INTERNT ARBEJDSDOKUMENT Den 31. august 2010 Rettet efter møde den 31. august 2010 i Brugerrådet for sejlads

Transkript

1 Høringssvar fra Brugerrådet for Sejlads og Gudenåkomitéen i forbindelse med revision af sejladsbekendtgørelsen for ikke erhvervsmæssig sejlads på Gudenåen INTERNT ARBEJDSDOKUMENT Den 31. august 2010 Rettet efter møde den 31. august 2010 i Brugerrådet for sejlads Opdeling af forskellige brugere I bekendtgørelsen bør der være en opdeling i reglerne ift. motorbådssejlads & sejlads uden motor, samt ikke-erhvervsmæssigt & erhvervsmæssigt sejlads. Regulering af sejlads (antal, bådpladser mv.) Bekendtgørelsen skal give kommunerne mulighed for regulering af sejladsen på Gudenåen og søerne. For strækningen fra Tørring til Mossø anbefales det, at det fremover er bredejere på strækningen samt borgere bosiddende i Horsens og Hedensted kommuner, (jfr. tidligere pålæg fra SNS til Vejle Amt om at lokalbefolkningen i bred forstand skal tilgodeses), der kan få sejladstilladelser. Summen af eksisterende tilladelser til borgere bosiddende i de gamle Tørring-Uldum, Gedved og Brædstrup kommuner, fastholdes som max. antal fremover. Tilladelserne gøres tidsbegrænsede og pålægges ekspeditionsgebyr. Derved forventes skabt rummelighed, så der årligt vil kunne udstedes et antal tilladelser til nye interesserede. Alle andre kan sejle på strækningen ved at købe en starttilladelse (gæstetegn). Ved at anvende begrebet hjemmehørende på alle borgere i Horsens og Hedensted kommuner er det vurderingen i Brugerrådet, at strækningen Tørring-Mossø vil blive overbelastet. Friluftsrådet mener, at loftet bør sættes lidt højere end til summen af eksisterende tilladelser til lokale bådejere (=hjemmehørende) i Horsens og Hedensted kommuner. Fastsættelser af størrelser på fartøjer (længde, dybde, motorkraft mv.) Bekendtgørelsen skal give kommunerne hjemmel til at regulere størrelsen af fartøjer på Gudenåen og søerne. Bekendtgørelsen bør give kommunerne hjemmel til at regulere motorkraft og motortype mv., herunder drivmiddel. (ex. el) Krav til fartøjer herunder indretning omkring spildevand og toilettanke I bekendtgørelsen bør der stilles krav til fartøjerne på Gudenåen vedr. spildevand herunder indretning vedr. toilettanke alternativt bør der i bekendtgørelsen sikres kommunerne en hjemmel til at stille tekniske krav til fartøjer vedr. spildevand og toilettanke mv. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis det fremover ikke er muligt at få registreret en båd med lænsbar toilettank, og at der sker en udfasning af eksisterende tilladelser til at have lænsbar toilettank. Reglerne for fartøjerne bør som minimum svare til reglerne for fritidsbåde i de kystnære områder, som fastsat i Søfartsstyrelsens Tekniske forskrift for fritidsfartøjers bygninger og udstyr. Det vil blandt andet sige, at der stilles krav om, at alle fritidsbåde, som har installeret toilet, skal have en opbevaringstank og en dæksgennemføring til tømning af tanken, og at tanken skal tømmes på land. Hastighedsbegrænsninger Der bør fastlægges hastighedsbegrænsninger i bekendtgørelsen eller som minimum sikres kommunerne en hjemmel til at fastlægge hastighedsbegrænsninger. Side 1 af 5

2 Med mindre anden hastighedsregulering er fastsat af kommunerne, gælder hastighedsgrænserne i bekendtgørelsen. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis der bliver udarbejdet et tydeligt kortmateriale. Der skal defineres hvordan hastighedsgrænserne skal fortolkes over grund eller relativt. Omkring hastigheder kunne der evt. arbejdes med / informeres omkring hastighed og hækbølger evt. skiltning med Kølvandsbølger skal undgås på særligt naturfølsomme strækninger af Gudenåen. Sejladsforbudszoner / tidspunkter / perioder / stilleområder / sejladsområder Der bør fastlægges områder med motorsejladsforbud og generelt sejladsforbud i bekendtgørelsen og meget gerne differentieret på årstider, perioder eller tidspunkter på døgnet mv. og eventuelt perioder med områder, hvor der skal være stilleområder eller som minimum sikres kommunerne en hjemmel til at fastlægge disse begrænsninger og reguleringer. Der skal sikres en hjemmel til at håndhæve sejladsen fastholdt i hovedløbet i naturgenoprettede områder og våde enge, ligesom der skal sikres en hjemmel til at specifikt at regulere sejladsen i særlige naturområder, fuglekolonier mv. Kommunerne bør have hjemmel til regulering. Hjemlen bør være bred for at sikre, at bekendtgørelsen vil kunne leve op til de nye vand- og naturplaner. I den eksisterende bekendtgørelse er det hele 3, der skal gennemgås nøje! Sejlads på Nørreåen bør omfattes af bekendtgørelsen. Sejladsbegrænsninger omkring Måge-øen ( 3, stk. 2 nr. 24) skal opfattes som forbud mod opankring og fiskeri der er ikke tale om et sejladsforbud. Sårbare områder kan indtegnes på kort med en opfordring til at vise særlige hensyn i de områder. Kommunerne iværksætter sammen med relevante interesseorganisationer, ex. Friluftsrådet, informationskampagner - Vis hensyn og pas på naturen. Friluftsrådet er bekymret over for mange sejladsforbud. Det skal være muligt at dyrke friluftsliv på Gudenåen. Anden regulering Kommunerne skal have hjemmel til at regulere og udstede tilladelser til anden anvendelse. Anden anvendelse kan defineres som: Anvendelse som ikke kan betragtes som egentlig sejlads, og som kan påvirke Gudeåsystemets andre brugere samt flora og fauna. Eksempler på anden anvendelse er: Svømmekonkurrencer, opsætning af permanente og midlertidige anlæg (broer, kunstige øer, sejl- og svømmebaner, mv.) og lign. Bådregistreringssystem / nummersystem Bekendtgørelsen skal sikre, at bådregisteringssystemet for motordrevne både og udlejningsfartøjer kan og skal blive videreført. Bekendtgørelsen bør åbne mulighed for, at administrationen af et fælles bådregister kan samles centralt og drives af en kommune eller et fælles sekretariat. Side 2 af 5

3 Det skal være muligt at opkræve en brugerbetaling til dækning af administrationen af registeret. Bekendtgørelsen skal give kommunerne hjemmel til at fastlægge hvilke fartøjer der skal registreres, herunder hjemmel til at afvise ansøgninger om registrering, som ikke opfylder betingelserne. Der bør ikke opkræves brugerbetaling for naturoplevelser og der bør kun opkræves brugerbetaling på motorbåde og kommercielle fartøjer. Svend Vestergaard / Karsten Kristiansen, Foreningen af kanoudlejere ved Gudenåen. Da vi fra foreningens side er meget opsat på genkendelighed af fartøjer, har udlejningskanoer i alle årene, fra 1976 til nu, været mærket med politikredsnummer udlejernummer samt kanonummer. Dette har resulteret i at specifikke kanoer altid har kunnet spores p.g.a. nummeret. Vi mener også fremover at fartøjer af alle typer bør nummereres, således at myndighederne kan identificere fartøjet ved evt. ulovligheder. Alt vedr. udlejningskanoer er allerede gennemreguleret, både hvad angår antal kanoer og antal sejladser pr. år. Disse registreringer foretages af kanoudlejerne selv, da hver udlejning indberettes over internettet direkte til tilsynsmyndigheden. De specielle kontrakter, som kommunerne forlanger vedr. sejlads på strækningen Tørring Mossø, trykker og betaler udlejerne også selv for. Udfærdigelse af oplysningsbrochurer samt kort med sejladsregler står også for udlejernes egen regning. Heri indgår tillige at udlejerne, uden beregning, vedligeholder alle turistbureauer med Gudenå-brochuren samt kort, således at alle private sejlende kan gøre sig bekendt med sejladsregler m.v. Vi har alle hjemmesider, hvor alle regler og råd vedr. kanosejlads på Gudenåen fremgår. Disse vedligeholdes og opdateres også for egen regning. Da vi anser administrationen af udlejningsdelen som meget afgrænset og tilgængelig, bør brugerbetalingen højst udgøre kr. 50,- pr. kano pr. år, som for andre kanoer og kajakker. Bådregisteret er sådan set OK og hvis der indføres brugerbetaling, forventer udlejerne noget igen i form af bedre service, bedre kortmateriale, bedre informationsmateriale og bedre kontrol med piratudlejning og fritidsudlejning. Leo Nielsen, Motorbåds- og sejlklubber: Bådregistret bør også omfatte andre bådtyper ud over motorbåde, idet registreret skal medvirke til at identificere ejere. Adgang til Gudenåsystemet, isætningssteder og overnatningspladser Bekendtgørelsen bør sikre muligheden for, at der kan etableres et passende antal isætningssteder og adgangsmuligheder til Gudenåsystemet. Bekendtgørelsen bør sikre en hjemmel til, at der kan opkræves en brugerbetaling for benyttelse af isætningssteder, overnatningspladser mv. Definitioner I bekendtgørelsen bør de centrale begreber defineres ex. hjemmehørende, lodsejer, bredejer, fartøj, motorsejlads, el-både, bådtyper, husbåde, grupper, udlejning m.fl. Det anbefales at der anvendes de samme definitioner som i Susåbekendtgørelsen dvs. bredejerbåde, hjemmehørende både, udlejningsbåde og gæstebåde samt begrebet fritidsudlejer. TILPASSET FRA SUSÅ BEKENDTGØRELSEN: Side 3 af 5

4 Fartøjstyper 9. Som bredejerfartøjer kan registreres: 1) Fartøjer, der tilhører personer, hvis ejendom eller jordlod grænser op til vandsystemet 2) Fartøjer, der tilhører personer, der som lejere beboer ejendom, der grænser op til vandsystemet, for så vidt retten til sejlads er omfattet af lejemålet. Sejladsretten følger ejendomsnummeret. Stk. 2. For bredejerfartøjer gælder: 1) Der kan kun registreres fartøjer til brug for husstanden eller dennes gæster. 2) Der kan maksimalt registreres og erhverves nummerplade til 5 bredejerfartøjer pr. ejendomsnummer. 3) Registrerede bredejerfartøjer må ikke udlejes. 10. Som hjemmehørende fartøjer kan registreres: 1) Fartøjer hvis ejere har bopæl eller sommerhus som ligger inden for XXXX Kommuner. 2) Fartøjer tilhørende personer, der har tilladelse fra bredejeren til sportsfiskeri eller jagt. 3) Fartøjer tilhørende skoler, klubber og foreninger, som ligger i XXX Kommuner. Stk. 2. For hjemmehørende fartøjer gælder, at der kan registreres op til????? fartøjer og disse må ikke udlejes eller udlånes. Stk. 3. Ejere omfattet af stk. 1, nr. 1, kan erhverve 2 nummerplader pr. adresse. Stk. 4. Skoler, klubber og foreninger, jf. stk. 1, nr. 3, som ikke har sejlads som primæropgave, kan erhverve op til 5 nummerplader. Skoler, klubber og foreninger som har sejlads eller friluftsaktiviteter som primært formål, kan erhverve op til 10 nummerplader. Stk. 5. Registrerede hjemmehørende fartøjer der tilhører skoler, klubber og foreninger må kun benyttes af denne skole, klubs eller forenings medlemmer. 11. Som udlejningsfartøj kan maksimalt registreres og udstedes nummerplade til???? fartøjer. 12. Som gæstefartøj kan registreres fartøjer, der ikke er omfattet af Stk. 2. Der kan maksimalt registreres??? gæstefartøjer ad gangen. Stk. 3. Et gæstefartøj må ikke udlejes. Håndhævelse I bekendtgørelsen bør det præciseres skarpt, hvad der er kommunernes opgave at håndhæve, og hvad der er politiets opgave at håndhæve. Kommunerne fører tilsyn og at politiet tager sig af det straffemæssige. Overdragelse af myndighed Bekendtgørelsen bør give hjemmel til, at en kommune kan overdrage myndighedskompetencer til en anden kommune i forbindelse med administration af bekendtgørelsen, bådnummersystemet, kanokoncessioner mv. Offentliggørelsen af afgørelser Der bør fastlægges en bagatelgrænse i bekendtgørelsen vedr. offentliggørelsen af afgørelser, samt i hvilket medie offentliggørelsen skal ske. Begrebet stedlige blade er ikke praktisk håndterbart. Offentliggørelse af afgørelser på en fælles hjemmeside kunne være håndterbart. Brugerfinansiering / gebyrer for visse ydelser. I bekendtgørelsen skal det fastlægges, at kommunerne godkender gebyrer fastsat med hjemmel i bekendtgørelsen. I bekendtgørelsen bør rammerne for hvilke ydelser, der må brugerfinansieres via gebyrer fastlægges ( 12). Det kunne være administration af sejladsbekendtgørelsen, sekretariatsfunktion, bådregisteret, it og teknik, sejladskontrol, koncessionsadministration mv. Side 4 af 5

5 Friluftsrådet finder at registrering af sejljoller, surfere, robåde, kanoer og kajakker er unødvendigt bureaukrati. Eksempelvis ville en evt. registrering af cykler ikke fortælle noget om behovet for cykelstier langs vejene eller cykelparkering ved banegården. Friluftsrådet finder at brugerbetaling for sejljoller, surfere, robåde, kanoer og kajakker er urimelig og uhensigtsmæssig. Friluftsrådet mener, at enhver borger bør have mulighed for frit at kunne sejle rekreativ sejlads på Gudenåen. Det vil betyde positive naturoplevelser for en række borgere, som ellers vil afholde sig fra at sejle på Gudenåen. Det organiserede friluftsliv bør ikke opkræves brugerbetaling. For det organiserede friluftsliv er jo netop kendetegnet ved at der er en forening som har en interesse i at tingene fungerer fornuftigt. Herigennem kan man bl.a. oplyse om adfærd mv. Herigennem kan man styre brugen og antallet af brugere.den organiserede sejlads i klubber vil uden udgift for kommunerne kunne give oplysninger om medlemmernes sejlads på systemet. De naturinteresserede borgere skal ikke betale for driftsudgifterne i Gudenåkomiteen. Administration af sejladsbekendtgørelsen, sekretariatsfunktion, bådregisteret, it og teknik, sejladskontrol, koncessionsadministration mv. bør finansieres af kommunerne. Leo Nielsen, Motorbåds- og sejlklubber: Der bør ikke indføres brugerbetaling ANDET: Christian Halgren, Dansk Kano og Kajakforbund: Formålspraragraf mangler / skal ændres 9, stk. 3 skal slettes Steen Thomsen, Horsens Kommune Ad. 1 - Ikke umiddelbart enig der er en formålsparagraf det er muligt at den skal suppleres. Ad. 2 Ikke enig der bør være mulighed for at bredejere som minimum må sejle. Sign: Hans Brok Brandi, Formand for Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen, den 31. august 2010 Side 5 af 5