Funktionsafprøvning af varmeanlæg VEJLEDNING. i enfamiliehuse. Fjernvarme, luft-vandvarmepumpe og naturgaskedel NYHEDSBREV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Funktionsafprøvning af varmeanlæg VEJLEDNING. i enfamiliehuse. Fjernvarme, luft-vandvarmepumpe og naturgaskedel NYHEDSBREV"

Transkript

1 VEJLEDNING Funktionsafprøvning af varmeanlæg i enfamiliehuse Fjernvarme, luft-vandvarmepumpe og naturgaskedel Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV 1

2 INDHOLD Anlæg i enfamiliehuse skal funktionsafprøves...3 Funktionsafprøvninger for varmeanlæg Test 1 - Indregulering...4 Test 2 - Fremløbstemperaturstyring (vejrkompensering) af radiatoranlæg...6 Test 3 - Kontrol af fremløbstemperaturstyring (vejrkompensering) af gulvvarmeanlæg.. 10 Test 4 - Kontrol af bygningsautomatik (reguleringsventiler)i fjernvarmeanlæg Test 5 - Kontrol af radiatortermostatventiler Test 6 - Kontrol af reguleringsventiler til gulvvarme Test 7 - Kontrol af varmtvandsprioritering Test 8 - Kontrol af afrimningsfunktion for luft-vandvarmepumpe Registreringskemaer Test Test Test Test Test Test Test Test Sådan udføres målinger på varmeanlæg Måling af temperaturer...1 Krav til måleudstyr...2 VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. Udgivet september

3 ANLÆG I ENFAMILIEHUSE SKAL FUNKTIONSAFPRØVES Denne vejledning handler om, hvordan man funktionsafprøver varmeanlæg med fjernvarme, luftvandvarmepumpe og naturgaskedel som varmekilde i enfamiliehuse. Det er lovpligtigt I henhold til Bygningsreglementet kap skal der gennemføres en funktionsafprøvning af varme- og køleanlæg før ibrugtagning. For nyopførte bygninger skal dokumentation af funktionsafprøvningen indsendes til kommunen senest ved færdigmelding. Funktionsafprøvningen skal dokumentere, at varmeanlægget fungerer godt ved at overholde Bygningsreglementets krav til: Indregulering Styring Funktionsafprøvningen består af en række tests og vurderinger af anlæggets indregulering og styring. Indregulering og styring Funktionsafprøvning af indregulering og styring skal eftervise, at anlægget er indreguleret efter forudsætningerne, og at behovsstyringen fungerer som forudsat. Indregulering og styring af varmeanlæg med fjernvarme, luft-vandvarmepumpe og naturgaskedel som varmekilde omfatter automatiske reguleringssystemer som fremløbsstyringen (vejrkompenseringen), der sørger for at regulere fremløbstemperaturen i forhold til udetemperaturen. Desuden kan styringen foretage skift mellem rumopvarmning og brugsvandsopvarmning. De automatiske reguleringssystemer omfatter endvidere temperaturstyringen (radiatortermostatventiler og reguleringsventiler til gulvvarme). Definition Ved indregulering forstås, at centralvarmevandet fordeles, så de enkelte radiatorer eller gulvarmekredse tilføres de beregnede og projekterede vandmængder ved de dimensionerende temperatursæt. Hermed opnås en energieffektiv drift og god komfort. Indreguleringen sker ved at indstille samtlige ventiler med forindstillingsmulighed i radiator og/eller gulvvarmeanlægget. Indreguleringen sker endvidere ved at indstille varmeanlæggets fremløbstemperaturstyring. Ved styring af anlægget forstås en behovsstyring, der kan tilpasse ydelsen efter det aktuelle behov for at opnå en energieffektiv drift og god komfort. Hvad får du i denne vejledning? I denne vejledning får du beskrivelser af en række relevante funktionsafprøvninger, som fortæller, hvad det er relevant at måle på, når den afsluttende funktionsafprøvning skal gennemføres. Samtidig får du via testbeskrivelser input til, hvilke krav du skal stille. Vejledningen indeholder beskrivelser af test, målemetoder og tjeklister. Der er beskrevet 8 typer af test: Test 1 - Kontrol af indregulering Test 2 - Kontrol af fremløbstemperaturstyring (vejrkom pensering) af radiatoranlæg Test 3 - Kontrol af fremløbstemperaturstyring (vejrkom pensering) af gulvvarmeanlæg Test 4 - Kontrol af bygningsautomatik (reguleringsventiler) Test 5 - Kontrol af radiatortermostatventiler Test 6 - Kontrol af reguleringsventiler til gulvvarme Test 7 - Kontrol af varmtvandsprioritering Test 8 - Kontrol af afrimningsfunktion for luft-vandvarmepumpe 3

4 Test nr. 1 Indregulering Anlægs nr.: Udført af: Dato: Lovkrav Bygningsreglement 2018 kap stk. 2: Varme- og køleanlæg skal projekteres og udføres som anvist i DS 469 Varme- og køleanlæg i bygninger I henhold til DS 469:2013 Varme- og køleanlæg i bygninger skal varmestrømmen til de enkelte varmegivere kunne afpasses, så den ønskede varmeafgivelse opnås Definition Formålet med en indregulering er at få vandet fordelt, så de enkelte radiatorer og/eller gulvvarmekredse tilføres netop de beregnede mængder. Kontrol af indregulering af varmeanlægget baseres på: Beregninger af vandmængder efter f.eks. rumvarmebehov eller radiatorstørrelser Beregninger af alle forindstillinger på radiatorer og/eller gulvvarmekredse (evt. ved hjælp af diagrammer eller it-program) Indstilling af alle ventiler Se guide om indregulering af varmeanlæg. Målepunkter Ved radiatoranlæg afprøves det, om der kommer jævn varme på alle radiatorerne. Afprøvningen foregår ved at afmontere alle følerelementer (ventilhoveder) og derefter indstille fremløbstemperaturen til f.eks. 55 C (manuelt). Radiatoren skal være varm i toppen og godt afkølet i bunden, f.eks. 35 C for fjernvarmeanlæg og gaskedel eller 45 C for en luft-vandvarmepumpe. Ved gulvvarmeanlæg afprøves det, om der kommer jævn varme på alle gulvene. Afprøvningen foregår ved at afmontere alle følerelementer (ventilhoveder) og derefter indstille fremløbstemperaturen til f.eks. 45 C (manuelt). Afkølingen skal højest være 5 C. Det kan anbefales at benytte en overfladetemperaturmåler eller et termografikamera til målingerne. Se endvidere afsnittet Sådan udføres målinger på varmeanlæg. Principskitse 4

5 Test nr. 1 fortsat Indregulering Forudsætninger for test For at kunne udføre funktionsafprøvning af indreguleringen skal følgende normalt være opfyldt: Alle radiatortermostatventiler eller gulvvarmeventiler skal være fuldt åbne (følerelementer skal være taget af ventilerne) Det tjekkes, at radiatortermostatventilerne eller gulvvarmeventilerne er forindstillede til de beregnede værdier Grundlaget for de beregnede værdier vurderes (rumvarmebehov eller radiatorstørrelser) Omfang af test Indreguleringen eftervises for alle nye varmeanlæg. Tidspunkt for testens gennemførelse Testen gennemføres inden aflevering af anlægget til kunden. Dokumentation Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver: Hvilke forudsætninger og forhold, målingen er udført under Målepunkt Måleudstyr, der er anvendt, samt hvor og hvornår dette sidst blev kalibreret De opnåede måleresultater Det samlede resultat Oplysninger om hvem, der har udført funktionsafprøvningen Acceptkriterium Funktionsafprøvningens resultat med hensyn til indreguleringen kan accepteres, hvis: Der kommer jævn varme på alle radiatorerne og/eller gulvene Testens resultat Er testens acceptkriterium opfyldt? Ja Nej Årsager til afvigelser Manglende eller forkert forindstilling Luft i varmsystemet For lidt flow - typisk på grund af fejlindstilling af cirkulationspumpe Varmeanlægget mangler vand Forkert kabling mellem ventil for gulvvarmekreds og rumtermostat 5

6 Test nr. 2 Fremløbstemperaturstyring (vejrkompensering) af radiatoranlæg Anlægs nr.: Udført af: Dato: Lovkrav Bygningsreglement 2018 kap stk. 2: Varme- og køleanlæg skal projekteres og udføres som anvist i DS 469 Varme- og køleanlæg i bygninger I henhold til DS 469:2013 Varme- og køleanlæg i bygninger skal centralvarmeanlæg forsynes med kontinuert, automatisk styring af fremløbstemperaturen efter varmebehovet Definition For at et radiatoranlæg er velegnet til drift med fjernvarme, luft-vandvarmepumpe eller gaskedel, skal det være egnet til lave fremløbstemperaturer. Ifølge DS 469 gælder følgende: Den dimensionerende fremløbstemperatur for direkte fjernvarmeanlæg skal være på højst 60 C for radiatoranlæg. Returtemperaturen skal være på højst 40 C For indirekte fjernvarmeanlæg er den dimensionerende fremløbstemperatur 55 C, mens returtemperaturen er 35 C For luft-vandvarmepumper er den dimensionerende fremløbstemperatur 55 C, mens returtemperaturen er 45 C Den dimensionerende fremløbstemperatur for gaskedler skal være på højst 55 C for radiatoranlæg. For radiatoranlæg anbefales en dimensionerende afkøling på mindst 15 C Formålet med fremløbsstyringen (vejrkompenseringen) er at regulere fremløbstemperaturen i afhængighed af udetemperaturen. Returtemperaturen reguleres ikke, men reduceres også i takt med, at udetemperaturen stiger. I figurene på næste side ses fremløbsgrænsekurverne for radiatoranlæg, der forsynes fra henholdsvis direkte og indirekte fjernvarme samt gaskedler med modulerende brænder. Kurverne viser, hvad fremløbstemperaturen bør være ved en given udetemperatur. Ved en udetemperatur på ca. 20 C er fremløbstemperaturen også 20 C. Hvis fremløbstemperaturen ved en given udetemperatur afviger væsentligt (er højere) fra den, der kan aflæses i figurerne, skal årsagen til dette findes. 6

7 Direkte fjernvarmeanlæg Indirekte fjernvarmeanlæg, luft-vandvarmepumpe og kondenserende gaskedel med modulerende brænder 7

8 Test nr. 2 fortsat Fremløbstemperaturstyring (vejrkompensering) af radiatoranlæg Målepunkter For at vurdere om fremløbstemperaturstyringen fungerer, skal der foretages samhørende målinger af følgende: Fremløbstemperatur Udetemperatur Til måling af fremløbstemperaturen fra varmeanlægget benyttes en kalibrereret temperaturføler, som monteres i en dykrørslomme i fremløbsledningen. Hvis der ikke er monteret en dykrørslomme i fremløbsledningen, kan temperaturen måles på overfladen af ledningen med en termoføler, som forsynes med kontaktpasta og som isoleres. Målingen af udetemperaturen foretages med en temperaturføler, der placeres et egnet sted. Uønskede påvirkninger af temperaturføleren fra omgivelserne såsom direkte solskin skal undgås. Principskitse Principskitsen viser udeføleren i et fjernvarmeforsynet varmeanlæg. Forudsætninger For at kunne udføre funktionsafprøvning af fremløbstemperaturstyringen skal følgende normalt være opfyldt: Fremløbstemperaturstyringen skal som udgangspunkt vurderes ved en udetemperatur, der er lavere end 5 C. Hvis dette ikke er muligt, placeres udetemperaturføleren i et medie med en kendt temperatur, eksempelvis en køleboks Afprøvningen foretages en dag, hvor uønskede påvirkninger fra omgivelserne såsom solvarme gennem vinduerne og stærk vind er minimale Der er indhentet dokumentation for projekteringen af varmeanlægget (gælder kun for nye anlæg) Det forudsættes, at radiatortermostatventilerne er forindstillede til de beregnede værdier. 8

9 Test nr. 2 fortsat Fremløbstemperaturstyring (vejrkompensering) af radiatoranlæg Omfang af test Fremløbstemperaturstyringens funktionsduelighed eftervises for alle nye varmeanlæg. Tidspunkt for testens gennemførelse Dokumentation Testen gennemføres inden aflevering af anlægget til kunden. Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver: Hvilke forudsætninger og forhold, målingen er udført under Målepunkter Måleudstyr, der er anvendt, samt hvor og hvornår dette sidst blev kalibreret De opnåede måleresultater Det samlede resultat Oplysninger om hvem, der har udført funktionsafprøvningen Acceptkriterium Funktionsafprøvningens resultat med hensyn til fremløbsstyringen (vejrkompenseringen) kan accepteres hvis: Fremløbstemperaturen ved en given udetemperatur afviger mindre end 5 C fra den ønskede værdi jf. fremløbsgrænsekurven Testens resultat Er testens acceptkriterium opfyldt? Ja Nej Årsager til afvigelser For høj fremløbstemperatur Radiatoranlæggets kapacitet er ikke stor nok til at dække varmetabet ved den temperatur, der kan aflæses på fremløbskurven. Radiatorkapaciteten (radiatorydelsen) bør derfor forøges Det er ikke alle radiatorer, der er i drift, hvorfor det er nødvendigt med en højere fremløbstemperatur for at dække varmebehovet. Alle radiatorer sættes i drift, og forsøgsvis reduceres fremløbstemperaturen. At alle radiatorer ikke er i drift, kan skyldes, at de bevidst er blevet slukket, eller der er defekte ventiler, som ikke kan åbne for vandgennemstrømning 9

10 Test nr. 3 Fremløbstemperaturstyring (vejrkompensering) af gulvvarmeanlæg Anlægs nr.: Udført af: Dato: Lovkrav Bygningsreglement 2018 kap stk. 2: Varme- og køleanlæg skal projekteres og udføres som anvist i DS 469 Varme- og køleanlæg i bygninger I henhold til DS 469:2013 Varme- og køleanlæg i bygninger skal centralvarmeanlæg forsynes med kontinuert, automatisk styring af fremløbstemperaturen efter varmebehovet Definition For at varmeanlægget er velegnet til drift med fjernvarme, varmepumpe og gaskedel, skal det være dimensioneret til lave fremløbs- og returtemperaturer. Ifølge DS 469 skal den dimensionerende fremløbstemperatur for fjernvarmeanlæg, varmepumper og gaskedler være på højst 45 C for gulvvarmeanlæg. Dette gælder for gulvvarmeanlæg med trægulv. For gulvvarmeanlæg med klinkegulv/beton skal fremløbstemperaturen højst være 30 C. Formålet med fremløbsstyringen (vejrkompenseringen) er at regulere fremløbstemperaturen i afhængighed af udetemperaturen. I nedenstående figur ses fremløbsgrænsekurver for gulvvarmeanlæg med trægulv og klinkegulv/beton, der forsynes fra henholdsvis fjernvarme, varmepumpe og gaskedel med modulerende brænder. Kurverne viser, hvad fremløbstemperaturen bør være ved en given udetemperatur. Ved en udetemperatur på ca. 20 C er fremløbstemperaturen også 20 C. Hvis fremløbstemperaturen ved en given udetemperatur afviger væsentligt (er højere) fra den, der kan aflæses i figurerne, skal årsagen til dette findes. Fjernvarme, luftvandvarmepumpe og kondenserende gaskedel med modulerende brænder 10

11 Test nr. 3 fortsat Fremløbstemperaturstyring (vejrkompensering) af gulvvarmeanlæg Målepunkter For at vurdere om fremløbstemperaturstyringen fungerer, skal der foretages samhørende målinger af følgende: Fremløbstemperatur Udetemperatur Til måling af fremløbstemperaturen fra varmeanlægget benyttes en kalibrereret temperaturføler, som monteres i en dykrørslomme i fremløbsledningen. Hvis der ikke er monteret en dykrørslomme i fremløbsledningen, kan temperaturerne måles på overfladen af ledningen med en termoføler, som forsynes med kontaktpasta og som isoleres. Målingen af udetemperaturen foretages med en temperaturføler, der placeres på nordsiden og i skygge under udhæng. Uønskede påvirkninger af temperaturføleren fra omgivelserne såsom direkte solskin skal undgås. Principskitse Rumføler Gastilførsel til brænder Forudsætninger For at kunne udføre funktionsafprøvning af fremløbstemperaturstyringen skal følgende normalt være opfyldt: Fremløbstemperaturstyringen skal som udgangspunkt vurderes ved en udetemperatur, der er lavere end 5 C. Hvis dette ikke er muligt, placeres udetemperaturføleren i et medie med en kendt temperatur, eksempelvis en køleboks Afprøvningen foretages en dag, hvor uønskede påvirkninger fra omgivelserne såsom solvarme gennem vinduerne og stærk vind er minimale Der er indhentet dokumentation for projekteringen af varmeanlægget (gælder kun for nye anlæg) Det forudsættes, at gulvvarmeventilerne er forindstillede til de beregnede værdier 11

12 Test nr. 3 fortsat Fremløbstemperaturstyring (vejrkompensering) af gulvvarmeanlæg Omfang af test Fremløbstemperaturstyringens funktionsduelighed eftervises for alle nye varmeanlæg. Tidspunkt for testens gennemførelse Testen gennemføres inden aflevering af anlægget til kunden. Dokumentation Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver: Hvilke forudsætninger og forhold, målingen er udført under Målepunkter Måleudstyr, der er anvendt, samt hvor og hvornår dette sidst blev kalibreret De opnåede måleresultater Det samlede resultat Oplysninger om hvem, der har udført funktionsafprøvningen Acceptkriterium Funktionsafprøvningens resultat med hensyn til fremløbsstyringen vejrkompenseringen) kan accepteres, hvis: Fremløbstemperaturen ved en given udetemperatur afviger mindre end 5 C fra den ønskede værdi, jf. fremløbsgrænsekurven Testens resultat Er testens acceptkriterier opfyldt? Ja Nej Årsager til afvigelser For høj fremløbstemperatur Gulvarmeanlæggets kapacitet er ikke stor nok til at dække varmetabet ved den ønskede rumtemperatur Dimensionerings-, konstruktions- eller udførelsesfejl. Eksempler på dette kan være fejl ved udførelse af kontakt mellem varmefordeler og træoverflade eller fejl ved udførelse af kontakt mellem rør og varmefordeler. Endvidere kan der være afvigende rørafstand i forhold til den dimensionerede rørafstand 12

13 Test nr. 4 Kontrol af bygningsautomatik (reguleringsventiler) i fjernvarmeanlæg Anlægs nr.: Udført af: Dato: Lovkrav Bygningsreglement 2018 kap stk. 2: Varme- og køleanlæg skal projekteres og udføres som anvist i DS 469 Varme- og køleanlæg i bygninger I henhold til DS 469:2013 Varme- og køleanlæg i bygninger skal centralvarmeanlæg forsynes med kontinuert, automatisk styring af fremløbstemperaturen efter varmebehovet Definition Automatikken (reguleringsventilen) skal være i stand til at styre og regulere varmeanlægget effektivt og energioptimalt, samtidig med at krav til funktioner og indeklima er opfyldt. Kontrol af varmeanlæggets automatik er baseret på vurdering og målinger på reguleringsventil i varmeanlæg. Her menes ventil til regulering af vandflow i direkte eller indirekte fjernvarmeanlæg (veksler). Målepunkter Ved eftervisning af automatikkens evne til at styre og regulere varmeanlægget effektivt og energioptimalt indgår følgende måle- og kontrolpunkter/procedurer: 1. Regulatoren sættes i manuel indstilling med fast fremløbstemperatur 2. Der foretages to setpunktsændringer. En, hvor setpunkt hæves, og en, hvor setpunkt sættes tilbage til udgangspunktet. Som udgangspunkt ændres setpunkter med +/- 5 grader 3. Indsvingningstiden til ønsket temperatur registreres Bemærk: Selve ændringen af setpunkter vurderes i forhold til reguleringsområdet, det vil sige afhængigt af de forudsætninger, der ligger til grund for projekteringen mht. setpunktsområde (min/maks. temperaturer) Reguleringspunkter der som minimum skal registreres i forbindelse med test: Temperaturregulering i indirekte fjernvarmeanlæg Setpunkt Temperaturfremløb 13

14 Test nr. 4 fortsat Kontrol af bygningsautomatik (reguleringsventiler) i fjernvarmeanlæg Principskitse Reguleringsventil i indirekte fjernvarmeanlæg (veksler) Reguleringsventil i direkte fjernvarmeanlæg (blandekreds) Forudsætninger For at testen kan gennemføres, skal følgende arbejder være gennemført: Anlægget er indreguleret, det vil sige, at termostatventilerne er forindstillet til de beregnede værdier Trykdifferensregulatoren er indstillet korrekt Hvis der benyttes en dynamisk reguleringsventil (med indbygget trykdifferensregulator), indstilles den på maks. flow ved fuld åben ventil Anlægget har været i drift i minimum fire sammenhængende døgn Reguleringsventilen skal som udgangspunkt vurderes ved en udetemperatur, der er lavere end 5 C, så der er et forbrug. Hvis dette ikke er muligt, indstilles fremløbstemperaturen som udgangspunkt til f.eks. 55 C (manuelt) Omfang af test Bygningsautomatikkens (reguleringsventilen) funktionsduelighed eftervises for alle nye varmeanlæg. Tidspunkt for testens gennemførelse Testen gennemføres inden aflevering af anlægget til kunden. Dokumentation Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver: Hvilke forudsætninger og forhold, målingen er udført under Målepunkt Måleudstyr der er anvendt, samt hvor og hvornår dette sidst blev kalibreret De opnåede måleresultater Det samlede resultat Oplysninger om hvem, der har udført funktionsafprøvningen 14

15 Test nr. 4 fortsat Kontrol af bygningsautomatik (reguleringsventiler) i fjernvarmeanlæg Acceptkriterium Testens resultat accepteres, hvis testene viser, at reguleringskredsen: Er stabil, inden testen begyndes Laver en hurtig indsvingning til stabil værdi ved nyt højere setpunkt (maks. 10 min. indsvingningstid) Laver en hurtig indsvingning til stabil værdi ved nyt lavere setpunkt (maks. 10 min. indsvingningstid) Ved en god regulering må der normalt ikke forekomme mere end tre til fire registrerbare svingninger Ikke pendler Testens resultat Er testens acceptkriterium opfyldt? Ja Nej Årsager til afvigelser Problemer med pendling og dårlig regulering kan skyldes, at reguleringsventilen ikke er dimensioneret korrekt i forhold til belastning og differenstryk Problemer med langsom indsvingning til stabil værdi skyldes forkert indstilling af regulatoren (forstærkningen, integrationstiden eller differentialtiden) 15

16 Test nr. 5 Radiatortermostatventiler Anlægs nr.: Udført af: Dato: Lovkrav Bygningsreglement 2018 kap stk. 2: Varme- og køleanlæg skal projekteres og udføres som anvist i DS 469 Varme- og køleanlæg i bygninger I henhold til DS 469:2013 Varme- og køleanlæg i bygninger skal varmegivere være forsynede med udstyr for automatisk regulering af varmeafgivelsen efter rumtemperaturen i det enkelte rum, således at det forudsatte termiske indeklima opnås, og unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at betjeningen er enkel for brugeren Definition Radiatoranlægget er forsynet med termostatventiler, der skal sørge for at opretholde ønskede rumtemperaturer. Radiatortermostatventilerne regulerer rumtemperaturen ved at ændre vandstrømmen i radiatoren. Hvis der f.eks. tilføres solvarme i et rum, lukker de automatisk ned. Målepunkter Ved radiatoranlæg afprøves det, om radiatorerne reagerer ved ændring af termostatventilens indstilling. Ved først at skrue helt op skal radiatoren efter en time være varm (eller tit meget hurtigere). Herefter skrues helt ned for at afprøve om radiatoren bliver kold efter endnu en time For radiatorer med elektronisk styrede aktuatorer afprøves disse ved en tilsvarende ændring af ventilen til henholdsvis maksimal åben og helt lukket ved brug af anlægsstyringen Ovenstående procedure foretages samtidig for alle husets radiatorer. Principskitse 16

17 Test nr. 5 fortsat Radiatortermostatventiler Forudsætninger For at kunne udføre funktionsafprøvning af radiatortermostatventilerne skal følgende normalt være opfyldt: Radiatortermostatventilerne skal som udgangspunkt vurderes ved en udetemperatur, der er lavere end 5 C. Hvis dette ikke er muligt, indstilles fremløbstemperaturen til f.eks. 55 C (manuelt) og fastholdes Afprøvningen foretages en dag, hvor uønskede påvirkninger fra omgivelserne såsom solvarme gennem vinduerne og stærk vind er minimale Der er indhentet dokumentation for projekteringen af varmeanlægget (gælder kun for nye anlæg) Det forudsættes, at radiatortermostatventilerne er forindstillede til de beregnede værdier Omfang af test Radiatortermostatventilernes funktionsduelighed eftervises for alle nye varmeanlæg. Tidspunkt for testens gennemførelse Testen gennemføres inden aflevering af anlægget til kunden. Dokumentation Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver: Hvilke forudsætninger og forhold, målingen er udført under Målepunkter De opnåede måleresultater Det samlede resultat Oplysninger om hvem, der har udført funktionsafprøvningen Acceptkriterium Funktionsafprøvningens resultat med hensyn til radiatortermostatventilerne kan accepteres, hvis. Alle radiatorernes termostatventiler eller aktuatorer er testet og reagerer ved ændring af termostatindstilling, eller setpunktsindstilling. Testens resultat Er testens acceptkriterium opfyldt? Ja Nej Årsager til afvigelser Manglende eller forkert forindstilling Luft i varmesystemet For lidt flow - typisk på grund af fejlindstilling af cirkulationspumpen Varmeanlægget mangler vand En eller flere af ventilerne er defekte 17

18 Test nr. 6 Reguleringsventiler til gulvvarme Anlægs nr.: Udført af: Dato: Lovkrav Bygningsreglement 2018 kap stk. 2: Varme- og køleanlæg skal projekteres og udføres som anvist i DS 469 Varme- og køleanlæg i bygninger I henhold til DS 469:2013 Varme- og køleanlæg i bygninger skal varmegivere være forsynede med udstyr for automatisk regulering af varmeafgivelsen efter rumtemperaturen i det enkelte rum, således at det forudsatte termiske indeklima opnås, og unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at betjeningen er enkel for brugeren Definition Gulvvarmeanlægget er forsynet med reguleringsventiler, der åbnes og lukkes af en regulator med en rumføler. Systemet skal sørge for at opretholde de ønskede rumtemperaturer. Systemet skal sikre, at ventilerne lukker, hvis der f.eks. er varme fra solindfald eller anden gratisvarme. Normalt forsynes gulvarmeanlægget fra manifold i fremløb henholdsvis returløb. Der er monteret motorventiler (termoaktuatorer) og forindstillingsindstillingsventiler til hver kreds. Målepunkter Ved gulvvarmeanlæg afprøves det, om gulvvarmekredsene reagerer ved ændring af rumtermostatens indstilling. Alle rumtermostater stilles på 10 C. Herved lukker alle ventilerne. Huset henstår uopvarmet i minimum 4 timer Herefter skrues rumtermostaterne en ad gangen op til maks. rumtemperatur, og der foretages vurderinger af fremløbs- og returtemperaturen til hver gulvvarmekreds ved håndberøring af rørene Fremløbsledningen skal blive varm i løbet af højst 3-5 minutter, og returen skal blive mærkbart varmere efter maks. 10 minutter Ovenstående procedure foretages samtidig for alle husets gulvvarmekredse. Principskitse 18

19 Test nr. 6 fortsat Reguleringsventiler til gulvvarme Forudsætninger For at kunne udføre funktionsafprøvningen af reguleringsventilerne skal følgende normalt være opfyldt: Reguleringsventilerne skal som udgangspunkt vurderes ved en udetemperatur, der er lavere end 5 C. Hvis dette ikke er muligt, indstilles fremløbstemperaturen til f.eks. 45 C (manuelt) og fastholdes Afprøvningen foretages en dag hvor uønskede påvirkninger fra omgivelserne såsom direkte solskin og stærk vind er minimale Der er indhentet dokumentation for projekteringen af varmeanlægget (gælder kun for nye anlæg) Omfang af test Reguleringsventilernes funktionsduelighed eftervises for alle nye varmeanlæg. Tidspunkt for testens gennemførelse Testen gennemføres inden aflevering af anlægget til kunden. Dokumentation Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver: Hvilke forudsætninger og forhold, målingen er udført under Målepunkter De opnåede måleresultater Det samlede resultat Oplysninger om hvem, der har udført funktionsafprøvningen Acceptkriterium Funktionsafprøvningens resultat med hensyn til reguleringsventiler til gulvvarme kan accepteres, hvis: Alle gulvvarmekredse er afprøvet, og vurderingerne af frem- og returtemperaturer har eftervist, at der er sammenhæng mellem hver enkelt gulvvarmekreds og rumtermostat. Testens resultat Er testens acceptkriterium opfyldt? Ja Nej Årsager til afvigelser Forkert kabling mellem ventil for gulvvarmekreds og rumtermostat Manglende eller forkert forindstilling Luft i varmsystemet For lidt flow - typisk på grund af fejlindstilling af cirkulationspumpe Varmeanlægget mangler vand En eller flere af ventilerne er defekte 19

20 Test nr. 7 Varmtvandsprioritering (naturgaskedler) Anlægs nr.: Udført af: Dato: Lovkrav Bygningsreglement 2018 kap stk. 2: Varme- og køleanlæg skal projekteres og udføres som anvist i DS 469 Varme- og køleanlæg i bygninger. Definition Nye kedler kan skifte mellem rumopvarmning, hvor kedelvandstemperaturen tilpasses efter udetemperaturen og varmtvandsprioritering, hvor rumopvarmning kortvarigt udkobles, og brændereffekten reguleres op til maksimum for hurtigt at kunne hæve temperaturen på brugsvandet. Varmtvandsprioritering sikrer en konstant temperatur på det varme vand uanset temperaturen i centralvarmeanlægget. Termostaten styrer en 3-vejs ventil, der kobler om fra opvarmning af huset til varmtvandsproduktion (varmtvandsprioritering), når temperaturen er blevet for lav på det varme vand. Målepunkter Varmtvandsprioriteringen afprøves således: Først at tømme varmtvandsbeholderen for varmt vand Efter tømningen observeres det (hvis muligt), at trevejsventilen indstiller sig således at beholderen tilføres varme fra kedlen Der foretages en vurdering af fremløbstemperaturen til nærmeste radiator eller gulvvarmekreds ved håndberøring af røret, som skal blive koldt Efter minutter skal brugsvandet begynde at blive varmt. Dette observeres ved at tappe noget varmt brugsvand Efter ca. en halv time uden forbrug af varmt brugsvand foretages en vurdering af fremløbstemperaturen til nærmeste radiator eller gulvvarmekreds ved håndberøring af røret, som skal være varmt Principskitse 20

21 Test nr. 7 fortsat Varmtvandsprioritering (naturgaskedler) Forudsætninger For at kunne udføre funktionsafprøvning af varmtvandsprioriteringen skal følgende normalt være opfyldt: Varmtvandsprioriteringen skal som udgangspunkt vurderes ved en udetemperatur, der er lavere end 5 C Der er indhentet dokumentation for projekteringen af varmeanlægget Omfang af test Varmtvandsprioriteringens funktionsduelighed eftervises for alle nye varmeanlæg. Tidspunkt for testens gennemførelse Testen gennemføres inden aflevering af anlægget til kunden. Dokumentation Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver: Hvilke forudsætninger og forhold, målingen er udført under Målepunkter Det samlede resultat Oplysninger om hvem, der har udført funktionsafprøvningen Acceptkriterium Funktionsafprøvningens resultat med hensyn til varmtvandsprioriteringen kan accepteres, hvis: Fremløbstemperaturen til varmefordelingssystemet falder efter tømning af varmtvandsbeholderen, samtidig med at temperaturen i beholderen begynder at stige. Efter ca. en halv time skal fremløbstemperaturen til varmefordelingssystemet være steget igen. Testens resultat Er testens acceptkriterium opfyldt? Ja Nej Årsager til afvigelser Defekt temperaturføler i beholder Defekt reguleringsventil 21

22 Test nr. 8 Kontrol af afrimningsfunktion for luft-vandvarmepumpe Anlægs nr.: Udført af: Dato: Lovkrav Der findes ikke egentlige lovkrav vedrørende afrimningsfunktionen for luftvandvarmepumper. Definition Rim på varmepumpens udedel er uundgåelig ved visse udetemperaturer. Det skyldes, at udedelen bliver underafkølet i forhold til omgivelserne. Fugt sætter sig på de dele, som er køligere end omgivelserne, og når disse dele er under frysepunktet, ses fugten som rim. Rimen forsvinder ved afrimning, som typisk foregår ved, at kølekredsen vender, så udedelen bliver varmeafgiver. Målepunkter I varmepumpens styring er det muligt at indstille varmepumpen til tvangsafrimning. Man kan konstatere, om afrimningsfunktionen fungerer ved at mærke på udedelen, om den bliver varm, når den er indstillet til tvangsafrimning. Man kan endvidere høre det, når der afrimes. Der er derfor ingen egentlige målepunkter i denne funktionsafprøvning. Principskitse 22

23 Test nr. 8 fortsat Kontrol af afrimningsfunktion for luft-vandvarmepumpe Forudsætninger For at kunne udføre funktionsafprøvning af afrimningsfunktionen skal følgende normalt være opfyldt: Der er indhentet dokumentation for varmepumpeanlægget. Dokumentationen skal indeholde en anvisning af en metode til manuel afprøvning af afrimningsfunktionen fra leverandøren Det er vigtigt at sikre, at der er flow på varmeanlægget (over kondensatoren), når afrimningen afprøves Omfang af test Afrimningsfunktionens funktionsduelighed eftervises for alle nye luftvandvarmepumper. Tidspunkt for testens gennemførelse Testen gennemføres inden aflevering af anlægget til kunden. Dokumentation Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver: Hvilke forudsætninger og forhold, målingen er udført under Målepunkter Det samlede resultat Oplysninger om hvem, der har udført funktionsafprøvningen Acceptkriterium Funktionsafprøvningens resultat med hensyn til afrimningsfunktionen kan accepteres, hvis: Udedelen bliver varm, når den er indstillet til tvangsafrimning. Testens resultat Er testens acceptkriterium opfyldt? Ja Nej Årsager til afvigelser Fejl i varmepumpens styring. 23

24 Registreringsskema til test 1 Indregulering Anlægsnummer: Udført af: Dato: Beskrivelse af, hvilke forudsætninger og forhold målingen er udført under Målepunkter (angiv hvor målingerne er foretaget) Anvendt måleudstyr Type Kalibreringsdato 24

25 Driftsparameter Enhed Fremløbstemperatur (radia-toranlæg) C Fremløbstemperatur (gulv-varmeanlæg) C Radiatorer Placering Bliver radiatoren jævnt varm? Ja Nej Radiator 1 Radiator 2 Radiator 3 Radiator 4 Radiator 5 Radiator 6 Radiator 7 Radiator 8 Radiator 9 Radiator 10 25

26 Gulvvarme Placering Bliver gulvet jævnt varmt? Ja Nej Gulvvarmekreds 1 Gulvvarmekreds 2 Gulvvarmekreds 3 Gulvvarmekreds 4 Gulvvarmekreds 5 Gulvvarmekreds 6 Gulvvarmekreds 7 Gulvvarmekreds 8 Gulvvarmekreds 9 Gulvvarmekreds 10 Kommentarer 26

27 Registreringsskema til test 2 Funktionsafprøvning af fremløbstemperaturstyring (vejrkompensering) for radiatoranlæg Anlægsnummer: Udført af: Dato: Beskrivelse af, hvilke forudsætninger og forhold målingen er udført under Målepunkter (angiv hvor målingerne er foretaget) Anvendt måleudstyr Type Kalibreringsdato Driftsparameter Enhed Fremløbstemperatur C Udetemperatur C 27

28 Direkte fjernvarmeanlæg Indirekte fjernvarmeanlæg, luft-vandvarmepumpe og kondenserende gaskedel med modulerende brænder 28

29 Målt fremløbstemperatur [ C] Aflæst fremløbstemperatur [ C] Afvigelse [ C] Kommentarer 29

30 Registreringsskema til test 3 Funktionsafprøvning af fremløbstemperaturstyring (vejrkompensering) for gulvvarmeanlæg Anlægsnummer: Udført af: Dato: Beskrivelse af, hvilke forudsætninger og forhold målingen er udført under Målepunkter (angiv hvor målingerne er foretaget) Anvendt måleudstyr Type Kalibreringsdato Driftsparameter Enhed Fremløbstemperatur C Udetemperatur C 30

31 Fjernvarme, luft-vandvarmepumpe og kondenserende gaskedel med modulerende brænder Målt fremløbstemperatur [ C] Aflæst fremløbstemperatur [ C] Afvigelse [ C] Kommentarer 31

32 Registreringsskema til test 4 Funktionsafprøvning af bygningsautomatik (reguleringsventiler) Anlægsnummer: Udført af: Dato: Beskrivelse af, hvilke forudsætninger og forhold målingen er udført under Målepunkter (angiv hvor målingerne er foretaget) Anvendt måleudstyr Type Kalibreringsdato 32

33 Driftsparameter Enhed Fremløbstemperatur (udgangspunkt C Fremløbstemperatur ( højere setpunkt) C Fremløbstemperatur (lavere setpunkt) C Driftsparameter Enhed Indsvingningstid (højere set-punkt) min. Indsvingningstid (lavere set-punkt) min Kommentarer 33

34 Registreringsskema til test 5 Funktionsafprøvning af radiatortermostatventiler Anlægsnummer: Udført af: Dato: Beskrivelse af, hvilke forudsætninger og forhold målingen er udført under Målepunkter (angiv hvor målingerne er foretaget) 34

35 Radiatorer Placering Varm ved maks. indstilling efter en time Kold efter en time ved afbrydelse Ja Nej Ja Nej Radiator 1 Radiator 2 Radiator 3 Radiator 4 Radiator 5 Radiator 6 Radiator 7 Radiator 8 Radiator 9 Radiator 10 Kommentarer 35

36 Registreringsskema til test 6 Funktionsafprøvning af reguleringsventiler til gulvvarme Anlægsnummer: Udført af: Dato: Beskrivelse af, hvilke forudsætninger og forhold målingen er udført under Målepunkter (angiv hvor målingerne er foretaget) 36

37 Radiatorer Placering Fremløbsledning varm 3-5 minutter efter rumtermostaten skrues op til 24 C Returledning mærkbart varm 10 minutter efter rumtermostaten er skruet op Ja Nej Ja Nej Gulvvarmekreds 1 Gulvvarmekreds 2 Gulvvarmekreds 3 Gulvvarmekreds 4 Gulvvarmekreds 5 Gulvvarmekreds 6 Gulvvarmekreds 7 Gulvvarmekreds 8 Gulvvarmekreds 9 Gulvvarmekreds 10 Kommentarer 37

38 Registreringsskema til test 7 Funktionsafprøvning af varmtvandsprioritering Anlægsnummer: Udført af: Dato: Beskrivelse af, hvilke forudsætninger og forhold målingen er udført under Målepunkter (angiv hvor målingerne er foretaget) 38

39 Efter tømning af beholder (10 15 minutter efter) Driftsparameter Ja Nej Rør til nærmeste radiator- eller gulvarmekreds bliver koldt? Brugsvand begynder at blive varmt efter minutter? En halv time efter tømning af beholder Driftsparameter Ja Nej Rør til nærmeste radiator- eller gulvarmekreds bliver varmt? Brugsvand er varmt? Kommentarer 39

40 Registreringsskema til test 8 Funktionsafprøvning af afrimningsfunktionen for en luft-vandvarmepumpe Anlægsnummer: Udført af: Dato: Beskrivelse af, hvilke forudsætninger og forhold målingen er udført under Efter indstilling til tvangsafrimning Driftsparameter Ja Nej Bliver udedelen varm? Kommentarer 40

41 SÅDAN UDFØRES MÅLINGER PÅ VARMEANLÆG Måling af temperaturer Lufttemperaturer Til måling af udelufttemperaturen benyttes et kalibreret håndholdt termometer. Vandtemperaturer Til måling af fremløbstemperatur til varmeanlæg benyttes en kalibreret temperaturføler, som monteres i en dykrørslomme i fremløbsledningen. Hvis der ikke er en dykrørslomme i fremløbsledningen, monteres temperaturføleren på fremløbsledningen med kontaktpasta. Temperaturføleren isoleres med lamelmåtte eller rørskål. Overfladetemperaturer Til måling af overfladetemperaturer kan benyttes termografiudstyr, som anvender de infrarøde stråler, som det termograferede objekt udsender, til at udarbejde et visuelt billede af overfladetemperaturen. Termografikamera 41

42 Måling af overfladetemperaturer på radiator Måling af overfladetemperaturer på gulv Anbefalinger til måleudstyr Parameter Måleområde Maks. tilladt tolerance Vandtemperaturer o C ± 0,5 C Lufttemperatur o C ± 1,0 C Kalibrering Måleudstyret skal være kalibreret inden for det seneste år. Hvis virksomheden ved to foregående akkrediterede kalibreringer kan dokumentere, at måleinstrumentet har holdt sig inden for toleranceområdet uden justering af instrumentet, kan intervallet sættes op til 18 måneder. Ved begge typer kalibrering skal det kunne dokumenteres, at kalibreringen overholder de i krav til måleudstyr anførte maks. tilladte tolerancer. Hvis der anvendes referencenormal, må denne ikke anvendes til daglige målinger. Instrumenter skal enten være akkrediteret kalibrerede eller internt kalibrerede mod en akkrediteret kalibreret referencenormal, som anført i DS/EN ISO/IEC 17020:2012, afsnit 9.7 og

43 Yderligere information DS 469 Varme- og køleanlæg i bygninger DS 439 Norm for vandinstallationer DS 452 Isolering af tekniske installationer Varme Ståbi Varmt Brugsvand. Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger. Statens Byggeforskningsinstitut Den lille blå om varme. Dansk Energi Den lille blå om sparepumper. Dansk Energi Energimærkningshåndbogen. Energistyrelsen Energistyrelsens energistatistik Statistisk Årbog Tjek også energiløsningerne Tjek også energiløsninger og andre guider fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger. Der er energiløsninger om alle typer af installationer, som beskriver, hvordan man udfører installationerne korrekt. Tlf.:

44 Om Videncenter for Energibesparelser i Bygninger Videncenter for Energibesparelser i Bygninger VEB - samler og formidler viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Det sker ved, at Videncentret medvirker til, at byggeriets parter opnår flere kvalifikationer og nye værktøjer til at gennemføre energibesparende tiltag i bygninger. Hermed understøtter Videncentret den samlede energispareindsats i Danmark. Vores logo huset i flotte farver - er inspireret af termograferingsbilleder, der er et godt værktøj til at kortlægge energitabet i bygninger. Tlf.:

Funktionsafprøvning af gashybridvarmeanlæg VEJLEDNING. i boliger med ydelse mindre end 70 kw NYHEDSBREV

Funktionsafprøvning af gashybridvarmeanlæg VEJLEDNING. i boliger med ydelse mindre end 70 kw NYHEDSBREV VEJLEDNING Funktionsafprøvning af gashybridvarmeanlæg i boliger med ydelse mindre end 70 kw Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV 1 INDHOLD Undgå fejl og mangler på gashybridvarmeanlæg...3 Test 1

Læs mere

Performancetest ved renovering af fjernvarmeanlæg VEJLEDNING. i etagebyggeri NYHEDSBREV

Performancetest ved renovering af fjernvarmeanlæg VEJLEDNING. i etagebyggeri NYHEDSBREV Kontrol af indregulering af varmeanlæg VEJLEDNING Performancetest ved renovering af fjernvarmeanlæg i etagebyggeri Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV 1 INDHOLD Undgå fejl og mangler ved renovering

Læs mere

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Udskiftning af varmtvandsbeholder Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret

Læs mere

Renovering af fjernvarmeforsynet

Renovering af fjernvarmeforsynet Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Det anbefales at renovere en fjernvarmeforsynet varmecentral, hvis der er: Et højt varmeforbrug Dårlig

Læs mere

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Indregulering af varmeanlæg

Indregulering af varmeanlæg GUIDE Indregulering af varmeanlæg i parcelhuse og andre mindre bygninger INDHOLD INDREGULERING AF VARMEANLÆG... 3 Symptomer på manglende indregulering... 3 Definition på indregulering... 3 Et anlæg i balance...

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede

Læs mere

Performancetest af varmeanlæg med naturgas VEJLEDNING. i etagebyggeri NYHEDSBREV

Performancetest af varmeanlæg med naturgas VEJLEDNING. i etagebyggeri NYHEDSBREV VEJLEDNING Performancetest af varmeanlæg med naturgas i etagebyggeri Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV 1 INDHOLD Undgå fejl og mangler ved renovering af varmeanlæg...3 Hvilke krav bør du stille?...5

Læs mere

ENERGIHÅNDBOGEN FUNKTIONSAFPRØVNING AF BYGNINGSINSTALLATIONER. Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond

ENERGIHÅNDBOGEN FUNKTIONSAFPRØVNING AF BYGNINGSINSTALLATIONER. Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond ENERGIHÅNDBOGEN 2019 FUNKTIONSAFPRØVNING AF BYGNINGSINSTALLATIONER Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond FUNKTIONSAFPRØVNING AF BYGNINGSINSTALLATION Indhold Funktionsafprøvning

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Milepæl 3. Hydraulisk balance

Milepæl 3. Hydraulisk balance Milepæl 3. Hydraulisk balance Ved denne milepæl skal nedenstående performancetests foretages. Oversigt over performancetests ved milepæl 3. Hydraulisk balance Test nr. Test titel Testens varighed 3.A Kontrol

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre

Læs mere

Bygningsautomatik og styresystemer GUIDE

Bygningsautomatik og styresystemer GUIDE GUIDE Bygningsautomatik og styresystemer 1 INDHOLD BYGNINGSAUTOMATIK OG STYRESYSTEMER... 3 Symptomer på manglende eller defekt bygningsautomatik og styresystemer... 4 OPTIMAL ANVENDELSE AF BYGNINGSAUTOMATIK

Læs mere

Varmeafgiversystemer GUIDE

Varmeafgiversystemer GUIDE GUIDE Varmeafgiversystemer 1 INDHOLD VARMEAFGIVERSYSTEMER... 3 DEL 1... 4 Radiatorer - generelt... 4 1-strengs radiatoranlæg... 5 2-strengs radiatoranlæg... 5 Gulvvarmeanlæg... 6 DEL 2... 8 Dimensionerende

Læs mere

Produktguide. Valg af oliekedel. Indholdsfortegnelse:

Produktguide. Valg af oliekedel. Indholdsfortegnelse: Produktguide UDGIVET september 2011 Valg af oliekedel Kedlers energieffektivitet afhænger ikke alene af produktets egenskaber, men også af det varmeanlæg den installeres i forbindelse med. I denne guide

Læs mere

Renovering af fjernvarmeforsynet

Renovering af fjernvarmeforsynet Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Det anbefales at renovere en fjernvarmeforsynet varmecentral, hvis der er: Et

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Gulvvarme og træpillefyr.

Gulvvarme og træpillefyr. Gulvvarme og træpillefyr. Gulvvarme bliver mere og mere udbredt, da det er en meget behagelig og fordi det er meget anvendeligt sammen med lavtemperatur opvarmningsanlæg. Det smarte ligger egentlig i størrelsen

Læs mere

DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger (2013) Dansk Fjernvarme Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima

DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger (2013) Dansk Fjernvarme Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger (2013) Dansk Fjernvarme - 2013 Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima Oversigt over byggelovgivning Byggeloven Bygningsreglementet 09-12-2013 Funktionsnormer

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis

Læs mere

Brugsanvisning til varmesystem

Brugsanvisning til varmesystem Brugsanvisning til varmesystem Gulvvarmesystemet Brugervejledning: Gulvvarmesystemet sikrer optimale betingelser for et velfungerende og behageligt indeklima. Gulvvarmesystemet har en længere reaktionstid

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.

Læs mere

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde.

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Rev. 12-03-2010 Herunder er der beskrevet de forhold fra Tekniske bestemmelser,

Læs mere

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Henryk Stawicki på

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Henryk Stawicki på FAQ vedr. DS 469:2013 Varme- og køleanlæg i bygninger Udarbejdet af standardiseringsudvalget DS/S-316 Varme- og kølesystemer Senest opdateret 1. september 2019 (TSM/HEN) Har du et spørgsmål, er du velkommen

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mær ket gaskedel.

Læs mere

ENERGIHÅNDBOGEN VARMESYSTEMER

ENERGIHÅNDBOGEN VARMESYSTEMER ENERGIHÅNDBOGEN 2019 VARMESYSTEMER Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond VARMESYSTEMER Indhold Varmesystemer 68 Radiatoranlæg 68 Et-strengsanlæg 69 To-strengsanlæg 70

Læs mere

Convena BV.VV m/vejrkompensering

Convena BV.VV m/vejrkompensering Convena BV.VV m/vejrkompensering Vejledning brug, drift og vedligeholdelse Convena Isol BV.VV m/vejrkompensering Model: Dagnæs Bækkelund Driftsvejledning Denne Convenafjernvarmeunit er et komplet anlæg

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser maj 2013 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper EL-besparelser diverse Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler KlimaKlimaskærm - vinduer,

Læs mere

Kend dit fjernvarmeanlæg

Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Et fjernvarmanlæg består af en primær og sekundær del Den primære del er de rør før varmeveksleren Den sekundære del er radiatoranlægget Kend dit fjernvarmeanlæg

Læs mere

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmefordelingsanlæg 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmefordelingsanlæg 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1 0 1 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMEFORDELINGSANLÆG Registrering Registreringen omfatter: fordelingsanlæg pumper varmerør Det varmefordelende anlæg beskrives, så

Læs mere

Funktionsafprøvning af mekaniske ventilationsanlæg

Funktionsafprøvning af mekaniske ventilationsanlæg VEJLEDNING Funktionsafprøvning af mekaniske ventilationsanlæg i enfamiliehuse Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV 1 INDHOLD Anlæg i enfamiliehuse skal funktionsafprøves...3 Funktionsafprøvning af

Læs mere

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME 2-3 FORSKEL PÅ VARMEKILDER Radiatorer

Læs mere

Produktguide. Valg af gaskedel. Indholdsfortegnelse:

Produktguide. Valg af gaskedel. Indholdsfortegnelse: Produktguide UDGIVET september 2011 Valg af gaskedel Kedlers energieffektivitet afhænger ikke alene af produktets egenskaber, men også af det varmeanlæg den installeres i forbindelse med. I denne guide

Læs mere

Baggrund. Brugsvandsopvarmningen kan i disse tre varianter være enten med varmtvandsbeholder eller med brugsvandsveksler.

Baggrund. Brugsvandsopvarmningen kan i disse tre varianter være enten med varmtvandsbeholder eller med brugsvandsveksler. Vejrkompensering hvilke krav gælder hvornår? Leon Buhl, Teknologisk Institut Baggrund Instituttet er blevet anmodet om at udarbejde et oplæg vedrørende fjernvarmeløsninger og vejrkompensering i form af

Læs mere

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb. Bestykning og opbygning af fjernvarmeunits hos AffaldVarme Aarhus

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb. Bestykning og opbygning af fjernvarmeunits hos AffaldVarme Aarhus Fjernvarmeunit Frem- og returløb Bestykning og opbygning af fjernvarmeunits hos AffaldVarme Aarhus FJERNVARMEUNITS TIL ENFAMILIEBOLIGER Varmt brugsvand Temperatur, trykfald og ydelse Vandtemperaturer skal

Læs mere

Montage - og Driftsvejledning Salus Shunt

Montage - og Driftsvejledning Salus Shunt Montage - og Driftsvejledning Salus Shunt 1 Indholdsfortegnelse Produktets anvendelse Produktets anvendel. 2 Salus Parallelshunt MS 200A er forsynet med en fuld elektronisk cirkulations pumpe, med en kapacitet

Læs mere

Energispare tiltag, standardværdier og tilskud

Energispare tiltag, standardværdier og tilskud Installationer Energispare tiltag, standardværdier og tilskud Her er udarbejdet en guide til navigation i energispare tiltag for installationer. Guiden indeholder standardværdi (STV), forklaring og tilskud

Læs mere

Renovering af varmecentraler GUIDE

Renovering af varmecentraler GUIDE GUIDE Renovering af varmecentraler 1 INDHOLD Formålet med denne guide...3 Hvornår er det relevant at renovere varmecentralen...3 Varmeproducerende enhed...6 Indregulering...7 Styring og regulering... 11

Læs mere

Sønderholm Kraftvarmeværk

Sønderholm Kraftvarmeværk Sønderholm Kraftvarmeværk Generalforsamling den 26. september 2010 Få mest mulig ud af fjernvarmen Hvordan sparer jeg på varmen? Bedre brugerinstallationer Bedre afkøling v/ Viktor Jensen, Dansk Fjernvarmes

Læs mere

Testens varighed. gennemførsel. af test Fremgår af udbudstidsplan. Fremgår af. Fremgår af

Testens varighed. gennemførsel. af test Fremgår af udbudstidsplan. Fremgår af. Fremgår af BILAG B Projektnavn: SDU NATV3 Dato: 04.02.2016 Dette er Bygningsstyrelsens (Bygst) generelle betingelser for performance tests mht. styring og regulering, som gælder for de performance tests, der er nævnt

Læs mere

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Afkøling af fjernvarme Generelt Forskellen mellem fjernvarme- vandets fremløbs- og retur- løbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere fjernvarme-

Læs mere

MINISHUNT BD nr. 04 6122.22x MONTAGE- OG BRUGERVEJLEDNING

MINISHUNT BD nr. 04 6122.22x MONTAGE- OG BRUGERVEJLEDNING MINISHUNT BD nr. 04 6122.22x MONTAGE- OG BRUGERVEJLEDNING INDHOLD 1. KOMPONENTBESTYKNING 2. MONTERING 3. FUNKTIONSBESKRIVELSE 4. TEKNISKE DATA 5. ANVENDELSESOMRÅDE 6. INDREGULERING 7. VEDLIGEHOLDELSE 8.

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

FUNKTIONSAFPRØVNING V/ Vagn Holk Lauridsen

FUNKTIONSAFPRØVNING V/ Vagn Holk Lauridsen FUNKTIONSAFPRØVNING V/ Vagn Holk Lauridsen Hvem er Videncenter for Energibesparelser i Bygninger? Udvikler og formidler viden om energibesparelser i bygninger til byggebranchen 29-01-2018 2 Udviklingsaktiviteter,

Læs mere

Nu er det ikke kun udetemperaturen der bestemmer behovet, men vindens afkølingseffekt (chill faktor) har også en stor betydning.

Nu er det ikke kun udetemperaturen der bestemmer behovet, men vindens afkølingseffekt (chill faktor) har også en stor betydning. Vejrkompensering - hvad er det? Vejrkompensering er en metode til at tilpasse fremløbstemperaturen til det aktuelle behov ud fra udetemperaturen. Ideen er at jo koldere det er udenfor, jo varmere behøver

Læs mere

Pumpedimensionering Gulvvarmeinstallationer

Pumpedimensionering Gulvvarmeinstallationer Pumpedimensionering Gulvvarmeinstallationer Teknologisk Institut Industri & Energi Århus den 6. november 2008 Oversigt over indlæg Regelsæt for gulvvarmeanlæg Termisk komfort og gulvvarmeanlæg Dimensioneringsforudsætninger

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Status for vand-og varmenormsarbejdet

Status for vand-og varmenormsarbejdet Dansk Gas Forening Gastekniske Dage 2013 Status for vand-og varmenormsarbejdet Ved Afdelingsleder Tommy Steen Møller Brøndum A/S DS 439 Norm for vandinstallationer 4. udgave 2009 - en konsekvensrettelse

Læs mere

Renovering af naturgasfyret varmecentral

Renovering af naturgasfyret varmecentral Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Renovering af naturgasfyret varmecentral Det anbefales at renovere en naturgasfyret varmecentral, hvis der i ejendommen er:

Læs mere

vejledning Unit - system 3 - type 6366

vejledning Unit - system 3 - type 6366 Creating hot water vejledning Unit - system 3 - type 6366 Direkte med blandesløjfe unit System 3 Type 6366 VVS nr. 37.5277.010 Metro nr. 16.366.1000 25 A Analog termometer 15 Afspæringsventil 17 A Termostatisk

Læs mere

Bygningsreglementet og funktionsafprøvning. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Center for Byggeri Installationskonferencen

Bygningsreglementet og funktionsafprøvning. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Center for Byggeri Installationskonferencen Bygningsreglementet og funktionsafprøvning Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Center for Byggeri Installationskonferencen 2018 2018-09-25 Hvad skal vi snakke om? Bygningsreglement, vejledninger og standarder

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand Energiløsning UDGIVET MARTS 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til fjernvarme I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel, som udnytter energien betydeligt mere

Læs mere

Manifold FHD anvendes til varmeregulering i gulvvarmesystemer.

Manifold FHD anvendes til varmeregulering i gulvvarmesystemer. DATABLAD Gulvvarmemanifold FHD Anvendelse Manifold FHD anvendes til varmeregulering i gulvvarmesystemer. Hver enkelt slange i gulvvarmesystemet er forbundet til manifolden hvilket gør det muligt at regulere

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser Version: 5.1 Gyldig fra: 02.02.2016 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdfortegnelse

Læs mere

Krav. Minimum: Energimærke A. Afkast fra emhætte (separat) Primær varmekilde Koldt vand

Krav. Minimum: Energimærke A. Afkast fra emhætte (separat) Primær varmekilde Koldt vand Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 0 - REVIDERET JUNI 08 Brugsvandsvarmepumpe Det anbefales at installere en brugsvandsvarmepumpe i huse med naturlig ventilation, hvor den primære varmekilde er dyr, fx i

Læs mere

Konvertering til fjernvarme

Konvertering til fjernvarme Energiløsning Konvertering til fjernvarme UDGIVET MARTS 2010 - REV. JUNI 2010 I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt

Læs mere

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS Fjernvarmeunit Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS KRAV TIL FJERNVARMEUNITS AffaldVarme Aarhus vurdere fjernvarmeunits til enfamilie-installationer med målerstørrelse Qp 1,5 og Qp 2,5

Læs mere

Performance tests før AB-aflevering Styring og regulering

Performance tests før AB-aflevering Styring og regulering Performance tests før AB-aflevering Styring og regulering Præcisering af ydelser for rådgiver (projektering, byggeledelse og fagtilsyn) vedr. performance tests: 1. Den projektspecifikke tilretning af performance

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Uponor Push 12/ Uponor ElPush 12

Uponor Push 12/ Uponor ElPush 12 UPONOR VVS GULVVARME UPONOR PUSH 12/ ELPUSH 12 Uponor Push 12/ Uponor ElPush 12 08 2006 509 Pumpe- og shuntgruppe til gulvvarme i enkeltrum Uponor Push 12/Uponor ElPush 12 er specielt udviklet til tilslutning

Læs mere

Fjernvarmeunits og vekslere

Fjernvarmeunits og vekslere Fjernvarmeunits og vekslere Nem installation og service. EKSPERTER I VARME OG VARMT VAND Er du ude efter en stabil og optimal varmeforsyning de næste mange år? Højere isolering og lavere varmeregning Længere

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser Gyldig fra: 03.02.2015 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdsfortegnelse Belysning.

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel. Det gælder i områder, hvor der er naturgas,

Læs mere

Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET APRIL 2017 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

Guide til dit fjernvarmeanlæg

Guide til dit fjernvarmeanlæg Guide til dit fjernvarmeanlæg Sådan får du fjernvarmen til at fungere optimalt Dit fjernvarmeanlæg er skabt til at fungere helt af sig selv 24 timer i døgnet året rundt. Ikke desto mindre er der nogle

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

Varmeafgiversystem til varmepumper GUIDE

Varmeafgiversystem til varmepumper GUIDE GUIDE Varmeafgiversystem til varmepumper 1 INDHOLD INDLEDNING... 3 TJEK OM HUSET SKAL ENERGIFORBEDRES FØRST... 4 FIND HUSETS DIMENSIONERENDE VARMETAB... 5 SÅDAN TJEKKER DU VARMEAFGIVERSYSTEMET... 8 BEREGN

Læs mere

VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog

VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP1 Varmepumper / Skift af radiatorventiler Standardhus for elopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. varmepumper/ Skift af radiatorventiler

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lærkevej 35A 8882 Fårvang BBR-nr.: 740-003998 Energikonsulent: Jørgen Christensen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Hybridvarmepumper Gastekniske dage 2017

Hybridvarmepumper Gastekniske dage 2017 Hybridvarmepumper Gastekniske dage 2017 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Emner de næste 30 minutter.. Kort om VEB.. Baggrunden og formål med udvikling af hybridvarmepumper

Læs mere

Konvertering fra oliekedel til fjernvarme

Konvertering fra oliekedel til fjernvarme Energiløsning Konvertering fra oliekedel til fjernvarme I enfamiliehuse, der opvarmes med oliekedler, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt fjernvarme.

Læs mere

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Henri Birch Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Henri Birch Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Virum Vandvej 18A Postnr./by: 2830 Virum BBR-nr.: 173-196261 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Frejasvej 11 Postnr./by: 4640 Fakse BBR-nr.: 320-006490 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Murbyg ApS

Læs mere

Agenda. Teknisk gennemgang v/ Thomas Tørnberg. Centralvarme Varmt brugsvand Afkøling Sommerluk Adfærd

Agenda. Teknisk gennemgang v/ Thomas Tørnberg. Centralvarme Varmt brugsvand Afkøling Sommerluk Adfærd 1 Agenda Teknisk gennemgang v/ Thomas Tørnberg Centralvarme Varmt brugsvand Afkøling Sommerluk Adfærd Kend dit fjernvarmeanlæg Der er 4 vigtige ting, som du bør være opmærksom på, når du har med fjernvarme

Læs mere

Technote. Frese S - dynamisk strengreguleringsventil. Anvendelse. Fordele. Funktioner. www.frese.eu

Technote. Frese S - dynamisk strengreguleringsventil. Anvendelse. Fordele. Funktioner. www.frese.eu Side 1 af 13 Anvendelse anvendes i varme- og køleanlæg hvor der skal distribueres vand i forskellige områder af systemet. Den dynamiske strengreguleringsventil sikrer en let og stabil indregulering af

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

JEG SIKRER DIG NEM, BILLIG OG ENERGIEFFEKTIV VAND & VARME JEG ER OGSÅ CALEFA. Calefa V. Indirekte fjernvarme

JEG SIKRER DIG NEM, BILLIG OG ENERGIEFFEKTIV VAND & VARME JEG ER OGSÅ CALEFA. Calefa V. Indirekte fjernvarme JEG SIKRER DIG NEM, BILLIG OG ENERGIEFFEKTIV VAND & VARME JEG ER OGSÅ CALEFA Calefa V Indirekte fjernvarme MED CALEFA SPARER DU ENERGI OG FÅR EN MERE KOMFORTABEL HVERDAG HELE ÅRET RUNDT FJERNVARME KORT

Læs mere

Alt Materiale er stillet til rådighed af DVI og Beregnet for deres Produkter

Alt Materiale er stillet til rådighed af DVI og Beregnet for deres Produkter Alt Materiale er stillet til rådighed af DVI og Beregnet for deres Produkter Gulvvarme uden blandeshunt Anvendelse: Når alle rum i huset er forsynet med gulvvarme, og gulvvarmeanlæggets fordelerrør er

Læs mere

Renovering af naturgasfyret varmecentral

Renovering af naturgasfyret varmecentral Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET JUNI 2018 Renovering af naturgasfyret varmecentral Det anbefales at renovere en naturgasfyret varmecentral, hvis der i ejendommen er: Et

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser juli 2013 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om varmtvandsforsyning 2. Brugervejledning - varme 3. Brugervejledning - varmt - vand 4. Brugervejledning sommer og vinterindstillinger 5. Brugervejledning

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Vestergade 89A 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-016427 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Danfoss Redan A/S. www.redan.danfoss.dk

Danfoss Redan A/S. www.redan.danfoss.dk Danfoss Redan A/S www.redan.danfoss.dk Key Account Manager Peter Hemmsen Indledning. Hvordan kan det lade sig gøre at overholde Vandnormen med primær fremløbstemperatur 50. Fokus på brugsvandsdelen Måden

Læs mere

Varme- og køleanlæg i bygninger

Varme- og køleanlæg i bygninger Dansk standard DS 469 2. udgave 2013-02-06 Varme- og køleanlæg i bygninger Heating and cooling systems in buildings DS 469 København DS projekt: M253996 ICS: 91.140.10 Første del af denne publikations

Læs mere

Danfoss One. varme.danfoss.dk

Danfoss One. varme.danfoss.dk Danfoss One varme.danfoss.dk Danfoss One Ventilation Ventilationsanlæg med varmegenvinding og behovsstyring Danfoss Link Trådløs styring af hele hjemmet indeklimaløsning Danfoss Link PR Relæ til styring

Læs mere

ENERGILØSNINGER. til installationer. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013

ENERGILØSNINGER. til installationer. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013 ENERGILØSNINGER til installationer Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler

Læs mere