SPILDEVANDSPLAN

Transkript

1 SPILDEVANDSPLAN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Om denne plan 7 2 Indledning 8 3 Sammendrag Kloakanlæg Kloakfornyelse Etablering af nye kloakoplande Etablering af nye ejendomme i eksisterende oplande Separering af fælleskloak Kloakering af sommerhusområder Renseanlæg Planlægning Regnbetingede udløb Vandmiljø Tiltag i planperioden Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Tiltag i planperioden Samlet økonomi 12 4 Planlægningsgrundlaget Lovgrundlag Kommuneplan Vandforsyningsforhold Miljøvurdering Konklusion 15 5 Målsætninger for Skive Vand A/S 17 6 Recipienter - Vandmiljø Søer Vandløb Badevand Vandrammedirektivet (Miljømålsloven) Kildetyper Belastning fra renseanlæg og regnbetingede udløb Renseanlæg i status og i plan Renseanlæg i status og i plan - hovedrecipienter Regnbetingede udløb i status og i plan - hovedrecipienter Renseanlæg og regnbetingede udløb i status og i plan - hovedrecipienter 28 2/99

3 6.7 Klimaforandringer 28 7 Kloakfornyelse Servicemål for kloakfornyelse Kloakkens omfang og alder Strategi for kloakfornyelsesplanlægning 31 8 Spildevandsanlæg Generelt Definitioner Beregningsgrundlag Regnbetingede udledninger Udledning af renset spildevand Slambehandling Tømningsordning Renseanlæg status og plan Skive Renseanlæg Hald Renseanlæg Harre-Vejle Renseanlæg Hejlskov Renseanlæg Rødding Renseanlæg Selde Renseanlæg Fur Renseanlæg Kloakerede oplande status og plan Skive Bajlum Balling Branden Breum Brodal Brøndum Bysted Bøstrup Debel Dommerby, Højslev Stationsby og Nr. Søby Durup Tøndering Eskov Glyngøre Grønning Gyldendal-Hostrup Hald Harre Hedelund Pinen Hejlskov Hem Hindborg 53 3/99

4 Hjerk Hvidbjerg Højslev Kirkeby og Halskov Håsum Jebjerg Junget Kirkeby Krejbjerg Kåstrup Lem Lihme Lund Lundø Lyby Nautrup Nederby og Madsbad Oddense Ramsing Rettrup Roslev Roslev syd Rødding Rønbjerg Sdr. Thise Sdr. Ørum Selde Spøttrup Borg området Stenøre og Søndergårde Strandet Stårup slamanlæg Thise Thorum V. Lyby Vejby Vinkel Virksund Ørslevkloster Øster Dølby Ålbæk Vadum Åsted 74 9 Spildevandsbortskaffelse i det åbne land Spildevandsafgift Forbedret rensning i udpegede oplande Renseklasse og anlægstype Hvad er grundlaget for at kommunen kan give påbud? Tidsplan for forbedret rensning 78 4/99

5 9.6 Hvad kan ejeren gøre når der gives påbud? Hvad koster et renseanlæg? Eksempler på anlægstyper Særlige forhold Dimensionering af kloakker efter ny funktionspraksis Regler for nye kloakker Regler for eksisterende kloakker Håndregning Offentlige og private anlæg Udtræden af Skive Vand A/S Reduktion af regnvandsudledning i kloakoplande Eksisterende bebyggelser Planlagte bebyggelser - byggemodninger Overskridelse af den befæstede andel? Afløbskoefficient for planlagte kloakoplande Ejendommes interne kloakering Information ved separering af fælleskloak Planlagte separeringer Udførte separeringer Frist for nedlægning af eksisterende nedsivningsanlæg Placering af stik ved ejendomme i det åbne land Markering af oplandsgrænse ved ejendomme i det åbne land Tømning af rendestensbrønde Vaskepladser Skyllevand fra vandværker Tilslutningsret og -pligt Tilslutning af dræn Landbrugsdræn Afgivelse af areal og pålæg af servitut Kloakprojekter - detailprojektering Straf Revision af planen Økonomi for selskabet Overordnet økonomi for selskabet Referencer 99 5/99

6 Tekst- og skemabilag: Nr. Skematype 1 Skemaforklaring 2 Oplandsskemaer 3 Udløbsskemaer 4 Renseanlægsskemaer 5 Screening for miljøpåvirkning af Spildevandsplan Kortbilag: Nr. Kort Nr. Kort Nr. Kort - Signaturplan 20 Hindborg 34 Roslev 0 Oversigtskort 2 Hjerk 34 Roslev syd 1 Skive 21 Hvidbjerg 35 Rødding 2 Bajlum 22 Højslev Kirkeby 36 Rønbjerg 3 Balling 11 Højslev Stationsby 37 Sdr. Thise 4 Branden 23 Håsum 38 Sdr. Ørum 5 Breum 24 Jebjerg 39 Selde 6 Brodal 25 Junget 40 Spøttrup Borg området 7 Brøndum 26 Kirkeby 10 Stenøre 8 Bysted 27 Krejbjerg 41 Strandet sommerhuse 9 Bøstrup 28 Kåstrup 42 Stårup slamanlæg 10 Debel 29 Lem 10 Søndergårde 11 Dommerby 6 Lihme 37 Thise 12 Durup 9 Lund 43 Thorum 13 Eskov 30 Lundø 12 Tøndering 14 Glyngøre 28 Lyby 28 V. Lyby 15 Grønning 10 Madsbad 44 Vejby 16 Gyldendal-Hostrup 8 Nautrup 45 Vinkel 17 Hald 10 Nederby 46 Virksund 22 Halskov 11 Nr. Søby 17 Ørslevkloster 2 Harre 31 Oddense 47 Øster Dølby 14 Hedelund 14 Pinen 48 Ålbæk Vadum 18 Hejlskov 32 Ramsing 49 Åsted 19 Hem 33 Rettrup 6/99

7 1 Om denne plan Byrådet skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand i. Derfor har Byrådet udarbejdet følgende Spildevandsplan I planen gør Byrådet rede for status og planer på spildevandsområdet. Statusopgørelserne beskriver tilstanden i 2011, og planbeskrivelsen dækker årene frem til og med skal erstatte de tidligere gældende spildevandsplaner for de tidligere kommuner, som er Skive, Spøttrup, Sallingsund og Sundsøre. I perioden 18. januar til 14. marts 2012 har planen været fremlagt i offentlig høring og Naturstyrelsen er orienteret. Ved høringsfasens udløb havde Skive Kommune modtaget 7 indsigelser/bemærkninger til planen. Byrådets vedtagelse af spildevandsplanen er offentliggjort i maj Med Byrådets vedtagelse af spildevandsplanen, udgør den s juridiske grundlag for at gennemføre de planlagte projekter på spildevandsområdet. I henhold til Miljøbeskyttelsesloven kan Byrådets vedtagelse af en spildevandsplan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Spildevandsplanen kan efter de generelle regler om domstolsprøvelse, indbringes for domstolene. Det er hensigten, at spildevandsplanen skal være så aktuel og fyldestgørende som muligt samt let at opdatere fremover. Spildevandsplanen kan ses på kommunens hjemmeside 7/99

8 2 Indledning for omfatter alle spildevandsanlæg i kommunen, såvel eksisterende anlæg som planlagte anlæg. Spildevandsplanen beskriver overordnet de ændringer og udvidelser af spildevandsanlæg, som forventes i planperioden til og med år Spildevandsplanen erstatter de hidtil gældende spildevandsplaner. I planperioden vil indsatsen blive koncentreret omkring følgende hovedområder: Fornyelse af kloakken for at sikre kloakkens funktion fremover. Løbende udbygning af kloakanlæg ved byudvikling i overensstemmelse med kommuneplan og lokalplaner. Centralisering af rensningen på Skive Renseanlæg og Fur Renseanlæg. Forbedring af spildevandsrensningen fra spredt bebyggelse. Etablering af bassiner på de regnbetingede udløb således, at indsatsen for en bedre tilstand i recipienter opretholdes, og at udledningerne ikke hindrer at recipienternes økologiske tilstand opfyldes. Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med Kommuneplan , Vandplan for Limfjorden og lovgivningen i øvrigt. Der er lagt vægt på at gøre spildevandsplanen dynamisk og overskuelig. For henholdsvis status- og plansituationen er der for hver by udarbejdet kort- og skemabilag. Disse beskriver forholdene i de enkelte kloakoplande samt udløbenes placeringer og udledte mængder til vandløb, søer og fjorde. Da spildevandsplanen fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter, er det kun muligt i denne plan at angive en omtrentlig placering af fysiske nye anlæg. Den endelige placering af bassiner og transportledninger kræver, at der først udarbejdes et detailprojekt, hvor der tages hensyn til bl.a. terræn, fredninger og beskyttelseszoner. Transportledninger forventes placeret indenfor et bælte på ca. 500 meter på hver side af angivelserne. Som følge af ny lovgivning om vandsektorens organisering og økonomiske forhold skelnes der fremover ikke mellem offentlige og private spildevandsanlæg, men mellem de spildevandsanlæg, der ejes og drives af et spildevandsselskab, og andre spildevandsanlæg. Byrådet besluttede den 22. december 2009 at udskille den kommunale kloakforsyning til Skive Vand A/S med virkning fra 1. januar /99

9 3 Sammendrag I sammendraget gennemgås hovedpunkterne i spildevandsplanen. Disse er: 1. Kloakanlæg 2. Renseanlæg 3. Regnbetingede udløb 4. Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land 5. Samlet økonomi 3.1 Kloakanlæg I er der ultimo 2009 ca indbyggere. Det samlede kloakerede opland er ha. Heraf udgør fælleskloakerede oplande ha og separatkloakerede oplande ha Kloakfornyelse Der er foretaget en digital registrering af samtlige kloakledninger i kommunen tilhørende Skive Vand A/S. Gennem de seneste 15 år er der foretaget en løbende fornyelse af kloakken. Der er udarbejdet en handlingsplan for rammerne for kloakfornyelsen Etablering af nye kloakoplande I planperioden forventes det kloakerede opland øget fra ha i 2011 til maksimalt ha i Væksten i det kloakerede areal er, dels en mulig tilvækst på 534 ha efter de udlagte arealer i Kommuneplan , dels en kloakering af eksisterende ejendomme på 320 ha. Det er kommunens hensigt, at tag- og overfladevand så vidt muligt skal nedsives på de enkelte grunde i kommende byggemodninger. Dette skal fastlægges ved detailundersøgelser i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner, hvor det så vil indgå Etablering af nye ejendomme i eksisterende oplande Ved kloakering af nye ejendomme i eksisterende oplande, f.eks. ubebyggede grunde, skal tag- og overfladevand nedsives på egen grund og på grundejerens foranstaltning, hvis det er muligt Separering af fælleskloak Skive Vand A/S påtænker indenfor de næste år, at separere fælleskloakken. Dette er for at reducere belastningen på recipienter og renseanlæg med tag- og overfladevand. I spildevandsplanen er nævnt de fælleskloakerede oplande, som allerede er planlagt separeret i planperioden. 9/99

10 3.1.5 Kloakering af sommerhusområder Kommunen forventer på sigt, at sommerhusområder skal kloakeres for spildevand bl.a. da mange nedsivningsanlæg har en alder, så de ikke fungerer tilstrækkeligt. Derudover er vandforbruget steget fra sommerhuse, da udnyttelsen af disse sker i en større del af året end tidligere. I spildevandsplanen er der allerede udlagt nogle sommerhusområder, der skal kloakeres i planperioden, eller der undersøges nærmere med henblik på kloakering. 3.2 Renseanlæg Spildevandsrensningen foregår på 7 renseanlæg. Disse kan samlet rense en spildevandsmængde svarende til ca personer. Den gennemsnitlige teoretiske belastning af renseanlæggene er svarende til ca personer, fordelt med spildevand fra ca personer og ca fra erhverv. For den spredte bebyggelse renses og afledes spildevandet individuelt oftest ved nedsivning og sjældnere ved udledning til vandløb eller søer. For disse private spildevandsanlæg skal der som minimum være en velfungerende bundfældningstank Planlægning Kommunen har i 2009 vedtaget en fremtidig struktur for rensningen af spildevandet. Formålet er at disponere renseanlæggenes fremtid ud fra et teknisk og økonomisk perspektiv over en tidshorisont på 25 år. Det er valgt at nedlægge renseanlæggene, som angivet i efterfølgende tabel. Renseanlæg Nedlægges Hald 2011 Rødding Harre-Vejle, Selde og Hejlskov Efter 2016 Tabel 3.1 Renseanlæg der planlægges nedlagt Spildevandet skal transporteres til Skive Renseanlæg som sammen med Fur Renseanlæg bliver de to tilbageværende renseanlæg. 3.3 Regnbetingede udløb I kommunen er der følgende regnbetingede udløb fra kloakerede områder: Udløbstype Ejerforhold Selskabet Øvrige Fælleskloak, overløb uden bassin 41 0 Fælleskloak, overløb med bassin 54 0 Separatkloak, regnvandsudløb uden bassin Separatkloak, regnvandsudløb gennem bassin 67 4 Overløb/udløb i alt Tabel 3.2 Regnbetingede udløb med type og ejerforhold 10/99

11 Det er en forudsætning for etablering af nye kloakoplande samt nye udløb, at kommunen meddeler udledningstilladelse med vilkår om udledningssted, mængder og renseforanstaltninger Vandmiljø Den økologiske tilstand er opfyldt ved ca. 22 % af vandløbsstationerne. Den væsentligste årsag til, at den økologiske tilstand ikke er overholdt skyldes dårlige fysiske forhold i vandløbene. I forbindelse med kommunens vedligeholdelse arbejdes der målrettet med at forbedre miljøforholdene i vandløbene bl.a. at foretage miljøvenlig/skånsom grødeskæring og vedligeholdelse, fjerne spærringer samt vedtage vedligeholdelsesbestemmelser for eller omklassificere de højt målsatte private vandløb til offentlige Tiltag i planperioden Bestræbelserne for at begrænse forureningen fra separate regnvandsudløb og overløbsbygværker til vandløb og søer i kommunen fortsætter, så disse udledninger ikke er en hindring for, at recipienternes økologiske tilstand kan opfyldes. På de eksisterende udløb fra separatkloak tilhørende Skive Vand A/S er der overslagsmæssigt planlagt 34 bassiner samt 63 sand- og oliefang på udløb, hvor der ikke skal anlægges bassin. På de eksisterende overløbsbygværker på fælleskloakken er der planlagt 5 sparebassiner og 9 kombibassiner. De endelige tiltag kendes dog først, når kloakfornyelsesplanlægningen er afsluttet. 3.4 Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Der er ca ejendomme, som ikke er tilsluttet Skive Vand A/S. I Vandplan for Limfjorden er udpeget mange oplande til recipienter, hvor den økologiske tilstand ikke opfyldes pga. udledningen af spildevand fra ejendomme i det åbne land. I de berørte oplande er der ca ejendomme. I Vandplanen for Limfjorden er der medtaget yderligere områder, hvor der skal foretages forbedret rensning. Disse er indarbejdet i planen Tiltag i planperioden Ifølge Vandplanen skal de planlagte forbedringer omkring spildevand fra ejendomme i det åbne land være afsluttet så miljømålet er opfyldt inden udgangen af Derudover vil fortsat tilskynde grundejerne til at få ændret gamle udløb og nedsivningsanlæg til nye nedsivningsanlæg. Normalt sker det på grundejernes eget initiativ at afløbsforholdene forbedres f.eks. ved ejerskifte. Desuden skal afløbsforholdene forbedres f.eks. ved større ombygninger. Det drejer sig årligt om ejendomme. 11/99

12 Som udgangspunkt vurderes det, at alle grundejere selv ønsker at etablere forbedret rensning og dermed ikke ønsker tilslutning/medlemskab til Skive Vand A/S. 3.5 Samlet økonomi Den efterfølgende tabel viser økonomiens hovedposter i de enkelte år i perioden samt for perioden Beløbsangivelser er i mio. kr. ekskl. moms. Hovedposter I alt Primære indtægter 60,1 62,1 64,0 64,8 501,4 752,4 Driftsomk. til miljø- og servicemål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Investeringsomkostninger 33,7 34,7 38,8 30,0 210,0 347,2 Driftsomkostninger 57,5 57,3 57,7 58,0 406,0 636,5 Tabel 3.3 Økonomi ekskl. moms i mio. kr. prisniveau 2011 Bortset fra tilslutningsbidrag i forbindelse med byggemodning finansieres drift og anlægsudgifter primært gennem en afgift på de tilsluttede ejendommes vandforbrug. 12/99

13 4 Planlægningsgrundlaget 4.1 Lovgrundlag Kommunen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand, som skal beskrive: Eksisterende og planlagte kloakområder og renseforanstaltninger. Områder hvor Byrådet (i lovgivningen benævnt kommunalbestyrelsen) er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, dvs. forhold omkring ind- og udtræden af kloakforsyningen. Kloakanlæggets tilstand samt planlagte fornyelser af dette. Eksisterende og planlagte rensekrav til ejendomme i det åbne land herunder ejendomme med nedsivning. Ved ejendomme i det åbne land forstås ejendomme, som ikke er tilsluttet kloak tilhørende Skive Vand A/S. En tids- og økonomioversigt for de planlagte projekter. Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende love, bekendtgørelser og vejledninger, som kan findes på hjemmesiderne og Love: Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 22. december 2006, som senest ændret ved lov nr. 879 af 26. juni Lov om ændring af lov om miljøvurdering af planer og rammer nr. 936 af 24. september Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love, jf. lov nr. 564 af 24. juni Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber ved lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni Lov om afgift af spildevand (Lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998), som senest ændret ved lov nr. 522 af 12. juni Bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, som senest er ændret 21. december Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og rammer nr. 936 af 24. september 2009, som senest er ændret 21. december Vejledninger m.v.: Vejledning fra Miljøstyrelsen 5/1999. Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Rørcenteranvisning 013, Erfaringer med nedsivningsanlæg februar 2007 Vejledning fra Miljøstyrelsen 3/2001. Betalingsregler for spildevandsanlæg. 13/99

14 4.2 Kommuneplan Kommuneplanen beskriver de overordnede planer for og forventninger til udviklingen i og er således grundlaget for udarbejdelse af såvel lokalplaner som en række temaplaner (sektorplaner), bl.a. affaldsplan, vandforsyningsplan samt denne spildevandsplan. Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med Kommuneplan Da byudviklingen afhænger af behovet for salgbar jord og dermed af konjunkturudviklingen, kan det ikke eksakt angives, hvilke nye kloakoplande eller udvidelse af eksisterende oplande, der vil blive aktuelle i planperioden frem til år De planlagte oplandsudvidelser er fundet med udgangspunkt i kommuneplanen og fremgår af kortbilagene. I den efterfølgende tabel er vist byerne med de 10 største mulige oplandsudvidelser: By Status [ha] Plan [ha] Nye oplande [ha] Skive 1.235, ,0 153,2 Dommerby, Højslev Stationsby og Nr. Søby 197,9 253,6 55,7 Durup og Tøndering 94,9 138,9 43,1 Roslev 101,5 145,8 40,0 Glyngøre 112,7 137,9 25,2 Lem 39,4 57,2 17,8 Vinkel 23,4 43,3 17,2 Rødding 82,2 100,4 16,3 Balling 96,0 111,5 15,5 V. Lyby 26,0 40,1 14,1 10 største 2.009, ,7 398,1 Tabel 4.1 Byerne med de 10 største mulige oplandsudvidelser På baggrund af kommuneplanen kan det kloakerede opland i planperioden blive øget med ca. 534 ha, hvoraf de 10 største oplandsudvidelser udgør ca. 74 %. Derudover planlægges kloakeret eksisterende ejendomme med et samlet areal på ca. 320 ha. Omkring 81 % af dette er sommerhusområder i Virksund, Lundø og Hostrup. 4.3 Vandforsyningsforhold Spildevandsplanen skal tage hensyn til de gældende vandindvindings- og vandforsyningsplaner. Drikkevandsforsyningen i er baseret på indvinding af grundvand. Inden grundvandet sendes ud til forbrugerne bliver det som regel luftet og filtreret. I er der 38 almene vandværker, og ca. 860 enkeltboringer. Ud af de 38 almene vandværker er 10 ejet af Skive Vand A/S og 28 privat ejet. 14/99

15 De 10 anlæg tilhørende Skive Vand A/S forsyner ca. 75 % af beboerne i Skive Kommune. Herudover forsynes en række store virksomheder med drikkevand. Hvert år sendes ca. 3 mio. m³ rent drikkevand af sted til selskabets forbrugere. Skive Vand A/S består af følgende 10 vandværker: Skive Vandværk Ørslevkloster Vandværk Regional vandværket i Lem Vester Hærup Vandværk Thise Vandværk Selde Vandværk Junget Vandværk Grønning Vandværk Vihøj Vandværk Fur Vandværk Skive Vand A/S har et ledningsnet på ca. 700 km. 4.4 Miljøvurdering Spildevandsplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer, og skal vurdere, om der er behov for miljøvurdering af planen. Til det formål er planens indvirkning på miljøet screenet efter de kriterier, der er angivet i lovens bilag 2. Resultater af screeningen ses i bilag 5. Kommunen har i forbindelse med Skive Vand A/S udarbejdelse af strukturplan for renseanlæg, foretaget en miljøvurdering af denne Konklusion Tiltagene i spildevandsplanen har som udgangspunkt alle en positiv indvirkning på en eller flere af de beskrevne miljøparametre. Planen vurderes især at få positiv betydning for de spildevandspåvirkede vandløb, eftersom der sker en centralisering af renseanlæggene samt en bedre rensning ved regnbetingede udløb. Ligeledes kan tiltagene medføre positiv indvirkning på parametre som grundvand, lugtforhold, visuelle påvirkninger, menneskesundhed, boligmiljø og rekreative værdier. Med hensyn til etablering af trykledninger og bassiner er det vigtigt, at anlæg så vidt muligt sker uden for naturbeskyttede eller fredede områder, så det sikres, at der ikke sker en negativ miljøpåvirkning som følge af spildevandsplanens tiltag. Ligeledes er det vigtigt at overvåge de forventede væsentlige miljøpåvirkninger som følge af spildevandsplanens gennemførelse. Det gælder såvel positive som negative indvirkninger på miljøet. 15/99

16 Hvis man i stedet for gennemførelse af spildevandsplanen vælger 0- alternativet, vil det med stor sandsynlighed resultere i en negativ miljøpåvirkning. Samlet set vurderes det, at spildevandsplanen ikke indebærer væsentlige påvirkninger af miljøet, og at planen derfor ikke er omfattet af krav om miljøvurdering af planer. 16/99

17 5 Målsætninger for Skive Vand A/S har følgende målsætninger for Skive Vand A/S: at vandselskabet sikrer en stabil og en prismæssig konkurrencedygtig leverance af vand og transport og behandling af spildevand, at vandselskabet indenfor lovens og kommuneplanens rammer medvirker til at sikre opfyldelsen af målsætningerne for hele vandkredsløbet, herunder kystområder, søerne, vandløbene og grundvandet i, at vandselskabet medvirker til størst mulig nedsivning af overfladevand, der kvalitetsmæssigt er egnet til nedsivning, at vandselskabet handler energieffektivt med henblik på at bidrage til kommunens klimamålsætninger, at vandselskabet klimatilpasser kloaksystemet, således at gener fra vandstandsstigning bliver på et rimeligt niveau, at vandselskabet overholder og udvikler de målsætninger som har fastlagt i vandforsynings- og spildevandsplaner har et højt niveau af og service, og overholder de servicemål som har fastlagt i vand og spildevandsplanerne, at vandselskabet er en vigtig medspiller i løsning af tværgående kommunale opgaver som f.eks. udstykning, vejrenoveringsprojekter der også omfatter ledningsanlæg, til gavn for forbrugerne, at vandselskabets økonomiske værdier forvaltes på en sådan måde, at der sikres sammenhæng mellem værdiopbygning i selskabet og konkurrencedygtige priser, at vandselskabet sikrer, at de økonomiske værdier, der er i vandselskabet, bevares for eftertiden, at vandselskabet udvikler forretningsområderne i takt med at det er økonomisk forsvarligt og miljømæssigt optimal, at vandselskabet deltager i kommunens arbejde med opfølgning på den Statslige Vandplan, at vandselskabet udbygger og udvikler samarbejdet med øvrige vandselskaber, at vandselskabet og foretager udveksling af data på de områder, det er relevant og lovligt. 17/99

18 6 Recipienter - Vandmiljø Ved en recipient forstås her et vandløb eller en sø, der modtager spildevand eller regnvand fra kloakken. I er der mange recipienter, hvilket bl.a. skyldes kommunens beliggenhed og store areal på 691 km². 6.1 Søer I den efterfølgende tabel 6.1 er målsatte søer i anført. Endvidere er angivet om den økologiske tilstand er opfyldt i 2009 og årsag til manglende opfyldelse samt om søerne påvirkes af spildevand. Sø Økologisk tilstand - mål Opfyldt? Årsag Påvirkes af spildevand? RBU DÅL RA Brokholm Sø God Nej IB - Ja - Flyndersø nordlig del God Nej IB - Ja - Flyndersø sydlig del God Nej IB - Ja - Hjerk Nor God Nej IB Ja Ja - Kås Sø God Nej IB - Ja - Mollerup Sø God Nej IB Ja Ja Ja Mørke Sø God Ja Rettrupkær Sø God Nej IB Ja Ja - Skalle Sø God Nej IB - Ja - Skørsø God Ja Spøttrup Sø God Nej IB - Ja - Sønder Lem Vig God Nej IB Ja Ja - Ørslevkloster Sø God Nej IB - Ja - Årsag: IB: Intern belastning Påvirkes af spildevand: RBU: Regnbetingede udløb DÅL: Ejendomme i det åbne land RA: Renseanlæg Tabel 6.1 Kommunens 13 målsatte søer sorteret alfabetisk med angivelse af mål for økologisk tilstand, om den er opfyldt, og om der er spildevandsudløb/overløb, påvirkning fra ejendomme i det åbne land eller renseanlæg I er der 2 lobeliesøer Mørke Sø (del af EF-habitatområde 41 og EF-fuglebeskyttelsesområde 29) og Skørsø (EF-habitatområde 53). Søerne ligger meget beskyttede og den største trussel er atmosfærisk nedfald. Det forventes dog, at søernes mål for økologisk tilstand også vil være opfyldt i Alle de øvrige større søer modtager spildevand. Mollerup Sø modtager også renset spildevand fra Rødding og Balling Renseanlæg. Sidstnævnte er nedlagt ved årsskiftet De øvrige søer modtager spildevand i varierende grad fra ejendomme i det åbne land. Fire af søerne modtager spildevand fra regnbetingede udløb. 18/99

19 På nær de to lobeliesøer er alle de øvrige påvirkede af intern fosforbelastning i varierende grad. Årsagen er lidt forskellig fra sø til sø. Grundlæggende er der dog tale om en for stor tilførsel af fosfor til hovedparten af søerne. Fosfortilførselen bevirker en for stor produktion af planktonalger i forårs- og forsommerperioden. Dette betyder, at søernes overfladesediment bliver iltfrit midt på sommeren (høj temperatur, stort iltforbrug og nitrat opbrugt). En del af søerne lider endvidere under en for stor bestand af skaller og brasen, der æder de største arter af dyreplankton og forhindrer dem i at holde produktionen af planktonalger nede. Endvidere roder fiskene bundmaterialet op, hvilket medvirker både til fosforfrigørelsen og til at skabe uklarhed i vandet. I flere af søerne er indtrængen af saltvand en medvirkende faktor, da der kan etableres en lagdeling af vandet med tungt saltvand ved bunden og lettere ferskvand ved overfladen. Det drejer sig om Ørslevkloster Sø, Kås Sø, Hjerk Nor og Mollerup Sø. Jævnfør Vandrammedirektivet skal målet om god økologisk tilstand være opfyldt ultimo Vandplanen udskyder dog denne tidsfrist. Udover de nævnte søer i tabel 6.1 er der mange ikke målsatte søer i kommunen. Fristen for opfyldelse af direktivets miljømål kan kun fraviges under særlige omstændigheder. Hvis konkrete vandområder (overfladevand eller grundvand) er så påvirkede af menneskelige aktiviteter at det vil være uoverkommeligt eller urimeligt dyrt at opfylde miljømålene, kan der under særlige omstændigheder og kun på særlige betingelser fastsættes mindre strenge mål for de pågældende områder. 6.2 Vandløb I er der omkring 258 km offentlige vandløb og mindst 230 km private vandløb. Tilstanden i vandløbene vurderes i udvalgte stationer i vandløbene. Det er sket i 729 stationer fordelt på 240 vandløb. Beskrivelse af tilstanden indeholder en bedømmelse af faunaklassen (DVFI). I nogle vandløb er der foretaget tilstandsvurdering ved flere stationer, og i andre vandløb har det ikke været muligt at foretage tilstandsvurdering, pga. f.eks. okker eller udtørret vandløb. Ved sammenstilling af faunaklasse og tilstandsvurderingen for vandløbet kan det opgøres, om den økologiske tilstand for vandløbet er opfyldt. I Figur 6.1 er opsummeret resultaterne fra Regionplan /99

20 Figur 6.1 Angivelse i Regionplan 2005, om målsætningen er opfyldt eller ej. I nogle vandløb har det ikke været muligt at foretage en tilstandsvurdering, f.eks. pga. udtørret vandløb Ovenstående figur viser, at målsætningen er opfyldt ved ca. 22 % af vandløbsstationerne. Den væsentligste årsag til, at målsætningen ikke er overholdt skyldes dårlige fysiske forhold i vandløbene. I forbindelse med kommunens vedligeholdelse arbejdes der målrettet med at forbedre miljøforholdene i vandløbene bl.a. at foretage miljøvenlig/skånsom grødeskæring og vedligeholdelse, fjerne spærringer samt vedtage vedligeholdelsesbestemmelser for eller omklassificere de højt målsatte private vandløb til offentlige. I den efterfølgende tabel er vist de vandløb, som kommunen med nuværende viden vurderer, har de største problemer med påvirkning fra spildevand. Kommunen vil opdatere tabellen én gang årligt. Vandløb Økologisk tilstand - mål Problem Glattrup Bæk God Stor hydraulisk belastning puls belastning. Balling Bæk God Stor hydraulisk belastning. Hagensmølle Bæk, øvre del God Regnbetingede udløb fra kloakken. Hald Bæk God Belastet af udløb fra Hald Rensningsanlæg. Møjbækken God Ejendomme i det åbne land. Kåstrup Bæk God Ejendomme i det åbne land herunder Hindborg. Opperby Bæk God Ejendomme i det åbne land på den øvre del. Rettrup Bæk God Ejendomme i det åbne land. Kisum-Estvad Bæk God Ejendomme i det åbne land på den øvre del. Tabel 6.2 Vandløb hvor spildevandspåvirkningen giver de største problemer. Tabellen vil kommunen opdatere én gang årligt 20/99

21 6.3 Badevand I er der i 2012 Blå Flag ved følgende strande: Glyngøre Strand Harre Vig Strand Ålbæk Strand Der er 25 badevandsstationer, hvor der udtages prøver til måling af om badevandskriteriet er opfyldt. Målingerne viser, at badevandskriteriet er opfyldt alle steder. 6.4 Vandrammedirektivet (Miljømålsloven) Som en del af implementeringen af Vandrammedirektivet i Danmark har de nu nedlagte amter udarbejdet en basisanalyse for det målsatte overfladevand og grundvand. I følge Vandrammedirektivet skal vandforekomsterne i 2015 være i en god økologisk tilstand. I efterfølgende figur fra vandplanerne er vist recipienterne nuværende økologiske tilstand. Figur 6.2 Angivelse af den økologiske tilstand fra vandplanerne. Den økologiske tilstand er opfyldt i vandløb og søer, som er markeret med grøn eller blå farve 21/99

22 Figuren viser, at den økologiske tilstand i hovedparten af recipienterne i Skive Kommune ikke er opfyldt. Vandplaner Naturstyrelsen har den 22. december 2011 vedtaget vandplanerne. Hvis kravet om god økologisk tilstand i nogle af recipienterne er teknisk umuligt at opfylde eller forbundet med uforholdsmæssige store omkostninger, kan Naturstyrelsen i samarbejde med kommunerne fastsætte mindre strenge krav eller aftale at udskyde tidsfristen for målopfyldelsen. Det overordnede mål er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have god tilstand i år 2015 Kommunale handleplaner Kommunerne skal senest den 22. juni 2012 have udarbejdet forslag til handleplaner for, hvordan de vil nå målene i vandplanerne. Handleplanerne skal herefter i offentlig høring i mindst 8 uger, før de vedtages endeligt den 22. december Herefter skal kommunerne sætte handling bag planerne. I den forbindelse skal spildevandsplanen eventuelt revideres. Habitatdirektivet Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Habitatområderne danner sammen med fuglebeskyttelsesområderne Natura 2000, der er et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. I findes der følgende habitatområder i alfabetisk orden: Flyndersø Hjarbæk Fjord Karup Å Kås Sø Lovns Bredning Mønsted ådal Selde Vig Skørsø Sønder Lem Vig Ørslevkloster Sø Habitatområderne er udpeget i henhold til EU s habitatdirektiv og administreres efter Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nu bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj Jævnfør 7 og 8 skal projekter om udledning af spildevand vurderes inden der meddeles tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens /99

23 I er Ørslevkloster Sø, Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning og Flynder sø udover at være et habitatområde også et EF-fuglebeskyttelsesområde. Fuglebeskyttelsesområder er med til at opretholde og sikre levestederne. I Danmark er områderne især vigtige for mange vandfugle. Grundlaget for områderne er fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979, der har som formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Det sker bl.a. ved, at medlemslandene opretter fuglebeskyttelsesområder. Direktivet indeholder også bestemmelser om, hvilke fuglearter der må jages og hvilke jagtmetoder, der må bruges. Hvis tilladelsesmyndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. 6.5 Kildetyper Kilder for tilførsel af næringsstoffer, organisk stof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet opdeles normalt i punkt- og diffuse kilder. Punktkilder omfatter udledninger fra: Renseanlæg Regnbetingede udløb Særskilte industrielle udledere Dambrug Spredt bebyggelse med egen udledning Diffuse kilder omfatter udledninger fra: Dyrkede arealer / landbrug Naturen Atmosfærisk deposition Til illustration af fordelingen på de enkelte kilder, er der i den efterfølgende figur vist en kildeopsplitning af fosfor og kvælstof til Limfjorden. 23/99

24 Figur 6.3 Kildeopsplitning af fosfor (100 % 330 ton) og kvælstof (100 % ton) til Limfjorden i 2003 fra alle kommuner Ovenstående figur viser, at den største belastning af fosfor stammer fra naturen og dyrkede arealer, mens kvælstof fra dyrkede arealer udgør lagt den største del. 6.6 Belastning fra renseanlæg og regnbetingede udløb I efterfølgende afsnit beskrives belastningen fra renseanlæg og regnbetingede udløb i opdelt på aktuel belastning (status) og forventet udledning ved planperiodens udløb i Et regnbetinget udløb fra kloakken er udløb fra kloaksystemet som følge af regn. Der kan enten være tale om separate regnvandsudløb eller fælleskloakerede udløb. Ved separate udløb forstås udledning af regn der afstrømmer fra befæstede arealer, som f.eks. tage, veje og parkeringsarealer. Ved fælleskloakerede udløb forstås udledning af en blanding af spildevand og afstrømmet regn fra befæstede arealer. Udledning fra fælleskloakerede udløb sker under kraftig nedbør, hvor kapaciteten af kloakledningen overskrides. 24/99

25 Det kan ikke udelukkes, at handleplanen, som kommunen udarbejder i løbet af 2012 kan få konsekvenser for nærværende spildevandsplan inden Renseanlæg i status og i plan I den efterfølgende tabel er vist de udledte mængder i 2009 fra renseanlæg i kommunen. Mængderne er beregnet på baggrund af analyserne til egenkontrol. Renseanlæg Recipient Årlig udledning fra renseanlæg i 2009 Andel Volumen BI5 N P [%] [m³] [kg] [kg] [kg] Skive Skive å 73 % Hald Hald Bæk 1,0 % Harre-Vejle Limfjorden 14 % Hejlskov Afløb Hejlskov 0,2 % Rødding Rødding å 7,3 % Selde Limfjorden 1,9 % Fur Limfjorden 2,8 % Renseanlæg i alt i status 100 % Tabel 6.3 Samlet belastning fra kommunens renseanlæg i 2009 fordelt på de enkelte anlæg. Der er alene angivet anlæg, som er i funktion primo 2011 I ovenstående er der i kolonne Andel angivet belastningen i forhold til den samlede udledte mængde af renset spildevand (volumen). Tabellen viser bl.a., at den markant største udledning sker fra Skive Renseanlæg. Dette udleder i alt ca. 73 % af den samlede udledte mængde spildevand fra renseanlæg. I den efterfølgende tabel er vist de årlige udledninger fra renseanlæg i plan, som er baseret på: gennemførelse af centraliseringen af rensningen, at den mulige tilvækst pga. byggemodninger og kloakering af eks. ejendomme er på ca p.e., at stofkoncentrationen i det rensede spildevand på de to tilbageværende renseanlæg er som i status. 25/99

26 Renseanlæg Recipient Årlig udledning fra renseanlæg i 2021 Andel Volumen BI5 N P [%] [m³] [kg] [kg] [kg] Skive Skive å 97 % Hald "Pumpes til Skive" 0 % Harre-Vejle "Pumpes til Skive" 0 % Hejlskov "Pumpes til Skive" 0 % Rødding "Pumpes til Skive" 0 % Selde "Pumpes til Skive" 0 % Fur Limfjorden 2,7 % Renseanlæg i alt i plan 100 % Tabel 6.4 Samlet belastning fra renseanlæg i Renseanlæg i status og i plan - hovedrecipienter I den efterfølgende tabel er vist de årlige udledte mængder fra renseanlæg i status og i plan. Opland Stade Volumen BI5 Kvælstof Fosfor [m³] [kg] [kg] [kg] Status Skive Fjord Plan Ændring 42 % 42 % 42 % 42 % Status Lovns Bredning Plan Ændring -100 % -100 % -100 % -100 % Status Sønder Lem Vig Plan Ændring 0 % 0 % 0 % 0 % Status Selde Vig Plan Ændring 0 % 0 % 0 % 0 % Resterende udløb Limfjorden er slutrecipient for alle Status Plan Ændring -89 % -94 % -87 % -89 % Status Kommunen i alt Plan Ændring 7 % -7 % 9 % -7 % Tabel 6.5 Årlig udledning fra renseanlæg i status og i plan Ovenstående tabel viser, at den samlede udledning af BI5 og fosfor fra renseanlæg falder, mens udledningen af kvælstof stiger. Udledningen til Skive Fjord stiger for alle stoffer, da rensningen centraliseres på Skive Renseanlæg Regnbetingede udløb i status og i plan - hovedrecipienter Hvis den i planen forudsatte mulige byudvikling ikke udnyttes helt, vil stigningen i de årlige stofmængder i 2021 være lavere end vist i efterfølgende tabel. 26/99

27 Opland Stade Volumen BI5 Kvælstof Fosfor [m³] [kg] [kg] [kg] Status Skive Fjord Plan Ændring 29 % 1 % 5 % -2 % Status Lovns Bredning Plan Ændring 17 % -36 % -46 % -56 % Status Sønder Lem Vig Plan Ændring 26 % -40 % -17 % -36 % Status Selde Vig Plan Ændring 0 % 0 % 0 % 0 % Resterende udløb Limfjorden er slutrecipient for alle Status Plan Ændring 46 % -5 % 16 % -6 % Status Kommunen i alt Plan Ændring 34 % -3 % 5 % -6 % Tabel 6.6 Årlig udledning/aflastning fra regnbetingede udløb i status og i plan Ovenstående tabel viser, at udledningen af bl.a. fosfor falder markant til Sønder Lem Vig og Lovns Bredning. Tabellen viser også, at de årlige mængder fra regnbetingede udløb vokser i planperioden. Ved fuld byudvikling vil vandmængden stige med ca. 34 %, men mængden af fosfor vil falde med ca. 6 %. Stigningen i vandmængde svarer til stigningen af det separatkloakerede befæstede areal. Faldet i fosfor skyldes, at kommunen etablerer rensedamme på alle nye udløb og på 34 af de eksisterende udløb uden rensedamme. I den efterfølgende tabel er angivet den årlige belastning af de fem recipienter som i status påvirkes mest af regnbetingede udløb. Årlig belastning fra regnvandsbetingede udløb. Volumen i [m³] og stoffer i [kg] Recipientnavn Status Plan Andel Volumen COD N P Andel Volumen COD N P Skive Å 20 % % Skive Fjord 7 % % Hagens Møllebæk 5 % % Sallingsund 5 % % Glattrup Bæk 5 % % mest påvirkede 42 % % Tabel 6.7 Samlet belastning fra regnbetingede udløb fordelt på de 5 recipienter som belastes mest i status. I plan bliver rækkefølgen: Skive Fjord, Glattrup Bæk, Skive Å, Hegnet Mølleå og Killesmose Kanal 27/99

28 6.6.4 Renseanlæg og regnbetingede udløb i status og i plan - hovedrecipienter I den efterfølgende tabel er vist den samlede udledning fra renseanlæg og regnbetingede udløb i status og i plan. Opland Stade Volumen BI5 Kvælstof Fosfor [m³] [kg] [kg] [kg] Status Skive Fjord Plan Ændring 39 % 20 % 34 % 20 % Status Lovns Bredning Plan Ændring -56 % -57 % -85 % -81 % Status Sønder Lem Vig Plan Ændring 26 % -40 % -17 % -36 % Status Selde Vig Plan Ændring 0 % 0 % 0 % 0 % Resterende udløb Limfjorden er slutrecipient for alle Status Plan Ændring -56 % -54 % -66 % -60 % Status Kommunen i alt Plan Ændring 12 % -5 % 8 % -7 % Tabel 6.8 Årlig udledning fra regnbetingede udløb og renseanlæg i status og i plan Ovenstående tabel viser, at der generelt vil ske en stigning i den udledte vandmængde, men et fald i udledning af BI5 og fosfor, men en stigning af udledningen af kvælstof fra hele kommunen. 6.7 Klimaforandringer Klimaforandringer forventes i løbet af dette århundrede at give sjældnere men kraftigere regn om sommeren og længerevarende regn om vinteren herunder de angivne ændringer i tabel 6.9, som er fra regeringens klimastrategi. Emne Ændring Kraftigste døgnnedbør Stigning % 10-års timenedbør Stigning % Sommernedbør Fald 3-15 % Vinternedbør Stigning 1-43 % Årsnedbør Stigning 0-9 % Tabel 6.9 Forventede ændringer i nedbøren pga. klimaforandringer. Ændringerne i Skive Kommune forventes at ligge over midten i intervallerne De forventede klimaforandringer vil primært give anledning til kraftigere udledning fra de regnbetingede udløb. 28/99

29 7 Kloakfornyelse 7.1 Servicemål for kloakfornyelse Servicemål for kloakfornyelsen er: 1. Brugerne skal altid kunne aflede spildevandet fra egen grund og opfatte kloakken som velfungerende. 2. Kloakken skal vedligeholdes så sammenbrud eller tilstopning af denne ikke sker under normal påvirkning og drift. 3. Lugtgener fra kloakken skal minimeres. 4. Opståede problemer afhjælpes hurtigst muligt. 5. For alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande, der bliver fornyet fra 2007, gælder, at regnbetingede oversvømmelser af terræn fra kloakken som minimum ikke må ske hyppigere end hvert 10. år i fælleskloakerede områder og hvert 5. år i separatkloakerede områder. 6. I alle øvrige kloakoplande må kloakkens kapacitet højest overskrides én gang hvert andet år i fælleskloakerede områder og én gang hvert år i separatkloakerede områder. 7. Kloakken skal fornys i den takt den forældes for at fastholde værdierne og funktionen af denne. 8. Fornyelse af kloakken skal så vidt muligt koordineres med andre ledningsejere og planlagte vejarbejder. 9. Rotter skal bekæmpes bl.a. ved brug af rottespærre. 10. Kloakkens placering skal være opdateret gennem digital registrering, som er forsyningens og kommunens daglige administrationsgrundlag. Tabel 7.1 Servicemål for kloakforsyningen 7.2 Kloakkens omfang og alder Hele kommunens kloaksystem er registreret i en database. Pr. august 2009 er der registreret 750 km tilhørende Skive Vand A/S. I selskabets kloakdatabase er der derudover registreret kloakledninger og -brønde, som har andre ejere end Skive Vand A/S. I den efterfølgende tabel 7.2 er der vist nogle nøgletal fra databasen over kloakker tilhørende Skive Vand A/S pr. august Kloaktype Ledningslængder I alt Gravitation Tryk TV inspiceret Antal brønde [km] [km] [km] [%] [stk.] Fælles % Separat spildevand % Separat regnvand % Kloak i alt % Tabel 7.2 Nøgletal over indholdet i kommunens kloakdatabase pr. august /99

30 Skive Vand A/S mangler at undersøge ca. 46 % af gravitationsledningerne med TV-inspektion for at fastlægge deres fysiske tilstand. Den gennemsnitlige alder for TV-inspektionen er ca. 12 år og den ældste TVinspektion i databasen er fra Det må forventes, at TV-inspektioner som er ældre end ca. 15 år, skal have fornyet TV-inspektion. Det drejer sig om ca. 96 km. For de ca. 327 km kloakledninger, der er undersøgt ved TV-inspektion kan der beregnes et fysisk indeks FI. Dette er et tal mellem 0 og 10, som simplificeret viser ledningernes fysiske tilstand. Er FI nul er der ingen skader på ledningen. Vokser antallet af skader og deres karakter stiger det fysisk indeks. 100 Længde [km] Fysisk indeks Figur 7.1 Fysisk indeks for ca. 327 km TV- inspicerede ledninger. Normalt er der behov for ledningsfornyelse ved fysisk indeks over 6, som omfatter ca. 36 km. Ved lavere fysisk indeks er det ofte tilstrækkeligt med punktreparationer med mindre ledningens hydrauliske kapacitet ikke er tilstrækkelig stor I er den gennemsnitlige alder for kloakledningerne med anlægsår ca. 29 år med stor aldersmæssig spredning. Den efterfølgende figur viser, hvornår kloakledningerne er anlagt. 30/99

31 Figur 7.2 Etablering af kloakledninger i 5 års perioder (undtaget ) samt den akkumulerede længde af disse. Ledninger uden angivelse af anlægsår (ca. 168 km) er ikke medtaget Af figur 7.2 kan beregnes, at ca. 42 % af kloakledningerne er udført i årene 1961 til 1980, samt at der er sket en større byudvikling og kloakfornyelse specielt siden 1996, hvor ca. 25 % af kloakken er etableret. 7.3 Strategi for kloakfornyelsesplanlægning For at bevare kloakkens værdi bedst muligt, skal der foretages en løbende vedligeholdelse af denne. Konstaterede problemer udbedres inden omkostningerne eller generne for omgivelserne bliver for store. I /1/ er beskrevet i Skive Vand A/S paradigma for udarbejdelsen af de enkelte kloakfornyelsesplaner/områdeplaner, som bl.a. omfatter: Beskrivelse af hvordan TV-inspektionens observationer skal vurderes. Angivelse af kriterier for hvornår kloakken skal fornys mht. den fysiske tilstand, hydrauliske kapacitet og uvedkommende vand. Standardiserede retningsgivende enhedspriser på fornyelse af ledninger ved opgravning og ved gravefri løsninger til beregning af anlægsbudget. Model for vægtning/prioritering af udførelsen af anlægsforslagene. Indholdsfortegnelse for kloakfornyelsesplaner med forklaringer til indholdet i de enkelte afsnit. Beskrivelserne i /1/ sikrer, at vurderingen og niveauet for kloakfornyelsen bliver ensartet i hele kommunen uanset hvem, der udfører planlægning og projektering. 31/99

32 8 Spildevandsanlæg 8.1 Generelt Definitioner Ved spildevandsanlæg forstås anlæg til afledning og rensning af hus- og industrispildevand samt tag- og overfladevand fra byer og fra spredt bebyggelse. Offentlige spildevandsanlæg: Kloak- og rensningsanlæg etableret som offentlige kloakanlæg efter kendelse eller optaget som offentlige gennem spildevandsplanlægningen. Til de offentlige spildevandsanlæg hører stikledninger uden for skel. I Skive Kommune har Skive Vand A/S fra 1. januar 2010 stået for anlæg og drift af de hidtidige offentlige spildevandsanlæg. Private spildevandsanlæg: Et spildevandsanlæg, der tjener én eller flere ejendomme er et privat spildevandsanlæg, når anlægget drives og/eller vedligeholdes af den eller de grundejere, der har nytte af anlægget. Et privat spildevandsanlæg kan være tilsluttet et spildevandsanlæg tilhørende Skive Vand A/S. Private spildevandsanlæg udenfor skel fremgår af denne spildevandsplan eller er tinglyst. Kloakanlæg, fællessystemer: I fællessystemer afledes spildevand og regnvand i samme ledning. I fællessystemer er der normalt et eller flere overløbsbygværker til aflastning af opspædet spildevand til bassin og/eller recipient, således at kloakledninger og renseanlæg ikke bliver overbelastet ved store nedbørshændelser. Kloakanlæg, separatsystemer: I separatsystemer afledes spildevand og regnvand i hvert sit ledningssystem. Spildevandet ledes til renseanlæg. Regnvandet ledes - eventuelt gennem et bassin - til en recipient (grøft, vandløb eller sø) Beregningsgrundlag Indbyggertallet i er i 2009 ca Der forventes en nedgang i indbyggertallet på ca til ca indbyggere i år Det er vanskeligt at forudsige erhvervsudviklingen i planperioden. Derfor skal de i spildevandsplanen anførte belastninger fra erhvervsvirksomheder tages med de fornødne forbehold. I planperioden forventes det kloakerede opland øget fra ha i 2009 til maksimalt ha i Væksten i det kloakerede areal er, dels en mulig tilvækst på 534 ha efter de udlagte arealer i Kommuneplan , dels en kloakering af eksisterende ejendomme (primært sommerhuse) på 320 ha. 32/99

33 Placeringen af områderne fremgår overordnet af kortbilag 0 og detaljeret af kortbilagene 1 til 49 samt tekstbilag 2. I tekstbilag 1 er detaljeret forklaret forudsætningerne for de enkelte data Regnbetingede udledninger s mål er, at begrænse påvirkningen fra regnbetingede udløb, så disse ikke er til hinder for at recipienternes økologiske tilstand kan opfyldes. For at opnå dette mål, skal der ofte etableres bassiner før udløbet i recipienten. I nye kloakoplande er det s mål, at der så vidt muligt sker en nedsivning af tag- og overfladevand for at minimere udledningen til recipienterne. Der gives som udgangspunkt ikke tilladelse til forøgelse af regnbetingede udledninger til vandområder, hvis den økologiske tilstand i forvejen ikke er opfyldt som følge af regnbetingede udledninger og/eller renseanlæg. Der kan dispenseres herfra ved udarbejdelse af handlings- og tidsplan for en helhedsløsning med henblik på en generel reduktion i belastningen af det pågældende vandområde. De regnbetingede udløb behandles overordnet i spildevandsplanen. I det efterfølgende beskrives, hvordan foranstaltninger på de regnbetingede udløb fastlægges i spildevandsplanen. Fælleskloak Den samlede udledning fra overløbsbygværker i skal fortsat reduceres ud fra en prioriteret rækkefølge under hensyntagen til vandløbets økologiske tilstand og således, at der opnås mest miljø for pengene. På alle overløbsbygværker bør der være et sparebassin med et volumen på mindst ca. 20 m³ pr. reduceret oplandsareal eller mekanisk finrist. Hvis overløbet giver anledning til erosion eller oversvømmelse af vandløb eller de omkringliggende arealer, skal der i tilknytning til sparebassinet etableres et recipientbassin så det samlede volumen er mindst 250 m³ pr. reduceret oplandsareal. Separatkloak Som udgangspunkt skal der være våde regnvandsbassiner på eksisterende og planlagte udløb. Et eksempel på dette er vist i efterfølgende figur. Disse vil sikre, at udledninger ikke giver anledning til erosion eller oversvømmelse af vandløb eller de omkringliggende arealer. Som udgangspunkt dimensioneres våde regnvandsbassiner ud fra følgende kriterier: 33/99

34 Forsinkelsesvolumen minimum 250 m³ pr. reduceret oplandsareal. Der skal etableres et volumen m³ pr. reduceret oplandsareal under niveau af bassinets udløb. Vandfyldningen af denne del vil variere med de lokale grundvandsforhold. Afløbsvandføring til recipient er 1-2 l/sek. pr. brutto oplandsareal i tråd med vandplanerne. Afløbsvandføringen til recipienten vurderes i hvert enkelt tilfælde, idet der altid skal tages hensyn til medianminimumsvandføringen i den enkelte recipient samt recipientens økologiske tilstand samt om afløbsvandføringen kan stige i takt med at bassinet fyldes, og den naturlige afstrømning i vandløbet stiger. For at beskytte afløbet mod tilstopning er det minimale afløb 8 l/sek. Eventuelt nødoverløb til recipient må højest forekomme i middel hvert 5. år, hvilket er i tråd med vandplanerne. Der skal af sikkerhedshensyn etableres flade skråninger med en hældning mindst 1:5 eller anden sikring eksempelvis med egnet beplantning eller hegn, hvis bassinet er beliggende i bynært område. Figur 8.1 Eksempel på et vådt regnvandsbassin ved et boligområde I forbindelse med ansøgning om udledningstilladelse skal dimensioneringen detaljeres i forhold til det konkrete udløb. Der skal altid foretages en konkret vurdering i forhold til den enkelte recipient. På de separatkloakerede udløb hvor der ikke etableres bassin skal alene etableres et sand- og oliefang. Dette er typisk ved udløb hvor: det tilsluttede befæstede oplandsareal er ubetydeligt, recipienten er robust i forhold til udledningen, der er ikke fysisk plads til at etablere anden renseforanstaltning. 34/99

35 Formålet med et sandfang er i princippet udelukkende at fjerne tunge, uorganiske partikler som sand og grus. Pumpestationer Nødoverløb fra pumpestationer kan forekomme pga. strømsvigt eller mekanisk svigt. De udledte mængder ved nødoverløb er ikke medtaget, dels da de er meget sjældne, dels da den automatiske overvågning (SRO-anlæg) besked om problemet. Skive Vand A/S døgnberedskab afhjælper straks sådanne driftsproblemer Udledning af renset spildevand I er der primo 2011 følgende renseanlæg ejet af Skive Vand A/S med en godkendt kapacitet over 30 p.e. Renseanlæg Type Kapacitet Recipient [p.e.] Skive MBNDK Skive å Hald MBK Hald Bæk Harre-Vejle MBNDK Limfjorden Hejlskov MBS 50 Afløb Hejlskov Rødding MBNDK Lille Eng Bæk Selde MBNDK Limfjorden Fur MBNDK Limfjorden I alt M: Mekanisk rensning (rist, sandfang, bundfældning). B: Biologisk rensning (biologisk omsætning af organisk stof). N: Nitrifikation (biologisk omsætning af ammonium til nitrat). D: Denitrifikation (biologisk omsætning af nitrat til nitrogen(gas)). K: Kemisk rensning (fosforfjernelse ved kemikalietilsætning). S: Sandfiltrering. Tabel 8.1 Renseanlæg ejet af Skive Vand A/S I kommunen er der følgende private renseanlæg med en kapacitet over 30 p.e. Renseanlæg Type Kapacitet Recipient [p.e.] Skolecentret Bustrup Hovedgaard, Sønder Lemvej 3, Spøttrup MBND 270 Bustrup Bæk Tabel 8.2 Private renseanlæg med en kapacitet over 30 p.e Slambehandling I den efterfølgende tabel er angivet, hvorledes slammet fra kommunens renseanlæg behandles. 35/99

36 Renseanlæg Slambehandling Skive Hald Harre-Vejle Hejlskov Rødding Selde Fur Afvandes på centrifuge til 20 % tørstof. Herefter udbringes på landbrugsjord. Opkoncentreres i koncentreringstank til 6-8 % tørstof. Herefter udbringes på landbrugsjord. Afvandes til 6-8 % tørstof. Herefter udbringes på landbrugsjord. Slammet fra flotationsanlægget afsættes til Biogasanlæg. Slammet køres til Skive Renseanlæg. Afvandes på slammineraliseringsanlæg. Herefter vil det senere behandles på enten kompostering eller forbrændingsanlæg. Opkoncentreres i koncentreringstank til 6-8 % tørstof. Herefter udbringes på landbrugsjord. Opkoncentreres i koncentreringstank til 6-8 % tørstof. Herefter udbringes på landbrugsjord. I alt - Tabel 8.3 Status for slambehandlingen Planlagte forhold Der er ingen planer om ændringer af nuværende forhold Tømningsordning Siden 2004 er der foretaget en obligatorisk tømningsordning i hele Skive Kommune for bundfældningstanke. Siden 1. januar 2010 udføres den obligatoriske tømningsordning af Skive Vand A/S, mens myndighedsopgaven fortsat varetages af. Den kommunale tømning finder sted på et tidspunkt, som kommunen fastsætter. Tømningen sker normalt ved oppumpning af bund- og flydeslam og en efterfølgende vandfyldning af tanken med rejektvand. Grundejerne skal herudover sørge for, at tanken bliver tømt, når der er behov herfor. Hvis bundfældningstanken ikke tømmes bliver den fyldt med slam, og kan ikke tilbageholde yderligere. Det medfører enten, at rester af slam, papir og lignende løber ud i vandløbet og forurener dyre- og plantelivet, eller også stopper nedsivningsanlægget til og skal måske efterfølgende renses ja i værste fald renoveres. Derfor er en tømning i sig selv forebyggende for nedbrud. Regelmæssig tømning sikrer, at alle bidrager til: at grundvandet belastes mindre med spildevand til gavn for drikkevandet, at vandkvaliteten i vandløb og søer bevares og forbedres til gavn for dyreog plantelivet, at slam og spildevand bortskaffes og renses korrekt til gavn for miljøet. Tømningsordningen finansieres af bidrag fra de deltagende ejendomme i det åbne land, og ordningens økonomi skal hvile i sig selv. 36/99

37 8.2 Renseanlæg status og plan Byrådet har den 24. juni 2009 vedtaget en fremtidig struktur for rensningen af spildevandet i. I 2009 og 2010 er der nedlagt 6 renseanlæg. Strukturen betyder, at de tilbageværende 7 renseanlæg reduceres til 2 renseanlæg over en 25 års periode. Det primære grundlag for forslaget er den tekniske og økonomiske restlevetid på de eksisterende renseanlæg set i sammenhæng med de omkostninger, der er til drift af renseanlæggene sammenholdt med anlægs- og driftsudgifterne til centraliseringsløsningerne. Figur 8.2 Centralisering omkring Skive Renseanlæg og Fur Renseanlæg i løbet af de næste 25 år. I løbet af er renseanlæggene i Balling, Lyby, Hvidbjerg, Sdr. Ørum, Eskov Strandpark og Råkilde Camping nedlagt. Anlægsarbejdet for Lyby er afsluttet primo /99

38 I de efterfølgende afsnit gennemgås kortfattet kommunens renseanlæg ved at beskrive: Eksisterende belastninger Planlagte ændringer og belastninger De angivne belastninger af p.e. er beregnet som summen af: 1. Antal husnumre i de tilsluttede kloakoplande multipliceret med 2,3 i Skive by, Dommerby, Højslev Stationsby, Nr. Søby, Hem og Rønbjerg. I alle øvrige byer er antal husnumre multipliceret med 2,0. Værdierne er valgt med udgangspunkt i indbyggertal i 2009 i 20 byer. 2. Målt/skønnet belastning fra erhvervsområder, hvor der er større vandforbrugende virksomheder. Summen benævnes i det følgende som den teoretiske belastning Skive Renseanlæg Eksisterende belastninger Skive Renseanlæg er et anlæg fuldt udbygget for fjernelse af organisk stof, kvælstof og fosfor. Anlægget er dimensioneret til en belastning på p.e., og har en godkendt kapacitet på p.e. Anlægget bliver i dag teoretisk belastet med ca p.e., som er 63 % i forhold til den godkendte kapacitet. Anlægget renser spildevandet fra Skive, Dommerby, Højslev St. By, Vinkel, Hvidbjerg, Håsum, Rettrup, Hem, Rønbjerg, Øster Dølby, Højslev Kirkeby, Hald, Lundø, Sdr. Ørum, Breum, Grønning, Jebjerg, Lyby, B. Lyby, Thise, Sdr. Thise og Balling. Planlagte forbedringer og belastninger Renseanlæggene i Hald, Harre-Vejle, Hejlskov, Rødding og Selde nedlægges og spildevandet transporteres til Skive. Dette, planlagte byggemodninger og kloakering af eks. ejendomme vil give en fremtidig teoretisk belastning på ca p.e., som er lavere end den godkendte kapacitet. Der er mulighed for at udvide anlægget til at kunne håndtere den større belastning, da anlægget er dimensioneret til p.e Hald Renseanlæg Eksisterende belastninger Hald Renseanlæg er bygget for fjernelse af organisk stof. Anlæggets har en godkendt kapacitet på p.e. Det belastes teoretisk med ca p.e. fra Hald, Ørslevkloster, Lund og Virksund, som er 100 % i forhold til den godkendte kapacitet. 38/99

39 Planlagte ændringer og belastninger Renseanlægget nedlægges i Spildevandet transporteres til Skive Renseanlæg Harre-Vejle Renseanlæg Eksisterende belastninger Harre-Vejle Renseanlæg er et anlæg med mekanisk og biologisk fjernelse af organisk materiale, nitrifikation og denitrifikation samt kemisk fældning af fosfor. Det nuværende anlæg blev etableret i 1990 og har en godkendt kapacitet på p.e. Anlægget bliver i dag teoretisk belastet med ca p.e., som er 38 % i forhold til den godkendte kapacitet. Anlægget renser spildevandet fra Bajlum, Bysted, Durup, Tøndering, Glyngøre, Harre, Hedelund, Pinen, Hjerk, Kirkeby, Nautrup og Roslev. Det rensede spildevand ledes til Sallingsund med udløb ca. 200 meter fra kysten, hvor vanddybden er ca. 8 meter. Planlagte ændringer og belastninger Med de planlagte udvidelser af kloakoplandet i de tilknyttede byer vil belastningen stige til ca p.e., som er lavere end den godkendte kapacitet. Renseanlægget planlægges nedlagt efter 2016 og ikke nødvendigvis i planperioden. Spildevandet transporteres til Skive Renseanlæg Hejlskov Renseanlæg Eksisterende belastninger Hejlskov Renseanlæg er et anlæg med mekanisk og biologisk fjernelse af organisk materiale. Det nuværende anlæg har en godkendt kapacitet på 50 p.e. Anlægget bliver i dag teoretisk belastet med ca. 40 p.e. Anlægget renser spildevandet fra Hejlskov. Planlagte ændringer og belastninger Renseanlægget planlægges nedlagt efter Spildevandet transporteres til Skive Renseanlæg Rødding Renseanlæg Eksisterende belastninger Rødding Renseanlæg er et anlæg fuldt udbygget i 1999 for fjernelse af organisk stof, kvælstof og fosfor. Anlægget har en godkendt kapacitet på p.e. og bliver i dag belastet med ca p.e., som er 105 % i forhold til den godkendte kapacitet. Den godkendte kapacitet er baseret på målinger. Disse viser, at den målte belastning er markant lavere end den teoretiske og under den godkendte kapacitet. Anlægget renser spildevandet fra Rødding, Oddense, Ramsing, Ålbæk, Vadum, Lihme, Lem, Krejbjerg, Gyldendal, Brodal, Vejby, Spøttrup Borg og Hindborg. 39/99

40 Planlagte ændringer og belastninger Anlægget planlægges nedlagt senest i perioden Spildevandet transporteres til Skive Renseanlæg Selde Renseanlæg Eksisterende belastninger Selde Renseanlæg er et anlæg med mekanisk og biologisk fjernelse af organisk materiale og kvælstof. Det har en godkendt kapacitet på p.e. Anlægget blev etableret i 1991 og renser spildevandet fra Branden, Eskov, Junget, Selde, Thorum og Åsted. Det belastes teoretisk med ca p.e., som er 93 % i forhold til den godkendte kapacitet. Planlagte ændringer og belastninger Renseanlægget planlægges nedlagt efter 2016 og ikke nødvendigvis i planperioden. Spildevandet transporteres til Skive Renseanlæg Fur Renseanlæg Eksisterende belastninger Fur Renseanlæg er et anlæg, som primært fjerner organisk stof. Anlæggets godkendte kapacitet er på p.e. Anlægget blev taget i brug i 1993 og renser spildevandet fra Debel, Nederby, Madsbad, Stenøre, Søndergårde. Det belastes teoretisk med ca p.e., som er 80 % i forhold til den godkendte kapacitet. Planlagte ændringer og belastninger Med de planlagte udvidelser af kloakoplandet i de tilknyttede byer og nye tilslutninger vil belastningen stige til ca p.e., som er lavere end den godkendte kapacitet. 8.3 Kloakerede oplande status og plan I de efterfølgende afsnit gennemgås de kloakerede byer med Skive by først efterfulgt af de øvrige byer i alfabetisk orden ved at beskrive: Generelt er detaljerede oplysninger omkring oplande og udløb beskrevet i skemabilag 2, 3 og 4 for de enkelte byer, ligesom der er udarbejdet et kortbilag for de enkelte byer, som bl.a. viser de eksisterende og planlagte oplande og udløb. 40/99

41 8.3.1 Skive Se kortbilag 1. Kloakken består af 63 % fælleskloak og 37 % separatkloak. Spildevandet transporteres til Skive Renseanlæg. 773,2 462, , Der er mulighed for at udvide kloakken med 153,2 ha, som skal separatkloakeres, primært med afledning af tag- og overfladevand. Derudover skal flere fælleskloakerede oplande separeres. Der er følgende regnbetingede udløb: Antal regnbetingede udløb Recipient Fælleskloak Separatkloak Uden bas. Med bas. Uden bas. Med bas. I alt [stk.] Dølbyvad Bæk Felding Bæk Glattrup Bæk Holmgårde Bæk Killersmose Kanal Krarupmølle Bæk Skive Fjord Skive Å Bilstrup Bæk Vinde Bæk I alt Planlægning: Der skal etableres følgende tiltag på de regnbetingede udløb: Separatkloakken: 3 rensedamme og 37 sand- og oliefang. Fælleskloakken: 1 sparebassin og 1 kombibassin Bajlum Se kortbilag 2. Kloakken i Bajlum er udelukkende fælleskloak. Spildevandet fra oplandets fire ejendomme ledes til pumpestation og pumpes til samle-pumpestationen nordvest for Bajlum, der samler spildevandet fra såvel Harre, Hjerk, Roslev og Bajlum, hvorpå det pumpes videre til Harre-Vejle Renseanlæg. 41/99

42 2,3 0,0 2, Ingen ændringer af bestående forhold. Der er ingen regnbetinget overløb fra Bajlum Balling Se kortbilag 3. Kloakken i Balling består af både fælles- og separatkloak. Der er i 2010 etableret et transportsystem til Skive, hvor spildevandet behandles på Skive Renseanlæg. 71,0 25,0 96, Kloakoplandet planlægges udvidet flere steder i Balling. Det drejer sig om i alt 15,5 ha, som primært skal separatkloakeres. I boligområder skal tag- og overfladevand nedsives, mens det i erhvervsområdet skal afledes til nedsivningsbassin. Jordartskort viser, at jordbunden forventes måske egnet til nedsivning. Ved Vester Ballingvej skal 5 ejendomme kloakeres for spildevand. Der er 5 regnbetingede udløb fra Balling. Fordelingen af disse er: Recipient Antal regnbetingede udløb Fælleskloak Separatkloak Uden bas. Med bas. Uden bas. Med bas. I alt [stk.] Balling Bæk Planlægning: På et udløb planlægges etableret en rensedam, dels for at beskytte Balling Bæk mod erosion, dels for at minimere fosfor tilledning til Mollerup Sø. På et andet udløb planlægges etableret et recipientbassin, som sammen med det eksisterende sparebassin vil udgøre et kombibassin. Dette vil minimere tilledning af fosfor til Mollerup Sø. 42/99

43 8.3.4 Branden Se kortbilag 4. Kloakken består af separatkloak alene med afledning af spildevand. Tag- og overfladevand afledes/nedsives på de enkelte ejendomme. Spildevandet transporteres til Selde Renseanlæg. Virksomheden Skamol er alene tilsluttet med husspildevand og har egen udledning af proces spildevand. 0,0 9,6 9, Ingen ændringer af bestående forhold. Ingen Breum Se kortbilag 5. Kloakken består af både fælles- og separatkloak. Spildevandet transporteres til Skive Renseanlæg. 13,0 54,0 67, Der er mulighed for at udvide kloakoplandet med 11,1 ha, som skal separatkloakeres med afledning af tag- og overfladevand. Der er 4 regnbetingede udløb. Det ene er et separatkloakeret udløb til Astrup Bæk, mens de andre er til Rørlagt vandløb i Breum med udløb i Grøndal Bæk. Det ene fra separatkloakken er forsynet med tilstrækkeligt bassin inkl. opstrøms udløb, mens de andre skal forsynes med bassin. Planlægning: Der etableres bassiner på de to udløb uden bassiner. 43/99

44 8.3.6 Brodal Se kortbilag 6. Brodal er i 2006 kloakeret for spildevand. Det er sket i forbindelse med etablering af transportledning fra Lihme til Rødding Renseanlæg. Ejendommene er tilsluttet kloak i Tag- og overfladevand afledes eller nedsives på de enkelte grunde. 0,0 3,3 3, Der er mulighed for at udvide kloakoplandet med 0,4 ha. Ingen Brøndum Se kortbilag 7. Spildevandet fra Brøndum afledes til bundfældningstanke med afløb via dræn og grøfter til Nedergård Grøft. Ejendomme i oplandet til Nedergård Grøft skal efter Vandplan have forbedret rensningen. Brøndum udgør en samlet bebyggelse, hvorfor Brøndum planlægges kloakeret senest i 2012 for spildevand og privat nedsivning af overfladevand. Spildevandet transporteres til Skive Renseanlæg. Kloakeringen vil fjerne tilledningen af spildevand til Nedergård Grøft Bysted Se kortbilag 8. Kloakken i Bysted er separatkloak primært med nedsivning af tag- og overfladevand. Et mindre vejareal er dog kloakeret for overfladevand. Spildevandet graviterer fra hver sin side af Bysted til en pumpestation, hvorefter det pumpes til Harre-Vejle Renseanlæg. 0,0 4,2 4, Ingen ændringer af bestående forhold. 44/99

45 Der er ét udløb til Bysted Møllebæk, som er forsynet med et sand- og oliefang. Planlægning: Ingen ændringer af bestående forhold Bøstrup Se kortbilag 9. Byrådet i den tidligere besluttede den 27. oktober 2004: at Bøstrups fremtidige spildevandsforhold løses ved, at der etableres nedsivningsanlæg for alle ejendomme inden for kloakoplandet, at nedsivningsanlæggene etableres enten på den enkelte ejendom eller ved at etablere fælles nedsivningsanlæg for flere ejendomme, at forbedringen for alle ejendomme skal være afsluttet inden udgangen af Sidstnævnte er afsluttet. Spildevandsanlæggene forbliver private. Derfor har Skive Vand A/S ingen udgifter eller indtægter relateret til kloakken i Bøstrup Debel Se kortbilag 10. Kloakken i Debel består af separatkloak. Tag- og overfladevandet nedsives eller afledes. I efterfølgende tabel indgår Råkilde Camping med 100 p.e. i belastningen. 0,0 19,4 19, Ejendomme i oplandet til Vidkær Bæk skal efter Vandplan have forbedret rensningen. Derfor skal en række ejendomme ved Æ Skovvej og Skomagerstien tilsluttes Skive Vand A/S med spildevand. Tag- og overfladevand skal nedsives på de enkelte grunde. Jordartskort viser, at jordbunden forventes måske egnet til nedsivning. Derudover planlægges virksomheden Fur Bryghus kloakeret, da det eksisterende nedsivningsanlæg ikke er tilstrækkeligt med nuværende belastning. Der er ét regnbetinget udløb til Vidkær Rende. 45/99

46 Planlægning: Der etableres bassin på udløbet Dommerby, Højslev Stationsby og Nr. Søby Se kortbilag 11. Kloakken består af både fælles- og separatkloak. Spildevandet transporteres til Skive Renseanlæg. 114,4 83,5 197, Der er mulighed for at udvide kloakoplandet med 55,7 ha, som skal separatkloakeres primært med nedsivning af tag- og overfladevand og afledning af overfladevand fra veje. Det fælleskloakerede opland 473 omkring Rolighedsvej og opland 493 ved Nr. Søby Skole skal separeres i planperioden. De berørte ejendomme skal separere spildevand og regnvand på egen grund. Der er følgende regnbetingede udløb: Recipient Antal regnbetingede udløb Fælleskloak Separatkloak Uden bas. Med bas. Uden bas. Med bas. I alt [stk.] Dommerby Å Skive Fjord Teglværks Grøften Ulkær Bæk Østre Landkanal I alt Planlægning: Der er ikke behov for yderligere tiltag på fælleskloakken. På separatkloakken skal der etableres 6 sand- og oliefang og to bassiner, som bør være en rensedamme Durup Tøndering Se kortbilag 12. Kloakken i Durup og Tøndering består af både fælles- og separatkloak. Spildevandet renses på Harre-Vejle Renseanlæg. 46/99

47 60,6 34,3 94, Der er mulighed for at udvide kloakken 43,1 ha til bolig og erhverv. Oplandene skal separatkloakeres med afledning af tag- og overfladevand. Ejendomme i oplandet til Durup-Åsted Skelgrøft skal efter Vandplan have forbedret rensningen. Derfor skal en række ejendomme ved Tøndering Kirkevej tilsluttes Skive Vand A/S med spildevand. Tag- og overfladevand skal nedsives på de enkelte grunde. Der er følgende regnbetingede udløb: Recipient Antal regnbetingede udløb Fælleskloak Separatkloak Uden bas. Med bas. Uden bas. Med bas. Durup Bæk Durup-Åsted Sogneskel Grøft I alt I alt [stk.] Planlægning: På separatkloakken i planlægges etableret rensedamme på alle udløb. Dette er til minimering af fosforudledningen til den planlagte Grynderup Sø. Der er ingen uæstetisk forurening fra fælleskloakkens overløbsbygværker. Den største aflastning sker fra fælleskloakkens udløb med bassin. For at reducere udledningen forsynes udløbet med et recipientbassin, som sammen med det eksisterende sparebassin udgør et såkaldt kombibassin Eskov Se kortbilag 13. Kloakken i sommerhusområdet Eskov er separatkloak med nedsivning af tagog overfladevand. Der er etableret et transportsystem til Selde Renseanlæg i ,0 33,4 33, Der er mulighed for at etablere flere sommerhuse, da der er enkelte ubebyggede grunde. 47/99

48 Ingen Glyngøre Se kortbilag 14. Kloakken i Glyngøre består udelukkende af separatkloak. Spildevandet pumpes til Harre-Vejle Renseanlæg og regnvandet afledes dels til Sallingsund dels til vandløbene Katmose, Sæby Grøft og Glyngøre Bæk. 0,0 112,7 112, Der er mulighed for at udvide kloakoplandet med 25,2 ha, som skal separatkloakeres hovedsagelig med afledning af tag- og overfladevand, men også med nedsivning af tag- og overfladevand. Jordartskort viser, at jordbunden forventes egnet til nedsivning. Der er følgende regnbetingede udløb: Recipient Antal regnbetingede udløb Fælleskloak Separatkloak Uden bas. Med bas. Uden bas. Med bas. I alt [stk.] Glyngøre Bæk Katmose Sallingsund Sæby Grøft I alt Planlægning: I Glyngøre skal etableres 7 sand- og oliefang og et regnvandsbassin. Sand- og oliefang skal etableres på fem regnvandsudløb direkte til Sallingsund samt tre udløb, der finder sted til to mindre ikke målsatte vandløb, der ender i Sallingsund. Pumpestationer: Hvis der sker et driftsstop på pumpestation ved Durupvej/Hedevej vil der blive ledt urenset spildevand ud i Nautrup-Glynge Bæk. Pumpestationen modtager spildevand fra Glyngøre, Durup og Bysted. Udledningen vil give store problemer for vandløbet. Skive Vand A/S har overvågning på pumpestationen, men der vil alligevel kunne nå at ske nødoverløb fra denne, inden problemet løses. Derfor skal der etableres et åbent græsbassin ved pumpestationen, som kan forhindre spildevandet, at løbe direkte ud i Nautrup-Glynge Bæk. 48/99

49 Grønning Se kortbilag 15. Kloakken består alene af separatkloak med afledning af tag- og overfladevand. Spildevandet transporteres til Skive Renseanlæg. 0,0 6,6 6, Der er mulighed for at udvide kloakoplandet med 0,3 ha, som skal separatkloakeres med afledning af tag- og overfladevand. Der er ét regnbetinget udløb til Lyby-Grønning Skelgrøft. Planlægning: Der etableres bassin på udløbet Gyldendal-Hostrup Se kortbilag 16. Gyldendal er separatkloakeret dels med nedsivning af tag- og overfladevand, dels med afledning af tag- og overfladevand. Spildevandet transporteres til Rødding Renseanlæg. Afløbsforholdene i sommerhusområdet Gyldendal- Hostrup er private nedsivningsanlæg på de enkelte grunde. 0,0 2,5 2, Sommerhusområderne kloakeres for spildevand. Tag- og overfladevand skal fortsat nedsives på egen foranstaltning. Årsagen til at sommerhusene skal kloakeres er: at afstandskravet mellem flere sivedræn og grundvandsstand ikke er eller kan opfyldes, at afstandskravet mellem flere nedsivningsanlæg ikke er eller kan opfyldes, at vandforbruget fra sommerhuse i de senere år er stigende med overbelastning af sivesystemet som følge, at sommerhuse kan benyttes til helårsbolig, hvis betingelser herfor er opfyldt. 49/99

50 Levetiden for et nedsivningsanlæg er år afhængig af vedligeholdelsen af dette. Da hovedparten af sommerhusene er etableret i perioden må det forventes, at mange nedsivningsanlæg står for udskiftning. Derudover er der udlagt et nyt opland til etablering af sommerhuse. Endelig skal Hostrup Hovedgård kloakeres i 2011 i forbindelse med etablering af Bed & Breakfast på ejendommen. Transportledningen ledes til Lem og ejendomme langs denne tilsluttes, da de er placeret i oplandet til Sønder Lem Vig, hvor der skal foretages forbedret rensning. Der er ét regnbetinget udløb fra separatkloakken i Gyldendal, som leder ud i jorden. Planlægning: Udløbet føres til Venø Bugt Hald Se kortbilag 17. Kloakken består af både fælles- og separatkloak. Spildevandet transporteres til Hald Renseanlæg. 29,8 16,3 46, En større del af fælleskloakken skal separeres i planperioden. De berørte ejendomme skal separere spildevand og regnvand på egen grund. Der er to regnbetingede udløb fra separatkloakken til Staunsgård Bæk, som begge er forsynet med tilstrækkeligt bassin. Der er et regnbetinget udløb til Hald Bæk fra fælleskloakken, som er forsynet med bassin, der er placeret ved Hald Renseanlæg. Planlægning: På udløbet til Hald Bæk fra fælleskloakken suppleres det eksisterende bassin med et nyt i forbindelse med nedlæggelse af Hald Renseanlæg. Regnvandet fra separeringen ledes via et bassin til Staunsgård Bæk. 50/99

51 Harre Se kortbilag 2. Kloakken i Harre er overvejende fælleskloak. I et enkelt mindre område er der separatkloak med nedsivning af tag- og overfladevand. Spildevandet graviterer fra Harre til samle-pumpestation nord for Hjerk, hvorfra det pumpes til pumpestation nordvest for Bajlum og videre til Harre-Vejle Renseanlæg. 13,5 0,9 14, Der er mulighed for at udvide kloakoplandet med 5,0 ha, som skal separatkloakeres dels med nedsivning af tag- og overfladevand, dels med afledning af tag- og overfladevand. Der er to overløb fra fælleskloakken, begge til Harre Bæk (B3). På det ene overløb er der etableret bassin. Der er ved besigtigelse i efteråret 2001 konstateret, at der ikke sker en uæstetisk forurening fra overløbsbygværket uden bassin. Da der er en kort afstand til Harre Vig samt stort fald på vandløbet, vil der ikke ske iltsvind i vandløbet. Pumpestationer: Hvis der sker et driftsstop på pumpestationerne ved Skibsvej og ved Harrevigvej, vil der blive ledt urenset spildevand ud i Lille Å. Udledningen vil give store problemer for vandløbet. Skive Vand A/S har overvågning på pumpestationerne, men der vil alligevel kunne nå at ske nødoverløb fra disse, inden problemet løses. Derfor skal der etableres et åbent græsbassin ved begge pumpestationer, som kan forhindre spildevandet, at løbe direkte ud i Lille Å Hedelund Pinen Se kortbilag 14. Området ved Hedelund og Pinen er separatkloakeret, med afledning af tag- og overfladevand. Dog nedsives tag- og overfladevandet ved enkelte ejendomme. Spildevandet fra området transporteres til Harre-Vejle Renseanlæg. 0,0 44,8 44, /99

52 Der er mulighed for at udvide kloakoplandet med 9,5 ha erhverv, som skal separatkloakeres med afledning af tag- og overfladevand. Der er to regnbetingede udløb med afledning til Sallingsund og Damgård Bæk. Planlægning: På udløbet til Sallingsund etableres et sand- og oliefang. På udløbet til Damgård Bæk udvides det eksisterende bassin og ændres til en rensedam Hejlskov Se kortbilag 18. Kloakken består udelukkende af fælleskloak. Spildevandet ledes til Hejlskov Renseanlæg. 14,0 0,0 14, Fælleskloakken skal separeres i planperioden. Der er ét regnbetinget udløb fra fælleskloakken til Afløb Hejlskov. Planlægning: I forbindelse med separeringen skal der etableres et regnvandsbassin Hem Se kortbilag 19. Kloakken består af fælles- og separatkloak. Spildevandet transporteres til Skive Renseanlæg. 22,0 18,3 40, Der er mulighed for at udvide kloakoplandet med 10,1 ha, som skal separatkloakeres med afledning af tag- og overfladevand. 52/99

53 Der er følgende regnbetingede udløb: Recipient Antal regnbetingede udløb Fælleskloak Separatkloak Uden bas. Med bas. Uden bas. Med bas. I alt [stk.] Hem Bæk Alle udløb er forsynet med bassin inden udløb i vandløbene, som sikrer at udløbene ikke er til hinder for at den økologiske tilstand kan opfyldes. Planlægning: Ingen Hindborg Se kortbilag 20. Landsbyen er kloakeret i 2008 med separatkloak med afledning af tag- og overfladevand. En mindre del er fælleskloakeret af driftsmæssige årsager. Spildevandet transporteres til via Oddense og Krejbjerg til Rødding Renseanlæg. 1,8 6,1 7, Ingen ændringer af bestående forhold. Der er et regnbetinget udløb til Kåstrup Bæk fra separatkloakken, som er forsynet med tilstrækkeligt bassin. Der forventes ingen nødoverløb fra pumpestationen pga. fælleskloakken. Planlægning: Ingen Hjerk Se kortbilag 2. Kloakken i Hjerk består udelukkende af fælleskloak. Spildevandet graviterer til det gamle renseanlæg for Hjerk by, hvor der er anlagt et bassin. Spildevandet overpumpes til Harre-Vejle Renseanlæg. 11,6 0,0 11, /99

54 Ingen ændringer af bestående forhold. Der er ét regnbetinget udløb fra fælleskloakken til en grøft uden mål for økologisk tilstand der løber til Harre Vig. Der er bassin på udløbet, som er tilstrækkeligt til at sikre vandløbet mod uæstetisk forurening. Planlægning: Ingen Hvidbjerg Se kortbilag 21. Kloakken i Hvidbjerg består både af fælles- og separatkloak. Spildevandet er siden 2010 transporteret til Skive og videre til Skive Renseanlæg. 7,4 20,3 27, Der er mulighed for at udvide kloakoplandet med 2,9 ha, som skal separatkloakeres med afledning af tag- og overfladevand. Ejendommen Rønbjergvej 4 skal tilsluttes kloakken med spildevand. Der er følgende regnbetingede udløb: Recipient Antal regnbetingede udløb Fælleskloak Separatkloak Uden bas. Med bas. Uden bas. Med bas. I alt [stk.] Hvidbjerg Bæk Trævel Å I alt Alle udløb er forsynet med bassin inden udløb i vandløbene, som sikrer at udløbene ikke er til hinder for at den økologiske tilstand kan opfyldes. Planlægning: Ingen. 54/99

55 Højslev Kirkeby og Halskov Se kortbilag 22. Kloakken består stort set udelukkende af fælleskloak. Spildevandet transporteres til Skive Renseanlæg. 27,1 0,5 27, Der er mulighed for at udvide kloakoplandet med 1,7 ha, som skal separatkloakeres med nedsivning af tag- og overfladevand. Jordartskort viser, at jordbunden forventes måske egnet til nedsivning. Der er følgende regnbetingede udløb: Recipient Antal regnbetingede udløb Fælleskloak Separatkloak Uden bas. Med bas. Uden bas. Med bas. I alt [stk.] Afvandingskanal Planlægning: De er alene behov for at etablere sand- og oliefang på de to udløb fra separatkloakken, da de tilknyttede vejarealer er små Håsum Se kortbilag 23. Håsum er kloakeret for spildevand i Spildevandet transporteres via Hvidbjerg til Skive Renseanlæg. Tag- og overfladevand løber i private ledninger til nedsivning eller via dræn og grøfter til Vellum Å. 0,0 9,5 9, Der er mulighed for at udvide kloakoplandet med 1,9 ha, som skal separatkloakeres med nedsivning af tag- og overfladevand. 55/99

56 Ejendomme i oplandet til Bustrup Bæk, Torp Bæk m.fl. skal efter Vandplan have forbedret rensningen. Derfor skal Skolecentret Bustrup Hovedgaard og en række ejendomme langs Landevejen til Håsum tilsluttes Skive Vand A/S med spildevand. Tag- og overfladevand skal fortsat nedsives/afledes på de enkelte grunde. Ingen Jebjerg Se kortbilag 24. Kloakken består af både fælles- og separatkloak. Spildevandet transporteres til Skive Renseanlæg. 66,9 20,3 87, Der er mulighed for at udvide kloakoplandet med 6,8 ha, som skal separatkloakeres med afledning af tag- og overfladevand. Der er følgende regnbetingede udløb: Recipient Antal regnbetingede udløb Fælleskloak Separatkloak Uden bas. Med bas. Uden bas. Med bas. I alt [stk.] Hagens Møllebæk Planlægning: Det skal sikres, at der ikke aflastes papir o.l. fra overløbsbygværkerne enten i form af bassin eller mekanisk rist. Det aflastede vand skal ledes til recipientbassin. På hvert af de separatkloakerede udløb skal der etableres bassin. Disse skal indgå rekreativt i området kombineret med vandløbsrestaurering på den bynære strækning, hvor vandløbet slynges f.eks. i forbindelse med etablering af bassinerne. 56/99

57 Junget Se kortbilag 25. Kloakken består af både fælles- og separatkloak med nedsivning af tag- og overfladevand. Spildevandet transporteres til Selde Renseanlæg. 7,8 1,3 9, Der er mulighed for at udvide kloakoplandet med 2,2 ha, som skal separatkloakeres med afledning af tag- og overfladevand, da kommunen har konstateret, at forholdene ikke er egnet til nedsivning. Der er to regnbetingede udløb fra fælleskloakken, som begge er forsynet med et bassin inden aflastning til henholdsvis Risgårde Bredning og Møjbæk. Planlægning: Ingen Kirkeby Se kortbilag 26. Kloakken i Kirkeby består udelukkende af separatkloak. For en enkelt ejendom nedsives regnvandet, mens regnvandet fra de øvrige ejendomme afledes til recipient. Spildevandet pumpes via Roslev til Harre-Vejle Renseanlæg. 0,0 2,3 2, Ingen ændring af bestående forhold. Der er ét regnbetinget udløb fra separatkloakken til Vandløb Rybjerg, som er B1 målsat. Der er etableret bassin på udløbet. Planlægning: Ingen. 57/99

58 Krejbjerg Se kortbilag 27. Kloakken består af fælles- og separatkloak med nedsivning af tag- og overfladevand. Spildevandet transporteres til Rødding Renseanlæg. 7,8 1,1 8, Flere ejendomme ved Lykken og Ginnerupvej skal kloakeres for spildevand. Tag- og overfladevand skal fortsat nedsives/afledes på de enkelte grunde. Der er mulighed for at udvide kloakoplandet med 2,6 ha, som skal separatkloakeres med nedsivning af tag- og overfladevand. Jordartskort viser, at jordbunden forventes måske egnet til nedsivning. I Krejbjerg er der to regnbetingede udløb. Det ene er fra fælleskloakken og er forsynet med et kombibassin. Det andet udløb er et separatkloakeret udløb fra en mindre vejafvanding. Før udløbet i Neder Ginnerup Bæk passerer vandet et regnvandsbassin. Planlægning: Ingen Kåstrup Se kortbilag 28. Hovedparten af det regnvand, der falder på lossepladsen og som ikke fordamper, bliver forurenet gennem nedsivning i lossepladsen og bliver til perkolatvand. Dette ledes til opsamlingsbassiner ved lossepladsen. Fra bassinet pumpes perkolatvandet til kloakken i Skive by. Herfra graviterer perkolatvandet til Skive Renseanlæg. Dette er den fælleskloakerede del af området. Bygninger og genbrugspladsen er separatkloakeret med afledning af tag- og overfladevand. 19,5 3,8 23, Der er mulighed for at udvide kloakoplandet med 9,7 ha med separatkloak med afledning af tag- og overfladevand. Derudover kan lossepladsen udvides med 22,2 ha, som vil blive at betragte som fælleskloak. 58/99

59 Der er to private regnbetingede udløb, som har afløb til Fårekær Bæk. De er begge forsynet med bassiner, som sikrer, at udløbene ikke er til hinder for at den økologiske tilstand i Fårekær Bæk opfyldes. Planlægning: I forbindelse med de planlagte udvidelser af separatkloakken, skal de eksisterende bassiner udvides Lem Se kortbilag 29. Lem består primært af fælleskloak, men et opland er alene kloakeret for spildevand med privat nedsivning af tag- og overfladevand. Spildevandet transporteres til Rødding Renseanlæg. 35,8 3,6 39, Kloakoplandet planlægges udvidet flere steder i Lem. Det drejer sig om i alt 17,8 ha, som skal separatkloakeres med nedsivning af tag- og overfladevand. Jordartskort viser, at jordbunden forventes måske egnet til nedsivning. I Lem er der ét regnbetinget udløb. Det er fra fælleskloakken og er forsynet med et kombibassin inden udløb til Bustrup Bæk. Planlægning: Det eksisterende kombibassin består af et sparebassin og et recipientbassin. Imidlertid er volumet af recipientbassinet ikke tilstrækkeligt, hvorfor det skal udvides Lihme Se kortbilag 6. Lihme er primært fælleskloakeret med et mindre separatkloakeret område. Spildevandet transporteres via Lem til Rødding Renseanlæg. 21,2 0,7 21, /99

60 Der er mulighed for at udvide kloakoplandet med 8,8 ha, som skal separatkloakeres. I en mindre del skal tag- og overfladevandet nedsives. Jordartskort viser, at jordbunden forventes måske egnet til nedsivning. Der er ét regnbetingede udløb. Det er fra fælleskloakken og aflaster til Vendal Bæk. Udløbet er forsynet med et kombibassin, som sikrer, at udløbet ikke er til hinder for at den økologiske tilstand kan opfyldes i Vendal Bæk. Planlægning: Separatkloakken frakobles fælleskloakken og ledes via et bassin til nyt udløb ved Lihme Bæk Lund Se kortbilag 9. Kloakken består alene af fælleskloak. Spildevandet transporteres til Hald Renseanlæg. 6,5 0,0 6, Kloakken skal separeres i planperioden. Ejendommene Ørslevklostervej 197, 201, 207, 213, 215, 240 og 278 skal kloakeres for spildevand. Grundejerne skal fortsat selv bortskaffe tag- og overfladevand på egen grund. Ejendommen Strandetvej 8 skal kloakeres for spildevand samt tag- og overfladevand. Der er et regnbetinget udløb til Afløb Ørslevkloster Sø. Planlægning: I forbindelse med separeringen skal der etableres en rensedam på udløbet Lundø Se kortbilag 30. Kloakken består af separatkloak med nedsivning af tag- og overfladevand og afledning af vejvand. Spildevandet transporteres til Skive Renseanlæg. 0,0 15,3 15, /99

61 Ingen ændringer af bestående forhold i landsbyen. I sommerhusområdet på 87,0 ha med ca. 280 ejendomme er forholdene omkring nedsivningsanlæggene undersøgt i Konklusionen er, at der ikke kan fortsættes med nedsivning i den nuværende form, da grundvandet i perioder står så højt, at de eksisterende nedsivningsanlæg ikke renser tilstrækkeligt. Derfor skal sommerhusområdet kloakeres for spildevand. Ejeren skal fortsat selv bortskaffe overfladevandet på egen grund. Der er ét regnbetinget udløb til Bådsgårds Vig. Planlægning: Der etableres sand- og oliefang på udløbet Lyby Se kortbilag 28. Kloakken består af både fælles- og separatkloak. Der er i 2010 etableret et transportsystem til Skive, hvor spildevandet behandles på Skive Renseanlæg. 10,0 2,9 12, Fælleskloakken separeres i De berørte ejendomme vil modtage påbud om at skulle separere spildevand og regnvand på egen grund. Der er to regnbetingede udløb til Hagens Møllebæk. Det ene er fra fælleskloakken og det andet er fra separatkloakken. Fælleskloakkens udløb er uden bassin. I forbindelse med separeringen er der etableret et nyt regnvandsbassin. Planlægning: I tilknytning til det eksisterende fælleskloakerede udløb skal der etableres et bassin, da der er store aflastninger pga. tilløb fra Breum, Jebjerg m.fl Nautrup Se kortbilag 8. Nautrup er i 2005 separatkloakeret med nedsivning af tag- og overfladevand. Et vejareal er dog kloakeret for overfladevand. Spildevandet transporteres til Harre-Vejle Renseanlæg. 61/99

62 0,0 6,1 6, Der er mulighed for at udvide kloakoplandet med 7,4 ha, som skal separatkloakeres med nedsivning af tag- og overfladevand. Jordartskort viser, at jordbunden forventes egnet til nedsivning. Ejendomme i oplandet til Glynge Grøft skal efter Vandplan have forbedret rensningen. Derfor skal en række ejendomme ved Nautrupvej tilsluttes Skive Vand A/S med spildevand. Tag- og overfladevand skal fortsat nedsives/afledes på de enkelte grunde. Der er ét regnbetinget udløb til Glynge Grøft, som er forsynet med tilstrækkeligt bassin. Planlægning: Ingen Nederby og Madsbad Se kortbilag 10. Kloakken består af både fælles- og separatkloak. Spildevandet transporteres til Fur Renseanlæg. 10,6 26,7 37, Der er mulighed for at udvide kloakoplandet med 1,0 ha, som skal separatkloakeres med afledning af tag- og overfladevand. Derudover skal tre ejendomme ved Husvej tilsluttes kloakken. Der er følgende regnbetingede udløb: Recipient Antal regnbetingede udløb Fælleskloak Separatkloak Uden bas. Med bas. Uden bas. Med bas. I alt [stk.] Fur Sund Grøft på Fur I alt /99

63 Planlægning: På fælleskloakkens udløb etableres et mindre bassin, for at sikre mod aflastning af papir o.l. På det separatkloakerede udløb uden bassin etableres sandog oliefang Oddense Se kortbilag 31. Kloakken i Oddense består af både fælles- og separatkloak. Spildevandet transporteres via Krejbjerg til Rødding Renseanlæg. 46,9 15,5 62, Kloakoplandet i Oddense planlægges flere steder udvidet til bolig og erhverv. Det drejer sig om i alt 13,0 ha, som skal separatkloakeres, dels med afledning af tag- og overfladevand, dels med nedsivning af tag- og overfladevand. Jordartskort viser, at jordbunden forventes måske egnet til nedsivning. Der er følgende regnbetingede udløb: Recipient Antal regnbetingede udløb Fælleskloak Separatkloak Uden bas. Med bas. Uden bas. Med bas. I alt [stk.] Bligårds Bæk Planlægning: På det separatkloakerede udløb uden bassin etableres der bassin i form af rensedam, så der sker en tilbageholdelse af fosfor. Dette er for at reducere tilledningen af fosfor til Hjerk Nor. De ene af de to eksisterende bassiner på fælleskloakken suppleres med et recipientbassin, som tilsammen vil udgøre et såkaldt kombibassin. Bassinerne vil beskytte Bligårds Bæk mod erosion m.m. 63/99

64 Ramsing Se kortbilag 32. Ramsing er udelukkende separatkloakeret. Spildevandet transporteres til Rødding Renseanlæg. 0,0 29,3 29, Der er mulighed for at udvide kloakoplandet med 5,6 ha, som skal separatkloakeres med afledning tag- og overfladevand. Der er to regnbetingede udløb, som begge er forsynet med bassiner. Det ene har udløb til Bustrup Bæk og det andet til Vellum Å. Planlægning: Begge bassiner er ikke tilstrækkelige, hvorfor de skal udvides. Samtidig med udvidelsen ændres de til en rensedam, for at reducere tilledningen af fosfor til Sønder Lem Vig Rettrup Se kortbilag 33. Rettrup er udelukkende fælleskloakeret. Spildevandet transporteres til Hvidbjerg og videre til Skive Renseanlæg. 5,5 0,0 5, Der er mulighed for at udvide kloakoplandet med 0,3 ha, som skal separatkloakeres med nedsivning af tag- og overfladevand. Jordartskort viser, at jordbunden forventes måske egnet til nedsivning. Det regnbetingede udløb i Rettrup er fra fælleskloakken. Det er forsynet med et sparebassin. Aflastningen løber til nedsivning. Planlægning: Ingen. 64/99

65 Roslev Se kortbilag 34. Kloakken i Roslev består af fælles- og separatkloak, som fordeler sig ligeligt. Spildevandet pumpes via samle-pumpestationen nordvest for Bajlum til Harre- Vejle Renseanlæg. 38,5 63,0 101, Der er mulighed for at udvide kloakoplandet med 40,0 ha, som skal separatkloakeres med afledning af tag- og overfladevand. Ejendomme i oplandet til Hegnets Mølleå skal efter Vandplan have forbedret rensningen. Derfor skal en række ejendomme ved Sallingsundvej og Tønderingvej tilsluttes Skive Vand A/S med spildevand. Tag- og overfladevand skal fortsat nedsives/afledes på de enkelte grunde. Der er følgende regnbetingede udløb: Recipient Antal regnbetingede udløb Fælleskloak Separatkloak Uden bas. Med bas. Uden bas. Med bas. I alt [stk.] Hegnet Mølleå Planlægning: På det separatkloakerede udløb udvides bassinet i forbindelse med udvidelse af kloakoplandet og bør ændres til en rensedam for at fjerne fosfor Roslev syd Se kortbilag 34. I Roslev Syd er der kun virksomheden D.A.K.A. Spildevandet fra D.A.K.A. opsamles i samletanke, og virksomheden kører det ud af kommunen. Der er ingen kloak tilhørende Skive Vand A/S. 0,0 5,7 5, Ingen ændring af bestående forhold. 65/99

66 På separatkloakken er der ét regnbetinget udløb med bassin, som har afløb til Troldstrøm Bæk. Planlægning: Ingen Rødding Se kortbilag 35. Kloakken i Rødding består af både fælles- og separatkloak. Spildevandet renses på Rødding Renseanlæg. 45,4 36,8 82, Kloakoplandet i Rødding planlægges flere steder til bolig og erhverv. Det drejer sig om 16,3 ha, som skal separatkloakeres med afledning af tag- og overfladevand. En række ejendomme ved Volsheden tilsluttes Skive Vand A/S med spildevand. Tag- og overfladevand skal fortsat nedsives/afledes på de enkelte grunde. Der er følgende regnbetingede udløb: Recipient Antal regnbetingede udløb Fælleskloak Separatkloak Uden bas. Med bas. Uden bas. Med bas. I alt [stk.] Lille Eng Bæk Uglkær Bæk I alt Planlægning: På de tre separatkloakerede udløb etableres der bassiner i form af rensedamme, dels for at beskytte vandløbene mod erosion, dels for at minimere fosfor tilledning til Mollerup Sø Rønbjerg Se kortbilag 36. Kloakken består af både fælles- og separatkloak. Spildevandet transporteres til Skive Renseanlæg. 66/99

67 14,2 17,2 31, Der er mulighed for at udvide kloakoplandet med 7,4 ha, som skal separatkloakeres med nedsivning af tag- og overfladevand på de enkelte grunde. Vejvandet afledes. Jordartskort viser, at jordbunden forventes egnet til nedsivning. Der er to regnbetingede udløb til Rønbjerg Bæk. Det ene er fra fælleskloakken og det andet er fra separatkloakken. Begge er forsynet med tilstrækkeligt bassin. Planlægning: Ingen Sdr. Thise Se kortbilag 37. Kloakken består udelukkende af fælleskloak. Spildevandet transporteres til Skive Renseanlæg. 5,7 0,5 6, Der er mulighed for at udvide kloakoplandet med 2,7 ha, som skal separatkloakeres med nedsivning af tag- og overfladevand. Jordartskort viser, at jordbunden forventes egnet til nedsivning. Der er ét regnbetinget udløb fra fælleskloakken med udløb til Dybbæk. Det er i 2004 blevet forsynet med et tilstrækkeligt kombibassin ved ombygning af det nedlagte rodzoneanlæg. Planlægning: Ingen Sdr. Ørum Se kortbilag 38. Kloakken består af både fælles- og separatkloak med afledning af vejvand og nedsivning af tag- og overfladevand. Spildevandet er siden 2010 transporteret til Skive Renseanlæg. 67/99

68 9,3 4,4 13, Der er ingen ændringer af bestående forhold. Der er to regnbetingede udløb til Jordbro Å. Det ene fra fælleskloakken og det andet fra separatkloakken. Begge er forsynet med tilstrækkeligt bassin. Planlægning: Ingen Selde Se kortbilag 39. Kloakken består af både fælles- og separatkloak. Spildevandet transporteres til Selde Renseanlæg. 27,1 3,2 30, ejendomme ved Fur Landevej og én ejendom ved Kjeldgårdsvej tilsluttes Skive Vand A/S. Der er ét udløb fra fælleskloakken, som er forsynet med tilstrækkeligt bassin samt ét udløb fra separatkloakken til Elkær Enge. Planlægning: På det separatkloakerede udløb etableres et sand- og oliefang Spøttrup Borg området Se kortbilag 40. Spøttrup Borg området er separatkloakeret i 2010 med nedsivning/afledning af tag- og overfladevand. Spildevandet transporteres til Rødding Renseanlæg. 0,0 3,0 3, /99

69 Ingen ændringer af bestående forhold. Ingen Stenøre og Søndergårde Se kortbilag 10. Kloakken består udelukkende af separatkloak. Spildevandet transporteres til Fur Renseanlæg. 0,0 31,3 31, Der er mulighed for at udvide kloakoplandet med 3,1 ha, som skal separatkloakeres med afledning af tag- og overfladevand. Der er 3 regnbetingede udløb fra separatkloakken til Fur Sund. Planlægning: Der etableres sand- og oliefang på de 3 udløb Strandet Se kortbilag 41. Strandet er et område på ca. 44 ha indeholdende ca. 200 sommerhuse. Regnog spildevand afledes ved nedsivning. Ingen ændringer af bestående forhold. Ingen Stårup slamanlæg Se kortbilag 42. Stårup slamanlæg er etableret i I 2001 er det ændret til et slammineraliseringsanlæg, som efterfølgende er taget ud af brug. Ingen ændringer af bestående forhold. 69/99

70 Ingen Thise Se kortbilag 37. Fælleskloakken blev i 2004 ændret til separatkloak. Husholdningsspildevand transporteres til Skive Renseanlæg, mens spildevandet fra virksomheden Thise Mejeri behandles af virksomheden ved udsprøjtning på landbrugsareal. 0,0 7,4 7, Ingen ændringer af bestående forhold. Der er ét regnbetinget udløb fra separatkloakken til Søndre Thise Bæk. Det blev i 2004 forsynet med et tilstrækkeligt bassin. Planlægning: Ingen Thorum Se kortbilag 43. Kloakken består af både fælles- og separatkloak. Spildevandet transporteres til Selde Renseanlæg. 2,2 9,0 11, Der er mulighed for at udvide kloakoplandet med 0,1 ha separatkloak med nedsivning af tag- og overfladevand. Jordartskort viser, at jordbunden forventes egnet til nedsivning. Ejendomme i oplandet til Møjbæk Å skal efter Vandplan have forbedret rensningen. Derfor skal en række ejendomme ved Skivevej tilsluttes Skive Vand A/S med spildevand. Tag- og overfladevand skal fortsat nedsives/afledes på de enkelte grunde. 70/99

71 Der er ét regnbetinget udløb fra fælleskloakken med aflastning til regnvandskloakken og ét regnbetinget udløb fra separatkloakken. Begge udleder til Thorum Bæk. Planlægning: På fælleskloakken etableres et nyt overfaldsbygværk for tilbageholdelse af papir m.m. På separatkloakken etableres en rensedam, hvor der også etableres recipientbassin for fælleskloakken V. Lyby Se kortbilag 28. Kloakken består af både fælles- og separatkloak. Spildevandet transporteres til Skive Renseanlæg. 4,8 21,2 26, Der er mulighed for at udvide kloakoplandet med 14,1 ha separatkloak til erhverv med afledning af tag- og overfladevand. Der er ét regnbetinget udløb fra fælleskloakken og ét fra separatkloakken, som er forsynet med et bassin. Begge med udløb i Hagens Møllebæk. Planlægning: Der etableres bassin på udløbet fra fælleskloakken og bassinet på separatkloakken udvides. Sidstnævnte afhænger af, hvor meget det eksisterende bassin i det planlagte opland 6002P kan udnyttes Vejby Se kortbilag 44. Vejby er i 2008 blevet separatkloakeret med nedsivning af tag- og overfladevand. Spildevandet transporteres til Rødding Renseanlæg. 0,0 7,4 7, Der er mulighed for at udvide kloakoplandet i Vejby med 1,4 ha. 71/99

72 Ejendomme i oplandet til Bustrup Bæk skal efter Vandplan have forbedret rensningen. Derfor skal en række ejendomme ved Gyvelhøjen (Tryg) tilsluttes Skive Vand A/S med spildevand. Tag- og overfladevand skal fortsat nedsives/afledes på de enkelte grunde. Kloakeringen vil fjerne tilledningen af spildevand til Bustrup Bæk Vinkel Se kortbilag 45. Vinkel er et regionalt erhvervsområde til virksomheder, der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav. Det nordlige område er spildevandskloakeret og det sydlige område separatkloakeret. Store dele af området er ikke bebygget. Spildevandet transporteres til Skive Renseanlæg. 0,0 23,4 23, Der er mulighed for udvidelse af kloakoplandet med 17,2 ha. Ejendommene Vasehøjvej 14 og 16 samt Vinkelvej 20, 23 og 25 tilsluttes Skive Vand A/S. Der er ét regnbetinget udløb, som via et bassin leder vandet til Skindersmose Bæk. Planlægning: Ingen Virksund Se kortbilag 46. Kloakken består af separatkloak, dels med afledning af tag- og overfladevand, dels med nedsivning af tag- og overfladevand. Spildevandet transporteres til Hald Renseanlæg. 0,0 34,1 34, Der mulighed for udvidelse af kloakoplandet med 7,8 ha. Boligerne i opland 865 og 734 skal kloakeres. Områderne skal separatkloakeres med nedsivning af tag- og overfladevand. 72/99

73 Der er tre regnbetingede udløb, som fordeler sig med to til Lovns Bredning og ét til Hjarbæk Fjord. Planlægning: Der etableres sand- og oliefang på det ene af udløbene Ørslevkloster Se kortbilag 17. Kloakken består alene af fælleskloak. Spildevandet transporteres til Hald Renseanlæg. 3,4 0,0 3, Ejendommen Ørslevklostervej 218 tilsluttes Skive Vand A/S med spildevand. Tag- og overfladevand skal fortsat nedsives/afledes på egen grund. Det regnbetingede udløb er beliggende i Hald. Se afsnit med Hald. Planlægning: Se afsnit med Hald Øster Dølby Se kortbilag 47. Kloakken består af både fælles- og separatkloak med nedsivning af tag- og overfladevand. Spildevandet transporteres til Skive Renseanlæg. 4,2 1,4 5, Ejendommene Glyngørevej 9, 26 og 28 tilsluttes forsyningsselskabets kloak med spildevand. Tag- og overfladevand skal fortsat nedsives/afledes på egen grund. Der er et regnbetinget udløb fra fælleskloakken til Dølbyvad Bæk. Dette er forsynet med tilstrækkeligt bassin. Planlægning: Ingen. 73/99

74 Ålbæk Vadum Se kortbilag 48. Oplandene er kloakeret for spildevand med privat nedsivning/afledning af tagog overfladevand. Spildevandet transporteres via Lihme til Rødding Renseanlæg. 0,0 13,0 13, Enkelte ejendomme planlægges tilsluttet kloakken. Der er ingen regnbetingede udløb. Planlægning: Ingen Åsted Se kortbilag 49. Kloakken består af både fælles- og separatkloak. Spildevandet transporteres til Selde Renseanlæg. 3,1 6,3 9, De fælleskloakerede oplande skal separeres i planperioden. Der er tre regnbetingede udløb til Hinnerup Å. Det ene er fra fælleskloakken og de to andre er fra separatkloakken. Planlægning: Efter separeringen vil der være to regnbetingede udløb. De skal begge forsynes med et bassin, som bør være en rensedam. 74/99

75 9 Spildevandsbortskaffelse i det åbne land I tabel 9.1 er vist fordelingen af afløbsforhold for ejendomme, der i september 2009 ikke er tilsluttet kloak ejet af Skive Vand A/S. Afløbsforholdene er baseret på et udtræk fra kommunens BBR oplysninger (Bygnings- og Bolig Register). Oplysninger i BBR stammer i stor udstrækning fra grundejernes egen indberetning. Det er kommunens erfaring, at der er mange fejl i indberetningerne. Specielt har det vist sig, at afløbsforhold med BBR kode 30 og 31 forkerte. BBR Kode Afløbsforhold Antal 11 Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg 28 stk. 20 Afledning til tæt samletank 58 stk Afløb til tæt samletank for toiletvand og mekanisk rensning af øvrigt spildevand Afledning til nedsivningsanlæg, etableret med tilladelse efter 1. oktober 1974 Afledning til nedsivning, etableret før 1. oktober 1974 Afledning til sø/vandløb, efter passage af bundfældningstank Afledning til sø/vandløb, efter passage af mekanisk biologisk rensning 4 stk stk stk. 939 stk. 111 stk. 75 Blandet afløbsforhold på ejendom 39 stk. 80 Anden type afløb 432 stk. 90 Ingen afløb 319 stk. - Ejendomme i alt stk. Tabel 9.1 Afløbsforhold for ejendomme der ikke er tilsluttet kloak Generelt skal alle ejendomme med udledning af husspildevand til jordoverfladen etablere rensning på baggrund af de uhygiejniske forhold ved udledningen, uanset hvor ejendommen er beliggende i kommunen. 75/99

76 9.1 Spildevandsafgift Ejendomme som ikke er tilsluttet kloak tilhørende Skive Vand A/S skal betale en spildevandsafgift til staten. Der er 12 standardtakster, som afhænger af rensemetoden og dermed anlægstypen. Opkrævningen administreres af kommunen. I efterfølgende tabel er vist udvalgte standardtakster i kolonnen Årlig afgift : 6,00 Årlig afgift [kr./m³] 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Figur 9.1 Årlig afgift til staten for ejendomme som ikke er tilsluttet kloak tilhørende Skive Vand A/S pr. 1. januar 2011 Den årlige afgift beregnes enten efter et fast årligt vandforbrug på 170 m³ for en bolig eller efter målt vandforbrug, når kommunen har godkendt opsætning af en vandmåler for den pågældende ejendom. 9.2 Forbedret rensning i udpegede oplande I Vandplan for Limfjorden er udpeget flere recipienter, hvor den økologiske tilstand ikke opfyldes pga. udledningen af spildevand fra ejendomme i det åbne land. De ejendomme, der skal have forbedret rensningen, er ejendomme, som har udledning direkte eller indirekte til en af de udpegede recipienter. Ejendomme med f.eks. velfungerende nedsivningsanlæg eller samletank vil ikke blive berørt. 76/99

77 9.3 Renseklasse og anlægstype I oplandene til de udpegede recipienter opstilles forskellige krav til rensning af spildevandet, som kaldes renseklasser. I efterfølgende tabel er vist kravet til stofreduktionen i de forskellige renseklasser. Renseklasse Organisk stof Total Ammonium/ (BI 5 ) fosfor ammoniak SOP 95 % 90 % 90 % SO 95 % Ingen 90 % OP 90 % 90 % Ingen O 90 % Ingen Ingen SOP: SO: OP: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og fosfor + krav til ammoniakreduktion gennem nitrifikation Skærpet krav til reduktion af organisk stof + krav til ammoniakreduktion gennem nitrifikation Reduktion af organisk stof og fosfor O: Reduktion af organisk stof Tabel 9.2 Krav til stofreduktion i de forskellige renseklasser I efterfølgende tabel er angivet en oversigt over hvilke anlægstyper, der opfylder de pågældende renseklasser. Anlægstype Pilerenseanlæg uden afløb/nedsivning Nedsivningsanlæg Hævet nedsivningsanlæg Samletank Typegodkendt minirenseanlæg Biologisk sandfilteranlæg Rodzoneanlæg Renseklasse Alle klasser Alle klasser Alle klasser Alle klasser Jf. typegodkendelse O og SO O Tabel 9.3 Anlægstyper og hvilke renseklasser de opfylder Ejendomme i oplandene med afløb til de udpegede recipienter i skal rense spildevandet, så de opfylder renseklassen O eller OP. De udpegede vandløb er vist i Tabel Hvad er grundlaget for at kommunen kan give påbud? Forudsætningen for at give et påbud er, at en ejendoms eksisterende spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. I forbindelse med udstedelse af påbud i de udpegede oplande, er der 3 konkrete dokumentationskrav, der skal være opfyldt. 1. Ejendommens afløbsforhold og udledningssted skal være fastlagt. 2. Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af den recipient, hvortil der udledes. Ejendommens udledning skal alene bidrage til faktisk forurening af en nedstrøms liggende recipient. Det er ikke afgørende for medde- 77/99

78 lelse af påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen af det pågældende vandløb eller sø er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på en ret til at forurene i et eller andet omfang. Modtageren af påbudet kan således ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er dokumenteret gennem konkrete målinger eller analyser. 3. Recipienten, der udledes til, skal dokumenteret være forurenet med spildevand i et omfang, der gør, at den vedtagne økologiske tilstand for recipienten ikke er opfyldt. For at opfylde punkt 1 og 2 gennemfører kommunen en registreringsfase, hvor der bl.a. foretages en tilretning af områdegrænserne ud fra kortlægning af drænledninger og afløb. Tilretningen af områdegrænserne har især betydning for ejendomme, der ligger tæt på vandskel, og som i dag har afledning til drænledninger. I nogle tilfælde fører drænledningerne spildevandsafledningen på tværs af vandskel, hvilket medfører, at de pågældende ejendomme får det rensekrav, der er relateret til den recipient, hvortil spildevandsafledningen sker. 9.5 Tidsplan for forbedret rensning I den efterfølgende tabel er angivet tidsplanen for gennemførelsen af den forbedrede rensning, som berører ca ejendomme. Årstallet angiver, hvornår kommunen forventer at have foretaget registreringen. Det forventes, at den forbedrede rensning er udført senest to år efter påbud. På kommunens hjemmeside kan ses status for arbejdet. Derudover vil der foreligge en opdateret liste med de vandområder/vandløb, hvor der skal ske forbedret rensning. Dette omfatter de tilføjelser justeringer der er af udpegede vandområder/vandløb i henhold til vandplanen. Vandløb Renseklasse Hovedrecipient Prioritet Registrering Bustrup Bæk OP Grøft Håsum OP Kærsgård Bæk OP Mejlsø Å OP Nedergård Grøft OP Nyholm Bæk OP Opperby Bæk OP Sdr. Lem Vig Ramsing-Søndre Andrup Bæk OP Refsgård Bæk OP Rettrup Bæk OP Rønbjerg Hovedgrøft O Torp Bæk OP Vellum Å OP Balling Bæk OP Eiskær Bæk OP Mollerup Sø Grundvad Bæk OP /99

79 Vandløb Renseklasse Hovedrecipient Prioritet Registrering Grøft ved Grundvad Bæk OP Lille Eng Bæk OP Neder Ginderup Bæk OP Over Ginderup Bæk OP Overmølle Bæk OP Rødding Å OP Tilløb fra Nr. Balling OP Tilløb Grundvad Bæk OP Tilløb Over Ginderup OP Tilløb Uglkær Bæk OP Uglkær Bæk OP Astrup Bæk O Astrup Bæk Eskov Bæk O Eskov Bæk Bysted Bæk O Bysted Møllebæk O Durup Bæk O Durupgårde-Duruplund O Durup-Åsted Sogneskelgrøft O Grynderup Sø Glynge Grøft O Glynge Hede Grøft O Midtstrømslinien O Nautrup-Glynge Bæk O Fællesledninger i Breum O Grøndal Bæk Grøndal Bæk O Ejskær Bæk O Hagensmølle Bæk O Hagensmølle Bæk Vandløb fra Jebjerg Renseanlæg O Øksenvad Bæk O Afvandingskanal Torum Enge O Hegnet Mølleå O Hinnerup Å O Kanalen mod Floutrup O Møjbæk O Nissum-Åsted Kanal O Relling Kanal OP Relling Skelgrøft OP Hinnerup Å Rusted Møllebæk OP Rævkær Bæk OP Skovlund Bæk O Torum Bæk O Vandløb i Lindum O Vandløb Rybjerg O Yttrup Bæk O Kåstrup Bæk OP Hjerk Nor /99

80 Vandløb Renseklasse Hovedrecipient Prioritet Registrering Brededal Grøft O Dront Møllebæk O Jordbro Å Skindersmose Bæk O Kratbæk O Stadsborg Bæk O Kratbæk Staunsgård Bæk O Tilløb Kratbæk O Kåsmark Bæk OP Kås Sø Tilløb Kås Sø OP Byskelgrøften O Langvad Å Vinkel Bæk O Lyby-Grønning Skelgrøft O Lyby-Grønning Tilløb Lyby-Grønning Skelgrøft O Skelgrøft Bærs Bæk O Kisum-Estvad Bæk O Skive Å Vildbækken O Lihme Bæk OP Vandløb Nørre Lem Enge Stærdal OP Spøttrup Sø Vandløbet gennem Nr. Lem Enge OP Vidkær Bæk O Vidkær Bæk Vendal Bæk O Vendal Bæk Tilløb til Mogenstrup Bæk SO Lovns Bredning Strømhuse SO Sallingsund Vandløb ved Gammelgård SO Livø Bredning Faskær Bæk SO Fur Sund Tabel 9.4 Udpegede recipienter i det åbne land inkl. udpegningen i vandplanen, som er de fire sidste i tabellen. Områderne fremgår af kortbilag 0 Ved nogle vandløb er målet for den økologiske tilstand opfyldt, men er udpeget, da målet for den økologiske tilstand i nedstrøms recipient ikke er opfyldt. Ifølge Vandplanen skal de planlagte forbedringer omkring spildevand fra ejendomme i det åbne land være afsluttet så miljømålet er opfyldt inden udgangen af /99

81 9.6 Hvad kan ejeren gøre når der gives påbud? I forbindelse med påbuddet om forbedret rensning skal kommunen komme med et tilbud om at blive kontraktlig tilsluttet Skive Vand A/S. Ejeren har så 3 muligheder: 1. Tilbuddet modtages Hvis ejeren vælger at modtage tilbuddet om kontraktligt medlemskab og dermed lade Skive Vand A/S stå for rensningen, skal dette ske senest 3 måneder efter modtagelsen af tilbuddet. Ejeren skal betale normalt tilslutningsbidrag, som forfalder til kontant betaling ved kontraktens indgåelse, samt årligt vandafledningsbidrag, som opkræves fra anlægget tages i brug. Derudover skal ejeren afholde udgifter til en eventuel ny bundfældningstank og eventuel omlægning af kloakledninger frem til denne. 2. Tilbuddet ønskes ikke Hvis ejeren selv ønsker at forbedre rensningen af spildevandet fra ejendommen så gældende krav opfyldes, skal ejeren selv afholde alle udgifter til dette. Anlægstyper og udgifter til disse kan findes i Figur 9.2 Der skal i dette tilfælde ikke betales tilslutningsbidrag og et årligt vandafledningsbidrag. Der skal alene betales statslig spildevandsafgift som omtalt i afsnit Ønsker medlemskab af kloakforsyningen, men med en anden løsning Hvis ejeren ønsker at blive medlem af kloakforsyningen, men med en anden løsning, skal det ske senest 3 måneder efter modtagelsen af tilbuddet. Hvis den alternative løsning opfylder det påbudte renseniveau, skal kommunen acceptere denne. Hvis løsningen er dyrere end den tilbudte løsning, skal ejeren afholde meromkostningerne. Kommunen vil normalt ikke gøre brug af reglerne om en ekspropriation for at give en ejer mulighed for at gennemføre en bestemt spildevandsløsning. Ejeren må derfor selv indgå aftale med en nabo om etablering af anlægget på dennes ejendom. Hvis et påbud om forbedret rensning ikke efterleves, vil kommunen meddele ejeren, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør inden en anført frist. Såfremt kommunens meddelelse ikke fører til, at forholdene bringes i orden, kan kommunen indgive politianmeldelse i sagen. 81/99

82 9.7 Hvad koster et renseanlæg? I Tabel 9.5 er der opstillet anlægs- og driftsudgifter for forskellige typer renseanlæg. Som sammenligningsgrundlag er vist, hvad medlemskab af kloakforsyningen koster. For den enkelte ejer vil investeringen afhænge af, om renseanlægget skal drives af ejeren eller af kommunen. Til vurdering af dette er der foretaget en beregning af nutidsværdien ved at kapitalisere driftsudgifterne over en 30 årig periode med en rente på 5 %. Nutidsværdien viser, hvad der skal betales, hvis værdien opgøres i dag. I nutidsværdien er der taget hensyn til den udhuling af fremtidige ydelser, som skyldes inflation. Medlemskab af kloakforsyningen er et én gangs beløb. Derimod skal anlægsudgiften afholdes periodevis, da anlæggene har en begrænset levetid. Den er for de forskellige anlægstyper år afhængig af drift og vedligeholdelse. Derfor skal anlægsudgiften i middel afholdes hvert 30. år. I kolonnen med hensættelse er angivet et årligt beløb til et nyt anlæg. I hensættelsen er det forudsat, at det udtjente filtersand ikke skal bortskaffes, da udgiften for dette er kr. De angivne udgifter i efterfølgende forventes, at variere ± 25 %. Anlægs- Drifts- Hen- Nutids- Samlet Anlægstype udgift udgift sættelse værdi [kr.] [kr./år] [kr./år] [kr.] [kr.] Alle beløb er INKL. moms Nedsivningsanlæg Hævet nedsivningsanlæg Biologisk sandfilteranlæg Pilerenseanlæg uden afløb Typegodkendt minirenseanlæg Medlem af Skive Vand A/S * * Baseret på et årligt vandforbrug på ca. 170 m³ og vandafledningsafgiften i Er løsningen ikke tilslutning til Skive Vand A/S, skal ejeren desuden afholde udgifter til en eventuel ny bundfældningstank og eventuel omlægning af kloakledninger frem til denne. Tabel 9.5 Overslag på anlægs- og driftsudgifter samt nutidsværdi inkl. moms Tabel 9.5 viser, at det er en markant økonomisk fordel for ejeren selv at stå for anlæg og drift af et nedsivningsanlæg, da nutidsværdien er væsentlig lavere end tilslutning til Skive Vand A/S, herunder medlemskab af selskabet. Tabellen viser også, at hvis det er nødvendigt med et typegodkendt minirenseanlæg, kan det forventes, at ejeren ønsker medlemskab af kloakforsyningen, da nutidsværdien for et sådant anlæg er større end ved medlemskab af kloakforsyningen. 82/99

83 Udover de nævnte udgifter skal ejeren afholde investeringer til en eventuel ny bundfældningstank og eventuel omlægning af kloakledninger. Disse udgifter skal ejeren afholde uanset om anlægget skal drives af ejeren eller af Skive Vand A/S. Denne investering er individuel og vil kunne være op til kr., hvoraf bundfældningstanken alene udgør kr. I den efterfølgende figur er overslagene på anlægs- og driftsudgifter over en 30-årig periode fra Tabel 9.5 vist, da det giver et hurtigere overblik. * Baseret på et årligt vandforbrug på ca. 170 m³ og vandafledningsafgiften i 2010 Figur 9.2 Overslag på anlægs- og driftsudgifter ved rente på 5 % over en 30 års periode inkl. moms. Nutidsværdi af drift og henlæggelse for typegodkendt minirenseanlæg er størst I forbindelse med den detaljerede planlægning for de enkelte oplande, vil de endelige spildevandsløsninger blive fastlagt, herunder om der skal ske en tilslutning til Skive Vand A/S af ejendommene. I så fald skal der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen. Af Tabel 9.5 og figur 9.2 fremgår, at det på sigt er en fordel for den enkelte grundejer selv at stå for rensningen, selvom der f.eks. skal anlægges et biologisk sandfilteranlæg, på trods af at det har en højere anlægsudgift end tilslutningsbidraget ved medlemskab af Skive Vand A/S. 83/99

84 Som udgangspunkt vurderes det, at alle grundejere selv ønsker at etablere forbedret rensning og dermed ikke ønsker tilslutning til Skive Vand A/S eller medlemskab af selskabet. 9.8 Eksempler på anlægstyper Ændring af afløbsforholdene sker typisk ved væsentlige ombygninger eller ejerskifte, da dette er et lovgivningsmæssigt krav. F.eks. vil etablering af et ekstra badeværelse medføre krav om fornyet spildevandstilladelse. anbefaler for ejendomme i det åbne land, at der ved nye og ændrede afløbsforhold om muligt etableres nedsivningsanlæg. Et eksempel herpå fremgår af Figur 9.3. Figur 9.3 Principskitse af et nedsivningsanlæg. Spildevandet ledes fra huset til bundfældningstanken hvorefter det fordeles i sivestrenge enten ved gravitation eller ved pumpning (anbefales). Opfylder alle renseklasser. Nedsivningsanlæg betyder, at vandområderne ikke påvirkes, men grundvandet kan påvirkes. Risikoen øges, hvis afstanden til vandindvindingsanlæg ikke overholdes, hvis jordbundsforholdene ikke er egnede til nedsivning, eller hvis afstanden til højeste grundvandsspejl ikke er tilstrækkelig. Inden der gives tilladelse til nedsivning af spildevandet, er det derfor vigtigt at sikre, at disse forhold er tilstrækkeligt belyst, og at dokumentationen er i orden. I områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og i indsatsområder er det særlig vigtigt at sikre grundvandet mod forurening. En simplificeret visning af jordbunden kan ses på Jordbundsforholdene skal også være egnet til nedsivning. Er de ikke det, skal nedsivningsanlægget laves i en sandmile, eller der skal vælges en anden måde at rense på. 84/99

85 For etablering af nedsivningsanlæg er der krav om en mindsteafstand på 300 meter fra en drikkevandsboring og 150 meter fra en markvandsboring. I visse tilfælde kan der dispenseres, så mindsteafstanden kan reduceres til 75 m. For enkelte ejendomme, kan der opnås en udledningstilladelse til at aflede spildevandet til vandløb, men her vil der blive stillet krav om rensning af spildevandet, inden vandet afledes til recipienten. Der findes forskellige typer af anlæg beregnet for sådanne afledninger. I de efterfølgende figurer er vist eksempler på et biologisk sandfilteranlæg og på et biologisk minirenseanlæg. Figur 9.4 Principskitse af et biologisk sandfilteranlæg. Spildevandet ledes fra huset til bundfældningstanken hvorefter det fordeles i sivestrenge enten ved gravitation eller ved pumpning. Sandfilteret afgrænses af en tæt membran (plastik), så der ikke siver spildevand ud af anlægget. Det rensede spildevand afledes til recipient. Opfylder renseklasse O og SO. Figur 9.5 Principskitse af et biologisk minirenseanlæg. Spildevandet ledes til anlægget, efter at det har passeret en bundfældningstank. Spildevandet beluftes/omrøres, så organisk stof omsættes eller sedimenterer. Fosfor kan fældes med fældningskemikalier og kvælstof denitrificeres eller nitrificeres. Det slam, der produceres i anlægget, pumpes tilbage til bundfældningstanken, mens det rensede spildevand ledes ud efter at det er klaret. Kan opfylde alle renseklasser. 85/99

86 Kommunen anbefaler, at en bundfældningstank i forbindelse med et biologisk minirenseanlæg skal være på 4 m³. Erfaringen er, at minirenseanlæg producerer mere slam end normalt, hvorfor en 2 m³ tank skal tømmes 2 gange årligt. Da kommunen alene kan stille krav om, at bundfældningstanken skal være 2 m³, vil Skive Vand A/S fortage en konkret vurdering i de enkelte tilfælde, om Skive Vand A/S skal tilbyde de ejere, der ønsker kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen at betale prisforskellen mellem en 2 m³ og 4 m³ tank. 86/99

87 10 Særlige forhold 10.1 Dimensionering af kloakker efter ny funktionspraksis Baggrunden for den nye funktionspraksis, som er beskrevet i Skrift 27 /2/ er blandt andet en forventning om, at kloakkerne på grund af klimaændringer fremover vil blive udsat for kraftigere regnbelastning end hidtil. I Skrift 28 /3/ konkluderes det, at noget kan tyde på, at de observerede kraftigere regn i de seneste 10 år vil fortsætte i årene fremover. De dimensionsgivende regnintensiteter i Skrift 28 er dog næsten de samme, som de der er anvendt i Danmark i mange år ved dimensionering af kloakker. Skive Vand A/S har besluttet at tage højde for de varslede klimaændringer. Derfor dimensioneres kloakkerne generelt med et 30 % stort sikkerhedstillæg til de dimensionsgivende regnintensiteter, som anbefalet i Skrift 29 /4/. Vandstanden i Limfjorden tillægges et sikkerhedstillæg på 0,5 meter. Indførelse af den nye funktionspraksis vil betyde, at anlægsinvesteringen i nye og fornyede kloakker i gennemsnit vil stige med %, pga. større dimensioner af ledninger. Den nye funktionspraksis vurderes at give mindst samme sikkerhed mod oversvømmelse som de hidtidige regler set over de næste mange år Regler for nye kloakker Ved indførelsen af den nye funktionspraksis vil det for alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande gælde, at regnbetingede oversvømmelser af terræn, der skyldes manglende kapacitet i kloakken, som minimum ikke vil ske hyppigere end hvert 10. år i fælleskloakerede områder og hvert 5. år i separatkloakerede områder. I er der dog allerede foretaget dimensioneringer på denne vis siden kommunesammenlægningen pr I enhver situation er det afgørende, at det er den oplevede oversvømmelse, der er afgørende for, om funktionskravene er overholdt. Overbelastning af kloakanlæg under kraftige regn/tordenbyger kan ikke undgås uden ekstremt store ledninger og bassiner med deraf følgende store anlægs- og driftsudgifter, der ikke er samfundsøkonomisk rentable. 87/99

88 Regler for eksisterende kloakker De hidtidige regler gælder fortsat for kloakanlæg, der ikke ændres. Disse er: 1. Fælleskloakken må højst blive overbelastet hvert andet år med deraf følgende mulig oversvømmelse af kældre. 2. Separatkloakkens regnvandsledninger må højst blive overbelastet én gang årligt, mens spildevandsledninger aldrig må blive overbelastet. Når det skal afgøres om reglerne er overholdt, kontrollerer forsyningen så vidt muligt, hvor kraftig den regn er, som var årsagen til overbelastningen, og beregner hvor hyppigt regnen optræder Håndregning Simple ledningsstrækninger kan beregnes ved håndregning uden brug af modeller. Ledningerne må i så fald højest være fuldtløbende ved følgende dimensionsgivende regnintensiteter med afløbstid op til 10 minutter med udgangspunkt i Skrift 28: Gentagelsesperiode Kloakeringsform Regnintensitet [l/sek./bef.ha] T = 5 år Separat regnvand 240 T = 10 år Fællessystem 270 Tabel 10.1 Dimensionsgivende regnintensiteter inkl. et 30 % stort sikkerhedstillæg ved fuldtløbende ledning. Gælder for afløbstid op til 10 minutter 10.3 Offentlige og private anlæg I er hovedparten af kloakanlæggene ved kendelser og gennem spildevandsplanlægningen optaget som offentlige spildevandsanlæg, som pr. 1. januar 2010 er overdraget til Skive Vand A/S, som har ansvaret for kloakanlæggenes drift og vedligeholdelse. Nye spildevandsanlæg, der er planlagt i denne spildevandsplan, skal anlægges og drives af Skive Vand A/S, hvis ikke andet er nævnt eller fremgår af kortbilagene. Ved spildevandsanlæg forstås i denne forbindelse alle former for anlæg, som anvendes til afledning og/eller rensning af spildevand herunder tagog overfladevand samt vejvand. Planlægges et spildevandsanlæg udført af en privat bygherre, skal projektet herfor godkendes af og Skive Vand A/S inden anlægsarbejdet må påbegyndes, og Skive Vand A/S stiller vilkår for overtagelse af spildevandsanlægget. I offentligt kloakerede områder skal alle spildevandsanlæg, der alene tjener som afløb fra den enkelte ejendom, og som er beliggende på denne, udføres, drives og vedligeholdes af grundejeren og på dennes bekostning. 88/99

89 På spildevandsplanens kortbilag er vist med teksten Andet ejerforhold, hvilke veje der ikke eller skal afvandes til et anlæg ejet af Skive Vand A/S. Udgifter til anlæg, drift og vedligeholdelse af vejafvandingsanlæg for kommuneveje, hvor anlægget alene tjener til afvanding af vejen, afholdes af vejbestyrelsen (). Udgifter til anlæg, drift og vedligeholdelse af vejafvandingsanlæg for statsveje i afholdes af vejbestyrelsen. I veje med kloakker tilhørende Skive Vand A/S er vejbrønde (rendestensbrønde) med tilhørende stikledninger til hovedledningen altid en del af vejanlægget og vedligeholdes sammen med dette. fører tilsyn med private spildevandsanlæg. Kommunen giver tilladelse og kan stille krav til ejendommes tilslutning til kloakanlæg. I et godkendt kloakopland skal husspildevand og industrispildevand altid ledes til et spildevandsanlæg. Det er kommunens hensigt, at tag- og overfladevand så vidt muligt skal nedsives på de enkelte grunde i kommende byggemodninger. Dette vil blive fastlagt ved detailundersøgelser i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen, hvor det så vil indgå. Det er selvfølgelig en forudsætning, at nedsivningen kan ske uden gene for ejendommen og for de omkringliggende grunde/ejendomme samt uden at skade grundvandet. kan beslutte, at et eksisterende privat fælles spildevandsanlæg, skal tilsluttes et spildevandsanlæg ejet af Skive Vand A/S Udtræden af Skive Vand A/S Indenfor et i spildevandsplanen godkendt kloakopland er grundejeren forpligtet til for egen regning at tilslutte ejendommens spildevand samt tag- og overfladevand til et spildevandsanlæg, når der er ført kloakstik frem til skel eller skelbrønde. Er det forudsat i spildevandsplanen, at en ejendom har ret til afledning af tagog overfladevand kan denne ret ikke fratages ejendommen, men der kan indgås en aftale mellem ejeren og Skive Vand A/S om, at afledning af tag- og overfladevand kan ændres til anden form for bortskaffelse f.eks. ved nedsivning på egen grund. Tilsvarende regler gælder, hvis der for ejendommen er betalt tilslutningsbidrag, der også omfatter afledning af tag- og overfladevand. Udgangspunktet ved udtræden er, at der ikke skal ske nogen tilbagebetaling, da kloakforsyningen allerede har afholdt de anlægsudgifter, som tilslutningsbidraget skal dække. Der kan dog i visse situationer blive tale om, at Skive Vand A/S tilbagebetaler en del af tilslutningsbidraget ved udtræden eller kræver økonomisk kompensation for at acceptere udtræden. 89/99

90 Aftale om hel eller delvis (tag- og overfladevand) udtræden af kloakfællesskabet, kan indgås under forudsætning af: at det er i overensstemmelse med spildevandsplanen, at der er enighed herom mellem grundejer og Skive Vand A/S, at selskabets samlede økonomi ikke forringes væsentligt, at selskabets anlæg stadig kan fungere teknisk forsvarligt. Ophævelse af tilslutningspligten forudsætter samtidig, at har meddelt tilladelse til alternativ bortskaffelse af spildevandet og/eller af tag- og overfladevandet. Hel- eller delvis ophævelse af tilslutningspligten skal indføres i spildevandsplanen, således at det fremgår, hvilke ejendomme der er tilsluttet kloakken og i hvilket omfang de er tilsluttet. Der er i ikke planlagt områder med hel- eller delvis ophævelse af tilslutningspligten for ejendomme. Hvis det bliver aktuelt i planperioden, vil der blive indledt drøftelser med ejerne af de berørte ejendomme. De nærmere betingelser for udtræden fremgår af Betalingsvedtægt for Skive Vand A/S Reduktion af regnvandsudledning i kloakoplande Det er s mål, at så meget regnvand som muligt bliver afledt uden om kloakken. Hvor jordbunden er egnet og grundvandet ikke skades skal tag- og overfladevand for nye bebyggelser bortskaffes ved nedsivning på den enkelte grund. Det påhviler bygherren ved forundersøgelser at dokumentere, at tag- og overfladevand kan nedsives lovligt for hver enkelt ejendom i bebyggelsen Eksisterende bebyggelser Ejeren har ret til at aflede tag- og overfladevand til kloakken fra grundens eksisterende befæstede areal. I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, udledningstilladelse o.l. vil kommunen højest acceptere, at den befæstede andel af grunden, som ledes uforsinket direkte til kloakken, er 35 %. Hvis ejeren allerede har ret til at aflede en højere befæstet andel af grunden (f.eks. 60 %), vil kommunen ikke acceptere yderligere befæstet areal afledt direkte til kloakken. 90/99

91 Planlagte bebyggelser - byggemodninger Ejeren har kun ret til at aflede alt tag- og overfladevand, hvis nedsivning ikke er muligt. Den befæstede andel af grunden, som må ledes direkte til kloakken, er maksimalt 35 %. Såfremt der i forbindelse med disponering af hele byggemodningsområdet etableres forsinkelse i fællesarealer, som f.eks. lavninger der kan oversvømmes eller egentlige bassiner, kan den maksimale befæstelsesgrad øges. Disponeringen aftales mellem udstykkeren og kloakforsyningen. Udgiften til anlæg og drift af regnvandsledninger og bassin ved udløb fra området afholdes af kloakforsyningen. Udgiften til anlæg og drift af oversvømmelsesarealer/bassiner i området afholdes af udstykkeren og efterfølgende af grundejerne Overskridelse af den befæstede andel? Overskrider den befæstede andel af en grund de maksimale værdier, skal ejeren for egen regning etablere foranstaltninger til reduktion af afledningen. Ejeren kan f.eks.: nedsive tag- og overfladevandet, etablere grønne tage, etablere forsinkelse på grunden, f.eks. i et bassin Afløbskoefficient for planlagte kloakoplande I et kloakopland er der udover ejendomme også veje og grønne områder. Veje i et område vil normalt hæve afløbskoefficienten fra 35 % til ca. 45 %. Derimod vil grønne områder reducere afløbskoefficienten. Det vurderes realistisk, at der i lokalplaner udlægges ca. 20 % grønne områder kloakoplandet. Dette vil reducere afløbskoefficienten for kloakoplandet til ca. 35 %. Derfor er det valgt, at angive de 35 % generelt i skemabilag 2 Oplandsskemaer for planlagte kloakoplande. I skemabilag 3 Udløbsskemaer er bl.a. angivet de årlige udledte vand- og stofmængder. Disse er korrekte, hvis det desuden antages, at ejerne vælger at nedsive tag- og overfladevand, for andelen over den maksimale tilladte på 35 %. Det skal bemærkes, at der ikke kan stilles krav til ejeren om at nedsive en del af overfladevandet Ejendommes interne kloakering Alt nybyggeri i skal udføres med separatkloak. Det vil sige med separate kloakledninger for henholdsvis hus- og industrispildevand og tag- og overfladevand, hvis sidstnævnte ikke kan nedsives. 91/99

92 Ved større ombygninger og saneringer af eksisterende ejendomme skal kloakeringen fornys og udføres som separatkloak. Er kloakeringen i det pågældende kloakopland udført som fælleskloak, skal ejendommens spildevandskloak og regnvandskloak samles i ejendommens skelbrønd Information ved separering af fælleskloak Planlagte separeringer Skive Vand A/S påtænker indenfor de næste år, at separere fælleskloakken. I spildevandsplanen er nævnt de fælleskloakerede oplande, som allerede er planlagt separeret i planperioden. Når selskabets kloak skal separeres, skal ejeren forinden have separeret kloakken på egen grund. Da ejerens udgift til en separering typisk er kr. ekskl. moms, ønsker selskabet at informere ejeren så tidligt som muligt. Grundejeren skal sørge for, at ejendommens kloak separeres i tag- og overfladevand (regnvand) og husspildevand (husholdningsspildevand) samt tilslutte disse til de to skelbrønde/stikledninger. Kloakarbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester. De berørte ejere vil blive informeret: 1. Når opgaven er programsat orienteres ejerne. 2. I forbindelse med opstart af projekteringen, som typisk er ½-1 år før, vil de ejere som ikke har separeret kloakken blive varslet om påbud. Det er vigtigt, at kloakken er separeret på de enkelte grunde før separeringen af selskabets kloak, da det kan give anledning til opstuvning af kloakvand i kældre eller til terræn. Den planlagte spildevandsledning, som erstatter fællesledningen, er nemlig i en mindre dimension, da den ikke dimensioneres for at aflede tag- og overfladevand. Det tilsluttes den planlagte regnvandsledning. Ved omlægning fra fælleskloak til separatkloak må et belagt areal, (f.eks. udvendig kældertrappe), på maksimalt 2 m² tilsluttes spildevandskloakken Udførte separeringer Skive Vand A/S har i de senere år separeret nogle fælleskloakerede oplande. Da disse oplande ikke tidligere har været indarbejdet i spildevandsplanen, har der ikke været juridisk grundlag for påbud om separering af de berørte ejendomme i oplandene. Derfor er det alene vejarealer, der er separeret. Ved vedtagelse af denne spildevandplan er der nu grundlag for at give de berørte ejendomme et påbud om separering. Når meddeler de berørte ejendomme et påbud, vil grundejeren få en frist på ét år til at gennemføre separeringen. 92/99

93 10.7 Frist for nedlægning af eksisterende nedsivningsanlæg Ved kloakering af eksisterende ejendomme kan nogle af disse have etableret et godkendt nedsivningsanlæg indenfor en kortere årrække. For at tilgodese dette, er det valgt, at grundejere skal tilsluttes Skive Vand A/S senest 20 år efter godkendelsen af nedsivningsanlægget, men gerne før. Tidshorisonten er valgt med udgangspunkt i, at levetiden af et nedsivningsanlæg typisk er 20 år Placering af stik ved ejendomme i det åbne land Forsyningen skal som udgangspunkt føre stik frem til den matrikulære grundgrænse. Hvis afledningen fra ejendommen ikke kan ske ved gravitation, skal forsyningen placere en pumpestation, hvortil ejendommens afledning kan ske ved gravitation. Pumpestationen vil normalt blive placeret på ejendommens matrikel. Byrådet skal indgå en aftale med grundejeren om etablering af pumpesystem som et anlæg tilhørende Skive Vand A/S med efterfølgende tinglysning af rådighedsindskrænkninger m.v. Selskabet skal bekoste pumpestation, trykledning, elinstallationer m.v., og grundejeren skal bekoste ledningsanlægget på egen grund frem til pumpestationen Markering af oplandsgrænse ved ejendomme i det åbne land Der er ingen regler for, hvor kloakoplandsgrænsen for ejendommen skal angives. I spildevandsplanen vil kloakoplandsgrænsen blive vist tæt rundt om ejendommen, så denne er indenfor. Matrikelgrænsen vil derfor ikke nødvendigvis blive fulgt Tømning af rendestensbrønde er ansvarlig for at rendestensbrønde/vejbrønde tømmes minimum én gang årligt, dog oftere hvis behovet opstår. Dette kunne f.eks. være i forbindelse med snesmeltning efter en længere periode med sne, hvor der vil være bragt ekstraordinært meget sand ud på vejene Vaskepladser Ved etablering af vaskepladser for køretøjer i separatkloakerede oplande vil kommunen eventuelt ønske forsinkelse af afløbet. Vaskevandet skal ledes til spildevandskloakken og videre til renseanlægget. Såfremt et fælleskloakeret opland planlægges separatkloakeret, kan der stilles vilkår om, at vaskepladsen overdækkes, når oplandet separatkloakeres Skyllevand fra vandværker Filtrene på et vandværk skal normalt skylles jævnligt. Skyllevandet skal så vidt muligt tilsluttes regnvandskloakken og ledes til nærmeste egnede recipient. 93/99

94 Forinden skal vandværket sørge for, at skyllevandet bundfældes i et klaringsbassin, så jern og mangan bundfældes. Dette er for at sikre, at der ikke sker en okkerudfældning i kloakkens ledninger og brønde samt i recipienten. Klaringsbassinet skal vandværket tømme og spule efter behov, så det ikke giver problemer for kloakken Tilslutningsret og -pligt Der er tilslutningsret og -pligt for en ejendom, når der er ført stik fra et spildevandsanlæg frem til grundgrænsen. Pligten gælder såvel for eksisterende ejendomme, der umiddelbart kan tilsluttes, som for nye ejendomme. Byrådet har kompetencen til at kræve tilslutning og afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Tilslutningspligten gælder alene for ejendomme, der er omfattet af et i spildevandsplanen godkendt kloakopland. Ved nyudstykkede ejendomme etablerer Skive Vand A/S skelbrønde, der sættes ca. 1 meter inde på grunden. Stikledninger etableres i et sådant niveau, at der kan afledes spildevand fra ejendommens stueplan og andre etager over kælderhøjde. Grundejeren må derfor selv sørge for etablering af pumpe til afledning af eventuelt spildevand fra kælderniveau. Ved bestående ejendomme skal grundejeren ved fornyelse af ejendommens kloakker selv sørge for etablering af skelbrønde. Kloakmesteren kan mod rekvisition fra Skive Vand A/S afhente en skelbrønd på Skive Vand A/S lager. Skelbrønde kan med kommunens skriftlige tilladelse etableres udenfor skellet f.eks. i fortove, hvis ejendommens facade er ført helt frem til skel. Skive Vand A/S betaler skelbrønden. Ejendomme med septiktank, køkkenbrønde og lignende installationer skal i forbindelse med tilslutningen til Skive Vand A/S sløjfe disse installationer eller ombygge dem til gennemløbsbrønde. Ved sløjfning skal de tømmes og efterfølgende fyldes med sand. Kloakarbejder i forbindelse med en ejendoms tilslutning til Skive Vand A/S, skal efter loven udføres af en autoriseret kloakmester. Det samme gælder for nyanlæg og reparationer af kloakanlæg på en ejendom. Det gælder både spildevand samt tag- og overfladevand. I henhold til Betalingsvedtægt for Skive Vand A/S, skal grundejeren betale et tilslutningsbidrag ved ejendommens tilslutning, eller hvis der er tilslutningsmulighed samt et årligt vandafledningsbidrag, der afregnes efter målt eller skønnet vandforbrug Tilslutning af dræn Det er tilladt at tilslutte omfangsdræn for bygninger til ejendommens afløbssystem. Hvis ejendommen er separatkloakeret skal tilslutningen ske til ejendommens regnvandskloak. 94/99

95 Tilslutning af anden form for drænvand må kun ske i særlige tilfælde og kræver Skive Vand A/S skriftlige tilladelse Landbrugsdræn I nogle landsbyer er der tilsluttet landbrugsdræn til kloakken, som kan give store mængder uvedkommende vand. Hvis tilslutningen sker til kloakken giver det forsyningen store unødvendige udgifter til pumpning og rensning af det uvedkommende vand. Derfor skal landbrugsdrænene kobles fra kloakken. Dette vil ske efter en miljømæssig og økonomisk vurdering. Udgifterne til frakobling af landbrugsdrænene afholdes: af forsyningen, hvis drænene er erstattet af kloakken, af grundejeren, hvis drænene er etableret senere end kloakken Afgivelse af areal og pålæg af servitut Spildevandsplanen fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter. Det er derfor kun muligt i denne plan at angive en omtrentlig placering af nye fysiske anlæg. Ejendomme, der berøres af eller ligger tæt på de planlagte spildevandsanlæg, kan forvente at blive berørt af anlæggene og eventuelt at skulle afgive areal til disse. Andre ejendomme kan også blive berørt. Der skal normalt ikke afgives areal til etablering af ledningsanlæg, men et spildevandsanlæg, der etableres på privat ejendom, skal sikres ved en tinglyst servitut. Derimod må man forvente, at der skal afgives areal til anlæg af pumpestationer og bassinanlæg herunder vejret til sådanne anlæg. Ovennævnte rettigheder over privat ejendom søges sikret ved frivillig aftale med grundejeren. Såfremt en sådan aftale ikke kan opnås, kan Byrådet erhverve retten gennem reglerne om ekspropriation. Forud for en beslutning om ekspropriation afholdes en åstedsforretning, hvortil grundejeren indkaldes med mindst 4 ugers varsel. Efter åstedsforretningen har grundejeren 3 uger til at komme med bemærkninger til de planlagte foranstaltninger og og det erstatningstilbud, som Skive Vand A/S fremsætter ved åstedsforretningen. Herefter træffer Byrådet ekspropriationsbeslutningen, som sendes til de berørte grundejere. Efter modtagelse af ekspropriationsbeslutningen har grundejeren 4 uger til at klage skriftligt over denne. Hvis der klages, skal kommunen videresende denne til Miljøklagenævnet sammen med øvrigt materiale i sagen. Miljøklagenævnet kan ændre ekspropriationsbeslutningen. Anlægsarbejdet må ikke påbegyndes med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet Kloakprojekter - detailprojektering Der udarbejdes generelt detaljerede projekter forud for udførelse af anlægsarbejder. Herved sikres, at arbejdet kan blive koordineret med andre anlægsarbejder i det pågældende område, samt at der gives den fornødne tid til indhentning af tilladelser og information til de berørte grundejere. 95/99

96 10.16 Straf I almindelighed er straffen for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven bøde. Hvis overtrædelsen er begået forsætlig eller ved grov uagtsomhed og dermed forvoldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller hvis overtrædelsen har resulteret i økonomiske fordele for den, der overtræder lovens regler, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år Revision af planen Spildevandsplanen skal revideres, når der foreligger væsentlige ændringer i planens forudsætninger. Det kan bl.a. blive tilfældet, når kommunens handleplan vedtages endeligt den 22. december Efter udskillelsen af kloakforsyningen til Skive Vand A/S pr. 1. januar 2010, er spildevandsplanlægningen fortsat en kommunal myndighedsopgave. 96/99

97 11 Økonomi for selskabet Skive Vand A/S er en forsyningsvirksomhed, der hidtil fuldt ud har skullet finansieres af brugerne og dermed også forurenerne efter ensartede retningslinjer. Forureneren-betaler-princippet er således gennemført ved en 100 % brugerfinansiering. Hidtil har det også været et bærende princip, at kloakforsyningens økonomi har skullet hvile i sig selv, således at indtægter og udgifter under ét - set over en årrække - har skullet balancere. Det har således ikke været et krav, at der har skullet være balance inden for det enkelte regnskabsår. Folketinget har vedtaget lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, også kaldet vandsektorloven. Den nye vandsektorlov medfører, at alle kommunale kloak- og vandforsyninger skal udskilles i selvstændige selskaber. De kommunale forsyninger er blevet selskabsgjort senest pr. 1. januar I den nye vandsektorlov kræves det, at forsyningsselskabet effektivitet skal vurderes gennem benchmarking. Forsyningerne skal indlevere data til resultatbenchmarking til Forsyningssekretariat under Konkurrencestyrelsen. Skive Vand A/S skal udarbejde en betalingsvedtægt og én gang årligt fastsætte vandafledningsbidraget under overholdelse af prisloftet. Byrådet skal godkende begge dele Overordnet økonomi for selskabet Hovedposterne for økonomien for perioden fremgår af tabel Beløbsangivelser er i mio. kr. og ekskl. moms. Prisniveau er Nr. Hovedposter I alt A Primære indtægter 60,1 62,1 64,0 64,8 501,4 752,4 B Driftsomk. til miljø- og servicemål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 C Investeringsomkostninger 33,7 34,7 38,8 30,0 210,0 347,2 D Driftsomkostninger 57,5 57,3 57,7 58,0 406,0 636,5 Tabel 11.1 Driftsudgifter ekskl. moms i mio. kr. prisniveau 2011 A. De primære indtægter består af flere poster. Den klart største indtægt kommer gennem vandafledningsbidrag, som er baseret på det aktuelle vandforbrug. Derudover er der en indtægt gennem kommunens betaling for afledning af overfladevand fra kommunale veje og private fællesveje. Vejbidraget udgør 8 % af anlægsudgifter til kloakanlæg i det pågældende regnskabsår. Der er et mindre afvandingsbidrag fra statsveje i kommunen. Endelig er der en mindre indtægt gennem særbidrag fra de virksomheder, der afleder særligt forurenet spildevand. 97/99

98 B. Miljømål er først og fremmest de mål, der udmeldes i Vandrammedirektivet og Miljømålsloven. I den forbindelse kan kommunen pålægge Skive Vand A/S miljømål, som kræver, at Skive Vand A/S skal foretage nye investeringer og får øgede driftsudgifter. Servicemål er mål for Skive Vand A/S ydelser om kvalitet og levering. Servicemål vil typisk være pålagt af kommunen i kommune- og spildevandsplanen. C. Investeringsomkostninger omfatter udgifter til fornyelse af kloakker, centralisering af spildevandsrensningen, etablering af bassiner på regnbetingede udløb, kloakering af eks. ejendomme samt planlægningsopgaver. D. Driftsomkostningerne er udgifter til transport af spildevand frem til renseanlæg og til drift af renseanlæg ved behandling af spildevandet. 98/99

99 12 Referencer Nr. Beskrivelse 1 Skive Vand A/S. Paradigma for kloakfornyelsesplaner, dateret den 10. september Spildevandskomiteens skrift nr. 27. Funktionspraksis for afløbssystemer under regn, dateret den 1. oktober Spildevandskomiteens skrift nr. 28. Regional variation af ekstremregn i Danmark ny bearbejdning ( ), dateret den 10. oktober Spildevandskomiteens skrift nr. 29. Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer, dateret den 13. august /99