PILOTPROJEKT BRØNDBY STRAND

Transkript

1 PILOTPROJEKT BRØNDBY STRAND PCB sanering Brøndby Strand Sendt til: Tranemosegård T13 v/ administrator Bo-Vest Postfunktionærernes Andels-Boligforening (PAB) Afdeling 8 v/ administrator FA09 Brøndby Almennyttige Boligselskab (BAB) Rheumpark v/ administrator DAB RAPPORT Projekt nr

2 Sammenfatning Baggrund Golder Associates A/S har i perioden gennemført en række målinger i Brøndby Strand bebyggelsen med henblik på, at kortlægge forekomsten af Polychlorerede Biphenyler, PCB 1, i indeklimaet i lejligheder, rækkehuse og lavhuse. Målingerne har vist, at Sundhedsstyrelsens aktionsværdi på 300 ng PCB/m 3 luft er overskredet i mange lejemål, og at koncentrationerne i en del tilfælde overskrider 2000 ng PCB/m 3. Målingerne er løbende afrapporteret jf. resultatoversigt [1]. Målingerne indikerer, at bygninger med et indeklimaproblem begrænser sig til Albjergparken 1, Tranumparken 1, Tranumparken 2, Albjergparken 2 og Albjergparken 6. Koncentrationerne af PCB påvist i luftmålingerne udtaget i de resterende bygninger i Brøndby Strand indikerer at der ikke er et indeklimaproblem med hensyn til PCB. Materialeprøver af fuger, inventar og malinger viser dog, at der PCB i bygninger, men i lavere koncentrationer [2], [3], [4] og [5]. Det skal dog her bemærkes, at der vil være betydelige omkostninger forbundet med at efterleve særlige krav til arbejdsmiljø og affaldshåndtering i relation til PCB i forbindelse med en renovering. Den fundne PCB i indeluften stammer oprindelig fra elastiske fuger, der er anvendt som tætning mellem vinduesfacader og beton. Undersøgelser har vist, at fugerne har et indhold på op til mg PCB/kg (svarende til 25 %). Fra fugerne er der løbende fordampet PCB, som igen er fældet ud på alle overflader i lejlighederne. I dag stammer den PCB, der findes i luften således fra både fuger og fra de overflader, der gennem årene er blevet forurenet med PCB. Undersøgelsen viste også, at der er store variationer i de målte koncentrationer af PCB i indeluften, selv i samme højhus, og at der kun er lille korrelation mellem PCB i luften og prøver udtaget af fuger og materialerne i samme lejemål. Dette indikerer, at andre forhold såsom ventilation og bygningsfysik har stor betydning for PCB-koncentrationerne i indeluften. I forbindelse med den kommende renovering af Brøndby Strand, også kaldet Hovedplan 4 (HP4), har SBS Rådgivning på vegne af Tranemosegård T13 v/ administrator Bo-Vest, Postfunktionærernes Andels- Boligforening (PAB) Afdeling 8 v/ administrator FA09 og Brøndby Almennyttige Boligselskab (BAB) Rheumpark v/ administrator DAB anmodet Golder om, at gennemføre et pilotprojekt med det formål, at undersøge muligheden for at nedbringe PCB-indholdet i lejlighederne til under Sundhedsstyrelsens aktionsværdi på 300 ng PCB/m 3 luft i lejlighederne i de fem højhuse, hvor der er påvist et indeklimaproblem. Effekten af det gennemførte pilotprojekt er rapporteret i nærværende notat. Pilotprojektet har også til formål, at der på baggrund af erfaringerne, som er opnået i forbindelse med projektet, kan gives overslag på tidsforbrug og de omkostninger der er forbundet med de testede afværgetiltag i stor skala. Disse overslag rapporteres i et særskilt notat. 1 Når der i det følgende skrives PCB menes der totalindholdet af PCB. Projekt nr i

3 Pilotprojektet Det blev besluttet, at udføre forsøg i to lejligheder i Albjergparken 6, hvor der tidligere er målt høje koncentrationer af PCB i indeluften [1], og hvor der var tomme lejligheder til rådighed. I begge lejligheder blev alle fuger, den lette facade, gulve, køkkener, gerigter, dørtrin, tapet, maling og toiletarmaturer fjernet (strippet), således, at kun den rå beton var tilbage. På beton, hvor fugerne har siddet, er der sket en afsmitning af PCB ved kontaktdiffusion (sekundære kilder). De sekundære kilder blev slebet og forseglet i begge lejligheder. Med henblik på at behandle den PCB, som er spredt via luften til overflader og materialer (tertiære kilder) blev der lavet to separate forsøg: I lejlighed blev der udført forsøg med termisk stripning, dvs. at lejligheden i dette tilfælde blev varmet op til 50 C i to perioder á 14 dage med det formål, at forcere afdampningen af PCB fra de tilbageværende overflader. I den anden lejlighed, 6.3.2, blev alle overflader forseglet med en særlig kunststofbaseret maling som PCB kun vanskeligt trænger igennem. Pilotprojektet blev udformet på baggrund af erfaringer fra andre lignende sager, og blev løbende tilpasset mht. økonomi, hensynet til beboerne og logistiske forhold. Resultater og erfaringer fra pilotprojektet Målinger af de to lejligheders indhold af PCB i indeluften efter stripning, herunder fjernelse fuger (primær kilder) og forsegling af fugekanter (sekundære kilder), har et meget betydeligt fald i PCB-koncentrationen på henholdsvis 57 og 70 % i de to lejligheder. Målinger udtaget efter termisk stripning (tertiære kilder) viste et fald i koncentrationen i indeluften i forhold til udgangsniveauet på yderlige 3 %. Tilsvarende målinger efter forsegling af indvendige betonoverflader (tertiære kilder) viste et fald på 10 % ved forsegling. Samlet var der således muligt at opnå en reduktion af PCB niveauet i de to lejligheder på 60 % henholdsvis 80 %. Niveauet af PCB i indeluften i de to lejligheder på henholdsvis ng/m 3 og 572 ng/m 3 er dog fortsat over målet på 300 ng/m 3. Det er Golders vurdering, at udveksling af PCB-holdig luft mellem de behandlede lejligheder og den restende ubehandlede del af bygningen, er den primære årsag til at det ikke i pilotforsøgene har været muligt at nå målsætningen på under 300 ng/m 3. Erfaringer fra Farum Midtpunkt viste tilsvarende, at det var vanskeligt at nå målet på 300 ng/m 3 ved forsøg med sanering af enkeltlejligheder, men først ved en totalrenovering. At effekten af forsøget med forsegling af indvendige overflader var størst, kan blandt andet skyldes, at forseglingen bidrager til at reducere udvekslingen af luft mellem lejlighederne. Samlet er det Golders vurdering, at de opnåede resultater er overmåde positive. Sammenholdt med erfaringerne fra PCB-saneringen i Farum Midtpunkt, og med helt nye resultater fra den termiske stripning af indskolingen på Gadstrup Skole i Roskilde Kommune, er det Golders vurdering, at det formentlig vil være muligt ved en samlet renovering, at nedbringe koncentrationen af PCB i indeklimaet til et niveau omkring Sundhedsstyrelsen nedre aktionsværdi på 300 ng PCB/m 3. Den termiske stripning i det aktuelle forsøg ikke har vist en målebar effekt. Dette skyldes efter Golders vurdering, at størstedelen af PCB i de tertiært kontaminerede overflader allerede inden den termiske stripning var afrenset. Det gennemførte pilotprojekt i kun to lejligheder har imidlertid ikke givet mulighed for, at foretage flere parallelle forsøg, og dermed mulighed for at vurdere i hvilket omfang de indhentede erfaringer er repræsentative for bygningerne som helhed. I forbindelse med den kommende planlægning af saneringsarbejdet anbefaler Golder, at der prøvesaneres et større sammenhængende område. Videre anbefaler Golder, at det nærmere undersøges, om udbagning vil kunne være et alternativ til sandblæsning af de indvendige vægge. Projekt nr ii

4 Konklusion På baggrund af pilotprojektet kan det samlet konkluderes: PCB fra fugematerialerne har medført en kraftig forurening af lejlighedernes indeklima, og at PCB har spredt sig til alle materialer i høje koncentrationer. Pilotforsøgene har vist, at det er muligt at reducere koncentrationen i indeluften betydeligt, ca %. Det er i første række saneringen af fuger og stripningen af lejlighederne, kombineret med forsegling af sekundære kilder (kontaktflader på beton), der bidrager mest. I anden række er det forsegling og termisk stripning (udbagning). Det vurderes vanskeligt, at nå helt ned på Sundhedsstyrelsen nedre aktionsværdi på 300 ng/m 3 ved pilotforsøg i enkeltlejligheder. Det vil formentligt være nødvendigt at sanere et større sammenhængende område for at nedbringe koncentrationerne af PCB i indeluften yderligere. Årsagen til dette vurderes at være, at der sker en luftudveksling med ikke sanerede områder. Dette er i tråd med erfaringerne fra Farum Midtpunkt, hvor man er lykkedes med at nå under 300 ng/m 3 med lignende metoder i forbindelse med sanering af en hel blok. Forsøg med sanering af enkeltlejligheder havde tilsvarende vist, at det var vanskeligt at nå under målsætningen på 300 ng/m 3. I Tranumparken 1, hvor der er målt lavere koncentrationer af PCB i indeluften på de øverste etager samt i enkelte lejligheder spredt i højhuset, vurderer Golder, at det vil være risikabelt ikke at udføre de samme, eller delvist de samme afværgetiltag til nedbringelse af PCB i indeluften, som i resten af lejlighederne. Der er opnået vigtige praktiske erfaringer i forbindelse med planlægningen og udførelsen af pilotforsøgene, som kan anvendes i den videre planlægning af PCB-saneringer i forbindelse med Hovedplan 4. Projekt nr iii

5 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING OG BAGGRUND TIDLIGERE PCB-UNDERSØGELSER I BRØNDBY STRAND Luftprøver Materialeprøver PILOTPROJEKT Omfang og indhold af pilotprojekt Udvælgelse af to lejemål til pilotforsøg Referencemålinger, luft Supplerende materialeprøver Beskrivelse af Pilotprojektets gennemførelse Udbud og kontrakt med entreprenør Tidsplan Byggeplads Indretning af arbejdsområder Personlige værnemidler Udførelse af Model Udførelse af Model Udførelse af Model 3a - Udbagning Udførelse af Model 3b Forsegling Affald RESULTATER Beskrivelse af metode for udtagning af luftprøver Ventilation og frisk luft under målingerne Resultater af luftprøver Måling efter stripning af lejligheder - Model Måling efter afrensning af malinger - Model Måling efter udbagning - Model 3a Måling efter forsegling med PCB-spærre - Model 3b Vurdering af resultater Øvrige resultater fra pilotprojektet Projekt nr iv

6 5.0 PERSPEKTIVERING FORSLAG TIL UDFØRELSE AF SANERING UNDER HP TID ØKONOMI REFERENCELISTE TABELLER Tabel 1: Indtrængningsdybder for PCB i beton i vægge og gulve Tabel 2: Affaldsmængder produceret ved pilotforsøg Tabel 3: Udførte luftmålinger før, under og efter tiltag FIGURER Figur 1: PCB indtrængning i betonvægge Figur 2: PCB indtrængning i betongulve... 6 Figur 3: Indeluftmålinger i Lejlighed for PCB med temperaturkorrektion Figur 4: Indeluftmålinger i Lejlighed for PCB med temperaturkorrektion BILAG bilag A Kort om PCB. bilag B Plantegninger med angivelse af primærkilder. bilag C Datablad til PCB-spærrende maling brugt til forsegling. bilag D Analyserapporter fra luftprøver. bilag E Analyserapporter fra materialeprøver. bilag F Analyserapport fra borekerner af beton. Projekt nr v

7 1.0 INDLEDNING OG BAGGRUND Golder Associates A/S har efter anmodning fra Martin Kjølby fra SBS Rådgivning på vegne af Tranemosegård T13 v/ administrator Bo-Vest, Postfunktionærernes Andels-Boligforening (PAB) Afdeling 8 v/ administrator FA09 og Brøndby Almennyttige Boligselskab (BAB) Rheumpark v/ administrator DAB udført pilotforsøg til testning af effekten af metoder for permanente afværgetiltag til nedbringelse af PCB i indeluften i Brøndby Strand. Golder Associates har gennemført en række indeklimaundersøgelser for PCB i bebyggelsen Brøndby Strand. I BAB, Rheumpark, PAB, Afd. 8 og Tranemosegård, T13, nærmere betegnet Tranumpark 1, i alt 5 højhuse, er der påvist forhøjede koncentrationer af PCB i indeluften. Generelt anbefaler Sundhedsstyrelsen, at koncentrationen af PCB i indeluften i boliger ikke overstiger 300 ng PCB total /m 3 luft. På den baggrund ønsker boligselskaberne at iværksætte tiltag til at nedbringe koncentrationen af PCB i indeluften i de 5 højhuse med indeklimaproblemer, herunder fjernelse af PCBholdige kilder. Foreløbige tekniske undersøgelser peger på, at årsagen til de aktuelle indeklimaproblemer er PCB i fugematerialer anvendt omkring facadepartier, vinduer og under døre til altaner og PCB kontaminerede overflader. Forsøg med fjernelsen af de PCB-holdige kilder ønskes udført forud for et større renoveringsprojekt omfattende hele Brøndby Strand bebyggelsen, også kaldet Hovedplan 4 (HP4). Pilotprojektet er således gennemført med det formål, at identificere og fjerne PCB-kilderne på den økonomisk mest fordelagtige måde. I rapporten er angivelsen PCB tilsvarende begrebet PCB total (totalindholdet af PCB), jf. afsnittet Kort om PCB i bilag A. Projekt nr

8 2.0 TIDLIGERE PCB-UNDERSØGELSER I BRØNDBY STRAND 2.1 Luftprøver Golder har udført forskellige målekampagner af PCB-indholdet i luften i lejligheder i alle 12 højhuse og i et antal lavhuse hos alle fire boligselskaber. Resultaterne viser overordnet set, at der i BAB, Rheumpark, PAB, Afd. 8 og Tranemosegård, T13, nærmere betegnet Tranumpark 1, altså i de 5 første højhuse set fra øst, er påvist forhøjede koncentrationer af PCB i indeluften over Sundhedsstyrelsens nedre aktionsværdi på 300 ng PCB/m 3. I Albjergparken 2 og 6 (BAB, Rheumpark) varierer indeluftkoncentrationerne mellem 300 og 4750 ng PCB/m 3. Resultaterne indikerer, at Albjergparken 2 og 6 har de højeste niveauer af PCB i indeluften i Brøndby Strand. I Albjergparken 1 og Tranumparken 2 (PAB afd. 8) varierer indeluftkoncentrationerne mellem 290 og ng PCB/m 3. I Tranumpark 1 (Tranemosegård, afd. T13) varierer indeluftkoncentrationerne mellem 7 og ng PCB/m 3. I de øverste etager er der ikke målt koncentrationer over 300 ng PCB/m 3 ( ng PCB/m 3 ). Ved hjælp af en effektiv fugeforsegling i ultimo 2013 i lejligheder med særligt høje niveauer, blev luftkoncentrationerne her nedbragt til under ng PCB/m 3. I de resterende 7 højhuse og i lavhusene er der ikke påvist PCB i indeluften på over 300 ng PCB/m 3. Det tyder på, at byggeriet i sin tid er startet med opførelsen af højhuse i øst med anvendelse af fuger med høje koncentrationer af PCB. Samtidig med at byggeriet af højhusene har bevæget sig mod vest, er der sket en hel eller delvis udfasning i anvendelsen af PCB. Heri ligger formodentlig en del af forklaringen på variationerne i de målte koncentrationer af PCB i indeluften. 2.2 Materialeprøver I forbindelse med tidligere undersøgelser blev der udtaget en række prøver af bl.a. gulvbrædder, maling, køkkenelementer og beton. Med resultaterne af materialeprøver fra de fem højhuse med et indeklimaproblem med hensyn til PCB blev det afdækket, at PCB har spredt sig til alle overflader og i vidt omfang er trængt ind i materialerne [2], [3], [5]. Koncentrationerne var i mange prøver så høje, at materialerne skal bortskaffes til Nord, det tidligere Kommunekemi, som farligt affald med et indhold på mere end 50 mg PCB/kg. Materialeprøver af fuger, inventar og malinger indikerer foreløbigt, at der også er PCB i de resterende bygninger i Brøndby Strand, men i væsentlig mindre koncentrationer. Selvom koncentrationerne ikke vurderes at afstedkomme et indeklimaproblem med hensyn til PCB, er der en overvejende sandsynlighed for, at PCB er udfældet på overflader såsom på malinger og gulvlak m.m. over renhedskriteriet på 0,1 mg PCB/kg i hele Brøndby Strand bebyggelsen. Der skal derfor regnes med at der vil være væsentlige omkostninger forbundet med at efterleve krav til arbejdsmiljø og affaldshåndtering under HP4. I Tranumpark 1 (Tranemosegård, afd. T13) er der på de øverste etager ikke målt koncentrationer over 300 ng PCB/m 3 i indeluften. Der er dog i forbindelse med udtagning af luftprøver også udtaget prøver af fugemateriale i facaderne og altandøre. Resultaterne af fugeprøverne viste relativt høje koncentrationer af PCB. På den baggrund anbefales det, at disse lejligheder omfattes af samme tiltag til nedbringelse af PCB i indeluften som for de øvrige lejligheder i Tranumpark 1. Projekt nr

9 3.0 PILOTPROJEKT 3.1 Omfang og indhold af pilotprojekt Alle erfaringer tyder på, at en permanent løsning kræver vidtgående tiltag. Det blev forventet, at ikke blot de PCB-holdige fuger (primære kilder) skulle fjernes, men også at fugekanter/kontaktflader (sekundære kilder) og de kontaminerede indvendige overflader (tertiære kilder) forventedes at skulle behandles. Med henblik på at kunne bedømme effekten og nødvendigheden af de enkelte tiltag har Golder gennemført pilotprojektet, hvor de enkelte tiltag er afprøvet og dokumenteret. Det første oplæg fra Golder til pilotprojektet omfattede forsøg med forskellige tiltag i fire lejemål. Af bl.a. økonomiske årsager og af hensyn til beboerne, blev det besluttet at udføre pilotforsøgene i to lejemål. Det endelige projekt omfattede følgende: A: Fjernelse af primære kilder Arbejdet omfattede fjernelse af PCB-holdige fugematerialer (primære kilder) omkring facadepartier, vinduer og enkelte dørpartier. Derudover blev der konstateret skjult PCB under trægulvene i form af klatter og plamager af fugemasse fra opførelsen af bygningen. Dette blev ligeledes fjernet. En effektiv fjernelse af fugerne var vigtig, da selv små rester af PCB-holdige fugematerialer vil kunne afgasse PCB til indeklimaet. En effektiv fjernelse af fuger krævede at eksisterende facadepartier, vinduer og dørpartier måtte udskiftes. Ligeledes var det nødvendigt, at fjerne trægulvene i lejlighederne. B: Behandling af sekundære kilder I forbindelse med fjernelse af de primære kilder (fugematerialer) behandledes også de kanter/kontaktflader (sekundære kilder), hvor der har siddet fuger eller fugemasse. De sekundære kilder, dvs. kontaktflader, blev slebet og efterfølgende behandlet med en særlig PCB-spærre. C: Behandling af tertiære kilder Behandlingen af de kontaminerede indvendige overflader (tertiære kilder) bestod i første omgang i at fjerne tapet og malinger på vægge og lofter. Den efterfølgende og afsluttende behandling var oprindeligt planlagt udført med termisk behandling af overflader (opvarmning af overflader og udbagning af PCB). Undervejs i udførelsen af projektet fik Golder kendskab til en type af PCB-spærre fra Remmers, som der har været gode erfaringer med i Tyskland. PCB-spærren ønskedes også testet og projektet blev derfor delt op, således at der som tidligere planlagt blev udført termisk behandling af overflader i den ene lejlighed og forsegling med PCB-spærre i den anden. I praksis blev pilotforsøget kronologisk udført på følgende måde: I første omgang fjernes primære kilder og sekundære kilder forsegles i begge lejligheder (Model 1). Dernæst fjernes tapet og malinger på vægge og malinger på lofter i begge lejligheder (Model 2). Til sidst opdeles forsøgene i to modeller (Model 3a og 3b), en model i hver lejlighed. I den ene lejlighed blev gulve, vægge og lofter fuldspartlet og forseglet med PCB-spærre. I den anden lejlighed blev udført forsøg med opvarmning med henblik på at udbage de tertiært forurenede overflader, dvs. tilbageværende PCB i beton bag malinger på vægge og lofter samt beton i gulve. PCB-spærre kunne ikke hæfte på vægge og lofter. Dette var en af årsagerne til at malingerne blev fjernet. Projekt nr

10 Model 1: - Gulve, rørkasser, køkkener, døre og plastpaneler fjernes. - Eventuelle utætheder ved rørgennemføringer m.m. tætnes. - Vinduesfacader, altandør og små vinduer fjernes og PCB-fugerester på betonfalse afrenses ved slibning. - Eventuelle skjulte fuger under gulve fjernes og PCB-fugerester på beton afrenses ved slibning. - Afrenset beton forsegles med PCB-spærre fra Remmers. - Huller i facader lukkes med isolerede krydsfinervægge. Effekten af tiltagene blev målt efter ca. to uger. Da effekten vurderedes ikke at være tilstrækkelig, blev der fortsat til model 2. Model 2: - Fjernelse af maling og tapet på vægge og maling på lofter. Effekten af tiltagene blev målt efter ca. to uger. Da effekten vurderedes ikke at være tilstrækkelig, blev der fortsat til model 3. Model 3a, lejlighed 6.2.2: - Udbagning af tertiære kilder. Model 3b, lejlighed 6.3.2: - Fuldspartling af vægge og lofter. - Fuldstændig forsegling af vægge, lofter og gulve med PCB-spærre. Effekten af Model 3a og 3b blev målt af flere omgange under forskellige forudsætninger med hensyn til luftskifte og undertryk/overtryk i lejlighederne, se afsnit Udvælgelse af to lejemål til pilotforsøg Lejlighederne er udvalgt efter kriterier om beliggenhed og deres repræsentation med hensyn til koncentrationen af PCB i indeluften samt at de ikke var beboet. Lejlighederne og i Rheumpark blev udvalgt fordi lejemålene er identiske, var tomme og er placeret relativt lavt i højhuset og over hinanden. 3.3 Referencemålinger, luft Med henblik på at kende udgangsniveauet blev luftkoncentrationerne målt ved at udtage en luftprøve i køkkenet og en prøve i stuen, hvor gennemsnittet af de to målinger angiver PCB-koncentrationen i lejligheden. I og var gennemsnittet af luftprøverne henholdsvis og ng PCB/m 3. Dette ligger tæt på middelværdien for øvrige resultater i samme blok (Albjergparken 6). Resultaterne er temperaturkorrigeret til og ng PCB/m 3 med henblik på efterfølgende at kunne sammenligne resultaterne fra pilotforsøgene, se afsnit 4.1. Projekt nr

11 3.4 Supplerende materialeprøver For at belyse fordelingen af tertiær PCB i råhusets materialer, blev der udtaget 6 borekerner af gulve og 7 af vægge. Fra alle borekernerne blev der udtaget tre sektioner i dybderne 0-2 mm, 4-6 mm og 8-10 mm med det formål, at kunne beskrive fordelingen af PCB ind gennem materialerne. Da væggene, i modsætning til gulvene, er malede, blev malingen herfra analyseret særskilt. Resultaterne af analyserne fremgår af Figur 1, Figur 2 og Tabel 1. Prøverne fra væggene viser, at malingen på væggene har virket som en barriere for luftens PCB. På trods af det endog meget høje indhold af PCB på op til 770 mg PCB/kg, er de højeste koncentrationer i den underliggende beton i væggene kun 5,6 mg/kg. Koncentrationen falder kun langsomt som funktion af dybden, og det er forventeligt, at betonen i væggene som helhed er forurenet med PCB med et indhold på over 0,1 mg PCB/kg. Det er forventeligt, at malingen i lofterne på samme måde har virket som en barriere for indtrængen i dækkenes beton fra neden. PCB-koncentration [mg PCB total /kg] PCB indtrængning i betonvægge, Lejlighed og væg, lille rum maling væg, store rum tapet 5, væg, værelse tapet 5 3,7 3, væg, lille rum maling 2,2 1,8 2, væg, store rum tapet 1,4 0,97 1,4 1,2 0,85 0, væg, værelse tapet 0,75 0,47 0,64 0,44 0, Indtrængningsdybde [mm] Figur 1: PCB indtrængning i betonvægge. Prøverne fra gulvene viser, at mens overfladekoncentrationerne i den rå beton er lavere end i væggenes maling, er koncentrationerne i betonen væsentligt højere og koncentrationerne falder endnu langsommere som funktion af dybden end tilfældet er for væggene. I en enkelt prøve overskrider koncentrationen grænsen på farligt affald på 50 mg PCB/kg. Den gennemsnitlige koncentration i gulvene er med godt 36,5 mg PCB/kg ca. 13 gange højere end det gennemsnitlige overfladeindhold på 2,7 mg PCB/kg i væggene. Den samlede mængde PCB i gulvene vurderes på den baggrund at være af samme størrelse eller større end mængden af PCB i væggene, på trods af den mindre samlede masse af beton i gulvene sammenlignet med væggene, Årsagen til de meget høje koncentrationer i betondækkene er dels den fuge, der ligger under trægulvet og dels de klatter og plamager med et varmerør i umiddelbar nærhed. Her vil varmen have forårsaget en permanent høj afdampning fra fugen og plamager som så er udfældet på betondækkene. Projekt nr

12 Det skal bemærkes, at borekernerne er udtaget fra områder på gulvene, hvor det ikke var muligt, at iagttage rester af fugemasse og formodes kun at være tertiært forurenede. Prøven udtaget af den umalede væg i Lejlighed blev udtaget af en del af væggen, der sad bag et fastmonteret skab. Formålet med prøven var, at afklare om betonen fra starten kunne have indeholdt PCB fra f.eks. formolie. Den lave overfladekoncentration og manglen på påviseligt PCB længere inde indikerer, at der ikke oprindeligt har været PCB i betonen. Samlet viser resultaterne fra borekernerne, at hele bygningen er kraftigt tertiært forurenet med PCB fra fugematerialer. Dette forhold har stor betydning for valg af metode til at nedbringe indholdet af PCB i luften til et acceptabelt niveau i forbindelse med den forestående renovering PCB indtrængning i betongulv, Lejlighed og PCB-koncentration [mg PCB total /kg] ,5 8,2 7,2 6,7 5,1 4,4 3, Indtrængningsdybde [mm] gulv, v. facade gulv, midt gulv, bagvæg gulv, v. facade gulv, v. midt gulv, v. bagvæg Figur 2: PCB indtrængning i betongulve. Projekt nr

13 Tabel 1: Indtrængningsdybder for PCB i beton i vægge og gulve. Prøve ID Indtrængningsdybde, mg PCB total /kg Maling / tapet 0-2 mm 4-6 mm 8-10 mm Lejlighed væg lille rum (maling) 770 1,8 0,97 0, væg store rum (tapet) 170 5,0 3,7 1, væg værelse (tapet) 160 5,6 2,2 2, gulv v. facade - 49,0 18,0 8, gulv midt - 31,0 16,0 9, gulv v. bagvæg - 16,0 6,7 5, væg entre (uden maling) - 0,63 Ikke detekteret Ikke detekteret Lejlighed væg lille rum (maling) 270 1,4 0,64 0, væg store rum (tapet) 140 3,1 0,85 0, væg værelse (tapet) 160 1,2 0,75 0, gulv v. facade - 76,0 33,0 21, gulv midt - 40,0 16,0 4, gulv v. bagvæg - 7,2 3,7 4,0 Gennemsnit Beton i vægge 2,68 mg PCB/kg Beton i gulve 36,53 mg PCB/kg 3.5 Beskrivelse af Pilotprojektets gennemførelse I nærværende kapitel beskrives hvordan pilotprojektet blev afviklet fra udbud til projektets afslutning. I forbindelse med udførelse af pilotprojektet er der indsamlet praktiske erfaringer om behandling af de PCBholdige kilder samt skjulte forhold, som vil være af stor betydning for en hensigtsmæssig gennemførelse af det kommende renoveringsprojekt. Nærværende afsnit beskriver de forhold som vi er stødt på under gennemførelse af pilotprojektet og som vi finder relevante i forhold til en kommende renoveringsentreprise Udbud og kontrakt med entreprenør Golder udarbejdede et udbud med en grundig beskrivelse af arbejdets udførelse, herunder krav til miljø og arbejdsmiljø [6]. Pilotprojektet og arbejde med PCB er i henhold til Arbejdstilsynet betegnet som farligt arbejde. Alene af den grund er det lovpligtigt, at beskrive arbejdet med hensyn til risici og de sikkerhedsforanstaltninger der skal til for at nedbringe risici for arbejderne. Formålet med det grundige udbud var derudover, at få erfaringer med om beskrivelserne også passede med det arbejde som faktisk blev udført. Disse erfaringer med beskrivelserne under pilotprojektet er vigtige at få korrigeret og inddraget i et udbudsmateriale for gennemførelsen af PCB-saneringer i forbindelse med HP4. I stor skala vil selv små fejl og mangler i udbuddet kunne betyde store uforudsete ekstraomkostninger i form af ekstraarbejder. Projekt nr

14 Selv om der var tale om et pilotprojekt med de usikkerheder det medfører, blev udbuddet udformet således at de bydende entreprenører kunne give deres priser under ensartede forudsætninger. Dette betød at Golder måtte beskrive arbejdet og stipulere mængder så godt det var muligt med den viden der var på tidspunktet for udbuddet. På trods af de grundige beskrivelser blev der alligevel tale om betydelige uforudsete udfordringer. Dette medførte ekstraomkostninger, som i lille skala er tålelige. Hvis disse forhold ikke planlægges og beskrives nøje ifm. HP4 kan det få meget store økonomiske konsekvenser. Pilotprojektet gav således nyttig viden i forhold til den fremtidige renovering. Samtidigt omfattede pilotprojektet håndtering og bortskaffelse af asbest og mineraluld i facaderne. Fliser på toiletgulve, som kan indeholde asbest i fliseklæb, blev ikke fjernet og derfor ikke undersøgt for indhold af asbest. Tre entreprenører, som alle har stor erfaring med PCB-saneringer, blev indbudt til at give tilbud. Tilbuddene blev vurderet efter mest økonomisk fordelagtige tilbud, dvs. at de blev bedømt efter pris, metode, organisation og overholdelse af tidsplan. Tilbuddene blev af Golder evalueret ved hjælp af et pointsystem, hvor alle tildelelseskriterierne blev vægtet. På den baggrund blev tilbuddet fra J. Jensen A/S accepteret og der blev efterfølgende skrevet kontrakt Tidsplan Den oprindelige tidsplan for gennemførelsen af pilotprojektet løb fra den 1. januar 2014 til 13. marts På grund af ændringer i projektets udformning og uforudsete udfordringer var projektet først endelig færdigt omkring den 1. maj 2014 og de afsluttende målinger i juni Byggeplads Inden opstart af selve PCB-saneringen blev byggepladsen indrettet. På facaden ud for lejlighederne blev der som det første opstillet et tungt stillads (klasse 4). Det tunge stillads var nødvendigt for at kunne modstå vægten (4 x ca. 400 kg) fra nogle store filtre til filtrering af PCB-dampe under arbejderne. På stilladset blev monteret en materialehejs til transport af tungt udstyr, affald og materialer. Personopgang skete via en indvendig trappe i stilladset. På græsrabatten langs vejen blev der indrettet en plads med køreplader i stål til affaldscontainere. Det var et krav at affaldscontainere var lukkede og at de blev aflåst hver dag efter fyraften. Dette er et krav fra Arbejdstilsynet ved farligt affald. Hele området omkring stillads og containere blev forsvarligt indhegnet med byggepladshegn for at forhindre adgang for uvedkommende. Mandskabsskur blev placeret for enden af Thybjergparken ud for P-kælder, hvor Rheumpark har etableret vand, el-udtag og kloak til skure i forbindelse med øvrige renoveringer. Skuret var et særligt indrettet skur også kaldet en miljøvogn, hvor omklædning/bad er adskilt fra opholdsrum. Projekt nr

15 Foto 1. Tungt stillads blev opstillet på facaden. På stillads blev monteret en hejs til transport af affald og materialer. Foto 2. I umiddelbart nærhed på græsrabatten ved vejen blev der indrettet en plads til affaldscontainere. På græsrabatten blev der udlagt køreplader i stål. (Fotoet er fra før opstart) Indretning af arbejdsområder I projektet var det forudsat at PCB-saneringen, herunder fjernelse af PCB-holdige fuger, slibning på beton med fugerester og slibning af malinger samt øvrige stripningsarbejder, ville frigive PCB-holdigt støv og dampe. Af hensyn til beboerne i højhuset blev det fundet mest hensigtsmæssigt, at adgang og fjernelse af affald m.m. skete via stillads og ikke gennem entredøre. For at holde styr på PCB-holdigt støv og dampe blev lejlighederne støvinddækket. Konkret blev der opstillet en støvskærm i plastfolie foran facaden ind til stuerne. Adgang til støvskærmen skete gennem en trekammer sluse, ligeledes i plastfolie. For filtrering af luften blev der på stilladset ud for hver lejlighed opstillet serieforbundne støvfiltre med HEPAfiltre og kulfiltre til filtrering af PCB-dampe. Luftudtrækket fra lejlighederne til filtrene skete gennem flexrør. Flexrøret blev ført gennem skydevindue på altan. Vinduer i altan mod køkkener samt entredør blev tætnet med tape. Støvtætningen, slusen og filtrering bevirker, at der til stadighed er undertryk i arbejdsområdet og at støv og dampe ikke kan undslippe. Kulfiltrene er specialudviklet af J. Jensen A/S og overholder kommunens grænseværdi på 500 ng PCB/m 3 luft på afkastluften til det fri. Filtrene blev under saneringen kontrolleret og fundet i orden. Projekt nr

16 Foto 3. Støvskærm foran facaden. Billedet er taget fra stuen og mod facaden efter at vinduespartiet er fjernet. Foto 4. Kulfiltre placeret på stilladset. På billedet ses, hvordan flexrør fra lejlighederne er monteret filtrenes indtag. Ligeledes ses afkasthullet. Billedet er taget under en kontrolmåling af filtrenes effektivitet (måleinstrument foran afkasthullet). Foto 5. På billedet ses udsug med HEPA-støvfilter. Projekt nr

17 Foto 6. På billedet ses flexrørene der forbinder støvfiltre i lejligheder med kulfiltre på stillads. Flexrørene er ført igennem skydeglas på altan. Skydeglas blev efterfølgende forseglet med plastfolie og tape Personlige værnemidler Under alle arbejder og tilsyn i arbejdsområderne i forbindelse med PCB-saneringen, blev der anvendt følgende personlige værnemidler: Åndedrætsværn af turbotypen med kulfiltre (PCB-dampe) og støvfiltre (A2/P3). Et turboværn fungerer ved at blæse den filtrerede luft ind i masken. Herved undgår man selv at skulle suge luft gennem filtrene, hvilket er sundhedsskadeligt for lungerne. Åndedrætsværnet er forsynet med et visir og fungerer derfor også som sikkerhedsbrille. Heldækkene engangsdragt type 3, dvs. støv- og damptæt. PCB-resistente handsker i nitril under en slidhandske i strik. Gummistøvler Udførelse af Model 1 De tidligere undersøgelser af PCB-indhold i fuger (primære kilder), tilstødende materialer med fugerester (sekundære kilder) og malinger, inventar m.m. (tertiære kilder) viste, at alle materialer er forurenet med PCB fra de primære kilder. Model 1 omfatter følgende arbejder i kronologisk rækkefølge: 1. Afbrydelse af el, vand og varme. 2. Fjernelse af døre (ikke entredør), karme, køkkener og rørkasser. 3. Fjernelse af el-skab og kabler. 4. Fjernelse af radiatorer, trægulve og radiatorrør under trægulve. 5. Fjernelse af mineraluldsisolering på rør. 6. Fjernelse af vinylbeklædning på vægge i toiletter. 7. Tætninger af lejligheder. 8. Fjernelse af facadepartier i stue og køkken. Ud over PCB-holdige fuger indeholder facadepartierne termoruder med PCB-holdig forseglingslim samt asbestholdige inddækningsplader. 9. Fjernelse af altandør og vindue. Ud over PCB-holdige fuger indeholder altandøre termoruder med PCB-holdig forseglingslim. 10. Fjernelse af fuge under altandør og under væg ved altandør. 11. Slibning af fugerester på kontaktflader på beton i facadehuller, dørhul mod altan og vindueshul. 12. Slibning af fugemateriale på gulve. 13. Slibning af fugemateriale under toiletdør. Projekt nr

18 14. Slutrengøring efter PCB-arbejderne. 15. Spartling på kontaktflader, sekundære kilder, med Remmers PCB spærrepuds. 16. Forsegling af sekundære kilder med Remmers PCB spærre EP 2K, Bilag C. 17. Lukning af facader i køkken og stue og vindue i kammer. Udført af tømrer. 18. Opsætning og fugning af ny altandør. Udført af tømrer. 19. Kontrolmåling, se afsnit 4.0 Resultater. I skemaet nedenfor er vist udvalgte fotos af de vigtigste bygningsdele omfattet af saneringen. For en mere overskuelig visning af fugernes (primære kilder) placering henvises til plantegninger i Bilag B. Punkt 1 6. Indvendig stripning Foto 7. Foto taget efter fjernelse af køkken, døre, dørkarme, el-kabler (ikke kabler skjult i mure), trægulve, radiatorrør og isolering på stigstrenge (1.700 mg PCB/kg i tjærepap). Derudover blev vinylbeklædninger på vægge i toiletter fjernet. Fliser på gulve blev ikke fjernet. Projekt nr

19 Punkt 7. Tætninger af lejligheder Foto 8 og 9. Ud over tætning af entredøre og lem i toiletvæg blev rørgennemføringer gennemgået og tætnet. På underside af loftdæk ses undersiden af en insitustøbning med synlig armering, foto 8. På oversiden af dæk (gulv) ses støbning rundt om rør, foto 9. Selvom støbningen synes tæt kunne det et sted konstateres luftstrømninger på underside af dæk, som formodentlig kommer fra træk gennem kanaler i huldækket. Dette var meget svært at tætne effektivt og der var derfor en risiko for at kontrolmålingerne (luftmålingerne) er blevet påvirket af indtrængende luft fra øvrige PCB-forurenede dele af bygningen. Punkt 8. Fjernelse af facadepartier Foto 10. På billedet ses hvidmalede inddækningsplader i asbestholdig eternit. Pladerne og mineraluldsisolering i facadepartierne blev fjernet, forseglet i plastfolie og bortskaffet særskilt som asbestaffald. Herefter blev termoruderne med karme taget ud og lagt på trægulv. Efter tapening mellem glas og karm blev glasset skåret med glasskærer, slået ud og bortskaffet til genbrug. Projekt nr

20 Punkt 8. Fjernelse af facadepartier Foto 11. Billedet viser rester af fugemateriale efter facadeparti mod altan er fjernet. Facadepartier mod altan er indvendigt fuget hele vejen rundt. Udvendigt er der fuget i siderne og i toppen med blød fuge. I det andet facadeparti i stuen er der indvendigt fuget hele vejen rundt. Udvendigt er der ikke fuget med blød fuge. Fuger i sider er tætnet med neoprenbånd. Punkt 9. Fjernelse af altandøre og vinduer Foto 12. Billedet viser rester af fugemateriale efter altandør er fjernet. Døren er kun fuget på ydersiden. Punkt 10. Fjernelse af fuge under altandør og under væg ved altandør Foto 13. Fuge under altandørens bundstykke blev bortslebet. Fuge under væg: Fuge blev banket fri med mejselhammer og beton med fugerester blev efterfølgende slebet. Projekt nr

21 Punkt 11. Slibning af fugerester på kontaktflader på beton i facader, altandøre og vinduer Foto 14 og 15. Alle betonkanter, hvor der har siddet fuger, blev slebet med kopsliber. På foto 14 ses flamingopap i betonelementet som fungerer som isolering af kuldebro. På foto 15 ses at de første to centimeter flamingopap er fjernet med henblik på senere udspartling. Generelt findes der elementsamlinger og åben isolering i elementerne, dér hvor facaderne har siddet. Derudover er der efter slibning af beton store luftblære. Dette sammen med samlinger og isolering gør, at overfladerne ikke er forseglingsegnede. Derfor blev alle betonkanter spartlet op til en jævn og glat overflade, se punkt 15. Punkt 12. Slibning af fugemateriale på gulve Foto 16. På billedet ses gulv i køkkenet samt altandækket til venstre i billedet. På køkkengulvet ses desuden rester af den gamle bundfuge i facaden samt store plamager af fugemateriale på gulvet. Der blev kun konstateret disse plamager i køkkener og stuer, altså i de rum, hvor der er fuget indvendigt (facader). Omfanget af sammenhængende eller delvist sammenhængende plamager af fugemateriale på gulvene i hver af de to lejligheder på ca. 5 m 2. Alle synlige plamager på gulve blev slebet bort med kopsliber. Projekt nr

22 Punkt 13. Slibning af fugemateriale under toiletdør Foto 17. Grå fuge under dør til toilet. Fugen er af en anden type end øvrige fuger i lejlighederne. Prøve udtaget af fugen viste et indhold af PCB på 43 mg/kg og fugen vurderes på den baggrund at være tertiært forurenet. Fugen blev slebet bort. Punkt 15. Spartling på kontaktflader, sekundære kilder Foto 18 og 19. På foto 18 ses reparation og spartling af væg ved altandør med Remmers PCB spærrepuds. Det er tidligere nævnt under punkt 11, at åbne isoleringer i elementer og luftblærer efter slibning skulle spartles for at opnå en effektiv forsegling. På foto 19 ses et eksempel med åben isolering i betonelementet, her i mineraluld, ved facade i køkkenet. Projekt nr

23 Punkt 16. Forsegling af sekundære kilder. Foto 20 og 21. På foto 20 ses eksempel på hvordan beton efter slibning er spartlet med Remmers PCB spærrepuds. og forseglet med Remmers PCB spærre EP 2K, Bilag C. På foto 21 ses gulv i et køkken efter slibning af fugeplamager og forsegling. Da Remmers spærre EP 2K skal påføres af tre gange og indenfor et bestemt tidsinterval, som afhænger af temperaturen, er det vigtigt at temperaturen er nogenlunde konstant. Derfor blev facadeåbninger midlertidigt lukke med vintermåtter. Projekt nr

24 Punkt 17. Lukning af facader og vinduer. Foto 22 og 23. Facader og vinduer blev lukket med isolerede vægge i let træskelet og vandfaste plader. Facader og vinduer er tætnet med bløde fuger. Punkt 18. Opsætning af ny altandør. Foto 24. Altandøren er opsat med det formål efterfølgende at kunne få adgang til lejlighederne via stillads og for at kunne lufte ud før udtagning af luftprøverne. Projekt nr

25 3.5.7 Udførelse af Model 2 De tidligere undersøgelser af PCB i materialer viste, at malinger er kraftigt kontamineret med PCB fra de primære kilder. Derfor blev der udført forsøg med fjernelse af malinger på vægge og lofter samt malet tapet på vægge. Entreprenøren har udviklet et blæsesystem svarende til konventionel sandblæsning, men som anvender stålspåner som slibemiddel. Systemet har nogle fordele i forhold til sandblæsning; spånerne føres tilbage til cyklon, hvor de renses og genbruges. Dette sparer affald. Til sammenligning med sandblæsning, hvor sandet efterfølgende skal bortskaffes som PCB-affald, vil Stål re-jet metoden ved normal afrensning af malinger producere i størrelsesordenen 10 gange mindre affald. Derudover støver metoden mindre, hvilket gør det lettere at se under afrensningen og lettere at holde styr på støvet. Model 2 omfatter følgende arbejder i kronologisk rækkefølge: 1. Opstilling af Spungejet-system (system til blæsning). 2. Fjernelse af malinger. 3. Slutrengøring efter PCB-arbejderne. 4. Kontrolmåling, se afsnit 4.0 Resultater. I skemaet nedenfor er vist udvalgte fotos af de vigtigste bygningsdele omfattet af saneringen. Punkt 1. Opstilling af Stål re-jet. Foto 25. Stål re-jet systemet består af et fødetårn, hvor stålspånerne også renses for støvpartikler. Afkastluften fra fødetårnet filtreres i et stort kulfilter. Hele systemet kræver meget strøm (2x125 amp) og blev ifm. forsøgene drevet af en generator. Punkt 2. Fjernelse af malinger Foto 26. På billedet ses et afrenset felt på loftet. På væggene er tapet forud for afrensningen fjernet. Alle malinger på vægge og lofter i lejlighed og på altan blev afrenset. Projekt nr

26 Punkt 2. Fjernelse af malinger Foto 27, 28 og 29. På billederne ses tydeligt, at væggene har store skader efter afrensning af maling og at skjulte udsparinger og installationer kommer frem. Det ses også, at beton findes i forskellige kvaliteter og hårdheder, hvilket bidrager til skaderne. På foto 27 ses en ikke bærende væg mod toilet. Denne beton er blød, får store skader og er tidskrævende at afrense. Derudover var det nødvendigt at slibe limrester bag vinylbeklædninger på vægge i toilettet med kopsliber, da Stål re-jet ikke kan fjerne limen. Det bør derfor overvejes, at udskifte de ikke bærende vægge mod toiletter i forbindelse med PCB-saneringen under HP4, i det omfang afrensning viser sig at være nødvendig. På foto 28 ses, hvorledes betonfuge under væg er delvist ødelagt og åben. Det samme gælder for fuger mellem vægge og lofter. Dette har betydning for hvordan overfladerne forberedes før forsegling, se afsnit På foto 29 ses betonfuge i elementsamling i gulv. Fugen er mange steder meget grov og en forsegling vil ikke være effektiv. Derfor blev fugerne spartlet, se afsnit Projekt nr

27 3.5.8 Udførelse af Model 3a - Udbagning Med henblik på at fjerne PCB fra tertiært forurenede overflader, blev der udført forsøg med udbagning også kaldet termisk stripning. Ved termisk stripning forceres fordampningen af PCB med 3 gange for hver gang temperaturen stiger 10 C. På grund af hensynet til naboer og underboen blev det besluttet kun at varme lejligheden op til 50 C. Dette betyder, at den teoretiske fordampning vil forøges med 27 gange i forhold til stuetemperatur (20 C). Model 3a omfatter følgende arbejder i kronologisk rækkefølge: 1. Termisk stripning, 14 dage ved 50 C. 2. Kontrolmåling, se afsnit 4.0 Resultater. 3. Termisk stripning, 14 dage ved 50 C. 4. Kontrolmåling, se afsnit 4.0 Resultater. Punkt 1 og 3. Termisk stripning Foto 30. I lejlighed blev der opstillet 2 kaloriferer, en i stuen og en i entre. Til en effektiv omrøring af luften blev der opstillet i alt fem blæsere. Lejligheden blev opvarmet til 50 ºC i 14 dage. Forsøget blev efterfølgende gentaget, ligeledes i 14 dage. Anlægget og temperaturene på alle overflader blev kontrolleret hver dag under forsøgende. Til filtrering af luften blev der anvendt samme serieforbundne HEPA- og kulfiltre som ved forudgående stripninger. Med henblik på at holde temperaturen konstant og for at spare på energien, blev luften recirkuleret (gennem kulfiltrene) Udførelse af Model 3b Forsegling I lejlighed blev vægge, lofter og gulve forseglet. I afsnit er det beskrevet, at betonen har mange skader og ujævnheder, som ikke er mulige at forsegle effektivt. Derfor blev alle skader, huller og større ujævnheder i lejligheden først spartlet med konventionel reparationsspartel og dernæst fuldspartlet på vægge og lofter. Alle spartlede overflader er grundet med mikrodispers. Forseglingen af alle overflader blev udført med Remmers PCB spærre EP 2K. PCB-spærren er en vandbaseret to-komponent epoxymaling, som er laboratorietestet til at kunne tilbageholde op til 94 % PCB samtidig med at den er diffusionsåben i forhold til vanddamp. PCB-spærren kræver særlig viden og instruktion i forhold til blanding, påføring og personlige værnemidler. PCB-spærren kan vælges i et begrænset antal farver og glans. I pilotlejlighederne er anvendt en standardfarve (hvid) og glans, svarende til databladet, Bilag C. PCB-spærren egner sig ikke som underlag for flere konventionelle malinger, herunder acrylmalinger. Dette er ikke undersøgt nærmere. Projekt nr

28 PCB-spærren er egnet som underlag for tapet. Model 3b omfatter følgende arbejder i kronologisk rækkefølge: 1. Spartling med reparationsspartel. 2. Fuldspartling af vægge og lofter. 3. Forsegling af alle vægge og lofter. 4. Slutrengøring efter PCB-arbejderne. 5. Kontrolmåling, se afsnit 4.0 Resultater. I skemaet nedenfor er vist udvalgte fotos af de vigtigste bygningsdele omfattet af saneringen. Punkt 1. Spartling med reparationsspartel Foto 31 og 32. På foto 31 ses typiske huller ved kabelføringer og delvist ødelagte fuger mellem gulv og vægge. På foto 32 ses hvordan disse huller og skader blev spartlet med konventionel reparationsspartel. Større skader og revner på vægge og lofter samt de ujævne betonfuger i gulvene blev ligeledes spartlet med reparationsspartel. Projekt nr

29 Punkt 2. Fuldspartling af vægge og lofter Foto 33. Alle vægge og lofter i lejlighed og på altan blev fuldspartlet med en finish klar til maling. Punkt 3. Forsegling af alle vægge og lofter Foto 34. Alle vægge, lofter og gulve i lejlighed og på altan blev forseglet med Remmers PCB spærre EP 2K. Forseglingsmalingen blev påført ad tre omgange over tre døgn Affald I forbindelse med pilotforsøgene er der produceret affald, som er bortskaffet efter Brøndby Kommunes anvisning. Mængderne er baseret på entreprenørens vejesedler og er her opgivet per lejlighed: Tabel 2: Affaldsmængder produceret ved pilotforsøg. Fraktion Beskrivelse Modtager Mængde/ lejlighed PCB-holdigt affald > 50 mg/kg (farligt affald) Fugemateriale, trægulve, køkkener, træ i facader, altandøre og vinduer, afstandslister i termoruder, vinyl på vægge i toiletter, isolering på rør, el-kabler, maling m.m. NORD kg. Asbestaffald Asbestholdige plader i facader samt asbestkontamineret isolering i facader. AV-Miljø 485 kg. Rent planglas til genbrug Glas fra termoruder. Ragn-Sells Danmark 150 kg. Projekt nr

30 4.0 RESULTATER 4.1 Beskrivelse af metode for udtagning af luftprøver I forbindelse med pilotprojektet blev der foretaget løbende målinger for PCB i indeluften. Luftprøverne blev taget for at følge og dokumentere PCB-niveauet igennem processen og resultaterne af de udførte saneringstiltag. Før igangsætning af pilotprojektet er PCB-koncentrationen målt i begge lejemål. I hvert lejemål blev målingen fortaget ved, at to prøver blev udtaget i henholdsvis køkken og i stue. Gennemsnittet af de to målinger bruges som den reelle måling for hver lejlighed. Målingerne blev gentaget løbende under og efter de udførte tiltag. Prøverne er udtaget som reproducerbare målinger ved standardiserede forhold, dvs. ventilation og temperatur som i normal daglig brug med prøvetagning i tidsrummet kl Eftermiddagen før prøvetagning blev lokalet luftet grundigt ud, så der ikke fandtes unaturligt høje koncentrationer grundet en ophobning af PCB i indeluften. Lokalet henstår efterfølgende i hvile i mindst 8 timer, for at luften kan indstille sig i sin naturlige ligevægt. Målingerne og hvileperiode er uden personer i lejemålene. I perioden fra opsætning til nedtagning af måleudstyret, er der vha. af dataloggere målt temperatur og luftfugtighed i umiddelbart nærhed af luftpumperne samt udendørs. Luftens indhold af PCB opsamles i et XAD II rør med forfilter. Prøverne er analyseret hos Eurofins Miljø A/S, som opfylder Golders kvalitetskrav til faste leverandører, der evalueres og opdateres årligt. Analyserapporter er vedlagt i Bilag D. PCB-indholdet i indeluft er temperaturafhængigt. For en nærmere analyse af de målte PCB-indhold foretages en temperaturkorrektion af resultaterne, med 21 C som referencetemperatur, for de resultater hvor der foretages en sammenligning. Ved målingerne efter hvert tiltag: Model 1, 2, 3a og 3b blev temperaturerne så vidt det var muligt stabiliseret omkring 21 C Ventilation og frisk luft under målingerne Boligerne ventileres gennem ventilationssug i køkken og bad, der er tilkoblet et centralt sug i konstant drift. Frisk luft tilføres når døre og vinduer åbnes og ellers igennem utætheder i facader, omkring vinduer og hoveddør. Generelt er der kraftigt undertryk i lejligheden, som kan mærkes ved at lejlighedernes hoveddøre ud til opgangen binder og sommetider piver pga. den høje trykforskel mellem lejlighed og opgang. I forbindelse med de første målinger blev døren mellem entre og stuen afdækket og tætnet med plast for udelukkende at måle i køkken og stue og minimere indtrængende luft fra trappeopgang. Entredør blev også tætnet med tape. Ventilationen benævnes i det følgende undertryk. Ved de sidste målinger, mærket **, er ventilationssug lukket med tape og der er opsat mekanisk indblæsning i facaden og i værelset, med henblik på at skabe et svagt overtryk. Under disse målinger var der åbent fra stue og køkken og ud til gang og værelse. Ventilationen benævnes i det følgende overtryk. For lejlighed model 3b, er der foretaget en afsluttende måling, hvor der er slukket for den mekaniske indblæsning, men med hullet i facade og vindue åbent. Ventilationssug var ligeledes åbent. Ventilationen benævnes i det følgende neutral. Projekt nr

31 4.2 Resultater af luftprøver Tabel 3 viser måleresultaterne og de temperaturkorrigerede måleværdier svarende til 21 C. Tabel 3: Udførte luftmålinger før, under og efter tiltag. Lejlighed Lejlighed Beskrivelse af måling Målt [ng PCB total /m 3 ] Gns. temp. [ C] Temperaturkorrigeret [ng PCB total /m 3, ved 21 C] Målt [ng PCB total /m 3 ] Gns. temp. [ C] Temperaturkorrigeret [ng PCB total /m 3, ved 21 C] Eksisterende forhold, før tiltag, måling ved undertryk Model 1 Stripning og fjernelse af fuger, måling ved undertryk Model 2 - Efter afrensning af maling, måling ved undertryk Model 3a - Efter udbagning 1. gang (14 dage), måling ved undertryk Model 3a - Efter udbagning 1. gang, måling ved overtryk Model 3a - Efter udbagning 2. gang (14 dage), måling ved undertryk Model 3b - Efter fuldspartling, måling ved undertryk Model 3b - Efter forsegling, måling ved undertryk Model 3b - Efter forsegling, måling ved overtryk Model 3b - Efter forsegling og nedvaskning af vægge, måling ved ligevægt , , , * 20,8 1019* , , , ** 22,9 2146** , , , ** 24,2 604** 875** 23,6 646** Tabellen indeholder PCB-koncentrationer fra luftmålinger og temperaturkorrigerede PCB-koncentrationer, som gennemsnit af målinger udført i køkken og stue. * Måling i køkken var ikke detekterbar, og vurderes at være en fejlmåling. Gennemsnitsmåling og temperaturkorrigeret værdi er derfor angivet som målingen foretaget i stuen.** Der er ikke opsat plast i døråbning mellem stue og gang. Ved disse målinger medtages intern luftcirkulation i lejemålet mellem gang, værelse, køkken, bad og stue. Projekt nr

32 Figur 3 og Figur 4 nedenfor viser PCB-koncentrationerne målt i de to lejligheder efter hvert saneringstiltag. Resultaterne er vist som temperaturkorrigerede målinger svarende til 21 C Luftmålinger - lejlighed Udbagning Eksisterende Model 1 - Model 2 - Model 3a - Model 3a - forhold, før efter efter efter efter tiltag, undertryk. stripning, afrensning udbagning 1. udbagning undertryk. af maling, gang, gang, undertryk. undertryk. overtryk. Model 3a - efter udbagning 2. gang, undertryk. ng PCB total /m Stue Køkken Gennemsnit Figur 3: Indeluftmålinger i Lejlighed for PCB med temperaturkorrektion Eksisterende forhold, før tiltag, undertryk. Luftmålinger - lejlighed Forsegling Model 1 - efter stripning, undertryk. Model 2 - efter afrensning af maling, undertryk. Model 3b - efter fuldspartling, undertryk. Model 3b - efter forsegling, undertryk. Model 3b - efter forsegling, overtryk. Model 3b - efter forsegling, "ligevægt". ng PCB total /m Stue Køkken Gennemsnit Figur 4: Indeluftmålinger i Lejlighed for PCB med temperaturkorrektion. I det efterfølgende beskrives udviklingen i PCB-koncentrationerne i de to lejligheder efter udførelse af forskellige tiltag, hhv. Model 1, 2 og 3a/3b. Resultaterne efter hvert tiltag, er angivet som de temperaturkorrigerede målinger, svarende til en referencetemperatur på 21 C, så alle målinger kan sammenlignes. Projekt nr

33 4.2.1 Måling efter stripning af lejligheder - Model 1 Måling af PCB-koncentrationen i indeluften i lejlighed efter stripning, viste med temperaturkorrektion et fald fra 3554 ng PCB/m 3 til 1019 ng PCB/m 3, svarende til en reduktion på 71 %. Måling efter stripning af lejlighed 6.2.2, viste ligeledes med temperaturkorrektion et fald fra 3380 ng PCB/m 3 til 1448 ng PCB/m 3, svarende til en reduktion på 57 % Måling efter afrensning af malinger - Model 2 Efter afrensning af vægmalinger i lejlighed 6.3.2, viste målinger et fald fra 1019 ng PCB/m 3 til 936 ng PCB/m 3, svarende til et yderligere fald på 2 %. Samlet er reduktionen af PCB i indeklimaet faldet med 73 %. Målinger efter afrensning af vægmalinger i lejlighed 6.2.2, gav en mindre stigning i PCB-indholdet i luften på 8 %. Men samlet set, har stripning og afrensning af vægmalinger vist et fald fra 3380 ng PCB/m 3 til 1715 ng PCB/m 3 svarende til en samlet reduktion på 49 % Måling efter udbagning - Model 3a Efter 14 dages udbagning måles niveauet til 1264 ng PCB/m 3, svarende til yderligere fald på 14 %. Samlet er der ved at fjerne malingen og efterfølgende udbagning opnået en reduktion på 63 %. Der blev forsøgt ændret på ventilationsforholdene ved at isætte mekanisk indblæsning i facaden i værelset. Samtidig blev den tildækkede døråbning mellem stue og gang fjernet, for at måle på luften fra hele lejligheden. Herefter blev der målt 2146 ng PCB/m 3 i gennemsnit, hvor målingen i køkkenet viste 2650 ng PCB/m 3 og i stuen 1642 ng PCB/m 3. En samtidig måling i trappeopgangen viste, at luften her havde et PCBindhold på 2541 ng PCB/m 3 (svarende til 3600 ng PCB/m 3 ved 24 C, uden temperaturkorrektion). Efter yderligere 14 dages udbagning viste målingerne, at niveauet var steget til 1433 ng PCB/m 3. I forhold til udgangsniveauet på 3380 ng PCB/m 3 ses en samlet reduktion på 57 % Måling efter forsegling med PCB-spærre - Model 3b For at PCB-forseglingen skulle kunne hæfte på underlaget, blev lejlighed fuldspartlet på alle overflader. Måling efter fuldspartling viste, at niveauet var faldet til 289 i gennemsnit. Her er målingen i stuen faldet fra 863 ng PCB/m 3 til 48 ng PCB/m 3, mens faldet i køkken er fra 1008 ng PCB/m 3 til 530 ng PCB/m 3. Den ene måling fra stuen på 48 ng PCB/m 3 vurderes at være fejlbehæftet, hvilket bekræftes af, at der senere efter påføring af PCB-spærrende maling måles indhold mellem 435 ng PCB/m 3 og 602 ng PCB/m 3. Derudover påvirkes målingerne af trykforhold, temperatur og analyseusikkerhed. Efter afrensning af maling og fuldspartling blev væggene påført en PCB-spærrende maling og PCB-indholdet i luften blev målt til 573 ng PCB/m 3 i gennemsnit for de to rum. I forhold til udgangsniveauet på 3554 ng PCB/m 3 er der sket en samlet reduktion på 84 %. Ligesom for Model 3a, blev der forsøgt ændret på ventilationsforholdene ved at isætte mekanisk indblæsning i facaden og i vindue i værelset og afblænde ventilationssugene. Dette gav et svagt overtryk i lejligheden. Samtidig blev den tildækkede døråbning mellem stue og gang fjernet, således at der blev målt i hele lejligheden. Der blev målt 604 ng PCB/m 3. Herefter blev der målt, hvor både ventilationssug og huller i facade og vindue var åbent. Målinger af flowet i ventilationssug var i samme størrelsesorden som ved flowet ind gennem huller i facade og vindue. Der var således tilnærmelsesvis tale om et neutralt luftskifte ( ligevægt). Det skal dog bemærkes, at i flowet gennem huller i facade og vindue varierede med vindstyrken udenfor. Ved denne situation blev der målt 646 ng PCB/m 3. Projekt nr

34 En samtidig måling på elevatorrepos viste, at luften her havde et PCB-indhold på 2541 ng PCB/m 3 temperaturkorrigeret. Dette er på niveau med koncentrationerne i lejligheder i Albjergparken generelt. PCB i luften på elevatorrepos er dels påvirket af PCB-holdige fuger omkring facadeparti mod svalegang, lejlighederne på etagen og en skorstenseffekt fra elevatorskaktene. Netop skorstenseffekten vil formentlig være svær at styre under en sanering af hele højhuset og vil kunne give anledning til rekontaminering fra én etage til andre etager. Dette skal tænkes ind i saneringen af højhusene i stor skala, se afsnit Vurdering af resultater Målinger før opstart af pilotprojektet og efter indvendig stripning (Model 1) og afrensning af maling (Model 2) viser, at der i de to identiske lejemål opnås en reduktion på 73 % i lejlighed og 49 % i lejlighed Der er således forskel mellem de to lejemål, som teknisk set burde være ens. Forskellen kan være et udtryk for at trykforholdene omkring den enkelte lejlighed og deraf følgende interne luftstrømme påvirker PCB-niveauet, ved at eksempelvis luft fra trappeopgangen eller skjulte forbindelser mellem lejligheder opblandes med indeluften i forskellig grad for de to lejemål. Målingerne efter afrensning af maling er ikke taget samme dag, hvorfor målingerne også kan være påvirket af forhold som forskel i udetemperatur, lufttryk og vind i og omkring bygningen, samt analyseusikkerheden. Effekten af 14 dages udbagning ved 50 C ses med faldet fra 1715 ng PCB/m 3 til 1264 ng PCB/m 3, svarende en reduktion på 26 %. Ved udbagning i yderligere 14 dage ses en lille stigning fra 1264 ng PCB/m 3 til 1433 ng PCB/m 3. Dette kan skyldes, at PCB fra de sekundære kilder, kanter og afslebne plamager på gulve, trækkes ud mod forseglingens afslutning og frigives til indeluften. Det er derfor vigtigt at udbage inden sekundære kilder forsegles. Den markante stigning i forbindelse med udbagningen med overtryk, vurderes at skyldes det forhold, at ventilatoren som blev anvendt til at skabe overtrykket, samtidigt skabte en væsentlig luftcirkulation i lejligheden. Den øgede luftcirkulation bidrog formentlig til en øget afgasning af PCB fra de indvendige overflader. Effekten af forsegling ses med faldet fra 936 til 573 ng PCB/m 3, svarende til en reduktion på 39 %. På baggrund af målingerne vurderes det, at både forsegling og udbagning er metoder, som kan bidrage til at nedbringe PCB-niveauet. Umiddelbart syntes forsegling at virke bedst, men ydre påvirkninger fra PCBforurenet luft i tilstødende områder vurderes at have påvirket målingerne, som gør det vanskeligt at se om der reelt er en forskel på de to metoder. At forseglingen fremstår mest effektiv kan skyldes, at forseglingen udover at begrænse afdampningen fra de tertiært kontaminerede overflader, også bidrager til at tætne lejligheden i forhold til indtrængende PCB-holdig luft fra tilgrænsende usanerede lejligheder og gang områder. Dette ses bl.a. ved, at selvom de to lejligheder havde udgangsniveauer i samme størrelsesorden (hhv og 3380 ng PCB/m 3 ) var niveauerne efter udførelse af Model 1 og 2 og før henholdsvis udbagning og forsegling, Model 3a og 3b, væsentligt forskellige (hhv. 936 og 1715 ng PCB/m 3 ). De meget forskellige måleresultater ved forsøg med at variere ventilationsforholdene viser, at luftstrømme fra forurenede områder af bygningen påvirker indeklimaet i lejlighederne og forstyrrer billedet af resultaterne, da det ikke er muligt helt at isolere prøvelejlighederne fra omgivelserne. Projekt nr

35 4.4 Øvrige resultater fra pilotprojektet Pilotforsøgene har givet mulighed for nærmere at undersøge to lejligheder med hensyn til forekomsterne af PCB og de forskellige bygningsdeles konstruktioner. Følgende kan konkluderes: Fugemasse med PCB er den primære kilde til forureningen med PCB. Fugemassen optræder to steder i bygningen. o Fugemasse anvendt omkring vinduesfacader, vinduer og altandøre. o Fugemassen findes også i stort omfang som klatter og udtværede plamager under gulvene fra opførelsen af bygningen. Det er usikkert om det er fuger eller klatter, der afgiver mest PCB til indeluften. Fugerne indeholder den største mængde fugemasse mens klatterne nok har den største overflade. Samtidige målinger af luftens indhold af PCB over og under gulv i forbindelse med et andet projekt viser, at koncentrationerne under gulve kan være 2-3 gange højere end over gulvet. Under pilotprojektet blev kun synlige klatter afrenset, men der er en risiko for at fugematerialet er spredt over mere af gulvene. Golder anbefaler derfor, at alle gulvoverflader slibes. Alle overflader i lejlighederne samt i elevatorreposer, elevatorskakte, brandtrapper og kældre er i væsentligt omfang tertiært kontaminerede med PCB. Hovedparten i koncentrationer, der overstiger grænsen for farligt affald på 50 mg PCB/kg. Elevatorskakte fungerer formentligt som en vigtig spredningsvej på grund af skorstenseffekten. Det skal derfor nøje tænkes ind i en plan for saneringen af et helt højhus, hvordan rekontaminering via elevatorskakte undgås. Åbne isoleringer i betonelementerne i form af mineraluld og flamingopap, hvor de fugede facader, vinduer og altandøre har siddet, har betydet at det kræver stor omhu for at opnå en effektiv forsegling af de sekundære PCB-kilder. I forbindelse med projekteringen af HP4 skal det sikres, at der bag de nye facader, altandøre og vinduer ikke indbygges kuldebroer pga. saneringsarbejderne. Ved termisk stripning bør de sekundære kilder i betonkanter og på gulve først forsegles efter den termiske stripning, da det mistænkes at PCB trækkes ud af materialerne under opvarmningen, hvor forseglingerne slutter. Den anvendte beton er af en meget uensartet kvalitet og der er mange udsparinger under malingerne. Fjernelse at malingerne (og tyndpuds) i overgangen mellem beton og udsparinger kræver en relativ grov behandling. Derved fremkommer der huller og skader efter afrensning af malinger. Dette medfører, at der vil være en del forberedende spartelarbejder inden der kan forsegles med PCB-spærre. Pilotforsøgene har delvist været dikteret af, at der skulle udføres kontrolmålinger efter hvert tiltag. Dette har medført, at flere arbejdsprocesser har været usammenhængende og dermed mere tidskrævende. Derudover har pilotforsøgene kun omfattet to lejligheder. Dette betyder, at etablering af byggeplads, stillads og andre foranstaltninger, har været relativt omkostningstunge. Omkostningerne ved entreprenørarbejderne i forbindelse med pilotforsøget kan derfor ikke overføres direkte til HP4, men det må forventes at saneringen kan optimeres og at omkostningerne per lejlighed til PCB-sanering efter tilsvarende metoder kan nedbringes væsentlig. Forekomsten af PCB i de fem højhuse med et indeklimaproblem med hensyn til PCB medfører, at gennemførelsen af HP4 og hertil knyttede arbejder med sikring af indeklimaet i bygninger, vil kræve genhusning af beboerne. Projekt nr

36 5.0 PERSPEKTIVERING FORSLAG TIL UDFØRELSE AF SANERING UNDER HP4 Det er tidligere nævnt, at resultaterne fra pilotforsøgene viser, at det vil kræve en gennemgribende sanering af højhusene for at nedbringe PCB i indeluften til et acceptabelt niveau. Resultaterne viser foreløbigt, at alle afværgetiltag som er testet under pilotforsøgene skal gennemføres under HP4. Erfaringerne fra pilotforsøgene viser også, at saneringerne kan optimeres. I det følgende gives nogle anbefalinger til, hvordan PCB-saneringen af et helt højhus kan gennemføres under forudsætning af at alle afværgetiltag gennemføres (Model 1, 2 og 3a/3b). Det anbefales, at saneringen udføres med start fra kælderen og op til øverste etage. Der vil i forbindelse med fjernelse af primære kilder og ved termisk stripning blive frigivet en stor mængde PCBholdige dampe, som hvis de ikke fanges af filtrene vil søge opad. Hvis saneringen startes oppefra, er der en risiko for at de øverste lejligheder rekontamineres via utætheder i bygningen og via elevatorskakte. Det anbefales, at hver saneringsmodel 1, 2 og 3a/3b udføres som en kontinuerlig proces på etageniveau. Med dette menes, at Model 1 udføres på en hel etage før Model 2 opstartes osv. Det anbefales, at de lette facader, som er kontamineret med PCB og som indeholder asbest, udtages hele og kranes til terræn, hvor de viderebehandles (udsortering af affald i affaldsfraktioner) i et miljøtelt i terræn. Det er uklart på nuværende tidspunkt om glasinddækninger på altaner ønskes bibeholdt. Det er derfor heller ikke klart om eksisterende facader mod altaner kan kranes til terræn og om nye facader kan kranes ind. Dette kan få stor betydning for hvordan PCB-arbejdsområder kan indrettes og hvor effektivt saneringsarbejderne kan udføres. Det anbefales desuden, at håndtering af affald fra den indvendige stripning sker via udvendigt stillads og hvor luftfiltre og andet nødvendigt materiel kan stå under saneringsarbejderne. Vinduespartier udtages og der monteres en isoleret interimsvæg på udvendig side af oprindelige fugers placering. Interimsvæggene bør placeres så de på intet tidspunkt sidder i vejen for de efterfølgende arbejder, herunder slibning af kontaktflader samt termisk stripning. Det anbefales, at termisk stripning udføres ved C. På grund af varmeudviklingen og arbejdsmiljøet skal der minimum være én etage mellem hvor der foregår termisk stripning og hvor der foregår øvrige arbejder. Dette skal medregnes i tidsplanen for gennemførelsen af HP4. Slibning af kontaktflader i forbindelse med facader, døre og vinduer samt klatter på gulve og fjernelse af malinger anbefales udført i én arbejdsgang med Stål re-jet eller tilsvarende. Nye el-føringer i vægge fræses eller el-kabler lægges i de eksisterende riller. Rillefræsning vil kræve, at der anvendes personlige værnemidler og om nødvendigt støvinddækninger. Lejlighederne spartles op med reparationsspartel og fuldspartling, herunder spartling af el-føringer i vægge. Dette kan udføres under malerentreprisen. Alle overflader forsegles med PCB-spærre. Dette kan udføres under malerentreprisen. PCB-arbejde er at betegne som farligt arbejde uanset koncentrationerne. Det betyder, at der skal laves vurderinger på påvirkninger i arbejdsmiljøet og det omgivende miljø, dampe og støv, for de enkelte arbejdsprocesser, jf. At-vejledning C Grænseværdier for stoffer og materialer, august 2007 samt PCB-vejledningen fra f.eks. Dansk Asbestforening. Projekt nr

37 I forbindelse med arbejde med PCB-holdige materialer, som kræver anvendelse af særlige personlige værnemidler, skal der regnes med ekstra tid til pauser i henhold til At-vejledning D.5.4 Åndedrætsværn, januar Dette skal indregnes i en kommende tidsplan for HP4. Golder foreslår, at bygningsarbejder som udvikler PCB-holdigt støv eller andet sundhedsskadeligt støv (kvartsstøv), så vidt muligt udføres under en miljøfase sammen med eller i forbindelse med PCBsaneringsarbejderne. Golder vurderer på baggrund af erfaringer fra lignende sager, at der kan opnås betydelige besparelser på støvbegrænsende foranstaltninger. Arbejde med PCB er komplekst og tidskrævende. Hvis PCB-saneringerne under HP4 ikke planlægges og beskrives nøje i forbindelse med et udbud, kan det resultere i betydelige ekstraomkostninger fra den kontraherende entreprenør. Projekt nr

38 6.0 TID Firmaet Tage Kørner A/S har udarbejdet en rammetidsplan for den samlede renovering af de fem højhuse med indeklimaproblemer, herunder PCB-saneringen [7]. Golder har med baggrund i erfaringerne fra pilotforsøgende og informationer fra entreprenøren bistået Tage Kørner A/S med overslag på tidsforbruget ved PCB-saneringen af ét højhus. Med baggrund i dette, har Tage Kørner A/S vurderet, at den fulde renovering af ét højhus vil tage 18 mdr. 7.0 ØKONOMI Golder udarbejder et groft overslag på økonomien ved gennemførelse af Model 1, 2 og 3a/3b på baggrund af anbefalingerne opstillet i afsnit 5.0. Dette overslag rapporteres i et selvstændigt økonominotat. Projekt nr

39 8.0 REFERENCELISTE [1] Resultatoversigter over PCB-målinger i indeluften d rev. 5, Golder Associates A/S. [2] PCB i indeluften efter forsegling i lejligheder, Tranumpark 1, 2660 Brøndby Strand d rev. 0, Golder Associates A/S. [3] Undersøgelse af PCB i materialer, Rheumpark, Albjergparken 2 og 6, 2660 Brøndby Strand d rev. 0, Golder Associates A/S og Eggersen Miljø og Sikkerhed ApS. [4] Undersøgelse af PCB i luft og materiale i Dyringparken, Hallingparken og Ulsøparken, Projektnotat 4 d rev. 0, Golder Associates A/S. [5] Samlerapport, PCB i indeluft og materialer, Tranumpark 1 og 7 og Ulsøpark 2 og 6, 2600 Brøndby Strand d rev. 2, Golder Associates A/S. [6] PCB Pilotforsøg, Brøndby Strand, Udbudsmateriale for Stripning og Miljøsanering i lejligheder d rev. 0, Golder Associates A/S. [7] Brøndby Strandparken, Rammetidsplan tolv højhuse d rev. 0, Tage Kørner A/S. Projekt nr

40 Rapport signaturside GOLDER ASSOCIATES A/S Martin Sparvath Projektleder Niels Trap Teknisk Direktør Registered in Denmark at Maglebjergvej 6, 1. sal, DK-2800 Kgs. Lyngby, Denmark. CVR Golder, Golder Associates and the GA globe design are trademarks of Golder Associates Corporation. Projekt nr

41 Golder Associates A/S Maglebjergvej 6, 1. DK 2800 Kgs. Lyngby Denmark T: