDVÆRK /S 7 Balance 31. december

196 8 RØRVG VANDVÆRK /S Resultatopgørelse

197 RØRVG VANDVÆRK /S 9

198 10 RØRVG VANDVÆRK /S Repræsentanter Fastboende 2014 Vakant Peter Ellegaard, Amalievej 3, 4581 Rørvig, tlf Ove de Klauman, Graudebjergvej 26, 4500 Nykøbing Sj, tlf Peter Saxild, Toldbodvej 51, 4581 Rørvig, tlf Reif Gram Jensen, Birkebovej 8, 4581 Rørvig, tlf Bjarne Petersen, Nakke Hagevej 16, 4500 Nykøbing Sj, tlf Sommerhuse 2014 Jens Ulrik Madsen, Hummeltoftevej 113, 2830 Virum, tlf Høvedvej 46, 4581 Rørvig Jens Thyge Kristensen, Åbrinken 83, 2830 Virum Høstvej 2, 4581 Rørvig Jørgen Vangaa Pedersen Åbakken 15, Ågerup, 4000 Roskilde, tlf Engtoften 15, 4581, tlf Per Ulrik Nielsen, Lathyrusvej 21, 3500 Værløse, tlf Engsvinget 3, 4581 Finn Gustafsson, Præstehusene 112, 2620 Albertslund, tlf Birkebovej 29, 4581, tlf Stefan Bruhn, Ellehøjvej 5, 2800 Kongens Lyngby, tlf Sonnebjergvænge 3, 4581 John Hornbøll, Kirsebærhegnet 44, 2670 Greve, tlf Sandlodsvej 35, 4581 Niels Henning Johansen, Jyllingehøj 9, 4040 Jyllinge, tlf Chr. Petersensvej 25, 4500 Jens Aaholm, Bymarken 66, 4000 Roskilde, tlf Engsvinget 1, 4581 Ulrik de Neergaard, Hvidestensparken 1E, 2630,Taastrup, tlf Femvejen 7, Hans Aashøj Nielsen, Tvedvangen 126, 2730 Herlev, tlf Hybenvej 6, Mogens Brønnum, Løvkærparken 19, 4030 Tune, Fyrreåsen 6, 4581, tlf Elna Østergaard, Harretoften 20, Svogerslev, 4000 Roskilde, tlf Kongelundsvej 24, 4581 Mogens Bjerre, Randvolden 24, 2730 Herlev, tlf Højlyngen 23, 4581, tlf Kaj Bjerggaard Hansen, Bakkekammen 22, 4550 Asnæs, tlf Kongelundens Tværvej 9, 4581, tlf

199 RØRVG VANDVÆRK /S 11 Suppleanter Fastboende 2014 Willie Kjær, Bjørnevej 22, 4581 Rørvig 2015 Michael Dinesen, Vestervangen 8, 4581 Rørvig, tlf Orla Pedersen, Toldboden 3, 4581 Rørvig Sommerhuse supp. Jørgen Kristiansen, Skelstien 7, Tune, 4030 Tune, tlf Dybesøvej 87, 4581, tlf supp. Rene Erik Madsen, Olymposvej 2, 1.tv., 2300 København S Birkebovej 6, supp. Bo Arup, Ordrupvej 96, 2.tv., 2920 Charlottenlund, tlf Kongelundens Tværvej 3, supp. Hans Chr. Hjermind, Tuborg Boulevard 18, st. tv., 2900 Hellerup, tlf Nakkehage Strandvej 11, supp. Henrik Toft, Gillesager 124, 1.tv., 2650 Hvidovre, tlf Kongelundsvej 20, supp. Henrik Sønksen, Fordresgårdvej 36, 2400 København NV, tlf Koglevej 7, 4500 Enhver interessent kan foreslå kandidater til valgene, uanset hvilken kreds forslagsstiller og kandidat tilhører. Opstilling sker i den kreds, kandidaten tilhører. Husk også at opstille kandidater til suppleantvalget. 15 stk. 3: Forslag til repræsentanter og suppleanter skal fremsendes skriftlig og være oplyst til bestyrelsen pr. brev eller , evt. i anbefalet brev, fremsendt til vandværkets kontor senest 8 dage før afholdelsen af interessentmødet. Stemmeafgivning kan ske ved skriftlig fuldmagt, men ingen kan afgive mere end 1 stemme i henhold til fuldmagt. Repræsentanter og bestyrelse henstiller, at alle interessenter, der er i stand til det, deltager i interessentmødet. Vandværkets kontor er åbent: Mandag, tirsdag og torsdag kl , telefon , Fax , [email protected] Telefonsvarer henviser til vagthavende montørs telefonnummer.

200 12 RØRVG VANDVÆRK /S Til interessenterne i Rørvig Vandværk: Medbring denne indkaldelse til dokumentation af stemmeret ved eventuelle afstemninger på interessentmødet 11. maj 2014 Vi henstiller til at interessenterne holder deres målerbrønde synlige og let tilgængelige. Vi oplever ofte, ved den årlige aflæsning, at der er problemer med at lokalisere dem. Er brønden ikke tilgængelig, må man forvente at forbruget skønnes. Hold øje med vandforbruget Kontroller altid om måleren står stille når man har lukket af for vandet. Ventilerne i brøndene kan være svære at få lukket helt tæt i.

201 Rørvig Vandværks Takstblad Grundtakst pr. husstand eller erhvervsenhed *) for 2015 Tekst Takst Statsafgift Moms alt 850, , ,50 Vandpris: kr./ m 3 4,00 6,53 2,63 13,16 Ubebygget grund 425, ,25 531,25 Anlægsbidrag (almindeligt) **) , , ,00 0 Rykkergebyr 100, ,00 Genåbningsgebyr 1.500, , ,00 *) Ved kombineret bolig og erhverv beregnes der dog kun 1 grundafgift, hvis forbruget er under 200 m 3 pr. år. **) Det almindelige anlægsbidrag består af: Anlægsbidrag til hovedanlæg: 2.000,00 Anlægsbidrag til forsyningsledninger: 6.000,00 Anlægsbidrag til stikledninger: 6.000,00 Anlægningsbidrag i alt, eks. moms ,00 Anlægsbidrag til hovedanlæg og forsyningsledninger modsvarer værdien af Vandværkets eksisterende faste anlæg. Anlægsbidraget til stikledninger dækker etableringen af en normal stikledning fra forsyningsledningen til brug for den ny interessent. Målerbrønd er ikke inklusiv. Ved tilslutning af storforbrugere, der nødvendiggør nyinvesteringer til forøgelse af kapaciteten af Vandværkets faste anlæg, for eksempel ny boringer, råvandsledninger, vandbehandlingsanlæg, trykforøgeranlæg, forsyningsledninger eller lignende, vil der efter individuel forhandling blive opkrævet et særskilt anlægsbidrag til disse formål, og taksten for en sådan storforbruger vil med kommunalbestyrelsens godkendelse blive fastsat specielt. Rørvig Vandværk laver ikke partielle opgørelser i forbindelse med ejerskifte. Køber og sælger må selv foretage aflæsning af måleren og estimere mellemværende til refusionsopgørelsen. Takstbladet for 2015 er godkendt af Odsherred Kommune d. 8. december 2014

202 RØRVG VANDVÆRK /S Vedtægter som ændret af repræsentantskabet 7. oktober 2008 Navn og hjemsted 1 Selskabet er et interessentskab. Dets navn er Rørvig Vandværk /S, og dets hjemsted er Rørvig, under hvis juridsdiktion det i søgsmålstilfælde hører, medmindre bestyrelsen af praktiske hensyn indvilger i eventuelle retssagers foretagelse i andre jurisdiktioner. Formål 2 1. nteressentskabets formål er at forsyne ejendomme i Rørvig sogn med drikkevand fra det af selskabet anlagte vandværk i henhold til den af landvæsenskommissionen afsagte kendelse. 2. Selskabet kan eventuelt levere vand til eller behandle vand fra andre områder inden for Odsherred kommune. 3. Anvendelse af vandet i andet øjemed end almindelig husholdningsbrug eller lovlige erhvervsformål må uden bestyrelsens skriftlige samtykke kun finde sted i det omfang, hvori det udtrykkeligt er hjemlet i vedtægter og regulativ. nteressenter 3 1. almindelighed kan kun ejendomme, hvis ejere er interessenter i selskabet, forsynes med vand fra vandværket Ved indmeldelse eller senere skal der, hvis bestyrelsen forlanger det, på ejendommen tinglyses deklaration om interessentskabsforholdet. Såfremt vandforsyning i sådanne tilfælde er påbegyndt, inden deklarationen er tinglyst, er vandværket berettiget til at lade forsyningen afbryde, såfremt tinglysningen ikke kommer i orden inden en af bestyrelsen fastsat frist. 2. Der kan efter bestyrelsens skøn leveres vand til ejendomme eller institutioner, der på grund af særlige omstændigheder ikke kan være interessenter. 3. En ejendom, der forsynes med vand fra vandværket, må ikke uden bestyrelsens skriftlige samtykke have anden vandforsyning ngen interessent kan modsætte sig nedlæggelse af hovedledninger i indtegnede grunde (matrikelnumre) eller private veje, hvortil han har ejendoms- eller færdselsret. 2. Vandværket har pligt til at foretage alle arbejder efter meddelelse til ejeren og med størst mulig hensyntagen til terræn og bevoksning og skal så vidt muligt retablere alle skader, som arbejdet måtte medføre. 3. Hvor hovedledninger er eller måtte blive nedlagt, er ejendommens ejer pligtig at tage hensyn til ledninger og er ansvarlig for skader, som han måtte påføre dem. 5 Stikledninger og al installation i ejendommen inklusive hovedhane betales af ejendommens ejere og må kun udføres af en af Rørvig Vandværk autoriseret vandmester i overensstemmelse med det af bestyrelsen udfærdigede og af repræsentantskabet godkendte regulativ, som interessenterne i øvrigt i enhver henseende er underkastede. 6 Bestyrelsen eller den, som af bestyrelsen er bemyndiget dertil, har ret til uden forudgående varsel at få adgang til interessenternes ejendomme, dels for at kontrollere ledningsnettet, installationer osv., dels for at afbryde vandforsyningen i henhold til 3, 8 eller 29 eller i andet tilfælde af misligholdelse af en interessents forpligtelser overfor selskabet.

203 7 1. nteressenterne betaler en afgift i henhold til takster, der af repræsentantskabet normalt på hvert års ordinære efterårsmøde fastsættes for det følgende regnskabsår. 2. For erhvervsinteressenter eller andre, hvis forbrug kan forventes væsentligt at overstige et normalt familieforbrug, kan bestyrelsen bestemme, at der skal stilles en sikkerhed efter bestyrelsens skøn Vandafgiften for hele regnskabsåret forfalder til betaling l. april, medmindre repræsentantskabet træffer anden bestemmelse. Såfremt vandafgiften ikke er betalt på den på opkrævningen angivne seneste betalingsdato, fremsendes erindringsskrivelse eller opkrævning med tillæg af et af bestyrelsen fastsat gebyr på højst 25 % af årsafgiften for den pågældende installation. ndgår beløbet ikke herefter, kan vandforsyningen afbrydes og/eller fordringen overgives til retslig inkasso for restantens regning. Genåbning kan kun finde sted efter betaling af et hvert skyldigt beløb med tillæg af omkostningerne ved afbrydelse og genåbning. 2. Ved ændringer af bestående installationer betales den ændrede vandafgift fra begyndelsen af det kalenderår, i hvilket ændringen er færdiggjort 3. Såfremt en interessent ikke inden et år efter en installations færdiggørelse eller forandring har modtaget opkrævning eller tillægsopkrævning på vandafgift i henhold til vandværkets takster, beregnet fra og med det halvår, hvori installationen er færdiggjort, påhviler det interessenten straks at give vandværket skriftlig underretning herom. Undladelse heraf medfører, at de for lidt erlagte afgifter vil blive opkrævet med det dobbelte beløb, med mindre repræsentantskabet træffer anden bestemmelse. 9 Såfremt en interessent sælger eller på anden måde afstår sin ejendom, indtræder efterfølgeren i hans sted med hensyn til rettigheder og forpligtelser (herunder tilsvar for eventuelle restancer), og så snart den nye ejer er indtrådt i interessentskabet, udtræder den tidligere ejer. Ved en interessents død eller konkurs eller ejendommens salg ved tvangsauktion overgår alle rettigheder og forpligtelser til arvingerne, boet eller auktionskøberen. For ethvert krav, der opstår, så længe nyt skøde ikke er tinglyst, er interessentskabet dog altid berettiget men ikke forpligtet, til at holde sig til den tidligere ejer. 10. Nyindmeldte interessenter, der ikke afløser tidligere interessenter, hvis rettigheder og forpligtelser de overtager, skal betale indskud og eventuelt anlægsbidrag samt vandafgift fra det tidspunkt, der fastsættes af bestyrelsen. 2. ndskuddets og anlægsbidragets størrelse fastsættes til enhver tid af bestyrelsen. 3. Forsyning af flere husstande i en bygning, der i forvejen er tilsluttet vandværket, medfører normalt ikke betaling af indskud, men for hver mulig selvstændig husholdning betales fuld vandafgift som for selvstændigt interessentforhold. nteressenten er dog i givet fald pligtig at rette sig efter eventuelle krav fra vandværkets side om ændring af stikdimensioner og andre ændringer i de tekniske forhold, som udvidelsen efter bestyrelsens skøn måtte nødvendiggøre. 4. Det samme gælder, såfremt en interessent ønsker vandforsyning til flere bygninger (herunder gæstehytter o.l.) med mulighed for selvstændig husholdning på samme matrikelnummer, uanset om bygningerne er fuldstændig adskilte. Fritagelsen for (ekstra) indskud gælder dog kun, såfremt og så længe forsyningen efter bestyrelsens skøn uden gene kan ske fra samme stik. 5. Hvis bestyrelsen i de i stk. 3 og 4 nævnte tilfælde skønner, at selvstændige stik bør etableres, skal dette ske på interessentens regning, og indskud og anlægsbidrag efter den på det pågældende tidspunkt gældende takst betales. Dette vil normalt gælde ved etablering af ejer - eller andelslejligheder. 6. Afgørelsen af om mulighed for selvstændig husholdning foreligger træffes af bestyrelsen, men såfremt og så længe bestyrelsen skønner, at der faktisk ikke opretholdes selvstændig husholdning, er den berettiget til at undlade selvstændig taksering. Bestyrelsens skøn i denne sidste henseende er endeligt. 7. Hvis de forsynede husholdninger får forskellig ejer (uanset om dette giver sig udtryk i tinglysningen) eller bliver adskilte i matrikulær henseende, skal der etableres selvstændigt stik og betales indskud og anlægsbidrag for hver enkelt husstand (husholdning) udover den først forsynede. 11 Eventuelle standsninger af vandforsyningen, hvad enten disse er en følge af manglende betaling eller misligholdelse af andre forpligtelser eller sker som følge af vandmangel, driftsforstyrrelser, fornyelser, reparationer eller lignende, medfører intet

204 ansvar for interessentskabet og ændrer intet i interessenternes forpligtelser overfor selskabet, herunder pligten til at betale vandafgift 12 nteressenterne hæfter over for tredjemand solidarisk for selskabets forpligtelser. Kreditor kan dog først holde sig til de enkelte medlemmer, når det ved betalingsstandsning eller forgæves fogedforretning har vist sig umuligt at opnå dækning hos interessentskabet. 13 En enkelt person, der er interessent med flere ejendomme, har kun én stemme, og af flere personer, der i fællesskab er ejere af én ejendom, kan kun én indregnes som interessent med hensyn til stemmeret og valgbarhed. Ægtefæller er, uanset hvis navn skødet måtte lyde på, frit stillet såvel med hensyn til stemmeret som med hensyn til valgbarhed. Stemmeafgivningen kan ikke ske ved fuldmagt, undtagen ved interessentmøder. nteressentmøder nteressentmøde afholdes en gang årligt i april/maj måned inden for Odsherred Kommunr. Stemmeafgivning kan ske ved skriftlig fuldmagt ngen kan dog afgive mere end én stemme i henhold til fuldmagt. nteressentmøderne vælger selv dirigent. Bestyrelsen skal drage omsorg for, at der udfærdiges og opbevares referat af møderne. 2. På interessentmødet aflægger bestyrelsen beretning om det forløbne års drift, forelægger regnskabet og fremlægger budget for det kommende år, men interessentmødernes stilling til beretning, regnskab og budget er alene orienterende for repræsentantskab og bestyrelse og har ingen bindende virkning. 3. På interessentmødet kan de fremmødte interessenter ved simpelt flertal vedtage skriftlige formulerede forslag til repræsentantskabet. Således vedtagne forslag skal af bestyrelsen forelægges repræsentantskabet på dettes førstkommende møde. Repræsentantskabets stillingtagen til forslaget skal herefter meddeles alle interessenter På interessentmødet vælger hvert år repræsentanter og suppleanter for disse, i 2 valgkredse, hvoraf den ene kreds 1 - omfatter alle interessenter, der har folkeregisteradresse på den ejendom, som interessentforholdet omfatter, og den anden kreds 2 omfatter alle øvrige interessenter. 2. På interessentmødet vælges hvert år 2 repræsentanter og 1 suppleant for kreds 1 og 5 repræsentanter og 1 første og 1 anden suppleant for kreds 2, ligesom suppleringsvalg finder sted med hensyn til afgåede repræsentanter eller suppleanter. Såvel repræsentanter som suppleanter vælges for 3 år bortset fra suppleringsvalg, jfr. 19. Alle på interessentmødet repræsenterede interessenter er stemmeberettigede i begge kredse. 3. Forslag til repræsentanter og suppleanter skal fremsendes skriftligt være oplyst til bestyrelsen pr. brev eller , evt. i anbefalet brev, fremsendt til vandværkets kontor senest 8 dage før afholdelsen af interessentmødet. 16 Ekstraordinært interessentmøde afholdes, når bestyrelsen eller repræsentantskabet finder det påkrævet, eller når mindst 3% af interessenterne, opgjort pr. 31. december det foregående år, kræver det under angivelse af den motiverede dagsorden, der ønskes behandlet. Et sådant møde kan efter bestyrelsens bestemmelse afholdes enten inden for Odsherreds Kommune eller København, og mødet skal i givet fald afholdes senest 6 uger efter, at bestyrelsen har modtaget begæringen Såvel ordinære som ekstraordinære interessentmøder indkaldes ved meddelelse i almindeligt brev, evt. som økonomibrev, til hver interessent til dennes senest interessentskabet bekendte adresse, afsendt senest 15 dage før mødedatoen. Sammen med indkaldelsen skal dagsorden og for så vidt angår de ordinære interessentmøder regnskab og budget tilsendes interessenterne. 2. På interessentmøderne har såvel den indtegnede som dennes medejer eller ægtefælle møde- og taleret.

205 Repræsentantskabet 18 Repræsentantskabet er selskabets højeste myndighed og består af 21 interessenter, 6 repræsentanter for kreds 1 og 15 repræsentanter for kreds 2, jfr. 15. På hvert års ordinære interessentmøde afgår normalt 2 repræsentanter og 1 suppleant for kreds 1 og 5 repræsentanter og 2 suppleanter for kreds Finder afgang sted mellem 2 ordinære interessentmøder, indtræder så vidt muligt en suppleant fra samme valggruppe, hvis valgperiode svarer til den afgåede repræsentants, eller - hvis dette ikke er muligt - en af de andre suppleanter, fortrinsvis fra samme valggruppe, udpeget af bestyrelsen ved lodtrækning. Suppleanter indtræder altid i valgalder med den afgåede repræsentant, men når en suppleant, der har afløst en repræsentant fra en anden valggruppe, afgår efter tur, skal der på ny - så vidt muligt - vælges en repræsentant fra den oprindeligt udtrådtes gruppe. 20 Repræsentantskabsmøder afholdes i marts/april og september/oktober samt i øvrigt når bestyrelsen eller 7 medlemmer af repræsentantskabet ønsker det. ndkaldelser sker ved almindeligt brev, evt. som økonomibrev, afsendt 15 dage før mødedatoen, og dagsorden, eventuelle forslag og - for så vidt angår forårsmødet regnskab og budget skal så vidt muligt medsendes, men kan dog om fornødent eftersendes senest 7 dage før mødet Repræsentantskabet fastsætter selv sin forretningsorden. 2 Repræsentantskabets beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed, jfr. dog 30. Repræsentantskabet er kun beslutningsdygtigt, når mindst 14 repræsentanter er til stede. Er dette ikke tilfældet, kan bestyrelsen med en uges varsel indkalde til nyt repræsentantskabsmøde, på hvilket repræsentantskabet uanset de mødtes antal, er beslutningsdygtigt med hensyn til spørgsmål, der var på dagsordenen for det ikke-beslutningsdygtige repræsentantskab. 22 Repræsentantskabet har bemyndigelse til at træffe beslutning om optagelse af lån og træffer ligeledes beslutning om honorar til medlemmer af bestyrelsen. 23 På repræsentantskabsmødet i foråret forelægger bestyrelsen beretning og regnskab til godkendelse, før de forelægges på interessentmødet til orientering for medlemmerne. På repræsentantskabsmødet i efteråret foretages valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter. Bestyrelsen Bestyrelsen består at 5 medlemmer som vælges af repræsentantskabet. bestyrelsen skal der altid være repræsentanter for begge kredse. Bestyrelsesmedlemmer skal være repræsentanter, men repræsentantskabet kan dog beslutte at anmode Odsherred Kommune om at udpege et af de 5 bestyrelsesmedlemmer uden krav om medlemskab. Der vælges tillige en suppleant for hvert bestyrelsesmedlem, bortset fra det eventuelt af kommunen udpegede. Alle valgene sker for et år ad gangen, men genvalg kan finde sted. Ved et bestyrelsesmedlems afgang i utide indtræder suppleanten indtil det først ordinære eller ekstraordinære repræsentantskabsmøde, hvor suppleringsvalg foretages. Hvis suppleanten også skulle være afgået, udpeger den øvrige bestyrelse en af de andre suppleanter. 2. Umiddelbart efter bestyrelsesvalget konstituerer bestyrelsen sig og udpeger inden for sin kreds formand og næstformand. 3. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst tre af dens medlemmer er til stede. Selskabet tegnes af tre bestyrelsesmedlemmer, hvoriblandt formand eller næstformand. På selskabets bank- eller girokonti kan der dog disponeres af formand eller næstformand i forening eller hver for sig i forbindelse med en af den samlede bestyrelse valgt befuldmægtiget. Bestyrelsen kan lade oprette en konto, hvorpå kasserer eller forretningsfører kan disponere alene. Bestyrelsen bestemmer det maksimale beløb, der i alt må findes på denne konto og i kassebeholdning. 25 Formanden repræsenterer interessentskabet udadtil, hvorfor søgsmål mod interessentskabet kan rettes mod ham på dettes vegne.

206 26 Formanden indkalder bestyrelsen til møde, når han finder anledning dertil, eller når 2 af bestyrelsens medlemmer ønsker det 27 Bestyrelsen kan antage nødvendig lønnet medhjælp og skal sørge for passende kautionsforsikring for selskabets kasserer eller forretningsfører. Regnskab og revision Regnskabet følger kalenderåret. Overskud skal anvendes til ekstraordinær afskrivning og/eller henlæggelse til reservefonds. 2. Regnskabet skal revideres af en af repræsentantskabet valgt statsautoriseret revisor. Regnskabet for det forløbne år skal afgives til revisionen senest den 15. februar. Straffebestemmelser 29 tilfælde af, at en interessent overtræder nogen bestemmelse i vedtægter, regulativ eller nogen med hjemmel i disse udstedt forskrift, er bestyrelsen berettiget til at idømme interessenten en bøde på indtil et års afgift for den pågældende installation og tillige eller i stedet herfor afbryde interessentens vandforsyning i indtil et år, eller indtil det ulovlige forhold bringes i orden. Vedtægtsændringer 30 Vedtægtsændringer kan foretages, efter de har været forelagt på et interessentmøde til udtalelse. Til vedtagelse kræves, at der på et repræsentantskabsmøde afgives 14 stemmer derfor. Bliver dette ikke tilfældet, men 2/3 af de fremmødte stemmer for vedtægtsændringen, skal der indkaldes til et nyt repræsentantskabsmøde, der afholdes senest en måned efter, med vedtægtsændringen på dagsordenen, og på dette repræsentantskabsmøde kan vedtægtsændringen derefter gyldigt vedtages med 2/3 af de mødtes stemmer, uanset de mødtes antal. Den for vedtægtsændringer foreskrevne måde finder også anvendelse ved en eventuel beslutning om overdragelse af Rørvig Vandværks virksomhed, aktiver og passiver til et af alle interessenter ejet selskab, hvilket ikke vil være at betragte som en opløsning af interessentskabet med den i 31 anførte betydning. Opløsning 31 Opløsning af interessentskabet kan kun ske på den for vedtægtsændringer foreskrevne måde. Ved opløsning fordeles overskud eller underskud blandt interessenterne i forhold til den af deres ejendomme i de 10 sidst forløbne regnskabsår betalte vandafgift

207 Odsherred Spildevand A/S BETALNGSVEDTÆGT FOR ODSHERRED SPLDEVAND A/S Med virkning fra den 1. juni 2014

208 Odsherred Spildevand A/S 1. Formål og lovgivning Odsherred Forsynings organisering Definitioner Vedtægtens område Generelt Stik Tilslutningspligt Andre parters forpligtelser Privat kloak i spildevandsforsyningens spildevandsopland Spildevandsforsyningens spildevandsanlæg Spildevandsforsyningens budget og regnskab Spildevandsforsyningens indtægter Tilslutningsbidrag Hvem betaler tilslutningsbidrag Standardtilslutningsbidrag Reduceret tilslutningsbidrag Supplerende tilslutningsbidrag for regnvand Supplerende tilslutningsbidrag ved matrikulære ændringer mv Forfaldstidspunkt Sikkerhedsstillelse Dispensation og henstand Vandafledningsbidrag Hvem betaler vandafledningsbidrag Fast/variabelt vandafledningsbidrag Beregning af det variable vandafledningsbidrag Variabelt vandafledningsbidrag for ejendomme, hvorfra der drives erhverv på markedsvilkår Opkrævning af vandafledningsbidrag Målerdata Særbidrag Statsveje Kommunalt vejbidrag Dispensation og henstand Andre spildevandsanlæg Etablering, drift og vedligeholdelse af andre spildevandsanlæg Spildevandsforsyningens overtagelse af eksisterende private spildevandsanlæg, der ikke er tilsluttet forsyningens spildevandsanlæg Spildevandsforsyningens overtagelse af eksisterende private spildevandsanlæg, der på overtagelsestidspunktet er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg Spildevandsforsyningens overtagelse af spildevandsanlæg udført som privat byggemodning Fælles andre spildevandsanlæg, som tilsluttes Spildevandsforsyningens spildevandsanlæg, men forbliver ejet af andre Betalingsregler ved hel eller delvis udtræden af Spildevandsforsyningen Tilbagebetaling Økonomisk kompensation Genindtræden i kloakforsyningen Bidrag for tømning af bundfældningstanke og samletanke Fælles bestemmelser Klage krafttræden Side 2

209 Odsherred Spildevand A/S 1. FORMÅL OG LOVGVNNG Side 3 medfør af Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010 om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. (betalingsloven) har Odsherred Forsyning udarbejdet denne betalingsvedtægt, som efterfølgende er godkendt i Odsherred Byråd. Betalingsvedtægten er gældende for de ejendomme, der er tilsluttet Odsherred Spildevand A/S' spildevandsanlæg eller på anden måde er tilknyttet selskabets spildevandsanlæg, jf. kapitel 3 og 4 i lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven) og bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen). Betalingsvedtægten er udarbejdet i overensstemmelse med lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, samt miljøbeskyttelsesloven, betalingsloven og andre forskellige love. 2. ODSHERRED FORSYNNGS ORGANSERNG Odsherred Spildevand A/S er et datterselskab under holdingselskabet Odsherred Forsyning A/S, som er ejet af Odsherred Kommune. Odsherred Spildevand A/S ejer anlægsaktiver tilknyttet spildevandsforsyningen, herunder spildevandsanlæggene (tidligere betegnet "det offentlige kloakanlæg"). Odsherred Spildevand A/S drives af Odsherred Forsyningsservice A/S, som ligeledes er et datterselskab under Odsherred Forsyning A/S. Om Odsherred Spildevand A/S' organisering gælder i øvrigt bestemmelserne i selskabets vedtægter. det følgende benævnes Odsherred Spildevand A/S "Spildevandsforsyningen", medmindre andet er nævnt. 3. DEFNTONER Ved spildevand forstås alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse samt fra befæstede arealer. Ved husspildevand forstås spildevand, der afledes fra husholdninger, herunder afløb fra toiletter, køkken og bad. Definitionen af spildevand omfatter således husspildevand, processpildevand, kølevand, regnvand fra tagarealer og befæstede arealer samt perkolat fra lossepladser. Endvidere omfattes vand fra omfangsdræn og drænvand fra kirkegårde af definitionen. Ved tag- og overfladevand forstås regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner. Tag- og overfladevand må ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer eller have en væsentlig anden sammensætning.

210 Odsherred Spildevand A/S Ved spildevandsanlæg forstås åbne og lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning og/eller behandling af spildevand m.v. i forbindelse med udledning til vandløb, søer eller havet eller til afledning til jorden eller anden form for bortskaffelse. Side 4 Ved almene spildevandsanlæg forstås spildevandsanlæg ejet af spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Ved private spildevandsanlæg forstås spildevandsanlæg, der ikke er ejet af spildevandsforsyningsselskaber omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Spildevandsanlæg etableret af spildevandsforsyningsselskaber omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold efter 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. er private, selv om de drives og vedligeholdes af Spildevandsforsyningen. Ved særligt forurenet spildevand forstås spildevand med samme stofsammensætning som almindeligt husspildevand, men med et højere forureningsindhold af et eller flere af stofferne. Ved tilslutning af en ejendom forstås fysisk tilkobling af ejendommens interne spildevandsanlæg til det offentlige spildevandsanlæg. Ved en boligenhed forstås en bolig med selvstændigt køkken i f.eks. et parcelhus, et rækkehus, et stuehus til en landbrugsejendom, en bolig i en etageejendom, en andelslejlighed, en ejerlejlighed eller et sommerhus, hvorfra der kun afledes husspildevand. Ved en ejendom forstås i overensstemmelse med udstykningslovens 2 et matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes samlet. Ved en helårsbolig forstås en bolig, der er registreret som helårsbolig, og som alene anvendes til beboelse. Som erhvervsejendomme regnes alle ejendomme, der ikke kan henføres til beboelse alene, dvs. industri- og håndværksvirksomheder, institutioner, hoteller, kontorer og ejendomme med blandet bolig og erhverv, herunder landbrugsejendomme, der afleder andet end husspildevand til det offentlige spildevandsanlæg. Ved vandafledningsbidrag forstås det årlige bidrag fra tilsluttede ejendomme eller fra ejendomme med kontraktligt medlemskab til Spildevandsforsyningen. Vandafledningsbidraget kan opdeles i en fast og en variabel del. Ved kontraktligt medlemskab forstås en ejendom, der ikke rent fysisk er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg, men som har indgået kontrakt med Spildevandsforsyningen om at udføre, drive og vedligeholde ejendommens spildevandsanlæg. Ved forsyningsområdet forstås de områder, hvori eksisterende og kommende spildevandsanlæg ifølge den gældende spildevandsplan udgør en del af Spildevandsforsyningen.

211 Odsherred Spildevand A/S 4. VEDTÆGTENS OMRÅDE Side Generelt Vedtægten gælder for: - Eksisterende og kommende spildevandsanlæg, som udgør en del af Spildevandsforsyningen inden for de områder, som fremgår af den gældende spildevandsplan eller tillæg hertil. - Spildevandsanlæg, der er kontraktligt tilknyttet Spildevandsforsyningen, jf. lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. 7.a. - Små renseanlæg, herunder nedsivningsanlæg, for enkeltejendomme med helårsbolig uden for kloakopland med kontraktligt medlemskab af Spildevandsforsyningen. Spildevandsforsyningen etablerer, driver og vedligeholder forsyningens anlæg. 4.2 Stik nden for Odsherred Spildevand A/S forsyningsområde iht. spildevandsplanen er Spildevandsforsyningen forpligtet til at give ejendomme tilslutningsmulighed ved at føre stikledning fra spildevandsanlægget frem til grundgrænsen for hver ejendom eller til områdeafgrænsningen for et privat spildevandsanlæg på en sådan måde, at ejendommens spildevand fra stueplan kan afledes ved gravitation. Hvis en af Spildevandsforsyningens spildevandsledninger er ført over privat ejendom, føres stikledningen til grænsen for denne lednings servitutareal på ejendommen. Spildevandsforsyningen etablerer skelbrønde ved nye udstykninger. Tilsvarende etablerer Spildevandsforsyningen skelbrønde på eksisterende anlæg, såfremt Spildevandsforsyningen skønner det hensigtsmæssigt. 4.3 Tilslutningspligt Alle ejere af fast ejendom i kloakerede områder inden for vedtægtens område har efter miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 4, og spildevandsbekendtgørelsens 9 pligt til for egen regning at tilslutte sig Spildevandsforsyningens spildevandsanlæg, når stikledning er ført frem til grundgrænsen, samt at deltage i betalingen efter denne betalingsvedtægts bestemmelser. Det er Spildevandsforsyningen, der afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. 4.4 Andre parters forpligtelser nden for en ejendoms matrikulære grænser er det ejerens pligt at etablere, drive og vedligeholde kloakanlægget (afløbsinstallationen), bortset fra eventuelle almene eller private spildevandsanlæg, som ifølge tinglyst deklaration eller andre bindende aftaler er etableret på ejendommen og drives og vedligeholdes af andre end ejeren. Anlæg, drift og vedligeholdelse af vejbrønde med tilhørende stikledninger m.v., der alene anvendes til afvanding af offentlige veje og private fællesveje, påhviler de forpligtede i henhold til lovgivningen om offentlige og private veje.

212 Odsherred Spildevand A/S Anlæg, der kun anvendes til vejafvanding, herunder rendestensbrønde med stik, hører under vejanlæg. Side Privat kloak i Spildevandsforsyningens spildevandsopland Detailkloak i Spildevandsforsyningens spildevandsopland, der fungerer som ejendommens interne afløbssystem, udgør ikke en del af spildevandsforsyningens forsyningsområde. 4.6 Spildevandsforsyningens spildevandsanlæg Spildevandsforsyningens spildevandsanlæg er afsluttet ved skel af den enkelte ejendom. Spildevandsforsyningens spildevandsanlæg omfatter ikke dræn, rørlagte vandløb, afvandingskanaler m.m. 5. SPLDEVANDSFORSYNNGENS BUDGET OG REGNSKAB Spildevandsforsyningens bestyrelse vedtager hvert år selskabets budgetter og godkender regnskabet for Spildevandsforsyningens udgifter og indtægter. Driftsbudgetter vedtages for det kommende år, mens anlægsbudgetter vedtages for den kommende 5-års periode. Budgettet udarbejdes på grundlag af foreliggende oplysninger om Spildevandsforsyningens forventede udgifter og indtægter. Regnskabsåret følger kalenderåret. Spildevandsafledningen udarbejder regnskab og budgetter, som følger reguleringen i årsregnskabsloven, og som er i overensstemmelse med den øvrige lovgivning, som gælder for spildevandsafledningens virksomhed, herunder Forsyningssekretariatets bestemmelser om prisloft m.v. Spildevandsforsyningens regnskab, som ligger til grund for fastsættelsen af taksterne, omfatter udgifter til anlæg, drift, vedligeholdelse og administration af selskabets spildevandsanlæg og kontraktligt tilknyttede enkeltanlæg, samt indtægter fra tilslutningsbidrag, afledningsbidrag og vejbidrag samt bidrag for behandling af slam afleveret på selskabets anlæg. Til anlægsudgifterne hører udgifter til etablering af nye spildevandsanlæg, levetidsforlængende renovering, nødvendige ejendomserhvervelser og rådighedsindskrænkninger efter miljøbeskyttelseslovens kap. 8 om ekspropriation m.v. Under driftsudgifter hører udgifter til drift af anlæg, vedligeholdelse, administration, afskrivning samt forrentning af lån. 6. SPLDEVANDSFORSYNNGENS NDTÆGTER Odsherred Spildevand A/S udgifter dækkes af tilslutningsbidrag, der normalt er et engangsbidrag, og årlige bidrag i form af vandafledningsbidrag, særbidrag og vejbidrag.

213 Odsherred Spildevand A/S 7. TLSLUTNNGSBDRAG Side Hvem betaler tilslutningsbidrag Tilslutningsbidrag betales af ejere af ejendomme, der ikke før den 1. januar 2010 har været tilsluttet eller er pålignet/har betalt tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg i henhold til tidligere gældende regler, jf. dog pkt. 7.4 og 7.5 nedenfor. Endvidere opkræves tilslutningsbidrag fra enkeltejendomme med helårsbolig uden for kloakopland med kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet. 7.2 Standardtilslutningsbidrag Tilslutningsbidraget opkræves som et lovbestemt standardtilslutningsbidrag, der pr. 1. juli 1997 udgør ,- kr. ekskl. moms for en boligenhed og ,- kr. ekskl. moms pr. påbegyndt 800 m² grundareal for en erhvervsejendom. Standardtilslutningsbidraget pristalsreguleres. For erhvervsejendomme i landzone fastsættes et skønnet grundareal ud fra bebygget areal og en skønnet bebyggelsesprocent. Hvis ejendommen er ubebygget, skønnes tillige et bebygget areal. Standardtilslutningsbidraget på ,- kr. ekskl. moms pristalsreguleres én gang om året i forbindelse med budgetlægningen for det efterfølgende år på grundlag af Danmarks Statistiks juniindeks for jordarbejder og indekset ved betalingslovens ikrafttræden den 1. juli 1997, dvs. indeks juni 1997 = 109,09 (1995 = 100). Det regulerede standardtilslutningsbidrag fremgår af forsyningens takstblad. 7.3 Reduceret tilslutningsbidrag For ejendomme omfattet af stk. 1, og som ikke har tilslutningsmulighed for tag- og overfladevand, er tilslutningsbidraget fastsat til 60 % af standardtilslutningsbidraget efter afsnit Supplerende tilslutningsbidrag for regnvand Hvis en ejendom, der har betalt reduceret tilslutningsbidrag, jf. pkt. 7.3 eller tilsvarende bestemmelse i en tidligere vedtægt vedtaget efter 1. juli 1992, senere tilsluttes for regnvandet, opkræves et supplerende tilslutningsbidrag på 40 % af det standardtilslutningsbidrag, der på påligningstidspunktet kan opkræves efter bestemmelserne i pkt Supplerende tilslutningsbidrag ved matrikulære ændringer m.v. Ved udstykning af en boligejendom opkræves der efter reglerne i ovenstående punkt 7.2 og 7.3 tilslutningsbidrag fra de frastykkede ejendomme, når der er tilslutningsmulighed, jf. vedtægtens pkt. 4.3 og 7.6. Ved udvidelse af grundarealet (arealoverførsel, matrikulær sammenlægning) for en erhvervsejendom i byzone kan Spildevandsforsyningen opkræve et supplerende tilslutningsbidrag. Det supplerende tilslutningsbidrag svarer til forskellen på det bidrag, Spildevandsforsyningen kunne opkræve for ejendommen før den matrikulære udvidelse, og det bidrag, der kan opkræves efter den matrikulære udvidelse. Det

214 Odsherred Spildevand A/S supplerende tilslutningsbidrag kan dog kun opkræves, hvis den ejendom, hvorfra arealet overføres, ikke tidligere har betalt tilslutningsbidrag og ikke i forvejen er tilsluttet forsyningens spildevandsanlæg. Side 8 Ved udstykning af en erhvervsejendom i byzone, der efter dispensation fra Spildevandsforsyningen efter vedtægtens punkt 7.8 eller i henhold til tilsvarende bestemmelse i tidligere vedtægt er opkrævet et reduceret tilslutningsbidrag, kan Spildevandsforsyningen opkræve et supplerende tilslutningsbidrag. Det supplerende tilslutningsbidrag for den eller de frastykkede ejendomme svarer til forskellen på det bidrag, der ved anvendelse af dispensationsadgangen oprindeligt blev opkrævet for ejendommen, og det bidrag, der kan opkræves efter udstykningen. Det supplerende bidrag for en frastykket erhvervsejendom kan dog aldrig overstige det standardtilslutningsbidrag, der efter denne vedtægt kan opkræves selvstændigt for den frastykkede ejendom. Ved forøgelse af det bebyggede areal for erhvervsejendomme i landzone kan Spildevandsforsyningen opkræve et supplerende tilslutningsbidrag. Det supplerende tilslutningsbidrag svarer til forskellen mellem det bidrag, Spildevandsforsyningen kunne opkræve for ejendommen før udvidelsen af det bebyggede areal, og det bidrag, der kan opkræves efter forøgelsen af det bebyggede areal. 7.6 Forfaldstidspunkt Tilslutningsbidraget forfalder for både bebyggede og ubebyggede ejendomme til betaling, når der foreligger tilslutningsmulighed, jf. vedtægtens punkt 4.3. For enkeltejendomme med helårsboliger uden for kloakopland med kontraktligt medlemskab af forsyningen forfalder tilslutningsbidraget ved kontraktens underskrift. 7.7 Sikkerhedsstillelse Spildevandsforsyningen kan kræve sikkerhedsstillelse for betaling af tilslutningsbidrag, inden tilslutningsarbejdet iværksættes. 7.8 Dispensation og henstand Spildevandsforsyningen kan i særlige tilfælde beslutte, at tilslutningsbidraget skal fastsættes lavere end standardtilslutningsbidraget, men ikke lavere end de faktisk afholdte udgifter til detailledningsanlægget. Spildevandsforsyningen kan i særlige tilfælde endvidere beslutte at yde henstand med betalingen af forfaldne tilslutningsbidrag. 8. VANDAFLEDNNGSBDRAG 8.1 Hvem betaler vandafledningsbidrag 1) Alle ejendomme, der afleder spildevand eller vand, der kan sidestilles hermed, til forsyningens spildevandsanlæg, betaler vandafledningsbidrag, der dækker både anlægs- og driftsudgifter, jf. dog nr. 4). 2) Vand, der fremkommer i forbindelse med en virksomheds fabrikationsprocesser, vand fra afværgepumpninger, filterskyllevand fra vandværker, perkolat fra los-

215 Odsherred Spildevand A/S sepladser m.v., som tillades ledt til forsyningens kloaksystem, betragtes som spildevand, og der skal derfor betales vandafledningsbidrag herfor, jf. dog vedtægtens punkt 8.9 Side 9 3) Der betales vandafledningsbidrag for opsamlet tagvand, der efter genanvendelse til toiletskyl og/eller tøjvask i maskine afledes til forsyningens kloakanlæg, jf. dog vedtægtens punkt 8.9 4) For afledning af tagvand, der ikke genanvendes, jf. nr. 3), og vand fra omfangsdræn betales ikke vandafledningsbidrag. 5) For ejendomme, der er kontraktligt tilknyttet Spildevandsforsyningen, betales vandafledningsbidrag på samme måde som vandaflederne under Spildevandsforsyningen. 6) Der betales endvidere vandafledningsbidrag i situationer, hvor der ikke er tale om en permanent tilslutning til Spildevandsforsyningens spildevandsanlæg, men hvor tilledningen sker lejlighedsvis eller over kortere perioder - de såkaldte "gæstetilledninger". 8.2 Fast/variabelt vandafledningsbidrag Vandafledningsbidraget opdeles i en fast og en variabel del, hvor den variable del beregnes som et bidrag pr. m³ målt eller skønnet vandforbrug. Den faste del af vandafledningsbidraget udgør maksimalt 30 gange den fastsatte m³takst, dog ikke over 500,- kr. inkl. moms pr. år, gældende for hver stikledning, der tilføres spildevand. Stikledninger, der alene er tilsluttet for tagvand, overfladevand og drænvand, indgår ikke i beregningsgrundlaget. Den maksimale grænse på 500,- kr. inkl. moms pr. år gælder for basisåret 2000 og pristalsreguleres én gang om året på grundlag af Danmarks Statistiks juniindeks for jordarbejder i budgetåret og juniindekset i basisåret 2000 = 120,53. Bidraget pr. m³ og det faste bidrag fastsættes af Spildevandsforsyningen og godkendes af kommunen én gang årligt ved budgetvedtagelsen for det kommende regnskabsår på grundlag af budgettet for Odsherred Spildevand A/S. Bidraget pr. m³ og det faste bidrags størrelse fremgår af forsyningens takstblad for det enkelte budgetår. 8.3 Beregning af det variable vandafledningsbidrag 1) For boligenheder, hvor der er installeret vandmåler, selv om der ikke er krav herom, beregnes vandafledningsbidraget efter målt forbrug, eventuelt med et tillæg, jf. pkt. 8.3, nr. 3). 2) For boligenheder, hvor vandmåler ikke kræves og ikke er installeret, fastsættes et normalforbrug på 170 m³ pr. år. For sommerhuse uden helårsstatus, dog 70 m³ pr. år. 3) For boligenheder med genanvendelse af tagvand, jf. vedtægtens pkt. 8.1, nr. 3), beregnes vandafledningsbidraget for forbrug af tagvand ud fra et skøn, medmindre ejeren har opsat særlig måler.

216 Odsherred Spildevand A/S 4) For erhvervsejendomme beregnes vandafledningsbidraget tilsvarende efter målt eller skønnet vandforbrug. Side 10 5) Erhvervsejendomme kan opnå fradrag for vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes kloaksystemet i forbindelse med produktionen. Forbrugeren skal i sådanne tilfælde godtgøre størrelsen af den vandmængde, der ønskes fritaget, normalt ved opsætning af bi-måler. 6) Kubikmetertaksten for ejendomme, hvor der findes erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår, falder med stigende vandforbrug og beregnes på den i punkt 8.4 forskrevne måde. 8.4 Variabelt vandafledningsbidrag for ejendomme, hvorfra der drives erhverv på markedsvilkår Kubikmetertaksten for ejendomme, hvor der findes erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår, falder med stigende vandforbrug. For de pågældende ejendomme kan den variable del af vandafledningsbidraget fra 1. januar 2014 med Naturstyrelsens godkendelse fastsættes forbrugsafhængigt i 3 trin: - Trin 1: Vandforbrug til og med 500 m 3 pr. år. - Trin 2: Vandforbrug over 500 m 3 og op til og med m 3 pr. år. - Trin 3: Vandforbrug over m 3 pr. år. Trin 1 er Forsyningens sædvanlige takst. For årene bliver trin 2 og 3 af det variable vandafledningsbidrag fastsat som følger: - For 2014 er det variable bidrag for trin 2 og trin 3 henholdsvis 4 % og 12 % lavere end for trin 1. - For 2015 er det variable bidrag for trin 2 og trin 3 henholdsvis 8 % og 24 % lavere end for trin 1. - For 2016 er det variable bidrag for trin 2 og trin 3 henholdsvis 12 % og 36 % lavere end for trin 1. - For 2017 er det variable bidrag for trin 2 og trin 3 henholdsvis 16 % og 48 % lavere end for trin 1. Fra 2018 og frem er det variable bidrag for trin 2 og trin 3 som følger: - For trin 2 er det variable bidrag 20 % lavere end taksten for trin 1. - For trin 3 er det variable bidrag 60 % lavere end taksten for trin 1. Ejeren af ejendommen skal over for Naturstyrelsen angive, at det variable vandafledningsbidrag ønskes fastsat efter modellen ved udfyldelse af det elektroniske oplysningsskema på Naturstyrelsens hjemmeside. Naturstyrelsen skal modtage det udfyldte oplysningsskema inden for den af Naturstyrelsen fastsatte frist. For ejendomme, hvorfra der udelukkende drives erhverv på markedsmæssige vilkår, beregner Forsyningen den variable del af vandafledningsbidraget som vandforbruget på de enkelte trin multipliceret med den for trinnet fastsatte kubikmetertakst. For ejendomme, hvorfra der delvist drives erhverv på markedsmæssige vilkår, beregnes vandafledningsbidraget på grundlag af ejerens oplysninger om den forventede forholdsmæssige fordeling af vandforbruget mellem den markedsmæssige og ikke-markedsmæssige aktivitet:

217 Odsherred Spildevand A/S 1) For den del af ejendommen, hvorfra der drives erhverv på markedsmæssige vilkår, ved at multiplicere vandforbruget som det forventes forholdsmæssigt fordelt på de enkelte trin med den for trinnet fastsatte kubikmetertakst. Side 11 2) For det øvrige vandforbrug på ejendommen, hvorfra der ikke drives erhverv, multipliceres vandforbruget med kubikmetertaksten for trin 1. Bestemmelserne i dette pkt. gælder ligeledes ikke for spildevand, for hvilket ejeren af ejendommen har opnået helt eller delvist nedsættelse eller fritagelse for betaling af vandafledningsbidrag, jf. betalingslovens 2b. Opgørelsen af ejendommenes endelige vandafledningsbidrag efter bestemmelserne i dette afsnit sker i forbindelse med årsafregning for det enkelte år. Reglerne om den i dette pkt. 8.4 beskrevne trappemodel er nærmere beskrevet i Naturstyrelsens vejledning, som er tilgængelig på Odsherred Forsynings hjemmeside [LNK]. 8.5 Opkrævning af vandafledningsbidrag Vandafledningsbidraget opkræves fra det tidspunkt, hvor ejendommen tilsluttes forsyningens spildevandsanlæg, og for kontraktligt tilknyttede enkeltanlæg fra det tidspunkt, hvor anlægget tages i brug. For gæstetilledninger sker opkrævningen fra det tidspunkt, hvor vandafledningen påbegyndes. Vandafledningsbidraget for en ejendom med målt forbrug opkræves forud som et skønnet acontobidrag, der efterreguleres, når det faktiske årsforbrug for ejendommen er opgjort. Byrådet kan give tilladelse til, at en ejendom alene betaler for brugen af et spildevandsrenseforsyningsselskabs spildevandsrenseanlæg. Tilladelsen kan alene gives under forudsætning af, at ejendommen for egen regning finansierer og vedligeholder en transportledning til spildevandsrenseanlægget. 8.6 Målerdata Ejere af ejendomme, der er tilsluttet eller kontraktligt tilknyttet forsyningens anlæg, og som betaler vandafledningsbidrag efter målt forbrug, skal medvirke til aflæsning af vandmåler ved afgivelse af oplysninger om vandforbrugets størrelse (målerdata) til forsyningen. Hvis en ejer ikke opfylder ovenstående forpligtelse til at medvirke til måleraflæsning, kan forsyningen fastsætte et skønnet forbrug. For en boligenhed må forbrugsskønnet dog ikke overstige 600 m³ pr. år. 8.7 Særbidrag Der skal betales særbidrag, såfremt en virksomheds spildevand har et højere forureningsindhold end almindeligt husspildevand og samtidig nødvendiggør særlige foranstaltninger i forbindelse med behandlingen af spildevandet.

218 Odsherred Spildevand A/S Særbidragets størrelse fastsættes ved en skønsmæssig opgørelse af de ekstraomkostninger, forsyningen har til behandlingen af det særligt forurenede spildevand i forsyningens spildevandsanlæg, herunder de omkostninger forsyningen i den forbindelse har til prøvetagninger, analyser, administration m.v. Side Statsveje For statsveje, der afleder vand til Spildevandsforsyningens spildevandsanlæg, betales et årligt vandafledningsbidrag for en vandmængde, der beregnes til 0,12 m³ vand pr. m² matrikulært areal for den vejstrækning, der afleder spildevand til Spildevandsforsyningens spildevandsanlæg 8.9 Kommunalt vejbidrag For afledning af vejvand fra kommunale veje og private fællesveje betaler Odsherred Kommune et årligt vejbidrag til Spildevandsforsyningen på højst 8 % af udgifterne til spildevandsanlæggene, herunder til etablering af ledningsnet, pumpestationer, forsinkelsesbassiner, overløbsbygværker og anlæg til rensning af regnvand. Vejbidraget fastsættes af Spildevandsforsyningen og godkendes af Odsherred Kommunes byråd én gang årligt. Det årlige bidrag skal hvert år beregnes på baggrund af de faktiske meromkostninger, som tilledning af vejvandet medfører for de årlige anlægsudgifter til spildevandsanlæg det pågældende år Dispensation og henstand 1) Forsyningen kan efter en konkret vurdering nedsætte eller fritage for betalingen af vandafledningsbidrag for tilledning af vand fra afværgepumpninger, filterskyllevand fra vandværker og kølevand fra produktion til Spildevandsforsyningens spildevandsanlæg. Det er en forudsætning, at tilledningen af vandet medfører færre omkostninger for forsyningen end tilledning af almindeligt spildevand, og at miljømæssige hensyn også taler herfor. 2) Spildevandsforsyningen kan beslutte, at betalingen for tilledning af vand fra afværgepumpninger helt skal bortfalde, hvis der ud over de hensyn, der er nævnt i nr. 1), også er samfundsmæssige hensyn, der taler herfor. 3) Spildevandsforsyningen kan efter en konkret miljømæssig vurdering nedsætte eller helt fritage for betaling af vandafledningsbidrag for regnvand opsamlet i VA-godkendte anlæg til brug for toiletskyl og tøjvask i maskine, hvis det opsamles og anvendes i overensstemmelse med regler herom i lov om vandforsyning m.v. 4) tilfælde af ledningsbrud på en ejendom, hvor der er udstrømmet væsentlige vandmængder i forhold til ejendommens normalforbrug, og hvor ledningsejeren kan dokumentere, at vandet ikke har belastet Spildevandsforsyningens spildevandsanlæg eller et kontraktligt tilknyttet anlæg, jf. 1, kan Spildevandsforsyningens bestyrelse efter skriftlig ansøgning fra ejeren skønne et lavere bidragspligtigt vandforbrug. Hvis Spildevandsforsyningen vurderer, at forudsætningerne for fradrag er opfyldt, og der ikke er grund til at antage, at ejendommens normalvandforbrug er ændret væsentligt i forhold til tidligere år, vil Spildevandsforsyningens udgangspunkt for fastsættelse af et skønnet lavere bidragspligtigt vandforbrug for en privat bolig være forbrugerens årlige normalforbrug. For boligejendomme med flere boligenheder med fælles vandmåler og for er-

219 Odsherred Spildevand A/S hvervsejendomme foretages efter tilsvarende retningslinjer en konkret vurdering af forholdene i det enkelte tilfælde til fastlæggelse af et bidragspligtigt forbrug. Side ANDRE SPLDEVANDSANLÆG 9.1 Etablering, drift og vedligeholdelse af andre spildevandsanlæg 1) Udgifterne til udførelse, drift og vedligeholdelse af andre spildevandsanlæg påhviler ifølge betalingslovens 5, stk. 1, den eller de ejendomme, der er tilsluttet det pågældende anlæg. 2) Når flere ejendomme skal tilsluttes et privat spildevandsanlæg (fælles privat spildevandsanlæg), skal de berørte bolig- og grundejere efter spildevandsbekendtgørelsens 5, stk. 3, oprette et spildevandslaug, der skal etablere, drive og vedligeholde anlægget. Spildevandslauget skal endvidere udarbejde vedtægter for spildevandsanlægget, der bl.a. skal indeholde en udgiftsfordeling på de berørte ejendomme. Udkastet til vedtægterne skal offentliggøres sammen med forslaget til optagelsen af spildevandsanlægget i spildevandsplanen som privat anlæg. De endelige vedtægter tinglyses på de tilsluttede ejendomme, når optagelsen af spildevandsanlægget som privat anlæg i kommunens spildevandsplan er endeligt vedtaget af byrådet. 3) tilfælde af uenighed mellem interessenterne om fordelingen af udgifterne træffer byrådet afgørelse herom, jf. betalingslovens 5, stk. 2. Principperne i denne betalingsvedtægt vil blive lagt til grund for udgiftsfordelingen. 9.2 Spildevandsforsyningens overtagelse af eksisterende private spildevandsanlæg, der ikke er tilsluttet forsyningens spildevandsanlæg Byrådet kan gennem kommunens spildevandsplan træffe beslutning om, at forsyningen skal overtage andre spildevandsanlæg, der ikke er tilsluttet forsyningens spildevandsanlæg. Ved overtagelsen omfattes de berørte ejendomme i området af betalingsvedtægten. Spildevandsforsyningen yder godtgørelse for det overtagne spildevandsanlægs værdi, og der opkræves tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag efter bestemmelserne i denne betalingsvedtægts punkt 7 og 8. mangel af enighed afgøres spørgsmålet om godtgørelsens størrelse af taksationsmyndigheden. 9.3 Spildevandsforsyningens overtagelse af eksisterende private spildevandsanlæg, der på overtagelsestidspunktet er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg Byrådet kan gennem kommunens spildevandsplan træffe beslutning om, at forsyningen skal overtage andre spildevandsanlæg, der på overtagelsestidspunktet er tilsluttet forsyningens spildevandsanlæg. Ved overtagelsen omfattes de berørte ejendomme af betalingsvedtægten. Forsyningen yder godtgørelse for det overtagne spildevandsanlægs værdi, og der opkræves efter overtagelsen af anlægget vandafledningsbidrag efter bestemmelserne i 5. mangel af enighed afgøres spørgsmålet om godtgørelsens størrelse af taksationsmyndigheden.

220 Odsherred Spildevand A/S 9.4 Spildevandsforsyningens overtagelse af spildevandsanlæg udført som privat byggemodning Side 14 Udførelse af spildevandsanlæg som privat byggemodning kræver Byrådets tilladelse. Hvis anlægget forudsættes overtaget af Spildevandsforsyningen, træffes der, forinden anlægget udføres, aftale om de tekniske og økonomiske vilkår for anlæggets overtagelse. Der skal i den forbindelse træffes aftale om betaling af tilslutningsbidrag og evt. økonomisk godtgørelse for anlæggets værdi. Efter Spildevandsforsyningens overtagelse af spildevandsanlægget betaler de berørte ejendomme vandafledningsbidrag efter bestemmelserne i denne vedtægts pkt Fælles andre spildevandsanlæg, som tilsluttes Spildevandsforsyningens spildevandsanlæg, men forbliver ejet af andre For andre spildevandsanlæg, som efter aftale mellem Spildevandsforsyningens bestyrelse og grundejeren/spildevandslauget, jf. pkt. 9.1, nr. 2), tilsluttes et af forsyningens spildevandsanlæg, men opretholdes som andre anlæg, fastsætter byrådet efter bestemmelserne i vedtægtens pkt. 7 et tilslutningsbidrag, som fordeles på de berørte ejendomme. De berørte ejendomme betaler efter tilslutningen vandafledningsbidrag efter bestemmelserne i vedtægtens pkt BETALNGSREGLER VED HEL ELLER DELVS UDTRÆDEN AF SPLDEVANDSFORSYNNGEN 10.1 Tilbagebetaling 1) Byrådet kan i særlige tilfælde tillade, at en ejendom udtræder helt eller delvis af Spildevandsforsyningen, hvis ejendommens spildevandsafledning kan ske på anden lovlig måde, og under forudsætning af at der herved alt i alt kan opnås en mere hensigtsmæssig løsning. 2) De oplande eller ejendomme, som byrådet er indstillet på at lade udtræde af det kloakerede opland for hele eller dele af det tilledte spildevand, fremgår af kommunens spildevandsplan eller tillæg hertil. Det fremgår endvidere af spildevandsplanen eller tillæg hertil, hvilke ejendomme der efter accept af Spildevandsforsyningens tilbud og gennemførelse af den aftalte alternative løsning er udtrådt af Spildevandsforsyningen og i hvilket omfang. 3) En udtræden medfører ingen pligt for Spildevandsforsyningen til tilbagebetaling af eventuelt tidligere indbetalt tilslutningsbidrag. Såfremt Spildevandsforsyningens bestyrelse skønner, at en udtræden medfører væsentlige fordele for Spildevandsforsyningens økonomi, kan bestyrelsen dog beslutte at tilbyde en tilbagebetaling, som uanset et tidligere tilslutningsbidrags størrelse højst kan fastsættes svarende til standardtilslutningsbidraget på udtrædelsestidspunktet. 4) For ejendomme, der alene udtræder for tag- og overfladevand helt eller delvis, er tilbagebetalingen betinget af, at den aftalte afledning på egen grund er gennemført inden for en af Spildevandsforsyningens bestyrelse fastsat frist. Til-

221 Odsherred Spildevand A/S bagebetalingsbeløbet er ved hel udtræden for tag- og overfladevand maksimeret til 40 % af standardtilslutningsbidraget på udtrædelsestidspunktet. Ved delvis udtræden maksimeres beløbet forholdsmæssigt. Side Økonomisk kompensation Medfører en tilladelse til udtræden omvendt en ekstraordinær økonomisk belastning for Spildevandsforsyningen, kan selskabet gøre en tilladelse til udtræden betinget af en økonomisk kompensation, der dog ikke kan overstige de omkostninger, som tilladelsen medfører for selskabet Genindtræden i kloakforsyningen En ejendom kan, efter at være udtrådt af Spildevandsforsyningen helt eller delvist, genindtræde helt eller delvist ved at betale et tilslutningsbidrag svarende til de udgifter, som Spildevandsforsyningen må afholde i den forbindelse, men ikke over det tilslutningsbidrag, der efter betalingsvedtægten er gældende på tidspunktet for genindtræden. Tilslutningsbidraget skal dog som minimum udgøre det beløb, der eventuelt blev tilbagebetalt ved ejendommens udtræden af Spildevandsforsyningen. 11. BDRAG FOR TØMNNG AF BUNDFÆLDNNGSTANKE OG SAMLETANKE Der henvises til det gældende regulativ for tømningsordning, som er udarbejdet af Odsherred Tømning A/S. 12. FÆLLES BESTEMMELSER 1) Betaling af tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag samt bidrag til Spildevandsforsyningens tømningsordning påhviler den, der har tinglyst adkomst på vedkommende ejendom. 2) Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, påhviler tilslutningsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejder på spildevandsanlægget ejeren af grunden, hvorimod vandafledningsbidrag påhviler ejeren af bygningen. 3) Betales bidrag ikke inden for den angivne betalingsfrist, sender Spildevandsforsyningen en rykker med tillæg af gebyr og morarenter og en ny betalingsfrist på 10 dage, og en varsling om, at sagen vil overgå til inddrivelse hos told- og skatteforvaltningen, såfremt der ikke betales omgående. 4) Hvis der fortsat ikke betales, overgår sagen til inddrivelse efter de gældende regler for inddrivelse af sådanne krav. 5) Tilslutningsbidrag, vandafledningsbidrag og tømningsbidrag, som ikke betales til forfaldstid, tillægges renter efter gældende regler herom. 6) Spildevandsforsyningen kan ændre vedtægtens bestemmelser efter reglerne i lovgivningen under forudsætning af byrådets godkendelse.

222 Odsherred Spildevand A/S 13. KLAGE Side 16 Byrådets og Spildevandsforsyningens beslutninger i henhold til denne betalingsvedtægt kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 14. KRAFTTRÆDEN Vedtægten træder i kraft den 1. juni Samtidig ophæves tidligere betalingsvedtægt Odsherred Spildevand A/S. Bestemmelser om afvikling af pålignede, men ikke betalte tilslutningsbidrag efter tidligere regler, er fortsat gældende, jf. betalingslovens 11, stk. 4. Vedtægtens ikrafttrædelse offentliggøres umiddelbart efter Byrådets godkendelse ved annoncering i den lokale presse. Besluttet af Bestyrelsen for Odsherred Spildevand A/S den Godkendt af Odsherred Byråd den

223 Tid til vand - Takster Spildevand Side 1 af TAKSTER 2015 Takster for spildevand 2015 Ydelse Ekskl. moms nkl. moms Fast bidrag Vandafledningsbidrag pr. m Vandafledningsbidrag - Trappemodel Trin 1: m3 40,00 50,00 Trin 2: m3 36,80 46,00 Trin 3: m3 30,40 38,00 Tilslutningsbidrag pr. bolig Tilslutningsbidrag pr. bolig - reduceret for kun spildevand (60 %) Tilslutningsbidrag erhverv pr. påbegyndt 800 m2 Kommunalt vejbidrag for vejafvanding - andel af årlige anlægsudgifter til ledningsanlæg, herunder opstuvningsbassiner og overløbsbygværker % Administrative gebyrer Øvrige Ydelse Ekskl. moms nkl. moms Rykkergebyr (momsfri) 100 Adm./faktureringsgebyr (PBS og e-boks kunder fritaget) Betalingsaftale i f.m. kloaktilslutningsbidrag (momsfri) Øvrige betalingsaftaler(momsfri) ved mere end 2 rater Odsherrred Forsyning A/S - Hovedgaden Grevinge - Tlf

224 Oplysning -om fortrydelsesret Sagsnr.:014-JJ03604 Beliggende:HenryJakobsensVænge7,4581Rørvig Dato: Køber køber køber Ejendommen Ejendomstype:Helårsgrund Matr.nr.:9dvRørvigBy,Rørvig Beliggende:HenryJakobsensVænge7,4581Rørvig Dekantrædetilbagefra(fortryde)enaftaleom købaffastejendom,hvisdeopfylderdebetingelser,der fremgårafdetebilag. Denærmerereglerom fortrydelsesretenfindesikapitel2ilovnr.391af14.juni1995om forbrugerbeskytelsevederhvervelseaffastejendom m.v.ogibekendtgørelsenr.950af8.december 1995om oplysningom fortrydelsesretvederhvervelseaffastejendom m.v. 1.Generelebetingelser 1.1.Fortrydelsesfristen HvisDevilfortrydeDereskøb,skalDegivesælgerenelerdennesrepræsentant,f.eks.en ejendomsformidler,skriftligunderretningherom inden6hverdage.6-dagesfristenregnesfradendag aftalenindgås,uansetom aftalenerbetingetafetelerflereforhold.vedberegningaffristenmedregnes ikkelørdage,søndage,heligdageoggrundlovsdag. Hvisaftalenindgåsved,atDeacceptereretsalgstilbudfrasælgeren,regnesfristendogfradendag, hvordeerblevetbekendtmedsælgerenstilbud. Underretningenom,atDevilfortrydekøbet,skalværekommetfrem tilsælgerenelerdennes repræsentant,f.eks.enejendomsformidler,indenfristensudløb. 1.2.Betalingafgodtgørelsetilsælgeren. HvisDevilfortrydekøbet,skalDeendviderebetaleetbeløb(godtgørelse)på1procentafdenaftalte (nominele)købesum tilsælgeren.detebeløbskalværebetaltindenudløbetaf6-dagesfristen.hvis købsaftalenerindgåetelerformidletforsælgerenafenejendomsformidler,kandennemodtagebeløbet påsælgerensvegne. Deskaldogikkebetaledetnævntebeløb,hvissælgerenharopførtejendommenmedsalgforøje,eler hvissælgerenharsolgtejendommensom ledisithovederhverv. 2.Andrebetingelser 2.1HvisDehartagetejendommenibrug. Hvisdehartagetejendommenibrug,f.eks.vedatflyteindelerladehåndværkereudførearbejdepå ejendommen,skaldeinden6-dagesfristensudløbstileejendommentilsælgerensdisposition. Version2.0 E&EP&A Side1af2 COPYRGHTDE-FormularenerautoriseretafDanskEjendomsmæglerforening

225 Sagsnr.:014-JJ03604 Beliggende:HenryJakobsensVænge7,4581Rørvig Dato: HvisDeharforetagetfysiskeindgreb,f.eks.håndværksmæssigeændringer,elerandreforandringerpå ejendommen,skaldeinden6-dagesfristensudløbtilbageføreejendommentilvæsentligsammestand som førindgrebetelerforandringen. HvisDeelerandre,derharhaftadgangtilejendommeniDeresinteresse,harbeskadigetelerforringet ejendommenpåandenmåde,skaldeinden 6-dagesfristensudløbudbedreforholdet,medmindre beskadigelsenelerforringelsener hændelig. 2.2.Hviskøbsaftalenerblevettinglyst. Hviskøbsaftalenerblevettinglyst,skalDeinden6-dagesfristensudløbsørgefor,ataftalenkanblive aflystigen. HvisDeselvharanmeldtskødettiltinglysning,skalDesåledesfremsendebegæringtil tinglysningskontoretom atfåaftalenaflyst.hvisdetersælgeren,som harsørgetfortinglysningaf skødet,skaldeforetagedetfornødnetilaflysningafaftalen,f.eks.kvitereskødettilaflysning. Underskrifter Version2.0 E&EP&A Side2af2 COPYRGHTDE-FormularenerautoriseretafDanskEjendomsmæglerforening

226 (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr Senere ændringer til forskriften LOV nr 401 af 28/04/2014 Bekendtgørelse af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Herved bekendtgøres lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., jf. lovbekendtgørelse nr af 28. september 2007, med de ændringer, der følger af 19 i lov nr af 21. december 2010, 20 i lov nr. 102 af 15. februar 2011 og 1 i lov nr. 609 af 14. juni Kapitel 1 Tilstandsrapporter, elinstallationsrapporter og oplysninger om ejerskifteforsikring 1. Reglerne i dette kapitel gælder for aftaler om køb af fast ejendom, når ejendommen hovedsagelig anvendes til beboelse for sælgeren eller hovedsagelig er bestemt til beboelse for køberen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Reglerne gælder ikke for aftaler om køb af ubebygget grund eller grund med bygning under opførelse eller for køb af landbrugsejendom, der er undergivet landbrugspligt, medmindre købsaftalen er betinget af, at landbrugspligten ophæves. 2. Har køberen fra sælgeren modtaget en tilstandsrapport og en elinstallationsrapport, jf. 2 a, samt oplysning om ejerskifteforsikring, jf. 5, kan køberen ikke over for sælgeren påberåbe sig, at en bygnings fysiske tilstand er mangelfuld, eller at en bygnings el-, varme-, ventilations- eller sanitetsinstallationer ikke er funktionsdygtige eller er ulovlige i henhold til offentligretlige forskrifter, jf. dog stk Køberen kan heller ikke over for sælgeren påberåbe sig, at en fejl burde have været nævnt i tilstands- eller elinstallationsrapporten. Stk. 2. Stk. 1 gælder kun, hvis køberen har modtaget de i stk. 1 nævnte rapporter og oplysning om ejerskifteforsikring inden aftalens indgåelse, dog senest inden køberens afgivelse af købstilbud, som antages af sælgeren. Stk. 3. Fremlægger sælgeren tilbud på en ejerskifteforsikring, jf. 5, gælder stk. 1 kun, hvis sælgeren inden det i stk. 2 nævnte tidspunkt ved et skriftligt og bindende løfte har forpligtet sig til at indbetale et beløb til køberen svarende til mindst halvdelen af den tilbudte samlede præmie for den pågældende forsikring, såfremt køberen tegner denne eller en anden forsikring, som opfylder de i 5 nævnte betingelser. Stk. 4. Sælgeren skal inden det i stk. 2 nævnte tidspunkt have sikret sig, at køberen er bekendt med de i stk. 1 nævnte retsvirkninger. modsat fald gælder stk. 1 ikke, medmindre der er særlig grund til at antage, at køberen på anden måde var bekendt hermed. Stk. 5. Uanset stk. 1 kan køberen påberåbe sig, at et forhold strider mod en servitut eller offentligretlige forskrifter, medmindre der er tale om, at en el-, varme-, ventilations- eller sanitetsinstallation er ulovlig i henhold til offentligretlige forskrifter. Hvis køberen ikke tegner ejerskifteforsikring, kan denne uanset stk. 1 endvidere påberåbe sig forhold, som er opstået efter udarbejdelsen eller fornyelsen af tilstands- og elinstallationsrapporten. Køberen kan desuden påberåbe sig en mangel, hvis sælgeren har ydet en garanti med hensyn til det pågældende forhold eller har handlet svigagtigt eller groft uagtsomt. Køberen kan i øvrigt gøre erstatningskrav gældende efter almindelige regler, hvis sælgeren har opført bygningen med salg for øje. 1

227 Stk. 6. Uanset stk. 1 kan køberen påberåbe sig forhold vedrørende bygningens stikledninger, herunder kloakker, medmindre forholdet på tidspunktet for tilstandsrapportens udarbejdelse havde manifesteret sig i sådanne fejl ved bygningen, at den bygningssagkyndige burde have omtalt forholdet i tilstandsrapporten. Stk. 7. Er en bygnings fysiske tilstand mangelfuld, hindrer bestemmelsen i stk. 1 ikke, at køberen kan indtræde i krav, som sælgeren i anledning af det samme forhold ved bygningen ville have haft mod tidligere sælgere og mod den, der har medvirket ved opførelsen af bygningen. 2 a. Ved en tilstandsrapport som nævnt i 2, stk. 1, forstås en rapport, som indeholder resultatet af den bygningssagkyndiges bygningsgennemgang. Bygningsgennemgangen har til formål at afklare, i hvilket omfang den gennemgåede bygnings fysiske tilstand er ringere end tilstanden af tilsvarende intakte bygninger af samme alder. Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at tilstandsrapporten skal indeholde yderligere oplysninger, herunder oplysning om restlevetiden på bygningens tag. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der med tilstandsrapporten skal udleveres en generel typebeskrivelse, der er relevant for den bygning, som tilstandsrapporten vedrører. Stk. 3. Ved en elinstallationsrapport som nævnt i 2, stk. 1, forstås en rapport, der indeholder resultatet af gennemgangen af bygningens elinstallationer. Gennemgangen har til formål at afklare, i hvilket omfang bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige i henhold til offentligretlige forskrifter. 3. Køberen kan over for den person, der har udarbejdet tilstandsrapporten, eller den autoriserede elinstallatørvirksomhed, der har udarbejdet elinstallationsrapporten, fremsætte krav om skadeserstatning for fejl, der burde have været omtalt i rapporten. Har sælgeren måttet betale et beløb til køberen på grund af fejl, der burde have været omtalt i tilstands- eller elinstallationsrapporten, tilkommer der sælgeren en rimelig godtgørelse. Stk. 2. Har den, som vil påberåbe sig, at en fejl burde have været omtalt i en tilstands- eller elinstallationsrapport, ikke givet den beskikkede bygningssagkyndige eller den autoriserede elinstallatørvirksomhed, der har udarbejdet rapporten, meddelelse herom inden 5 år fra den overtagelsesdag, der er aftalt mellem køberen og sælgeren, dog senest 6 år fra rapportens datering, mister den pågældende retten til at påberåbe sig, at fejlen burde have været omtalt i rapporten. Det gælder dog ikke, hvis den person eller virksomhed, der har udarbejdet rapporten, har ydet en garanti for et længere tidsrum eller har handlet svigagtigt eller groft uagtsomt. 4. En tilstandsrapport skal for at have de i 2 nævnte retsvirkninger være udarbejdet af en bygningssagkyndig beskikket hertil efter lov om beskikkede bygningssagkyndige m.v. og skal være udfærdiget på et skema, der er godkendt af økonomi- og erhvervsministeren. Tilstandsrapporten skal endvidere være udarbejdet eller fornyet af den bygningssagkyndige mindre end 6 måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om virksomheden som bygningssagkyndig, herunder om den bygningssagkyndiges undersøgelse til brug for udarbejdelsen af en tilstandsrapport, og regler om den bygningssagkyndiges vederlag. 4 a. En elinstallationsrapport skal for at have de i 2 nævnte retsvirkninger være udarbejdet af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, og rapporten skal være udfærdiget på et skema, der er godkendt af økonomi- og erhvervsministeren. Elinstallationsrapporten skal være udarbejdet eller fornyet mindre end 1 år før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om udarbejdelse af elinstallationsrapporten, herunder om de undersøgelser, som skal foretages til brug for udarbejdelsen af denne rapport, samt regler om tilsyn, vederlag og gebyr. Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om anmeldelse, ansvarsforsikring og krav til uvildighed for autoriserede elinstallatørvirksomheder, der udarbejder elinstallationsrapporter. 2

228 Stk. 4. Straffelovens 144, 150, 152 og finder tilsvarende anvendelse på personer, der udarbejder elinstallationsrapporter. 4 b. Økonomi- og erhvervsministeren kan henlægge sine beføjelser i medfør af denne lov til en styrelse under økonomi- og erhvervsministeren. Stk. 2. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter denne lov til en styrelse under økonomi- og erhvervsministeren, jf. stk. 1, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. 5. Oplysning om ejerskifteforsikring skal for at have de i 2 nævnte retsvirkninger være skriftlig og indeholde en meddelelse fra et forsikringsselskab om, 1) på hvilke vilkår køberen kan tegne en forsikring vedrørende ejendommen, som i mindst 5 år efter overtagelsesdagen og med mulighed for forlængelse til i alt mindst 10 år dækker a) fejl ved bygningernes fysiske tilstand, der var til stede ved køberens overtagelse af ejendommen, og som ikke er nævnt eller er klart forkert beskrevet i tilstandsrapporten eller er opstået efter tilstandsrapportens udarbejdelse, b) manglende eller nedsat funktion af og ulovlige forhold ved bygningernes elinstallationer, der var til stede ved køberens overtagelse af ejendommen, og som ikke er nævnt eller er klart forkert beskrevet i elinstallationsrapporten eller er opstået efter elinstallationsrapportens udarbejdelse, og c) andre forhold omfattet af forsikringens dækningsomfang efter regler fastsat i medfør af stk. 3, eller 2) hvilke særlige forhold ved den pågældende ejendoms fysiske tilstand der medfører, at der ikke kan tegnes en forsikring som nævnt i nr. 1. Stk. 2. Den i stk. 1, nr. 1, omhandlede meddelelse skal være udformet som et bindende tilbud til køberen og angive en rimelig frist for antagelse af tilbudet. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om dækningsomfanget for de i stk. 1 nævnte forsikringer samt om indholdet af de i stk. 1 nævnte meddelelser fra forsikringsselskaber. Kapitel 2 Fortrydelsesret ved køb af fast ejendom m.v. 6. Reglerne i dette kapitel gælder med de i stk. 2 nævnte undtagelser for aftaler om køb af fast ejendom, når ejendommen hovedsagelig er bestemt til beboelse for køberen, samt under samme betingelse for aftaler om køb af andel i en andelsboligforening og køb af aktie eller andet adkomstdokument med tilknyttet brugsret til en bolig. Stk. 2. Reglerne gælder ikke for aftaler om køb af fast ejendom m.v. på auktion, eller når der ved aftalens indgåelse er indgivet begæring om tvangsauktion og køberen vidste eller burde vide dette. Reglerne gælder endvidere ikke for køb af landbrugsejendom, der er undergivet landbrugspligt, eller for køb, som er omfattet af lov om forbrugeraftaler om brugsret til logi på timesharebasis, længerevarende ferieprodukter m.v. Stk. 3. Har sælgeren handlet som led i sit erhverv, eller er aftalen indgået eller formidlet for sælgeren af en erhvervsdrivende som led i dennes erhverv, har sælgeren bevisbyrden for, at aftalen ikke er omfattet af reglerne i dette kapitel. 7. Når der er indgået en aftale om køb, kan køberen træde tilbage fra aftalen på de betingelser, som er nævnt i 8-11 (fortrydelsesret). Stk. 2. Så længe et tilbud om køb ikke er antaget af sælgeren, kan køberen tilbagekalde sit tilbud ved at give underretning herom til sælgeren. 3

229 8. Fortrydelsesretten er betinget af, at køberen senest 6 hverdage efter aftalens indgåelse giver skriftlig underretning til sælgeren om, at køberen vil træde tilbage fra aftalen, jf. dog stk. 2. Underretningen skal være kommet frem inden fristens udløb. Stk. 2. Er aftalen indgået ved køberens antagelse af sælgerens tilbud om salg, skal den i stk. 1 nævnte underretning være kommet frem senest 6 hverdage efter, at tilbudet er kommet til køberens kundskab. 9. Er en aftale om køb blevet tinglyst, er fortrydelsesretten betinget af, at køberen inden udløbet af den i 8 nævnte frist foretager det fornødne til aflysning af aftalen. 10. Har køberen taget ejendommen i brug, er fortrydelsesretten betinget af, at ejendommen inden udløbet af den i 8 nævnte frist stilles til sælgerens disposition. Stk. 2. Har køberen efter aftalens indgåelse foretaget fysiske indgreb i eller forandringer på ejendommen, er fortrydelsesretten betinget af, at køberen inden udløbet af den i 8 nævnte frist tilbagefører ejendommen til væsentlig samme tilstand som før indgrebet eller forandringen. Stk. 3. Er ejendommen efter aftalens indgåelse blevet beskadiget eller forringet på anden måde som følge af, at køberen eller andre, der har haft adgang til ejendommen i køberens interesse, har udvist uagtsomhed, er fortrydelsesretten betinget af, at køberen inden udløbet af den i 8 nævnte frist udbedrer forholdet. Køberen har bevisbyrden for, at der ikke er udvist uagtsomhed. 11. Fortrydelsesretten er betinget af, at køberen inden udløbet af den i 8 nævnte frist betaler en godtgørelse på 1 pct. af købesummen til sælgeren, jf. dog stk. 2. Køberen kan med frigørende virkning betale til en erhvervsdrivende som nævnt i 6, stk. 3. Stk. 2. Køberen skal ikke betale godtgørelse efter stk. 1, såfremt aftalen er indgået med en sælger, der har opført ejendommen med salg for øje, eller hvis hovederhverv er at sælge fast ejendom, når sælgeren har handlet som led i dette erhverv. Går aftalen ud på køb af en grund samt ny- eller færdigopførelse af en hel bygning på grunden som nævnt i 14, finder 17 tilsvarende anvendelse. 12. Har køberen betalt en del af købesummen, skal sælgeren ved tilbagetrædelse straks tilbagebetale det modtagne med fradrag af eventuelle beløb efter 11. Fradrag kan ske, selv om køberen har indbetalt beløbet til en erhvervsdrivende som nævnt i 6, stk. 3. Stk. 2. Har sælgeren fra køberen som sikkerhed for købesummens betaling modtaget et pantebrev med pant i ejendommen eller et tilsvarende dokument, skal sælgeren ved tilbagetrædelse straks tilbagegive dette. Kan sælgeren ikke straks tilbagegive dokumentet, skal sælgeren holde køberen skadesløs for ethvert krav i henhold til dokumentet, og køberen kan kræve, at sælgeren stiller betryggende sikkerhed herfor. 13. Lørdage og grundlovsdag anses ikke for hverdage ved beregningen af fortrydelsesfristen, jf. 8. Kapitel 3 Fortrydelsesret ved aftaler om køb eller opførelse af hele bygninger 14. Reglerne i dette kapitel gælder for aftaler om køb eller opførelse af hele bygninger, som en erhvervsdrivende (entreprenøren) indgår som led i sit erhverv, såfremt 1) bygningen i det væsentlige skal leveres eller i det væsentlige både projekteres og opføres af entreprenøren, 2) bygningen efter sin art er bestemt til en- eller tofamiliesbeboelse, 3) bygningen hovedsagelig er bestemt til en- eller tofamiliesbeboelse for den anden part (bestilleren) og 4) aftalen om opførelse af bygningen ikke er indgået ved bestillerens antagelse af skriftligt bud, som er fremkommet efter opfordring til flere om at byde inden for en bestemt frist på samme udbudsgrundlag. Stk. 2. Entreprenøren har bevisbyrden for, at en aftale om køb eller opførelse af bygning ikke er omfattet af reglerne i dette kapitel. 4

230 15. Når der er indgået aftale om køb eller opførelse af en bygning, kan bestilleren træde tilbage fra aftalen på de i 16 nævnte betingelser (fortrydelsesret). 16. Fortrydelsesretten er betinget af, at bestilleren senest 6 hverdage efter aftalens indgåelse giver entreprenøren skriftlig underretning om, at bestilleren vil træde tilbage fra aftalen, jf. dog stk. 2. Underretningen skal være kommet frem inden fristens udløb. Stk. 2. Er aftalen indgået ved bestillerens antagelse af et tilbud fra entreprenøren, skal den i stk. 1 nævnte underretning være kommet frem senest 6 hverdage efter, at entreprenørens tilbud er kommet til bestillerens kundskab. 17. Træder bestilleren tilbage, kan entreprenøren alene kræve vederlag for arbejde, som efter aftalen allerede skulle være udført, og som er udført. Stk. 2. Har bestilleren betalt en del af det aftalte vederlag, eller har entreprenøren fra bestilleren som sikkerhed for vederlagets betaling modtaget et pantebrev eller et tilsvarende dokument, finder 12 anvendelse med de ændringer, som følger af stk finder tilsvarende anvendelse ved beregning af fortrydelsesfristen efter 16. Kapitel 4 Oplysning om fortrydelsesret 19. En erhvervsdrivende sælger eller formidler m.v. som nævnt i 6, stk. 3, skal, inden fortrydelsesfristen begynder at løbe, jf. 8, i et særskilt dokument give køberen oplysning om fortrydelsesretten efter kapitel 2. Ved aftale om køb eller opførelse af bygning, jf. 14, skal entreprenøren, inden fortrydelsesfristen begynder at løbe, jf. 16, give bestilleren oplysning om fortrydelsesretten efter kapitel 3. Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1 nævnte oplysningers form og indhold. Kapitel 5 Andre bestemmelser 20. Træder køberen tilbage fra en aftale efter reglerne i kapitel 2, er sælgeren med hensyn til en eventuel professionel rådgivers honorarkrav stillet, som om ejendommen ikke var solgt. Kapitel 6 Lovens fravigelighed m.v. 21. Reglerne i kapitel 1 kan ikke ved aftale fraviges til skade for køberen eller sælgeren, medmindre den pågældende har handlet som led i sit erhverv. Hvis køberen ikke tegner ejerskifteforsikring, jf. 5, kan det uanset 2, stk. 5, 2. pkt., aftales, at køberen ikke skal kunne påberåbe sig forhold, som er opstået efter udarbejdelsen eller fornyelsen af henholdsvis tilstands- og elinstallationsrapporten. Stk. 2. Reglerne i kapitel 2 kan ikke ved aftale fraviges til skade for køberen. Stk. 3. Reglerne i kapitel 3 kan ikke ved aftale fraviges til skade for bestilleren. Stk kan ikke ved aftale fraviges til skade for sælgeren, medmindre den pågældende handler som led i sit erhverv. 21 a. Ved købsaftaler, hvor reglerne i kapitel 1 finder anvendelse, jf. 1, kan bestemmelser i aftalen om, at køberen ikke kan påberåbe sig fysiske mangler ved ejendommen, og andre almindelige forbehold ikke gøres gældende over for køberen, i det omfang sælgeren kunne have opnået den samme retsvirkning ved at følge den i 2 nævnte fremgangsmåde. 5

231 Kapitel 7 Straf 22. Den, der undlader at give oplysning som nævnt i 19, stk. 1, straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Justitsministeren kan i forskrifter, der udstedes i medfør af 19, stk. 2, fastsætte bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Kapitel 8 krafttræden m.v. 23. Loven træder i kraft den 1. januar 1996 og har virkning for aftaler, der indgås efter ikrafttrædelsen. 24. (Udelades) 25. (Udelades) 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan med undtagelse af 24 ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 437 af 31. maj ) om ændring af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., lov om omsætning af fast ejendom og ligningsloven (Stramning af betingelserne for, at sælgeren kan undgå at hæfte for mangler m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli Stk har virkning for aftaler, der indgås efter ikrafttrædelsen. 2 har virkning for indkomståret 2000 og senere indkomstår. Lov nr. 406 af 28. maj ) om ændring af lov om boligbyggeri, lov om bygnings- og boligregistrering og lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. (Mulighed for afskæring af klageadgang) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juni Lov nr. 585 af 24. juni ) om fremme af energibesparelser i bygninger indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 33. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og energiministeren. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. 4) Stk (Udelades) Lov nr af 21. december ) om beskikkelse af bygningssagkyndige m.v. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 6

232 17. Loven træder i kraft den 1. januar Stk. 2. (Udelades) Lov nr. 609 af 14. juni ) om ændring af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., lov om omsætning af fast ejendom og lov om autorisation af elinstallatører m.v. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Stk. 1. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. 7) Stk. 2. 1, nr. 2-7 og 9-11, har kun virkning for aftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden. 4 Justitsministeriet, den 15. februar 2013 MORTEN BØDSKOV / Rikke-Louise Ørum Petersen 7

233 1) Lovændringen vedrører 1, stk. 2, 2, 5, stk. 1, 21, stk. 1, og 21 a. 2) Lovændringen vedrører 4. 3) Lovændringen vedrører 4. 4) Lovens 39 (ændringerne af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.) er trådt i kraft den 1. januar 2006, jf. bekendtgørelse nr af 13. december ) Lovændringen vedrører 4. 6) Lovændringen vedrører 2, 2 a, 3, 4, 4 a, 4 b, 5 og 21. 7) Loven er trådt i kraft den 1. maj 2012, jf. bekendtgørelse nr. 9 af 12. januar