Befolkning og valg. Udviklingen i Danmarks befolkning. Befolkning og valg

Transkript

1 Figur 1 Befolkningen 5,6 5,5 5,4 5,3 5,2 5,1 5,0 Mio. 1 4, og folk1 Udviklingen i Danmarks befolkning Befolkningens størrelse Siden starten af 1970'erne har der boet over fem millioner indbyggere i Danmark. Befolkningens størrelse har været langsomt, men støt stigende siden 1970 og var 1. januar 2011 på 5,6 mio. I begyndelsen af 1980'erne var befolkningstallet dog faldende på grund af meget lave fødselstal. Kvinderne er i overtal Selvom der hvert år bliver født flere drenge end piger, lever der flere kvinder end mænd i Danmark (50,4 pct. er kvinder). Det skyldes, at mændene dør tidligere end kvinderne. I alle aldre, med undtagelse af 29 og 35 årige, op til midten af 50 erne er der flest mænd, men herefter kommer kvinderne i flertal. I alderen år og er der fire gange så mange kvinder som mænd. Flere fødte end døde Befolkningens udvikling afhænger af fire typer hændelser: fødsler, dødsfald, indvandringer og udvandringer. De seneste års befolkningstilvækst er et resultat af dels en positiv naturlig tilvækst (fødte døde) og dels en positiv nettoindvandring (indvandrede udvandrede). En positiv nettoindvandring betyder flere indvandrede end udvandrede. Figur 2 Befolkningens udvikling 80 Tusinde personer Fødte Døde Indvandrede Udvandrede Vi bliver ældre og ældre Danmarks befolkning bliver ældre og ældre. Gennemsnitsalderen i Danmark var 40,3 år 1. januar For mænd var den 39,4 år, og for kvinder var den 41,3 år. Går man tilbage til 1980, var gennemsnitsalderen 3,5 år lavere (36,7 år i alt, 35,5 år for mænd og 38,0 år for kvinder). Statistisk Årbog

2 Stigningen i gennemsnitsalderen skyldes, at antallet af ældre over 80 år er vokset med 61 pct. i dette tidsrum, og at de største fødselsårgange fra midten af 1940'erne nu er kommet op i årene. Endvidere skyldes det, at de store årgange fra midten af 1960'erne også bliver ældre og erstattes af mindre årgange. Figur 3 Befolkningen fordelt efter alder. 1. januar 2011 Mænd Kvinder Ugift Gift / separeret Fraskilt Enkestand Tusinde personer 2 Forsørgerbyrden Den demografiske forsørgerbyrde Den demografiske forsørgerbyrde beregnes ved at tage udgangspunkt i aldersfordelingen. Forsørgerbyrden viser forholdet mellem antallet af personer uden for den erhvervsaktive alder og antallet af personer, som skal forsørge dem det vil sige dem, der er i den erhvervsaktive alder. Forsørgerbyrden vokser de kommende år Hvis den erhvervsaktive alder sættes til år, kan forsørgerbyrden i 2011 beregnes til 0,91. Det vil sige, at for hver 100 personer i den erhvervsaktive alder er der 91 personer, der skal forsørges. Hvis man tager udgangspunkt i befolkningsfremskrivningen fra 2010, vil forsørgerbyrden vokse til 0,95 i år 2020 og til 1,07 i år I 1970'erne var forsørgerbyrden højere end nu, i gennemsnit på 0,94. I slutningen af 1990'erne var den nede på 0,76. I årene fremover er der altså flere, der skal forsørges, da der bliver flere og flere ældre. 18 Statistisk Årbog 2011

3 3 Fødsler Hvor mange børn bliver der født? Antallet af levendefødte børn i Danmark har i de sidste ti år ligget på i gennemsnit om året. Det svarer til 176 om dagen. Antallet af fødte i en periode afhænger både af, hvor mange kvinder, der er i den fødedygtige alder, og hvor mange børn, kvinderne får. Den samlede fertilitet, det vil sige det gennemsnitlige antal levendefødte børn, kvinderne får, var i Danmark i 2010 på 1,88 børn. For at befolkningen skal reproducere sig selv, kræves med det nuværende dødelighedsniveau en fertilitet på 2,15. Igennem 1950'erne og det meste af 1960'erne lå fertiliteten over dette niveau. Fra sidst i 1960'erne faldt fertiliteten og nåede det laveste niveau i 1983 med 1,38. Derefter har fertiliteten været stigende. Høj fertilitet i Danmark i forhold til EU-gennemsnit Danmark er blandt de lande i EU, som har den højeste fertilitet. I 2008 havde Irland den højeste fertilitet (2,10), mens Slovakiet og Malta havde de laveste (1,30). Danmark lå på 1,90. Figur 4 Fertilitet i europæiske lande ,2 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Irland Island Frankrig Norge Sverige Storbritannien Danmark Finland Nederlandene Estland Luxembourg Cypern Schweiz Grækenland Kroatien Spanien Bulgarien Letland Tjekkiet Litauen Slovenien Makedonien Liechtenstein Østrig Portugal Ungarn Italien Tyskland Rumænien Polen Malta Slovakiet Mødrene bliver stadig ældre Kvinderne er med tiden blevet ældre og ældre, inden de får børn. I 2010 var gennemsnitsalderen for de fødende kvinder 30,6 år. Denne udvikling har været særlig kraftig siden 1970, da de fødende i gennemsnit kun var 26,7 år. Gennemsnitsalderen for kvinder, der føder deres første barn, var 29,0 år i Statistisk Årbog

4 4 Samlivsformer Vi gifter os senere Den måde, vi danskere danner familie på, har forandret sig i løbet af de sidste 30 år. Samlivsformerne har ændret sig, men ægteskabet er stadig den dominerende samlivsform, idet 77 pct. af alle par, der bor sammen, er gift. Andelen af gifte er imidlertid faldende, især for yngre personer. I 1980 var 66 pct. af de 30-årige gift og boede sammen med ægtefællen. I 2011 er andelen faldet til 34 pct. Sideløbende hermed er den gennemsnitlige alder ved første ægteskabsindgåelse steget for kvinder fra 24,8 år til 32,4 år og for mænd fra 27,5 år til 34,8 år i løbet af perioden I 2009 faldt disse gennemsnitsaldre en smule, og det ser ud til at der er en opbremsning i den uafbrudte stigning som har forløbet siden midten af 1960 erne. men lever alligevel i parforhold Når personerne bliver ældre, inden de gifter sig, betyder det ikke, at de venter med at danne par. Det betyder derimod, at det bliver mere almindeligt, at par lever sammen i nogen tid, inden de gifter sig. Det gør sig især gældende for de yngre. Figur 5 Voksne personers familietype Tusinde personer Ægteskab Enlige Andre partyper Figur 6 Vielser og skilsmisser Pr indbyggere Vielser Skilsmisser Mange lever ikke i parforhold Mere end en tredjedel, 36,0 pct., af alle de personer, der enten er over 25 år, eller som er år og ikke bor hos forældrene, lever som enlige, dvs. ikke i parforhold, og 54 pct. af dem er kvinder. Af de enlige bor 80 pct. af kvinderne og 95 pct. af mændene helt alene. Resten bor sammen med andre personer, som ofte er deres børn. Færre vielser og flere skilsmisser Danskernes ægteskabelige forhold er forandret væsentligt gennem de sidste 100 år. Antallet af skilsmisser var især højt i sidste del af 1900-tallet, og i samme periode blev færre viet. Lavpunktet for vielser blev nået i 1982 med vielser, hvorefter niveauet steg og har efter 1995 stabiliseret sig på ca vielser årligt. Fra 2009 faldt antallet af vielser markant og i 2010 blev par viet. Skilsmisseantallet steg gennem 1900-tallet og nåede i 1990 erne et årligt gennem- 20 Statistisk Årbog 2011

5 snit på , og i det følgende årti kom det op på knapt i årligt gennemsnit. Der kan være mange årsager til, at der er blevet flere skilsmisser. I tidens løb har der fx været en række politiske tiltag, der har gjort det nemmere at blive separeret og skilt. Ved de lovændringer, hvor separationsperioden er blevet sat ned, blev der alene af denne grund midlertidigt flere skilsmisser. Samtidig er den enkelte dansker blevet langt mere økonomisk uafhængig, og det har derfor ikke som tidligere været nødvendigt at gifte sig eller forblive i ægteskab for at få en nogenlunde god levestandard. Den økonomiske uafhængighed blev også hjulpet godt på vej af, at kvinderne for alvor kom på arbejdsmarkedet i 1970'erne. Flest skilsmisser efter 3-7 års ægteskab Halvdelen af alle skilsmisser sker inden for de første ti år af ægteskabet. Hyppigst sker skilsmissen efter 3-7 års ægteskab. Mens 18 pct. af ægteskaberne fra 1950 var blevet opløst ved skilsmisse inden 25 års ægteskab, var det tilfældet for 40 pct. af ægteskaberne fra Figur 7 Skilsmisser efter ægteskabets varighed Varighed (år) 5 Navne Jens og Anne er de mest udbredte fornavne I Danmark er de mest udbredte fornavne for mænd Jens og Peter. Det hed hhv og personer 1. januar 2011, hvilket svarer til hhv. 19,0 og 18,6 pr mænd. Anne og Kirsten lå med og personer nummer et og to på listen for kvinder, svarende til 17,2 og 16,7 pr kvinder. Flest danskere hedder Jensen, Nielsen og Hansen til efternavn og danskere hedder hhv. Jensen og Nielsen til efternavn. Lidt mindre udbredt er Hansen, som danskere har som efternavn. Tilsammen dækker disse navne en syvendedel af befolkningen. Derefter følger en række gammelkendte navne som Pedersen, Andersen, Christensen, Larsen og Sørensen. Disse dækker tilsammen 12 pct. af befolkningen. Mikkel og Freja er de mest populære fornavne til nyfødte I 2009 var Mikkel det mest populære navn til nyfødte drenge og blev givet til 22 ud af drenge. Også Lucas og William var populære med hver 22 ud af Statistisk Årbog

6 drenge. Hos pigerne fik 21 ud af nyfødte navnet Freja. Ida og Emma var nummer to og tre med hhv. 21 og 20 pr nyfødte piger. Navne til nyfødte skifter hurtigt i popularitet. Meget få forældre kaldte deres børn Mikkel fra 1985 til 1993, men derefter accelererede brugen af navnet frem til i dag, hvor det har stabiliseret sig. Brugen af Freja tog rigtig fart i midten af 1990'erne. Freja topper for første gang listen, mens Mikkel også indtog første pladsen tilbage i Dødelighed De fleste af os passerer de 75 år Antallet af døde i Danmark har i de senere år ligget på omkring personer om året. I 2010 var antallet på pct. af dødsfaldene finder sted i aldersgruppen over 60 år og 49 pct. i aldersgruppen over 80 år. Figur 8 Personer på 100 år Tusinde Mænd Kvinder bef5 og prog7a08 Flere er over 100 år Antallet af personer på 100 år og derover har været voksende de seneste år. 1. januar 2011 var der 900 personer (761 kvinder og 139 mænd) på 100 år og derover. I 1980 var der kun 158 personer (40 mænd og 118 kvinder) på 100 år eller ældre. Der er altså sket hen mod en seksdobling i løbet af 30 år. Mænd har en overdødelighed i forhold til kvinder I alle aldersgrupper er risikoen for at dø størst for mænd (undtagen i nogle få aldersklasser i barneårene, hvor meget få dør). De har altså en såkaldt overdødelighed i forhold til kvinder. Størst er overdødeligheden i aldersgruppen årige, hvor mændenes dødelighed er mellem 2-6 gange så stor som kvindernes. Et mål for befolkningens sundhed Middellevetiden er et af de mest almindelige mål for befolkningens sundhed. Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, personerne lever i, hvis man tager udgangspunkt i de seneste tal for dødshyppigheder i alle aldersklasser. De seneste middellevetider er beregnet til 77,1 år for mænd og 81,2 år for kvinder. Figur 9 Middellevetid i udvalgte lande Alder Mænd Kvinder Schweiz Island Sverige Norge Spanien Frankrig Danmark Finland Ungarn Letland Frankrig Spanien Schweiz Island Finland Sverige Norge Danmark Ungarn Letland Kilde: Eurostat 22 Statistisk Årbog 2011

7 Danskerne lever kortere end andre europæere Udviklingen i middellevetiden har i en årrække ikke været så gunstig i Danmark som i mange andre lande. Det er især hos kvinderne, at der har været en tendens til stagnerende middellevetid. Figur 10 Selvmord Antal personer Kvinder Mænd Danmark var i 1960'erne blandt de lande i verden, som havde de højeste middellevetider, men fik siden hen nogle af de laveste i Vesteuropa. I de seneste år er der igen god stigning i middellevetiderne. I løbet af de seneste ti år er middellevetiden for mænd øget med 2,6 år og for kvinder med 1,9 år. En fjerdedel af alle dødsfald skyldes kræftsygdomme Kræftsygdomme, hjertesygdomme og karsygdomme i hjernen er de tre største dødsårsager. 55 pct. af alle dødsfald skyldes en af disse sygdomme. Antallet af dødsfald som følge af hjertesygdomme er gået ned i de senere år, mens antallet af døde af kræftsygdomme viser den modsatte udvikling. Færre selvmord Antallet af selvmord har været nedadgående i mange år, og den seneste opgørelse viser 597 selvmord i 2008, hvilket svarer til 1,0 pct. af alle dødsfald. Selvmord forekommer mere end dobbelt så ofte blandt mænd som blandt kvinder. 7 Vandringer og flytninger Vandringer til og fra udlandet Der er flere personer, som indvandrer til Danmark, end der udvandrer. Indvandringen ligger dog på et forholdsvis lavt niveau sammenlignet med lande som Sverige og Tyskland. Indvandring opfattes normalt som indvandring af udenlandske statsborgere, men danskere kan også indvandre. I 2010 var 31 pct. af alle indvandrede danske statsborgere, som vender tilbage efter at have været i udlandet i kortere eller længere tid, eller som er født af danske forældre i udlandet. Figur 11 Ind- og udvandringer af danske og udenlandske statsborgere Tusinde personer Indvandringer Tusinde personer Udvandringer Danske statsborgere Danske statsborgere 20 Udenlandske statsborgere 10 Udenlandske statsborgere van222, van21a og van22a Statistisk Årbog

8 Danskerne udvandrer og genindvandrer Ser man på udvandringen fra Danmark i 2010, er 45 pct. danske statsborgere. Der er især tale om personer, der for en periode rejser til udlandet for at studere eller arbejde. De fleste optræder således på et senere tidspunkt som indvandrere. Flere indvandrer fra fjerne lande De udenlandske statsborgere, der tidligere indvandrede til Danmark, kom i stor udstrækning fra de andre nordiske lande, EU-landene eller USA og i en vis udstrækning fra Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien. I 1980'erne og 1990'erne kom en stor del af indvandrerne fortsat fra disse lande, men som noget nyt sås en stigende indvandring fra asiatiske lande som fx Iran, Irak og Afghanistan samt afrikanske lande som Somalia og Etiopien. Der var i stor udstrækning tale om flygtninge og deres familier, som havde fået opholdstilladelse i Danmark. Indvandrere og efterkommere 1. januar 2011 udgjorde indvandrere og efterkommere 10,1 pct. af den samlede befolkning ( personer) 7,7 pct. er indvandrere, og 2,3 pct. er efterkommere. 54 pct. af alle indvandrere og efterkommere har deres oprindelse i et europæisk land. I alt repræsenterer de 198 forskellige lande. Den største gruppe har baggrund i Tyrkiet, nemlig personer eller 10,7 pct. af alle indvandrere og efterkommere. Nummer to og tre på listen er Tyskland og Polen, der hver har omkring indvandrere og efterkommere i Danmark. Figur 12 Indvandrere og efterkommere efter oprindelsesland. 1. januar Tusinde personer Efterkommere Indvandrere Tyrkiet Tyskland Polen Irak Libanon Bosnien- Hercegovina Pakistan Somalia Jugoslavien (eks.) Norge Iran Sverige Vietnam Storbritannien Afghanistan Hver syvende person flyttede i 2010 I 2010 blev der registreret lidt mere end indenlandske flytninger. Hver syvende person flyttede i løbet af året. 34 pct. af de registrerede flytninger i 2010 gik over kommunegrænser. 24 Statistisk Årbog 2011

9 Microsoft Word 02.doc (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF. Stor forskel i befolkningstilvæksten i kommunerne De danske kommuner vil i de kommende årtier opleve forskellige udvikling i befolkningstilvækst. Kommuner i Østjylland, Vest- og Sydsjælland og på Fyn vil generelt opleve en fremgang i indbyggertallet, mens kommuner i Nordsjælland og det øvrige Jylland delvist vil opleve tilbagegang i befolkningstilvæksten. Befolkningsfremskrivningen er baseret på en beregning af fødsler, dødsfald, flytninger mellem kommuner og en række antagelser om den fremtidige udvikling. Man bør derfor tolke fremskrivningens resultater med forsigtighed. Figur 13 Befolkningsfremskrivning i kommunerne. Udvikling fra 2009 til 2030 Befolkningstilvækst 10 pct ,9 pct. 0-4,9 pct. -4,9 pct. - 0 pct. Under -5 pct. Kort & Matrikelstyrelsen 8 Valg Folketingsvalg Der offentliggøres statistik over en række forskellige valg: folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd (tidligere amtsråd), valg til EuropaParlamentet og menighedsrådsvalg. Derudover foretages opgørelser over folkeafstemninger. Valg til Folketinget afholdes senest fire år efter det foregående folketingsvalg. Den politiske situation kan give anledning til meget kortere mellemrum. Der vælges i alt 175 medlemmer i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland. Siden 1970 har der været udskrevet 15 valg til Folketinget. I 1970'erne var der fem folketingsvalg, et hvert andet år. I 1980'erne var der fire valg og i 1990'erne tre valg i 1990, 1994 og Det seneste folketingsvalg var i Statistisk Årbog

10 Opstillede og valgte partier Ved seneste folketingsvalg var der opstillet ni partier i Danmark, hvoraf de otte opnåede repræsentation i Folketinget. I 1987 opstillede 16 partier, men kun ni kom ind i Folketinget. Stemmeprocenten Stemmeprocenten ved de første fire folketingsvalg i 1970'erne var over 87 pct. Senere valg har vist mere svingende deltagelse med et minimum i 1990 på 82,8 pct. Ved det seneste folketingsvalg var der en stemmeprocent på 86,6. Stemmeprocenten ved de danske folketingsvalg ligger højere end ved de fleste europæiske landes valg til nationale parlamenter. Figur 14 Mandatfordelingen ved de to seneste folketingsvalg 60 Antal mandater Radikale Venstre Socialdemokraterne Konservative Folkeparti Socialistisk Folkeparti Dansk Folkeparti Venstre Ny Alliance Enhedslisten Tabel 52 Valg til Europa-Parlamentet Valg til Europa-Parlamentet bliver afholdt hvert femte år. Det seneste valg var i Danmark vælger 13 medlemmer til parlamentet. Stemmeprocenten ved europaparlamentsvalg er lavere end ved de nationale valg. Ved det seneste valg, der foregik samtidig med afstemning om ændring af tronfølgeloven, var stemmeprocenten 59,5. Ni partier opstillede, og seks af dem blev repræsenteret. Af de valgte 13 kandidater var 6 kvinder. Folkeafstemninger Der er siden 1920 afholdt 15 folkeafstemninger samt to vejledende folkeafstemninger. Tre af afstemningerne har vedrørt ændringer af grundloven (1920, 1939 og 1953), og fem har vedrørt valgretsalderen (1953, 1961, 1969, 1971 og 1978). Fire afstemninger og en vejledende afstemning har vedrørt Danmarks forhold til EF senere EU (1972, 1992, 1993, 1998 og 2000). Én afstemning i 1963 vedrørte erhvervelse af landbrug og naturfredning. En folkeafstemning i 2009 vedrørte tronfølgeloven. Stemmeprocenten ved folkeafstemningerne har svinget en del. Den højeste stemmeprocent (90,1) var i 1972 ved afstemningen om Danmarks tiltrædelse af EF. 26 Statistisk Årbog 2011

11 Tabel 7 Folketal i landsdele 1. januar Hovedstaden 1 Øerne (uden Hovedstaden) Jylland I alt Årlig tilvækst i pct. Befolkningstæthed pr. km , ,30 21, ,74 23, ,86 33, ,97 36, ,37 41, ,10 45, ,03 50, ,03 55, ,16 62, ,26 70, ,26 79, , ,96 82, ,83 89, ,14 99, ,71 106, ,77 114, ,21 118, ,11 119, ,31 123, ,26 125, ,30 125, ,36 126, ,53 127, ,65 127, ,42 128, ,47 129,4 Anm.: Folketallene efter omfatter det for Danmark ved Versaillestraktaten af 28. juni 1919 fastsatte område, mens tallene for de tidligere år gælder det for Danmark ved fredstraktaten af 30. oktober 1864 fastsatte område. 1 København, Frederiksberg og Gentofte Kommuner. Frederiksberg og Gentofte Kommuner er først medregnet til Hovedstaden fra henholdsvis 1860 og Ekskl. Sønderjylland. Nye tal forventes offentliggjort februar Tabel 8 Folketal i byer og landdistrikter 1. januar indbyggere Hele landet Hovedstadsområdet Byer i øvrigt med: Over indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere Landdistrikter Ikke-placerbar bopæl I 1999 blev 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. Nye tal forventes offentliggjort april Statistisk Årbog

12 Tabel 9 Folketal, fødte, døde, ind- og udvandrede - rettelse Beregnet folketal 1. juli Levendefødte Døde Tilflyttede fra udlandet Fraflyttede til udlandet Levendefødte Døde Døde u. 1 år i pct. af levendefødte tusinde pr. tusinde indbyggere pct. 1851/60 gns ,4 20,6 13,0 1861/70 gns ,7 19,9 13,1 1871/80 gns ,4 19,4 13,3 1881/90 gns ,9 18,5 13,4 1891/00 gns ,2 17,4 13,4 1901/10 gns ,6 14,2 11,4 1911/20 gns ,9 13,0 9,4 1921/30 gns ,8 11,2 8,2 1931/40 gns ,9 10,7 6,6 1941/50 gns ,0 9,7 4,3 1951/60 gns ,1 9,1 2,5 1961/70 gns ,6 9,8 1,8 1971/80 gns ,3 10,3 1,0 1981/90 gns ,9 11,3 0, ,5 11,6 0, ,1 11,8 0, ,0 12,1 0, ,4 11,7 0, ,3 12,1 0, ,9 11,6 0, ,8 11,3 0, ,5 11,0 0, ,4 11,1 0, ,6 10,9 0,5 1991/2000 gns ,9 11,5 0, ,2 10,9 0, ,9 10,9 0, ,0 10,7 0, ,0 10,3 0, ,9 10,1 0, ,0 10,2 0, ,8 10,2 0, ,8 9,9 0, ,4 9,9 0, ,5 9,8 0,3 1 For de enkelte år, se Statistisk Årbog 1922, der kan downloades online på 2 Folketal 1. juli. Nye tal forventes offentliggjort februar og hisb3

13 Tabel 10 Folketal fordelt efter køn og alder januar Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog

14 Tabel 11 Folketal i byer med over indbyggere Kommunekode Folketal 1. januar Kommunekode Folketal 1. januar Hele landet Løgten Hovedstadsområdet Maribo Øvrige byer 410 Middelfart Assens Munkebo Billund Nakskov Birkerød Nivå Bjerringbro Nordborg Bramming Nyborg Brande Nykøbing F Brønderslev Nykøbing M Dragør Nykøbing S Ebeltoft Næstved Esbjerg Nørresundby Farum Odder Fredensborg Odense Fredericia Randers Frederikshavn Ribe Frederikssund Ringe Frederiksværk Ringkøbing Faaborg Ringsted Galten Roskilde Gilleleje Ry Grenaa Rødekro Grindsted Rønne Haderslev Silkeborg Hadsten Skagen Hadsund Skanderborg Hammel Skive Haslev Skjern Hedehusene Skælskør Hedensted Slagelse Hellebæk Slangerup Helsinge Smørumnedre Helsingør Solrød Strand Herning Sorø Hillerød Struer Hinnerup Støvring Hirtshals Svendborg Hjørring Svenstrup Hobro Sæby Holbæk Sønderborg Holstebro Thisted Hornbæk-Dronningmølle Tune Hornslet Tønder Horsens Taastrup Humlebæk Vamdrup Hundested Varde Hørning Vejen Hørsholm Vejle Ikast Viborg Jyllinge Vojens Kalundborg Vordingborg Kerteminde Værløse Kolding Ølstykke-Stenløse Korsør Aabenraa Køge Aabybro Lemvig Aalborg Lillerød Aarhus Lystrup Aars Anm.: Kommunekoderne kan bruges til at finde den kommune, byerne ligger i. 1 Er fordelt på flere kommuner. Kommunekoden hvor flest bor er angivet. Nye tal forventes offentliggjort april Statistisk Årbog 2011

15 Tabel 12 (side 1 af 2) Folketal i de enkelte kommuner og regioner rettelse Kommune kode Folketal 1. januar Byområder 1 Befolkningstæthed 2 Kommune kode Folketal 1. januar Byområder 1 Befolkningstæthed 2 I alt ,4 Vest- og Sydsjælland ,1 320 Faxe ,1 Region Hovedstaden ,4 376 Guldborgsund ,6 316 Holbæk ,4 Byen København ,0 326 Kalundborg ,3 101 København ,9 360 Lolland ,3 147 Frederiksberg ,3 370 Næstved ,7 155 Dragør ,6 306 Odsherred ,8 185 Tårnby ,8 329 Ringsted ,6 330 Slagelse ,4 Københavns Omegn ,5 340 Sorø ,7 165 Albertslund ,3 336 Stevns ,4 151 Ballerup ,0 390 Vordingborg ,5 153 Brøndby ,0 157 Gentofte ,3 Region Syddanmark ,4 159 Gladsaxe ,5 161 Glostrup ,8 Fyn ,8 163 Herlev ,1 420 Assens ,4 167 Hvidovre ,4 430 Faaborg-Midtfyn ,9 169 Høje-Taastrup ,1 440 Kerteminde ,4 183 Ishøj ,8 482 Langeland ,2 173 Lyngby-Taarbæk ,6 410 Middelfart ,2 175 Rødovre ,5 480 Nordfyns ,2 187 Vallensbæk ,5 450 Nyborg ,1 461 Odense ,3 Nordsjælland ,1 479 Svendborg ,3 201 Allerød ,0 492 Ærø ,0 240 Egedal ,8 210 Fredensborg ,9 Sydjylland ,5 250 Frederikssund ,3 530 Billund ,4 190 Furesø ,0 561 Esbjerg ,8 270 Gribskov ,6 563 Fanø ,8 260 Halsnæs ,2 607 Fredericia ,3 217 Helsingør ,1 510 Haderslev ,8 219 Hillerød ,2 621 Kolding ,9 223 Hørsholm ,0 540 Sønderborg ,4 230 Rudersdal ,1 550 Tønder ,8 573 Varde ,6 Bornholm ,2 575 Vejen ,5 400 Bornholm ,1 630 Vejle ,3 411 Christiansø Aabenraa ,6 Region Sjælland ,6 Østsjælland ,6 253 Greve ,3 259 Køge ,3 350 Lejre ,0 265 Roskilde ,5 269 Solrød ,8 Anm.: Nogle sogne er delt på to kommuner. Arealet er tildelt den kommune, der har flest indbyggere. 1 Ved byområder forstås sammenhængende bebyggelser med mindst 200 indbyggere. Til byområder henregnes tillige hovedstadsområdet. 2 Ved befolkningstæthed forstås folketal pr. km 2. Nye tal forventes offentliggjort april og bef44

16 Tabel 12 (side 2 af 2) Folketal i de enkelte kommuner og regioner Kommune kode Folketal 1. januar Byområder 1 Befolkningstæthed 2 Kommune kode Folketal 1. januar Byområder 1 Befolkningstæthed 2 Region Midtjylland ,0 Region Nordjylland ,6 Østjylland ,8 Nordjylland ,6 710 Favrskov ,8 810 Brønderslev ,5 766 Hedensted ,4 813 Frederikshavn ,7 615 Horsens ,4 860 Hjørring ,8 707 Norddjurs ,7 849 Jammerbugt ,8 727 Odder ,7 825 Læsø ,5 730 Randers ,5 846 Mariagerfjord ,3 741 Samsø ,2 773 Morsø ,9 740 Silkeborg ,5 840 Rebild ,6 746 Skanderborg ,5 787 Thisted ,2 706 Syddjurs ,5 820 Vesthimmerlands ,2 751 Aarhus ,7 851 Aalborg ,2 Vestjylland ,6 657 Herning ,0 661 Holstebro ,1 756 Ikast-Brande ,3 665 Lemvig ,9 760 Ringkøbing-Skjern ,5 779 Skive ,2 671 Struer ,1 791 Viborg ,4 Tabel 13 Ændringer i regionernes folketal Folketal Levendefødte Døde Nettotilflytning fra indland Nettotilflytning fra udland Tilvækst 1 Folketal I alt Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Inkl. korrektioner som omfatter forsvundne og genfundne personer og desuden en afstemningspost. Nye tal forventes offentliggjort februar

17 Tabel 14 Udenlandske statsborgere fordelt efter statsborgerskab Mænd Kvinder I alt 1. januar 0-14 år år 65 år + I alt 0-14 år år 65 år + I alt 0-14 år år 65 år + I alt I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande EU-lande Heraf: Bulgarien Finland Frankrig Irland Italien Letland Litauen Nederlandene Polen Rumænien Spanien Storbritannien Sverige Tyskland Ungarn Øvrige Europa Heraf: Bosnien-Hercegovina Island Jugoslavien (eks.) Kosovo Makedonien Norge Rusland Schweiz Serbien og Montenegro Tyrkiet Ukraine Afrika Heraf: Marokko Somalia Nordamerika Heraf: Canada USA Syd- og Mellemamerika Heraf: Brasilien Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Kina Libanon Myanmar Nepal Pakistan Sri Lanka Thailand Vietnam Oceanien Heraf: Australien Statsløse og uoplyst Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog

18 Tabel 15 Indvandrere og efterkommere fordelt efter oprindelsesland Indvandrere Efterkommere I alt 1. januar Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande EU-lande Heraf: Bulgarien Finland Frankrig Italien Letland Litauen Nederlandene Polen Rumænien Spanien Storbritannien Sverige Tyskland Ungarn Øvrige Europa Heraf: Bosnien-Hercegovina Island Jugoslavien (eks.) Makedonien Norge Rusland Serbien og Montenegro Tyrkiet Ukraine Afrika Heraf: Egypten Ghana Marokko Somalia Nordamerika Heraf: Canada USA Syd- og Mellemamerika Heraf: Brasilien Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Jordan Kina Libanon Pakistan Sri Lanka Syrien Thailand Vietnam Oceanien Statsløse og uoplyst Anm.: De fleste udenlandske statsborgere er medregnet i det samlede antal indvandrere og efterkommere. Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog 2011

19 Tabel 16 Befolkningsregnskab for udenlandske statsborgere i Danmark Antal Levendefødte Døde Indvandring Udvandring Naturalisationer Nettotilvækst Korrektioner Antal I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande EU-lande Heraf: Bulgarien Finland Frankrig Irland Italien Letland Litauen Nederlandene Polen Rumænien Spanien Storbritannien Sverige Tyskland Ungarn Øvrige Europa Heraf: Bosnien-Hercegovina Island Jugoslavien (eks.) Kosovo Makedonien Norge Rusland Schweiz Serbien og Montenegro Tyrkiet Ukraine Afrika Heraf: Marokko Somalia Nordamerika Heraf: Canada USA Syd- og Mellemamerika Heraf: Brasilien Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Kina Libanon Myanmar Nepal Pakistan Sri Lanka Thailand Vietnam Oceanien Heraf: Australien Statsløse og uoplyst Nye tal forventes offentliggjort februar van1aar, van2aar og dkstat Statistisk Årbog

20 Tabel 17 Personer der har skiftet til dansk statsborgerskab Mænd Kvinder I alt I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande EU-lande Heraf: Nederlandene Polen Rumænien Storbritannien Sverige Tyskland Øvrige Europa Heraf: Bosnien-Hercegovina Hviderusland Island Jugoslavien (eks.) Kosovo Makedonien Norge Rusland Serbien og Montenegro Tyrkiet Ukraine Afrika Heraf: Burundi Etiopien Marokko Nigeria Rwanda Somalia Nordamerika Syd- og Mellemamerika Heraf: Brasilien Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Kina Pakistan Sri Lanka Sydkorea Thailand Vietnam Oceanien Statsløse og uoplyst Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog 2011

21 Tabel 18 Gennemsnitsaldre i befolkningen Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt alder i år Alle 38,0 40,4 39,2 39,4 41,3 40,3 Ugift, 18 år + 33,1 32,4 32,8 34,5 33,3 34,0 Gift / separeret 52,6 49,9 51,2 54,8 52,3 53,5 Enke / enkemand 74,2 75,4 75,1 75,4 76,8 76,5 Fraskilt 53,0 53,5 53,3 55,4 55,8 55,6 Registreret partnerskab 45,7 43,0 44,6 48,9 44,5 46,7 Længstlevende af to partnere 54,2 57,7 54,8 61,2 63,0 61,6 Ophævet partnerskab 40,8 40,9 40,8 46,7 44,4 45,5 Personer med dansk oprindelse 38,5 41,0 39,7 40,0 42,1 41,0 Indvandrere 37,6 39,2 38,4 39,8 40,4 40,1 Efterkommere 11,7 11,8 11,8 14,6 14,6 14,6 Nye tal forventes offentliggjort februar Tabel 19 Fertilitets- og reproduktionstal Antal levendefødte pr. tusinde kvinder Summarisk fertilitetskvotient 11,2 10,5 12,3 13,3 12,6 11,9 11,4 Generel fertilitetskvotient 46,8 42,2 48,5 53,8 53,5 52,0 50,5 Samlet fertilitet Bruttoreproduktion Nettoreproduktion Anm.: Fertilitet omhandler fødsler af levendefødte børn. Nye tal forventes offentliggjort februar og fod3 Tabel 20 Gennemsnitsalder for fødende kvinder Gennemsnitsalder for førstegangsfødende kvinder 23,1 23,7 24,6 26,4 28,1 28, Gennemsnitsalder for alle fødende kvinder 27,0 26,7 26,8 28,5 29,7 30,2 30,5 30,6 Nye tal forventes offentliggjort februar Tabel 21 Aldersbetingede fertilitetskvotienter pr. tusinde kvinder år 16,8 9,1 9,1 8,3 7,8 5,8 5, år 101,7 76,7 71,4 61,6 51,7 43,4 43, år 117,9 118,1 134,8 139,1 128,3 125,2 122, år 54,6 64,1 86,9 108,5 116,7 127,1 134, år 15,7 18,4 27,3 38,5 43,0 50,5 58, år 2,4 2,8 3,9 5,3 6,7 8,1 10, år 0,1 0,1 0,1 0,2 0,2 0,3 0,5 Anm.: Fertilitet omhandler fødsler af levendefødte børn. Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog