Portfolio. Af Channie Hansen

Transkript

1 Portfolio Af Channie Hansen

2 01 Typografi og Ombrydning 02 Grafisk design 03 Grafisk produktion og Workflow 04 Grafik og Billedbehandling

3 Typografi og Ombrydning

4 Typografi og Ombrydning Der er i Københavns Kommune indgået en ny partnerskabsaftale mellem Byggeri København og Københavns ejendomme. Da aftalen var på plads, var det min opgave at sætte den op, og levere til begge parter. Jeg startede med at sætte mit dokument op ved blandt andet, at definere hvor meget margin jeg ville have i siderne, top og bund. Så lavede jeg mine master pages, så elementer som går igennem på alle siderne, er fastgjort fra starten af. Denne indeholder navn på dokumentet, årstal samt sidetal. Derefter lavede jeg mine paragraph styles, til både min brødtekst, mellemrubrikker mm. så teksten er klar til at blive sat op.jeg tjekkede også at teksten bliver skrevet i optical, så fonten ser ud som den er tegnet. Fontene som er brugt er Gill Sans og Garamond, fra Københavns Kommunes designmanual. For at være sikker på, at teksten står rigtigt hele dokumentet igennem, har jeg bedt min tekst om at holde sig til baseline grid. Teksten er opsat med alignment, left justify, så teksten holder fast for- og bagkant. Spalterne har jeg valgt at lave smallere og placere dem til højre i dokumentet. Dette valg har jeg taget for at det ikke skulle blive for teksttungt. Mellem spalterne har jeg lavet en afstand på 6 mm. Mellemrubrikkerne har jeg været inde og lave en udregning på, så jeg ved præcis hvor meget luft der skal være før og efter. Der er lavet en udregning både på mellemrubrikker med en enkelt linje og en over to linjer. Disse mellemrubrikker har derfor hver deres paragraph style. I brødteksten er der steder hvor den er sat op med bullets, hvilket også er defineret i sin egen paragraph style. Jeg har lavet en character style til mine bullets, så de ser ud præcis som jeg vil have dem. I mine paragraph styles sætter jeg sproget på dansk, så den deler ordene gramatisk rigtigt og definerer hvor mange bogstaver ordet skal være på før den må dele, samt hvor mange bogstaver der skal være før og efter delingen.

5 3 1 Her går jeg ind og definere bla. hvor meget margin jeg vil have i min dokument. 2 I min master page indsætter jeg de ting som jeg gerne vil have går igennem på alle siderne. 4

6 6 5 Sådan ser dokumentet ud, når Baseline Grid er slået til 7

7 9 Afstanden mellem spalterne 8 Mellemrubrikkerne har jeg været inde og lave en beregning på, så jeg ved præcis hvor meget luft der skal være før og efter. (x x (z+1)) - (y x z) 3 X = Brødtekstens skydning Y = Mellemrubriks skydning Z = Linjer i mellemrubrik I Space before og Space after, skriver jeg den luft jeg har regnet mig frem til. 10

8 Grafisk design

9 Grafisk design Sex og Samfund har i samarbejde med Københavns Kommune lavet en kampagne om mobning på de sociale medier. Jeg skulle, sammen med kommunikationskonsulenten fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Sex og Samfund, lave denne kampagne. Der skulle laves både Abribus til rundt i København og Gocard til uddeling på skoler. Billederne til kampagnen blev taget og redigeret af en fotograf. Vi valgte pigen med det mørke hår, da der var mere kontrast i billedet med hendes hårfarve og lidt mørke hud, og den lyse baggrund. Derudover mente vi hendes øjne fangede rigtig godt samt at det triste ansigtsudtryk kom bedst frem hos hende. Da det var valgt gik jeg i gang med at lave forskellige layouts, så der var noget at vælge imellem for kunden. Jeg arbejdede meget med niveau forskelle og kontratser, både i form af farver, font størrelse og vægt. Dette er med til at skabe en spænding i materialet, samt det giver mulighed for at føre øjet hen til det man gerne vil have der skal ses først. Den gule frave der er brugt er farven fra Sex og Samfunds logo. Den er både brugt til at give kontrasten, men også for at fange øjet og lede det i læseretning fra øverste venstre hjørne og ned til nederste højre hjørne, hvor logoet med samme farve sidder. Bagpå Gocardet er det opstillet som postkort, dog uden linjer til at skrive modtageradresse. Dette er et bevidst valg som er taget, da dette Gocard ikke er ment som et der skal sendes, men et som skal deles ud på skoler, med et seriøst/alvorligt budskab. Da alt dette var på plads, var det bare at gøre både abribus og Gocard klar til tryk.

10 Forside skitser

11 Skitser

12 Det færdige resultat

13 Abribus ved Nørreport Station

14 Grafisk produktion og Workflow

15 Grafisk produktion og Workflow Når filen er klar og kunden har godkendt det, skal den gøres klar til at sendes til tryk. Dokumentet er fra starten af lavet med en bleed på 3 mm., som skal være der til beskæring hvis tryk-maskinen på trykkeriet, trykker lidt skævt. Ved at have en bleed på 3 mm., undgår man derfor at der kommer en hvid kant på det tryke materiale. Herefter er jeg klar til at gemme min fil i de rigtige indstillinger. Jeg Exporterer filen og sætter Preset på Press Quality. Så tjekker jeg at alle billederne er på 300 ppi/ dpi, hvilket er meget vigtigt for kvaliteten når det skal trykkes. Derefter sætter jeg marks og bleed til, så det kan ses på den trykklare pdf. Dette gør at trykkeriet ved hvor der skal skæres og som tidligere nævnt, at der ikke kommer hvide kanter på det trykte materiale. Jeg har også valgt at sætte Coloue Bars til, så trykkeriet kan se de farver jeg har brugt. Til sidst vælger jeg en farveprofil. Jeg har fået oplyst farveprofilen af trykkeriet, da det kan variere hvilken de bruger. I dette tilfælde bruger trykkeriet Fogra39, hvilket jeg så sætter mit dokument til.

16 1 Bleed kanten ses ved at billedet fortsætter ud over dokumentkanten. 3 2

17 4 6 5

18 Mine forældre ved det ikke Ida truer med at dele et nøgenbillede af mig... Mine forældre ved det ikke Ved du, hvad dit barn oplever på Instagram eller Snapchat? Hjælp dit barn med at trives og med at være en god kammerat også på sociale medier. Tal om, hvordan dit barn beskytter sit privatliv, hvilke billeder dit barn har lyst til at dele, og hvordan dit barn skriver med andre. freecard.dk free advertising postcard - alle rights reserved not for sale # 5414 Tal med dit barn om livet på sociale medier! Se mere på Sex & Samfund og Københavns Kommune samarbejder for at styrke børn og unges sundhed og trivsel også på sociale medier sexogsamfund_gocardsa5_forside_01.indd 2 29/01/ Sådan ser den printklare PDF ud, efter jeg har tilføjet diverse indstillinger. sexogsamfund_gocardsa5_forside_01.indd 1 29/01/

19 Grafik og Billedbehandling

20 Grafik og Billedbehandling Hvert kvartal sender Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, magasinet Indblik ud. Det sætter vi op her i KK Design, og jeg har hjulpet med billedbehandlingen til forsiden samt en artikel inde i bladet. Min opgave bestod i, at fritlægge billederne, så de kunne bruges på disse sider. Billederne er blevet taget af en fotograf, og det er ligeledes ham som har redigeret dem, så det var ikke en del af min opgave. Jeg tog de redigerede billeder fra fotografen, og valgte værktøjet Quick Selection Tool. Med dette værktøj tegnede jeg rundt i kanten på personen. Det er vigtigt at når den står på Quick Selection Tool+, at man ikke tegner stregen ud fra det man skal bruge, da dette kan ødelægge hvordan værktøjet finder stregen igen. Herefter trykker jeg på Refine Edge. I View vælger jeg Overlay, så jeg kan se det billede jeg skal fritlægge, og kan se hvor kanterne jeg skal tegne frem, ligger. Derefter gemmer jeg det fritlagte som New Layer with Layer Mask, så jeg har det i et lag for sig selv, og kan se det i forhold til det oprindelige billede. Til sidst sletter jeg laget med det oprindelige billede, så der kun er det fritlagte lag tilbage. Så er billedet fritlagt og klar til at blive sat ind i magasinet. Denne proces gentager jeg med de andre billeder som ligeledes skal fritlægges og med i artiklen.

21 1 2 3

22 5 4 6

23 indblik tag bladet med hjem Marts 2016 tema Brevkassen: UNIFORMER SKABER DISTANCE ENSO h va d k MHED an du g øre? arbejdstøj på hjertestarter eller ej? Mød to plejehjem, der har valgt forskelligt HJÆLP, HUN BLØDER IHJEL! LONE OG RIKKE REDDEDE ET LIV CATWALKEN Så er der nyt fra catwalken, men det er ikke tøj fra Dior og Stella McCartney, vi præsenterer, men din nye arbejdsbeklædning. Her er både skjorter, busseronner og veste. Tøjet kan sammensættes på flere måder, og tilsæt så fx en fleece eller sjælevarmer, når vejret er koldere. Vi har ladet seks modeller prøve tøjet, før det kommer på gaden og spurgt, hvad de synes om det. FAKTA: Under angreb Nyt arbejdstøj på catwalken SIDDER LOMMERNE, SOM DE SKAL? IT-TRUSLEN MOD DIN ARBEJDSPLADS KOMMER IKKE KUN UDEFRA Ansatte i plejecentrene, Den Kommunale Sygepleje og Omsorgstandplejen samt servicepersonale skal fremover bruge arbejdstøj. For hjemmeplejen, sundhedshusene og træningscentrene er det frivilligt, om man vil benytte arbejdsbeklædning. Repræsentanter fra hjemmeplejen, sygeplejen, rengøringen på plejehjem og produktionskøkkenerne har været med til at sikre, at tøjet har den rette kvalitet og funktion. Det er de enkelte arbejdspladser der bestemmer, hvilket tøj de vil have. 6 Indblik Det færdige resultat AF LENE LØVSCHALL FOTO: METTE FRANDSEN Susan Larsen Serviceassistent. Centralforvaltningen - Vi har nogle ældre uniformer, så jeg venter bare på, at vi får nogle nye. Det bliver dejligt. Jeg har det bedst i uniform. Hvis jeg fx skal flytte noget tungt og beskidt, så er det rart at have en uniform på. Jeg kan godt lide kitlen, som du kan se på forsiden, fordi den har kinakrave. Stoffet er behageligt og bliver nok mere blødt efter vask. Jeg bryder mig ikke om, hvis der er for meget rundt om halsen, det bliver for varmt. Jeg kan også godt lide, at den har knapper. Det gør den nemmere at få på. Jeg er ikke så vild med den rødlige busseronne. Det er besværligt, at den skal over hovedet, når man skal tage den på. Hvis man tager et par kilo på, så kan man også godt komme i bekneb. Der er det bedre med en kittel, som kan lukkes op.

24 Den er nem at få over hovedet Janette Kelly Sosu-hjælper, Kastanjehuset - Jeg har aldrig nogensinde haft arbejdsbeklædning. Jeg synes, det er en god ide, så man ikke tager bakterier med hjem til sine små børn eller bakterier med på plejecentret. Men jeg vil savne beklædningsgodtgørelsen. Vesten har lommer, som sidder de rigtige steder. Stoffet er dejligt tyndt og let, så man ikke får det for varmt om sommeren. Bukserne kan knappes op som shorts, det er praktisk en varm sommerdag, da vi jo ikke kan lave gennemtræk på plejecentret. Farverne er fine. Det er nemlig upraktisk med hvidt tøj. Oskar Ingvarsson Sygeplejerske, Hjemmeplejen IBØ - Jeg har taget en kittel uden knapper på. Den er nem at få over hovedet, og så er jeg fri for alle de knapper. Indenunder har jeg en T-shirt. Det betyder noget at have uniform, når man kommer ind i borgerens hjem. Der ligger en form for autoritet i uniformen. Man kan flere ting, når man er i uniform. Borgerne er også trygge ved, at de kan se, at der kommer en sundhedsmedarbejder. Jeg oplever også, at det er nemmere at gå på apoteket og købe medicin til borgerne. Man bliver kaldt direkte op til disken udenom køen, hvis man har kittel på. Birgit Vognstrup Sygehjælper, Kastanjehuset - Jeg har gået med uniform, siden jeg begyndte i jobbet for 19 år siden. Det er rart at kunne skifte, når man går hjem, der er en del smuds og bakterier hos de ældre. Jeg kan ikke undvære mine lommer. De er vigtige. Jeg har både telefon, nøgler til medicinskabe og små sedler i mine lommer. Jeg synes dog, busseronnerne bliver for institutionsprægede. En T-shirt og en åben kittel er mere hjemlig. Jan Pedersen Sygehjælper, Kastanjehuset - Jeg kan godt lide, at det ikke er pangfarver på arbejdsbeklædningen der mangler bare lidt tekst. Det overrasker mig faktisk, at tøjet er så pænt. Der har jo været rygter om arbejdsbeklædning i lang tid. Jeg håbede, det ikke blev til noget. Jeg synes, det er rart, hvis vi er lidt forskellige. Det er ensformigt, at vi ligner hinanden - forskellighed er dejligt. Der står ting og sager på mine T-shirts, som beboerne og jeg så snakker om, fx en tekst om Bulgarien. Indblik 7