Energitjenesten's Energitjek

Transkript

1 Energitjenesten's Energitjek Ole Quistgaard Kammerrådensvej Dronningmølle Energitjekket er udført af: Energitjenesten Sjælland Energivejleder: Kirsten Sander 9. september 2013

2 Hvad er et Energitjek Overblik og idéer til husets energiforbedringer Du kan få gennemgået din bolig og familiens energiforbrug sammen med en energirådgiver fra Energitjenesten. Vi giver dig praktiske råd til hvordan netop din bolig kan forbedres energimæssigt, med udgangspunkt i husets alder, byggeteknik og varmesystem. Udover varme vejleder vi samtidig om elforbrug, vandbesparelser, indeklima og god komfort. Vi kommer hele vejen rundt og mener at miljøvenligt energiforbrug fint kan gå hånd i hånd med almindelige krav om at huset er behageligt at være i sommer og vinter. Inden vi kommer på besøg beder vi dig forberede dig. Ved besøget spørger vi til din boligs størrelse, hvor mange I er, de sidste par års forbrug til opvarmning, elektricitet og vand. Hvis I har interesse herfor, vil vi også gerne diskutere f.eks. transportvaner. Vi tænker i hele rum Et energitjek begynder oftest med at vi lige sætter os ned og ser forbrugstallene igennem og hører om særlige problemer og udfordringer. Derefter gennemgår vi sammen huset, rum for rum. På turen rundt undersøger vi klimaskærmens mange bygningsdele, vi ser på varmeanlægget og vi kobler tingene sammen, så når vi er på f.eks. badeværelset, kigger vi både på ventilation, gulvkomfort, varmeforsyning, sorte pletter på vindueskarmen, utæt cisterne og energieffektive alternativer til halogenbelysningen over spejlet. Et energitjek tager typisk 1½ time og vi opfordrer dig til selv at skrive notater ned undervejs. Derudover fremsender vi bagefter hovedpunkterne i en kort rapport og her får du også de relevante links og henvisninger, du skal bruge for konkret at komme videre i forløbet. Resultatet bliver at du er langt mere afklaret end før og har et overblik over i hvilken rækkefølge du skal sætte tingene i gang. Når du et par dage eller et halvt år senere får brug for at få uddybet noget, kan du altid ringe til vores telefonlinje og få yderligere vejledning. Energitjenestens telefon og mailvejledning er gratis. Energitjek, ikke et energimærke Vi foretager gennemgang af dit hjem. Har du et energimærke vil vi gerne se det ved vores besøg. Vi laver ikke energimærkning. Gennem den direkte dialog bliver du klædt på til at selv at forstå dit hus og derfra umiddelbart sætte forbedringerne i gang. Vi er vejledere, ikke projekterende. Hvis det er et byggeprojekt du søger rådgivning til - eller anden konkret byggeteknisk vejledning, så skal du henvende dig til en praktiserende ingeniør eller arkitekt i stedet. De energimæssige aspekter af om- og tilbygning, vil vi hellere end gerne give input til. Vi tilbyder: Overskuelighed til dit forbrug, forsyning, besparelsesmuligheder og miljøprofil. En dialog i dit hjem der hjælper dig med at forstå huset set ud fra et energisynspunkt. Vi udpeger de mest relevante indsatsområder til reduktion af forbruget. Vi leverer en kort skriftlig sammenfatning fra besøget. Efterfølgende kan du altid kontakte os igen for uddybning og yderligere spørgsmål. Termografering tilbydes efter aftale i perioden november til marts, og mod en merpris. Vi tilbyder ikke: Energimærkning, tæthedstest og egentlig bygningsprojektering. Men vi hjælper dig med at prioritere hvor du skal sætte ind. Indhold side Hvad er Energitjek 2 Konklusion 3 Forbrugsoversigt 4 Gennemgang af hus 5 Indsatsliste 7 Varmepriser 8 Økonomioversigt 9 Det med småt 10 2/9

3 Konklusioner Energitjek 2013 Vi har den 9/ udført et Energitjek på jeres bolig. Energitjekket er fortaget ved en grundig gennemgang af boligens el- og varmeforbrugende anlæg og udstyr samt husets klimaskærm. Husstandens vandforbrug er anslået. Energitjekket giver et samlet billede af husstandens klimapåvirkning. Den samlede CO₂ udledning fremgår af forbrugsoversigten på næste side. Vores opgørelse viser, at jeres husstand bruger i alt: kr. (77%) på varme, kr. (17%) på el, kr. (6%) på vand kr. kroner på energi og vand, heraf ca. Erfaringer viser, at alene interesse for forbruget kan føre til, at man reducerer spild, og kan spare 10-20%. Energitjekkets konklusioner Generel efterisolering af klimaskærmen inkl. vinduer. Nyt varmeanlæg, - udskiftning af gl. oliefyr til varmepumpeanlæg. Etablering af solceller. Opfølgning For konkrete spørgsmål til rapporten kan I kontakte Kirsten Sander, som har gennemført besøget. Se eller ring Med venlig hilsen Kirsten Sander tlf mail: sander@detgroennehus.dk 3/9

4 Forbrugsoversigt Oplysninger Navn: Ole Quistgaard Varme: liter Fyringsolie = Adresse: Kammerrådensvej 3 + 5,0 rm Kasserummeter (250 kg/m3) = Postnummer: 3120 Dronningmølle Bolig areal: 220 m2 (opvarmet) Grundareal: 1310 Varme i alt Byggeår: 1965 El: kwh pr. år kwh varme kwh varme kwh Husstand: 2 pers. Vand: 80 m3 pr år; svarende til 110 liter pr. person pr. dag Oversigt over forbrug Herunder ses en oversigt over husstandens energi- og ressourceforbrug. Den øverste del af figuren viser dit forbrug af varme, el og vand sammenlignet med normalforbrug og foreslåede mål. Den nederste del af figuren viser hvordan CO₂-udledning en er fordelt på de forskellige kategorier: Varme, el og vand. Oversigten er lavet på baggrund af de oplysninger om forbrug, som vi har modtaget i forbindelse med Energitjekket. Ved elvarme eller varmepumpe er husets direkte elforbrug til elvarme/varmepumpe angivet i øverste linje i skemaet. I beregningen af varme til højre i skemaet er en vurderet virkningsgrad for evt. varmepumpe indregnet. Det anbefales at følge forbruget, også over flere år. Forsyningsselskaberne leverer også forbrugsoversigter i forbindelse med årsopgørelser. Periode: Gennemsnitsår Varme El Vand Dit hus Normal Mål kwh/m 2 år kwh/ pers. år m 3 / pers. år Kilde normalforbrug el og varme: Kirsten Gram-Hanssen, Husholdningers elforbrug. SBI 2005:12. Normalforbrug vand: DANVA Måltal varme og vand på baggrund af Energitjenestens generelle anbefalinger. Måltal el: Center for Energibesparelser Fordeling af CO 2 udledning 0% 17% Varme Forbruget er beregnet som kilowatt-timer pr. m 2 boligareal. Forbruget er sammenholdt med et normalforbrug for en bolig og en husstand af samme størrelse, og med et mål efter Energitjenestens og rådgiverens vurdering. 83% Direkte CO₂-udledning udgør i alt: El 16,01 tons Vand Forbruget er udregnet pr. person, og sammenlignet med et normalforbrug for en bolig og en husstand af samme størrelse. Mål efter Energitjenestens og rådgiverens vurdering eller efter Center for Energibesparelsers mål på max kwh pr. person pr. år. Forbruget i m 3 pr. person pr. år er sammenlignet med dansk normalforbrug på 42 m 3 pr. person pr. år (= 116 liter pr. person pr. dag). Målet på 30 m 3 pr. person pr. år (= 80 liter pr. person pr. dag) er sat efter Energitjenestens og rådgiverens vurdering Kommentarer til forbrug Varme: Varmeforbruget er højt. Det skyldes bl.a. at virkningsgraden af varmeanlægget er dårlig. I denne opgørelse regnes med bruttoforbrug, dvs. inklusive det tab der er i varmeanlægget som ikke nyttiggøres som varme i huset. El: Anslåe. Elforbruget er højt. Det kan være svært at nå målet på kwh/person pr. år når man kun er få personer i husstanden. Pga. stor andel af kul i forsyningen udgør el en forholdsvis større andel af CO₂-udledningen end af kwh-forbruget. Vand: Vandforbruget er ikke opgivet, så her er indsat en gennemsnitsværdi. 4/9

5 Gennemgang af hus Baggrund: Huset er et sommerhus. Der er et gammelt oliefyr fra bygningens opførelse, den ønskes udskiftet med en billigere og mere effektiv opvarmningsform. Desuden er der pejs. Hus og varmeforbrug: Bygningen er fra 1965 med hulmur uden isolering. Der er muligvis noget isolering i væggene, da der ligger et tilbud fra 1979 om indblæsning af Varmonol, men det er uklar om det er udført. Der må udføres en boretest for at afklare det. Murene er i beton og ølandssten. Der er tag med ensidig hældning. Kælder under ca. 1/4 af bygningen, krybekælder under resten. Vinduer er ældre termoruder. Der er ringe isolering på loftet. Der foreslås ekstra 200 mm på loft, hvor det er muligt. Det optimale være vil være at fjerne eksisterende tagbelægning og udføre efterisolering oppefra. Desuden foreslås hulmursisolering ved indblæsning med granulat. Papirgranulat til indblæsning i hulmur er en meget anvendt løsning. Læs mere her: eller her Det er ikke muligt at foretage indvendig isolering uden at det går ud over de fine detaljer, der i huset med rundede hjørner. Ruder kan med fordel udskiftes til energiruder. Især i det høje vinduesparti mod vest vil det betyde meget for varmeregningen. Evt. udskiftning af indgangsdør. Varmeanlæg: Oliefyret er fra 1965 og er ikke hensigtsmæssig at optimere. Det foreslås at udskifte varmekilden med en mere fremtidssikker opvarmningsform. Det kan være en form for varmepumpe. Dvs. der kan være tale om jordvarme eller luft-vand varmepumpe. Det mest effektive og stabile vil nok være et jordvarmeanlæg. Det er mest hensigtsmæssigt at få foretaget de ønskede isoleringstiltag inden dimensionering af varmeanlæggets størrelse. Da huset er ret stort og udsat for vind (og derfor højere varmeforbrug), skal der nok regnes med et jordslangeareal på omkring m². Desuden skal der regnes på radiatorernes kapacitet. Er der radiatorareal nok til at dække opvarmningen i de enkelte rum. Desuden er det en god ide at opsætte en radiator i kælderen, der kan give lidt varme i rummet.. Husk at rørene skal isoleres med rørskåle af god kvalitet. God rørisolering er vigtig. Der sker stort varmespild fra uisolerede rør. Læs mere her: Varmeanlægget kan bestilles med fjernbetjening, så det kan kontrolleres og justeres hjemmefra. Jordvarme giver den bedste energieffektivitet i et hus med lavtemperaturvarmeafgiver som f.eks. gulvvarme eller store radiatorflader. Det bør ikke installeres i huse med et-strengsradiatoranlæg med høje fremløbstemperaturer. Radiatorarealet skal tjekkes. Vælg altid en varmepumpe fra Energistyrelsens produktliste se link under afsnittet Yderligere information. Sæsoneffektfaktoren, SCOP, på listens varmepumper er verificeret af et uafhængigt testinstitut. Tidligere har normeffektfaktoren været anvendt i stedet for SCOP. 5/9

6 Gennemgang af hus Varmepumpens normeffektfaktor (også kaldt normeffektivitet eller årsnyttevirkning) skal ifølge BR10 som minimum leve op til nedenstående krav: Væske-vandvarmepumpe til radiatorer For flere detaljer se vedhæftede faktaark. Pejsen forslås sløjfet og er erstattet med en ny effektiv brændeovn. El: Belysning, der findes i dag gode LED-pærer. Se faktaark fra Energitjenesten: 6/9

7 BEMÆRK Tilskud Note Indsatsliste Nr Indsats Komfort Besparelse Kategori kwh besparelse Handling 1 Isolering loft ekstra (areal anslået 45 m2). 45 x 30 kwh x x v Opgradering af vinduer (anslået areal 40 m2) 40 x 75 kwh x x v Hulmursisolering (anslået areal 120 m2) 120 x 20 kwh x v v Nyt varmeanlæg - jordvarme x v Anslået 5 Solceller - ca 30 m2 x e Samlet besparelse Kategori: v = varme; e = el Forbrug brutto Tab (a) Forbrug netto Mulig besparelse Besparelse i procent af nettoforbrug Mit varmeforbrug (kwh) % Mit elforbrug (kwh) % Ud over de nævnte indsatser, er der eksempelvis også besparelser at hente ved at sænke temperaturen. I har oplyst en indendørstemperatur på 21 grader Celcius. Ved at nedsætte bare 1 grad, kan man spare 5% på varmeregningen. (a) 1 Noter I kombinerede løsninger, f.eks. varmepumpe og brændeovn, vil opgørelsen her adskille sig fra forbrugsoversigten på side 4, fordi virkningsgraden indregnes for alle energikilder i denne opgørelse.ved besøget har vi anslået en virkningsgrad for varmeanlægget. Der må forventes et øget elforbrug for anvendelse af varmepumpen i kolde, lange vintre. Derfor foreslås der etablering af solceller i en størrelse, der kan dække det evt. ekstra forbrug. Kwh besparelser beregnet på grundlag af Energistyrelsens standardværdikatalog, med mindre andet er anført Økonomisk besparelse afhænger af prisen på de kwh der spares, og på de kwh der erstatter tidligere forbrug. Tilskud: I nogle tilfælde er det muligt at opnå tilskud, ved salg af den gennemførte kwh-besparelse. Spørg håndværker eller forsyningsselskab. Tilskuddets størrelse er typisk 0,25 kr/kwh. 7/9

8 Bilag: Varmepriser - eksempler På denne side kan man sammenligne omkostninger ved forskellige opvarmningsformer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke nødvendigvis "bare" kan udskifte f.eks. et oliefyr med en varmepumpe. Valg af varmeanlæg skal altid ses i sammenhæng med huset, isoleringsgrad, radiatorsystem m.m.. Priserne pr. år tager udgangspunkt i forbruget i dit hus. De angivne udgifter er kun for brændslet og indeholder ikke udgifter til vedligeholdelse og el til drift af tilbehør. Priserne i skemaet er vejledende, og inkl. moms. Ved nyinstallation skal anlæggets levetid, samt alle omkostninger til anskaffelse af opvarmningsanlæg, årlig vedligeholdelse, og andre driftsudgifter medregnes, se eksemplet nederst på siden. Hvis huset er registreret som elopvarmet i BBR, kan elprisen udover et forbrug på kwh/år fratrækkes 51,27 øre/kwh. Prissammenligningen regner med at husets status i BBR er/ændres til elopvarmet: Nej Husets årlige varmeforbrug kwh Varmeanlæggets virkningsgrad 69% Husets årlige varmebehov kwh Det nuværende forbrug - fra side 4: Forbrugsoversigt (bruttoforbrug) Energivejlederens vurdering af varmeanlæggets samlede effektivitet Husets behov for opvarmning (nettoforbrug) Anlæg Pris enhed Virkningsgrad Brændværdi Pris (kr/kwh) Udgift (kr/år) Værdi Standard Nuværende situation 0,69 1, Gammelt Oliefyr 12,05 kr/liter 0, , Nyt kondenserende oliefyr 12,05 kr/liter 0, , Bedste træpilleanlæg 2,30 kr/kg 0,82 4,9 0, Gennemsnitligt træpilleanlæg 2,30 kr/kg 0,75 4,9 0, Træbriketter 2,23 kr/kg 0,70 4,9 0, Træ i tårne 1,62 kr/kg 0,70 4,2 0, Fjernvarme 0,86 kr/kwh 1,00 1 0, Jordvarme 2,25 kr/kwh 3,2 1 0, VP Luft/vand 2,25 kr/kwh 2,8 1 0, Brændekedel 250 kg/m³ 0,92 kr/kg 0,70 4,2 0, Naturgas (nyt) 9,48 kr/m³ 1, , Naturgas (ældre) 9,48 kr/m³ 0, , Elvarme 2,25 Kr/kWh 1 1 2, x Forbrug Pris Udgift = Brændepriser rm kg/rm kg kr/kg pris Træbriketter, en palle 960 2, Træ i tårne, et tårn 2, , Brænde, 1 rummeter , Skift fra - Nuværende situation - til - Jordvarme Årlig udgift, kr Nuværende situation Jordvarme Til investering Eksemplet herover tager udgangspunkt i det nuværende varmeforbrug (brutto), der er opgivet for huset. I forbindelse med besøget har vi vurderet det nuværende varmeanlægs virkningsgrad. Ud fra disse to fås husets årlige varmebehov (netto). Forskellen i udgift mellem to opvarmningsformer er det, som driftsbesparelsen ved et eventuel nyt anlæg kan bidrage med til finansiering af nyt anlæg. Økonomi i ny løsning afhænger af, på hvilke vilkår man kan skaffe finansiering. Det er vigtigt i forbindelse med etablering af nyt varmeanlæg, at man både får den fuldstændige pris på installation og drift, og installatørens beregning af, at anlægget rent faktisk kan opvarme huset. OBS: Forbrug og udgifter er baseret på, at der ikke er sket nogle forbedringer på huset, dvs. forbruget FØR renovering. Så meget kan man ca. låne¹ Årlig besparelse Rente Løbetid, år Lånebeløb Typisk realkreditlån % 20 kr Typisk boliglån % 10 kr ¹Eksempler: Hvor stort beløb kan besparelsen finansiere? Kun til illustration, uden hensyn til stiftelsesomkostninger, gebyrer og bidrag. 8/9

9 Bilag: Det med småt Generelt Vurdering af besparelsesmuligheder er foretaget på grundlag af gennemgangen i huset, kombineret med standardværdier for energibesparende tiltag. De anførte besparelsesmuligheder er kun retningsvisende, og kan ikke bruges som beslutningsgrundlag for iværksættelse af renoveringprojekter. En præcis vurdering, herunder de økonomiske omkostninger, skal udføres af håndværker eller anden fagperson i forbindelse med udarbejdelse af projekt eller tilbud. Energirenovering skal altid udføres i henhold til bygningsreglementets krav og anden relevant lovgivning. Generelt henvises til Videnscenter for Energibesparelser i Bygninger og deres løsninger, Huset (klimaskærm) Besparelsespotentiale ved forbedringer af klimaskærm er beregnet på grundlag af værdier fra Energistyrelsens katalog over standardværdier (onlineversion). Varmeforbrug Varmeforbruget er opgjort på baggrund af oplysninger i forbindelse med gennemgangen. Varmeforbrug kan variere meget afhængig bl.a. af adfærd og forbrugsmønster. Varmeforbruget siger derfor noget og både husets og varmeanlæggets tilstand, samt om husets benyttelse. På grundlag af denne opgørelse kan disse forhold ikke adskilles. Elforbrug Beslutning om udskiftning af elektriske apparater bør ske under hensyntagen til de aktuelle apparats vedligeholdelsesstand, funktion og energiforbrug. Værdier der ligger til grund for besparelsespotentiale kommer fra Energistyrelsens katalog over standardværdier (2010 udgave). Besparelsespotentiale kan også være vurderet ud fra gennemgangen af huset. Eksempelvis ved at vurdere forbruget ved en nuværende løsning, f.eks. 10 halogen 30 Watts loftspot med en gennemsnitlig brugstid på 4 timer i døgnet, med en tilsvarende LED-løsning på 5 Watt. Tilskud I indsatslisten er med "x" markeret mulighed for tilskud. Denne tilskudsmulighed består i, at en faktisk gennemført besparelse kan sælges, enten til en håndværker eller til energiforsyning. Typisk kan tilskuddet udløse en rabat i forbindelse med installationen/renoveringen. VIGTIGT! Der kan være andre tilskudsmuligheder end denne. Eksempelvis er BoligJob-ordningen, også kaldet håndværkerfradraget, forlænget så den gælder 2013 og Økonomi De priser der er anvendt til opgørelse af husstandens udgifter i forbindelse med aktuelt forbrug, er senest opdateret den 27/ Priserne er baseret på Energitjenestens generelle informationer. For fjernvarme er der anvendt den gennemsnitlige pris på 0,86 kr/kwh inklusive fast afgift og moms. Der er tale om en ca. pris, baseret på opgivelser på fjernvarmeselskabets hjemmeside. Beregningen tager udgangspunkt i boligareal, nuværende forbrug, m²-afgift, målerleje og MWh-pris. For præcis beregning henvises til fjernvarmeselskabet. Elprisen på 2,25 kr/kwh er en ca. gennemsnitspris. Herfra skal trækkes 0,51 øre pr. kwh af forbrug over kwh, såfremt huset er registreret i BBR og hos elselskabet med el som hovedvarmekilde. Derudover er lokale og individuelle prisforhold er kun med i den udstrækning de er oplyst ved besøget. Energipriser I opgørelsen er anvendt følgende priser, senest opdateret 27/2-2013: Fyringsolie 12,05 kr/liter 0 Brænde, Kasserummeter 230 kr/rm, 250 kg/m3 Vandværksvand 64,37 kr/m3 9/9