Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Transkript

1 Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den aktuelle standardværdi Ældre kondenserende gaskedel til ny kondenserende BR10 Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at benytte et standardhus der baserer sig på DGC s database med stal for ca boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige brutto i fyringssæsonen for de boliger er bestemt til m 3 pr. år (omregnet til normal året). Dette svarer til ca kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de huse er 138 m 2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer Til beregning af gaskedler er anvendt et beregningsværktøj (regneark) udviklet at Teknologisk Institut. I tabel 22 ses henvisninger til de enkelte regneark (beregninger). Der er anvendt virkningsgrader for kedler der BR10. Det forudsættes, at der benyttes A-pumper med et gennemsnitligt effektoptag på 30 W på nye kedler og ældre pumper (med en maks. løftehøjde på 4 m) med et gennemsnitligt effektoptag på 40 W på de gamle. Det forudsættes, at 10 % af husets varmebehov ligger i fyrrummet. En del af kedlens varmetab nyttiggøres til dækning af dette varmebehov. Disse forudsætninger benyttes i beregningerne af brutto varme for kedlerne. Den ældre kondenserende kedel er beregnet under samme forudsætninger vedr. hus og varmeanlæg som den nye kedel Den nye kedel er en kondenserende lavtemperaturkedler (med en returtemperatur på 35 C ved en udetemperatur på 0 C), men om sommeren regnes med konstant kedeltemperatur af hensyn til det varme vand. Der ses derfor bort fra at visse kedler med lille vandindhold kan nå at blive kolde mellem starterne og derfor får et reduceret varmetab. Dette betyder, at der er lagt lidt sikkerhed i forhold til målte værdier for sommervirkningsgrad, afhængig af det tappeprogram der forudsættes. Det forudsættes at varmtvandsbeholderen udskiftes i forbindelse med kedeludskiftningen. Standardværdien er beregnet som differensen mellem det gennemsnitlige års for de fire typer kedler angivet i tabel 20 og et for en kondenserende BR10. Inddata til beregningsværktøjet (regnearket) for de enkelte kedler ses i tabel 17 og 18. I tabel 20 ses beregningerne af energi for de enkelte kedler samt den endelige beregning af standardværdien. Energiene er beregnet vha. føromtalte beregningsværktøj. I tabel 20 findes besparelsen til 817 kwh/år/énfamiliehus

2 Værdi Forudsætninger for levetid: >15 år Forudsætninger for Prioriteringsfaktor: 1,5 Begrænsninger i anvendelse Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at sætte standardværdien til 0 kwh pr år pr énfamiliehus (Juni 2014) Der er i kataloget tilføjet en henvisning vedr. ekstra besparelser ved vejrkompensering. 0 kwh/år/énfamiliehus Iflg. Bygningsreglementet BR10, Bilag 6 Beregning af bygningers energibehov (til kap 7) er levetiden 20 år. Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi HMN Naturgas, DONG Gas Distribution, Naturgas Fyn Distribution, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt Energi- og olieforum. Bilag 5. Skal anvendes på én-familiehuse (stuehuse, parcelhuse, række-kæde huse, dobbelthuse) og tofamiliehuse med areal mellem 80 og 200 m2, hvor arealet opgøres for hver individuel varmeforsyning. Standardværdien kan også anvendes på én- og to- familiehuse, hvis bygningens areal er over 200 m2. Tabel 24 Udskiftning af ældre kondenserende gaskedel til ny kondenserende gaskedel. /Tilhørende GAS tabeller/: Kedelunit i støbejern eller pladejern (efter år 1977) Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidligere men efter) Kedelunit i støbejern eller pladejern (1977 eller tidligere) Ringe støbejernskedel (1977 eller tidligere) Traditionel åben Kedeltype ind ud Kedeltemperatur Røggastemperatur Ilt Placering VVB VVB temp VV [kwh/år] Pumpeeffekt Brænder/ Blæser Lavtemperatur Årsnyttevirkning E Bryggers Indbygget Nej 86 E Bryggers Godt Nej Bryggers Indbygget Nej Bryggers Dårligt Bryggers Dårligt kedel Ældre lukket kedel E Bryggers Dårligt Tabel 17. Inddata til beregning af årsnyttevirkninger for gaskedler Nej Ja Ja 83

3 gaskedel fra år 2000 eller tidligere BR10 Kedeltype ind ud Kedeltemperatur Røggastemperatur Ilt Returtemperatur Placering VVB VVB temp VV [kwh/år] Pumpeeffekt Brænder/ Blæser Lavtemperatur Årsnyttevirkning A Bryggers Indbygget Ja 99 A Bryggers Indbygget Ja 102 *) Returtemperatur ved en udetemperatur på 0 C Tabel 18. Inddata for ny kondenserende gaskedler hhv. ældre og kedler, der BR10 (gennemsnit af kedler på markedet) Nuværende kedel Ny kedel Gas, kwh/år El drift, kwh/år Besparelse, Besparelse, el Besparelse i alt Standardværdi Før Efter Før Efter kwh/år kwh/år kwh/år kwh/år Ringe støbejernskedel (1977 eller tidligere) pladejern (1977 eller tidligere) BR Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidligere men efter) pladejern (efter år 1977) Traditionel åben kedel BR Ældre lukket kedel BR Ældre kondenserende kedel 0 BR Tabel 20. Beregninger af energi før og efter gas til gas Nuværende kedel Ringe støbejernskedel Dokument (Excel) Ringe stbjkedel (1977 eller tidligere).xls

4 (1977 eller tidligere) pladejern (1977 eller tidligere) Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidligere men efter) pladejern (efter år 1977) Traditionel åben kedel Ældre lukket kedel gaskedel Kedelunit i stbj eller pldj (1977 eller tidligere).xls Renoveret stbjkedel (1977 eller tidligere).xls Kedelunit i stbj eller pldj (efter 1977).xls Traditionel åben kedel.xls Ældre lukket kedel.xls Ny kondenserende kedel.xls Tabel 22. Dokumentation for gaskedler Ref.: NYT ID Oliekedler / Udskiftning af oliekedel Standardhus for olieopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. oliekedler Ældre kondenserende Olie kedel til kedel der BR10 Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at benytte et standardhus der baserer sig på DGC s database med stal for ca boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige brutto i fyringssæsonen for de boliger er bestemt til 2100 m 3 pr. år (omregent til normal året). Dette svarer til ca kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de huse er 138 m 2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer Til beregning af oliekedler er anvendt et beregningsværktøj (regneark) udviklet at Teknologisk Institut. I tabel 19 ses henvisninger til de enkelte regneark (beregninger). Der er anvendt virkningsgrader for kedler der BR10. Det forudsættes, at der benyttes A-pumper med et gennemsnitligt effektoptag på 30 W på nye kedler og ældre pumper (med en maks. løftehøjde på 4 m) med et gennemsnitligt effektoptag på 40 W på de gamle. Det forudsættes, at 10 % af husets varmebehov ligger i fyrrummet. En del af kedlens varmetab nyttiggøres til dækning af dette varmebehov. Disse forudsætninger benyttes i beregningerne af brutto varme for kedlerne. Den ældre kedel antages at kunne beregnes svarende til den ældre kondenserende gaskedel. Elet er dogskønnet til 500 kwh pr ården nye kedel er en kondenserende lavtemperaturkedler (med en returtemperatur på 35 C ved en udetemperatur på 0 C), men om sommeren regnes med konstant kedeltemperatur af hensyn til det varme vand. Der ses derfor bort fra at visse kedler

5 Forudsætninger for den aktuelle standardværdi Værdi Forudsætninger for levetid: >15 år Forudsætninger for Prioriteringsfaktor: 1,5 Begrænsninger i anvendelse med lille vandindhold kan nå at blive kolde mellem starterne og derfor får et reduceret varmetab. Dette betyder, at der er lagt lidt sikkerhed i forhold til målte værdier for sommervirkningsgrad, afhængig af det tappeprogram der forudsættes. Det forudsættes at varmtvandsbeholderen udskiftes i forbindelse med kedeludskiftningen. Standardværdien er beregnet som differensen mellem det gennemsnitlige års for de to typer kedler angivet i tabel 18 og et for en kondenserende BR10. Inddata til beregningsværktøjet (regnearket) for de enkelte kedler ses i tabel 16 og 17. I tabel 18 ses beregningerne af energi for de enkelte kedler samt beregning af besparelsen ved udskiftning. Energiene er beregnet vha. føromtalte beregningsværktøj. Forbruget før beregnes som =20630 kwh pr år, et efter aflæses i tabel 18 til = Besparelsen bliver da 647 kwh pr år pr énfamiliehus. Der er i kataloget tilføjet en henvisning vedr. ekstra besparelser ved vejrkompensering. Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at sætte standardværdien til 0 kwh pr år pr énfamiliehus (Juni 2014). 0 kwh/år/énfamiliehus Iflg. Bygningsreglementet BR10, Bilag 6 Beregning af bygningers energibehov (til kap 7) er levetiden 20 år. Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi HMN Naturgas, DONG Gas Distribution, Naturgas Fyn Distribution, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt Energi- og olieforum. Bilag 5. Skal anvendes på én-familiehuse (stuehuse, parcelhuse, række-kæde huse, dobbelthuse) og tofamiliehuse med areal mellem 80 og 200 m2, hvor arealet opgøres for hver individuel varmeforsyning. Standardværdien kan også anvendes på én- og to- familiehuse, hvis bygningens areal er over 200 m2. Tabel 20. Dokumentation for udskiftning af kondenserende oliekedler /Tilhørende OLIE tabeller/: Kedelunit i støbejern eller pladejern (efter år 1977) Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidligere men efter) Kedelunit i støbejern eller pladejern (1977 Kedeltype ind ud Kedeltemperatur Røggastemperatur Ilt Placering VVB VVB temp VV [kwh/år] Pumpeeffekt Brænder/ Blæser Lavtemperatur Årsnyttevirkning E Bryggers Indbygget Nej 86 E Bryggers Godt Nej Bryggers Indbygget Nej 76

6 eller tidligere) Ringe støbejernskedel (1977 eller tidligere) Bryggers Dårlig Nej 70 Tabel 16. Inddata til beregning af årsnyttevirkninger for ikke kondenserende oliekedler oliekedel der BR10 Ældre kondenserende oliekedel* Kedeltype ind ud Kedeltemperatur Røggastemperatur Ilt Returtemperatur* Placering VVB VVB temp VV [kwh/år] Pumpeeffekt Brænder/ Blæser Lavtemperatur Årsnyttevirkning A 20 19, Bryggers Indbygget Ja 101 A Bryggers Indbygget Ja 102 *Antages at give samme energi som en ældre kondenserende gaskedel, dog er elet skønnet til 500 kwh/år Tabel 17. Inddata for kondenserende oliekedler Nuværende kedel Ny kedel Forbrug, kwh/år El drift, kwh/år Besparelse, Besparelse, el Besparelse i alt Standardværdi Før Efter Før Efter kwh/år kwh/år kwh/år kwh/år Ringe støbejernskedel (1977 eller tidligere) oliekedel der pladejern (1977 eller tidligere) BR Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidligere men efter) oliekedel der pladejern (efter år 1977) BR Ældre kondenserende kedel oliekedel der BR Tabel 18. Beregninger af energi før og efter Nuværende kedel Ny kedel Forbrug, kwh/år El drift, kwh/år Besparelse, Besparelse, el Besparelse i alt Standardværdi Før (olie) Efter (gas) Før Efter kwh/år kwh/år kwh/år kwh/år

7 Ringe støbejernskedel (1977 eller tidligere) pladejern (1977 eller tidligere) BR Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidligere men efter) BR10 pladejern (efter år 1977) Oliefyret solokedel separat beholder ( ) Oliefyret kedelunit neddykket beholder ( ) oliekedel der BR10 Ældre kondenserende kedel BR BR BR10 Tabel 21. Beregninger af energi før og efter olie til gas Gas 25 Gaskedler / Udskiftning af oliekedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler oliekedel til ny kondenserende BR10 Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at benytte et standardhus der baserer sig på DGC s database med stal for ca boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige brutto i fyringssæsonen for de boliger er bestemt til m 3 pr. år (omregnet til normal året). Dette svarer til ca kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de huse er 138 m 2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer Til beregning af gaskedler er anvendt et beregningsværktøj (regneark) udviklet at Teknologisk Institut. I tabel 22 ses henvisninger til de enkelte regneark (beregninger). Der er anvendt virkningsgrader for kedler der BR10. Det forudsættes, at der benyttes A-pumper med et gennemsnitligt effektoptag på 30 W på nye kedler og ældre pumper (med en

8 Forudsætninger for den aktuelle standardværdi Værdi Forudsætninger for levetid: >15 år Forudsætninger for Prioriteringsfaktor: 1,5 Begrænsninger i anvendelse maks. løftehøjde på 4 m) med et gennemsnitligt effektoptag på 40 W på de gamle. Det forudsættes, at 10 % af husets varmebehov ligger i fyrrummet. En del af kedlens varmetab nyttiggøres til dækning af dette varmebehov. Disse forudsætninger benyttes i beregningerne af brutto varme for kedlerne. Den ældre kondenserende kedel er beregnet under samme forudsætninger vedr. hus og varmeanlæg som den nye kedel Den nye kedel er en kondenserende lavtemperaturkedler (med en returtemperatur på 35 C ved en udetemperatur på 0 C), men om sommeren regnes med konstant kedeltemperatur af hensyn til det varme vand. Der ses derfor bort fra at visse kedler med lille vandindhold kan nå at blive kolde mellem starterne og derfor får et reduceret varmetab. Dette betyder, at der er lagt lidt sikkerhed i forhold til målte værdier for sommervirkningsgrad, afhængig af det tappeprogram der forudsættes. Det forudsættes at varmtvandsbeholderen udskiftes i forbindelse med kedeludskiftningen. Standardværdien er beregnet som differensen mellem det gennemsnitlige års for de fire typer kedler angivet i tabel 20 og et for en kondenserende BR10. Inddata til beregningsværktøjet (regnearket) for de enkelte kedler ses i tabel 17 og 18. I tabel 21 ses beregningerne af energi for de enkelte kedler samt den endelige beregning af standardværdien. Energiene er beregnet vha. føromtalte beregningsværktøj, dog er den ældre kondenserende kedel baseret på skønnede værdier Besparelsen findes til 327 hhv 974 kwh/år /énfamiliehus Der er i kataloget tilføjet en henvisning vedr. ekstra besparelser ved vejrkompensering. Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at sætte standardværdien til 0 kwh pr år pr énfamiliehus (Juni 2014) 0 kwh/år/énfamiliehus Iflg. Bygningsreglementet BR10, Bilag 6 Beregning af bygningers energibehov (til kap 7) er levetiden 20 år. Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi HMN Naturgas, DONG Gas Distribution, Naturgas Fyn Distribution, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt Energi- og olieforum. Bilag 5. Skal anvendes på én-familiehuse (stuehuse, parcelhuse, række-kæde huse, dobbelthuse) og tofamiliehuse med areal mellem 80 og 200 m2, hvor arealet opgøres for hver individuel varmeforsyning. Standardværdien kan også anvendes på én- og to- familiehuse, hvis bygningens areal er over 200 m2. /Tilhørende GAS tabeller se tidligere i dokumentet/ Ref.: Fjv 50 Udskiftning af kondenserende oliekedel til fjernvarme

9 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser / Konvertering fra kondenserende oliekedel til fjernvarme Standardhus for gasopvarmede huse ved konvertering fra gas til fjernvarme Generelle forudsætninger vedr. gaskedler og fjernvarme Forudsætninger for den aktuelle standardværdi Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at benytte et standardhus der baserer sig på DGC s database med stal for ca boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige brutto i fyringssæsonen for de boliger er bestemt til 2100 m 3 pr. år (omregnet til normal året). Dette svarer til ca kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de huse er 138 m 2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer Dette standardhus benyttes ved konvertering fra gas til fjernvarme. Til beregning af gaskedler er anvendt et beregningsværktøj (regneark) udviklet at Teknologisk Institut. Beregningsværktøjet indeholder det formelgrundlag der ligger til grund for beregningsprogrammet (findes på til det obligatoriske eftersyn på kedelanlæg (jf. Bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger). I tabel 50 ses henvisninger til de enkelte regneark (beregninger). Det forudsættes, at 10 % af husets varmebehov ligger i fyrrummet. En del af kedlens varmetab nyttiggøres til dækning af dette varmebehov. Disse forudsætninger benyttes i beregningerne af brutto varme for kedlerne. Den traditionelt lukkede kedel er beregnet som en ikke lavtemperaturkedel, dvs. at returtemperaturen ikke indgår. Det forudsættes at varmtvandsbeholderen udskiftes i forbindelse med konverteringen. Bruttofjernvarmeet beregnes således: Nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand/0,97 Standardværdien er beregnet som differensen mellem det gennemsnitlige års for den (middel)kondenserende kedel angivet i tabel 47 og et for et fjernvarmeanlæg. Inddata til beregningsværktøjet (regnearket) for kondenserende kedler ses i tabel 45. Den årlige besparelse bliver således: ( kwh kwh) (0,8 * kwh /0,97) = kwh kwh = 3571 kwh De 0,8 er konverteringsfaktor der anvendes ved konvertering fra gas til fjernvarme. Ved udskiftning fra kondenserende gaskedel til fjernvarme anvendes 3650, der ikke ligger langt fra denne værdi. Der anvendes samme værdi som ved gas (Teknisk Arbejdsgruppe,notat Juni 2014). Ved udskiftning af en ældre kondenserende oliekedel til fjernvarme er besparelsen lidt større, men også her regnes med 3650.

10 Værdi Forudsætninger for levetid: >15 år Forudsætninger for prioriteringsfaktor: 1,5 Begrænsninger i anvendelse Der er i kataloget tilføjet en henvisning vedr. ekstra besparelser ved vejrkompensering kwh/år/énfamiliehus Iflg. Bygningsreglementet BR10, Bilag 6 Beregning af bygningers energibehov (til kap 7) er levetiden 20 år. Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi HMN Naturgas, DONG Gas Distribution, Naturgas Fyn Distribution, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt Energi- og olieforum. Bilag 5. Skal anvendes på én-familiehuse (stuehuse, parcelhuse, række-kæde huse, dobbelthuse) og tofamiliehuse med areal mellem 80 og 200 m2, hvor arealet opgøres for hver individuel varmeforsyning. Standardværdien kan også anvendes på én- og to- familiehuse, hvis bygningens areal er over 200 m2. /Tilhørende FJERNVARME tabeller:/ gaskedel fra år 2000 eller tidligere BR10 Kedeltype ind ud Kedeltemperatur Røggastemperatur Ilt Returtemperatur Placering VVB VVB temp VV [kwh/år] Pumpeeffekt Brænder/ Blæser Lavtemperatur Årsnyttevirkning A Bryggers Indbygget Ja 99 A Bryggers Indbygget Ja 102 *) Returtemperatur ved en udetemperatur på 0 C Tabel 45. Inddata for kondenserende gaskedler Nuværende kedel Gas El Gas, middel El, middel Forbrug, middel (gas og el) kwh/år kwh/år kwh/år kwh/år kwh/år Ringe støbejernskedel (1977 eller tidligere) (Blæsebrænder) pladejern (1977 eller tidligere) (Blæsebrænder) Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidligere men efter) (Blæsebrænder) pladejern (efter år 1977)

11 (Blæsebrænder) Middel kedler med blæsebrænde Traditionel åben kedel Ældre lukket kedel Ældre kondenserende kedel BR Middel kedler med blæsebrænder Tabel 47. Beregninger af energi for gaskedler Nuværende kedel Ringe støbejernskedel (1977 eller tidligere) pladejern (1977 eller tidligere) Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidligere men efter) pladejern (efter år 1977) Traditionel åben kedel Ældre lukket kedel Ældre kondenserende gaskedel Dokument (Excel) Ringe stbjkedel (1977 eller tidligere).xls Kedelunit i stbj eller pldj (1977 eller tidligere).xls Renoveret stbjkedel (1977 eller tidligere).xls Kedelunit i stbj eller pldj (efter 1977).xls Traditionel åben kedel.xls Ældre lukket kedel.xls Ældre kondenserende kedel.xls Tabel 50. Dokumentation for gaskedler VP 37 Varmepumper / Konvertering fra olie til oliekedel til jordvarme

12 varmepumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering fra olie til varmepumpe Generelle forudsætninger vedr. oliekedler og varmepumper Forudsætninger for den aktuelle standardværdi Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at benytte et standardhus der baserer sig på DGC s database med stal for ca boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige brutto i fyringssæsonen for de boliger er bestemt til 2100 m 3 pr. år (omregnet til normal året). Dette svarer til ca kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de huse er 138 m 2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer Dette standardhus benyttes ved konvertering fra olie til varmepumpe. Til beregning af oliekedler er anvendt et beregningsværktøj (regneark) udviklet at Teknologisk Institut. Beregningsværktøjet indeholder det formelgrundlag der ligger til grund for beregningsprogrammet (findes på til det obligatoriske eftersyn på kedelanlæg (jf. Bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger). I tabel 36 ses henvisninger til de enkelte regneark (beregninger). Det forudsættes, at 10 % af husets varmebehov ligger i fyrrummet. En del af kedlens varmetab nyttiggøres til dækning af dette varmebehov. Disse forudsætninger benyttes i beregningerne af brutto varme for kedlerne. Den gammel støbe- og pladejernskedel er beregnet som en ikke lavtemperaturkedel, dvs. at returtemperaturen ikke indgår. Elet til varmepumpen beregnes således: (((Q varme, netto (0,5 P tab, beholder T 8.760)/1000)) + (Q vand, netto ))/ε Norm ) + (P tab, beholder T 8.760/1000)/(0,85 ε Norm )) For væske/vand og luft/vand varmepumper benyttes en ny varmtvandsbeholder på 180 liter. Varmetabet fra beholderen udgør 1,90 W/K (se dokumentet Varmetab fra beholder_180 liter_vp.xls ). Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Teknologisk Institut skønner, at 50 % af varmetabet fra beholderen, som udgør 582 kwh/år, nyttiggøres. 0,85 er en skønnet reduktionsfaktor som anvendes idet varmepumpens effektfaktor er lavere ved varmtvandsproduktion Standardværdien er beregnet som differensen mellem det gennemsnitlige års for de to typer kedler angivet i tabel 32 og et for en jordvarmepumpe der findes på de tidligere lister for normeffektivitet fra Energistyrelsen, som sidst blev opdateret pr. 31/ og som BR10. Inddata til beregningsværktøjet (regnearket) for de enkelte kedler ses i tabel 30. Normeffektfaktor ε Norm væske/vand varmepumpe 3,18. Tallet stammer fra de tidligere lister for normeffektivitet fra Energistyrelsen, som sidst blev opdateret pr. 31/ På listerne var der i alt 98 varmepumper i størrelsen 6-9kW, som svarer til den størrelse der svarer til huset i Standardværdikataloget. Af disse opfyldte 61 kravet til normeffektivitet iht. BR10 som er på min. 3,0 for radiatorer. Dokumentationen for normeffektfaktorerne ses i regnearket VP_Lister normeffektivitet_ xls.

13 Værdi Forudsætninger for levetid: >15 år Forudsætninger for Prioriteringsfaktor: 1,5 Begrænsninger i anvendelse Der er i kataloget tilføjet en henvisning vedr. ekstra besparelser ved vejrkompensering. Elet til varmepumpen er således: ((( kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000)) + (2.200 kwh))/3,18) + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000)/(0,85 3,18)) = kwh Besparelsen bliver således: kwh/år kwh/år = kwh/år kwh/år/énfamiliehus Iflg. Bygningsreglementet BR10, Bilag 6 Beregning af bygningers energibehov (til kap 7) er levetiden 20 år. Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi HMN Naturgas, DONG Gas Distribution, Naturgas Fyn Distribution, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt Energi- og olieforum. Bilag 5. Skal anvendes på én-familiehuse (stuehuse, parcelhuse, række-kæde huse, dobbelthuse) og tofamiliehuse med areal mellem 80 og 200 m2, hvor arealet opgøres for hver individuel varmeforsyning. Standardværdien kan også anvendes på én- og to- familiehuse, hvis bygningens areal er over 200 m2. VP 38 Varmepumper / Konvertering fra olie til varmepumpe der opfylder kravene i BR10 Udskiftning af kondenserende oliekedel til luft/vand varmepumpe Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering fra olie til varmepumpe Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at benytte et standardhus der baserer sig på DGC s database med stal for ca boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige brutto i fyringssæsonen for de boliger er bestemt til 2100 m 3 pr. år (omregnet til normal året). Dette svarer til ca kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de huse er 138 m 2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer Dette standardhus benyttes ved konvertering fra olie til varmepumpe. Generelle forudsætninger vedr. Til beregning af oliekedler er anvendt et beregningsværktøj (regneark) udviklet at Teknologisk Institut. Beregningsværktøjet

14 oliekedler og varmepumper Forudsætninger for den aktuelle standardværdi Værdi Forudsætninger for levetid: >15 år Forudsætninger for Prioriteringsfaktor: 1,5 Begrænsninger i anvendelse indeholder det formelgrundlag der ligger til grund for beregningsprogrammet (findes på til det obligatoriske eftersyn på kedelanlæg (jf. Bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger). I tabel 36 ses henvisninger til de enkelte regneark (beregninger). Det forudsættes, at 10 % af husets varmebehov ligger i fyrrummet. En del af kedlens varmetab nyttiggøres til dækning af dette varmebehov. Disse forudsætninger benyttes i beregningerne af brutto varme for kedlerne. Den gammel støbe- og pladejernskedel er beregnet som en ikke lavtemperaturkedel, dvs. at returtemperaturen ikke indgår. Elet til varmepumpen beregnes således: (((Q varme, netto (0,5 P tab, beholder T 8.760)/1000)) + (Q vand, netto ))/ε Norm ) + (P tab, beholder T 8.760/1000)/(0,85 ε Norm )) For væske/vand og luft/vand varmepumper benyttes en ny varmtvandsbeholder på 180 liter. Varmetabet fra beholderen udgør 1,90 W/K (se dokumentet Varmetab fra beholder_180 liter_vp.xls ). Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Teknologisk Institut skønner, at 50 % af varmetabet fra beholderen, som udgør 582 kwh/år, nyttiggøres. 0,85 er en skønnet reduktionsfaktor som anvendes idet varmepumpens effektfaktor er lavere ved varmtvandsproduktion Standardværdien er beregnet som differensen mellem det gennemsnitlige års for de to typer kedler angivet i tabel 32 og et for en luft/vand varmepumpe der findes på de tidligere lister for normeffektivitet fra Energistyrelsen, som sidst blev opdateret pr. 31/ og som BR10. Inddata til beregningsværktøjet (regnearket) for de enkelte kedler ses i tabel 30. Normeffektfaktor ε Norm luft/vand varmepumpe 2,81. Tallet stammer fra de tidligere lister for normeffektivitet fra Energistyrelsen, som sidst blev opdateret pr. 31/ På listerne var der i alt 47 varmepumper i størrelsen 6-9kW, som svarer til den størrelse der svarer til huset i Standardværdikataloget. Af disse opfyldte 18 kravet til normeffektivitet iht. BR10 som er på min. 2,7 for radiatorer. Dokumentationen for normeffektfaktorerne ses i regnearket VP_Lister normeffektivitet_ xls. Elet til varmepumpen er således: ((( kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000)) + (2.200 kwh))/2,81) + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000)/(0,85 2,81)) = kwh Besparelsen bliver således: kwh/år kwh/år = kWh/år Der er i kataloget tilføjet en henvisning vedr. ekstra besparelser ved vejrkompensering kwh/år/énfamiliehus Iflg. Bygningsreglementet BR10, Bilag 6 Beregning af bygningers energibehov (til kap 7) er levetiden 20 år. Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi HMN Naturgas, DONG Gas Distribution, Naturgas Fyn Distribution, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt Energi- og olieforum. Bilag 5. Skal anvendes på én-familiehuse (stuehuse, parcelhuse, række-kæde huse, dobbelthuse) og tofamiliehuse med areal mellem 80 og 200 m2, hvor arealet opgøres for hver individuel varmeforsyning. Standardværdien kan også anvendes på én- og to- familiehuse, hvis

15 bygningens areal er over 200 m2. Ref.: VP 39 Varmepumper / Konvertering fra gas til varmepumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering fra gas til varmepumpe Generelle forudsætninger vedr. gaskedler og varmepumper Forudsætninger for den aktuelle standardværdi Udskiftning af kondenserende gaskedel til jordvarme Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at benytte et standardhus der baserer sig på DGC s database med stal for ca boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige brutto i fyringssæsonen for de boliger er bestemt til 2100 m 3 pr. år (omregnet til normal året). Dette svarer til ca kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de huse er 138 m 2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer Dette standardhus benyttes ved konvertering fra gas til varmepumpe. Til beregning af gaskedler er anvendt et beregningsværktøj (regneark) udviklet at Teknologisk Institut. Beregningsværktøjet indeholder det formelgrundlag der ligger til grund for beregningsprogrammet (findes på til det obligatoriske eftersyn på kedelanlæg (jf. Bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger). I tabel 37 ses henvisninger til de enkelte regneark (beregninger). Det forudsættes, at 10 % af husets varmebehov ligger i fyrrummet. En del af kedlens varmetab nyttiggøres til dækning af dette varmebehov. Disse forudsætninger benyttes i beregningerne af brutto varme for kedlerne. Den traditionelt lukkede kedel er beregnet som en ikke lavtemperaturkedel, dvs. at returtemperaturen ikke indgår. Elet til varmepumpen beregnes således: (((Q varme, netto (0,5 P tab, beholder T 8.760)/1000)) + (Q vand, netto ))/ε Norm ) + (P tab, beholder T 8.760/1000)/(0,85 ε Norm )) For væske/vand og luft/vand varmepumper benyttes en ny varmtvandsbeholder på 180 liter. Varmetabet fra beholderen udgør 1,90 W/K (se dokumentet Varmetab fra beholder_180 liter_vp.xls ). Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Teknologisk Institut skønner, at 50 % af varmetabet fra beholderen, som udgør 582 kwh/år, nyttiggøres. 0,85 er en skønnet reduktionsfaktor som anvendes idet varmepumpens effektfaktor er lavere ved varmtvandsproduktion Standardværdien er beregnet som differensen mellem det gennemsnitlige års for de to typer kedler angivet i tabel 33 og et for en jordvarmepumpe der findes på de tidligere lister for normeffektivitet fra Energistyrelsen, som sidst blev opdateret pr. 31/ og som BR10.

16 Værdi Forudsætninger for levetid: >15 år Forudsætninger for Prioriteringsfaktor: 1,5 Begrænsninger i anvendelse Inddata til beregningsværktøjet (regnearket) for de enkelte kedler ses i tabel 31. Normeffektfaktor ε Norm væske/vand varmepumpe 3,18. Tallet stammer fra de tidligere lister for normeffektivitet fra Energistyrelsen, som sidst blev opdateret pr. 31/ På listerne var der i alt 98 varmepumper i størrelsen 6-9kW, som svarer til den størrelse der svarer til huset i Standardværdikataloget. Af disse opfyldte 61 kravet til normeffektivitet iht. BR10 som er på min. 3,0 for radiatorer. Dokumentationen for normeffektfaktorerne ses i regnearket VP_Lister normeffektivitet_ xls. Elet til varmepumpen er således: ((( kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000)) + (2.200 kwh))/3,18) + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000)/(0,85 3,18)) = kwh Besparelsen bliver således: kwh/år kwh/år = kwh/år Der er i kataloget tilføjet en henvisning vedr. ekstra besparelser ved vejrkompensering kwh/år/énfamiliehus Iflg. Bygningsreglementet BR10, Bilag 6 Beregning af bygningers energibehov (til kap 7) er levetiden 20 år. Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi HMN Naturgas, DONG Gas Distribution, Naturgas Fyn Distribution, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt Energi- og olieforum. Bilag 5. Skal anvendes på én-familiehuse (stuehuse, parcelhuse, række-kæde huse, dobbelthuse) og tofamiliehuse med areal mellem 80 og 200 m2, hvor arealet opgøres for hver individuel varmeforsyning. Standardværdien kan også anvendes på én- og to- familiehuse, hvis bygningens areal er over 200 m2. Ref.: VP 40 Varmepumper / Konvertering fra gas til varmepumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering fra gas til varmepumpe Udskiftning af kondenserende gaskedel til luft/vand varmepumpe Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at benytte et standardhus der baserer sig på DGC s database med stal for ca boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige brutto i fyringssæsonen for de boliger er bestemt til 2100 m 3 pr. år (omregnet til normal året). Dette svarer til ca kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme kwh/år.

17 Generelle forudsætninger vedr. gaskedler og varmepumper Forudsætninger for den aktuelle standardværdi Værdi Forudsætninger for levetid: >15 år Det gennemsnitlige areal for de huse er 138 m 2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer Dette standardhus benyttes ved konvertering fra gas til varmepumpe. Til beregning af gaskedler er anvendt et beregningsværktøj (regneark) udviklet at Teknologisk Institut. Beregningsværktøjet indeholder det formelgrundlag der ligger til grund for beregningsprogrammet (findes på til det obligatoriske eftersyn på kedelanlæg (jf. Bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger). I tabel 37 ses henvisninger til de enkelte regneark (beregninger). Det forudsættes, at 10 % af husets varmebehov ligger i fyrrummet. En del af kedlens varmetab nyttiggøres til dækning af dette varmebehov. Disse forudsætninger benyttes i beregningerne af brutto varme for kedlerne. Den traditionelt lukkede kedel er beregnet som en ikke lavtemperaturkedel, dvs. at returtemperaturen ikke indgår. Elet til varmepumpen beregnes således: (((Q varme, netto (0,5 P tab, beholder T 8.760)/1000)) + (Q vand, netto ))/ε Norm ) + (P tab, beholder T 8.760/1000)/(0,85 ε Norm )) For væske/vand og luft/vand varmepumper benyttes en ny varmtvandsbeholder på 180 liter. Varmetabet fra beholderen udgør 1,90 W/K (se dokumentet Varmetab fra beholder_180 liter_vp.xls ). Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Teknologisk Institut skønner, at 50 % af varmetabet fra beholderen, som udgør 582 kwh/år, nyttiggøres. 0,85 er en skønnet reduktionsfaktor som anvendes idet varmepumpens effektfaktor er lavere ved varmtvandsproduktion Standardværdien er beregnet som differensen mellem det gennemsnitlige års for de to typer kedler angivet i tabel 33 og et for en luft/vand varmepumpe der findes på de tidligere lister for normeffektivitet fra Energistyrelsen, som sidst blev opdateret pr. 31/ og som BR10. Inddata til beregningsværktøjet (regnearket) for de enkelte kedler ses i tabel 31. Normeffektfaktor ε Norm luft/vand varmepumpe 2,81. Tallet stammer fra de tidligere lister for normeffektivitet fra Energistyrelsen, som sidst blev opdateret pr. 31/ På listerne var der i alt 47 varmepumper i størrelsen 6-9kW, som svarer til den størrelse der svarer til huset i Standardværdikataloget. Af disse opfyldte 18 kravet til normeffektivitet iht. BR10 som er på min. 2,7 for radiatorer. Dokumentationen for normeffektfaktorerne ses i regnearket VP_Lister normeffektivitet_ xls. Elet til varmepumpen er således: ((( kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000)) + (2.200 kwh))/2,81) + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000)/(0,85 2,81)) = kwh Besparelsen bliver således: kwh/år kwh/år = kwh/år Der er i kataloget tilføjet en henvisning vedr. ekstra besparelser ved vejrkompensering kwh/år/énfamiliehus Iflg. Bygningsreglementet BR10, Bilag 6 Beregning af bygningers energibehov (til kap 7) er levetiden 20 år.

18 Forudsætninger for Prioriteringsfaktor: 1,5 Begrænsninger i anvendelse Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi HMN Naturgas, DONG Gas Distribution, Naturgas Fyn Distribution, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt Energi- og olieforum. Bilag 5. Skal anvendes på én-familiehuse (stuehuse, parcelhuse, række-kæde huse, dobbelthuse) og tofamiliehuse med areal mellem 80 og 200 m2, hvor arealet opgøres for hver individuel varmeforsyning. Standardværdien kan også anvendes på én- og to- familiehuse, hvis bygningens areal er over 200 m2. /Tilhørende VARMEPUMPE tabeller/ Kedelunit i støbejern eller pladejern (efter år 1977) Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidligere men efter) Kedelunit i støbejern eller pladejern (1977 eller tidligere) Ringe støbejernskedel (1977 eller tidligere) oliekedel der BR10 E Bryggers Godt Nej Bryggers Indbygget Nej Bryggers Dårlig ind ud Kedeltype ind ud Kedeltemperatur Røggastemperatur Ilt Placering VVB VVB temp VV [kwh/år] Pumpeeffekt Brænder/ Blæser Lavtemperatur Årsnyttevirkning E Bryggers Indbygget Nej 86 Kedeltype Kedeltemperatur Røggastemperatur Ilt Returtemperat ur* Placering VVB VVB temp A 20 19, Bryggers Indbygge t Nej 70 VV [kwh/år] Pumpeeffekt Brænder/ Blæser Årsnyttevirkning Ja 101 Tabel 30. Inddata til beregning af årsnyttevirkninger for oliekedler Lavtemperatur Kedeltype ind ud Kedeltemperatur Røggastemperatur Ilt Placering VVB VVB temp VV [kwh/år] Pumpeeffekt Brænder/ Blæser Lavtemperatur Årsnyttevirkning Kedelunit i E Bryggers Indbygget Nej 86

19 støbejern eller pladejern (efter år 1977) Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidligere men efter) Kedelunit i støbejern eller pladejern (1977 eller tidligere) Ringe støbejernskedel (1977 eller tidligere) Traditionel åben kedel E Bryggers Godt Nej Bryggers Indbygget Nej Bryggers Dårligt gaskedel fra år 2000 eller tidligere BR Nej Ja Ja Bryggers Dårligt Ældre lukket kedel E Bryggers Dårligt Kedeltype Kedel- Røggas- Ilt Returtemperatur ind ud temperatur temperatur Placering VVB VVB VV Pumpeeffekt Brænder/ Lav- Årsnyttetemp Blæser temperatur virkning [kwh/år] A Bryggers Indbygget Ja 99 A Bryggers Indbygget Ja 102 Tabel 31. Inddata til beregning af årsnyttevirkninger for gaskedler Nuværende kedel Olie El Olie, middel El, middel Forbrug, middel (olie og el) kwh/år kwh/år kwh/år kwh/år kwh/år Ringe støbejernskedel (1977 eller tidligere) pladejern (1977 eller tidligere) Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidligere men efter) pladejern (efter år 1977) Oliekedel Tabel 32. Beregninger af energi for oliekedler

20 Nuværende kedel Gas El Gas, middel El, middel Forbrug, middel (gas og el) kwh/år kwh/år kwh/år kwh/år kwh/år Ringe støbejernskedel (1977 eller tidligere) pladejern (1977 eller tidligere) Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidligere men efter) pladejern (efter år 1977) Traditionel åben kedel Ældre lukket kedel Ældre kondenserende kedel BR Tabel 33. Beregninger af energi for gaskedler El kwh/år Elvarme Tabel 34. El til elvarme Varmepumpe Forbrug, før Forbrug, efter Standardværdi kwh/år kwh/år kwh/år Elvarme Jordvarme Elvarme Luft/vand varmepumpe Tabel 35. Beregninger af energi før og efter elvarme til varmepumpe Nuværende kedel Ringe støbejernskedel (1977 eller tidligere) pladejern (1977 eller tidligere) Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidligere men efter) Dokument (Excel) Ringe støbejernskedel (1977 eller tidligere).xls Kedelunit i stbj eller pldj (1977 eller tidligere).xls Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidl. efter).xls

21 pladejern (efter år 1977) Oliefyret solokedel separat beholder ( ) Oliefyret kedelunit neddykket beholder ( ) Kedelunit i stbj eller pldj (efter 1977).xls Kedelunit i stbj eller pldj (efter 1977).xls Kedelunit i stbj eller pldj (efter 1977).xls Tabel 36. Dokumentation for oliekedler Nuværende kedel Ringe støbejernskedel (1977 eller tidligere) pladejern (1977 eller tidligere) Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidligere men efter) pladejern (efter år 1977) Traditionel åben kedel Ældre lukket kedel Dokument (Excel) Ringe stbjkedel (1977 eller tidligere).xls Kedelunit i stbj eller pldj (1977 eller tidligere).xls Renoveret stbjkedel (1977 eller tidligere).xls Kedelunit i stbj eller pldj (efter 1977).xls Traditionel åben kedel.xls Ældre lukket kedel.xls Tabel 37. Dokumentation for gaskedler NB: I dokumentationsark og læs let tekster for VP 13 og VP 15 tilføjes teksten Denne standardværdi gælder ikke for konvertering fra kondenserende oliekedler til varepumper dette vil fremgå af det reviderede SVK, der fremsendes senest OTP / QM MG ( )