Fødevarenyt. Danske dagligvarepriser midt i feltet blandt 12 europæiske lande

Transkript

1 Fødevarenyt Nr. 1 februar Danske dagligvarepriser midt i feltet blandt 12 europæiske lande 2. Grænsehandel runder 12 milliarder kr. 3. Ny udvidet sukkerafgift på flere fødevarer 4. Nøglehullet nu også på spisesteder 5. Få styr på de nye EU-fødevaremærkningsregler og anprisninger 6. Ny mærkningsvejledning 7. Bedre bure til høns 8. Rådgivning hos Dansk Varefakta Nævn Henrik Hyltoft, markedsdirektør, Dansk Erhverv Danske dagligvarepriser midt i feltet blandt 12 europæiske lande Den første omfattende internationale prisanalyse baseret på identiske varer i 12 lande viser, at danske priser ligger midt i feltet. Analysen er baseret på de faktiske salgspriser og et sammenligneligt sortiment igennem et halvt år. Vi er glade for, at der nu er kommet en konkret analyse af dagligvarepriserne, som er baseret på de faktiske salgspriser i dagligvarehandelen. Den viser, at Danmark har et prisniveau midt i feltet af en række europæiske lande. Tallene bekræfter, at der er en skarp konkurrence på dagligvaremarkedet, siger markedsdirektør i Dansk Erhverv, Henrik Hyltoft. Priserne kun renset for moms Analysen viser, at de danske priser er 4 pct. over gennemsnittet i en sammenligning af priserne i 12 europæiske lande. Priserne er kun renset for moms, men ikke afgifter såsom fedtafgift, chokoladeafgift og emballageafgift. Når moms og afgifter er indregnet, ligger de danske dagligvarepriser 13 pct. over gennemsnittet, hvilket ikke er overraskende, idet Danmark skiller sig ud af de andre lande ved at have den højeste tilladte momssats i EU på alle varer. Alle andre lande har valgt at have reducerede momssatser på visse varer, særligt fødevarer. Vi ser frem til, at myndighedernes og mediernes kritik af priserne i dagligvarehandlen forstummer, og at vi sammen koncentrerer os om at forbedre de vilkår, der gælder for at drive handel i Danmark. Alene på fødevareområdet er der mange hundrede regler, mærkningskrav og særafgifter på næsten alle varer i dagligvarehandelen, som kræver meget administration, men ikke bidrager til erhvervets produktivitet, siger Henrik Hyltoft.

2 Priserne i Danmark afspejler det grundlæggende høje skatte-, afgifts-, løn- og omkostningsniveau her i landet, og derfor er det faktisk flot, at de danske priser kun er 4 pct. højere end gennemsnittet af de 12 lande, siger Henrik Hyltoft. Dansk tilbudskultur med til at holde priserne nede Den særlig danske tilbudskultur i Danmark med bl.a. ugetilbud i tilbudsaviser er med til at holde de danske priser nede og konkurrence skarp. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har tidligere konkluderet, at tilbud udgør pct. af den samlede omsætning, og tilbuddene i gennemsnit nedsætter varernes pris med 30 pct. Tilbuddene giver danskerne lavere priser, slutter Henrik Hyltoft. Om analysen Analysen fra Nielsen er bestilt af den danske og europæiske leverandørbrancheorganisation, DLF og AIM, som har retten til analyseresultaterne. Læs mere om samme emne: Prisforskel skyldes tendentiøs undersøgelse og Underlødig prissammenligning af 24timer ( Grænsehandel runder 12 milliarder kr. Danskernes handel uden for Danmark runder de 12 mia. kr. i år. Tallet er baseret på oplysninger fra Skatteministeriet, som også viser, at afgiftsstigningerne på de traditionelle grænsehandelsvarer vil øge grænsehandel med endnu en milliard kroner. Danskernes handel uden for Danmark runder de 12 mia. kr. i år. Tallet er baseret på oplysninger fra Skatteministeriet, som også viser, at afgiftsstigningerne på de traditionelle grænsehandelsvarer vil øge grænsehandel med endnu 1 mia.kr. Stigninger pr. 1. januar 2012 Skatteministeriet har offentliggjort nye beregninger, som viser, at de nye afgiftsforhøjelser pr. 1. januar 2012 på en lang række grænsehandelsvarer vil få grænsehandelen til at stige med 980 mio. kr. det vil få den samlede grænsehandel op på 12 mia. kr. Mange og høje afgifter i Danmark En del af den omfattende grænsehandel skyldes de mange og høje afgifter i Danmark, hvoraf nogen kun findes i Danmark, f.eks. fedtafgift og slikafgift.»det er nogle markante tal for omfanget af den handel, som presses ud af Danmark. Det bekræfter jo, at det høje danske afgiftsniveau skader den danske økonomi, udtaler Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv. Tabte arbejdspladser og provenu Den samlede grænsehandel giver et potentielt tab af arbejdspladser på ca medarbejdere i detailhandelen i Danmark. Den forventede stigning i grænsehandelen i år pga. nye afgiftsstigninger forventes at betyde 700 flere tabte arbejdspladser. Dansk Erhverv vurderer, at den danske

3 statskasse mister mindst 3,5 mia. kr. i tabte indtægter fra moms, afgifter og indkomstskatter som følge af grænsehandelen. Læs mere i Dansk Erhvervs Perspektiv Grænsehandel koster dyrt, (pdf.), som er en analyse af grænsehandelen. ( Perspektiv/Documents/2011%20DEP/DEP Graensehandel-koster-dyrt.pdf) Grænsehandelen skyldes både naturlige og mere selvskabte årsager til. Danmark er en lille åben økonomi, og danskerne er meget mobile. Det høje afgiftsniveau kan der dog gøres noget ved. Når grænsehandlen bliver for voldsom, bliver det omkostningsfyldt for Danmark bl.a. i form af tabt skatte- og afgiftsprovenu og tabte arbejdspladser. I Perspektivet beklikker Dansk Erhverv Skatteministeriets udregning af det optimale afgiftsniveau, idet skatteministeriet ikke tager højde for afledte effekter, såsom tabte arbejdspladser i detailhandlen og dermed tabte skatteindtægter. Problemet er specielt stort i Danmark, fordi vi dels er en lille åben økonomi, og fordi vi har det højeste moms- og afgiftsniveau blandt OECD-lande. Fedtafgiften og den siddende regerings nye afgiftsforhøjelser har kun medvirket til at forværre dette billede. Ny udvidet sukkerafgift på flere fødevarer Fødevarer skal bidrage med yderligere 1 mia. kr. til statskassen fra I forbindelse med finansloven for 2012 blev det samtidig aftalt, at der med virkning fra 2013 skal skaffes et provenu på 1,025 milliard kroner via udvidelse af afgiftsgrundlaget for sukkerholdige fødevarer. Det vil sige en udvidelse af den eksisterende chokolade- og sukkervareafgift, som fremover også skal omfatte for eksempel syltetøj, marmelade, syltede grøntsager (for eksempel rødkål, asier, agurker), ketchup, yoghurt og kakaomælk. Ikrafttrædelse Den nye afgift skal efter planen træde i kraft pr. 1. januar Det er særligt problematisk, at afgiften allerede skal træde i kraft den 1. januar 2013, idet virksomhederne sandsynligvis først vil kende det endelige afgiftsgrundlag i 4. kvartal Skatteministeriet er gået i gang med at udforme et forslag, og Dansk Erhverv er blevet lovet, at vi indkaldes, så snart der ligger et konkret udkast. Der arbejdes pt. med en model, hvor afgiften pålægges det færdige produkt og ikke det faktiske sukkerindhold. Skatteministeren har lovet, at der i forbindelse med udvidelsen af afgiftsgrundlaget også vil blive indarbejdet en modernisering af chokolade- og sukkervareafgiften, hvor de gældende bestemmelser vil blive taget op til revision. Konsekvenser ved afgiften Udover at udgøre en ekstra omkostning for erhvervslivet og en bremse på privatforbruget, så er det endnu en administrativ byrde med begrænset sundhedseffekt, men med en klar effekt på grænsehandelen. Den nye og udvidede sukkerafgift er endnu en punktafgift, der cementerer Danmarks position som det land med verdens højeste forbrugsskattetryk.

4 Vil du vide mere Hvis du har interesseret i at følge arbejde med afgiften, samt en regelforenkling af den eksisterende lov, er du velkommen til at sende en mail til Lotte Engbæk Larsen(lel@danskerhverv.dk) Hotline Nøglehullet nu også på spisesteder Den 1. februar 2012 lanceredes 'Nøglehullet på Spisesteder' til restauranter, catering, hoteller m.fl. Nøglehullet på Spisesteder gør det nemmere for gæsterne at træffe et sundere valg når de spiser i kantinen, på restauranten eller på farten. For at et spisested skal kunne opnå Nøglehulscertificering stilles krav til: Udbud og sammensætning af måltider Formidling og markedsføring Dokumentation Uddannelse af personale Opfølgning og kontrol Det er frivilligt for spisestederne at benytte Nøglehullet på Spisesteder. Brug af ordningen finansieres ligeledes af det enkelte spisested. Fødevarestyrelsen har ansvar for at certificere det pågældende spisested samt at foretage årlige opfølgende besøg. For mere information om Nøglehul på Spisesteder, kontakt Mette Toftegaard Rasmussen på mtoj@fvst.dk eller tlf Få styr på de nye EU-fødevaremærkningsregler og anprisninger Fødevarestyrelsen er i gang med at udarbejde to vejledninger om de nye regler, og torsdag den 8. marts har medlemmer af Dansk Erhverv mulighed for at høre Fødevarestyrelsen gennemgå de nye EU-krav og overgangsbestemmelserne i forbindelse med reglerne. Ved mødet vil Fødevarestyrelsen også orientere om arbejdet med EU s regler om ernærings- og sundhedsanprisninger. Læs mere på Dansk Erhvervs hjemmeside: a44d-e c

5 Ny mærkningsvejledning Fødevarestyrelsen har udsendt en opdateret udgave af vejledningen om mærkning af færdigpakkede fødevarer. De væsentligste ændringer beskrives i Notat om ændringer i vejledning om mærkning af fødevarer, januar 2012 (pdf) ( ger_i_vejl_om_mærkn_af_foedevarer_jan2012.pdf) Selve vejledningen kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside( er/sider/forside.aspx). Bedre bure til høns Fra januar 2012 er det ikke længere tilladt at holde æglæggende høns i traditionelle bure i EU. Hønsene skal have mere plads i burene, som også skal forsynes med siddepinde, redekasse og skrabeområde. Skærpede krav til æglæggende høns De skærpede regler, som blev vedtaget i EU i 1999 har været omfattet af en overgangsperiode, således at de skrappere krav er trådt i kraft den 1. januar Danske ægproducenter overholder reglerne, men det kniber i nogle lande med at leve fuldt op til de nye regler. Det danske fødevareerhverv har tilkendegivet, at de støtter fuldt op om det europæiske forbud mod produktion i traditionelle bure. Landbrug & Fødevarer, DI Fødevarer, Dansk Erhverv, Horesta samt Bager- og Konditormestrene i Danmark, vil derfor gøre deres medlemmer opmærksomme på problemstillingen, og opfordre dem til ikke at anvende og aftage æg fra EU produceret i traditionelle bure. Fakta Rådets direktiv 1999/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høns fastslår, at det pr. 1.januar 2012 ikke længere er tilladt at anvende ikke-stimulusberigede bure i besætninger med mindst 350 æglæggende høns. Et stimulusberiget bur har mere gulvplads og højde end traditionelle bure. Endvidere skal burene være forsynet med siddepinde, en rede og strøelse for at tilgodese hønsenes adfærdsmæssige behov. Der findes fire tilladte produktionsmetoder for æg i EU (økologiske æg, frilandsæg, skrabeæg, og buræg). Antallet af æglæggende høner i Danmark forventes pr. 1. januar at være ca. 3,5 millioner, og fordele sig med ca. 18 % i økologisk produktion, ca. 7 % i fritgående produktion, ca. 24 % i produktion af skrabeæg og ca. 51 % i produktion af buræg (i stimulusberigede bure). Æg kan herefter omsættes som klasse A æg (til direkte konsum) og klasse B æg (til brug i industrien). Danmark er stort set selvforsynende med konsumæg, men importerer æg til brug i fødevareindustrien.

6 Et antal medlemsstater levede ikke fuldt ud op til kravet den 1. januar 2012, hvilket betyder, at anslåede 60 millioner høns fortsat er i ikke-stimulusberigede. Rådgivning hos Dansk Varefakta Nævn Dansk Varefakta Nævn tilbyder rådgivning inden for deklarationer på blandt andet fødevarer og nonfood varer, anprisninger, reklamemateriale, tilbudsaviser. Som medlem af Dansk Erhverv opnår din virksomhed en billigere pris. Dansk Varefakta tilbyder rådgivning til Dansk Erhvervs medlemmer inden for følgende områder: Rådgivning om udarbejdelse af deklarationer på fødevarer, nonfood dagligvarer og nonfood varer Rådgivning før mærkning og efterfølgende stikprøvekontrol Rådgivning om anprisninger, øvrig tekst og illustrationer på emballagen Rådgivning vedrørende analyser Indhentning af oplysninger om og beregninger af varens indhold af afgiftspligtig mættet fedt Reklamemateriale, tilbudsaviser og hjemmesiders overensstemmelse med mærkningsreglerne. Hjælp i forbindelse med varedeklarationer til internethandel Hjælp ved ansøgninger om særlige tilladelser hos for eksempel Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen Vurdering af anprisninger i forbindelse med markedsføring af måltider på restauranter. Varefakta er den eneste mærkningsordning i Danmark, hvor producenter, importør og forhandlere kan få deres varer mærket og systematisk kontrolleret af en uvildig instans. Hør mere om aftalen eller benyt dig af den ved at ringe til Dansk Varefakta Nævn på tlf